Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 65
Offentligt
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 14. juni 2023
Orientering nr. 10/ 2023
Kontaktudvalgsmøde og rigsmøde i Grønland
I Nuuk blev der den 6. juni 2023 afholdt møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk
Kontaktudvalg, hvor ministre fra Grønland, Færøerne og Danmark deltog. Mødet blev afsluttet med en
fælles sluterklæring (bilag 1). Dagen efter blev det årlige rigsmøde afholdt med deltagelse af statsminister
Mette Frederiksen, lagmand Aksel V. Johannesen og formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede som
vært.
Op til møderne kritiserede formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede udenrigsminister Lars Løkke
Rasmussen i forhold til samarbejdet og især udpegelsen af arktisk ambassadør. Efter
kontaktudvalgsmødet udtalte formanden følgende til nyhedsmediet Sermitsiaq:
”Forholdet mellem Mette og
mig er fint. Det er nok lidt noget andet med udenrigsministeren og hans ministerie, men vi har fået snakket om alle de ting,
vi
skulle snakke om.”
Konkret om udpegelse af arktisk ambassadør udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til
Sermitsiaq: ”Vi
kommer til at gøre det her anderledes fremadrettet. Det gør vi. Det er jo det, der ligger i, at vi har aftalt,
at vi skal tale
videre og finde en løsning, som respekterer alle dele i riget”.
Han understregede dog samtidig, at
udpegelsen fortsat skal foregå inden for rammerne af den danske grundlov.
Herudover var der generel enighed om, at etableringen af kontaktudvalget er et positivt initiativ. Således
udtalte statsminister Mette Frederiksen, at:
”En
af grundene til at vi oprettede kontaktudvalget var netop for at
skabe nogle mere ligeværdige rammer og en mere ligeværdig konstruktion for samarbejdet”.
Herudover bemærkede
formanden for Naalakkersuisut,
at ”Kongeriget
Danmark er ikke en statisk konstruktion. Bare oprettelse af
kontaktudvalget for to år siden er et bevis på det. Et ligeværdigt samarbejde betyder, at man respekterer hinanden og lytter
til hinanden og tager dialogen.”
Parlamentarisk møde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik
I forlængelse af mødet i kontaktudvalget mødtes Udenrigspolitisk Nævn fra Folketinget, Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalg fra Inatsisartut og Lagtingets Udlandsudvalg i Nuuk den 6.-8. juni 2023. Ud
over interne drøftelser mødtes udvalgene bl.a. med de relevante ministre fra Grønland, Færøerne og
Danmark.
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01