GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Dansk udgave

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Forfatningskommissionens

Betænkning

2023

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

INDHOLDS-

FORTEGNELSE

Forord.....................................................................................................................

Kapitel I:

Generelt om Forfatningskommissionen ............................................... 9

1.1 Forfatningsretlige historie..................................................................... 10

1.2 Tilblivelsen af Forfatningskommissionen............................................. 15

Kapitel II:

Kommissorier....................................................................................... 18

Kommissorier........................................................................................ 19

Kapitel III:

Sammensætning af Forfatningskommissionen..................................... 21

3.1 Medlemmer........................................................................................... 22

3.2 Tilforordnede........................................................................................ 27

3.3 Arbejdsgrupper..................................................................................... 28

Kapitel IV:

Sekretariat og dets virke...................................................................... 32

4.1 Etablering af sekretariatet og opgaver.................................................. 33

4.2 Sekretariatets bemanding...................................................................... 35

4.3 COVID-19 og udnævnelse af nye medlemmer.......................................36

4.4 Journalisering....................................................................................... 38

4.5 Juridisk bistand.....................................................................................38

Kapitel V:

Sprog..................................................................................................... 44

5.1 Det grønlandske sprog giver øget retssikkerhed.................................... 45

5.2 Forfatningskommissionens arbejde med sproget.................................. 46

5.3 Udvalget for sprog og begreber............................................................. 74

Kapitel VI:

Udkast til forfatningsbestemmelser...................................................... 48

Kapitel VII:

Forklaringer til udkastets forfatningsbestemmelser............................ 69

BILAG...................................................................................................................

107

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

FORORD

Forfatningen skal sikre demokrati

Der er sket meget de sidste 100 år. Det Grønlandske folk, og som land, har man

arbejdet for selvstændighed. Vi har opnået Selvstyre, og vi er i gang med at arbejde for

at opnå vort lands suverænitet.

Forfatningskommissionen blev nedsat efter flere Inatsisartut medlemmers forslag og

anmodning til Naalakkersuisut om, at nedsætte en kommission som skal udarbejde en

forfatning. Den første kommission blev nedsat i 2017 og er sammensat af det politisk

etablerede repræsentanter for Inatsisartut. De skal udarbejde et udkast til en forfatning

for en selvstændig grønlandsk stat.

Naalakkersuisut udformer kommissionens arbejde som også godkender og udnævner

formandskabet som står for hele arbejdsprocessen sammen med et oprettet sekretariat.

Både Naalakkersuisut og kommissionen var i stand til at udpege tilforordnede og

udvælge eksperter såvel som sagkyndige for at opnå relevante og juridisk ekspertise.

Indtil 2022 kunne kommissionen inddrage borgerne, hvorefter Naalakkersuisut

besluttede for at står for den del af arbejdet. Kommissionen havde under forløbet været

udfordret af corona, juridisk sproglige og begrebsmæssige anstrengelser, hvor også

nedsættelsen af nye medlemmer kunne lade vente på sig. Hele arbejdet er mundet i et

udkast både på grønlandsk og dansk version.

Nuuk. 30. marts 2023

Ineqi Kielsen

Isumalioqatigiissitat siulittaasuat

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel I

Generelt om Forfatningskommissionen

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel 1: Generelt om

Forfatningskommissionen

1.1 Forfatningsretlige historie

Når der her tales om forfatningsret, så skal det ses i bredere forstand end blot

Grønlands formelle forfatning og konstitutionelle forhold. Grønland har nemlig endnu

ikke sin egen første frie forfatning, som eksempelvis Danmark fik med Danmarks Riges

Grundlov i 1849.

Forfatningsret vedrører et lands basale juridiske ramme i vestlig juridisk forstand.

Selvom Grønland ikke har sin egen forfatning eller grundlov, så er der siden starten på

den dansk-norske kolonisering af Grønland i 1721 i Danmark gennem årene blevet

besluttet nogle grundlæggende juridiske rammer for, hvordan de samfundsmæssige

forhold har skullet reguleres i Grønland.

Der har fra 1721 til nu været seks forfatningsretslige perioder med hver sin juridiske

ramme for, hvordan en statsmagt skal agere i Grønland. Disse seks perioder skal kort

beskrives her. Det vil føre for vidt at komme ind på alle de forhold, som har været

kendetegnende for hver af de seks perioder. Der vil derfor blot blive fremhævet nogle

særligt væsentlige forhold.

Den

første forfatningsretslige periode

starter 1721, hvor missionæren Hans Egede den 3.

juli bosætter sig på Håbets Ø og indleder koloniseringen af Grønland. I denne første

periode er der ingen formel regulering af de tidlige optakter til vestlige

samfundsstrukturer her i landet. Man kan kalde det for perioden med

indledende

kolonialisme.

Den anden forfatningsretslige periode indledes den 19. april 1782 med, at der i København

underskrives en såkaldt instruks, som bærer følgende titel:

”Instrux, hvorefter kiøbmændene

eller de som enten bestyre handlen eller forestaae hvalfanger-anlæggene i Grønland i

særdeleshed, saavelsom og alle de der staae i handlens tieneste i almindelighed, sig for fremtiden

have at rette og forholde”.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Instruksen forskriver en form for minimal samkvem eller adskillelse mellem de

udefrakommende europæere og de lokale inuit. Instruksens samfundsprincipper om

adskillelse mellem befolkningsgrupperne var i praksis gældende i omkring 50 år. Denne

første del af den anden forfatningsretslige periode kan kaldes for en periode med

parasitær kolonialisme.

I starten af 1830-erne skete der nogle store ændringer i den danske forståelse af dansk

tilstedeværelse i Grønland. Det indledte den anden del af den anden forfatningsretlige

periode. Denne anden del var i praksis gældende til 1908 og kan kaldes for perioden

med

klassisk kolonialisme.

Ændringerne i 1830-erne kom i kølvandet på, at Kaptain Graah i 1831 kom tilbage til

Danmark fra sin treårs ekspedition op langs Grønlands østkyst. Graah konkluderede,

at der ingen efterkommere efter nordboerne var tilbage i Grønland. Uden at der i

Danmark på det tidspunkt blev besluttet et nyt forfatningsretligt princip for

statsmagtens ageren i Grønland, så skabte Graahs konklusion en fundamental

omlægning af den danske håndtering af og tilstedeværelse i Grønland.

Den nye danske tilgang til at være i Grønland betød, at kolonistyret gik væk fra

princippet om adskillelse. Det nye princip blev i højere grad at inddrage den lokale inuit

befolkning og igangsætte en mere målrettet assimileringsstrategi. Skolesystemet blev

udbygget og der blev introduceret nye fag som for eksempel geografi. I 1847 blev

Ilinniarfissuaq etableret i Nuuk (dengang Godthaab) og i 1848 blev Ajoqersuivissuaq

etableret i Ilulissat (dengang Jakobshavn). Atuagagdliutit begyndte at udkomme i

januar 1861. Til forskel fra Island og Færøerne blev Grønland ikke inddraget under den

første frie danske grundlov i 1849.

Fra 1782 og frem til slutningen af 1850-erne var den eneste formelle statsorganisering de

to inspektorater, et for Sydgrønland og et for Nordgrønland. I årene 1857-1861 blev

lokale forstanderskaber etablerede ved de enkelte kolonier. Det var naturligvis ikke en

demokratisk politisk institution, som vi kender det i dag. Kun selvforsørgende fangere

havde valgret. Andre borgere fik først senere adgang til de samme demokratiske

rettigheder. Det var første gang, den grønlandske befolkning fik adgang til at deltage i

en form for demokratisk politisk proces efter europæisk forbillede.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Efter 1782 var det først i 1908, at der i Danmark blev vedtaget en ny basal juridisk

ramme for, hvordan den danske stat skulle agere i Grønland. Det skete med Rigsdagens

vedtagelse den 27. maj 1908 af

”Lov om Styrelsen af Kolonierne i Grønland m.m.” (Lov

nr. 139-1908).

Med vedtagelsen af denne lov indledtes den tredje forfatningsretslige

periode for Grønland. Den periode kan kaldes for perioden med

intensiv kolonialisme.

På det demokratiske plan var perioden karakteriseret ved, at forstanderskaberne i 1911

blev afløst af to regionale landsråd, Sydgrønlands Landsråd og Nordgrønlands

Landsråd, der var placeret i henholdsvis Nuuk (Godthaab) og Qeqertarsuaq

(Godhavn). På det økonomiske plan indledte koloniadministrationen en økonomisk

omlægning ved at intensivere fiskeriet og igangsætte en industriel fiskeindustri.

Denne i mange henseender – set fra danske side – velfungerende koloniale struktur blev

forstyrret, da Danmark den 9. april 1940 blev invaderet af Tyskland. Efter krigen var

det en anden verden for kolonimagterne. FN blev etableret den 24. oktober 1945, og det

stod straks klart, at denne nye globale organisation ikke ønskede en uforandret

fortsættelse af de europæiske landes kolonistyrer.

I første omgang forsøgte Danmark at afvise, at Grønland var en koloni, men det blev

naturligvis slået fast, at Grønland var at betragte som en dansk koloni. Dernæst

lykkedes det Danmark helt selv at styre processen ved omlægning af forholdet mellem

Danmark og Grønland. Den danske strategi med at indlemme Grønland i Kongeriget

Danmark blev en realitet med vedtagelsen i Danmark og på Færøerne af

”Danmarks

Riges Grundlov”,

som trådte i kraft den 5. juni 1953. Den grønlandske befolkning havde

ikke stemmeret ved folkeafstemningen om den nye grundlov, og indlemmelsesprocessen

var i øvrigt karakteriseret af store demokratiske mangler.

Dette skabte en helt ny juridisk ramme for Grønland, og det var starten på den fjerde

forfatningsretslige periode.

Formelt var Grønland og den grønlandske befolkning nu en

ligeberettiget del af Kongeriget Danmark. FN kvitterede ved den 9. september 1954 at

vedtage en resolution, hvor Danmark blev fjernet fra listen over kolonimagter.

Demokratisk set fik Grønland i 1953 to medlemmer i folketinget, og de to landsråd var

i 1951 blevet samlet til et Grønlands landsråd. Reelt fortsatte store dele af den koloniale

struktur og logik intakt. Den reelle beslutningskompetence for de overordnede rammer

for styrelsen af Grønland lå fortsat hos de danske myndighederne i København, og der

kunne fortsat findes eksempler på juridisk forskelsbehandling mellem danskere og

grønlændere.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Efter accept fra FN på indlemmelsen af Grønland måtte Danmark gennemføre

omfattende økonomiske investeringer i Grønland. De blev kendt som G-50 og G-60

planerne. Et af de mest markante udtryk for, at der fortsat var tale om et ulige forhold

mellem Grønland og Danmark, var, at der først i 1958 blev indført et såkaldt

hjemstavnskriterium og i 1964 blev indført det såkaldte fødestedskriterium, som begge

legitimerede forskelle i løn mellem personer født i Grønland og personer ikke født i

Grønland. På den baggrund kan denne fjerde forfatningsretslige periode bedst beskrives

som perioden med

skjult kolonialisme.

Det var først i løbet af 1960-erne og 1970-erne, at alle dele af Grønlands befolkning blev

inkluderet i de administrative tiltag, som gennemført. Eksempelvis var den af Knud

Rasmussen af 7. juni 1929 indførte Thule-lov gældende helt frem til den 1. januar 1963.

Først i 1967, var Danmarks øverste embedsmand i Grønland, landshøvdingen, ikke

længere født formand for Grønlands landsråd.

Det fortsatte fjernstyre fra København, som man i Grønland oplevede efter indtræden i

Kongeriget Danmark, fik for alvor i starten af 1960-erne flere yngre grønlændere til at

fremsætte ønsker om og krav til ændringer af relationen mellem Danmark og

Grønland. Presset fra Grønland blev så stort, at Danmark i januar 1973 gik med til at

nedsætte et hjemmestyreudvalg. Udvalget blev i oktober 1975 afløst af den dansk-

grønlandske hjemmestyrekommission.

Resultatet af hjemmestyrekommissionens arbejde og anbefalinger blev, at Folketinget

den 19. november 1978 vedtog ”Lov

om Grønlands hjemmestyre”

efterfulgt af en

folkeafstemning i Grønland den 17. januar 1979, hvor et stort flertal stemte for

indførelsen af Hjemmestyre. Grønlands Hjemmestyre var en realitet den 1. maj 1979,

men først fra den 1. januar 1980 begyndte Grønlands Hjemmestyre at overtage

administrative opgaver fra den danske stat. Dette blev indledningen til den

femte

forfatningsretlige periode,

som kan kaldes perioden for

tidlig afkolonisering.

Grønlands landsråd blev erstattet af Grønlands Landsting. Det første valg til

Landstinget fandt sted den 4. april 1979. Op gennem 1980-erne og 1990-erne blev

Grønlands Hjemmestyre gradvist udbygget. Først i 1998 blev en egentlig

parlamentarisme indført i Landstinget ved at ansvaret som formand for landsstyret og

ansvaret for landstinget blev adskilt som to separate funktioner i det demokratiske

styre.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Omkring årtusindeskiftet var der flere folkevalgte politikere, som ønsker at få udvidet

den gældende hjemmestyreordning. Ved årsskiftet 1999-2000 besluttede Grønlands

landsstyre derfor at nedsætte en selvstyrekommission. Kommissionen afleverede sin

betænkning den 11. april 2003. Året efter, den 21. juni 2004, underskrev den

grønlandske landsstyreformand og den danske statsminister et kommissorium for en

fælles grønlandsk-dansk selvstyrekommission.

Kommissionens betænkning blev afsluttet den 17. april 2008. En folkeafstemning den

5. november 2008 viste, at der i befolkningen var et markant flertal for at indføre

selvstyre i Grønland. Den 5. februar 2009 fremsatte den danske regering forslag om lov

om Grønlands Selvstyre. Loven blev vedtaget af Folketinget den 19. maj 2009. Den 12.

juni 2009 underskrev Hendes Majestæt Dronningen og statsministeren "Lov

Grønlands Selvstyre",

og Grønlands Selvstyre trådte i kraft den 21. juni 2009. Derved

var der taget hul på den sjette forfatningsretlige periode, som kan kaldes for perioden

med

modnet afkolonisering.

Et af de centrale milepæle under Grønlands Selvstyre har været vedtagelsen den 7.

december 2009 af ”Lov

om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor”.

Det

betød, at Grønlands Selvstyre den 1. januar 2010 overtog ansvaret for Grønlands

undergrund.

En anden milepæl er, at arbejdet hen mod et udkast til den første frie grønlandske

grundlov eller forfatning er blevet igangsat. Dette kan siges at have rod i den

manglende grønlandske inddragelse ved tilblivelsen af ”Danmarks Riges Grundlov”,

samt eksplicitering i selvstyrelovens lovbemærkninger om den grønlandske ret til at

påbegynde forfatningsforberedende arbejde.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

1.2 Tilblivelsen af Forfatningskommissionen

Et enigt Inatsisartut besluttede på efterårssamlingen 2011 at pålægge Naalakkersuisut

at forelægge Inatsisartut en redegørelse, som skulle danne grundlag for en

inatsisartutbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission for Grønland.

Arbejdet blev påbegyndt under det daværende Naalakkersuisut og blev efter valget i

2013 videreført af det nye Naalakkersuisut. Arbejdet var dog ikke afsluttet inden, der i

2014 igen blev udskrevet valg til Inatsisartut. Arbejdet på redegørelsen blev herefter

indstillet.

Under efterårssamlingen 2015 pålagde Inatsisartut Naalakkersuisut

”at præsentere en

redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission for Inatsisartut i

2016, således at Grønlands Selvstyre på et efterfølgende oplyst grundlag kan træffe

beslutning om en eventuel nedsættelse af en forfatningskommission for Grønland”.

Under Inatsisartuts efterårssamling i 2016 fremkom daværende Naalakkersuisoq for

miljø, natur og selvstændighed Suka K. Frederiksen med et beslutningsforlag med

ordlyden:

”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut giver Naalakkersuisut

bemyndigelse til at etablere en forfatningskommission med henblik på at udfærdige et

forslag til en grønlandsk forfatning”.

Til beslutningsforslaget var

Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk

forfatningskommission

vedlagt. Redegørelse repræsenterede således sammenlagt

omkring tre års forarbejde frem mod at etablere en forfatningskommission.

Naalakkersuisoq for miljø, natur og selvstændighed fremhævede i sit

forelæggelsesnotat, at grundlaget for forfatningskommissionens arbejde ville blive det

kommissorium, Inatsisartut måtte fastlægge.

”Redegørelse for nedsættelse af en

grønlandsk forfatningskommission”

skitserer, hvorledes dette kommissorium kunne se

ud, men det var op til Inatsisartut at tilrette, godkende og lægge det endelige

kommissorium fast.

Inatsisartut behandlede forslaget som det sidste punkt på dagsordenen inden afslutning

af efterårssamlingen, og debatten gik til tider højt, særligt fra det eneste parti,

Demokraatit, der var imod forslaget. Siumut, Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq samt

Atassut stemte for forslaget.

I partiernes ordførerindlæg til beslutningsforslag bød på mange forskellige synspunkter

og krav til kommissionen.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Siumuts ordførerindlæg lød blandt andet:

Vil skal understrege, at kommissionen i sit

arbejde arbejder ud fra vores officielle sprog, nemlig det grønlandske sprog, idet det er

vigtigt, at arbejdet med udkast til landets forfatning sker ved, at man benytter det

grønlandske sprog.

Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg lød, at:

for det første anser vi, at befolkningen

inddrages og får en medbestemmelse, som særdeles vigtig. For det er en lov for os alle i

samfundet. Arbejdet skal udføres i fuld offentlighed, og befolkningen skal have gode

muligheder for at være med til at fremkomme med deres synspunkter og være med til at

debattere emnet.

Partii Naleraqs ordførerindlæg lød:

Det er påregnet, at arbejdsprocessen for redegørelsen

vil vare op til tre år. Vi skal dog imidlertid minde om, at denne tidsfrist kan overskrides

med henvisning til den proces, selvstyrekommissionen gik igennem. Henter man erfaringer,

hvad valg og andre udfordringer i processen angår, må man, også som redegørelsen

påpeger, påregne, at tidsfristen kan overskrides.

Atassuts ordførerindlæg lød:

For Atassut er det vigtigt, at arbejdet med Forfatningen som

udgangspunkt tager højde for det samfundsmæssige, identitet, vores værdier samt vores

nationale særegenhed i en global sammenhæng.

Demokraatits ordførerindlæg var som det eneste meget kritisk for forslaget:

Demokraatit har meget svært ved at forstå hvorfor det haster så meget med at få nedsat en

forfatningskommission. Vi har brug for en forfatning, når vi engang beslutter, at vi vil være

en selvstændig nation. Det kommer ikke til at ske de næste mange år.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Ordførerindlæggene fra de partier, der stemte for, havde næsten enslydende budskaber.

Det var blandt andet, at der skal tages hensyn til vores sprog, kultur og levemåde.

Borgerinddragelse var også en vigtig faktor for forfatningsarbejdet og samtlige partier

stillede krav om gennemsigtighed og borgerinddragelse fra første dag.

Sammensætningen af kommissionen var ligeledes noget der fyldte i debatten, fælles for

dem alle var at faglighed, sprog og kendskab til samfundet skulle vægtes højt i

udvælgelsen af medlemmer.

Efter en længerevarende debat blev forslaget sendt til udvalgsarbejde i Lovudvalget.

Et flertal i Lovudvalget fremkom med en betænkning med et ændringsforslag, som blev

vedtaget af et flertal i Inatsisartut. Ændringsforslaget lød:

Forslag til

Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at

etablere en forfatningskommission med henblik på at udfærdige et forslag til en grønlandsk

forfatning. Inatsisartut nedsætter et ad-hoc udvalg (”Udvalget vedrørende

Forfatningskommissionen”), som består af Lovudvalget suppleret af én tilforordnet

repræsentant for hvert parti eller løsgænger, som ikke er repræsenteret i Lovudvalget.

Tilforordnede deltager i udvalgsarbejdet uden stemmeret. Naalakkersuisut holder udvalget

orienteret om kommissionens kommissorium, sammensætning og nedsættelse og om

arbejdet i kommissionen.

Demokraatit kom med en mindretalsudtalelse, som blandt andet lød:

Vi mener derfor,

at eftersom selvstændighed ikke ligger lige om hjørnet, og det derfor ikke haster voldsomt

at nedsætte denne kommission, ville den eneste rigtige vej have været at nedsætte et ad-hoc

udvalg, som skulle komme med et forslag til kommissorium samt danne rammerne for

udpegning af kommissionens medlemmer. Derefter kunne det samlede Inatsisartut tage

spørgsmålet op til behandling. Dette ville sikre den åbenhed i processen, som alle partier i

øvrigt har efterspurgt.

Både under 1. og 2. behandling af punktet blev det nævnt, at det med forslaget var en

glædens dag, at det er en fejring af demokratiet, og at det giver håb for landets fremtid.

Flere blev rørt til tårer og landets afdøde forkæmpere for landets selvstændighed blev

erindret, og der blev under 2. behandling afholdt ét minuts stilhed til ære for dem.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel II

Kommissorier

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel II: Kommissorier

Skiftende koalitioner af Naalakkersuisut har besluttet i alt fire kommissorier i de seks

år Forfatningskommissionen har eksisteret. Alle kommissorier og tillæg fremgår af

Bilag 1.

Det blev fra starten af fremhævet, at forfatningen skulle være baseret på og danne

ramme om det grønlandske folks kultur, sprog og identitet.

Kommissorium 1 (2017)

Naalakkersuisut godkendte det første kommissorium for Forfatningskommissionen,

som trådte i kraft den 27. april 2017.

Kommissoriet angiver, at kommissionen skal udarbejde udkast til Grønlands forfatning

i to tempi. Kommissionen skal involvere Justitsministeriet i Danmark. Der skal indgå

overvejelser om free association eller tilsvarende. Forfatningskommissionen skal stå for

borgerinddragelse. Aflevering af betænkningen er sat til ”inden for en tidshorisont på to

til tre år fra sin nedsættelse”.

Kommissorium 2 (2019)

Naalakkersuisut godkendte på sit møde den 22. marts 2019 det nye kommissorium for

Forfatningskommissionen. Kommissoriet blev offentliggjort og trådte i kraft den 29.

marts 2019.

Kommissoriet angiver, at kommissionen skal udarbejde udkast til en forfatning for

Grønland. Der skal indgå overvejelser om free association eller tilsvarende.

Forfatningskommissionen skal stå for borgerinddragelse. Aflevering af betænkningen

er sat til den 21. juni 2021.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Tillæg til kommissorium (2019)

Et tillæg til kommissoriet af 29. marts 2019 trådte i kraft den 31. maj 2019.

I tillægget præciseres dele af det, der er indeholdt i kommissoriet.

Kommissorium 3 (2020)

Udvalget vedrørende Forfatningskommissionen tog på sit møde den 29. maj 2020

Naalakkersuisuts ændrede kommissorium for Forfatningskommissionen til

efterretning.

Kommissoriet trådte i kraft den 29. maj 2020.

Kommissoriet angiver, at kommissionen skal udarbejde udkast til en forfatning for

Grønland. Der skal indgå overvejelser om free association eller tilsvarende.

Forfatningskommissionen skal stå for borgerinddragelse. Aflevering af betænkningen

er sat til den 31. december 2021.

Tillæg til kommissorium (2020)

Et tillæg til kommissoriet af 29. maj 2020 trådte i kraft den 17. november 2020.

Tillægget fra 2020 er identisk med tillægget fra 2019.

Kommissorium 4 (2021)

Naalakkersuisut vedtog det ændret kommissorium den 3. september 2021

Kommissoriet angiver, at kommissionen skal udarbejde udkast til en forfatning for

Grønland. Der skal indgå overvejelser om free association eller tilsvarende. Ansvaret

for borgerinddragelse lægges over til Grønlands Selvstyre. Aflevering af betænkningen

er sat til den 31. december 2022.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel III

Sammensætning af

Forfatningskommissionen

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel III: Sammensætning af

Forfatningskommissionen

3.1 Medlemmer

I kommissorierne for Forfatningskommissionen er der retningslinjer for, hvordan

medlemmer af kommissionen har skullet udpeges. Alle partier, som ved det til enhver

tid seneste valg har været repræsenteret i Inatsisartut, har kunnet indstille medlemmer

til kommissionen.

Alle kommissorier har fastsat, at det er Naalakkersuisut, som endeligt udpeger

medlemmerne af Forfatningskommissionen efter indstilling fra partierne og efter høring

af Inatsisartuts Udvalg vedrørende Forfatningskommissionen.

Fra og med kommissoriet i 2019 har hvert parti, som har været repræsenteret i

Inatsisartut, skullet indstille to kandidater, en af hvert køn, som Naalakkersuisut har

kunnet vælge mellem.

Kommissorierne har fastsat, at formand for kommissionen har skullet være fra det

parti, som ved det seneste valg til Inatsisartut havde opnået flest stemme.

Næstformanden har skullet være fra det parti, som fik næstflest stemmer ved det seneste

valg til Inatsisartut.

Under det første kommissorium var der syv medlemmer i Forfatningskommissionen.

Ved valget i 2014 havde fem partier opnået repræsentation i Inatsisartut. Der var

således et medlem fra hvert parti, og derudover var der en formand fra Siumut og en

næstformand fra Inuit Ataqatigiit. Derved havde de to største partier hver to

medlemmer i kommissionen.

Dette blev ændret med kommissoriet fra 2019, som fastsatte antallet af medlemmer til

fortsat at være syv. Ved valget i 2018 var der kommet syv partier i Inatsisartut. Det

betød, at fra 2019 kommissoriet har de partier, som ved seneste valg har været

repræsenteret i Inatsisartut, alle haft et medlem i Forfatningskommissionen. I

kommissoriet fra 2021 blev antallet af medlemmer ændret til fem, som var det antal

partier, der ved valget i 2021 blev repræsenteret i Inatsisartut.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Da valg til Inatsisartut har haft direkte indflydelse på udpegning og antal af

medlemmer i Forfatningskommissionen har det haft væsentlig betydning for

kommissionens arbejde, at der i perioden, hvor kommissionen har virket, har været

afholdt to valg til Inatsisartut. Det var dels den 24. april 2018, dels den 6. april 2021.

Oversigten nedenfor over medlemmer i Forfatningskommissionen er inddelt i fem

perioder efter de fem formænd, som har været for Forfatningskommissionen.

Periode 1

27. april 2017 – 28. maj 2019

Formand

Næstformand

Medlem

Vivian Motzfeldt

Ane Hansen

Mimi Karlsen

Jess Svane

Mimi Karlsen

Debora Kleist

Per Rosing Petersen

Mala Høy Kúko

Bentiaraq Ottosen

Nivi Olsen

Medlemsperiode

27. april 2017

11. januar 2018

27. april 2017

23. januar 2018

27. april 2017

april 2019

27. april 2017

5. april 2018

10. januar 2018

5. april 2018

12. januar 2018

11. januar 2018

april 2018

juli 2020

september 2017

juni 2019

11. december 2020

Arbejdet blev suspenderet på grund af manglende medlemmer fra den 5. november 2017

til den 10. januar 2018.

På grund af valg til Inatsisartut blev arbejdet indstillet fra den 13. marts 2018, hvor der

blev udskrevet valg. Valget blev afholdt den 24. april 2018.

Kommissionens arbejde var desuden indstillet i resten af 2018 og i starten af 2019, indtil

der var udpeget ny formand.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

fra venstre: Leif Fontain, Per Rosing Petersen, Jess Svane, Vivian Motzfeldt,

Karla Jessen Williamson, Debora Kleist, Nivi Olsen, Mimi Kleist

Periode 2

28. maj 2019 - 30. december 2021

Formand

Næstformand

Medlem

Doris J. Jensen

Ineqi Kielsen

Kuupik V. Kleist

Jens Erik Kirkegaard

Paninnguaq M. Kruse

Anita Hoffer

Per Rosing Petersen

Bentiaraq Ottosen

Nivi Olsen

Aleqa Hammond

Pele Borberg

Medlemsperiode

28. maj 2019

06. februar 2020

28. maj 2019

11. december 2020

juni 2019

28. maj 2019

27. april 2017

april 2019

27. april 2017

september 2019

september 2020

25. november 2019

30. december 2021

31. marts 2023

12. juni 2020

20. november 2019

juli 2020

juni 2019

11. december 2020

6. april 2021

23. april 2021

I en del af 2020 og 2021 har arbejdet været sat i bero på grund af COVID-19-

nedlukning.

I en del af perioden har der været vakante pladser i kommissionen.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Udskrivelse af valg til Inatsisartut den 16. februar 2021. Valget blev afholdt den 6. april

2021.

Kommissionens arbejde var indstillet resten af 2021, da der blev afventet udpegning i

Naalakkersuisut af nye medlemmer.

fra venstre: Nivi Olsen, Anita Hoffer, Kuupik V. Kleist, Aleqa Hammond

Bentiaraq Ottosen, Doris J. Jensen, Per Rosing Petersen

fra venstre: Nivi Olsen, Daniel Thorleifsen, Aleqa Hammond, Ineqi Kielsen,

Sara Olsvig, Kuupik V. Kleist, Rosannguaq Rossen, Pele Broberg

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Periode 3

30. december 2021 – 31. marts 2023

Formand

Næstformand

Medlem

Kuupik V. Kleist

Ineqi Kielsen

Inuttalerneqanngilaq

Jens Erik Kirkegaard

Mari Kleist

Medlemsperiode

30. december 2021

28. december 2022

30. december 2021

28. december 2022

11. april 2022

31. marts 2023

28. december 2022

31. marts 2023

11. december 2020 31. marts 2023

30. december 2021 31. marts 2023

Formand Ineqi Kielsen

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

3.2 Tilforordnede

Tilforordnede har kunnet udpeges. Formålet med at tilknytte tilforordnede til arbejdet i

Forfatningskommissionen har været at kunne yde kommissionsmedlemmerne

partipolitisk neutral rådgivning på højt fagligt niveau.

Naalakkersuisut og Forfatningskommissionen har hver kunnet udpege to til fire

tilforordnede. De tilforordnede blev ikke udskiftet ved valg til Inatsisartut. Ved

kommissionens møder kunne de tilforordnede som udgangspunkt ikke deltage i

kommissionens endelige beslutninger om indhold i udkastet til forfatning. I perioder

med færre medlemmer af kommissionen, har kommissionsmedlemmerne været åbne

overfor, at de tilforordnede deltog i beslutningsprocesser.

Tilforordnede i perioden

februar 2018 – 31. december 2022

Udpeget af Naalakkersuisut og Forfatningskommissionen

Medlemsperiode

Karl Jessen Williamson februar 2018

Leif Fontain

februar 2018

Mininnguaq Kleist

februar 2018

Daniel Thorleifsen

september 2019

Rosannguaq Rossen

september 2019

Lida Skifte Lennert

september 2019

Skulí Magnusson

september 2019

Inuuteq Holm Olsen

september 2020

Sara Olsvig

september 2020

Sara P. Lundblad

december 2021

april 2018

december 2022

februar 2022

april 2022

december 2022

april 2022

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

3.3 Arbejdsgrupper

II 2017 var der lagt op til, at kommissionen skulle oprette 2-3 arbejdsgrupper, men

beslutningen om dette blev udsat, da to medlemmer valgte at udtræde af kommissionen.

I januar 2018 besluttede kommissionen at oprette to arbejdsgrupper bestående af

kommissionsmedlemmer og tilforordnede:

·Forfatningsret, folkeret og finanser

·Menneske- og borgerrettigheder samt kultur.

Arbejdsgrupperne nåede ikke at komme ordentlig i gang, da der i marts 2018 blev

udskrevet valg og alt forfatningsarbejde derfor blev sat i bero.

Ultimo 2019 blev der nedsat en ny Forfatningskommission, og ved udgangen af august

2019 blev de tre arbejdsgrupper etableret. De fungerede, indtil kommissionen i februar

2022 besluttede at sammenlægge arbejdet i den samlede kommission fra medio maj

2022.

Arbejdsgruppen vedrørende regeringsformer

Arbejdsgruppen havde til opgave at drøfte forskellige statsformer, herunder

parlamentarisme eller præsidentielle systemer, statsoverhoveder, statsborgerskab,

domstolssystemer mm.

De seneste medlemmer, inden arbejdsgrupperne blev nedlagt, var: Kuupik V. Kleist,

Ineqi Kielsen og Skúli Magnússon.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Arbejdsgruppen vedrørende rettigheder og pligter

Arbejdsgruppen havde til opgave at drøfte hvilke rettigheder og pligter borgerer skal

have. Der skulle bl.a. kigges på universelle menneskerettigheder, oprindelige folks

rettigheder, religionsfrihed, ytringshed og ikke mindst hvilke beskyttelsesmuligheder der

sikres for borgerne.

De seneste medlemmer, inden arbejdsgruppen blev nedlagt, var: Jens Erik Kirkegaard,

Kuupik V. Kleist, Nivi Olsen, Mininnguaq Kleist, Rosannguaq Rossen, Sara Olsvig.

Arbejdsgruppen vedrørende udenrigs og sikkerhedpolitiske spørgsmål

Arbejdsgruppen havde til opgave at drøfte suverænitetsspørgsmål herunder territorier,

militarisering, demilitarisering, internationale aftaler, nødret, undtagelsestilstande mm.

De seneste medlemmer inden arbejdsgruppen blev nedlagt var: Ineqi Kielsen, Mari

Kleist, Lida Lennert, Inuuteq Holm.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitali IV

Allattoqarfik

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel IV: Sekretariat og dets virke

4.1 Etablering af sekretariatet og opgaver

Sekretariatet for Forfatningskommissionen blev etableret samtidig med, at

Forfatningskommissionen blev etableret. Sekretariatet har haft til opgave at betjene

kommissionen og dets arbejde. Sekretariatets primære opgave var at udarbejde selve

forfatningsudkastet i samarbejde med kommissionsmedlemmerne.

Sekretariatets arbejde har desuden omfattet en række administrative opgaver

vedrørende sagsbehandling, kommunikation, hjemmeside, bogføring, regnskab, IT-

drift og sikkerhed, bygningsforhold, møder, rejser m.m., herunder:

Mødeforberedelser; såsom booking af lokaler, sikre forplejning samt udstyr til

mødet.

Udarbejdelse af referater fra både ordinære møder, formandskabsmøder samt

møder i de 3 arbejdsgrupper.

Research i forhold til de opgaver eller spørgsmål stillet af kommissionen.

Dialog og møder med forskellige eksperter samt korrespondancer i forhold til

notater/responsa.

Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside og facebookside.

Pressehåndtering og eksterne kommunikation.

Løbende udarbejdelse af fremdrifts- og årsrapporter samt interne nyhedsbreve.

Regnskab og vederlagsudbetaling til kommissionsmedlemmer, tilforordnede og

udvalg.

Kontorhold; budgetopfølgning, div. afstemninger og indkøb.

Ansættelsesprocesser; opslag, rekruttering, samtaler o. lign.

Udarbejdelse af lovudkastet og dets betænkning.

I kommissionens afslutningsfase servicerede sekretariatet Udvalget for sprog og

begreber. Det var et udvalg, som i november 2022 fik til opgave at finskrive og tilrette i

forfatningsudkastet både i den grønlandske og danske version. Udvalget har lettet

kommissionsarbejdet ved at undersøge, om der anvendes de korrekte termer på

grønlandsk og dansk. Det er en problemstilling, som kommissionsmøderne har været

præget af. Desuden har udvalget sikret, at der i udkastet til forfatningen er

overensstemmelse mellem den grønlandske og danske version.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Sekretariatet har fulgt de retningslinjer og anvisninger, som kommissionsmedlemmerne

har givet. Kommissionen har udarbejdet forretningsorden, som ansatte i sekretariatet

har fulgt. Formandskabet har løbende drøftet og koordineret med sekretariatet hvilke

opgaver, sekretariatet særligt har skullet fokusere på i forfatningsudarbejdelsen.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

4.2 Sekretariatets bemanding

Sekretariatet er blevet ledet af en sekretariatschef, som har været overordnet ansvarlig

for personaleforhold og udførelse af kommissionens beslutninger i samarbejde med

afdelingschefen. Forfatningskommissionens sekretariat har haft ansat følgende

sekretariatschefer:

26. maj 2017 – 26. juni 2020

1. juni 2020 – 4. januar 2022

1. maj 2022 – 31. marts 2023

Johan Lund Olsen

Jurist Karen Kiær Jakobsen

Jurist Sara Paninnguaq Lundblad

Ved etableringen af sekretariatet i 2017 bestod personalet af en sekretariatschef, en

afdelingschef,

informationsmedarbejder,

AC-fuldmægtig

samt

kontorfuldmægtig.

I den spæde start fik forfatningskommissionen administrativ bistand fra Departementet

for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug. Først blev der ansat en

sekretariatschef og efterfølgende startede ansættelse af sekretariatets øvrige personale.

Gennem årene har stillingsbetegnelserne i sekretariatet varieret alt efter, hvordan

rekrutteringsprocesserne har foregået. Desuden har sekretariatet løbende haft

studentermedhjælpere, der har hjulpet til med betjening af kommissionen.

Sekretariatet har været udfordret i forhold til udarbejdelse af forfatningsudkastet inden

for de fastsatte tidsrammer. Dette begrundes med, at sekretariatet i flere perioder

gennem årene har manglet ansatte med forfatningsretlig kompetence til at servicere

kommissionen samtidig med, at der har været stor personaleudskiftning, hvor der har

været mistet institutionel hukommelse.

Siden etableringen af sekretariatet har det været svært at fastholde personalet, hvorfor

personaleomsætningen har været høj. Siden etableringen har sekretariatet haft tre

sekretariatschefer, hvor den sidste sekretariatschef startede den 1. maj 2022. På det

tidspunkt var afleveringsfristen berammet til den 31. december 2022.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Det har gennem alle årene, i særlig grad, været svært at rekruttere grønlandsk juridisk

personale med indsigt i forfatningsret, hvorfor det også har været en udfordring af

forfatte et første udkast, som kommissionen har kunnet drøfte ud fra.

4.3 COVID-19 og udnævnelse af nye medlemmer

Et at af de store udfordringer med at sikre optimal servicering af kommissionen samt

drift af sekretariatet har været de mange perioder, hvor kommissionens arbejde har

været stillet i bero.

De perioder, hvor kommissionens arbejde har været indstillet eller sat i bero, har

bevirket, at sekretariatet i længere tidsrum ikke har kunnet sikre den fornødne fremdrift

i kommissionsarbejdet. Det har særskilt udfordret arbejdet med at skrive betænkningen.

Eksempelvis blev der udskrevet valg i marts 2018. Det var mindre end et år efter, at

forfatningskommissionen var blevet nedsat. Sekretariatet har desuden i flere omgange

måttet vente på udvælgelse af nye medlemmer til kommissionen. Udskiftningerne

betød, at 2019 var et nyt etablerings år for både kommissionen og sekretariatet, hvor

arbejdet startede på ny med nye medlemmer og nyt kommissorium.

Lige da arbejdet var kommet ordentligt i gang, indtraf corona-epidemien. Det satte en

ny bremse på arbejdet. Samtidig kom der en ny sekretariatschef i sommeren 2020 og en

optimering af sekretariatet gik i gang. Ved udgangen af december 2020 var personalet i

sekretariatet stort set udskiftet helt, hvorfor der har været et videnstab, der ligeledes har

udfordret det daglige arbejde.

I 2021 blev der i februar igen udskrevet valg, og kommissionens arbejde blev atter sat i

bero. Sekretariatet og medlemmerne af kommissionen måtte vente i 10 måneder, før der

den 30. december blev udpeget en ny formand til kommissionen, samt nye

kommissionsmedlemmer. Den nye formand stoppede i april 2022 efter blot tre

måneder. Det betød, at man igen har måtte vente på udpegelse af en ny formand.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Desuden stoppede sekretariatschefen med dags varsel, og sekretariatet stod uden

juridisk faglighed eller en sekretariatschef indtil den nuværende sekretariatschef startede

den 1. maj 2022.

Sekretariatet gennemgik derefter en stor oprydning med henblik på at få et overblik

over de sager og opgaver, der har været gennem årene. Målet var, at videnstabet skulle

minimeres mest muligt.

Uvished om hvornår Forfatningskommissionen samt sekretariatet skulle ophøre, har

ligeledes udfordret fastholdelsen af personalet. Forfatningskommissionen anmodede i

starten af 2022 Formanden for Naalakkersuisut om forlængelse. Først med vedtagelse

af finansloven 2023 i november 2022, hvoraf Forfatningskommission ikke længere

fremgik, fremgik det, at anmodningen om forlængelse ikke var imødekommet. Det

betød blandt andet at flere af sekretariatets personale valgte at søge ny beskæftigelse.

I december 2022 kom der en officiel melding fra Formanden for Naalakkersuisut om, at

kommissionen fik en forlængelse frem til den 1. april 2023 til at færdiggøre sit arbejde,

inden Inatsisartuts forårssamling startede.

I 2023 har sekretariatet haft tre ansatte.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

4.4 Journalisering

Som en selvstændig enhed men dog en integreret del af det administrative system under

Naalakkersuisut har sekretariatet skullet benytte F2 til sin korrespondance og

journalisering. Ikke mindst på grund af den hyppige udskiftning af personale i

sekretariatet gennem dets virke, er der mistet adgang til akter og muligvis også

sagsnumre.

Dette har bevirket, at ved samlingen af kommissionens arbejde i 2022 og 2023 har det

været meget vanskeligt at sikre et samlet overblik over, hvad der gennem sekretariatets

virke har været journaliseret i sekretariatet.

Der er lagt et betydelig ressource- og tidskrævende arbejde i så godt som muligt, at sikre

registrering af alle relevante akter og sagsnumre for derved at kunne samle materialet til

betænkningen.

Dog er sekretariatet opmærksom på, at der kan være relevant materiale, som kan have

unddraget sig opmærksomhed ved samling af dokumenter til betænkningen.

4.5 Juridisk bistand

I ” Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission” fra 2016 var

der opmærksomhed på, at det kunne blive udfordrende med at der blot er få,

rutinerede, grønlandsksprogede jurister. Det hedder blandt andet:

”Det grønlandske folk har endnu ikke mange jurister med statsretlig ekspertise eller

jurister med årelang erfaring inden for det politiske arbejde og det offentlige systems

indretning (og som i øvrigt samtidig taler grønlandsk, hvilket nok ikke skal

undervurderes her)” (side 13).

Det er en realitet, som sekretariatet har mærket gennem hele sekretariatets virke.

Sekretariatet havde meget gerne kunnet bruge flere jurister med den anførte baggrund.

Kommissionen kunne muligvis have sparet tid, hvis der havde været flere af de anførte

jurister, der kunne have deltage i udarbejdelsen af udkastet.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

I arbejdet med forfatningsudkastet er det vigtigt at fremhæve den juridiske bistand, som

Forfatningskommissionen har trukket på både gennem ansatte i sekretariatet samt fra

tilforordnede og eksperter udefra.

For sekretariatet har det været svært at tiltrække uddannede jurister. Først i 2020 fik

sekretariatet ansat den første jurist, og senere lykkedes det at ansætte sekretariatschefer,

der både er juridisk uddannede, er grønlændere og kan det grønlandske sprog.

Følgende jurister har været ansat:

Katrin Fríða Jógvansdóttir – ansat som juridisk fuldmægtig i perioden januar 2020

– september 2020.

Karen Kiær Jakobsen – uddannet jurist, ansat som sekretariatschef i perioden juni

2020 – januar 2022.

Sara Paninnguaq Lundblad – uddannet jurist, ansat som sekretariatschef fra maj

2022 til afslutningen af udarbejdelsen af udkastet til forfatning og betænkning. Sara

var

perioden

fra

december

2021

til

april

2022

tilforordnet

for

Forfatningskommissionen.

Forfatningskommissionen har haft følgende jurister som tilforordnede:

Lida Skifte Lennert

Skúli Magnússon

Formandskabet for Forfatningskommissionen møder Formand for

Naalakkersuisuts juridisk afdeling for at drøfte anmærkninger til udkastet

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Gennem årene har Forfatningskommissionen inviteret forskellige juridiske eksperter til at

holde oplæg samt rekvireret ekspertudtalelser på forskellige områder. Blandt andre har

følgende bidraget til forfatningsarbejdet:

Lise Dalsgaard

Kirsten Thomassen

Finn Meinel

Bjørn T. Bay

Kent Fridberg

Gudmundur Alfredson

Jogvan Svabo Samuelsen

Isumallioqatigiissitat Inatsisit katersugaataasat ilaat

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel V

Sprog

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Kapitel V: Sprog

Forfatningskommissionens arbejde med et udkast til en forfatning har budt på mange

og lange diskussionerne vedrørende ord, begreber og termer på grønlandsk.

5.1 Det grønlandske sprog giver øget retssikkerhed

’Som man kan læse ’Redegørelse for nedsættelse af en grønlandsk

forfatningskommission’ har man forudset, at det grønlandske sprog vil fylde meget i

arbejdet med en grønlandsk forfatning:

Sproget i kommissionen vil højst sandsynligt være grønlandsk. Grønlandsk er det officielle

sprog i Grønland. Der er en stærk sandsynlighed for, at det særligt i forfatningsarbejdet og

udarbejdelsen af forfatningsudkastet som udgangspunkt vil foregå på grønlandsk. Der vil

være oversættelser til dansk, men meget af arbejdet og diskussionerne i kommissionen vil

være tekstnære og fokusere på specifikke sproglige formuleringer, hvorfor dette vil stille

grønlandske sprogkrav til de embedsmænd, der er direkte involveret i at skrive teksten. Det

betyder ikke, at man skal kunne tale grønlandsk for overhovedet at være involveret i

kommissionen, men der vil være åbenlyse begrænsninger for hvor meget man kan involvere

sig i de tekstnære grønlandske diskussioner, hvis man ikke kan.

Man har ligeledes set det i tidligere arbejdsgrupper og kommissioner, når Inatsisartut

har debatteret under deres møder og ikke mindst blandt befolkningen, at spørgsmålet

om sprog fylder rigtig meget.

Til Inatsisartuts efterårssamling i 2018 blev det vedtaget, at Det grønlandske

Sprognævn i højere grad skal prioritere udviklingen af juridiske fagtermer på

grønlandsk, netop for at sikre en højere retssikkerhed for borgere og ikke mindst for at

sikre højere kvalitet i lovgivningsarbejdet.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

5.2 Forfatningskommissionens arbejde med sproget

Siden Naalakkersuisut etablerede forfatningskommissionen i 2017, har sprog været en

fast del i både de ordinære møder og i arbejdsgrupperne. Det har ofte været svært at

komme til enighed om hvilke begreber og termer, der har skullet anvendes, hvilke ord er

dialekter, og hvilke er officielt godkendte ord, begreber eller termer samt om der skulle

være låneord som eksempelvis ’statsministeri’ eller ’kommunalbestyrelsi’.

I 2019 indgik Forfatningskommissionens sekretariat en samarbejdsaftale med

Sprogsekretariatet om at få udarbejdet en forfatningsordliste. Daværende

sekretariatschef skrev i sit forord til ordlisten:

Sprog fylder meget i kommissionens arbejde, og vi har nu samlet ord og udtryk, der er

relateret til forfatningsarbejdet og en forfatningsforberedende proces, som vi mener bliver

mest dækkende som terminologisk ramme for kommissionens mangesidede virke.

Selvom der blev iværksat flere tiltag for at lette kommissionens arbejde med

forfatningen, har processen været langsommelig. Der er mange aspekter i det, hvor

blandt andet udskrivelse af valg, udpegning af nye medlemmer og skiftende personale

har været de overvejende grunde til dette. Men man må også erkende, at manglende

rammer for det grønlandske sprog har udfordret kommissionens arbejde.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

5.3 Udvalget for sprog og begreber

I sensommeren 2022 besluttede de daværende medlemmer af forfatningskommissionen,

at der skulle etableres et udvalg for sprog og begreber. Det kom sig af, at ved et af

møderne igen blev sprog atter debatteret frem for selve indhold til bestemmelserne i

forfatningen. Med etablering af et udvalg var det tanken, at når kommissionen ikke

kunne komme videre på grund af uenighed eller usikkerhed om et ord, begreb eller en

term, så kunne en afklaring overlades til udvalget, der så kunne komme med en

anbefaling til, hvordan sætningen i en bestemmelse burde være. Desuden fik udvalget til

opgave at kvalitetssikre alle bestemmelserne, så de på grønlandsk og dansk både ville

være til at forstå og være helt enslydende.

Til Udvalget for sprog og begreber blev udpeget to medlemmer:

Lisathe Møller

Ole Heinrich

Ved udgangen af december 2022 afholdte udvalget for sprog og begreber sit første møde

sammen med sekretariatet. Den første tid gik med at finde en passende skabelon for

selve arbejdet med sproget samt en rutine, der passede udvalget. Udvalget fik klar

besked om, at formålet med deres arbejde er at sikre, at bestemmelserne er så sprogligt

korrekte som muligt uden at der blev ændret i selve meningen med bestemmelserne.

Samarbejdet mellem udvalget og sekretariatet har været meget afgørende for udvalgets

fremdrift. Ved at sidde sammen og gennemgå hver bestemmelse har udvalget og

sekretariatet sparet med hinanden. Sekretariatet har kunnet give uddybende

forklaringer til bestemmelserne, hvad kommissionen har diskuteret, hvilke ord de har

været uenige om og lignende, og udvalget har givet faglig sparring, så ordlyden i

bestemmelserne giver mest mulig mening.

Udvalget har nået at gennemgå alle bestemmelserne en gang. Udvalget fortsatte sit

arbejde frem til den endelige aflevering.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

KAPITALI XI

Inatsit Tunngaviusussamut

siunnersuut

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

PRÆAMBEL I / II

PRÆAMBEL

i, det grønlandske folk, udøver vore suveræne rettigheder i vort land,

Grønland, og vi fastlægger hermed denne forfatning som værende grundlov

for det grønlandske folks suveræne stat, Grønland.

Det grønlandske folk er og skal altid være selvbestemmende. Vore forfædre og

formødre har udøvet deres selvbestemmelsesret, og den skal for al fremtid

gives videre til vore efterkommere.

Inuit er det oprindelige folk i vort land. Herfra kommer vor unikke kulturelle

egenart, vor historie, vor arv og vor styrke. Dette må aldrig glemmes og skal

til alle tider hyldes, gives hensyn og beskyttes. Det er vores rigdom, det er

vores ansvar.

Det grønlandske samfund er også et mangfoldigt demokrati hvor hvert enkelt

menneskes iboende rettigheder, værdighed og sikkerhed beskyttes. Vi

anerkender alle grønlandske borgere som lige under denne grundlov. Vores

kulturelle arv er vores styrke, og i staten Grønland skal den kulturelle

mangfoldighed blomstre.

Vi vil skabe et retfærdigt samfund, hvor alle mennesker, uanset køn og

herkomst, er frie og ligeværdige. Vi vil være et samfund bygget på

grundlæggende menneskeretlige principper, som kendetegnes af respekt for

mindretals rettigheder, og af lighed og lige muligheder for alle.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

PRÆAMBEL II / II

Vi vil skabe et retfærdigt samfund, hvor alle mennesker, uanset køn og

herkomst, er frie og ligeværdige. Vi vil være et samfund bygget på

grundlæggende menneskeretlige principper, som kendetegnes af respekt for

mindretals rettigheder, og af lighed og lige muligheder for alle.

Det grønlandske folk er del af naturen. Vi skal beskytte naturen, dens

økosystemer, biodiversitet og al dens liv. Vi lever af og med naturen, og det er

et ufravigeligt princip, for at sikre et bæredygtigt samfund for al fremtid. Vi

lever af naturen og vi lever med naturen. Derfor skal vi have respekt for

naturen.

Grønland er baseret på kollektive rettigheder, og princippet om folkeligt

fælleseje af hele vores land, hav og alle ressourcer er ufravigeligt. Denne

forfatning beskytter og gælder for hele Grønlands territorium – land, hav og

luft.

Med vedtagelsen af denne forfatning indgår Grønland som ligeværdig og

selvstændig retsstat i det globale samfund. Med respekt for alle folk, nationer

og stater vil vi deltage i det internationale samarbejde for et retfærdigt og

fredeligt verdenssamfund baseret på folkeretten.

Baseret på folkets vilje sættes enhver offentlig magt i kraft.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

I / XVI

***

Forfatningen for Grønland

Kapitel I

§ 1.

Grønland er en stat med suverænitet.

Imm. 2.

Grundlaget for statens styreform er magtens tredeling. Den

lovgivende magt er hos Inatsisartut. Den udøvende magt er hos

Naalakkersuisut. Den dømmende magt er hos domstolene.

Grønlands territorium

§ 2.

Grønlands territorium kan ikke opdeles.

Imm. 2. Statens helhed og suverænitet er ukrænkelig.

Imm. 3.

Landets territoriale grænser, fastsat i henhold til internationale

aftaler fastsættes ved lov.

Statsborgerskab

§ 3.

Enhver, hvis forældre har grønlandsk statsborgerskab, har ret til

grønlandsk statsborgerskab.

Imm. 2.

En borger med statsborgerskab i et andet land, kan ved lov opnå

statsborgerskab i Grønland

Imm. 3.

Opnåelse, fortabelse og generhvervelse af statsborgerskab fastsættes

ved lov.

§ 4.

Enhver med statsborgerskab i Grønland skal overholde denne forfatning,

samt love, forpligtelser og rettigheder som følge af denne forfatning.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

I / XVI

Imm. 2.

Naalakkersuisut skal sikre at alle bliver givet de rettigheder og

pligter, der er fastsat i denne forfatning.

Nationale sprog og symboler

§ 5.

Grønlandsk sprog er det officielle sprog i Grønland.

Imm. 2.

Nationale symboler, disses former, mål og brug fastsættes ved lov.

Kapitel II

Borgernes rettigheder og pligter

§ 6.

Enhver har ret til personlig frihed, uanset køn, seksuel orientering, tro,

fødested, hudfarve, overbevisning, formue eller andre personlige forhold.

Imm. 2.

Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

Imm. 3.

Ved frihedsberøvelse er det en ret straks at blive orienteret om

baggrunden herfor. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal

dommeren ved en kendelse, der afsiges indenfor tre dage, afgøre, om

pågældende skal fængsles, og, hvis pågældende kan løslades mod sikkerhed,

bestemme dennes art og størrelse.

Imm. 4.

Enhver, der frihedsberøves, skal inden 24 timer efter

frihedsberøvelsen stilles for en dommer.

Imm. 5.

Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks

særskilt indbringes for højere ret.

Imm. 6.

Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun

kan medføre straf af bøde eller hæfte.

Imm. 7.

Såfremnt der sker en frihedsberøvelse udenfor kriminalretsplejen,

kan den pågældende eller den, der handler på pågældendes vegne, forelægge

dette for de almindelige domstole til prøvelse.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

II / XVI

Imm. 8.

Enhver, hvis personlige frihed er blevet begrænset uden

lovgrundlag, har ret til erstatning.

Imm. 9.

Ingen kan fratages sin frihed eller ejendom uden en retfærdig

rettergang.

§ 7.

Enhver har ret til at ytre sig gennem hvilket som helst medium, dog

under ansvar for domstolene.

Imm. 2.

Censur og andre tilsvarende hindringer for ytringsfriheden må

aldrig indføres ved lov.

Imm. 3.

Enhver har ret til at opsøge, modtage og formidle information.

§ 8.

Enhver har ret til at kommunikere uden overvågning og aflytning, og

skal beskyttes mod disse.

Imm. 2.

Såfremt rettigheden jf. stk. 1 skal ændres, skal dette ske gennem

domstolene.

§ 9.

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, hjem og

kommunikation.

Imm. 2. Husundersøgelser

og undersøgelse af kommunikation må alene ske

efter en retskendelse.

§ 10.

Ethvert barn skal respekteres som individ.

Imm. 2.

Ethvert barn har ret til at blive hørt i sager som gælder dem selv, og

deres mening skal tillægges vægt efter alder og modenhed.

Imm. 3.

Barnets tarv skal være et grundlæggende hensyn ved handlinger og

afgørelser som vedrører barnet.

Imm. 4.

Ethvert barn har ret til beskyttelse af sin integritet. Staten er

forpligtet til at sørge for forhold, som understøtter barnets udvikling,

herunder økonomisk, social og sundhedsmæssig tryghed, fortrinsvis i egen

familie.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

III / XVIII

§ 11.

Alles ret til uddannelse skal sikres ved lov.

Imm. 2.

Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri

undervisning.

Imm. 3.

Hvis forældrene selv overtager ansvaret for, at børnene får en

undervisning, skal kvaliteten af dette være i overenstemmelse med hvad der

tilbydes fra det offentlige.

Imm. 4.

Staten skal sikre børnenes muligheder for videreuddannelse efter

folkeskolen, og at der er lige muligheder for videreuddannelse efter evne.

§ 12.

Ejendomsretten er ukrænkelig.

Imm. 2.

Ingen kan tilpligtes til at afstå sin ejendom eller rettighed, uden at

almenvellet kræver det. Dette kan kun ske ved lov og mod fuldstændig

erstatning.

Imm. 3.

Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget,

kan en tredjedel af Inatsisartuts medlemmer inden for en frist af tre søgnedage

fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til stadfæstelse,

når nyvalg til Inatsisartut har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det

derefter sammentrædende Inatsisartut.

Imm. 4.

Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og

erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene.

§ 13.

Enhver har ret til sin egen religiøse eller anden overbevisning. Enhver

har ret til at ændre sin overbevisning.

Imm. 2.

Enhver har ret til at dyrke deres tro, alene eller sammen med andre, i

det private og offentlige rum. Enhver har ret til at udtrykke deres religiøse

overbevisning.

Imm. 3.

Enhver har ret til at danne og være med i en religiøs forening.

Enhver har ret til ikke at være med i en religiøs forening.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

IV / XVI

§ 14.

Enhver har ret til at arbejde. Enhver har ret til at søge erhverv efter

eget valg og til at drive erhverv og handel.

Imm. 2.

Enhver der er i stand til dette, har en samfundspligt til så vidt

muligt, at være til nytte gennem arbejde.

§ 15.

Enhver har ret til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af køn,

hudfarve, tro, alder, handicap og seksuel orientering.

Imm. 2.

Alle er ligestillede uanset køn.

§ 16.

Alle har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnet.

Imm. 2.

Politiet har ret til at overvære offentlige forsamlinger. Forsamlinger

kan forbydes, såfremt man frygter for sikkerheden, lov og orden.

Imm. 3.

Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride

ind, efter at mængden tre gange i lovens navn forgæves er opfordret til at

skilles.

§ 17.

Enhver har ret til at danne og være medlem af en forening med et

lovligt formål, herunder fagforeninger og politiske foreninger. Ingen kan

tvinges til at være medlem af en forening.

Imm. 2.

Foreninger kan kun opløses ved dom. En forening kan foreløbig

forbydes, men sagen skal straks forelægges for en domstol.

Imm. 3. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse

kunne indbringes for statens øverste domstol.

§ 18.

Enhver har ret til et ærefuldeliv.

Imm. 2.

Enhver har ret til lige adgang til social sikring fra staten, hvis man

ikke kan forsørge sig selv eller sine. Social sikring på grund af arbejdsløshed,

barsel, alderdom, fattigdom, handicap, sygdom eller lignende.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

V / XVI

§ 19.

Det grønlandske folk er et folk, der har ret til at udnytte ressourcerne i

det grønlandske miljø og natur og drive fangt på disse.

Imm. 2.

Som et folk anser vi en bæredygtig udnyttelse for at være, at vi

passer på naturen, økonomi, social og kulurel bæredygtighed.

Imm. 3.

Enhver med grønlandsk statsborgerskab har ret til at drive fangst til

egen forsørgelse.

Imm. 4.

Rammer og krav til fangst fastsættes ved lov.

Imm. 5.

Bevarelse af fangstdyr og anden fauna skal sikres ved lov.

§ 20.

Enhver har ret til at leve i et rent og sundt miljø, der beskyttes på et

bæredygtigt grundlag.

Imm. 2.

Enhver har efter evne ret til at virke for at udviklingen sker på et

bæredygtigt grundlag, og at der ikke sker skade på fauna og miljø.

§ 21.

Dødsstraf må aldrig indføres.

Imm. 2.

Ingen må tortureres eller på anden måde udsættes for umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf.

Imm. 3.

Ingen må pålægges slave- eller tvangsarbejde.

§ 22.

Retsvæsenets arbejde og organisation fastsættes ved lov.

Imm. 2.

Den dømmende magts udøvelse fastsættes ved lov. Særdomstole

med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.

Imm. 3.

Domstolen har ret til at træffe beslutning om det offentliges

myndighed, såfremt der sættes spørgsmålstegn ved grænsen for dette.

Vedkommende der tager spørgsmålet op, skal følge det offentliges påbud,

indtil der træffes beslutning.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

VI / XVI

Kapitel III

Inatsisartut

§ 23.

Inatsisartut er en folkevalgt lovgivende forsamling.

Imm. 2.

Medlemmerne af Inatsisartut vælges for 4 år ved almindelige direkte

og hemmelige valg.

Imm. 3.

Inatsisartut er ukrænkeligt.

Imm. 4.

Medlemmerne af Inatsisartut er ved deres virke alene bundet af

deres overbevisning.

Imm. 5.

Ethvert nyt medlem, skal umiddelbart efter valgets godkendelse,

afgive et højtideligt løfte om, at vedkommende vil overholde forfatningen.

Imm. 6.

Inatsisartut er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af dets

medlemmer er til stede og deltager i afstemningen.

Imm. 7.

Inatsisartuts møder skal være åbne for offentligheden, såfremt der

ikke er ekstraordinære begrundelser for det modsatte.

Imm. 8.

Inatsisartut fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 24.

For sine ytringer i Inatsisartut kan ingen af dets medlemmer, uden

samtykke fra Inatsisartut, drages til ansvar uden for samme.

Imm. 2.

Intet medlem af Inatsisartut kan uden dettes samtykke tiltales eller

underkastes frihedsberøvelse af nogen art, medmindre medlemmet er grebet

på fersk gerning.

Valg og valgbarhed til Inatsisartut

§ 25.

Valgret til Inatsisartut har enhver med grønlandsk statsborgerskab,

som er fyldt 18 år, og som ikke er umyndiggjort.

Imm. 2.

Enhver der opfylder § 25, stk. 1 er valgbar til Inatsisartut.

Imm. 3.

Inatsisartut afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt

spørgsmålet om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

VII / XVI

Imm. 4.

Begærer et medlem at udtræde af Inatsisartut eller at få bevilget

orlov, afgør Inatsisartut, hvorvidt begæringen kan imødekommes.

Udvalgiititaliat

§ 26.

Inatsisartut konstituerer sig i lovpligtige og stående udvalg.

Imm. 2.

Inatsisartut skal have Finansudvalg, der behandler sager til

forhåndsgodkendeler udenfor Inatsisartuts samling.

Imm. 3.

Inatsisartut skal have et udvalg for Udenrigspolitiske udvalg for

fremmede staters anliggender, hvor gensidig rådføring med Naalakkersuisut

der skal foregå.

Imm. 4.

Inatsisartut skal have et ved lov fastsat Lovudvalg.

Lovgivningsproces

§ 27.

Ethvert medlem af Inatsisartut eller Naalakkersuisut kan fremsætte

lovforslag og beslutningsforslag.

Imm. 2.

Inatsisartut lov må ikke være i strid med forfatningen.

Imm. 3.

Lovforslag og lignende skal gøres tilgængelige for offentligheden ved

lovforslagets fremsættelse.

Imm. 4.

Forslag til skal inden endelig vedtagelse igennem 3 behandlinger.

Imm. 5.

Såfremt et lovforslag har opfyldt kravene på § 27, stk. 4 skal denne

ikraftsættes af Formand for Naalakkersuisut, inden 4 uger fra endelig

vedtagelse. Såfremt lovforslaget ikke ikraftsættes, vedtages endelig igen i

Inatsisartut og derefter ikraftsættes af Formand for Inatsisartut.

Imm. 6.

Kundgørelse af ny lov skal fastsættes ved lov.

Imm. 7.

Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for

Inatsisartut senest fire måneder før finansårets begyndelse.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

VIII / XVI

Imm. 8.

Kan behandlingen af finanslovsforslaget for det kommende finansår

ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en

midlertidig bevillingslov fremsættes for Inatsisartut.

Ombudsmand

§ 28.

Inatsisartut skal udpege en ombudsmand, der skal vurdere statens og

kommunernes forvaltning.

Imm. 2.

Ombudsmanden er i sin forvaltning uafhængig af Inatsisartut og

Naalakkersuisut.

Imm. 3.

Hvis ombudsmanden ikke længere nyder tillid hos Inatsisartut, kan

Inatsisartut afskedige ombudsmanden.

Kapitel IV

Naalakkersuisut

Myndighed og ansvar

§ 29.

Naalakkersuisut er den udøvende en myndighed i håndhævelse af

lovgivningen.

Imm. 2.

Formanden for Naalakkersuisut er statsoverhoved.

Imm. 3.

Naalakkersuisuts virke er baseret på Inatsisartuts tillid.

Imm. 4.

Naalakkersuisut er ansvarlige for Naalakkersuisuts forvaltning.

Ansvarligheden skal fastsættes nærmere ved lov.

Imm. 5.

Naalakkersuisut må ej bruge midler udenfor Inatsisartuts samtykke.

Imm. 6.

Formanden for Naalakkersuisut kan meddele valg til Inatsisartut.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

IX / XVI

Dannelse af Naalakkersuisut

§ 30.

Formanden for Naalakkersuisut vælges blandt medlemmerne af

Inatsisartut.

Imm. 2.

Medlemmerne af Naalakkersuisut vælges af Inatsisartut.

Imm. 3.

Formanden for Naalakkersuisut bestemmer antallet af

Naalakkersuisut og ressortfordelingen imellem disse.

Imm. 4.

Enhver Naalakkersuisoq skal ved en indsættelsesceremoni afgive

løfte om vedkommende til overholde forfatningen.

Imm. 5.

Inatsisartut afgør gyldigheden af medlemmer af Naalakkersuisuts

valg samt spørgsmålet om hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

Indbringelse af Naalakkersuisut til domstole

§ 31.

Medlemmerne af Naalakkersuisut er juridisk ansvarlige for

forvaltningen af egne ressortområder. Regler for dette ansvar fastsættes ved

lov.

Imm. 2.

Inatsisartut kan anklage medlemmer af Naalakkersuisut for deres

forvaltning af hvervet.

Imm. 3.

I tilfælde af, at Naalakkersuisoq anklages på baggrund af deres

forvaltning af hvervet, skal sagen bringes for retten.

Mistillidsvotum

§ 32.

Intet medlem af Naalakkersuisut kan forblive i sit embede, efter at

Inatsisartut har udtalt sin mistillid til pågældende.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

X / XVI

Kapitel V

Det kommunale selvstyre

§ 33.

Det kommunale selvstyre er baseret på demokrati.

Imm. 2.

Kommunalbestyrelsen er folkevalgt organ som er øverste

myndighed i kommunen og skal administrere kommunens anliggender efter

loven om den kommunale styrelse.

Imm. 3.

Kommunerne kan opkræve kommunalskat.

§ 34.

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen skal vælges ved almindelige

direkte og hemmelige valg for en 4-årigt valgperiode.

Imm. 2.

Mandaterne fordeles i forhold til antallet af vælgere.

Valgret og valgbarhed ved kommunevalg

§ 35.

Enhver, som har grønlandsk statsborgerskab, er bosiddende eller er

skattepligtig i Grønland, har valgret, hvis pågældende ikke er umyndiggjort.

Imm. 2.

Ingen kan opstilles som kandidat til valg uden egen samtykke.

Imm. 3.

Valgbarhed til kommunalbestyrelsen fastsættes ved lov.

Kapitel VI

Eqqartuussiviit og retsplejen

Den dømmende magt

§ 36.

Domstolene i Grønland er Højesteret og de lavere retsinstanser, samt

internationale retsinstanser, som staten anerkender.

Imm. 2.

Inatsisartut kan ikke nedsætte andre domstole. Særdomstole med

dømmende magt kan ikke nedsættes.

Imm. 3.

Domstolenes organisation fastsættes i lov.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

XI / XVI

Domstolsprøvelse

§ 37.

Domstole prøver sager om straf, tvister og administrative sager.

Imm. 2.

Højesteret har ret til at prøve den udøvende myndigheds grænser,

herunder spørgsmålet om en lov eller dele af en lov er forenelig med denne

forfatning.

Imm. 3.

Dommere er alene bundet af at følge loven.

Udøvelse ved lov

§ 38.

Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov.

Domstolenes aktører

§ 39.

Dommere dømmer i sager, som er forelagt for domstolen.

Imm. 2.

I kriminalretsplejen medvirker lægemand. Der fastsætter ved lov, i

hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted,

herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke.

Imm. 3.

Det er alene statsadvokaten, politimesteren og advokater, som kan

rejse anklage.

Dommerudnævnelsesråd

§ 40.

Der nedsættes et uafhængigt Dommerudnævnelsesråd, som har til

opgave at afgive indstillinger vedrørende besættelse af dommerstillinger.

Imm. 2.

En dommer må ikke være medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut

eller en kommunalbestyrelse.

Imm. 3.

Dommere kan ikke afsættes uden ved dom. Dommere kan ikke

forflyttes mod deres ønske, undtaget i tilfælde af en omordning af domstolene.

Dog kan den dommer, der har fyldt sit 70. år afskediges.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

XII / XVI

Statsadvokaten

§ 41.

Statsadvokaten tager sig af landets retssager og rådgiver landets

institutioner.

Imm. 2.

Formanden for Naalakkersuisut fremsætter forslag om kandidat til

statsadvokat for Inatsisartut til godkendelse, før Formanden for

Naalakkersuisut udnævner denne.

Retsplejen

§ 42.

Retsplejen fastsættes ved lov.

Kapitel VII

Udenrigspolitiske og internationale forhold

§ 43.

Naalakkersuisut har ansvaret for Grønlands udenrigspolitiske og

internationale forhold. Naalakkersuisut handler på vegne af Grønland og

indgår i aftaler og forhandlinger med andre stater og/eller internationale

organisationer om forpligtende mellemfokeligt samarbejde.

Imm. 2.

Internationale handlinger og aftaler, som er væsentlige, skal

Inatsisartut give samtykke til.

Imm. 3.

Internationale aftaler, som omfatter lovgivning, skal vedtages som

lov af Inatsisartut, inden de kan sættes i kraft. Mellemfolkelige aftaler kræver

Inatsisartuts samtykke.

Mellemfolkelige anliggender

§ 44.

Naalakkersuisut kan med Inatsisartuts samtykke indgå i traktat om

suverænitetsafvigelse.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

XIII / XVI

Imm. 2.

I tilfælde af, at Naalakkersuisut agter at overlade beføjelser eller

kompetencer til andre stater eller mellemstatslige organisationer, skal

Inatsisartut vedtage dette som lov med ¾ flertal. Herefter skal folket ved

folkeafstemning tage endelig stilling til aftalen inden 1 år med et simpelt

flertal. Af de stemmeberettigede skal over halvdelen have afgivet stemme.

Imm. 3.

Inatsisartut nedsætter et suverænitetsnævn bestående af

højesteretsdommere, der behandler spørgsmål vedrørende § 44, stk. 2. Nævnet

nedsættes ved lov.

Imm. 4.

Udtrædelse af en traktat om suverænitetsafgivelse følger samme

fremgangsmåde som i § 44, stk. 2.

Imm. 5.

Beføjelser og kompetence efter stk. 2 og traktater om

suverænitetsafgivelse kan ikke gøre indgreb i folkets rettigheder.

Imm. 6.

Udtræden af traktat om beføjelser efter stk. 2 følger samme

fremgangsmåde som i § 44, stk. 2.

Udenrigspolitisk nævn

§ 45.

Inatsisartut nedsætter et udenrigspolitisk nævn, som Naalakkersuisut

rådfører sig med i anliggender som vedrører udenrigs-, internationale- og

sikkerhedspolitiske afgørelser af større betydning.

Imm. 2.

Medlemmerne af udenrigspolitisk nævn underlægges tavshedspligt.

Imm. 3.

Nærmere regler om udenrigspolitisk nævn fastsættes ved lov.

Imm. 4.

Naalakkersuisut skal løbende orientere udenrigspolitisk nævn.

Kapitel VIII

Sikkerhed og forsvar

§ 46.

Grønlands territorium er udelelig.

Imm. 2.

Naalakkersuisut har ansvar for varetagelse af Grønlands sikkerhed

og forsvar.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

XIV / XVI

Imm. 3.

Suveræniteten og forsvaret af Grønland skal sikres.

Imm. 4.

Forsvars- og sikkerhedsanliggender kan sikres igennem samarbejde

med andre stater og/eller mellemstatslige organisationer.

Kapitel IX

Nødret

§ 47.

Naalakkersuisut kan med Inatsisartuts samtykke erklære

undtagelsestilstand i landet.

Imm. 2.

I tilfælde af, at der erklæres undtagelsestilstand, vil Naalakkersuisut

tilkendes skærpede beføjelser, men der er visse rettigheder som vil være

ufravigelige.

Imm. 3.

Detaljerede forhold for undtagelsestilstand, vil vedtages ved lov.

Imm. 4.

Højesteret vurderer, om forhold og procedurerne for erklæring af

undtagelsestilstand er overholdt i en nødsituation.

Kapitel X

Ændringer i forfatningen

Fremgangsmåde ved ændringer

§ 48.

Såfremt Inatsisartut vedtager forslag til ændringer af eller tilføjelser til

denne forfatning, skal Inatsisartut straks træde tilbage, og der skal ske nyvalg

til Inatsisartut.

Imm. 2.

Såfremt lovforslaget vedtages uden ændringer i teksten af nyvalgt

Inatsisartut, skal der foretages folkeafstemning senest 3 måneder efter

vedtagelse af lovforslaget.

Imm. 3.

Såfremt mindst ¾ af vælgerne støtter lovforslaget ved afstemningen,

skal Formanden for Naalakkersuisut vedtage lovforslaget.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

XV / XVI

Kapitel XI

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 49.

Denne forfatning træder i kraft ved kundgørelse.

Imm. 2.

Mere detaljerede bestemmelser, som er nødvendige til

implementering af forfatningen, bliver fastsat ved lov.

Imm. 3.

Gældende love og andre principper i lovgivningen, som er i strid

med ændringer i forfatningen, forbliver i kraft indtil der er fastsat

bestemmelser i overensstemmelse med denne forfatning.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

KAPITEL XII

Forklaringer til udkastets

forfatningsbestemmelser

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

1 / 34

Forklaringer til udkastets forfatningsbestemmelser

Forklaringerne til udkastsets forfatningsbestemmelser beskriver

overvejelser, der ligger til grund for bestemmelserne i udkastet.

nogle

De fleste af de diskussioner og overvejelser, der ligger til grund for udformningen

bestemmelserne, er foregået i de tre arbejdsgrupper, som kommissionens arbejde var

udlagt til fra fra august 2019 til maj 2022. Forklaringerne er derfor udarbejdet af et

medmel fra hver arbejdsgruppe.

Forklaringer til bestemmelser, der har været behandlet i Arbejdsgruppen for

regeringsformer, er udarbejdet af Ineqi Kielsen.

Forklaringer til bestemmelser, der har været behandlet i Arbejdsgruppen for

Udenrigspolitik og sikkerhed, er udarbejdet af Mari Kleist.

Til bestemmelser, der har været behandlet i Arbejdsgruppen for menneskerettighed og

pligter, er der kun et begrænset omfang udarbejdet forklaringer.

På grund af tidspres i forhold til aflevering af betænkningen har det ikke været muligt,

at sikre oversættelse fra grønlandsk til dansk af de fleste af forklaringerne.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

2 / 34

Kapitel I

Til § 1

Kalaallit Nunaat naalagaaffittut inissisimanera aalajangersarpaa. Naalagaaffittut Im-

minut oqartussaaffigineq paasineqassaaq, naalagaaffik Kalaallit Nunaat tassaassasoq

Naalagaaffinnit allanit qulangersimaneqarani, tamakkiisumik Naalagaaffiup Kalaallit

Nunaata sumiiffiit oqartussaaffigisai aammalu pisinnaatitaaffeqarnikkut pisussaaf-

feqarnikkut illersornissakkut sillimaniarnikkullu Kalaallit Nunaanni oqartussaasunit

tamakkiisumik akisussaaffigineqartut, aatsaallu taakkua akuersissuteqarnerisigut

nunamut sunniuteqartumik avataaniit sunniinermik iliuuseqartoqarsinnaasassasoq.

Eqqartorneqarsimavoq

Kalaallit Nunaat

allatut taajuuserneqarsinnaanersoq, tamanna-

li aalajangiiffigineqarsimanngilaq. Assinganik oqaatsini allani, soorlu qallunaatut ina-

tsisit allanneqarnerini

Kalaallit Nunaat

aamma atorneqassanersoq eqqartorneqarsi-

mavoq.

Oqaatsit

naalagaaffik

aamma

kunngiitsuuffik

eqqartorneqarsimapput, aalajangiunne-

qarsimavorlu naalagaaffik atorneqarnissaa nunarput innuttaasuminit piumasaanit

aqunneqarluni, taamaattorli aamma nunarsuarmioqatigiit akornanni piumasanut

suleqataasinnaassuseqarluni ingerlasussatut isigineqarmat. Oqaaseq kunngiitsuuffik

naalagaaffiit kunngitut pissaanilimmit aqunneqarsimasuukkajuttarmata malitsigi-

saanillu kunngip pissaaneranik tamakkiisumik arsaarinnissuteqarfiusimasuukkajut-

tarlutik, nunatsinnilu nammitsinnik toqqakkatsinnik kunngeqarsimanngisaannaratta

oqaaseq Naalagaaffik atorneqassasoq aalajangiunneqarsimavoq.

Til stk. 2

Kalaallit Nunaata naalagaaffittut imminut oqartussaaffigisup iluani pissaanerit aggor-

nerannik aalajangersaavoq. Pissaanerit aggulunneqarnissaat Kalaallit Nunaata innut-

taasumi kissaataat malillugit inatsisillu tunngavigalugit ingerlanissamik qulakkeerin-

ninniarnissamut tunngaviuvoq.

Pissaanerit immikkoortumi taaneqartut pingasuupput, taakkualu immikkut imminnut

attuumassuteqannginnissaat, imminnullu nakkutilliivigisinnaajuarnissaat siunertaavoq.

Taama siunertaqarnerup qulakkeerniagassaasa annersaraat nunatsinni pissaanerup

inummi ataatsimi imaluunniit inunni arlaqanngitsuni tamakkiisumik tiguneqarsinnaa-

linngisaannarnissaa, Kalaallit Nunaannilu innuttaasut aammalu pissaanerit aggulussi-

manerisa inuttalersugaanerannut pissaaneqartitsisuusut pissaanermik arsaarneqanngi-

saannarnissaat.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

3 / 34

Oqaaseq

pissaaneq

sunniuteqarsinnaassutsimut tunngatillugu uani paasineqassaaq.

Oqaaseq pissaaneq assigiinngitsunik atorneqarsinnaasarmat. Pissaanermik tunineqar-

tut immikkut tamarmik pingasuullutik assigiinngitsunik pisussaaffilerneqarlutillu

pisinnaatitaaffilerneqarput.

Oqaasitsit

Inatsisiliortussaatitaaneq Inatsisartuniippoq

tunngaveqarpoq Kalaallit

Nunaat ataatsimut inatsisartoqartussanngorlugu inissinneqartussanngorlugu. Soorlu

Namminersorneq pillugu inatsisip pisinnaatitsissutaatut Kalaallit Nunaanni inatsisi-

liornermik pissaaneqartut tassaasut Inatsisartut. Oqaaseq Inatsisiliortussaatitaaneq

pisussaaffittaqarpaluttumik allanneqartoq tunngaveqarpoq Kalaallit Nunaanni inatsi-

sitigut aalajangersakkat tunngavigalugit ingerlatsisoqartariaqarmat. Inatsit tunngaviu-

soq qullerpaalluni, tulliullutillu taassumunnga assortuisutut inisseqqusaanngitsut tas-

saasut inatsisit. Inatsisiliortarnissamik pisussaaffeqarnerup qulakkeerniagassaraa

Kalaallit Nunaanni innuttaasut allannguinerni assigiinngitsuni pisinnaatitaaffimmik

pisussaaffimmilu allanngortinneqarnissaannut malinnaasinnaajuarnissaat, pisinnaati-

taaffimmik

pisuffaaffimmiluunniit

eqqartuussisutigut

misiliisinnaajuarnissaat.

Minnerunngitsumillu atuutitsinermik pissaaneqartinneqartut ersarissunik sinaakkute-

qarlutik sulinissaat qulakkeerniassallugu.

Oqaatsit

Inatsisiliortussaatitaaneq Inatsisartuniippoq

pisinnaatitaaffiligaanertulli aamma

pisussaaffiliivoq Inatsisartut inatsisiliami eqqortumik paasineqarnerinik, eqqortumik

atuutsinneqarnerinik aammalu eqqortumik paasissutissiissutigineqarnerinik nakkuti-

ginnittussaatitaassasut. Inatsisiliornermi Inatsisartut pisussaaffigissavaat eqqartuussi-

nermik pisussaaffilerneqartunut ersaarissumik inatsisiliornissaq, atuutitsisutut pissaani-

lerneqartunut ersarissunik paatsoorneqarsinnaanngitsunillu sinaakkutissiisassallutik.

Pisariaqarfiatigullu inatsisinik nalimmassaasassallutik. Inatsisartullu atuutitsisutut

pissaaneqartunut tassa naalakkersuisunut apeqqusiisinnaassuseqarlutik nakkutilliiuar-

tariaqarnerat aamma pisussaaffiussasoq aalajangersarneqarpoq. Inatsisartut naalak-

kersuinikkut sinaakkusiorluni inatsisiliornerni Kalaallit Nunaanni innuttaasunut

akisussaapput. Inatsimmullu tunngaviusumut tunngatillugu eqqartuussisunut akisus-

saallutik. Inatsisartut nalunngeqatiginnissutertik kisimi tunngavigalugu sulissapput

innimiginarluinnartuullutillu, tassa qulangerlugit aalajangiitinniarneqaqqusaassanngil-

lat.

Taaguut

Inatsisartut

atorneqaannassanersoq allamilluunniit taaguuserneqassanersut

oqallisigineqarsimavoq, apeqqulli isummerfigineqarsimanngilaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Oqaaseq

Atuutsitsisussaatitaaneq Naalakkersuisuniippoq

aalajangersagaavoq, Inatsisi-

4 / 34

nik Inatsisartut inatsisiliaannik taakkualu ataaniittunik atuutsitsinissamik qaammar-

saanissamik paasissutissiinissamillu pisussaaffiliisoq. Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut

inatsisit sinaakkusiussat arlaatigut nalimmassartariaqalertarnerini siunnersuisartutut

pisussaaffeqartut, Inatsisartunullu paasissutissanik pingaaruteqartunik Kalaallit

Nunaata ingerlanneqarneranut pingaarutilinnik paasissutissiisarnissaminnut pisussaaf-

feqarlutik.

Naalakkersuisut atuutsitsinerminnut naalakkersuinikkut Inatsisartunut akisussaapput,

Inatsisitigut atuutsitsinerminnut eqqartuussisunut akisussaallutik. Inatsisartut Naalak-

kersuisut tatiginnikkunnaarpata Naalakkersuisut atuunnerat unittassaaq, nutaanik

naalakkersuisunik Inatsisartut ivertitsinissaasa tungaanut. Naalakkersuisut Inatsisartut

inatsisaannik taakkuluunniit ataaniittunik unioqqutitsisimappata eqqartuussisuniillu

tamanna naqissuserneqarpat, Inatsisartut kisimik nalilissavaat Naalakkersuisut tatigi-

nerlugit imaluunniit nutaamik toqqaanissap tungaanut atuukkunnaarsissallugit.

Atuutsitsisut taaguutaat Naalakkersuisut atuutiinnassanersoq imaluunniit allamik

Naalakkersuisut taaguuserneqassanersut oqallisigineqarsimavoq isummerfigineqarna-

nili.

Oqaatsit

eqqartuussisussaatitaanerlu eqqartuussivinniilluni

paasineqassapput eqqar-

tuussinermik pisinnaatitaaffik pisussaaffillu kisimi eqqartuussivinniittut.

Oqaaseq

eqqartuussineq

paasineqassaaq inatsisit Inatsisartut inatsisiliaat taakkualu

ataaniittut pineqartumi aaqqiagiinngissutaatillugit eqqartuussinikkut misiliisinnaatitaa-

juaannarnissaq. Pineqartut aaqqiagiinngissuteqartut akunnerini naligiimmik pisinnaati-

taaffeqarlutik pisussaaffeqarlutillu nassuiaateqarsinnaatitaanissaat qulakkiissallugu

naggataatigut aalajangiiffigisinnaatitaassallugu eqqartuussiviit pisussaaffigaat.

Eqqartuussiviit pisussaaffigaat arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsimik

Inatsisit tunngaviusut imaluunniit Inatsisartut inatsisaat taakkualu ataaniittut malil-

lugit misilinneqartumut aalajangiineq. Eqqartuussiviit ileqqorissaarneq piviusorsior-

nerlu tunngavigalugit sulisussaatitaapput, taamaattumillu toqqaannartumik Inatsisar-

tunit Naalakkersuisunilluunniit atorfinitsinneqartassanatik.

Eqqartuussiviit Inatsisinut tunngaviusunut aammalu Inatsisartut inatsisaannut akisus-

saapput. Eqqartuussiviit aalajangiineri eqqartuussivinnit attuumassuteqanngitsunit

marloriaq misileqqinneqarsinnaasassapput. Taamaasilluni aalajangersaanerit eqqor-

tuunerat imaluunniit eqqortuunngitsutut misilinneqarsinnaassalluni, pineqartut

kissaatigippassuk. Eqqartuussiviit quleriinnut pingasunut avitaassapput. Eqqartuussi-

viit qullersaannut, nunap immikkoortuini eqqartuussivinnut, najukkamilu eqqartuus-

sivinnut. Eqqartuussiviit qullersaanni ilaasortani sivisunerpaamik ilaasortaasimasoq

siulittaasuusassaaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

5/ 34

Eqqartuussiviit taaguutaat Eqqartuussiviit atuutiinnassanersoq imaluunniit allamik

Eqqartuussiviit taaguuserneqassanersut oqallisigineqarsimavoq, taamaattoq apeqqut

tamanna isummerfiginagu.

Til § 2

§ 2 ataatsimut isigalugu aalajangersarpaa Kalaallit Nunaata nunartaa imartaa pisuus-

sutit pigisai killeqarfii il.il. agguluttorneqarsinnaanngitsut. Tassa nunanut allanut

pissaanermik tamakkiisumik akisussaaffigilerneqarsinnaanngitsut. Kalaallit Nunaata

iluani immikkut Naalagaaffimmik pilersitsisoqarsinnaannginnera aamma aalajanger-

sarneqarpoq.

Oqaaseq

sumiiffiit

atorneqarnera Kalaallit Nunaata nunartaa, silaannaa, imartaa,

sermersua aammalu imaani sikusartuata oqaatsimi ataatsimi ersersinneqarpoq.

Oqaaserlu oqartussaaffigisai tassaapput titarnertaap qulaani

sumiiffiit

nassuiaatini

taaneqartut. Oqartussaanermullu pissaaneq § 1-ip nassuiaatitaani nassuiarneqarluni.

Oqaaseq

agguluttorneqarsinnaanngillat

oqaaseqatigiinni qitiuvoq. Taanna aalajanger-

saavoq sumiiffiit Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisai, nassuiaatit

sumiiffiit

aamma

oqartussaaffigisai

qulaani takukkit, Naalagaaffinnut allanut oqartussaasunulluunniit

allanut tamakkiisumik oqartussaaffigisassanngortinneqarsinnaanngitsut. Tamannali

ingerlatsinikkut

ilaannakortumik

oqartussaaffigisassanngortitsisinnaanermut

tunngatinneqanngilaq § 2, imm. 3-mut nassuiaat takuuk.

Til stk. 2

Immikkoortumi uani Kalaallit Nunaata Naalagaaffittut innarlerneqannginnissaa

taassumalu ataatsimoortuunerata allanngortinneqannginnissaa ataqqineqarnissaalu

aalajangersarneqarpoq. Naalagaaffiup ataqqinassusaanik illersuinissamik Kalaallit

Nunaanni innuttaasut isussaaffeqarnerannik, aammalu aggulutsaaliuinissamik

pisussaaffiliilluni. Oqaatsit

imminut naalagaaffittut oqartussaaffiginera

pineqarpoq

naalagaaffiup imminut oqartussaaffigineranut tunngaviupput, naalagaaffiullu ataani

naalagaaffimmi pissutsinut pissaaneqartinneqartut pingasunut agguagaallutik, § 1-imi

nassuiaatit takukkit.

Til stk. 3

Nunat tamalaat akornanni nunat killeqarfiisa allanngortinneqarsinnaasarnerannut tun-

ngatillugu allannguinermut tunngasuni aalajangersaavoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

6/ 34

Oqaatsit

nunat killeqarfii

pineqarput pisortatigoortumik Kalaallit Nunaata nunataata,

imartaata silaannartaatalu nalunaarsorneqarsimaneri. Taakkualu immikkut allorniusa-

nut qummukaartunut sanimukaartunullu immikkoortitigaaput pisortatigoortut. Nunap

killeqarfii nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutitigut aalajangersarneqassasut

eqqartorneqarpoq.

Inatsisit inuiannut tamanut tunngasut naapertorlugit, nuna sunaanersoq, killeqarfii,

inuiaat il.il. nassuiarneqarnikuupput.

Oqaatsit

nunat tamalaat isumaqatigiissutaat

paasineqassaaq imartap nunatap imaluun-

niit silaannartap allanngortinneqarnissaanut Kalaallit Nunaata nunat allat peqatigalu-

git isumaqatigiissusiorsinnaanera.

Oqaatsit

Inatsisitigut aalajangersarneqartassapput

pisussaaffiliivoq. Naalakkersuisut

nunanut allanut isumaqatigiissuteqaraluarpataluunniit, isumaqatigiissut nutaaq atuu-

tsinneqarsinnaanngilaq Inatsisartut inatsisaattut atuutsilersinneqarsimanngikkuni. Ina-

tsisartut inatsisissatut siunnersuut pingasoriarlugu eqqartoqqaassavaat akuersissuti-

gineqarunilu atuuttussanngortinneqassalluni.

Til § 3

Naalagaaffimmi Kalaallit Nunaanni inuttaassuseqarneq kinguaariinnit kingornut-

tagaassasoq apeqquserneqarsinnaanngitsoq aalajangersarneqarpoq. Kalaallit Nunaan-

ni innuttaassusilimmik angajoqqaaqaraanni inunnguuseralugu Kalaallit Nunaanni

innuttaassuseqarnissamik

neqeroorfigineqartussaatitaaneq

pisinnaatitaaffiussaaq,

nunami allami inunngorsimagaluaraanniluunniit. Anaanaasoq imaluunniit ataataasoq

arlaat imaluunnit marluullutik Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqarpata naalagaaffim-

mi innuttaassuseqarnissamik meeraq inunngortoq pisinnaatitaaffilerneqassaaq. Pisin-

naatitaaffimmittaaq atuineq aamma assigisaanik pisussaaffinnik soorlu inatsisit

tunngaviusut malikkumallugit ilumoornermik nalunaarnermik malitseqartussaavoq.

Uani pisinnaatitaaffiup eqqartornerani sumi inunngorneq apeqqutaatinneqassanngilaq.

Oqaaseq

kinaluunniit

aalajangersarpaa Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqartumik

angajoqqaalik

inunngortoq

Kalaallit

Nunaanni

innuttaassuseqalernissamik

pisinnaatitaaffeqartoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

7 / 34

Oqaaseq

angajoqqaalik

aalajangersagaavoq angajoqqaaq ataaseq minnerpaamik

Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqassasoq meeraq inunngortoq uparuarneqarsinnaan-

ngitsumik Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqalernissamut pisinnaatitaaffeqarnissaa-

nut.

Oqaatsit

Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqarsinnaatitaavoq

pisinnaatitaaffiupput

namminermit imaluunniit nammineq aalajangiisinnaatitaaffeqannginnermi meeqqamut

oqartussaasunit atussanerlugu aalajangerneqartussaq. Innuttaassuseqarnermi pisus-

saaffiit malinneqartussat pisinnaatitaaffiillu atorneqarsinnaasut aalajangersakkani

allani nassuiarneqarumaarput.

Til stk. 2

Naalagaaffinni allani innuttaassuseqartut Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqalersin-

naanissaannut sinaakkusiortussaatitaanermik aalajangersaavoq.

Oqaatsit

Naalagaaffimmi allami innuttaasoq

ima paasineqassapput, inuk naalagaaffim-

mi Kalaallit Nunaata avataani oqartussaaffiginngisaanilu, taamaattorli naalagaaffittut

akuerisaani innuttaassuseqartoq. Tassa Naalagaaffimmi allami innuttaassuseqartoq

Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqalernissaminik qinnuteqarsinnaatitaavoq.

Oqaatsit

inatsisitigoortumik akuerineqarluni

aalajangersaapput Inatsisartut Inatsisi-

liornermikkut Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqalersinnaatitaanermut sinaakkusiun-

neqartussanik piumasaqaatinik misilitsinnissamulluunniit minnerpaaffissaliinissanik

pilersitsisussat. Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqalersinnaatitaanissamut sinaakku-

tissat piumasaqaatissat il.il. allanngorsinnaammata innuttaqassuserlu ineriartornerata

nikerarsinnaasarnera tunngavigalugu Inatsisartut inatsisaasigut piumasaqaatit suuneri-

sa aalajangersarneqartarnissaat aalajangiunneqarsimavoq. Taamaattoq innuttaassuse-

qalernissamik qinnuteqartut Inatsisit tunngaviusut ilumoorfigalugillu malinnissaannik

neriorsuuteqartarnissaat soorlu immikkoortumi § 3, imm- 1-imi eqqaaneqartutut

atuutsinneqassaaq.

Oqaaseq

innuttaassuseqalersinnaavoq

§ 3, imm. 1-imi atorneqartumit allaanerunera

maluginiagassaavoq. Tassa oqaatsip innuttaassuseqalersinnaavoq innuttaassuseqaler-

sinnaatitaanermik qinnuteqartoq Inatsisartut inatsisaatigoortumik piumasaqaatinut

angummassimanngikkuni innuttaassuseqalernissamik qinnuteqarnermini itigartinne-

qarsinnaassaaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

8 / 34

Til stk.3

Immikkoortoq 3 ataatsimut ima paasineqassaaq, innuttaasuseqalernermut piumasa-

qaatit innuttaassutsimik arsaarinninnermi piumasaqaatit aammalu Kalaallit Nunaanni

innuttaasuussareeraluarluni innuttaasuujunnaareersimalluni innuttaassuseqaqqinnissa-

mut akuerisaanissamut piumasaqaatit Inatsisartut inatsisiliornimmikkut sinaakkutis-

sittassagaat.

Oqaatsit

innuttaassuseqarnermik annaasaqarneq

paasineqassapput Kalaallit Nunaanni

innuttaassusillip Kalaallit Nunaanni innuttaassutsiminik pinngitsaaliissummik annaa-

saqarnissaanut tunngasutigut piumasaqaatit malitassat allallu Inatsisartut inatsi-

siliornermikkut sinaakkutissittassagaat. Minnerunngitsumik nunarsuarmioqatigiinni

maleruagassat, innuttaassuseqarfigisimasamut nunamut utertitaanermut tunngasut,

naalagaaffimmut innuttaassuseqanngissinnaatitaanermut maleruagassat allallu eqqu-

maffigisariaqarput. Kalaallit Nunaanni innuttaasuuneq naalagaaffimmi Kalaallit

Nunaanni ataqqinaatit annersaraat, taamaattumik innuttaassuseqarnermik annaasa-

qarneq imaaliallaannaq pisinnaasussatut Inatsisartunit inatsisiliuunneqassanngitsoq

siunertaavoq.

Til § 4

Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqarnermi Inatsisinut tunngaviusunut ilumoornissa-

mik, aaqqissuussaaneranut ataqqinninnissamik pisinnaatitaaffinnillu pisussaaffinnillu

taakkulu malitsigisaannik maleruaanissamik innuttaasutut pisussaaffeqarnermik aala-

jangersaavoq. Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqarnermi Inatsisinut tunngaviusunut

ilumoornissamik, aaqqissuussaaneranut ataqqinninnissamik pisinnaatitaaffinnillu

pisussaaffinnillu taakkulu malitsigisaannik maleruaanissamik innuttaasutut pisus-

saaffeqarneq.

Oqaatsit

kinaluunniit Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqartoq

imarai § 3-mi taassumalu

immikkoortui malillugit Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqartut tamarmik.

Oqaatsit

inatsit tunngaviusoq malillugu aaqqissuussineq

imarai § 1-imi taassumalu

immikkoortuini naalagaaffiup ilusilernerasigut aalajangersakkat. Taamatullu aaqqis-

suunneqarneranut anersaaq, tassa pissaaneq tamakkiisoq inummut ataatsimut kateri-

tinneqarsinnaanngisaannartunngorlugu aaqqissuussineq, aammalu pissaanerit immin-

nut nakkutigeqatigiillutik Kalaallit Nunaanni innuttaasut oqartussaanermik tamak-

kiisumik tigummiaqartuarnissaannik qulakkeerinnittussaaneq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

9 / 34

Oqaatsit

inatsisit, pisussaaffiit pisinnaatitaaffiillu taassumalu malitsigisai

imarai Inatsi-

sartut inatsisaannut malinninnissaq aammalu pisussaaffinnik pisinnaatitaaffinnillu

innuttaasutut akaareqatigiilluni ataatsimut malititseqatigiinnissamik isumassuinissaq.

Tassa atuutitsisunit nakkutigineqarnissamik utaqqinngikkaluarluni inatsisinik pisus-

saaffinnik pisinnaatitaaffinnillu ataqqinnilluni tunniusimalluni innuttaasutut maleruaa-

nissaq.

Til § 5

Kalaallit Nunaanni pisortatigoortumik oqaatsit tassaapput Kalaallit oqaasii. Oqaatsit

Kalaallit oqaasii tassaapput naggueqatigiit Inuit Kalaallit Nunaanni ukiorpassuit

matuma siorna nunassissimasut oqaasii ukiorpassuarnilu Kalaallit Nunaanni

ineriartorsimasut inuiaqatigiinnilu amerlanerussuteqangaartunik oqaatsit atorneqartut.

Oqaatsit pisortatigoortumik oqaatsit naqissusiipput, Naalagaaffimmi Kalaallit

Nunaanni ingerlatsinermi oqaatsini Kalaallit oqaasii qullerpaajusut aaqqiagiinngit-

toqartillugulu oqimaannerpaatut inissisimasartussaasut. Taama aalajangersagaqarneq

Kalaallit oqaasiinut oqaatsit atorneqarnermikkut ineriartortittuarneqarnissaannik

pisussaaffiliivoq.

Eqqartorneqarsimavorli Kalaallit oqaasii assigiiarneri. Oqaatsit pillugit inatsit

naapertorlugu kalaallit oqaasii pingaarnertut oqaasiupput, tamatumatigut sumiorpa-

luussutsit pingasuunerat akuerineqarpoq. Sumiorpaluussutsit pineqartut tassaapput

Avanersuarmi, Tunumi Kitaanilu sumiorpaluussutsit.

Til stk. 2

Inuiaat ilisarnaataannut assigisaanullu aaqqissuussinernut aalajangersaavoq. Tamak-

kununnga ilaapput inuiattut erinarsuutit, inuiattut ullorsiortarfiit, erfalasorput,

oqariartaasiliunneqarsinnaasut allarpassuillu. Inuiattut ilisarnaatit uuttuutaat, suuneri,

taallaat, erinaat assigisaallu ukiut nikittarnerini ilisimasallu nutaat pilersarnerini

allanngortarsinnaammata tamanna Inatsisartut inatsisaatigut aalajangersagassan-

ngorlugu aalajangersaavigineqarpoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

10/ 34

Kapitel II

Borgernes rettigheder og pligter

Til § 6

§ 6 Inuttut kiffaanngissuseqarneq, kiffaanngissusiiagaannginnissamik pisinnaatitaaf-

fimmullu tunngavoq. Inunnguuseralugu pisinnaatitaaffiit tuluttut ‘Natural Law’.

Tamannalu naalagaaffinni tamat oqartussaaffiinik tunngaveqarluni ingerlatsiviusuni

pisussaaffittut pisinnaatitaaffittullu toqqammaviuvoq.

§ 6 ataatsimut isigalugu aalajangersarpaa inuup soqutigisaqarnini imaluunniit timikkut

eqqarsartaatsikkullu soorlu kinaassuseq, atoqateqariaaseq, upperisaq, sumi inunngor-

simaneq, ammip qalipaataa, isuma, pigisat, allatulluunnit inummut tunngassuteqartut

tunngavigalugit Naalagaaffimmit aammalu innuttaasunit immikkoortitsisoqaqqusaas-

sanngitsoq.

Oqaaseq kinaluunniit atorneqarnera allaanerussuteqarpoq. Uani oqaaseq kinaluunniit

Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqartunuinnaq atorneqarnani Kalaallit Nunaanni

najugaqartunut tamanut atuuttuuvoq. Tamanna inuup kiaagaluartulluunniit inuuner-

minik kiffaanngissutsiminillu immikkoortinneqannginnissaanik pisinnaatitaaffigaa.

Taamaattoq Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqartut Inatsisit Tunngaviusut malillugit

Kalaallit Nunaanni oqartussaaqataanermut allaanerusunik pisinnaatitaaffeqarput.

Inuunerminik

paasineqassaaq inuup inunngorneranit toqunissaata tungaanut inuuneq.

Taassumalu ilaatut inuup inuusaatsimik imminermut atorusutaminut aalajangiisinnaa-

nermik peqarneq.

Kiffaanngissutsiminillu

paasineqassaaq inuup iliuuseqarsinnaassutsini nalunngeqatigin-

nissutsiminik atuilluni iliuuseqarsinnaanera. Taassuma malitsigaa inuup nammineer-

sinnaassuseqarnerata tatigineqarnissaa, illuatungaanilu inuup nammineersinnaassu-

seqarnimi atornerlunnginnissaanik pisussaaffeqarnera pineqarluni. Nalunngeqatigin-

nissuseq pineqartillugu, inoqammut innarliutaanngitsumik, imminut innarliutaan-

ngitsumik avatangiisinullu innarliutaanngitsumik navianartorsiortitsinngitsumillu

iliuuseqarsinnaassuseqarneq aalajangiisinnaassuseqarnerlu pineqarput.

Immikkoortinneqannginnissamik

qitiusumik paasineqassaaq inuup qulaani oqaatsit

“inuunermik” aamma “kiffaanngissutsiminillu” nassuiarneqartut ataani allanneqar-

simasut tunngavigalugit immikkoortinneqarsinnaannginnissamik pisinnaatitaaffeqar-

neq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

11/ 34

Immikkoortitsineq

oqaaseq paasineqassaaq killilersuivigineqarsinnaannginnermik

pisinnaatitaaffittut, taamatuttaaq inuit iliuusaat assigiippata aappaata pitsaanerusumik

atugassinneqarneratut, taamaaliornerlu oqaatsimit immikkoortinneqannginnissamik

atuinermi inerteqqutitut atuutsinneqassaaq. Taamaattoq immikkoortoq 2 takuuk.

Til Stk. 2

Kinaluunniit pissutissaqarpat kiffaanngissusiiagaanermik kinguneqartitsivigineqarsin-

naasoq, tamannali inatsimmik Inatsisartut inatsisaanni tunngaveqassasoq aalajanger-

sarneqarpoq.

Kiffaanngissuseq

inuup iliuuseqarsinnaassutsini nalunngeqatiginnissutsi-

minik atuilluni iliuuseqarsinnaaneranut tunngavoq. Taassuma malitsigaa inuup

nammineersinnaassuseqarnerata tatigineqarnissaa, illuatungaanilu inuup nammineer-

sinnaassuseqarnini atornerlunnginnissaanik pisussaaffeqarnera pineqarluni. Siulianilu

allassimasut uniorlugit iliuuseqarsimagaanni, tamannalu Inatsisartut inatsisaannit

sinaakkuserneqarsimappat inuup kiffaanngissutsiminik arsaarneqarallarsinnaanera

pisinnaasoq aalajangersagaavoq.

Oqaaseq

taamaallaat

inatsimmik tunngaveqarnani kiffaanngissusiiaasoqarsinnaas-

sanngitsoq soorlu pinerluttaalititsisut inatsimmik tunngaveqarnatik tigummigallagas-

sanngortitsisinnaassanngitsut. Tamatuma atuutsitsinermik ingerlatsisut pisussaaffiler-

pai pissaanermik atuinissamut pissutissaqartariaqartoq aammalu inatsisitigut tamanna

naqissuserneqarsimasariaqartoq.

Oqaatsit

inatsimmik tunngaveqarluni

inuup iliuuseqarsinnaassusia kiffaanngissusiia-

gaanissamullu naleqqutilerfia Inatsisartut inatsisiliornermikkut sinnaakkutississagaat

aalajangersarpaa.

Til Stk. 3

Inuup

oqartussanit

kiffaanngissusiiagaagallarnermini

assersuutigalugu

tigummigallarneqarnermini pisinnaatitaaffigivaa oqartussanit kiffaanngissusiiakkamut

oqartussaasunit suna tunngavigalugu kiffaanngissusiiagaanerluni paasissutissinneqas-

salluni. Tamanna oqartussanut kiffaanngissutsimik arsaarinnittunut pisussaaffiliivoq,

kiffaanngissutsimik arsaarinninnginnermi Inatsisartut inatsisaannik tunngaveqartumik

iliuuseqartariaqalerneq tunngaveqassasoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

12/ 34

Oqaaseq

kiffaanngissusiiagaanermi

oqartussat

inuup

kiffaanngissuseqarnera

qaangerlugu iliuuseqarneranut tunngavoq. Tassa § 6, imm 1-imi aalajangersakkanik

atuukkunnaarsitsinermik pisoqarneratigut. Kiffaanngissusiiagaanermi inuup imminut

oqartussaassusaa atuukkunnaarallattarpoq, oqartussaanerlu tamakkiisoq oqartussanit

akisussaaffigineqalersarluni. Kiffaanngissusiiagaanerup assiginngilaa pisinnaatitaaffiia-

gaaneq, taamaattumik piffissami killiligaanngitsumi kiffaanngissusiiaasoqarsinnaan-

ngilaq.

Oqaatsit

tamatumunnga tunngavigineqartoq

pillugu ingerlaannaq ilisimatinneqarnissaq

oqartussat kiffaanngissutsimik arsaarinnittut, kiffaanngissutsimik arsaarinniffigine-

qartumit aperineqarunik suna tunngavigalugu kiffaanngissusiiaaneq pinersoq,

kiffaanngissusiiakkamut akisussaatitaapput.

Til Stk. 4

Immikkoortoq 4 ataatsimut isigalugu kiffaanngissusiiaanerup pineraniit nalunaaquttap

akunnerisa 24-it iluanni, kiffaanngissusiiaanermut tunngavigineqartoq ilumut eqqor-

tumik atorneqarsimanersoq imaluunniit tunngavigisaq eqqortuunersoq eqqartuussivin-

niit misilinneqartassasoq. Taamaasilluni atuutsitsinermik pissaaneqartut pissaanermik

atuineranni atuineq Inatsisartut inatsisaannik tunngaveqartumik ingerlanersoq misilin-

neqassalluni. Inatsisit tunngavigineqartut pasilliuteqarnermut tunngatillugu eqqortu-

mik atorneqarnersut misilinneqarpat, eqqartuussiviup aalajangissavaa kiffaanngissu-

siiaaneq attatiinnarneqassanersoq imaluunniit atorunnaarsinneqassanersoq.

Oqaatsit

kiffaanngissusiiagaanermi kingorna nalunaaquttap akunneri 24-t iluanni eqqar-

tuussivimmut

sassartinneqassaaq, kiffaanngissusiiaanerup pineraniit nalunaaquttap

akunnerisa 24-it iluanni, kiffaanngissusiiaanermut tunngavigineqartoq ilumut eqqor-

tumik atorneqarsimanersoq imaluunniit tunngavigisaq eqqortuunersoq eqqartuus-

sivinniit misilinneqartassasoq. Inatsisit tunngavigineqartut pasilliuteqarnermut tunnga-

tillugu eqqortumik atorneqarnersut misilinneqarpat, eqqartuussiviup aalajangissavaa

kiffaanngissusiiaaneq attatiinnarneqassanersoq imaluunniit atorunnaarsinneqas-

sanersoq. Sassartitsineq eqqartuussivimmi unnerluutigineqartumut unnerluutiginnittu-

mullu naligiimmiik sassarnerusarpoq, tassanilu unnerluussummut tunngaviusoq

misilinneqassalluni.

Til Stk. 5

Nassuiaatinik soqanngilaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

13/34

Til Stk. 6

Aalajngersarpaa akiliisitaanermik kinguneqartitsiffigitinneq tassaanngittoq kiffaan-

ngissusiiagaaneq. Akiliisitsinerlu Inatsisartut inatsisaanut immikkoortoq 2-imi nassui-

arneqartutut unioqqutitsinerugaluarluni Immikkoortoq 1-imi oqaatsimut “kiffaanngis-

sutsiminillu” nassuiaataanut uniuutinngittumik iliuuseqarnerusimappat. Soorlu piaari-

naatsoorluni kukkunermik tunngaveqarsimappat imaluunniit maleruaqqusanik akiliisi-

tsinermik kinguneqartartunik piaarinaatsoorluni malinninngitsoornerusimappat.

Oqaaseq

unioqqutitsineq

Inatsisartut inatsisaannik taassumalu ataaniittunik unioqquti-

tsinermut tunngavoq.

Oqaaseq

akiliisitaaneq

oqaatsip “unioqqutitsineq” nassuiaatitaata iluani pisoqartillugu

aningaasatigut unioqqutitsinermut kinguneqaataasumik akiligassinneqarneq.

Til Stk. 7

Nassuiaatinik soqanngilaq.

Til Stk. 8

Immikkoortoq 8 ataatsimut isigalugu ima paasineqassaaq, inuup kiffaanngissutsiminik

innarliivigineqarsimasut, innarliinerlu Inatsisartut inatsisaannit tunngaveqanngippat,

kiffaanngissuseqarnermi innarlerneqarnerata annertoqataanik taarsiivigineqarnissamut

pisinnaatitaaffeqarnera.

Oqaaseq inatsisinik tunngaveqanngitsumik uani § 6, imm. 2-imisut nassuiarneqar-

neratut paasineqassaaq.

Oqaatsit inatsisinik tunngaveqanngitsumik oqaatsit § 6, imm. 1-imi atorneqartut illua-

tungeraat, tassa oqartussaassut kiffaanngissutsimik innarliisinnaatitaanerat Inatsisartut

inatsisaannik tunngaleqartussaatitaanerannik Aalajangersagoq. Aalajangersagaq

taanna oqartussanit eqquutsinneqarsimanngippat Oqartussat inatsisinik tunngaveqar-

natik kiffaanngissusiiarsimasaminnut akisussaanerat uani pineqarpoq.

Oqaaseq taarsiiffigineqarsinnaatitaassaaq ima paasineqassaaq inuup kiffaanngissu-

tsimik annaasaqartup annaasaqarnimi nalaani inuttut pigisatigut allatigullu annaasa-

qaatini uuttortaatigalugit taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaateqarsinnaatitaasoq.

Til Stk. 9

Eqqartorneqarsimavoq kapitali eqqartuussiveqarnermut tunngasunut nuunneqarnis-

saa.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Til § 7

14/34

Innuttaasup isummersinnaatitaanerata oqaaseqarsinnaatitaaneratalu eriagisassaane-

rannut tunngassuteqarpoq. Kalaallit Nunaanni innuttaasut oqartussaaffimmik anner-

paamik tigummiartillugit ammasumik innuttaasup isummersinnaatitaanissaa aammalu

oqaaseqarsinnaatitaanissaa pingaaruteqartorujussuarmik inissisimapput. Taamaattu-

millu pissaanerit pingasoqiusamik aggulussimaneqarneranni pissaanermik tigummiar-

tut tamarmik isummersinnaatitaanermut oqaaseqarsinnaatitaanermullu pisinnaatitaaf-

fiit innuttaasut akornanni illersortuarnissaannik pisussaaffeqarput. Taamaattorli suna-

luunniit oqaatigisinnaatitaaneratut pisinnaatitaaffiliinerunngilaq. Inummulli nammineq

oqaatigisanut oqariartuutigisimasanullu akisussaatitaanissamik pisussaaffiliilluni.

Inooqatigiinnerup aqqani oqariartuutit innuttaasoqatinut innarliisuunnginnissaannik

aammalu oqariartuutit nalunngeqatiginnissutsimut pitsaasumut atassuteqarnissaat

tunngaviussalluni.

Oqaatsit

attaveqaqatigiinnermut atortut

ima paasineqassapput aviisit naqitat, tamat

oqalliffii, nittartakkat tamanit takuneqarsinnaasut aammalu takkuttussat allat.

Oqaaseq

suugaluartulluunniit

atorneqarpoq siunissaq eqqarsaatigalugu inuit tamat

takusinnaasaannik attaveqaqatigiittarfiit sannaat aqqi atorneqariaasiilu ukiumiit

ukiumut nikerartarmata. Taamaattorli qulaani oqaatsimut “attaveqaqatigiinnermut

atortut” nassiuarneqarneranut assingusuni pisarlutik.

Oqaatsit

isummanik

saqqummiussisinnaatitaavoq

paasineqassapput

inuttut

namminiussuseqarluni qulangersimaneqarani killilersorneqaranilu isummersuutinik

inooqatigiissutsimut innarliutaanngitsunik isummersorsinnaatitaaneq. Tamanna

pisinnaatitaaffiuvoq pisussaaffiunani, taamaattorli isummanik saqqummiussinermi

nalunngeqatiginnissuseq pitsaasoq atorlugu saqqummiussinissaq pisussaaffiulluni.

Nalunngeqatiginnissuseq pitsaasoq tassaavoq inuup eqqarsarnera innarliiniarnermik

tunngaveqanngitsoq.

Oqaatsit

taamaattorli eqqartuussivinnut akisussaatinneqarsinnaalluni

paasineqassapput,

isummernermi isummersornermiluunniit inunnik naalagaaffinnik oqartussanik

allanilluunniit taakkualu kiffaanngissusaannik innarliisimanermi ajuallatitsisimaner-

miluunniit isummertup isummersortulluunniit naliginnaasumik eqqartuussivimmut

unnerluutigineqarsinnaanera.

Til Stk. 2

Immikkoortoq 2 ataatsimut isigalugu tusagassiivinnut assigisaannullu soorlu inuit

katerillutik oqallittarfiinut isummersortarfiinut avitseqatigiittarfiinullu oqartussat

killilersuisuunnginnissaannik aalajangersagaavoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

15/ 34

Oqaatsit isummersuutinik nakkutilliineq naqisimaneqaranilu saqqummiisinnaanermut

taamaataqaanik killiliinerit ima paasineqassapput, suut isummersuutit inuttut

paasinnenneq

naalakkersuinikkut

inissisimaffik

upperisarsiorneq

allallu

tunngavigalugit killilersuutit.

Oqaatsit inatsisitigut eqqunneqanngisaannassapput qulaani nassuiaatigineqartumut

atatillugu Inatsisartunut pisinnaatitaaffiiaapput, tassa isummersuutinik nakkutilliineq

naqisimaneqaranilu saqqummiisinnaanermut taamaataqaanik killiliinerit pillugit

Inatsisartut inatsisaannik atuutsilersitsisoqarsinnaanngisaannassaaq Inatsit Tunngaviu-

soq tunngavigalugu.

Taamak Inatsisartut inatsisiliorniassappata Naalakkersuisut pisussaaffeqassapput

Inatsisartunut mianersoqqusissallutik, Inatsisissarli atuuttussanngortinneqassagaluar-

pat Eqqartuussiviit tamanna unitsissallugu pisussaaffigissavaat. §§ eqqartuussivinnut

tunngasut nassuiaataat takukkit.

§ 7, imm. 2 danskisut taaneqartartumut censurimut Kalaallit Nunaanni eqqussin-

ngisaannarnissamik ersersitsivoq.

Til Stk. 3

Immikkoortoq 3 ataatsimut isigalugu isumaqarpoq innuttaasoq pisinnaatitaaffeqartoq

paasissutissanik ujartuinissaminut. Tamannalu aamma illuatungaani oqartussanut

pisussaaffiliisoq ammasumik ingerlatsinissamut. Pingaartumik inummut pineqartumut

paasissutissa ingerlanneqartut pineqartillugit.

Til § 8-mut

§ 8 ataatsimut isigalugu inuup imminut oqartussaaffiginerata ataqqineqarnissaanik

allanillu attaveqaqateqarnermi namminiussuseqarsinnaanermik aalajangersaaneruvoq.

Tassa inuit marluk imaluulliit arlaqarnerusut akornanni allakkatigut oqaatitsigut

allatigullu ingerlaartitsineri tusarnaarneqaqqusaanatillu arajutsisaanik immiunneqaq-

qusaanngillat atortorissaarutinut atorneqartunut arajutsititsisumik misissuiffigineqaq-

qusaanatik.

Oqaaseq nakkutigineqarani ima paasineqassaaq inuttaasoq oqartussanit imaluunniit

allanit arajutsitinneqarluni nakkutigineqassanngittoq. Oqaaseq nakkutigineqarani

oqaatsimut nakkutigineqarneq-rup killormuuanik paasineqassaaq. Tamannalu

isumaqarpoq innuttaasumut arajutsititsilluni nakkutiginninneq inerteqqutaasoq.

Taamaattoq immikkoortoq 2 takuuk. Oqaaseq arajutsitsittilluni ima paasineqassaaq

innuttaasoq pineqartoq pineqarnerminik ilisimateqqaarneqarnani iliorfigineqartoq

imaluunniit kissaatiginngisamik iliorfigineqarneq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

16/34

Oqaaseq tusarnaarneqaranilu ima paasineqassaaq innuttaasoq attaveqaatitigut atuiner-

mini oqartussanit allanilluunniit arajutsitsinneqarluni tasarnaarneqassanngitsoq.

Tamannalu isumaqarpoq innuttaasumut arajutsititsilluni tusarnaarneqaqqusaanngi-

tsoq. Taamaattoq immikkoortoq 2 takuuk. Oqaaseq arajutsitsittilluni ima paasineqas-

saaq innuttaasoq pineqartoq pineqarnerminik ilisimateqqaarneqarnani iliorfigineqar-

toq imaluunniit kissaatiginngisamik iliorfigineqarneq.

Oqaatsit attaveqaatitigut attaveqaqateqarnissaminut ima paasineqassapput attave-

qaatitigut suugaluartutigut, najorluni oqaluunnerni, oqarasuaatitigut, allakkatigut,

pappiaqqatigut allatigulluunniit innuttaasoq attaveqaateqartoq.

Oqaatsit illersugaassaaq pisinnaatitaaffeqarpoq ima paasineqassapput innuttaasup

allamik attaveqaqateqarsinnaanera ataqqineqarlunilu innarlutsaaliugassaasoq. Tassa

innuttaasup attaveqaatitigut attaveqartarnerata nakkutigineqaqqusaanngillera tusar-

naarneqaqqusaannginneralu uani pineqarput, tassungalu oqartussanit illersugaanis-

samik pisinnaatitaaffeqarlutik. Taamattoq immikkoortoq 2 takuuk. Illersugaaneq

innuttaasup qulangersimaneqalinnginnissaanut, toqqissisimallunilu attaveqaqateqar-

tarsinnaanissaanut oqartussanit iliuuseqarnerussaaq ingerlaartuartoq, innuttaasup

pisinnaatitaaffiinik illersuineq salliutillugu.

Til §§ 9-22

Nassuiaatinik soqanngilaq.

Kapitel III

Inatsisartut

Til § 23

Inatsisartut tassaapput Kalaallit Nunaanni Inatsisinik atuuttunik allannguisinnaati-

taasut aammalu Inatsisiliorsinnaatitaasut. Inatsisartut innuttaasunut sinniisaallutik

aalajangersaanermik piginnaatitaaffeqassapput.

§ 1 immikkoortoq 2-mut nassuiaammi nassuiarneqartoq Inatsisiliornermi Inatsisartut

pisussaaffigissavaat eqqartuussinermik pisussaaffilerneqartunut ersaarissumik inatsisi-

liornissaq, atuutitsisutut pissaanilerneqartunut ersarissunik paatsoorneqarsinnaan-

ngitsunillu sinaakkutissiisassallutik. Pisariaqarfiatigullu inatsisinik nalimmassaasas-

sallutik. Inatsisartullu atuutitsisutut pissaaneqartunut tassa naalakkersuisunut

apeqqusiisinnaassuseqarlutik nakkutilliiuartariaqarnerat aamma pisussaaffiussasoq

aalajangersarneqarpoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

17/34

Inatsisartut naalakkersuinikkut sinaakkusiorluni inatsisiliornerni Kalaallit Nunaanni

innuttaasunut akisussaapput. Inatsimmullu tunngaviusumut tunngatillugu eqqartuus-

sisunut akisussaallutik. Inatsisartut nalunngeqatiginnissutertik kisimi tunngavigalugu

sulissapput innimiginarluinnartuullutillu, tassa qulangerlugit aalajangiitinniarneqaq-

qusaassanngillat.

Oqaatsit

inuit qinigaat

pillugit nassuiaat § 26 immikkoortumut siullermut nassuiaammi

takuuk.

Oqaaseq

inatsisiliortussaatitaasut

§ 1 immikkoortoq 2-mi oqaatsit Inatsisiliortus-

saatitaaneq Inatsisartuniippoq pisinnaatitaaffiligaanertulli aamma pisussaaffiliivoq.

Inatsisartut inatsisiliami eqqortumik paasineqarnerinik, eqqortumik atuutsinneqarneri-

nik aammalu eqqortumik paasissutissiissutigineqarnerinik nakkutiginnittussaatitaas-

sasut, pisariaqarfiatigullu inatsisinik nalimmassaasassallutik. Inatsisartullu atuutitsi-

sutut pissaaneqartunut tassa naalakkersuisunut apeqqusiisinnaassuseqarlutik nakkutil-

liiuartariaqarnerat aamma pisussaaffiussasoq aalajangersarneqarpoq. Inatsisartunut

ilaasortaaneq inuiaqatigiinnit qinigaanikkut suliassaqartitaanermik pisussaaffiuvoq.

Til Stk. 2

Immikkoortumi 2-mi Inatsisartunut qinersisarnerup qinerseriaatsillu atorneqartussap

suussusaa aalajangersarneqarput. Inatsisartunut qinersineq ataatsimut pineqarpoq,

inuillu qinersisinnaasut qinigaasinnaasullu pillugit aalajangersagaq § 26-imiilluni.

Inatsisartunut ilaasortanngorniaraanni, tamanna aatsaat Kalaallit Nunaanni qinersi-

sinnaatitaasut qinersineratigut tangilerneqarsinnaavoq. Tamannalu tunngaviliivoq

Inatsisiliornikkut inuit qinigarinngisaannik Inatsisartunut ilaasortanngortoqarsinnaan-

ngittoq.

Oqaatsit

Inatsisartunut ilaasortassat

Inatsisartunut qinersinermut qinigassanngortis-

simasut. Maluginiarneqassaaq oqaaseq ilaasortassat-ni pineqarnat pisortatigoortumik

qinersinissamut qinigassatut sassarsimasuuneq, tamannali Inatsisartunut ilaasortan-

ngornissamik isumaqanngilaq, tassa Inatsisartunut ilaasortanngorneq Inatsisartunut

Qinersinerup inernera qinigaasinnaanerullu Inatsisartuni misilinneqarnissaa kisimik

Inatsisartunut ilaasortanngornissamut aalajangiisuusussaammata.

Oqaaseq

naliginnaasumik

imaraa oqartussat Inatsisartunut qinersinermik qinersisin-

naatitaasunut tamanut periarfissiisumik suliaqartassasut.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

18/34

Oqaaseq

isertortumik

inuup qinersinermini qinikkami isertuussinnaanissaa, toqqaan-

narlu allat aqqutiginagit qinikkami qinersinnaanissaa oqartussat nakkutigisaannik

illersugaannillu ingerlanneqartassasoq. Inuup inuttut qinersinermini namminiussuse-

qarnerata innarlitsaalinissaa oqartussanit qulakkeerneqartassasoq, inuullu kisimi

qinikkami nalunnginnissaanik allanullu isertuussinnaaneranik pisinnaatitaaffia illersor-

neqassasoq. Oqartussat, Innuttaaqatit allallu avatangiisiniittut inuup qinersinerata

inerneranik paasiniaanissamut pisinnaatitaaffeqalinngisaannassapput.

Oqaatsit

toqqaannartumillu qinersinikkut

iinuup qinersinermini inuk qinerniakkani

imaluunniit qinigassanngorteqatigiit Inatsisartunut ilaasortassanut akuusoq aqqatigut

toqqarlugu qinersivimmut nalunaarutigisassavaa. Tamannalu oqartussanut pisussaaf-

filiisoq siuliani taaneqartut tunngavigalugit qinersinermi sinaakkutissiinissamik.

Oqaatsit

ukiunut sisamanut qinerneqartassapput

ima paasineqassapput, Inatsisartunut

qinersinermit sivisunerpaamik ukiut sisamat tulliuttut inatsisartunut ilaasortaasinnaa-

nermik qinerneqartut pisussaaffilerneqarsinnaasut. Imaappoq ukiut sisamat sinnerlugit

inatsisartunut ilaasortaasoqarfinnaanngitsoq. Oqaaseqatigiit Inatsisartunut ilaasorta-

nut pinngitsoornani ukiuni sisamani ilaasortaasinnaanermut pisinnaatitsissusiinngilaq.

Til Stk. 3

Inatsisartut qulangersimaneqaratik nalunngeqatiginnissusertik aallaavigalugu sulisin-

naanissaat qulakkeerniarlugu Inatsisartunut ilaasortat sakkortusisamik illersugaanis-

saannik tunngaveqarpoq. Inatsisartunut ilaasortap nalunngeqatiginnissusaata innar-

litsaalinissaa sakkortusisamik illersugaassaaq. Kinaluunniit Inatsisartut ulorianartor-

siortinneqannginnissaannik kiffaanngissusiannilluunniit innarliisoq pinerluttuleriner-

mut inatsit malillugu pineqaatissinneqarsinnaavoq.

Til Stk. 4

Inatsisartunut ilaasortat nalunngeqatiginnitsutsimik tunngaveqartumik sulinissaannik

pisinnaatitaaffiulluni pisussaaffiullunilu aalajangersagaavoq. Inatsisartunut ilaasortaq

ilaasortaqatiminit taassuma avataaneersumilluunniit qulangerneqarluni sulisinneqar-

sinnaanngittoq.

Oqaaseq

sulinermini

Inatsisartutut atuunnermi suliarineqartut Inatsisartut ilaasor-

taanermik tunngaveqartut tamarmik paasineqassaaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

19/34

Nalunngeqatiginnissusertik

kisiat tunngavigissavaat ima paasineqassapput, Inooqati-

giinnerup aqqani oqariartuutit innuttaasoqatinut innarliisuunnginnissaannik aammalu

oqariartuutit nalunngeqatiginnissutsimut pitsaasumut atassuteqarnissaat tunngavius-

sasoq.

Til Stk. 5

Immikkoortoq Inatsisartunut ilaasortanut Inatsit Tunngaviusumut ilumoornissamik

ataqqinninnissamik malinninnissamillu neriorsuinissamik pisussaaffiliinermik aalaja-

ngersagaavoq.

Oqaatsit

kinaluunniit ilaasortanngorlaaq qinigaanini akuerineqaannariarpat

ima paasine-

qassapput, Inatsisartunut qinersinerup kingorna qinigaasut tamarmik qanorluunniit

Inatsisartunut ilaasortaasareersimagaluaraanni Inatsisartunut qinersinerup kingorna

qinigaasinnaaneq misilinneqareerata kingorna.

Oqaatsit Inatsit Tunngaviusoq maleruarniarlugu persuarsiornartumik neriorsuissaaq

ima paasineqassapput, Inatsit Tunngaviusoq maleruarniarlugu neriorsuineq ingerlan-

neqartassasoq. Tamannalu persuarsiornartumik ingerlanneqartassasoq.

Til Stk. 6

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut aalajangiissinnaassuseqarlutik ataatsimiissinnaa-

nerannut tunngassuteqarpoq.

Til Stk. 7

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut ataatsimiinnerisa tamanit najuuffigineqarsinnaanis-

saat ammasuunerilu aalajangersarneqarput.

Til Stk. 8

Immikkoortoq una Inatsisartut sulinerminnut ataatsimiittarnerminnut ataatsimiitsita-

liaqarnerminnullu suleriaasissaminni aalajangersaanissaannut pisussaaffiliisuuvoq.

Taassumalu imarissavai Inatsisartut ataatsimiititaliaasaluilaasortaqarnissaat suleriaa-

sissaallu pillugit aamma torersumik pissuseqarnissamik aalajangersakkat ersarinneru-

sut.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

20/34

Til § 24

Inatsisartut taamaallaat atuuffeerukkallartinneqarsinnaapput qinersinerup suaarutigi-

neqarneratigut, nutaamik qinersinerup inernerata takkunnissaata tungaanut. Inatsisar-

tut qinersineq pillugu inatsisiliorsinnaapput, imaluunniit Naalakkersuisut Siulittaasuat

qinersinermik nalunaaruteqarsinnaatitaavoq.

Til § 25-mut

§ 25 ataatsimut isigalugu inatsisartunut qinersisinnaatitaanermut tamatumalu malitsigi-

saanik qinigaasinnaatitaanermut aalajangersaaneruvoq. Inatsimmik uannga eqquuti-

tsisoq kinaluunniit Inatsisartunut qinersinermi qinerseqataasinnaatitaassaaq.

Oqaatsit

18-inik ukioqalersimasoq

ima paasineqassapput, inuk inunngornerminit ukiuni

18-ini inuusereersimasoq. Apeqqut tamanna innuttaasunit isummerfigineqar-

tariaqartutut isigineqarpoq. 18-inik ukioqalersimaneq sumit aallaaveqarnersoq misis-

sorneqarsimavoq, taamaattoq annerusumik isumalioqatigiissitat ukiumik aalajangersi-

masumik Inatsit Tunngaviusumi allassimasoqarnissaa aalajangersaaviginngilaat.

Tamanna annerusumik misissoqqinneqarumaartoq innersuussutigineqarpoq.

Oqaaseq

nammineersinnaajunnaarsitaasimanngikkuni

ima paasineqassaaq, inuk nam-

mineersinnaatitaanerup ukiuanik naammassinnissimasoq taamaattoq peqqissutsikkut

nammineersinnaassutsimik pigisaqanngitsutut nakorsamit nalilerneqarsimasoq.

Oqaatsit

Inatsisartunut qinersisinnaatitaavoq

ima paasineqassapput, inuit inatsimmik

uannga piumasaqaatinik naammassinnittut § 23 immikkoortoq 2 malillugu Inatsisar-

tunut qinersisinnaatitaapput.

Til Stk. 2

Kinaluunniit § 25 imm. 1-imi piumasaqaatigineqartut naapertuuppata Inatsisartunut

qinigaasinnaatitaavoq.

Ataatsimut isigalugu Inatsisartunut qinigaasinnaatitaanermut tunngassuteqarpoq.

Qinigaasinnaatitaaneq pisinnaatitaaffivittut atuutilissaaq aatsaat § 25 imm. 3 naam-

massineqarpat.

Oqaatsit

Inatsisartunut qinigaasinnaatitaavoq

ima paasineqassapput, inatsisartussatut

qinigassanngortissinnaallutillu qinigaasinaatitaapput § 25-imi imm. 3-mi piumasaqaatit

naammassineqarpata.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

21/34

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu Inatsisartunngornissamut naleqqunneq pillugu apeqqut aalaja-

ngersarneqarpoq. Tassanilu Inatsisartut pissaanernit allanit, tassa Naalakkersuisunit

aammalu Eqqartuussivinnit akuliuffigineqaratik Inatsisartunut qinigaasup Inatsisartu-

nut ilaasortaasinnaanera pillugu aalajangersaasussaatitaassapput. Taama pisussaaffil-

iineq Inatsisartuni ataatsimiitsitaliamit kisimi alajangersarneqarsinnaasuussanngun-

ngisaannartinneqassaaq, Inatsisartut ataatsimoorlutik aalajangersagassarissavaat.

Oqaatsit

Inatsisartut nammineerlutik aalajangigassaraat

ima paasineqassapput, Inatsi-

sartunut qinigaasut pineqaatissinneqarsimagunik il.il. Inatsisartunut ilaasortaanissamut

naleqqukkunnaartitsisunik, taava Inatsisartunut qinigaasut akunnerminni aalajanger-

sartassavaat pineqartoq Inatsisartunut ilaasortanngortinneqassanersoq imaluunniit

ilaasortanngortinngitsoorneqassanersoq. Taama pisinnaatitaaffik Naalakkersuisunit

Eqqartuussivinniillu akuliuffigineqarsinnaanngilaq.

Til Stk. 3

Ataatsimut isigalugu Inatsisartunut ilaasortat Inatsisartunut ilaasortaanermminnit

tunuarniuteqarsinnaanerisa aalajangerneqartarneranut, Inatsisartunullu ilaasortaaner-

mit sulinngiffeqarnissamut aalajangiisinnaassuseqarnermut tunngasuuvoq.

Inatsisartut Inatsisartunut ilaasortap Inatsisartuni ilaasortaanerminik tunuarniutaa

imaluunniit sulinngiffeqarnissamik qinnuteqaataa akuerineqassanersoq akuerineqas-

sannginnersorluunniit Inatsisartut kisimik aalajangertassavaat.

Til § 26

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut ataatsimiiffiisa avataani pisariaqarfiatigut Inatsisartut

sinnerlugit isummertartussanik Ataatsimiitsitalianik Inatsisartut pilersitsisarnissaannik

aalajangersagaavoq.

Oqaatsit

Inatsisartut ataatsimiitsitalianik pilersitsisassapput

ima paasineqassapput, Ina-

tsisartut apeqqutini assigiinngitsuni itisuumik misissuisussanik ataatsimiitsitalianik

pilersitsisassasut. Tamanna Inatsisartut ataatsimiinneranni aalajangersarneqartassaaq.

Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataani sulisinnaatitaaneq Inatsisartut suleriaasertik

aqqutigalugu aalajangersarsinnaassavaat. Taamaattoq immikkoortut tullii takukkit.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

22/34

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut aningaasaqarnermut ataatsimiitsitaliaqannissaannut

tunngavoq. Tamannalu Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataanni Naalakkersuisut ani-

ngaasanik naatsorsuutiginngisamik atuissatillugit akuersisartutut itigartitisartutullut

atuuffeqassaaq.

Oqaaseq

aningaasaqarnermut ataatsimiitsitaliaqassapput

ima paasineqassaaq, Inatsisar-

tut aningaasanut inatsisaannut tunngatillugu itisiliisumik misissuisussaq, taassumalu

avataatigut Naalakkersuisut aningaasanik atuinissaminnik akuerineqarnissaminnik

qinnuteqartarfissaat.

Inatsisartut pinngitsoornatik ukioq kaajallallugu ataatsimiittartussamik aningaasaqar-

nermut ataatsimiitsitaliaqassapput.

Oqaatsit

aningaasanik atuinissanut Inatsisartut akuersissutigisimanngisaannut

ima paasi-

neqassaaq, aningaasanut inatsisip iluani akuersissutigineqareersimanngitsumik Naalak-

kersuisut aningaasanik atuisariaqalerfimminni pisussaaffeqartut Inatsisartut aningaa-

saqarnermut ataatsimiitsitaliaannut akuersissummik aalleqqaartarnissaminnik.

Oqaatsit

Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataanni Inatsisartut ataatsimiinneri

tassaapput

inatsisartut inimi ataatsimi katerillutik aalajangersaaneri. Ataatsimiinnerit avanaani

pineqarput ullut Inatsisartut ataatsimiiffiginngisaat avissaarlutillu qimaqqavigisarta-

gaat.

Oqaatsit

Inatsisartut sinnerlugit akuersigallarsinnaatitaapput

ima paasineqassapput,

Inatsisartut sinnerlugit akuersissummik Naalakkersuisut aningaasanik atuinissaannut

tunniussaqarsinnaasut Inatsisartut ataatsimiinnerminni akuersissummik kingumut

tunniussinissaasa tungaanut. Tamannalu aamma isumaqartoq Aningaasaqarnermut

ataatsimiitsitaliaq itigartitsinissamik pisinnaatitaaffeqartoq.

Til § 27

§ 27 ataatsimut isigalugu Inatsit inatsisitut atuutilissaguni pinngitoornani naammas-

sisassai aalajangersarneqarput.

Oqaatsit

inatsisissaatut siunnersuutinik aamma aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik

Inatsisartunut saqqummiussisinnaatitaapput

ima paasineqassapput, Inatsisissatut siun-

nersuusiornermi Inatsisissatut siunnersuutinik saqqummiussinissamut Inatsisartut

piumasaqaataannik naammassinnissimasunik Inatsisartunut oqaluuserisassatut

saqqummiussisinnaatitaasut. Pineqartut avataatigut allat Inatsisissatut siunnersuutinik

saqqummiussisinnaatitaanngillat.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

23/34

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut Inatsisaat Inatsit Tunngaviusumit qulliussanngittoq

aalajangersaaneruvoq.

Oqaatsit

Inatsit Tunngaviusumi killiliussat iluanniissapput

ima paasineqassapput, Inatsi-

sartut Inatsisaat Inatsit Tunngaviusup pisinnaatitsissutaata iluini kisimi pisinnaasoq.

Tamanna eqquutsinneqanngippat Eqqartuussiviit Inatsisartut Inatsisaat atuutinngitsoq

nalunaarutigisussaatitaavaat.

Til Stk. 3

Ataatsimut isigalugu Inatsisissatut siunnersuutit tamanit takuneqarsinnaasuunissaan-

nik aaneqarsinnaasuunissaannillu aalajangersaaneruvoq.

Til Stk. 4

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut Inatsisaata atuuttussanngortinneqarneranik pisin-

naatitsissusiinermik aalajangersagaavoq.

Oqaatsit inaarutaasumik akuersissutigineqannginnerani ima paasineqassaaq, Inatsisar-

tut pingasoriarlutik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut akuersinertik nalu-

naarutigisimassavaat inaarutaasumik akuersissutiginnittoqannginnerani. Inatsisartunut

ilaasortat inaarutaasumik akuersissutiginninneri tamanit takuneqarsinnaasuussapput.

Til Stk. 5

Ataatsimut isigalugu inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit pinngitsooratik Inatsi-

sartunit pingasoriarlutik misilinneqartarnissaannik aalajangersagaavoq.

Til §28

Ataatsimut isigalugu innuttaasut sinnerlugit pisortat ingerlatsinerannik nakkutigin-

nittussamik peqarnissaanik aalajangersaaneruvoq. Pisortat ingerlatsinerminni aalaja-

ngiisarnerinut nakkutiginninneq pingaartumik Naalakkersuisut kommunillu ingerla-

tsinerisa inatsisitigut ingerlanerat nakkutigissallugu. Inatsisartut ombudsmandimik

toqqaasassapput.

Oqaaseq Ombudsmandi nunarsuarmiooqatigiinnit taama taaguuteqartinneqartarmat,

taama taaguuteqartiinnarneqassasoq siunnersuutaavoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

24/34

Oqaatsit naalagaaffiup kommunillu ima paasineqassapput, pisortat ingerlatsineri

naalakkersuinikkut aalajangersaaviusut tamarmik ingerlatsiviillu inatsisitigut sinaak-

kuserneqarsimasut tamarmik.

Oqaatsit ingerlatsinerannik nakkutiginnittussamik ima paasineqassapput, oqaatsit

siuliini nassuiarneqartut inatsisitigoortumik ingerlatsinerat nakkutigissallugu eqqortu-

millu ingerlatsinersut misilittassallugu.

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu Ombudmandip nakkutigisaminut ingerlatsinerminullu naalakker-

suinikkut pituttugaannginnissaanik aalajangersaaneruvoq. Aalajangersaasartunullu

akisussaanani innuttaasunut akisussaalluni.

Til Stk. 3

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut sulilersitsisartuugamik aamma soraarsitsisin-

naanermik pisinnaatitsissuserneqarput. Inatsisartut Inatsisinut ataatsimiitsitaliaata

nakkutigissavaa Ombudsmandip atorfimminik nakkutiginnillunilu ataqqinnillunilu

pituttorsimasuunani nakkutiginninnera. Takkulu eqquutsissinnaanngippagit inatsisar-

tut pisinnaatinneqartut allamik toqqaassallutik. Tamanna isumaqanngilaq inatsisartut

iluarisaannarminnik soraarsitsillutillu nutaamik toqqaasassasut. Imm. 1.-imimi piuma-

saqaatit eqquutsittussaavaat.

Kapitel IV

Naalakkersuisut

Til §29

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut suunerinik aalajangersaaneruvoq. Naalak-

kersuisut tassaasut Inatsisinik atuutitsisussaatitaasut, soorlu tamanna §1 imm. 2.-p

nassuiaatitaani nassuiarneqartoq.

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalagaaffimmi qullersaanernis-

saanik aalajangersaaneruvoq. Naalagaaffiup qullersaata suliassaraa, nunani allani

naalagaaffiit qullersaannik naapeqateqartarneq, naapinnerit qullasinnersaat, peqataaf-

figisassallugu nunatsinnilu naalagaaffiit qullersaannik tikeraartoqartarnermi aaqqissui-

suusuusarluni. Taamatuttaaq inatsisit Naalagaaffiup qullersaatut atuuttussanngortit-

tarlugillu atuuttuunerinik nalunaarutiginnittartuussaaq. Naalagaaffiup qullersaatut

atorfik innimiginarluinnartuussaaq mianeralugu atugassaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

25/34

Til Stk. 3

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut inuiaqatigiit sinniisaannit Inatsisartunit toqqa-

gaanerannik, taakkunanngalu naalakkersuinikkut atuukkunnaarsinneqarsinnaaneran-

nik tunngavoqarpoq. Tatiginninneq atuutitsilernermi tunngaviussaaq. Tatiginnikkun-

naarneq pillugu nassuiaatit §32-imi nassuiaatini takukkit.

Til Stk. 4

Ataatsimut isigalugu naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlataminni qullersaallutik

akisussaasuunerannik aalajangersaaneruvoq. Akisussaanermut aalajangersaanerit ina-

tsisartunit inatsisiliornikkut aalajangersarneqartassapput. Inatsisitigut akisussaatitsineq

pillugu aajanganersakkit pillugit nassuiaat §31.-p nassuiaatitaani takuuk.

Til Stk. 5

Ataatsimut isigalugu aningaasanut inatsiseqarnermut tunngavoq. Naalakkersuisut

Inatsisitigoortuunngitsumik ingerlatsinerminni aningaasanik atuisinnaanngitsut tassani

aalajangersarneqarluni. Taama aalajangersaanerup tunngavigaa Naalakkersuinikkut

aningaasaqarnermik pissaanermik tamakkiisumik pissaanerit aggulunneqarsimasut

ilaannaat pigisaqalissanngitsut. Tassa Naalakkersuisut aningaasanik atuinissaat Inatsi-

sartut Aningaasanut Inatsisaannit sinaakkutaqassaaq, imaluunniit pisariaqarfiatigut

Inatsisartut aningaasanut ataatsimiitsitaliaanit akuersissutigineqarallartumik atuinis-

samik pisinnaatinneqarsinnaallutik.

Til Stk. 7

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut Siulittaasuata qaqugukkulluunniit Inatsisartunut

qinersinissamik suaaruteqarsinnaaneranik aalajangersaaneruvoq. Tamanna tunngave-

qarpoq Inatsisartut Naalakkersuisullu imminnut nakkutigeqatigiinnissaannik anersaa-

qarnermit. Tassa Inatsisartut Naalakkersuisunik atuukkunnaarsitsisinnaapput, aamma

Naalakkersuisut Siulittaasuata Inatsisartunut ilaasortat qinersinikkut inuiaqatigiinnit

misilinneqarnissaannik pisinnaatitsissuteqarluni.

Til §30

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut qinigaasut siulliit

31-it akornannit toqqarneqartarnissaanik piumasaqaateqarnermik aalajangersaaneru-

voq. Tassa qinersinerup kingorna Inatsisit malillugit Inatsisartunut qinigaasut 31-it

akornannit Naalakkersuisut Siulittaasuat toqqarneqartassasoq. Naalakkersuisut

Siulittaasuat Inatsisartunit sulinngiffeqartassanngilaq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

26/34

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu kikkut Naalakkersuisunik qinersisinnaatitaanerannik aalajanger-

saaneruvoq. Inatsisartut kisimik Naalakkersuisunik toqqaasassapput. Tassa inuiaqati-

giit qinigaattut Inatsisartut inuiaqatigiit sinnerlugit Inatsisinik Atortitsisussanik Naala-

kkersuisunik qinersisassapput. Naalakkersuisunut ilaasortassatut qinigaasut, Naalak-

kersuisut Siulittaasuat minillugu Inatsisartunut qinigaasimanissamik piumasaqaate-

qarfigineqanngillat. Tassa Inatsisartut qinigaattut Naalakkersuisut ataattuussapput,

soorlu Inatsisartut tassaasut Inuiaqatigiit qinigaat.

Til Stk. 3

Ataatsimut

isigalugu

Naalakkersuisut

Siulittaasuata

oqartussaaffinnik

Naalakkersuisunut ilaasortat amerlassusaannillu qanorlu sulianik agguaassinissamik

oqartussaaffimmik tigummiartuuneranik aalajangersaaneruvoq. Naalakkersuisut

amerlassusaat aalajangersimasumik Inatsisartutulli Inatsisini Tunngaviusuni

aalajangersagaassanngilaq. Oqartussaaffiit suliassallu allat agguataarnerittaaq

Naalakkersuisut Siulittaasuata aalajangersartassavai.

Til Stk. 4

Ataatsimut isigalugu Inatsisinut Tunngaviusumut maniguukkumanermik malinnik-

kumarnermik malititsiumanermillu neriorsuinermik persuarsiornartumik ingerlatsi-

nissamik aalajangersaaneruvoq.

Til Stk. 5

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisussatut innersuunneqartup Naalakkersuisunut

ilaasortanngornissamut qinigaasinnaassusaata nalilersorneqartarnissaanik aalajanger-

sagaavoq. Tassanilu Inatsisartut naliliisussaatitaapput Naalakkersuisunut Ilaasortaa-

nissamut inuup pineqartut qinigaasinnaassusianik.

Til §31

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisunut ilaasortaq ingerlatsinermini Inatsisitigut

akisussaanera aalajangersarneqarpoq.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

27/34

Til Stk. 2

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut ingerlatsinerminni inatsisinik unioqqutitsisima-

sutut pasineqarunik unnerluutigineqarsinnaanerat aalajangersarneqarpoq. Naalakker-

suisut Inatsisit malittussaatitaavaat, inatsisillut allanngortariaqalersimappata Inatsisar-

tut inatsisiliorneratigut aatsaat allanngortinneqarsinnaallutik. Naalakkersuisut Inatsisit

unioqqutillugit ingerlateqqusaanngillat. Inatsisit unioqqutillugit ingerlatsisoqarsimap-

pat Naalakkersuisut imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortap ilisimasaanik Naalak-

kersuisut imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaq pisumut akisussaatinneqartus-

saapput pineqaatissinneqarsinnaallutillu.

Til Stk. 3

Ataatsimut isigalugu

Imm. 2.

tunngavigalugu suliassanngortitsinermi suliaq Eqqartuus-

sivinnit suliarineqartassasoq aalajangersagaavoq. Tassa Naalakkersuisut Inatsimmik

unioqqutitsisimasutut pasineqarnerminni Inatsisartunut akisussaanerat atuukkunnaar-

luni Eqqartuussivinnut akisussanngortineqassapput. §32-ili tunngavigalugu Inatsisartut

Naalakkersuisunut akisussaatitsisinnaapput, taamaattoq naalakkersuinikkut tamanna

akisussaatitsinerussalluni.

Til §32

Ataatsimut isigalugu Inatsisartut Naalakkersuisunut ilaasortamik tatiginnikkunnaar-

sinnaanerannik aalajangersagaavoq. Inatsisartut naliginnaasumik amerlanerussute-

qartut Naalakkersuisunut ilaasortamik tatiginnikkunnaarpata tamannalu Inatsisartuni

taasissutigineqarpat, Naalakkersuisunut ilaasortaq tatigineeruttoq ingerlaannartumik

Naalakkersuisunut ilaasortaajunnaassaaq.

Til Stk. 2

Aalajangersarneqarpoq Imm. 1. malillugu tatiginninnginnermik taasititsisoqarpat

taasissutigineqartorlu Naalakkersuisut Siulittaasorippassuk, Taasineq Naalakkersuisu-

nut tamanut atuutissasoq. Tassa Naalakkersuisut tamarmik atuukkunnaassasut Naa-

lakkersuisut Siulittaasuat Inatsisartunit takigineeruppat. Taamaattorli Naalakkersuisut

Siulittaasuata tatiginninnginnermik taasissutigineqannginnermini Inatsisartunut qiner-

sinissaq nalunaarutigisinnaavaa.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

28/34

Til Stk. 3

Aalajangersarneqarpoq Inatsisartunut qinersinissamik suaaruteqartoqarpat, Naalak-

kersuisunut ilaasortaasut Nutaanik Naalakkersuisuninnissaata tungaanut oqartussaaf-

figisaminnut akisussaasuussasut, taamattoq Naalakkersuinikkut nutaanik aalajanger-

saasinnaassanatik.

Kapitel V

Kommunit namminersortuunerat

Til §33

Ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanni kommuneqarnermik toqqammavik aalaja-

ngersarneqarpoq. Nunap immikkoortuani innuttaasut naalakkersuinikkut oqartus-

saaqataanerisa ingerlatsinermi tunngaviunissaannik aalajangersaanerulluni.

Til Stk. 2

Kommunalbestyrelseqarnissaq inuit qinigaannik kommunip susassaqarfiini aalajanger-

saalluni ataatsimiittartussamik aalajangersarneqarpoq.

Til Stk. 3

Kommunerisap iluani akileraarummik kommunimi aningaasartuutigut matussutitut

atorneqartussamik Kommunalbestyrelsit pilersitsisinnaatitaanerannik aalajangersaa-

neruvoq.

Til §34

Ataatsimut isigalugu kommunalbestyrelsimut qinigaaffiup sivisussusaanik aalajanger-

saaneruvoq. Tassa sivisunerpaamik kommunalbestyrelsimut qinigaaffik ukiuni sisama-

ni ingerlanneqarsinaavoq, ukiulli sisamanngortinnagit nutaamik qinersisoqartassalluni.

Til Stk. 2

Ilaasortaaffiit qinersisut amerlassusaannut naleqqersorlugit inississorneqartarnissaat

aalajangersarneqarluni.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

29/34

Til §35

Ataatsimut isigalugu kommunalbestyrelsimut qinigassanngortissinnaanermut qinersi-

sinnaanissamut aalajangersarneqarpoq. Kalaallit Nunaanni innuttaassuseqartoq,

najugaqartoq imaluunniit akileraartartoq kommunerisamini qinersisinnaatitaavoq.

Tassa kommunerisami najugaqartariaqarpoq qinersisinnaassagaanni, taamaallaallu

kommunerisami qinigassanngortittumik qinersisinnaatitaalluni.

Til Stk. 2

Qinigassanngortinniartoq nammineerluni qinigassanngortinnermik nalunaaruteqartas-

saasoq aalajangersaaneruvoq. Allat allat sinnerlugit qinigassanngortitsisinnaanngillat.

Til Stk. 3

Qinigaasinnaassutsip misilinneqartarnissaa pillugu aalajangersagaavoq. Tamannalu

inatsisitigut aalajangersarneqartassasoq aalajangersagaalluni.

Kapitel VI

Domstolene og retsplejen

§§ 36-42

Både arbejdsgruppen for regeringsformer eller kommissionen som helhed nåede ikke til

en endelig beslutning vedr. kapitlet domstolssystem i forfatningsudkastet. I udgangen af

2022 fik sekretariatet til opgave at indhente et notat om et bud på nogle overvejelser til

bestemmelser vedr. et grønlandsk domstolssystem.

Sekretariatet indledte et møde med henholdsvis landsdommer Kirsten Thomassen,

landsforsvarer Finn Meinel samt Politidirektør Bjørn T. Bay – alle tre accepterede at

bidrage med deres viden på deres område i forhold til domstolsbestemmelser til et

forfatningsudkast.

Opgaven lød:

• -Hvordan retssystemet i Grønland er opbygget i dag

• -Baggrundsviden om lægmandssystemet, herunder fordele og ulemper

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

30/34

• -Hvad kan være fremtidige målsætninger inden for domstolene i Grønland

• -Hvorvidt det er nødvendigt, at der oprettes en særligt domstol (rigsret) i Grønland

I starten af februar 2023 modtog sekretariatet 2 notater; det ene fra landsdommer

Kirsten Thomassen, som landsforsvarer Finn Meinel tilslutter sig til samt fra

politidirektør Bjørn T. Bay. Disse notater er vedlagt som henholdsvis bilag 9 og 10 og

kan findes og læses i deres helhed i bilagsoversigten.

Bestemmelserne i kapitlet vedr. domstolssystemet skal derfor ikke ses som en samlet

forfatningskommissions udlæg, men snarere som et led i den videre debat vedr. hele

forfatningsudkastet.

Kapitel VII

Udenrigspolitiske og internationale forhold

Til § 43

Betegnelsen ”Internationale forhold” anvendes fremfor betegnelsen ”Udenrigspolitik”.

”Internationale forhold” er en bredere betegnelse, som kan indeholde andre elementer

end udelukkende udenrigspolitik, som betegnelsen også omfatter. Det kan omhandle

internationalt forvaltningssamarbejde om bestemte fiskebestande, det kan omhandle

internationalt

sundhedssamarbejde,

klimapolitik,

forskningssamarbejde,

uddannelsessamarbejde, kulturelt samarbejde, transportpolitik og lignende, som alle

kan være del af en udenrigspolitik, men som ikke er begrænset dertil. De respektive

ressortansvarlige medlemmer af Naalakkersuisut vil hver især have det grundlæggende

ansvar på de enkelte ressortområder, når det kommer til internationalt

regeringssamarbejde.

Naalakkersuisut kan indgå i bilaterale aftaler med andre stater, organisationer og

lignende, og multilateralt, når det er en samling af stater enten i en international

organisation eller en til lejligheden sammensat gruppe af stater.

§ 43 omfatter ikke interesseorganisationer og lignende, der indgår i internationale

aftaler med andre landes interesseorganisationer. Sådanne organisationer, vil dog stadig

skulle overholde landets love og internationale forpligtelser.

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

31/34

Til stk. 2

Der er et grundlæggende et væsentlighedskriterie, som skal overholdes, når

Naalakkersuisut skal indgå i internationale forhandlinger og aftaler. Dette i bilateral

eller multilateral sammenhæng, hvorved der skal indhentes samtykke hos Inatsisartut til

at indlede forhandlinger og indgå i aftaler, hvis aftalerne er væsentlige. Der menes ikke

her hensigtserklæringer og lignende, men om aftaler, der har karaktér af lovgivning, vil

have større økonomisk betydning, og/eller medføre ændring af grundlæggende

politikker.

Samtykke kan indhentes fra et Inatsisartut-udvalg eller lignende organ.

Til stk. 3

Alle indgåede internationale aftaler, som omfatter lovgivning kan udelukkende træde i

kraft ved Inatsisartuts samtykke. Uanset om den internationale aftale i sig selv skal

ratificeres eller om der skal foretages ændringer i eksisterende lovgivning eller helt ny

lovgivning skal vedtages, skal Inatsisartut give sit samtykke.

Inatsisartuts samtykke gives gennem afstemning i Inatsisartut.

Til § 44

Naalakkersuisut kan indlede forhandlinger om at overlade beføjelser til andre stater

eller mellemstatslige organisationer.

Hvis Naalakkersuisut har intention om at indgå i en traktat med en anden stat eller

mellemstatslig organisation, hvor overladelse af beføjelser til denne stat eller

mellemstatslige organisation er på tale, skal samtykke fra Inatsisartut til

Naalakkersuisut gives forud for indledelsen af forhandlingerne ved et samtykke givet

som en beslutning i Inatsisartut.

Et eksempel kan være et såkaldt Free Association-forhold, som beskrevet i De

Forenede Nationer’s Resolution 1541 fra Generalforsamlingens 948. Plenarforsamling i

1960 - med tilfælde af free association-forhold i særligt Stillehavet. I sådanne free

association-tilfælde overlades beføjelser i mere eller mindre grad til en anden stat på

ressortområder, hvor den frit associerede stat mangler kapacitet og/eller ressourcer. Det

kan komme på tale med økonomiske transaktioner mellem parterne i sådanne forhold.

100

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

32/34

Et andet eksempel kan være som, når en stat træder ind i et mellemstatsligt unions-

samarbejde med andre stater som i den Europæiske Union. I et sådan tilfælde overlades

beføjelser til organer etableret ved det mellemstatslige samarbejde – for eksempel Det

Europæiske Råd, Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Ovenstående eksempler er ikke udtømmende.

Uanset hvilke forhold, der trædes ind i efter bestemmelserne i § 44, vil det grønlandske

folks grundlæggende ret til at udøve sin suverænitet ikke kunne mistes.

Til stk. 2

Hvis Naalakkersuisut påtænker at overlade beføjelser til en anden stat eller

mellemstatslig organisation, skal Inatsisartut vedtage dette med et kvalificeret flertal. Et

simpelt flertal anses ikke at være tilstrækkeligt i et spørgsmål om afgivelse af beføjelser

til en anden stat eller mellemstatslig organisation. ¾-dele flertal af Inatsisartuts fulde

medlemsantal, anses som værende en passende kvalificeret flertalsbeslutning. Flertals-

andelen afspejler sagens alvorlighed ved afgivelse af beføjelser fra de direkte

demokratisk valgte repræsentanter i Grønland til en anden stat eller mellemstatslig

organisation.

Naalakkersuisut må aldrig afgive beføjelser til en anden stat eller mellemstatslig

organisation, uden stadig at have mulighed for at udøve indflydelse på beslutninger, der

påvirker Grønland og det grønlandske folk, på de områder, hvor beføjelser afgives.

Til § 45

Inatsisartut skal til alle tider have et permanent stående udenrigspolitisk nævn, som

Naalakkersuisut kan rådføre sig med i sager af større udenrigs-, internationale- og

sikkerhedspolitiske afgørelser, som er aktuelle og hvor Naalakkersuisut har behov for

at sikre sig, at der er politisk opbakning til en specifik grønlandsk positionering i en sag,

et udgangspunkt i en forhandling eller en specifik afgørelse.

Til stk. 2

I sager af større udenrigs-, international- og sikkerhedspolitiske afgørelser, kan der

være tale om følsomme sager og oplysninger relaterende til forholdet til andre lande og

organisationer og lignende, og der kan være tale om spørgsmål relaterende til national

og international sikkerhed og fred, som nødvendiggør et forum, hvor oplysninger

holdes sikre og fortrolige, samt at overvejelser og diskussioner kan flyde frit, således at

rådføringen til afgørelser kan ske på den bedst mulige baggrund.

101

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

33/34

Derfor er der fastsat et krav om tavshedspligt for medlemmerne af udenrigspolitisk

nævn. Hvis tavshedspligten ikke overholdes, kan der sanktioneres overfor medlemmet.

Inatsisartut skal sikre sig, at rum og eventuelle kommunikationslinjer, er sikre og

egnede til fortrolig rådføring. I tilfælde, at den ansvarlige Naalakkersuisoq ikke kan

være fysisk tilstede, skal Naalakkersuisut sikre, at Naalakkersuisoq kommunikerer via

sikre kommunikationslinjer.

Til stk. 3

Nærmere regler for udenrigspolitisk nævn fastsættes ved relevant lovgivning for

arbejdsgangen mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut, og uddybes i

Forretningsordenen for Inatsisartut.

Rådføring skal kunne ske uden de samme krav til skriftlighed, som i andre fagudvalg,

da Naalakkersuisuts behov for rådføring i relvante sager kan ske med meget kort

varsel.

Sager kan forelægges med materiale udelukkende på det sprog, som Naalakkersuisut

har modtaget materialet i. Materialet skal dog være forståeligt og meningsfyldt på et

sprog som nævnets medlemmer rimeligvis skal kunne forstå.

Alle partier i Inatsisartut skal være repræsenteret i udenrigspolitisk nævn.

Til stk. 4

Naalakkersuisuts generelle orientering af udenrigspolitisk nævn skal være

meningsfulde, foregå minimum hver anden måned, ikke nødvendigvis foregå i

hovedferieperioderne, og kan indeholde andet end rådføring i sager.

Til § 46

Grønlands territorium er udelelig. Grønlands territorium udgøres af land, hav og luft.

Grønland kan for eksempel i relation til diplomatiske og lignende forhold indgå i

aftaler med andre lande om særregler og love for et nærmere specificeret område i

Grønland.

Til stk. 2

Naalakkersuisut vil altid have det grundlæggende ansvar for varetagelsen og

koordinationen af Grønlands sikkerhed og forsvar.

102

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

34/34

Til stk. 3

Suveræniteten og forsvaret af Grønland skal sikres på en sådan måde, at Grønlands

territoriale integritet ikke krænkes, og at samfundets demokrati opretholdes, og

borgernes trygge meningsfylde liv kan føres.

Til stk. 4

Forsvars- og sikkerhedsanliggender kan sikres igennem samarbejde med andre stater

og/eller mellemstatslige organisationer, særligt i det omfang, at Grønland ikke har

kapacitet og ressourcer til at opretholde et passende niveau af forsvar og sikkerhed for

territorium, samfundet og dets borgere. I det omfang Grønland har ressourcer og

kapacitet til dele af forsvaret af og opretholdelsen af sikkerhed for territorium, samfund

og borgere, skal Grønland selv påtage sig dette ansvar. Samarbejde med andre stater

og/eller mellemstatslige organisationer på sikkerheds- og forsvarsområdet, må aldrig

krænke grønlandske borgere og eventuel delegering af kompetence skal altid kunne

trækkes tilbage. Naalakkersuisut skal altid have mulighed for at deltage i afgørelser

truffet i relation til forsvaret og sikkerheden af Grønland.

Til § 47-49

Ingen forklaringer.

103

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

104

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

105

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

106

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

108

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

Bilagsoversigt

1. Kommissorier for Forfatningskommissionen.

2. Oqaatsinut allattorsimaffik nunap naalakkersuinikkut aaqqissuusaaneranut

tunngasut. Qallunaatuumiit kalaallisuumut / Forfatningsordliste. Fra dansk til

grønlandsk, marts 2023, Inatsit Tunngaviusussaq pillugu Isumalioqatigiissitat.

3. Mike Sfraga and Jack Durkee (eds.), External insight and analysis by the polar

Institute of the Wilson Center for Consideration by the Greenlandic Constitutional

Commission. Greenland’s Geopolitical Position and Strategic Importance, 21. april

2021, Wilson Center’s Polar Institute.

4. Dalee Sambo Dorough, The Rights of Indigenous Peoples in Relation to the

Future of Kalaallit Nunaat, 8. september 2021.

5. Claire Charters (Ngāti Whakaue, Tūwharetoa, Tainui, Nga Puhi) and Erin

Matariki Carr (Tūhoe and Ngāti Awa), Perspectives from the Pacific on

Constitutional Transformation: Realising Indigenous Peoples’ Sovereignty and

Indigenous Law, Thursday 28 October [Greenland] Friday 29 October [New

Zealand] 2021, University of Auckland.

6. Kent Fridberg, Notat vedrørende stadfæstelsesprocesser for love, 10. oktober

2022, Bureau for Inatsisartut.

7. Elisa Skytte, Notat vedrørende beskrivelsen af stadfæstelsesprocessen af love,

20. september 2022, Formandens Departement.

8. Klaus Georg Hansen, Notat til Forfatningskommissionen vedrørende tre udvalgte

konstitutionelle republikker, 5. september 2022.

9. Bjørn Tegner Bay, Notat til Forfatningskommissionen om udkast til bestemmelser

om Grønlands Domstolssystem, frihedsrettigheder mv., 17. januar 2023, Kalaallit

Nunaanni Politiit.

10. Kirsten Thomassen, Notat om Grønlands Domstole, 31. januar 2023, Kalaallit

Nunaanni Eqqartuussiviit.

109

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

110

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 1

Kommissorier for Forfatningskommissionen

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 1

KOMMISSORIER

Kommissorium 1

Kommissorium 2

Tillæg til Kommissorium 2

Kommissorium 3

Tillæg til Kommissorium 3

Kommissorium 4

27. april 2017

29. marts 2019

31. maj 2019

29. maj 2020

17. november 2020

3. september 2021

112

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

KOMMISSORIUM 1

27. april 2017

113

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

114

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

KOMMISSORIUM 2

29. marts 2019

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

TILLÆG TIL

KOMMISSORIUM 2

31. maj 2019

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

KOMMISSORIUM 3

20. maj 2020

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

TILLÆG TIL

KOMMISSORIUM 3

17. november 2020

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

KOMMISSORIUM 4

3. september 2021

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 2

Oqaatsinut allattorsimaffik nunap

naalakkersuinikkut aaqqissuussaaneranut

tunngasut. Qallunaatuumiit kalaallisuumut

Forfatningsordliste

Fra dansk til grønlandsk

Marts 2023

Inatsit Tunngaviusussaq pillugu

Isumalioqatigiissitat

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 3

Mike Sfraga and Jack Durkee (eds.),

external insight and analysis by the

polar Institute of the Wilson Center

for Consideration by the Greenlandic

Constitutional Commission.

Greenland's Geopolitical Position

and Stategic Importance,

21. april 2021,

Wilson Center's Polar Institute

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 4

Dalee Sambo Dorough,

The Rights of the Future of

Kalaallit Nunaat,

8. september 2021

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 5

Claire Charters (Ngati Whakaue, Tuwharetoa,

Tainui, Nga Puhi) and Erin Matariki Carr

(Tuhoe and Ngati Awa),

Perspektives from Pacific on Constitutional

Transformation: Realising Indigenous Peoples'

Sovereignty and Indigenous Law,

Oktober 2021

University of Auckland

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 6

Kent Fridberg

Notat vedrørende stadfæstelsesprocesser for love

10. oktober 2022

Inatsisartut Allattoqarfiat

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 7

Elisa Skytte

Notat vedrørende beskrivelsen af

stadfæstelsesprocessen af love

20. september 2022

Naalakkersuisut Siulittaasuata

Naalakkersuisoqarfia

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 8

Klaus Georg Hansen, Notat til

Forfatningskommissionen vedrørende tre udvalgte

konstitutionelle republikker,

5. september 2022

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 9

Bjørn Tegner Bay, Notat til Forfatnings

kommissionen om udkast til bestemmelser om

Grønlands Domstolssystem, frihedsrettigheder m.v.

Kalaallit Nunaanni Politiit

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

BILAG 10

Kirsten Thomassen

Notat om Grønlands Domstole

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviit

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Den grønlandske forfatningskommissions betænkning