Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2698107_0001.png
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 27. april 2023
Orientering nr. 07/2023
Grønland er parat til at finde egen arktisk ambassadør
Debatten om inddragelse af Grønland i udpegningen af ny arktisk ambassadør og anerkendelse af det
grønlandske synspunkt om, at en arktisk ambassadør bør komme fra Arktis har fået Naalakkersuisoq for
udenrigsanliggender og handel Vivian Motzfeldt til at udtale, at Grønland vil finde sin egen arktiske
ambassadør, hvis den danske regering fortsat ikke inddrager Naalakkersuisut i udvælgelsen af arktisk
ambassadør. Til nyhedsmediet KNR udtaler Vivian Motzfeldt den 25. april
”Jeg
er ked af den måde, dialogen
har kørt på. Kolonitiden er forbi, og Naalakkersuisut arbejder ud fra en lige dialog. Men det oplever jeg ikke, at vores
dialog med Danmark er i dag”,
og fortsætter:
”Men hvis
rigsfællesskabet ikke tager den arktiske befolkning alvorligt,
må der nye traditioner til. Vi forventer at blive inddraget, og det er ikke sket i dette tilfælde. Det er dem, der har bestemt,
at ansættelsesudvalget skal bestå af danskere, som kun kan vælge danskere”.
Hvis der ikke kommer en løsning, vil
næste skridt ifølge Vivian Motzfeldt være, at Grønland finder sin egen arktiske ambassadør.
Økonomisk Råd forventer en inflation på over 5 pct. i 2023
Økonomisk Råd vurderer i sit seneste halvårsnotat, at Grønland kan forvente, at væksten bliver på knap
1 procent, mens inflationen kan stige til over 5 pct., hvilket vil være det højeste siden 2008-2009.
Priserne på importerede fødevarer, beklædning og boligudstyr forventes at stige omtrent som i Danmark,
mens fjernelsen af afgift på kød, kaffe og the vil dæmpe prisstigningerne. Rådet understreger, at den
internationale situation gør udsigten for vækst og inflation ekstra usikker. Det gælder særligt
energipriserne fra udgangen af året, hvor KNI's prissikringsaftale på olieprodukter udløber.
Bygge- og anlægsaktiviteten ser ud til at forblive høj, hvor lufthavnsbyggerierne vil fylde meget. Til
gengæld forventes de øvrige investeringer, herunder på boligområdet, at blive afdæmpet af de kraftige
rentestigninger. Ifølge Økonomisk Råd er den væsentligste barriere for yderligere fremgang i
økonomien fortsat manglen på kvalificeret arbejdskraft, især i de større byer. Presset på arbejdsmarkedet
er meget betydeligt, især i Nuuk og i større byer nordpå, og behovet for udenlandsk arbejdskraft er
tiltagende, skriver rådet og henviser til stigningen i udenlandske statsborgere.
Air Greenland leverer et godt resultat for 2022 på trods af udfordringer
Den 18. april 2023 udsendte Air Greenland en pressemeddelelse, hvori selskabet kom med en status for
året 2022. Selskabet oplevede markant færre passagerer i januar og februar 2022, men samlet set var
selskabets fly mere i luften og transporterede flere passagerer end de foregående to år. Således steg antallet
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Orientering nr. 07/2023 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2698107_0002.png
af flypassagerer med 34 pct. fra 309.000 i 2021 til 416.000 i 2022, og antallet af gennemførte flyvninger
steg i samme periode fra knap 33.000 til 34.600. Denne udvikling har betydet, at Air Greenland fik en
rekordhøj omsætning på knap 1,5 mia. kr. i 2022 og et årsresultat på 58,6 mio. kr. efter skat i 2022.
Resultatet skal sammenholdes med, at flyselskabet har afholdt udgifter i 2022 svarende til ca. 100 mio.
kr. i forbindelse med aflysninger og ændringer af afgange i løbet af året. Først og fremmest på grund af
dårligt vejr som skabte ekstraordinært mange forsinkelser og aflysninger og for det andet, fordi det var
sværere at skaffe reservedele fra Europa på grund af eftervirkningerne af Covid-19 og krigen i Ukraine.
Air Greenland A/S afholder ordinær generalforsamling den 12. maj2023.
Rammeaftale om Kangerlussuaq er underskrevet
Mandag den 24. april 2023 underskrev Formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA),
Naalakkersuisoq for Bolig og Infrastruktur, Erik Jensen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen en
rammeaftale for Forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq Lufthavn.
Den 20. april 2023 udtalte Formanden for Naalakkersuisut til avisen Sermitsiaq, at
”De vigtigste punkter i
rammeaftalen om Kangerlussuaq Lufthavnen er, at den anvendes som dual use, så Forsvarets fly og passagerfly kan lande,
og for det andet at Forsvaret, ud fra behovet, renoverer lufthavnen, og at Forsvaret har ansvaret for finansieringen af det.”
Det fremgår også af aftalen, at Grønland fortsat er ejer af lufthavnen, og at den fortsat kan anvendes til
civilt brug. De fremadrettede militære behov afhænger af udmøntningen af aftalen om Arktis
kapacitetspakke fra maj 2022 og den internationale sikkerhedspolitiske situation. Det er fortsat Grønlands
Lufthavnsvæsen (Mittarfeqarfiit), der skal varetage servicering af forsvaret samt evt. civile formål i
lufthavnen. Arbejde relateret til lufthavnen skal så vidt muligt udføres af lokal arbejdskraft.
Samme dag som rammeaftalen for Kangerlussuaq blev underskrevet, blev et arbejde, som
Naalakkersuisut og Qeqqata Kommunia igangsatte i 2019, offentliggjort. Resultatet af arbejdet er en
række anbefalinger for bygden Kangerlussuaqs infrastruktur, fortsatte normalisering og kommende
erhvervsmuligheder. I den forbindelse udtalte Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen
(S) følgende:
”Jeg er glad for at vi nu kan offentliggøre rapporten om Kangerlussuaqs fremtid. Der er flere interessante
anbefalinger i rapporten, herunder det store spørgsmål om selve lufthavnen og udvikling i form af turisme. Det er klart, at
vi nu skal arbejde
videre med anbefalingerne”.
Til det supplerer borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik
Berthelsen (S), følgende:
”Jeg bemærker særligt, at arbejdsgruppen er enig i,
at Kangerlussuaq Lufthavn fortsat vil være
en vigtig lufthavn og destination for regionens udvikling. På grund af det lange forløb med rapporten haster det nu med at
få sat handling bag rapportens anbefalinger”.
Ønske om større inddragelse i de danske finanslovsforhandlinger
I forbindelse med den danske finanslov for 2023 har de grønlandske folketingsmedlemmer haft
udmeldinger om, hvad de konkret har opnået gennem den nordatlantiske pulje. I en artikel i netavisen
Sermitsiaq den 25. april 2023 beskriver folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S),
finanslovsprocessen som udemokratisk, idet de nordatlantiske medlemmer kun inddrages i
prioriteringerne for den nordatlantiske pulje.
Ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam burde de nordatlantiske folketingsmedlemmer også forhandle om
ændringer inden for de områder, som Danmark er ansvarlige for i Grønland og på Færøerne
–
og ikke
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Orientering nr. 07/2023 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2698107_0003.png
kun om nye projekter
–
i forhandlingerne om den danske finanslov. Konkret foreslår Aki-Matilda Høegh-
Dam, at forhandlingerne enten burde slås sammen eller foregå som to forskellige forhandlinger: en for
nye projekter, der har med rigsfællesskabet at gøre, og en om forholdene inden for de danske
ansvarsområder i Grønland og på Færøerne.
Royal Greenland leverer et stort overskud for 2022
Til trods for stigende omkostninger kom Royal Greenland ud med et overskud på 235 mio. kr. før skat i
2022. Året var præget af høje prisstigninger på energi, som har haft konsekvenser for Royal Greenland i
form af stigende omkostninger, ligesom Ruslands invasion af Ukraine har medført, at selskabet fik en
reduceret omsætning på 100 mio. kr., efter at selskabet stoppede al eksport til Rusland. Resultatet er
dermed lavere end i 2021, hvor det endte på 326 mio. kr. Royal Greenland oplyser endvidere, at den
samlede gæld er steget med en mia. kr. det seneste år. Den stigende gæld forklares med vigende salg af
snekrabber og generelt stigende omkostninger. Som følge af årets overskud kan selvstyret se frem til et
udbytte på 73 mio. kr.
Forsinket åbning af stenbiderfiskeriet
I henhold til gældende bekendtgørelse om fiskeri efter stenbider, skal de lokale organisationer og
indhalingssteder aftale åbning af fiskeriet i deres forvaltningsområde. For andet år i træk har disse
forhandlinger trukket ud på grund af uenigheder mellem Fisker og Fangerorganisationen KNAPK og
Royal Greenland. Uenighederne har omhandlet indhalingsprisen. Formanden for KNAPK, Nikkulaat
Jeremiassen appellerede til, at Naalakkersuisut skulle gå ind i forhandlingerne og sikre, at fangernes ønsker
blev tilgodeset. Formanden for Naalakkersuisut, Mute B. Egede (IA), opfordrede i en pressemeddelelse
den 15. april 2023 parterne til at finde en løsning. Som reaktion på den manglende vilje til at gå ind i
forhandlingerne opfordrede formanden for KNAPK Formanden for Naalakkersuisut til at træder tilbage.
Den 18. april 2023 forhandlede parterne sig frem til en aftale således, at stenbiderfiskeriet kunne indledes
med 18 dages forsinkelse. I kølvandet på denne krise om fastsættelse af indhalingsprisen for stenbider,
har Siumuts lokalafdeling i Nuuk, via de sociale medier, skarpt kritiseret ledelsen og bestyrelsen i Royal
Greenland. Til KNR udtaler formanden for Siumuts lokalafdeling i Nuuk, Qarsoq Høegh-Dam den 25.
april 2023:
”Selskabet er ejet af folket. Derfor skal de også arbejde for befolkningen og ikke for bundlinjen”.
Lokalafdelingen
kræver bestyrelsen udskiftet, idet de ikke finder, at bestyrelsen varetager ”ejerens” krav
om samfundsansvarlighed.
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]