Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2694555_0001.png
Grønlandsudvalget
[email protected]
(sendes også til Færøudvalget)
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om resultat af afdækning af mulighed for at ind-
hente dokumentation fra Grønland og Færøerne til sager om
tidlig pension
21. april 2023
J.nr. 23/01177
2022-7328
Kære udvalgsmedlemmer
Retten til tidlig pension er baseret på anciennitet på arbejdsmarkedet. GRU og
FÆU har tidligere gjort opmærksom på, at der kan være udfordringer med at frem-
skaffe dokumentation for perioder med beskæftigelse i Færøerne og Grønland, jf.
FÆU spm. 14 (alm. del) og GRU spm. 77 og 85 (alm. del) (2021-2022). I den for-
bindelse gav den tidligere beskæftigelsesminister tilsagn om at igangsætte en af-
dækning af borgernes muligheder for at indhente oplysninger om arbejdsmarkeds-
historik i rigsfællesskabet til brug for sager om tidlig pension. Myndighederne i
Grønland og Færøerne og eventuelle relevante arkiver skulle inddrages i afdæknin-
gen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har foretaget en sådanne afdækning.
Jeg skriver til jer for at orientere om resultatet heraf.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennem Kulturministeriet hen-
vendt sig til Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, som
har sendt en forespørgsel til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv om mulighe-
derne for at indhente historiske oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet til
brug for beregning af anciennitet til tidlig pension. Tilsvarende har Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering henvendt sig til Færøernes Udenrigs-, Uddannel-
ses-, Forsknings- og Kulturministerium, som har sendt en tilsvarende forespørgsel
til Tjóðskjalasavnið, Færøernes nationalarkiv.
Afdækningen har vist, at gemte data desværre er sparsomme både i Grønland og
Færøerne. Indholdet i tilbagemeldingerne fremgår af vedhæftede redegørelsen.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at der ikke er
grundlag for at foretage yderligere undersøgelser, da der ikke formodes at komme
væsentligt mere frem om mulighederne for at fremskaffe oplysninger fra Grønland
og Færøerne.
GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 41: Orientering om resultat af afdækning af mulighed for at indhente dokumentation fra Grønland og Færøerne til sager om tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil på deres temaside om tidlig pen-
sion fremadrettet informere om mulighederne for at finde dokumentation i Grøn-
land og Færøerne, dvs. om de data der trods alt kan findes ud fra den foreliggende
afdækning.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2