Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats
for udsatte børn og unge i Grønland
Status på målopfølgning og
implementering
Statusrapport efterår 2022
1
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
Indhold
1
2
3
Indledning ................................................................................................................................................... 3
Data og metode .......................................................................................................................................... 4
Kriterier knyttet til implementering af initiativer ........................................................................................... 5
3.1
3.2
3.3
4
4.1
4.2
4.3
5
5.1
5.2
Udviklingen i antal underretninger ..................................................................................................... 5
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger .................................... 8
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser ................ 14
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet .................... 15
Udviklingen i antal anbringelser ....................................................................................................... 16
Selvmord blandt børn og unge ........................................................................................................ 17
Initiativ 3: opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale .................................... 19
Initiativ 8: forsøg med etablering af væresteder for børn ................................................................ 20
Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge ........................................................... 14
Supplerende nøgletal for udvalgte initiativer ............................................................................................ 19
5.3
Initiativ 16: Støtte- og behandlingstilbud til voksne med seksuel krænkende adfærd mod børn og
unge under 18 år .......................................................................................................................................... 21
6
7
Sammenfatning ........................................................................................................................................ 22
Referencer ................................................................................................................................................ 23
2
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0003.png
1 Indledning
Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i
Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for
udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og implementere langsigtede
forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge, herunder bekæmpe seksuelle krænkelser og
forebygge omsorgssvigt.
Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal bidrage til en
større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland, samt sikre at barnets tarv altid
sættes først. Anbefalingerne er udmøntet i 16 igangsatte initiativer.
Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer, samt på
tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge. Som noget nyt er der i statusrapporten efterår 2022
derudover indhentet supplerende nøgletal for de initiativer, hvor der er data tilgængeligt:
Kriterier knyttet til implementeringen af de 16 initiativer:
•
•
•
Udvikling i antal underretninger
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser
Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:
•
•
•
Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet
Udviklingen i antal anbringelser
Selvmordsraten blandt børn og unge
Supplerende nøgletal for initiativer:
•
•
•
Initiativ 3: Opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale
Initiativ 8: Forsøg med etablering af væresteder for børn
Initiativ 16: Støtte- og behandlingstilbud til voksne med seksuel krænkende adfærd mod børn og
unge under 18 år
Resultaterne af målopfyldningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.
Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det tværgående arbejde
med en styrket indsats, samt betydningen heraf for de udsatte børn og unge samt deres familier.
Rapporten 2. halvår 2022 er fjerde status på de seks kriterier og indikatorer pr. 30. juni 2022
1
. Rapporten er
udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Børn, Unge og Familier (GRL), Socialstyrelsen (GRL), og
Socialstyrelsen (DK).
1
Sagstal fra kommunerne er opgjort i september-november 2022
3
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0004.png
2 Data og metode
Afrapporteringen følger op på indikatorer knyttet til implementeringen af udvalgte initiativer og den samlede
indsats, jf. ovenstående kriterier og indikatorer. Et andet væsentligt formål med målopfølgningen er at styrke
grundlaget og mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge i Grønland,
herunder fx underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og indikatorer.
Målopfølgningen kan ikke sige noget direkte om effekten af initiativerne, og de indsatser der igangsættes
herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget fokus på data og/eller øvrige forhold,
som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes foretages målopfyldningen sideløbende med initiativerne,
som skal styrke forholdene for udsatte børn og unge i Grønland. Effekten af initiativerne vil eventuelt først
kunne afspejles i tallene på længere sigt efter projektperioden.
De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1 og boks 2.
Boks 1: Kilder og opgørelse af data
Kilderne til målopfyldningen omfatter data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante undersøgelser og
analyser vedrørende udsatte børn og unge i Grønland. Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal og kan derfor være
forsinkede i forhold til perioden for afrapporteringen. Hvor muligt opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som ligger
inden igangsættelse af initiativerne, er der også blevet indsamlet data vedrørende fx underretninger i kommunerne i årene forud for
initiativernes opstart.
Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for samtlige
kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bygder for at sikre de udsatte børn og unges anonymitet. Desuden vises
tallene separat for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant. Opgørelserne vises i antal, og hvor det er relevant og
muligt opgøres data derudover som andele (procent).
Boks 2: Forbehold for validiteten af data
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data fra kommunerne, da data herfra ikke stammer fra en central databank. Da
data er indsamlet manuelt, kan der være forskel på, hvordan man opgør de enkelte sager på tværs af kommunerne. Data vedrørende
underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis fra fx skoler,
institutioner, andre fagpersoner, borgere, etc. Data vedrørende børnesager stammer fra sagsbehandlernes sagslister i kommunerne.
Det er usikkert, om antallet af børnesager udelukkende er igangværende sager, eller om data også indeholder sager, der burde være
afsluttet og dermed ikke figurere på sagslisten. Det er også usikkert, hvorvidt data, hvor ikke andet er angivet, udelukkende omhandler
sociale sager eller om handicapsager også er inkluderet.
Derfor skal der tages forbehold i forhold til at tolke på en eventuel udvikling i tallene baseret på data fra kommunerne. Datakvaliteten
fra kommunerne forventes forbedret på langt sigt ved implementering af et ESDH-system, som pågår sideløbende med
projektperioden. Usikkerheder vedrørende kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og indikatorer.
4
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0005.png
3 Kriterier knyttet til implementering af initiativer
I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte initiativer, der
skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.
3.1 Udviklingen i antal underretninger
Kriteriet knytter sig til initiativ 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt initiativ 5 og 6 vedrørende hhv.
nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den kommunale sagsbehandling.
Opgørelse:
Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og andel børn
med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.
Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data vedrørende underretninger, da der ikke er et centralt system, som
kommunerne kan bruge til indrapportering. Dette afventer fuld implementering af ESDH-systemet. Data vedrørende underretninger
stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis fra fx skoler, institutioner,
andre fagpersoner, borgere, etc.
For denne afrapportering er der modtaget antal underretninger for 1. halvår 2022 for tre kommuner. For
Avannaata Kommunia vedrører underretningerne dog kun Ilulissat.
3.1.1 Underretninger på børn og unge i Kommune Kujalleq
I første halvår af 2022 har der været 423 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommune Kujalleq
jf. Tabel 3.1.1. Det svarer til ca. halvdelen af underretningerne i 2021. Antallet af underretninger i første halvår
2022 ligger dermed på niveau med antallet af underretninger i 2021. Kommune Kujalleq har modtaget
underretninger om 17 pct. af alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år i første halvår 2022. I samme
periode er der modtaget underretninger på 58 nye børn og unge, som ikke tidligere er blevet lavet en
underretning på.
Udviklingen i antallet af underretninger viser en stigning i underretninger fra 2020 til 2021. Stigningen kan
ifølge kommunen skyldes en forbedring af registreringspraksis ved underretninger. Det kan dog ikke
konkluderes hvorvidt stigningen i antallet af underretninger skyldes bedret registreringspraksis, en reel stigning
i antallet af underretninger eller en kombination af disse.
Tabel 3.1.1 Underretninger i Kommune Kujalleq, 2019 – 1. halvår 2022
1. halvår
2022
423
256
58
1.481
17 pct.
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
343
224
56
1.503
15 pct.
2020
399
233
75
1.517
15 pct.
2021
827
380
125
1.504
25 pct.
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Kujalleq og befolkningstal fra Grønlands Statistik
5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0006.png
3.1.2 Underretninger på børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq
I første halvår 2022 har der været 1.587 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Kommuneqarfik
Sermersooq jf. Tabel 3.1.2. Antallet af underretninger i første halvår 2022 udgør 63 pct. af antallet af
underretninger i 2021, hvilket indikerer, at der er sket en stigning i antallet af underretninger i 2022.
Kommuneqarfik Sermersooq har modtaget underretninger om 15 pct. af alle børn og unge i kommunen i
alderen 0-17 år i første halvår 2022
2
.
Tabel 3.1.2 Underretninger i Kommuneqarfik Sermersooq, 2019 – 1. halvår 2022
1. halvår
2022
1.587
856*
448**
5.741
15 pct.
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
5.598
19 pct.
2.656
1.087
2020
2.065
1.001
2021
2.513
852*
321*
5.569
18 pct.
5.668
15 pct.*
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
* Der er flere underretninger, hvor der ikke er angivet et cpr-nummer i sagsbehandlingssystemet. I 1. halvår 2022 mangler 10
underretningssager angivelse af cpr.nr. Antallet og andelen af børn med en underretning er derfor et minimumstal.
** Ikke alle underretninger fra før 2022 er angivet med cpr.nr. Dette betyder, at antallet af nye børn med en underretning reelt vil være
lavere.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommuneqarfik Sermersooq og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.3 Underretninger på børn og unge i Qeqqata Kommunia
I første halvår af 2022 har der været 471 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Qeqqata
Kommunia jf. Tabel 3.1.3. Det svarer til ca. halvdelen af underretningerne i 2021. I samme periode er der
modtaget underretninger på 130 nye børn og unge, som ikke tidligere er blevet lavet en underretning på. Det
svarer til en tredjedel af antallet i 2021. Der er ikke modtaget data på antallet af børn med en underretning,
hvorfor andelen af børn i kommunen med en underretning ikke kan beregnes.
Tabel 3.1.3 Underretninger i Qeqqata Kommunia, 2019 – 1. halvår 2022
1.
halvår
2022
471
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
2.337
812
2020
903
2021*
901
524
382
130
2.326
2.341
2.383
22 pct.
2
Der er 10 underretninger, hvor der ikke er angivet et cpr-nummer i sagsbehandlingssystemet. Antallet af børn med en
underretning er derfor et minimumstal.
6
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0007.png
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik. * Der er 49 socialvagtrapporter hvor kommunen
ikke kan angive hvor mange cpr-numre de vedrører.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Qeqqata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
3.1.4 Underretninger på børn og unge i Kommune Qeqertalik
Der er ikke modtaget valide tal over underretninger for hele Kommune Qeqertalik for 1. halvår 2022, hvorfor
de samlede tal ikke kan afrapporteres. I 2021 har der været 224 underretninger på børn og unge i alderen 0-
17 år i Kommune Qeqertalik jf. Tabel 3.1.4. Der er ikke modtaget data vedrørende tidligere år, hvorfor det ikke
er muligt at vurdere udviklingen i underretningerne. Blandt alle børn og unge i kommunen i alderen 0-17 år er
det 10 pct., som der er blevet underrettet om i 2021.
Tabel 3.1.4: Underretninger i Kommune Qeqertalik, 2019-2021
2019
Underretninger i alt
Antal børn og unge med underretning
Antal nye børn og unge med underretning
Antal børn og unge i kommunen
Andel børn og unge med underretning
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Kommune Qeqertalik og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
2020
2021
224
150
50
1.520
10 pct.
3.1.5 Underretninger på børn og unge i Ilulissat, Avannaata Kommunia
I første halvår af 2022 har der været 271 underretninger på børn og unge i alderen 0-17 år i Ilulissat jf. Tabel
3.1.5. Antallet af underretninger i første halvår 2022 udgør 63 pct. af antallet af underretninger i 2021, og det
indikerer dermed, at der er sket en fortsat stigning i antallet af underretninger i 2022. Antallet af underretninger
i 2021 steg 36 pct. i forhold til 2020. Avannaata Kommunia oplyser, at en del af stigningen i 2021 kan skyldes,
at der i 2021 var en mindre gruppe børn, der kom særligt mange underretninger om samt, at der fra
kommunens side har været fokus på at oplyse personale, der arbejder med børn om deres underretningspligt.
Avannaata Kommunia har modtaget underretninger om 14 pct. af alle børn og unge i Ilulissat i alderen 0-17 år
i første halvår 2022. Det har ikke været muligt for Avannaata Kommunia at levere data over underretninger for
hele kommunen, så tallene vedrører kun Ilulissat.
Tabel 3.1.5 Underretninger i Ilulissat, Avannaata Kommunia, 2019 – 2022
1. halvår
2022
271
159
69
1.144
1.150
1.143
20
1.097
14 pct.
2019
Underretninger i alt
Antal børn med underretning
Antal nye børn med en underretning
Antal børn i kommunen
Andel børn med underretning
341
2020
313
2021
427
Anm.:
Antal børn i alderen 0-17 år i Ilulissat opgjort pr 1. juli jf. Grønlands Statistik.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data på underretninger fra Avannaata Kommunia og befolkningstal fra Grønlands Statistik.
7
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0008.png
3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes
forvaltninger
Indikatoren knytter sig til initiativ 5 om nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager og på
længere sigt initiativ 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen og fælles ESDH-system i kommunerne.
Opgørelse:
Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger opgøres som antal sager, hvor der ikke er
taget beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor der er grundlag for dette.
Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes, hvilket siger
noget om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen lever op til tidsfristerne for
igangsættelse af relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.)
For at kunne opgøre ubehandlede sager er der brug for en række oplysninger fra kommunerne, der kan
afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant støtte, jf.
myndighedsvejledningen (Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, 2020):
•
•
•
•
•
•
hvornår underretningen er indkommet
hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social faglig
undersøgelse, samt
hvornår der er igangsat støtte, hvis det drejer sig om vanrøgt, vold og trusler, seksuelle overgreb
hvornår handleplanen er hhv. igangsat og færdig
hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen
hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder fx anbringelse uden for hjemmet eller
familiebehandling
Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver kommune samt
sagernes tyngde, idet kommunerne arbejder ud fra et bekymringsbarometer fra Socialstyrelsen Grønland.
Bekymringsbarometret bruges af kommunerne til allerede i sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af
risiko for barnet:
•
Grøn – lav risiko:
I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt og
socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan søge råd og vejledning fra daginstitution
eller skole.
Orange – risiko:
I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver
handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning indgår i et samarbejde med
forældrene.
Rød – høj risiko:
I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn på,
at noget er galt. Disse sager kræver handling straks. Socialforvaltningen og andre instanser som
Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution og andre er involveret i disse sager.
•
•
Alle tre farver kræver handling, blot i forskellig grad. Opgørelsen over sagstyngden kan ikke sige noget om,
hvilken handling der eventuelt er igangsat, men udviklingen i antal grønne, orange og røde sager kan på sigt
sige noget om, hvorvidt andelen af de alvorligste sager er faldende. Der kan være forskel i hvordan sagerne
vurderes op bekymringsbarometeret, da det er de enkelte sagsbehandler som laver vurderingen.
Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager
I 2022 er implementeringen af ESDH-systemet i kommunerne sat i gang. Implementeringen begyndte i marts
måned i Qeqqata Kommunia og implementeres efter planen i den sidste kommune i Kommuneqarfik
Sermersooq i februar måned. Når implementeringen er afsluttet i kommunen, forventes det, at data på
8
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0009.png
underretninger og åbne børnesager kan trækkes fra ESDH-systemet. Det betyder også, at der vil være et
databrud ved overgangen til ESDH-systemet, som muligvis kan aflæses i udviklingen i tallene
3
.
Da implementeringen af ESDH-systemet stadig pågår i flere af kommunerne, har det været vanskeligere at
indhente data på åbne børne- og ungesager fra kommunerne til denne statusrapport. Tallene på børnesager
til denne statusrapport stammer derfor både fra manuelle opgørelser fra kommunernes sags- og tyngdelister,
registreringer ifm. med oprettelsen af børnesager i det nye ESDH-system og udtræk fra børnesager i ESDH-
systemet.
Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og ungesager for alle
kommuner. Det er usikkert om antallet af børnesager alle er igangværende sager, eller om data også
indeholder sager, der er eller burde være afsluttet og dermed ikke burde figurere på sagslisten. For
kommunernes børn- og ungesager er det opgjort, om der er vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse.
I de sager, hvor der er vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse, har det været muligt at opgøre, i hvor
mange af sagerne der er gennemført en socialfaglig undersøgelse. Det har også været muligt at opgøre, i hvor
mange af det samlede antal sager der er blevet udarbejdet en handleplan. Det er på nuværende tidspunkt ikke
muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen
i denne afrapportering.
Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre sagernes tyngde,
jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.
For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for fire kommuner:
•
•
•
•
Kommune Kujalleq
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Kommuneqarfik Sermersooq har indsendt antallet af børnesager, men der er ikke modtaget data på tyngden
af sagerne.
3.2.1 Ubehandlede børnesager i Kommune Kujalleq
Der er 381 børnesager i Kommune Kujalleq for børn og unge i alderen 0-23 år i oktober 2022 jf. Der er igangsat
yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 74 sager ud af 381 sager, hvilket
svarer til 19 procent. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre varigheden fra underretning til
iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.1, hvilket er et fald på 16 pct. i forhold til september 2021. Faldet skal ses i lyset af, at sagerne er
gennemgået og opgjort i forbindelse med, at Kommune Kujalleq er ved at implementere ESDH-systemet. I
246 sager er der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse er der gennemført en socialfaglig
undersøgelse i 28 af sagerne, svarende til 11 pct. Ud af det samlede antal børnesager er der udarbejdet en
handleplan i 56 sager.
3
Data før og efter implementeringen af ESDH-systemet er muligvis ikke direkte sammenlignelige, da status for alle
børnesager gennemgås inden oprettelsen i ESDH-systemet. Gennemgangen kan betyde, at børnesager afsluttes, og at
der derved kan aflæses et fald i antallet af åbne børnesager.
9
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0010.png
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 74 sager ud af 381
sager, hvilket svarer til 19 procent. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre varigheden fra
underretning til iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.1 Antal børne- og ungesager i Kommune Kujalleq
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
227
246
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
48 (21 pct.)
28 (11 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
74
September 2021
Oktober 2022
454
381
58
38
Anm.:
Data fra september 2021 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra oktober 2022 stammer fra registreringer ifm.
med oprettelsen af børnesager i det nye ESDH system.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
Tabel 3.2.2 viser, hvordan antallet af børnesager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret for de
0-23-årige
41 pct. af sagerne er grønne, 45 pct. er orange og 14 pct. er røde. Derudover er 1 sag ikke blevet vurderet i
henhold til bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.2 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Kujalleq
År
Oktober 2022
Sager i alt
381
grøn
155 (41 pct.)
orange
171 (45 pct.)
rød
54 (14 pct.)
ukendt
1 (0 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.
3.2.2 Ubehandlede børnesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Samlet set er der 1.406 sager i Kommuneqarfik Sermersooq pr. 30. juni 2022 jf. Tabel 3.2.3, hvilket er et fald
på 5 procent i antallet af børnesager siden september 2021. Tallene indberettet af Kommuneqarfik
Sermersooq angiver det samlede antal børnesager i kommunen, da det ikke er muligt at opgøre antallet af
børn med en børnesag
4
. Èt barn kan have flere åbne sager, hvorfor antallet af sager ikke svarer til antal børn
med en sag. Åbne sager består af undersøgelsessager, rådgivningssager og indsatssager. Det har ud fra det
nuværende sagssystem ikke været muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er behov for samt
gennemført en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan. Det har heller ikke været muligt at
opgøre, hvor mange af sagerne, der er igangsat en indsats.
Tabel 3.2.3 Antal børne- og ungesager i Kommuneqarfik Sermersooq
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
-
-
-
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
-
-
-
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
-
-
September 2021
December 2021
Juni 2022
1.529
1.481
1.406
-
-
-
4
Ét barn kan have flere sager i kommunens system
10
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0011.png
Anm.:
Tallene for Kommuneqarfik Sermersooq angiver antal sager, hvilket ikke svarer til antal børn, da et barn kan have flere åbne
sager. For Kommuneqarfik Sermersooq er der ikke modtaget data over i hvor mange af sagerne, der er gennemført en socialfaglig
undersøgelse og i hvor mange sager, der er udarbejdet en handleplan. Tallene er eksklusiv handicapsager.
Kilde:
Kommuneqarfik Sermersooq.
Der er ikke modtaget data fra Kommunqarfik Sermersooq over hvordan børnesagerne er vurderet efter
bekymringsbarometeret.
3.2.3 Ubehandlede børnesager i Qeqqata Kommunia
Der er 687 børnesager i september 2022 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i alderen 0-23 år jf. Tabel
3.2.4., hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til februar 2022. Qeqqata Kommunia startede med
implementeringen af ESDH-systemet i marts, og de er fortsat i gang med at oprette børnesagerne i systemet.
For data fra september 2022 har det derfor ikke været muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er
gennemført en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan.
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 101 sager ud af 687
sager, hvilket svarer til 15 procent. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre varigheden fra
underretning til iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.4 Antal børne- og ungesager i Qeqqata Kommunia
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
327
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
68 (21 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
101
Februar 2022
September 2022
610
687
40
Anm.:
Data fra februar 2022 stammer fra registreringer ifm. med oprettelsen af børnesager i det nye ESDH-system. Data fra
september 2022 stammer fra udtræk fra ESDH-systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
Tabel 3.2.5 viser, hvordan antallet af børnesager er vurderet i henhold til bekymringsbarometeret. 43 pct. af
sagerne er grønne, 31 pct. er orange og 20 pct. er røde. Derudover er der 40 sager, som ikke er blevet vurderet
i henhold til bekymringsbarometeret, svarende til de resterende 6 pct.
Tabel 3.2.5 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Qeqqata Kommunia
År
September 2022
Sager i alt
687
grøn
295 (43 pct.)
orange
214 (31 pct.)
rød
138 (20 pct.)
ukendt
40 (6 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.
3.2.4 Ubehandlede børnesager i Kommune Qeqertalik
Der er 249 børnesager for de 0-23-årige i Kommune Qeqertalik i maj 2022 jf. Tabel 3.2.6, hvilket er et fald på
44 pct. i forhold til juli 2021. Faldet skal ses i lyset af, at sagerne er gennemgået og opgjort i forbindelse med
at Kommune Qeqertalik implementeret ESDH-systemet. I 164 sager er der behov for en socialfaglig
undersøgelse, og ud af disse er der gennemført en socialfaglig undersøgelse i 48 sager, svarende til 29 pct.
Antallet af børnesager, hvor der er gennemført en socialfaglig undersøgelse ligger på niveau med 2021. Ud
af det samlede antal børnesager er der udarbejdet en handleplan i 73 sager.
11
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0012.png
Der er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 75 sager ud af 249
sager, hvilket svarer til 30 procent. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre varigheden fra
underretning til iværksættelse af støtte.
Tabel 3.2.6 Antal børne- og ungesager i Kommune Qeqertalik
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
250
243
164
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
42 (17 pct.)
40 (16 pct.)
48 (29 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
Juli 2021
Februar 2022
Maj 2022
447
404
249
115
103
73
75
Anm.:
Data fra september juli 2021 og februar 2022 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra maj 2022 stammer fra
registreringer ifm. med oprettelsen af børnesager i det nye ESDH system.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
Tabel 3.2.7 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret samlet for
de 0-23-årige. Der er 22 pct. af sagerne, som er grønne, 54 pct. er orange og 11 pct. er røde. Derudover er
der 31 sager, svarende til de resterende 12 pct., som ikke er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.7 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Kommune Qeqertalik
Sager i alt
Maj 2022
249
grøn
56 (22 pct.)
orange
135 (54 pct.)
rød
27 (11 pct.)
ukendt
31 (12 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommune Qeqertalik.
3.2.5 Ubehandlede sager i Avannaata Kommunia
Antallet af børnesager i september 2022 i Avannaata Kommunia er opgjort samlet for børn og unge i alderen
0-23 år. Samlet set er der 732 sager i Avannaata Kommunia i november 2022 mod 603 sager i september
2021 jf. Tabel 3.2.8. Det svarer til, at antallet af sager er steget med 21 procent. Stigningen skyldes en stigning
i underretninger på børn og unge, som ikke tidligere har haft en børnesag. Samtidig er registreringspraksis i
kommunen forbedret. Derudover kan stigningen i det registrerede antal af sager hænge sammen med, at
kommunen fortsat er ved at lære det nye ESDH-system at bruge.
Avannaata Kommunia startede med implementeringen af ESDH-systemet i september måned, og de er fortsat
i gang med at oprette børnesagerne i systemet. Samtidig er de ved at skifte mellem to IT-systemer, og det har
ikke været muligt at sammenholde data fra de to systemer. Det har derfor ikke været muligt at opgøre, i hvor
mange af sagerne, der er behov for samt gennemført en socialfaglig undersøgelse eller udarbejdet en
handleplan. Det har heller ikke været muligt at opgøre, hvor mange af sagerne, der er igangsat en indsats.
Tabel 3.2.8 Antal børne- og ungesager i Avannaata Kommunia
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
350
379
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
75 (21 pct.)
45 (12 pct.)
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
-
September 2021
Februar 2022
603
607
184
141
12
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0013.png
Sager i alt
Behov for
socialfaglig
undersøgelse
-
Socialfaglig
undersøgelse
gennemført
-
Handleplan
udarbejdet
Igangsat
støtte el
anbringelse
-
November 2022
732
-
Anm.:
Data fra september 2021 og februar 2022 stammer fra modtagne sags- og tyngdelister, mens data fra november 2022 er et
udtræk fra ESDH systemet.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
Tabel 3.2.9 viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret samlet for
de 0-23-årige. Der er 26 pct. af sagerne, som er grønne, 54 pct. er orange og 17 pct. er røde. Derudover er
der 22 sager, svarende til de resterende 3 pct., som ikke er blevet vurderet i henhold til
bekymringsbarometeret.
Tabel 3.2.9 Antal børne- og ungesager vurderet i henhold til bekymringsbarometeret i Avannaata Kommunia
Sager i alt
Februar 2022
732
grøn
192 (26pct) )
orange
393 (54pct)
rød
125 (17 pct.)
ukendt
22 (3 pct.)
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.
13
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0014.png
3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for
seksuelle krænkelser
Kriteriet knytter sig til initiativ 10 om at styrke behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for
seksuelle overgreb.
Opgørelse:
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres som antal unge
som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.
Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes ud fra
anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer og psykoterapeuter, som
har de faglige kompetencer til at varetage opgaven. Børnerejseholdet har til formål at udrede og behandle
børn og unge under 18 år, som har været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet er landsdækkende og
indsatsen opstartes byvis efter anmodning fra kommunen. Rejseholdet er baseret i Nuuk og varetager
indsatsen delvist fra Nuuk og delvist via udgående rejseaktiviteter. Indsatsen omfatter udredning og behandling
af børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb. Indsatsen omhandler også støtte til barnets
omsorgspersoner og opkvalificering af fagpersonale i lokalområdet for at forankre viden om og
behandlingsmetoder i relation til seksuelle overgreb. Et behandlingsforløb strækker sig over et år.
Der er opstartet 95 børn og unge i et behandlingsforløb af børnerejseholdet fra april 2021 til juni 2022 jf. Tabel
3.3.1. I alt er der opstartet behandling i 3 byer i 2021 og 3 byer i første halvår 2022. Børnerejseholdet har
afsluttet behandlingen af 45 børn og unge i de første tre byer, som var opstartet i 2021, men dog fortsat kan
være i videre behandling i kommunalt regi. Der er 40 børn og unge der er opstartet behandling af
børnerejseholdet i 2022 i tre nye byer pr. 30. juni 2022. Der har været et mindre frafald af børnene i behandling.
Generelt skyldes frafald fra behandlingen, at familien fraflytter byen, at det er vurderet, at en anden indsats
passer bedre til barnet, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet i en anden by eller at familien ikke ønsker
at samarbejde.
Der er startet behandling i alle sager, der lever op til inklusionskriterierne i alle byer på nær én. I den
pågældende by har der været flere sager end der kunne varetages af børnerejseholdet. Derfor har rejseholdet
i dette tilfælde oplært psykologer på familiecenteret med henblik på, at de kunne behandle de resterende
sager.
Evt. behandlingskapacitet for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser, ved familiecentre,
døgninstitutioner, etc. medtages ikke i opgørelsen. Antallet af børn og unge, som har modtaget et
behandlingstilbud ved børnerejseholdet, siger dog ikke noget om, hvor mange børn og unge, der samlet set
har været udsat for seksuelle krænkelser, og som har
behov
for behandling.
Tabel 3.3.1 Antal børn/unge som har opstartet og afsluttet behandling af børnerejseholdet, 1. april 2021 – 30. juni
2022.
Opstartet
behandling
2021**
1. halvår 2022
Totalt
46
49
95
45
Afsluttet
behandling*
45
40
40
Fortsat i
behandling
Anm.:
Der er opstartet behandling i følgende byer: Nanortalik, Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut, Qasigiannguit, Upernavik.
* Børnerejseholdet har afsluttet behandlingen, men barnet/den unge kan være overgået til videre behandling i kommunalt regi.
**
Børnerejseholdet startede første behandling i april 2021.
14
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0015.png
Kilde:
Børnerejseholdet
3.4 Opfølgning på indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge
I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden om den
samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte børn og unge.
3.5 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle
overgreb/krænkelser mod barnet
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.
Opgørelse:
Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn under 18 år og
seksualforbrydelser mod børn under 15 år.
Tabel 3.5.1 viser, at der på landsplan var 160 anmeldelser om vold mod børn under 15 år og 435 husspektakler
i husstande med børn under 18 år i 2021, hvilket er en fortsat stigning i anmeldelserne ift. tidligere år.
Anmeldelser af vold mod børn under 15 år er steget 76 pct. siden 2018, mens anmeldelserne om husspektakler
er steget 34 pct.
Antallet af seksualforbrydelser mod børn under 15 år er i 2021 faldet til 249 fra 338 året før. Antallet af
seksualforbrydelser mod børn under 15 år i 2021 ligger dermed lidt over niveauet for 2019. Politiet angiver i
deres Årsstatistik 2020, at det høje antal af seksualforbrydelser i 2020 kan skyldes, at politiet lancerede
kampagnen ”Anmeld seksuelle overgreb – vi hjælper dig” i februar 2020. Formålet med kampagnen var at
modtage flere anmeldelser vedrørende seksuelle overgreb mod børn for at mindske mørketallet (ikke-
anmeldte begåede forbrydelser). Politiet ser derfor ikke stigningen i 2020 som et tegn på, at der er sket flere
seksualforbrydelser mod børn, men at flere forbrydelser bliver anmeldt (Grønlands Politi, 2020). Politiet oplyser
dertil i årsrapporten for 2021, at der frem mod 2020 er blevet anmeldt en del ældre sager grundet det fokus,
der har været på overgreb de seneste år. Faldet i antallet af seksualforbrydelser i 2021 kan dermed til dels
skyldes, at antallet af anmeldte ældre seksualforbrydelser er faldende (Grønlands Politi, 2021).
Tabel 3.5.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2018-2021
2018
Vold mod børn under
15 år
Husspektakler med
børn under 18 år
Udvalgte
seksualforbrydelser
mod børn under 15 år
91
2019
114
2020
143
2021
160
325
391
405
435
-
225
338
249
Anm.:
Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt forhold til et barn
under 15 år og blufærdighedskrænkelser.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019, 2020 og 2021.
15
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0016.png
3.6 Udviklingen i antal anbringelser
Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.
Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en døgninstitution, en sikret
afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab, efterskole eller lignende. Sidstnævnte
typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående definition.
Opgørelse:
Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel og almindelig
plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).
I 2020 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager. Af disse drives 11
af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt Selvstyrets 11 institutioner ligger 4 i Nuuk, mens
de resterende er fordelt i resten af landet. Blandt de selvejende institutioner ligger 4 i Nuuk, 3 i andre byer,
mens 1 har afdelinger i både Nuuk og en anden by.
Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på selvstyrets døgninstitutioner og opgørelser
af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie. Derudover suppleres tallene yderligere med data for de
selvejende institutioner og kommunale døgninstitutioner fra VIVEs kortlægning over døgninstitutionsområdet i
Grønland (VIVE, 2020) og fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland pr. 31/12 2021.
Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til
døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne giver imidlertid et
upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og professionel plejefamilie. Privat arrangeret
plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved denne metode, og data skal derfor suppleres med manuelt
opgjort data fra kommunerne.
Der er sket en stigning i antal af anbragte børn i plejefamilie i alderen 0-17 år fra 2018 til 2021 jf. Tabel 3.6.1.
Antallet af børn, som på et tidspunkt i løbet af året har været anbragt er steget med 13 pct. fra 428 i 2018 til
483 i 2021, mens antallet af børn som var anbragt i december er steget med 15 pct. fra 324 i 2018 til 373 i
2021. Sammenholdt med befolkningstallet er andelen af børn i alderen 0-17 år anbragt i plejefamilie i
december steget fra 2,3 pct. til 2,7 pct. fra 2018 til 2021.
Tabel 3.6.1 Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2021
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af børn som er anbragt i december
428
324
329
2,3 pct.
2019
451
336
333
2,4 pct.
2020
466
366
351
2,7 pct.
2021
483
373
361
2,7 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. Professionel familiepleje og netværkspleje er
ikke inkluderet. For at indgå i antal anbragte i løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå
i antal anbragte i december kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Der er også sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18-23 år fra 2018 til 2021 jf. Tabel 3.6.2.
Antallet, som har været anbragte på et tidspunkt i løbet af året, er steget fra 34 i 2018 til 56 2021, mens antallet
af anbragte unge i december er steget fra 18 i 2018 til 27 i 2021. Andelen af unge, som er anbragt i plejefamilie
i steget fra 0,4 pct. i 2018 til 0,6 pct. i 2021.
16
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0017.png
Tabel 3.6.2 Unge i alderen 18-23 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2021
2018
Antal i løbet af året
Antal i december
Antal helårspersoner
Andel af unge som er anbragt i december*
34
18
20
0,4 pct.
2019
43
26
35
0,6 pct.
2020
54
21
35
0,5 pct.
2021
56
27
37
0,6 pct.
Anm.:
Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. Professionel familiepleje og netværkspleje er
ikke inkluderet. For at indgå i antal anbragte i løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå
i antal anbragte i december kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned.
Andel af børn og unge som er anbragt i december opgøres ud fra befolkningstallet 1. januar året efter.
* Data er opdateret ift. tidligere statusrapporter.
Kilde:
Grønlands Statistik.
Ultimo 2020 var 193 børn og unge anbragt på selvstyrets døgninstitutioner jf. Tabel 3.6.3, hvilket er på niveau
med 2019. Udtræk fra Socialstyrelsens bookingsystem pr. 31/12 2021 angiver, at der er 124 børn og unge på
selvejende døgninstitutioner og 20 børn på kommunale døgninstitutioner. Døgn- og visitationsafdelingen i
Socialstyrelsen oplyser, at der generelt er fuld belægning på de kommunale og selvejende døgninstitutioner
for børn og unge.
Tabel 3.6.3 Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2021
2018
Børn og unge på selvstyrets døgninstitutioner,
pr 1. december
Børn og unge på selvejende døgninstitutioner
Børn og unge på kommunale døgninstitutioner
176
2019*
187
2020
193
2021*
Ca. 130
Ca. 25
124
20
Anm.:
Børn og unge med handicap anbragt på døgninstitution er ikke medtaget i opgørelsen. Tal for børn og unge på selvstyrets
døgninstitutioner er opdateret iht. Statistikbanken, Grønlands Statistik og afviger fra tidligere opgørelser i de forrige statusrapporter. Data
for 2021 offentliggøres i maj/juni 2022
* Data på selvejende og kommunale døgninstitutioner for 2019 stammer fra Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland, Vive,
2020, mens data for 2021 stammer fra en rundspørge foretaget af Socialstyrelsen Grønland pr. 31/12 2021.
Kilde:
Grønlands Statistik, ”Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland” af VIVE, 2020, Socialstyrelsen Grønland.
Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller på
døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af kilderne, jf.
ovenstående.
3.7 Selvmord blandt børn og unge
Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da det samlede
antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere periode for at se eventuelle
udsving. Selvmordsraten har været høj i Grønland siden 1970’erne, og siden 2010 har der årligt været 44
selvmord i gennemsnit (Bjerregaard & Larsen, 2015). De højeste rater ses blandt unge mænd i alderen 20-24
år. Desuden viser forskning på området, at de unge, der dør af selvmord, er blevet yngre end tidligere.
Selvmord sker derfor nu også blandt yngre børn ned til 12 år. De høje forekomster af selvmord ses tilsvarende
i Nunavut i Canada samt i Chukotka i Rusland. I Norge, Sverige og Finland er forekomsten af selvmord ikke
lige så høj, men den er højere i de samiske områder i de tre lande sammenlignet med landsgennemsnittet
(Young, Revich, & Soininen, 2015).
17
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0018.png
En høj forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg ses især blandt unge, der er vokset op med en eller
flere belastninger i opvæksten som fx alkoholproblemer i hjemmet, seksuelle overgreb og vold i
barndomshjemmet. Siden 1990’erne har andelen af de 18-29-årige, der har forsøgt selvmord inden for det
seneste år, ligget på omkring 10 %. Der er ikke sket en mærkbar udvikling i forekomsten af selvmordsforsøg
blandt de 18-29-årige igennem de sidste 20 år (Ottendahl, et al., u.d.).
Opgørelse:
Selvmord blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal pr. 100.000 unge i Grønland.
Der er mellem 4 og 6 selvmord blandt børn i alderen 0-17 år i perioden 2018-2021 jf. Tabel 3.7.1.
Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da selvmordsrisikoen afhænger af alderen, og vil
være meget forskellig alt efter om personen fx er 13 år eller 17 år. Alderen for personer som dør med
dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 12-17 år i perioden.
Tabel 3.7.1 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”, 0-17 år, 2018-2021
2018
Antal selvmord, 0-17 år
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet
4
2019
6
2020
4
2021
6
Der er mellem 11 og 15 selvmord blandt unge i alderen 18-23 år årligt jf. Tabel 3.7.2. I perioden 2019 og 2020
har selvmordsraten været ca. 230 årligt pr. 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år. I 2021 er selvmordsraten
steget til ca. 300 selvmord pr. 100.000 indbyggere, hvilket er på niveau med selvmordsraten i 2018.
Tabel 3.7.2 Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23 år, 2018-2021
2018
Antal selvmord, 18-23 år
Antal unge, 18-23 år
Antal per 100.000, 18-23 år
Anm.:
Antal børn og unge er opgjort pr. 1. januar
Kilde:
Grønlands Statistik, Landslægeembedet
15
4.933
304
2019
11
4.797
229
2020
11
4.689
235
2021
14
4.646
301
18
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0019.png
4 Supplerende nøgletal for udvalgte initiativer
I det følgende præsenteres supplerende nøgletal for de udvalgte initiativer, hvor der er data tilgængeligt fra
eksisterende opgørelser og registreringer. Der er data fra initiativ 3, 8 og 16. For de resterende initiativer er
det ikke relevant med kvantitative opgørelser eller der er ikke data tilgængeligt.
4.1 Initiativ 3: opkvalificering og kompetenceudvikling af
dagtilbudspersonale
Initiativ 3 skal sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonalet lokalt, herunder med
særligt fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af omsorgssvigt af børn. På den måde bliver
dagtilbudspersonalet bedre klædt på til at opspore og støtte børn, som er udsat for omsorgssvigt eller er i risiko
herfor. Der er etableret et rejsehold, som skal sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af
dagtilbudspersonalet lokalt.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som andelen af dagtilbud, som har modtaget opkvalificering i form at kompetenceudvikling af ledere
og/eller personale.
Alle kommuner har taget del i udvælgelsen af, hvilken personalegruppe der er er med i første opkvalificering.
I de fleste dagtilbud har ledere og souschefer modtaget opkvalificeringen. Udvalgte steder har hele
personalegrupper eller enkelte medarbejdere også deltaget i opkvalificeringen. Senere vil rejseholdet støtte
lederne i at videregive den opkvalificering, de har modtaget, til deres medarbejdere, samt støtte op om at de
sikrer løbende opkvalificering. I 2023 vil rejseholdet derudover forsætte med at opkvalificeringen, hvor primær
fokus bliver medarbejderne i dagtilbuddene.
I første halvår 2022 har der været opkvalificering i 3 kommuner, hvor 34 dagtilbud har fået opkvalificering. I
Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik har samtlige dagtilbud i kommunerne fået opkvalificering, mens
det gælder 9 ud af 11 dagtilbud i Kommune Kujalleq. Samlet set har 44 procent af alle dagtilbud fået
opkvalificering i første halvår 2022. I anden halvår af 2022 er opkvalificeringen i gang i Avannaata Kommunia
mens opkvalificeringen i Kommuneqarfik Sermersooq er planlagt til foråret 2023.
Tabel 4.1.1: Antal og andelen af dagtilbud som har modtaget opkvalificering, 1. halvår 2022
1. halvår 2022
Antal
Kommune Kujalleq
Kommuneqarfik Sermersooq
Qeqqata Kommunia
Kommune Qeqertalik
Avannaata Kommunia
Totalt
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland
9
-
13
12
-
34
Andel
82 %
-
100 %
100 %
-
44 %
19
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0020.png
4.2 Initiativ 8: forsøg med etablering af væresteder for børn
Initiativ 8 er et forsøg med etablering af væresteder for børn i fem byer/bygder, ét i hver kommune. Formålet
med værestederne er at sikre, at udsatte børn og unge har et trygt sted at være om aftenen og natten, særligt
i weekender efter lønudbetaling. Der skal være mulighed for rådgivning, mad og overnatning. Alle børn og
unge skal kunne komme på værestederne uden forudgående visitation.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som antallet af børn og unge, som har benyttet værestedet i de enkelte kommuner.
I første halvår af 2022 har der samlet set været 5 overnatninger på de fem væresteder jf. Tabel 4.2.1. Trods
øget promovering af værestederne, er det fortsat en udfordring for flere af værestederne, at få børn og unge
til at gøre brug af dem. De væresteder, hvor der er overnattende børn, skyldes det ofte anbringelser af
socialvagten og kun få af overnatningerne er frivilligt.
Erfaringen hidtil viser, at den største udfordring er, at børnene undgår værestederne, når de ikke kan være
der anonymt. For at forbedre den nuværende situation, er det godkendt at de gældende regler for initiativet
ophæves frem til november 2022. Således kan kommunerne søge om penge til drift af ét børneværested pr.
kommune, men selv indrette rammerne for hvordan værestedet bedst drives i den enkelte kommune. Med
friere rammer kan kommunerne tilrettelægge initiativets indsatser efter lokale behov.
Tabel 4.2.1: Antal overnatninger på væresteder for børn, 1. halvår 2022
1. halvår 2022
Kommune Kujalleq (Nanortalik)
Kommuneqarfik Sermersooq (Tasiilaq)*
Qeqqata Kommunia (Sisimiut)
Kommune Qeqertalik (Aasiaat)
Avannaata Kommunia (Ilulissat)
Totalt
Anm.:
Data fra Tasiilaq vedrører kun 1. kvartal 2022.
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland
5
4
1
20
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
2688991_0021.png
4.3 Initiativ 16: Støtte- og behandlingstilbud til voksne med seksuel
krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år
Initiativ 16 har etableret et behandlingscenter med støtte- og behandlingstilbud til voksne personer med
seksuel krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år, Klinik Killiliisa. Formålet er at stoppe og forebygge
fremtidige seksuelle overgreb begået mod børn og unge.
Målgruppen er voksne med eller uden dom, som har udvist seksuelt krænkende adfærd, eller haft tanker
herom, over for børn og unge under 18 år, samt ofre, pårørende, professionelle og andre relevante berørte.
Opgørelse:
Nøgletallet opgøres som antallet af personer i behandling for seksuel krænkende adfærd.
Behandlingstilbuddet er officielt åbnet i april og indtil 30. juni 2022 er 7 personer startet i behandling.
Behandlingstilbuddet er for borgere i hele landet, og de 7 personer der har startet behandling, er ligeledes
fra forskellige kommuner. De er henholdsvis henvist fra kriminalforsorgen eller andre relevante instanser
eller har henvendt sig frivilligt.
Behandlingen foregår ved samtaler med psykolog eller psykoterapeut. Enten ved at møde op personligt, ved
telefonsamtaler, eller ved onlinesamtaler. Længden af forløbet afhænger af problematik og behov.
Tabel 4.3.1: Antal personer startet i behandling for seksuel krænkende adfærd, 1. halvår 2022
1. halvår 2022
Opstartet behandling
Kilde:
Socialstyrelsen Grønland
7
21
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
5 Sammenfatning
Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på initiativerne pr.
30. juni 2022. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er der væsentlige usikkerheder
i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede sager, som er indhentet manuelt i
kommunerne, og hvor alt data heller ikke er tilgængeligt for alle fem kommuner. Der bliver arbejdet på at
forbedre datagrundlaget på lang sigt ved etablering af et ESDH-system for alle kommuner.
For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende kilder
(Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.).
Denne statusrapport er derudover blevet udvidet med data fra de 3 initiativer, hvor der foretages løbende
registreringer. Fremover arbejdes der på at udvide statusrapporten med yderligere data fra nogle af de øvrige
initiativer, igangværende undersøgelser samt etableringen af en grønlandsk børnedatabase. Derved kan der
gives et mere dækkende billede af indsatsen for udsatte børn og unge og de udsatte børn og unges trivsel.
Næste statusrapport vedrørende opfølgning og implementering på initiativerne udarbejdes i foråret 2023.
22
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Den seneste afrapportering om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland Status på målopfølgning og implementering Statusrapport forår 2022
6 Referencer
Bjerregaard, P., & Larsen, C. V. (19. Februar 2015). Time trend by region of suicides and suicidal thoughts among
Greenland Inuit.
International journal of circumpolar health.
Hentet fra
https://doi.org/10.3402/ijch.v74.26053
Grønlands Politi. (2020).
Årsstatistik 2020.
Grønlands Politi. (2021).
Årsstatistik 2021.
Ottendahl, C. B., Bjerregaard, P., Svartá, D. L., Sørensen, I. K., Olsen, I., Nielsen, M. S., & Larsen, C. V. (u.d.).
Mental
sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland.
Hentet fra Sdu.dk:
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2021/mental_sundhed_unge_groenland_dk
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. (2020).
Myndighedsvejledningen til lov om støtte til børn.
VIVE. (2020).
Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.
Young, T. K., Revich, B., & Soininen, L. (4. Marts 2015). Suicide in circumploar regions: an introduction and overview.
International journal of circumpolar health.
23