GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Talepapirer fra mødet den 22. februar med Politiforbundet, Politiforeningen i Grønland og CO10 om lønforholdene for politibetjente i Grønland

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Til brug ved møde i Folketingets

Grønlandsudvalg d. 22. februar 2022

3. marts 2023

Vedrørende Politiforbundets talepunkter

Om Politiforbundet:

Fagforening for ca. 12.000 medarbejdere i Politiet og ved Domstolene, herunder

medarbejdere som er ansat i Grønland. Her organiserer vi:

Polititjenestemænd

Tjenestemandsansatte kontorfunktionærer

Kredsdommere

Alle er ansat i henhold til loven for statens tjenestemænd i Grønland

–

og er derfor

omfattet af andre regler for løn og ansættelsesforhold end deres

tjenestemandskolleger i Danmark.

Politiforbundet består af en række politiforeninger

–

herunder politiforeningen i

Grønland.

Organisations- og forhandlingsregler:

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale mellem finansministeren og

centralorganisationerne (grønlandsk tjenestemandslov § 41, jf. også § 45).

Forhandlingsretten er således ved lov tillagt centralorganisationerne. Politiforbundet

er tilsluttet Statstjenestemændenes Centralorganisation 10 (CO10).

Løn og ansættelsesvilkår har altså for tjenestemænd afsæt i lovgivning, som

fastsætter rammerne for hvad, som er til forhandling

–

(og hvad som ikke er).

Aftaleforhandlingerne:

Som følge af forhandlingsforløbet vedrørende aftaleforhandlingerne 2020 (OK 2020)

har statens tjenestemænd i Grønland ikke fået reguleret deres lønninger siden den 1.

april 2019.

Dette gælder dog ikke polititjenestemænd (og formentlig ikke anstaltsbetjente), der

som følge af særlige aftaler om udligningstillæg får reguleret deres løn i

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Talepapirer fra mødet den 22. februar med Politiforbundet, Politiforeningen i Grønland og CO10 om lønforholdene for politibetjente i Grønland

overensstemmelse med lønreguleringerne i DK. Politiforbundet har dog i kraft af

vores medlemskreds medlemmer, som ikke er blevet reguleret siden 1. april 2019.

Problemet:

Formålet med at rejse problemstillingerne over for Grønlandsudvalget handler dog

ikke (udelukkende) om, at der ikke kan opnås enighed ved de kollektive

forhandlinger. Sådanne bør håndteres af arbejdsmarkedets parter. Imidlertid er det

lovgiver, som har fastsat rammerne for forhandlingerne, og staten som er

arbejdsgiver. Det er derfor en politisk opgave at sikre sig strukturer, som sikrer at der

sker lige behandling af danske henholdsvis grønlandske tjenestemænd.

Problemet er således strukturelt. Det fortaber sig i tågerne, hvorfor grønlandske

tjenestemandslønninger generelt er lavere end de danske. Og som det er oplyst for

–

så har man i nyere tid hverken undersøgt det eller foretaget en vurdering af,

hvorvidt de årsager som ligger til grund for dette, fortsat er rimelige og relevante.

Vi repræsenterer medarbejdergrupper med samme uddannelse og samme

uniformering som deres danske kolleger, som alle er ansat under samme

arbejdsgiver. Alligevel har lovgiver besluttet, at de skal håndteres efter forskellige

regler. Disse regler fører til forskelsbehandling mellem grønlandske og danske

tjenestemænd, uanset at man for visse grupper har forsøgt at rette op på dette ved at

indføre udligningstillæg.

Politiforbundet sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet giver mening at

opretholde en særskilt lov for grønlandske tjenestemænd. Det understreges

yderligere af, at tilsvarende ikke gælder for Færøerne. Statens tjenestemænd på

Færøerne er omfattet af (den danske) tjenestemandslov, og dermed også omfattet af

de samme aftale og regler for løn- og ansættelsesvilkår, som deres danske kolleger.

Som det fremgår af indlægget fra formanden for politiforeningen i Grønland fylder

denne

–

efter vores opfattelse

–

åbenlyse forskelsbehandling mere og mere blandt

de ansatte. Politiforbundet har gentagende gange gennem CO10 til

aftaleforhandlingerne fremsat krav om, at de samme regler bør gælde uanset, hvor i

riget man er tjenestemand

–

men hidtil er det blevet til lappeløsninger

–

som i bund

og grund i sidste ende blot udstiller forskellene.

Der er derfor efter Politiforbundets opfattelse behov for at sondringen mellem statens

tjenestemænd i Grønland og statens tjenestemænd i den øvrige del af riget

elimineres

–

og dette er i sidste ende et lovgivningsanliggende.

Tak.