GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Sammenfatning af Undersøgelse af risiko

for alvorlige fjeldskred i Grønland

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

4. oktober 2022

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................. 3

Sammendrag .............................................................................................................................. 4

Leverancer.................................................................................................................................. 9

Baggrund .................................................................................................................................. 10

Screeningsundersøgelsen ................................................................................................................. 10

Fjeldskred i Grønland ........................................................................................................................ 10

Metoder og data ...................................................................................................................... 11

Fjeldpartier med høj risiko ....................................................................................................... 14

Karrat 3.............................................................................................................................................. 14

Kigarsima ........................................................................................................................................... 16

Anbefaling ......................................................................................................................................... 18

Fjeldpartier med moderat risiko .............................................................................................. 19

Paatuut Øst ....................................................................................................................................... 19

Illorsuaasaq ....................................................................................................................................... 20

Qaarusuup Qaqqaa ........................................................................................................................... 21

Anbefaling ......................................................................................................................................... 22

Fjeldpartier med lav risiko ....................................................................................................... 23

Karrat 1 og 2 ...................................................................................................................................... 23

Øvrige lokaliteter ..................................................................................................................... 24

Uummannaqs fjordsystem og Vaigat....................................................................................... 25

Uummannaqs fjordsystem ................................................................................................................ 25

Vaigat ................................................................................................................................................ 25

Seismologi ................................................................................................................................ 27

Klimamodellering ..................................................................................................................... 29

Vurdering af muligheder for monitering og varsling ............................................................... 31

Overførsel af teknologi og kompetence til Grønland .............................................................. 31

Konklusioner ............................................................................................................................ 32

Referencer................................................................................................................................ 34

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 2

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indledning

Efter de tragiske konsekvenser af fjeldskreddet og tsunamien i Karrat fjorden den 17. juni

2017 blev projektet “Screeningundersøgelse af risiko for større fjeldskred i Grønland”

(Screeningsundersøgelsen) igangsat i august 2017. Dette arbejde afsluttedes ved udgangen

af 2018 og identificerede 18 potentielt kritiske lokaliteter på den grønlandske vestkyst.

Anbefalingerne fra afslutningen af screeningundersøgelsen var at igangsætte yderligere

undersøgelser af de 18 lokaliteter, hvilket der på baggrund af et kommissorium i løbet af

2019 blev besluttet, og der blev ligeledes sikret bevilling til et 3-årigt projekt med

overskriften ”Undersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland ”

(Fjeldskredsprojektet). I 2020 blev det planlagte feltarbejde udskudt på grund af Covid-19-

situationen, og i den forbindelse blev projektafslutningen udskudt til udgangen af 3. kvartal

2022.

I tillæg til de 18 udpegede lokaliteter blev der i foråret 2022 identificeret et nyt ustabilt

fjeldparti i det centrale Vestgrønland, kaldet nr. 19 Kigarsima.

Fjeldskredsprojektets endelige aflevering består udover denne ”Sammenfatning af

Fjeldskredsprojektet” af:

•

Opsummering af Fjeldskredsprojektet til Naalakkersuisut og Regeringen

Faktablade med vurderinger af hver af de 19 undersøgte lokaliteter

Faktablade for hver af de ni bygder eller byer som kan være udsatte for tsunamier

GIS-projekt med de data (eller metadata for data), som er indsamlet i projektet

Tre tekniske rapporter om tsunamimodellering fra Norges Geotekniske Institut

12 GEUS Notater om de udførte undersøgelser, risiko for fjeldskred og tsunamibølger

i specifikke områder samt muligheder for monitering og varsling (heraf fem nye

notater).

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 3

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sammendrag

Fjeldskredsprojektet har ud af de 19 undersøgte lokaliteter vurderet, at syv er ustabile

fjeldpartier, hvoraf to er klassificeret med høj risiko (nr. 5 Karrat 3 og nr. 19 Kigarsima), tre

med moderat risiko (nr. 14 Paatuut Øst, nr. 16. Illorsuaasaq og nr. 18. Qaarusuup Qaqqaa),

og to med lav risiko (nr. 3 Karrat 1 og nr. 4 Karrat 2). De øvrige 12 lokaliteter vurderes ikke at

udgøre nogen risiko (Figur 1 og 2). Risikoen forbundet med et ustabilt fjeldparti afhænger af

sandsynligheden for, at der sker et fjeldskred, og konsekvensen af fjeldskreddet i form af

potentielt tab af menneskeliv. Vurderingerne beskrevet her ændrer ikke på tidligere

vurderinger af risikoen forbundet med de ustabile fjeldpartier.

Fig. 3

Fig. 4

Fig. 5

Figur 1: De 19 lokaliteter i "Undersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland".

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 4

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høj risiko:

Nr. 5 Karrat 3

Nr. 19 Kigarsima

Moderat risiko:

Nr. 14 Paatuut Øst

Nr. 16 Illorsuaasaq

Nr. 18 Qaarusuup Qaqqaa

Lav risiko:

Nr. 3 Karrat 1

Nr. 4 Karrat 2

Øvrige lokaliteter:

Nr. 1 Tulukkat

Nr. 2 Tupersuakassaat

Nr. 6 Tinumaneq

Nr. 7 Qaarsorsuup Qaqqaa

Nr. 8 Taateraat Inaat

Nr. 9. Qaarsua

Nr. 10 Uingajaarsuaq

Nr. 11 Aamaruutissakassak

Nr. 12 1952 fjeldskreddets bagvæg

Nr. 13 Paatuut Vest

Nr. 15 Umiusat

Qaanaaq

Svartenhuk

Ubekendt Ejland

Kangerluarsuk fjorden

Nuussuaqs nordkyst

Nuussuaqs sydkyst

Karrat fjorden

Nuussuaqs sydkyst

Diskos nordkyst

Godthåbsfjorden

Karrat fjorden

Kangerluarsuk fjorden

Anbefaling:

Monitering og feltundersøgelser

Udvikling af tsunamivarslingssystem

Anbefaling:

Periodisk monitering

vha. satellitdata (InSAR og optiske)

Anbefaling:

Ingen yderligere opfølgning

Anbefaling:

Ingen yderligere opfølgning

Anbefaling for Uummannaqs fjordsystem og Vaigat:

Periodisk screening vha. satellitdata (InSAR og optiske)

Figur 2: Oversigt over klassificering af de undersøgte lokaliteter samt anbefalinger. Karrat 1 og Karrat 2 udgør

ikke nogen risiko for beboede områder, så længe Illorsuit og Nuugaatsiaq er ubeboede, men de kan udgøre en

risiko for folk som færdes og opholder sig i området.

Høj risiko

For de to fjeldpartier med høj risiko, Karrat 3 og Kigarsima, der begge er beliggende i

Uummannaqs fjordsystem, er der udført detaljerede undersøgelser og

tsunamimodelleringer. Opskylshøjder i de beboede områder i Uummannaqs fjordsystem for

"worst case" skredscenarier ved maksimalt højvande er opsummeret i Tabel 1 og beskrevet i

et faktablad for hver nærliggende by eller bygd. Byen Uummannaq og alle bygderne

Qaarsut, Niaqornat, Ukkusissat, Saattut, Ikerasak, Illorsuit og Nuugaatsiaq vil blive berørt af

et fjeldskred fra hele Karrat 3. En tsunami genereret af fjeldskred fra Kigarsima vil give høje

opskyl i Qaarsut, Niaqornat og Ukkusissat.

For de to fjeldpartier med høj risiko, Karrat 3 og Kigarsima (Figur 3), anbefaler GEUS, at

begge fjeldpartier moniteres og løbende undersøges af skredeksperter i felten, og at der

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 5

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

iværksættes udvikling af et tsunamivarslingssystem, som kan dække hele Uummannaqs

fjordsystem.

Tabel 1: Opskylshøjder for "worst case" skredscenarier ved maksimalt højvande på 1,3 m over

middelvandstand.

Tid til ankomst Opskylshøjde Tid til ankomst Opskylshøjde Opskylshøjde Opskylshøjde

af første bølge

Kigarsima af første bølge

Karrat 1

Karrat 2

Karrat 3

fra Kigarsima (30 x 10 m )

fra Karrat

(13 x 10 m ) (11 x 10 m ) (524 x 10

)

Nuugaatsiaq

Illorsuit

Qaarsut

Niaqornat

Uummannaq

Saattut

Ukkusissat

Ikerasak

14 min

13 min

15 min

14 min

5 min

22 min

3–4 m

5–10 m

3–5 m

2–5 m

4–7 m

<2 m

7 min

13 min

26 min

23 min

30 min

35 min

26 min

38 min

3–6 m

36–73 m

19–42 m

10–23 m

10–16 m

5–13 m

4–10 m

5–7 m

4–10 m

Moderat risiko

Af de tre fjeldpartier som vurderes at have moderat risiko, ligger de to, Paatuut Øst og

Illorsuaasaq, i Vaigat (Figur 4), mens et, Qaarusuup Qaqqaa, ligger på Bjørneøen i

Godthåbsfjorden (Figur 5).

Ved Paatuut Øst er der et stort volumen løse sedimenter af talus og colluvium, som er i

hurtig bevægelse. Det ustabile område ligner geologisk og strukturelt de skråninger, hvorfra

der er sket fjeldskred i Vaigat gennem de seneste 100 år. Vurderingen er, at

sedimentpakken vil kunne kollapse i et fjeldskred, men at et potentielt fjeldskred fra

Paatuut Øst sandsynligvis ikke vil generere en større tsunami end den fra Paatuut i 2000.

De to andre fjelddartier med moderat risiko, Illorsuaasaq i Vaigat og Qaarusuup Qaqqaa i

Godthåbsfjorden, er karakteriseret ved, at der er meget veludviklede strukturer, men ingen

tegn på nylige bevægelser. Begge fjeldpartier ligger nær beboede områder, så risikoen vil

øges, hvis de skulle begynde at bevæge sig.

For de tre fjeldpartier med moderat risiko anbefaler GEUS, at der udføres periodisk

monitering vha. satellitdata (InSAR og optiske).

Lav risiko og øvrige lokaliteter

De to fjeldpartier Karrat 1 og Karrat 2 vurderes at have høj sandsynlighed for fjeldskred,

men tsunamimodelleringen viser, at potentielle fjeldskred fra Karrat 1 og 2 kun udgør en

fare for Nuugaatsiaq og Illorsuit. Så længe Illorsuit og Nuugaatsiaq er ubeboede, udgør de to

fjeldpartier derfor ikke nogen risiko for beboede områder.

For Karrat 1 og Karrat 2 samt de 12 lokaliteter, hvor der ikke er ustabile fjeldpartier,

anbefales ingen yderligere opfølgning.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 6

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Uummannaqs fjordsystem og Vaigat

Udviklingen af historiske og nuværende ustabile områder i Uummannaqs fjordsystem og

Vaigat har vist, at dette er områder, hvor ustabile områder kan udvikle sig i løbet af få år, og

hvor der højst sandsynligt også i fremtiden vil ske fjeldskred. På den baggrund anbefaler

GEUS, at der for alle kystskråninger i Uummannaqs fjordsystem og Vaigat udføres periodisk

screening hvert 1–2 år vha. satellitdata (InSAR og optiske), for at vurdere om der er nye

ustabile fjeldpartier under udvikling, og for at monitere udviklingen af allerede kendte

ustabile områder.

Figur 3: Detailkort af den nordlige del af Uummannaqs fjordsystem med markering af ustabile fjeldpartier og

aktive områder med bevægelse i InSAR. De markerede fjeldpartier er Karrat 1 (nr. 3), Karrat 2 (nr. 4), Karrat 3

(nr. 5) og Kigarsima (nr. 19).

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 7

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 4: Detailkort af Vaigat strædet med markering af ustabile fjeldpartier og aktive områder med bevægelse i

InSAR. De markerede fjeldpartier er Paatuut Øst (nr. 14) og Illorsuaasaq (nr. 16).

Figur 5: Detailkort af den sydlige del af Godthåbsfjorden med markering af ustabile fjeldpartier og aktive

områder med bevægelse i InSAR. Det markerede fjeldparti er Qaarusuup Qaqqaa (nr. 18).

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 8

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Leverancer

Fjeldskredsprojektets endelige afrapportering består udover nærværende sammenfattende

rapport af:

•

Opsummering af Fjeldskredsprojektet til Naalakkersuisut og Regeringen

•

Faktablade med vurderinger af hver af de 19 undersøgte lokaliteter

•

Faktablade for hver af de ni bygder eller byer som kan være udsatte for tsunamier

•

GIS-projekt med de data (eller metadata for data), som er indsamlet i projektet

samt tekniske rapporter om tsunamimodellering fra Norges Geotekniske Institut:

•

NGI Report 20210737-02-R: Tsunami hazard analysis in Greenland. Tsunami

simulations in the Vaigat Sound, 2. september 2022.

•

NGI Report no 20210737-01-R: Tsunami hazard analysis in Greenland. Runup

modelling of potential tsunamis from Kigarsima, 13. juni 2022.

•

NGI Report no 20200823-01-R: Tsunami hazard screening for Uummannaq fjord

system – Greenland. Hazard scenario simulations and 2017 event hindcast, 26. marts

2021.

og GEUS Notater:

•

GEUS Notat om risikoklassificering af ustabile fjeldpartier i Karrat og Kigarsima,

Uummannaqs fjordsystem, 4. oktober 2022a.

•

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Vaigat, 4. oktober 2022b.

•

GEUS Notat om analyse af GNSS-data i Karrat 3 2021–2022, 4. oktober 2022c.

•

GEUS Notat om analyse af seismologiske data i det centrale Vestgrønland 2017–

2022, 4. oktober 2022d.

•

GEUS Report on climate and bedrock permafrost degradation modelling, 4. oktober

2022e.

•

GEUS Notat om risiko ved en tsunami udløst af et fjeldskred fra Karrat fjorden i

Uummannaqs fjordsystem – opdaterede opskylskurver per august 2022, 4. august

2022.

•

GEUS Notat om risiko for beboede områder ved en tsunami udløst af et fjeldskred fra

lokaliteten Kigarsima i Uummannaqs fjordsystem, 14. juni 2022.

•

GEUS Notat om risiko for et alvorligt fjeldskred fra lokaliteten Kigarsima i

Uummannaqs fjordsystem, 8. april 2022.

•

GEUS Notat om vurdering og anbefaling af muligheder for monitering og varsling af

tsunami og fjeldskred ved Karrat 3, 2. juli 2022.

•

GEUS Notat om mulighederne for varsling af tsunami eller fjeldskred i Grønland, 28.

juni 2021.

•

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Uummannaqs fjordsystem –

status for faglig viden marts 2021, 29. marts 2021.

•

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Karrat Fjorden – status for

faglig viden oktober 2020, 9. oktober 2020.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 9

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Baggrund

Screeningsundersøgelsen

Screeningsundersøgelsen (2017–2018) blev gennemført som et skrivebordsstudie og

baserede sig på de tilgængelige eksisterende data, samt den viden der i øvrigt var

tilgængelig om emnet. Undersøgelsen identificerede 18 potentielt kritiske lokaliteter på den

grønlandske vestkyst (som efterfølgende blev udvidet med en lokalitet, Kigarsima, i

Fjeldskredsprojektet). En hovedanbefaling fra Screeningsundersøgelsen var, at de

identificerede lokaliteter blev undersøgt med feltarbejde, yderligere fjernanalyse og evt.

tsunamimodelleringer med henblik på at vurdere risikoen forbundet med potentielle

tsunamier genereret fra lokaliteterne.

Fjeldskred i Grønland

Som en del af Screeningsundersøgelsen blev hele Grønland screenet for fjeldskred, som er

sket efter sidste istid. Det resulterede i kortlægning af mere end 500 skredar eller

skredaflejringer (Figur 6) (Svennevig, 2019). De tidligere fjeldskred er sket i stort set alle dele

af det isfrie Grønland, men der er en udtalt koncentration af fjeldskred i det centrale

Vestgrønland, hvor hele 67% af de kortlagte fjeldskred findes. Dette bekræftede en tidligere

vurdering af, at det centrale Vestgrønland udgjorde et "hotspot" for fjeldskred (Pedersen et

al., 2002, Dahl-Jensen et al., 2004). Inden for de sidste 100 år er der sikre efterretninger om

fire store kystnære fjeldskred der har genereret tsunamier. De tre skete i Vaigat strædet i

1952, 1996 og 2000, og det fjerde er fjeldskreddet i Karrat fjorden 17. juni 2017.

Figur 6: Fjeldskred som er sket efter sidste istid i Grønland. De røde prikker repræsenterer fjeldskredsaflejringer

eller ar efter fjeldskred. Figur fra Svennevig (2019).

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 10

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Metoder og data

Fjeldskredsprojektet er gennemført som et multidisciplinært studie med en række

forskellige data og metoder:

Kortmateriale

Der er benyttet topografiske og geologiske kort for at vurdere terrænets højde og hældning

samt lagdelte bjergarters eventuelle hældning mod kysten. Derudover er der benyttet

detailkort af byer og bygder leveret af Asiaq til vurdering af konsekvensen af modellerede

tsunamiopskyl.

Terrænmodeller

ArcticDEM - en frit tilgængelig 2 m digital terrænmodel for det arktiske område (Porter et

al., 2018) - er benyttet til at undersøge terrænet og udviklingen af ustabile områder. Dertil

har GEUS produceret egne terrænmodeller for udvalgte områder baseret på skråfotos, f.eks.

en terrænmodel for den sydvendte kystskråning i Karrat fjorden efter fjeldskreddet 17. juni

2017.

Optiske satellitdata og flyfotos

Udviklingen af ustabile områder er analyseret vha. optiske data fra satellitterne Sentinel-2

(siden 2015) og Landsat (siden 1972), diverse højopløselige satellitdata tilgængelige via

Google Earth, samt nadir luftfotos og skråfotos (optaget med års mellemrum siden 1949) og

flyfoto fra Arktisk Kommando (siden 2021).

Marine data

Der er gennemført to marine togter i Vaigat og Uummannaqs fjordsystem primært med

henblik på at indsamle batymetriske data. Derudover har Asiaq indsamlet detaljerede

dybdedata ud for Saqqaq og Qeqertaq. De indsamlede data er benyttet til at producere

forbedrede batymetriske kort til brug for tsunamimodelleringen.

Feltarbejde

GEUS' geologer har indsamlet feltobservationer af skredrelaterede strukturer og geologi i

perioden 2019–2022. Alle de 19 lokaliteter er undersøgt mindst en gang i perioden. Som en

del af feltarbejdet er der indsamlet mere end 10 000 skråfotos af kystskråninger.

InSAR-analyser

Bevægelser i terrænet er kortlagt vha. analyser af syntetisk aperture radar (SAR) data fra

Sentinel-1 satellitterne i perioden 2015–2022, som stilles frit til rådighed af EU's Copernicus

jordobservationsprogram. Data er processeret enten som differential interferogrammer

(DInSAR) eller tidsserieanalyse (PSI) med softwaren SARPROZ i samarbejde med forskere ved

DTU.

Seismologiske data

Seismologiske data indsamlet kontinuerligt fra det centrale Vestgrønland er analyseret for at

detektere og tidsfæste skredhændelser. I forbindelse med Fjeldskredsprojektet blev der

installeret fire nye seismiske målestationer i det centrale Vestgrønland i 2019, og driften af

de tre af dem videreføres af de grønlandske myndigheder. Sideløbende med

Fjeldskredsprojektet er der arbejdet med at udvikle en metode til at skelne mellem

jordskælv og andre typer seismiske hændelser.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 11

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

GNSS-data

Der blev indsamlet bevægelsesdata vha. seks GNSS-stationer i Karrat 3 i et år 2021–2022.

Geofoner

I forbindelse med et sideløbende forskningsprojekt blev der i 2021–2022 installereret tre

geofoner i Karrat 3. Geofonerne måler små rystelser, som kan bruges til at give en bedre

forståelse af, hvor og hvornår bevægelserne sker i det ustabile fjeldparti. Data blev hentet

hjem i august 2022 og vil blive processeret i det sideløbende forskningsprojekt. Data vil

være til rådighed for de danske og grønlandske myndigheder til f.eks. opfølgende

seismologiske studier i Karrat 3.

Klimamodellering

Degraderingen af permafrost kan ændre stabiliteten af de stejle skråninger langs Grønlands

fjorde. Der er derfor benyttet klimamodellering til at lave den første vurdering af permafrost

i stejle skråninger i det vestlige Grønland. Der er siden 2019 blevet indsamlet klimadata fra

tre klimastationer og 20 temperaturloggere i stejle skråninger langs Vaigat for at kunne

kalibrere modellen med in situ-temperaturmålinger.

Tsunamimodellering

Tsunamimodellering er udført af Norges Geotekniske Institut vha. numerisk modellering i

fire trin: 1) fjeldskreddets udløb, 2) tsunamiens dannelse, 3) tsunamiens udbredelse og 4)

tsunamiens opskyl i nærliggende byer og bygder. GEUS har bidraget med datagrundlaget for

modelleringerne og de modellerede skredscenarier. Der er modelleret detaljerede

tsunamier og resulterende opskyl i beboede områder fra potentielle fjeldskred fra Karrat 1,

2 og 3 samt Kigarsima i Uummannaqs fjordsystem. Der er ligeledes foretaget

tsunamimodellering af historiske tsunamier og et potentielt fjeldskred i Vaigat.

Risikoklassificering

En del af de ustabile fjeldpartier er klassificeret ved hjælp af et tilpasset norsk system til

risikoklassificering, som er beskrevet i GEUS Notat af 4. oktober 2022a. Risikoen forbundet

med et ustabilt fjeldparti er lig sandsynligheden for, at der sker et fjeldskred, og den

potentielle konsekvens af fjeldskreddet. (Figur 7). I den norske risikoklassificering betegnes

risikoen, som enten lav (grøn), moderat (gul) eller høj (rød).

Systemet er baseret på systematisk klassifikation af fare (lig sandsynlighed) og konsekvens.

Fareklassen defineres ud fra en vurdering af det ustabile fjeldparti på baggrund af ni

forskellige kriterier, som afspejler strukturgeologiske forhold, nuværende deformation i det

ustabile fjeldparti samt tidligere fjeldskredshændelser (Hermanns et al., 2012).

Konsekvensen af et fjeldskred defineres som det potentielle tab af menneskeliv. Dette

beregnes på baggrund af antal personer, som forventes at opholde sig i tsunamiens

opskylszone.

GEUS har sammen med fjeldskredseksperter fra Norge vurderet, at den tilpassede norske

system til risikoklassificering kan benyttes til at fareklassificere de grønlandske ustabile

fjeldpartier som sker i fast klippe, som f.eks. Kigarsima og de tre fjeldpartier i Karrat fjorden.

Det er endnu usikkert, om fareklassificeringen kan benyttes til fjeldskred som sker i blødere

materiale, som f.eks. i Vaigat. Fareklassificeringen er tilpasset de geologiske forhold i

Grønland for at tage højde for, at ustabile fjeldpartier i Grønland generelt bevæger sig

betydeligt hurtigere end ustabile fjeldpartier i Norge.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 12

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I Norge er der etableret en sammenhæng mellem fareklasse og årlig sandsynlighed baseret

på mange års kortlægning, detaljerede undersøgelser og dateringer af et stort antal tidligere

fjeldskred. Et sådant arbejde er endnu ikke udført i Grønland, hvorfor det ikke vides,

hvordan den årlige sandsynlighed fra den norske risikoklassificering kan overføres til

ustabile fjeldpartier i Grønland.

Figur 7. Den norske risikomatrice, hvori risiko defineres som produktet af fare og konsekvens. Grøn svarer til

"lav risiko", gul svarer til "moderat risiko", og rød svarer til "høj risiko". Grænsen mellem moderat og høj risiko

er gradvis for at afspejle, at der i denne del af risikomatricen er behov for ekspertvurdering af specifikke forhold

for det enkelte ustabile fjeldparti for at kunne klassificere dets risiko. Den årlige sandsynlighed, som den er

beregnet for Norge, er angivet i matricens højre side.

Inddragelse af international ekspertise

Der er løbende blevet inddraget international ekspertise i forskellige dele af arbejdet. Det er

primært fra Norges Geologiske Undersøgelse (NGU), Norges Vassdrags- og Energidirektorat

(NVE) og den Schweiziske Seismologiske Tjeneste (SED) ved ETH Zürich, men også andre

institutioner har været involveret. En vigtig kvalitetssikring af arbejdet i Fjeldskredsprojektet

er etableret ved løbende drøftelser samt deltagelse i feltarbejdet i 2021 af den

internationalt anerkendte fjeldskredsekspert Reginald Hermanns fra NGU.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 13

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fjeldpartier med høj risiko

Fjeldpartierne Karrat 3 og Kigarsima (nr. 5 og 19 på Figur 3), som begge ligger i

Uummannaqs fjordsystem, er klassificeret med høj risiko. Konsekvensen af potentielle

fjeldskred fra de to er estimeret vha. detaljerede tsunamimodelleringer og befolkningstal fra

Grønland. For begge fjeldpartier anbefaler GEUS, at fjeldpartierne moniteres og undersøges

yderligere af skredeksperter i felten med henblik på at udvikle forståelsen af mulige

scenarier og deres sandsynlighed til understøttelse af de løbende beslutninger i

beredskabet. Det anbefales ligeledes, at der iværksættes udvikling af et

tsunamivarslingssystem, som kan dække hele Uummannaqs fjordsystem.

Karrat 3

Karrat 3 (lokalitet nr. 5) er et stort ustabilt fjeldparti i Karrat fjorden i den nordlige del af

Uummannaqs fjordsystem. Karrat 3 ligger på den kystskråning, hvor fjeldskreddet skete den

17. juni 2017, ca. 4 km længere mod vest. Fjeldpartiet er meget stort, ca. 2000 x 1600 meter

med en ukendt fortsættelse under havniveau, og det har en veludviklet bagvæg på 120

meters højde og frigørelsesflader til begge sider (Figur 8). Det samlede volumen er ca. 524

millioner m

120 m

1 km

Figur 8: Det ustabile fjeldparti Karrat 3. Den sorte stiplede linje viser omridset af fjeldpartiet, som er i

bevægelse. Bagvæggen af fjeldpartiet er 120 m høj og ses tydeligt i billedet.

Bevægelsen i Karrat 3 er heterogen. Bevægelsesmålinger med GNSS og InSAR viser, at den

øvre del bevæger sig med ca. 5–10 cm/år, mens den nedre del bevæger sig med 20 cm/år

eller mere. Nederst i fjeldpartiet er der to store områder, hvor der måles bevægelse på

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 14

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mere end 1 m/år (GEUS Notat af 4. oktober 2022c). Karrat 3 ustabiliteten ses tydeligt i

flyfoto fra 1953, hvilket viser, at området har været aktivt i meget lang tid, muligvis

hundreder eller tusinder af år.

De metamorfoserede sedimenter, som fjeldsiden består af, hælder 20°–30° mod fjorden og

udgør formentlig glideplan for Karrat 3 (Figur 9). På samme kystskråning er der udover

fjeldskreddet 17. juni 2017 også sket fjeldskred i 2009 og 2016 samt sandsynligvis i

forhistorisk tid. To andre ustabile områder, Karrat 1 og Karrat 2, findes mellem Karrat 3 og

skredarret fra 17. juni 2017 fjeldskreddet.

Figur 9: Feltfoto fra skredkysten ved Karrat. De geologiske lag, som den sydvendte fjeldside i Karrat fjorden

består af, hælder 20°–30° mod fjorden (dip-slope) og har mange kystparallelle sprækker, hvilket øger

sandsynligheden for skred.

GEUS vurderer på baggrund af den tilpassede norske fareklassificering, at Karrat 3 har høj

fareklasse (GEUS Notat af 4. oktober 2022a). Tsunamimodelleringen fra Norsk Geoteknisk

Institut viser, at et fjeldskred fra Karrat 3 vil medføre meget store opskylshøjder i

Uummannaqs fjordsystem, med et potentielt tab af menneskeliv i moderat-høj

konsekvensklasse (GEUS Notat af 4. august 2022). Med udgangspunkt i estimaterne af fare-

og konsekvensklasse klassificeres Karrat 3 derfor med høj risiko (Figur 10).

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 15

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Karrat 3

Figur 10: Risikomatrice for Karrat 3. Usikkerheden i fareklassen afspejler, at der er begrænset datagrundlag i

nogle af farekriterierne, som afspejler fjeldpartiets strukturgeologiske forhold, nuværende aktivitet og tidligere

fjeldskredshændelser i området. Usikkerheden i konsekvensklassen afspejler spændet af realistiske

skredscenarier og det, at fjeldskreddet kan ske både ved lavvande og højvande. Fra GEUS Notat af 4. oktober

2022a.

Karrat 3 og konsekvenserne af en tsunami genereret af et potentielt fjeldskred fra

fjeldpartiet er beskrevet nærmere i Faktablad nr. 5, NGI Report af 26. marts 2021, GEUS

Notat af 29. marts 2021 og 4. august 2022, faktablade for Uummannaq og bygderne i

Uummannaqs fjordsystem, samt en videnskabelige publikation af Svennevig et al. (2020).

Risikovurderingen er beskrevet i GEUS Notat af 4. oktober 2022a. Mulighederne for

monitering og varsling af tsunami fra Karrat 3 er beskrevet i GEUS Notat af 2. juli 2021.

Kigarsima

Det ustabile fjeldparti Kigarsima (lokalitet nr. 19) ligger yderst i Kangerluarsuk fjorden, 45

km syd for Karrat fjorden, og geologien i de to områder er den samme. De geologiske lag i

området hælder 20–23° mod fjorden.

Det ustabile område i bevægelse er 1250 m langt og 750 m bredt (Figur 11). Det er

afgrænset opadtil af en 10–20 m høj bagvæg i 650 m højde. Det ustabile fjeldparti har haft

en meget hurtig og accelererende udvikling igennem de seneste ca. 10 år. Strukturelle

analyser viser, at det ustabile område ikke er selvstabiliserende, og det må antages, at

bevægelsen vil fortsætte og eventuelt accelerere yderligere. Volumenet af det ustabile

område er beregnet til ca. 28 millioner m

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 16

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

500 m

Figur 11: Det ustabile fjeldparti Kigarsima. Den sorte stiplede linje viser omfanget af det ustabile område

kortlagt ud fra InSAR. Bagvæggen, dvs. den øvre afgrænsning, af Kigarsima ligger i 650 m højde. Bemærk at

der også neden for det store ustabile område og på den modsatte side af kløften er to mindre områder i

bevægelse (markeret med grå stiplede omrids), som dog vurderes at have volumener, der er for små til at

kunne forårsage en markant tsunami.

GEUS vurderer på baggrund af den tilpassede norske fareklassificering, at Kigarsima har

meget høj fareklasse (GEUS Notat af 4. oktober 2022a). Tsunamimodelleringen fra Norsk

Geoteknisk Institut viser, at et fjeldskred fra Kigarsima vil give høje opskyl i Qaarsut,

Niaqornat og Ukkusissat, med et potentielt tab af menneskeliv i moderat konsekvensklasse

(GEUS Notat af 4. august 2022). Med udgangspunkt i estimaterne af fare- og

konsekvensklasse klassificeres Kigarsima derfor med høj risiko (Figur 12).

Fjeldpartiet Kigarsima og konsekvenserne af en tsunami genereret af et potentielt fjeldskred

fra Kigarsima er beskrevet nærmere i Faktablad nr. 19, GEUS Notat af 8. april 2022 og 14.

juni 2022, NGI Report af 13. juni 2022, samt faktablade for Uummannaq og bygderne i

Uummannaqs fjordsystem.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 17

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kigarsima

Figur 12: Risikomatrice for Kigarsima. Usikkerheden i fareklassen afspejler, at der er begrænset datagrundlag i

nogle af farekriterierne, som afspejler fjeldpartiets strukturgeologiske forhold, nuværende aktivitet og tidligere

fjeldskredshændelser i området. Usikkerheden i konsekvensklassen afspejler spændet af realistiske

skredscenarier og det, at fjeldskreddet kan ske både ved lavvande og højvande. Fra GEUS Notat af 4. oktober

2022a.

Anbefaling

Det anbefales, at der udføres monitering og feltundersøgelser af de to fjeldpartier Karrat 3

og Kigarsima, der er klassificeret med høj risiko. Det anbefales ligeledes, at der iværksættes

udvikling af et tsunamivarslingssystem baseret på seismisk detektion af tsunamibølgen.

Undersøgelserne har vist, at fjeldskred fra Karrat 3 og fra Kigarsima med efterfølgende

tsunami udgør en høj risiko for de beboede områder i Uummannaqs fjordsystem. GEUS

anbefaler, at begge fjeldpartier moniteres og undersøges yderligere af skredeksperter i

felten med henblik på at udvikle forståelsen af mulige scenarier og deres sandsynlighed til

understøttelse af de løbende beslutninger i beredskabet. Moniteringen af de to fjeldpartier

anbefales som minimum at omfatte indsamling og analyse af GNSS- og InSAR-data samt

klimatiske data fra en vejrstation. Der kan med fordel installeres hjørnereflektorer i de

ustabile fjeldpartier for at få InSAR-data hele året.

GEUS vurderer, at der sandsynligvis vil kunne udvikles en metode til seismisk detektion af et

tsunamisignal, idet signalet afviger betydeligt fra andre seismiske signaler. Det er dog en

udfordring, at der vil gå kort tid fra et fjeldskred sker til tsunamien rammer berørte bygder,

hvorfor der ikke vil være tid til ekspertvurdering af de detekterede signaler. Udover

installation af seismiske instrumenter vil metoden således kræve udvikling af software som

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 18

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

automatisk kan skelne mellem signal fra tsunami og andre seismiske signaler. Det vil tage

mindst 2–3 år, før der vil kunne være et egentligt varslingssystem, og der er ikke nogen

garanti for, at det kommer til at virke, bl.a. fordi der kun er én tidligere hændelse på én

station (2017 fjeldskreddet på den seismiske station i Nuugaatsiaq) at træne systemet med.

Fjeldpartier med moderat risiko

Tre ustabile fjeldpartier vurderes at have moderat risiko. For disse anbefaler GEUS, at der

udføres periodisk monitering vha. satellitdata (InSAR og optiske).

Paatuut Øst

Paatuut Øst ligger på sydkysten af Nuussuaq (nr. 14 på Figur 4) umiddelbart øst for Paatuut,

hvor der er sket store fjeldskred i 1996 og 2000. I den øvre del af skråningen, i 700–900 m

højde, er der et stort volumen på ca. 55 millioner m

af løse sedimenter af talus og

colluvium, som har været i bevægelse siden midten af 1970’erne (Figur 13). Bevægelsen i

dag er hurtig, sandsynligvis flere m per år. Sedimentpakken er kendetegnet ved en kaotisk

og opbrudt overflade, hvorfra der sker hyppige småskred.

Figur 13: Skråfoto fra helikopter af Paatuut Øst. Det store volumen af løse sedimenter (markeret med hvidt

stiplet omrids) ligger i 700–900 m højde umiddelbart øst for kildeområdet for Paatuut 2000 fjeldskreddet (blåt

stiplet omrids).

Paatuut Øst er ikke fareklassificeret, fordi det endnu er usikkert, hvor retvisende den

tilpassede norske fareklassificering er i denne type geologi, hvor det er vanskeligt at

definere de strukturelle kriterier for bagvæg, frigørelsesflader og brudflade, som indgår i

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 19

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

definitionen af fareklassen. Det ustabile område ligner geologisk og strukturelt set de

fjeldskred som er sket i Vaigat inden for de seneste 100 år (Svennevig et al., 2022; in prep.,

2022b), og det vurderes, at sedimentpakken vil kunne kollapse i et fjeldskred. Baseret på

beliggenheden af sedimentpakken og dets estimerede volumen vurderes det, at et

potentielt fjeldskred fra Paatuut Øst sandsynligvis ikke vil generere en større tsunami end

den fra Paatuut i 2000. Idet tsunamien i 2000 ikke medførte skader på land i Saqqaq, er der

derfor ikke foretaget en detaljeret tsunamimodellering for Paatuut Øst. Risikoen forbundet

med et potentielt fjeldskred og tsunami fra Paatuut Øst vurderes at være moderat.

Paatuut Øst er beskrevet nærmere i Faktablad nr. 14.

Illorsuaasaq

Det ustabile fjeldparti Illorsuaasaq ligger ved den nordøstlige kant af basaltplateauet på

Diskos nordkyst (nr. 16 på Figur 4). Her er der i 950 m højde en stor basaltblok på ca. 3500 x

350 m, som er nedforkastet med ca. 15 m og helt adskilt fra plateauet af brede sprækker

fyldt med is (Figur 14). På skråningen nedenfor ses flere basaltblokke, som har bevæget sig

længere ned ad skråningen. Blokkene ligger i den østlige ende af et forhistorisk megaskred,

der stemmer overens med en 15 km lang og 300 m tyk skredlobe på bunden af Vaigat

(Svennevig et al. in prep., 2022a).

InSAR-analyse og feltobservationer viser, at der i dag ikke er bevægelse i skredblokkene. Det

indikerer, at fjeldpartiet har haft en tidligere fase af aktivitet, men at det har ligget stille de

seneste mange år (måske >1000 år). Bunden af skredblokkene er dækket af talusaflejringer

og aktive blokgletchere.

Den største blok har et areal på ca. 720 000 m

og med en tykkelse på 200 m vil det give et

volumen på ca. 150 millioner m

. Det samlede volumen kan derfor potentielt være meget

stort. Et muligt scenarie for det ustabile fjeldparti ved Illorsuaasaq er, at det ustabile

fjeldparti reaktiveres og styrter ned i et fjeldskred. Før dette kan ske, vil man dog forvente,

at blokkene vil have en fase af begyndende og accelererende bevægelse, der kan strække

sig fra flere år til mange tital af år.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 20

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 14: Skråfoto fra helikopter kiggende mod øst af de øverste blokke ved Illorsuaasaq. Den øverste blok i 950

m højde er nedforkastet med ca. 15 m og er helt adskilt fra plateauet af brede sprækker fyldt med is.

GEUS vurderer på baggrund af den tilpassede norske fareklassificering, at Illorsuaasaq har

meget lav fareklasse. Der er ikke foretaget tsunamimodellering og en beregning af det

potentielle tab af menneskeliv, fordi volumen af det ustabile fjeldparti er meget vanskeligt

at estimere, så længe der ikke er bevægelse. Fjeldpartiet har dog potentielt et meget stort

volumen og ligger nær Saqqaq og Qeqertaq, så risikoen vil øges betydeligt, hvis det skulle

begynde at bevæge sig. Risikoen forbundet med et potentielt fjeldskred og tsunami fra

Illorsuaasaq vurderes derfor at være moderat. Hvis fjeldpartiet begynder at bevæge sig, bør

der foretages yderligere feltbesøg for at bestemme størrelsen af det ustabile fjeldparti samt

mulige skredscenarier og deres risiko.

Illorsuaasaq er beskrevet nærmere i Faktablad nr. 16.

Qaarusuup Qaqqaa

Det ustabile fjeldparti Qaarusuup Qaqqaa ligger på Bjørneøen i Godthåbsfjorden 25 km nord

for Nuuk (nr. 18 på Figur 5). Her er der i 700 m højde et område som er gennemskåret af

sprækker, tæt ved et forhistorisk fjeldskred (Figur 15). Fjeldpartiet har meget veludviklede

strukturer, men viser ingen tegn på nylige bevægelser, udover stenfaldsaktivitet fra

fjeldpartiets nedre del. Der er en veludviklet op til 45 m høj bagvæg, som hælder parallelt til

subparallelt med lagdelingen og kan følges langs hele fjeldpartiets afgrænsning bagtil. Hele

fjeldpartiet er gennemskåret af vertikale sprækker, som stryger enten parallelt med eller

vinkelret på kysten. De største sprækker er mere end 10 m brede. Volumen af fjeldpartiet

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 21

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

estimeres at være maksimalt 6,5 millioner m

. InSAR-analyse og feltobservationer viser, at

der i dag ikke er målbar bevægelse i fjeldpartiet.

200 m

Figur 15: Dronefoto af det ustabile fjeldparti Qaarusuup Qaqqaa (markeret med hvidt stiplet omrids). I

baggrunden ses skredarret fra det forhistoriske fjeldskred (sort stiplet omrids).

GEUS vurderer på baggrund af den tilpassede norske fareklassificering, at Qaarusuup

Qaqqaa har moderat fareklasse. Der er ikke foretaget detaljeret tsunamimodellering og

beregning af det potentielle tab af menneskeliv, fordi der ikke er bevægelse i fjeldpartiet.

Ifølge den empiriske SPLASH-formel (Oppikofer et al., 2018), som beregner opskylshøjde ud

fra volumen af skredmasserne, afstand ad vandvejen og afbøjning af tsunamibølgen rundt

om forhindringer, kan et fjeldskred på 6,5 millioner m

generere et opskyl på 4,5 m på

nordkysten i Nuuk ved middelvandstand. Da der er tale om et translationsskred, der ikke er

selvstabiliserende (se f.eks. Svennevig og Keiding, 2020), vil risikoen hurtigt øges, hvis

fjeldpartiet begynder at bevæge sig. Så længe der ikke er bevægelse i fjeldpartiet, vurderes

risikoen forbundet med et potentielt fjeldskred og tsunami fra Qaarusuup Qaqqaa at være

moderat.

Qaarusuup Qaqqaa er beskrevet nærmere i Faktablad nr. 18.

Anbefaling

Det anbefales, at der foretages periodisk monitering af de tre ustabile fjeldpartier Paatuut

Øst, Illorsuaasaq og Qaarusuup Qaqqaa vha. satellitdata (InSAR og optiske) i kombination

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 22

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med den opsamlede viden om de geologiske processer og skredhistorikken i områderne.

Ingen af de tre fjeldpartier vurderes at udgøre en akut risiko for beboede områder, men

risikoniveauet kan ændre sig. Ved Paatuut Øst er der et stort volumen af løse sedimenter,

som er i hurtig bevægelse, og GEUS vurderer, at sedimentpakken vil kunne kollapse i et

fjeldskred. Periodisk monitering vha. satellitdata (især optiske) hvert 1–2 år anbefales for at

holde øje med, om der sker væsentlige ændringer. De ustabile fjeldpartier Illorsuaasaq på

nordkysten af Disko og Qaarusuup Qaqqaa på Bjørneøen ved Nuuk er begge kendetegnet

ved, at de har veludviklede skredstrukturer, men at der ikke måles bevægelse i dem.

Illorsuaasaq ligger 20 km fra Saqqaq og har potentielt et meget stort volumen. Qaarusuup

Qaqqaa ligger 25 km fra Nuuk og har et mindre volumen, men meget veludviklede

strukturer. Hvis fjeldpartierne begynder at bevæge sig, vil risikoen øges. Det anbefales, at

Illorsuaasaq moniteres med nogle få års mellemrum, og at Qaarusuup Qaqqaa moniteres

mindst en gang om året vha. satellitdata (især InSAR-data), for at holde øje med, om

fjeldpartierne skulle blive aktive.

Fjeldpartier med lav risiko

De to ustabile fjeldpartier Karrat 1 og 2 i Karrat fjorden (nr. 3 og 4 på Figur 3) vurderes at

have meget høj sandsynlighed for fjeldskred, men udgør ingen risiko for beboede områder,

så længe Illorsuit og Nuugaatsiaq er ubeboede. Af den grund anbefales der ingen yderligere

opfølgning for disse to fjeldpartier, udover en generel opmærksomhed på risikoen for

fjeldskred og tsunami fra de to ustabile fjeldpartier i forbindelse med ophold og færdsel i

området.

Karrat 1 og 2

Karrat 1 ligger ca. 500 m vest for 17. juni 2017 skreddet i 1200 m højde (Figur 16).

Fjeldpartiets overflade er stærkt opbrudt, og der er betydelig stenfaldsaktivitet fra

fjeldpartiets nedre del (Svennevig et al., 2020). Bagvæggen er veludviklet i fast fjeld og op til

50 m høj. Fjeldpartiet har været i bevægelse siden maj 2015 og bevæger sig i dag

sandsynligvis med flere meter om året. Aktiviteten i den nedre del af Karrat 1 har været

tiltagende i det seneste år.

Karrat 2 ligger umiddelbart vest for 17. juni 2017 fjeldskreddet i 600 til 900 m højde (Figur

16). Fjeldpartiet afgrænses mod nord af sprækker, der er tolket til at være den vestlige

forlængelse af bagvæggen fra 17. juni 2017 fjeldskreddet (Svennevig et al., 2020). Der er

meget hyppig stenfaldsaktivitet fra den østlige afgrænsning af Karrat 2, ind mod skredarret

fra 2017-fjeldskreddet. Karrat 2 har vist tegn på bevægelse siden 2015 og har siden juni

2017 dekorreleret i Sentinel-1 interferogrammer, hvilket indikerer bevægelser på mere end

50 cm/år.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 23

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Karrat 1

17. juni 2017

Karrat 2

500 m

Figur 16: Skråfoto fra helikopter af Karrat 1 og 2 samt en del af skredarret fra 17. juni 2017 fjeldskreddet.

Feltundersøgelserne har vist, at tidligere fjeldskred og de ustabile fjeldpartier i Karrat

sandsynligvis er strukturelt betingede pga. lagdelingen som hælder 20°–30° mod fjorden

(dip-slope) og tilstedeværelsen af vertikale sprækker i området.

GEUS vurderer på baggrund af den tilpassede norske fareklassificering, at både Karrat 1 og

Karrat 2 har meget høj fareklasse. Tsunamimodelleringen viser, at potentielle fjeldskred fra

Karrat 1 og 2 kun udgør en fare for Nuugaatsiaq og Illorsuit, hvor der i værste fald kan

genereres opskyl på henholdsvis 3–6 m og 3 m. Så længe Illorsuit og Nuugaatsiaq er

ubeboede, udgør de to fjeldpartier derfor ikke nogen risiko for beboede områder. Det

anbefales dog, at der er en generel opmærksomhed på risikoen for fjeldskred og tsunami fra

de to ustabile fjeldpartier i forbindelse med ophold og færdsel i Karrat fjorden.

Karrat 1 og 2 og konsekvenserne af tsunamier genereret af potentielle fjeldskred er

beskrevet nærmere i Faktablad nr. 3 og 4, GEUS Notat af 29. marts 2021 og 4. august 2022,

NGI Report af 26. marts 2021, samt faktablade for Illorsuit og Nuugaatsiaq.

Risikovurderingen er beskrevet i GEUS Notat af 4. oktober 2022a.

Øvrige lokaliteter

Af de 19 inkluderede lokaliteter har undersøgelserne vist, at 12 lokaliteter ikke har ustabile

fjeldpartier. De 12 lokaliteter er dels tidligere fjeldskred, hvor det vurderes, at der ikke

længere er ustabilitet (nr. 2, 6, 9, 12, 13 og 17), dels lokaliteter med skredstrukturer, som

ikke udgør egentlige fjeldpartier (nr. 1, 8 og 15), og dels lokaliteter med strukturer, som viste

sig ikke at være skredrelaterede, men i stedet fluviale nedskæringer i terrænet eller en

lokalt afvigende geologi (nr. 7, 10 og 11). Lokaliteterne, som viste sig ikke at være ustabile

fjeldpartier, inkluderer lokaliteterne ved Siorapaluk, Søndre Upernavik og Sisimiut, hvor der

således ikke længere anses for at være særlig risiko for fjeldskred.

Lokaliteterne er beskrevet nærmere på deres respektive faktablade.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 24

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Uummannaqs fjordsystem og Vaigat

Ud over anbefalingerne for specifikke lokaliteter, anbefaler GEUS, at det prioriteres højt, at

der foretages en periodisk screening hvert 1–2 år vha. InSAR-data og optiske satellitbilleder

for alle kystskråninger i Uummannaqs fjordsystem og Vaigat. Med screening forstås her

monitering af regionale områder.

Jævnlige screeninger i kombination med den opsamlede viden om de geologiske processer

og skredhistorikken i området anbefales for at sikre, at man kan nå at opdage og vurdere

eventuelle nye ustabile fjeldpartier, og for at monitere udviklingen af allerede kendte

ustabile områder. Idet screeningen i praksis er monitering af regionale områder, kan

moniteringen af de to fjeldpartier med moderat risiko i Vaigat udføres som en del af den

anbefalede screening.

Uummannaqs fjordsystem

Det tragiske fjeldskred den 17. juni 2017 skete i den nordlige del af Uummannaqs

fjordsystem. Fjeldskreddet genererede en tsunami med 75–100 m høje bølger neden for

fjeldsiden, hvorfra tsunamien forplantede sig ud i Karrat fjorden. Tsunamien nåede

Nuugaatsiaq efter 7,5 minutter med 10 m høje opskyl og Illorsuit efter 13 minutter med 3 m

høje opskyl.

De to høj-risiko fjeldpartier Karrat 3 og Kigarsima ligger begge i Uummannaqs fjordsystem i

den geologiske Karrat Gruppe, der består af metamorfoserede sedimenter og vulkanske

bjergarter, som overligger og er foldet med gnejs fra Arkæikum. De metamorfserede

sedimenter har en tydelig lagdeling, som skaber en strukturel forudsætning for ustabilitet,

når lagene hælder mod fjorden.

Udviklingen af historiske og nuværende ustabile områder i Uummannaqs fjordsystem har

vist, at der kan gå få år fra de første tegn på, at der er et ustabilt fjeldparti under udvikling,

til der sker et fjeldskred. For eksempel var der ikke tydelige tegn på ustabilitet i fjeldsiden

før fjeldskreddet i Karrat den 17. juni 2017, og det ustabile fjeldparti nr. 19 Kigarsima har

udviklet sig til et høj-risiko fjeldparti i løbet af bare ca. 10 år. Det anbefales derfor, at det

prioriteres højt, at der foretages en periodisk screening hvert 1–2 år vha. InSAR-data og

optiske satellitbilleder for alle kystskråninger i Uummannaqs fjordsystem for at vurdere, om

der er nye ustabile fjeldpartier under udvikling. Hvis screeningen viser en øgning af faren for

specifikke skråninger, anbefales det, at der følges op med feltbesøg og yderligere analyser

for at bestemme mulige skredscenarier og deres risiko.

Vaigat

Kystskråningerne i Vaigat strædet i det centrale Vestgrønland er præget af betydelig

fjeldskredsaktivitet. Dette gælder både i forhistorisk (tusinder af år siden) samt i historisk tid

(de sidste 100 år), og der vil højst sandsynligt også i fremtiden ske fjeldskred i Vaigat.

Grønlands mest skredaktive kyststrækninger findes i dag her. Både sydkysten af Nuussuaq

og nordkysten af Disko har adskillige aktive områder, herunder mange ustabile skråninger i

talus og colluvium. Langs en strækning på bare 20 km af Nuussuaqs sydkyst er der inden for

de seneste ca. 100 år sket ikke mindre end fem større fjeldskred, hvoraf de tre har genereret

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 25

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en tsunami i Vaigat. Det er også her størstedelen af de nuværende ustabile skråninger findes

(Figur 17).

Assapaat

Paatuut

Figur 17: Den centrale del af Nuussuaqs sydkyst med et udsnit af et InSAR interferogram fra 20. – 26. juli 2021

(sydgående sport 25), plottet oven på en hillshade af ArcticDEM. Områder med bevægelse i InSAR er markeret

med hvide omrids, og historiske fjeldskred er markeret med sorte omrids. To historiske fjeldskred er sket fra

Paatuut i henholdsvis 1996 og 2000. Bemærk det støjfyldte InSAR-signal i udløbsområdet for fjeldskreddet fra

Assapaat 13. juni 2021.

Den største tsunami i Vaigat i historisk tid blev genereret af fjeldskreddet ved Paatuut i

november 2000, og ramte Qullissat og Saqqaq med bølger på henholdsvis 12 m og 3 m.

Ingen af de ustabile talusskråninger som er identificerede i dag, har en størrelse eller en

geometri, som indikerer, at et potentielt fjeldskred vil generere en større tsunami end den i

2000, som ikke forårsagede nogen skade på land i Saqqaq.

Det understreges, at risikoen forbundet med fjeldskred i Vaigat vil kunne ændre sig i løbet af

kort tid. Der er flere tegn på, at kystskråningerne i Vaigat befinder sig i et ustabilt stadie pga.

permafrostdegradering, og der er flere ustabile skråninger som potentielt kan accelerere

eller udvide sig til at omfatte større områder. Det anbefales derfor, at det prioriteres højt, at

der foretages en periodisk screening hvert 1–2 år vha. InSAR-data og optiske satellitbilleder

for alle kystskråninger i Vaigat for at vurdere, om der er nye ustabile fjeldpartier under

udvikling, samt for at monitere udviklingen af allerede kendte ustabile skråninger eller

skredområder. Screeningen bør sammenholdes med opsamlet viden om de geologiske

processer og skredhistorikken i området. Hvis screeningen viser en øgning af faren for

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 26

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

specifikke lokaliteter, anbefales det, at der følges op med feltbesøg og yderligere analyser

for at bestemme mulige skredscenarier og deres risiko.

De tidligere fjeldskred og tsunamier samt nuværende ustabile skråninger i Vaigat er

beskrevet nærmere i GEUS Notat af 4. oktober 2022b.

Seismologi

I løbet af Fjeldskredsprojektet har GEUS benyttet seismologiske data til at lokalisere og

tidsbestemme rystelser i det centrale Vestgrønland (GEUS Notat af 4. oktober 2022d). Ved

hjælp af undersøgelser af de seismologiske signaler er det muligt at skelne mellem

tektoniske rystelser, som skyldes jordskælv, og ikke-tektoniske rystelser, som skyldes f.eks.

gletsjerkælvninger og skred (Figur 18). Det seismologiske netværk i det centrale

Vestgrønland er i perioden 2017–2019 blevet udvidet med fire nye målestationer, hvoraf en

dog blev nedtaget pga. oversvømmelse. Udvidelsen af det seismologiske netværk har

muliggjort en bedre lokalisering af rystelser i det centrale Vestgrønland, inklusiv Karrat

fjorden. Med de nye målestationer lokaliseres der i højere grad ikke-tektoniske hændelser

ved de store gletsjerudløb. De seismologiske data er ligeledes blevet brugt til at

tidsbestemme tre konfirmerede skredhændelser i Karrat området (Svennevig et al., 2019).

Figur 18: Histogram med antal tektoniske og ikke-tektoniske rystelser samt tre konfirmerede

skredhændelser i 2016, 2017 og 2020. Efter opgraderingen af det seismologiske netværk fra 2017 er der

registreret og lokaliseret langt flere rystelser i den centrale Vestgrønland.

Både fjeldskreddet og tsunamien den 17. juni 2017 blev registreret på den seismiske

målestation i Nuugaatsiaq (Figur 19). Fjeldskreddet skabte jordrystelser svarende til et

jordskælv på ca. M 4 (M er sammenlignelig med Richterskalaen). Da tsunamibølgerne

efterfølgende ramte Nuugaatsiaq, blev der registreret en serie tydelige, langsomme

svingninger, formentligt forårsaget af trykændringer ud for kysten, som fik seismometeret til

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 27

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at tilte. Tsunamisignalet afviger så meget fra andre typer seismiske rystelser, at det

sandsynligvis vil kunne genkendes af analysesoftware, hvilket potentielt kan danne grundlag

for udvikling af et varslingssystem for tsunamier. Det vurderes dog, at det vil tage flere år,

før der er udviklet et system som kan fungere med en høj grad af sikkerhed med et

acceptabelt antal falske alarmer, og der er ikke nogen garanti for, at det kommer til at virke.

Figur 19: Data fra den seismologiske målestation i Nuugaatsiaq for to timer omkring fjeldskreddet den 17. juni

2017. Signalet fra fjeldskreddet er markeret med en rød pil. Efter 7,5 minut ses den første af en serie

langsommere svingninger, som tolkes til at stamme fra tsunamien.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 28

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klimamodellering

Degraderingen af permafrost kan ændre stabiliteten af de stejle skråninger langs Grønlands

fjorde. Der er derfor benyttet klimamodellering og in situ-temperaturmålinger siden 2019 til

at lave den første vurdering af permafrosten i stejle skråninger i det vestlige Grønland (GEUS

Notat af 4. oktober 2022e).

En regional klimamodel fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er brugt til at modellere

den gennemsnitlige årlige lufttemperatur. DMI-modellen er først nedskaleret fra en

opløsning på 5,5 x 5,5 km til 100 x 100 m, for at gøre den egnet til at studere stejle

skråninger i kompleks topografi. In situ-temperaturmålinger er blevet indsamlet siden 2019

og brugt til at kalibrere modellen for effekten af den indkommende solstråling med

tilhørende skygger og belysningsvinkel ved jordoverfladen. Til sidst er temperaturen i

jordlagene over permafrosten estimeret ud fra en simpel konceptuel model, der relaterer

lufttemperatur til jordoverflade- og undergrundstemperaturer.

Eksperimentelle og teoretiske studier indikerer, at stabiliteten af en skråning med

permafrost gradvist falder med stigende temperatur. Skråningen er mest ustabil, når

temperaturen er tæt på nul, men under smeltepunktet.

Den årlige gennemsnitstemperatur i jordlagene lige over permafrosten (TTOP) er modelleret

for 1980–2016 samt for de to fremtidsscenarier 2031–2050 og 2081–2100. Resultaterne af

klimamodelleringerne for Vestgrønland er opsummeret i Figur 20, hvor TTOP er inddelt i tre

intervaller:

•

lavere end -2°C (mørk blå) indikerer, at skråningerne gradvist bliver varmere eller

potentielt mere ustabile, men har endnu ikke nået det mest ustabile niveau med

hensyn til permafrostrelaterede effekter,

-2°C–0°C (blå-røde nuancer) indikerer, at skråningerne er i det temperaturinterval

hvor de er mest ustabile,

højere end 0°C (mørk rød) indikerer, at skråningerne bliver gradvist mere fri for

permafrost.

•

Modelleringerne viser, at klimaet i perioden 1980–2016 har understøttet en stabil

permafrost i det meste af Vestgrønland bortset fra sydvendte skråninger i den østligste del

af regionen. Hvis lufttemperaturerne stiger som fremskrevet i klimascenarie RCP 4.5

(medium klimagaskoncentration i atmosfæren), vil der ske udbredt permafrostdegradering i

en stor del af de sydvendte skråninger langs fjordene og ind mod randen af Grønlands

indlandsis. Hvis temperaturerne stiger som fremskrevet i klimascenarie RCP 8.5 (højere

klimagaskoncentration i atmosfæren), vil der ske permafrostdegradering i de fleste

skråninger langs fjordene, inklusive nordvendte skråninger.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 29

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1980-2016

2031-2050

RCP 4.5

2031-2050

RCP 8.5

2081-2100

RCP 4.5

2081-2100

RCP 8.5

Figur 20. Modelleret gennemsnitstemperatur i jordlagene lige over permafrosten (TTOP) i Vestgrønland i

perioden A) 1980–2016, B) 2031–2050 baseret på RCP 4.5 fremskrivning, C) 2031–2050 baseret på RCP 8.5

fremskrivning, D) 2081–2100 baseret på RCP 4.5 fremskrivning, E) 2081–2100 baseret på RCP 8.5

fremskrivning. Bemærk, at modellerne ikke forudsiger temperaturer i permafrosten dybt under jordoverfladen.

En øgning af den modellerede TTOP skal dog forstås som en indikation af, at den igangværende opvarmning

over tid vil bevirke, at permafrosten i dybden vil degradere og i sidste ende forsvinde. Skråningerne er mest

ustabile ved -2°C–0°C.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 30

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vurdering af muligheder for monitering og varsling

Som en del af Fjeldskredsprojektet har GEUS vurderet mulighederne for monitering og

varsling i Grønland (GEUS Notat af 28. juni 2021). Der er givet nogle specifikke anbefalinger

for monitering af Karrat 3 i GEUS Notat af 2. juli 2021, og disse er også gældende for

Kigarsima. Konklusionerne er sammenfattet herunder.

Der findes ikke noget varslingssystem som er testet under så udfordrende forhold som de

grønlandske. Den største udfordring er ikke installationen af de instrumenter med

tilhørende strøm og datatransmission, som skal til for at etablere et moniteringssystem,

men i højere grad udviklingen af det eller de systemer, som skal frembringe et varsel. GEUS

vurderer, at det er usikkert, om det vil lykkes at etablere et velfungerende varslingssystem.

Der skelnes her mellem tsunamivarsling, som går ud på at detektere og varsle om en

allerede udløst tsunami, og varsling af et potentielt fjeldskred, som handler om at varsle

inden et fjeldskred sker.

Tsunamivarsling internationalt sker i dag ved hjælp af metoder, som alle ville involvere

betydelig udvikling for at komme til at fungere i Grønland. GEUS vurderer, at der

sandsynligvis vil kunne udvikles en metode til seismisk detektion og varsling af et

tsunamisignal. Det er dog en udfordring, at der vil gå kort tid fra et fjeldskred sker til

tsunamien rammer berørte bygder, hvorfor der må udvikles software som automatisk kan

skelne mellem signal fra tsunami og andre seismiske signaler. Da dette arbejde involverer

betydelig udvikling, er der ikke nogen garanti for, at det kommer til at virke.

GEUS vurderer endvidere, at det vil være vanskeligt at etablere et fagligt forsvarligt

varslingssystem for fjeldskred, da det kræver et meget indgående kendskab til fjeldpartiets

naturlige bevægelsesmønster at kunne definere tærskelværdier for varsling med et

acceptabelt antal falske alarmer. Varsling af et potentielt fjeldskred vil kræve en omfattende

organisation og vil uundgåeligt medføre andre problemer i form af unødvendige

evakueringer.

Overførsel af teknologi og kompetence til Grønland

Det er afgørende for det fremtidige arbejde med monitering af ustabile fjeldpartier i

Grønland, at der sker en systematisk vidensopbygning og lokal forankring af viden og

kompetencer, således at f.eks. drift af moniteringsudstyr og dataanalyser kan udføres i

Grønland.

Igennem den sidste del af fjeldskredsprojektet har GEUS haft flere møder med

medarbejdere i Råstofdepartementet for at overføre viden om specifikke ustabile

fjeldpartier i Grønland og fjeldskredsprocesser generelt, ligesom GEUS har bidraget til

planlægningen af Råstofdepartementets feltindsats i 2022.

GEUS har ligeledes videregivet seks specialdesignede GNSS-instrumenter til monitering af

bevægelser i ustabile fjeldpartier i Uummannaqs fjordsystem, samt arrangeret at fire

seismiske stationer, som er essentielle for arbejdet med udvikling af seismisk

tsunamivarsling, kan fortsætte i drift under Råstofdepartementet efter 2022.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 31

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

GEUS vil naturligvis gerne indgå i dialog med Grønlands Selvstyre om det videre arbejde

med anbefalingerne om monitering og varsling som er nævnt heri.

Konklusioner

GEUS har gennemført detaljerede undersøgelser af 18 lokaliteter, som var identificeret som

potentielt kritiske i Screeningsundersøgelsen, samt yderligere et ustabilt fjeldparti, som blev

identificeret i løbet af Fjeldskredsprojektet. Tsunamimodelleringer er udført af Norges

Geotekniske Institut.

Der er identificeret to fjeldpartier med høj risiko, Karrat 3 (nr. 5) og Kigarsima (nr. 19), der

begge er beliggende i Uummannaqs fjordsystem. For disse er der udført detaljerede

undersøgelser og tsunamimodelleringer. Tsunamimodelleringer viser, at i værste fald vil

byen Uummannaq og alle bygderne Qaarsut, Niaqornat, Ukkusissat, Saattut, Ikerasak,

Illorsuit og Nuugaatsiaq blive berørt af en tsunami genereret ved et fjeldskred fra Karrat 3.

En tsunami genereret af fjeldskred fra Kigarsima vil især give opskyl i Qaarsut, Niaqornat og

Ukkusissat.

Der er identificeret tre fjeldpartier med moderat risiko hvor de to, Paatuut Øst (nr. 14) og

Illorsuaasaq (nr. 16) ligger i Vaigat, mens et, Qaarusuup Qaqqaa (nr. 18), ligger på Bjørneøen

i Godthåbsfjorden.

Ved Paatuut Øst er der et stort volumen løse sedimenter af talus og colluvium, som er i

hurtig bevægelse. Det ustabile område ligner geologisk og strukturelt de skråninger, hvorfra

der er sket fem fjeldskred i Vaigat gennem de seneste 100 år. GEUS vurderer, at

sedimentpakken vil kunne kollapse i et fjeldskred, men at et potentielt fjeldskred fra

Paatuut Øst sandsynligvis ikke vil generere en større tsunami end den fra Paatuut i 2000.

De to andre fjeldpartier med moderat risiko, Illorsuaasaq i Vaigat og Qaarusuup Qaqqaa i

Godthåbsfjorden er karakteriseret ved, at der er meget veludviklede strukturer, men ingen

tegn på nylige bevægelser. Begge fjeldpartier ligger nær beboede områder, så risikoen vil

øges, hvis de skulle begynde at bevæge sig.

De to fjeldpartier Karrat 1 og 2 (nr. 3 og 4) vurderes at have meget høj sandsynlighed for

fjeldskred, men de udgør ingen risiko for beboede områder, så længe Illorsuit og

Nuugaatsiaq er ubeboede.

Udviklingen af historiske og nuværende ustabile områder i Uummannaqs fjordsystem og

Vaigat har vist, at dette er områder, hvor ustabile områder kan udvikle sig i løbet af få år, og

hvor der højst sandsynligt også i fremtiden vil ske fjeldskred. Klimaforandringerne forventes

at bidrage til yderligere ustabilitet i skråningerne i det centrale Vestgrønland.

Kystskråningerne i Vaigat strædet i det centrale Vestgrønland er præget af betydelig

fjeldskredsaktivitet. Dog har ingen af de ustabile områder som er identificerede i dag, en

størrelse eller en geometri, som indikerer, at et potentielt fjeldskred vil generere en større

tsunami end den i 2000, som ikke forårsagede nogen skade på land i Saqqaq.

Der er introduceret et risikoklassificeringssystem baseret på et tilpasset norsk system til

risikoklassificering. Systemet er baseret på systematisk klassifikation af fare (lig

sandsynlighed) og konsekvens. Fareklassen afhænger af forskellige kriterier for strukturer og

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 32

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bevægelser i det ustabile fjeldparti. Konsekvensen estimeres ud fra det potentielle tab af

menneskeliv i tsunamiens opskylszone. Introduktionen af det tilpassede norske

risikoklassificeringssystem har ikke ændret på tidligere vurderinger af risikoen forbundet

med de undersøgte ustabile fjeldpartier.

Det vurderes, at der sandsynligvis vil kunne udvikles en metode til detektion og varsling ud

fra et seismisk signal fra en tsunami. Det kan dog tage flere år, før der er udviklet et system

som kan fungere med en høj grad af sikkerhed med et acceptabelt antal falske alarmer.

Vurderingerne af de syv ustabile fjeldpartier og de skredudsatte kystskråninger i

Uummannaqs fjordsystem og Vaigat er baseret på nuværende viden og data for bevægelser

og skredstrukturer. Risikoniveauet for disse vil i nogle tilfælde med tiden kunne ændre sig.

Det anbefales, at fem af de undersøgte ustabile fjeldpartier (nr. 5 Karrat 3, nr. 19 Kigarsima,

nr. 14 Paatuut Øst, nr. 16 Illorsuaasaq og nr. 18 Qaarusuup Qaqqaa) moniteres og

genvurderes løbende, samt at der foretages regionale screeninger vha. satellitdata for alle

kystskråninger i Uummannaqs fjordsystem og Vaigat.

For de dele af Grønland, hvor der ikke for nuværende er kortlagt nogen risiko forbundet

med fjeldskred og tsunamier, vil der kunne blive opdaget nye ustabile fjeldpartier. Det

anbefales derfor, at der er en generel opmærksomhed på skred langs kysterne i hele

Grønland, og at eventuelle nyopdagede ustabile fjeldpartier undersøges med henblik på at

vurdere deres risiko.

Det er ikke muligt at forudsige, hvornår eller præcist hvor de næste fjeldskred vil

forekomme. Det er ligeledes ikke muligt at forudsige præcis, hvor store kommende

fjeldskred vil være, om de vil generere tsunamier, og hvilke konsekvenser de vil have. De

præsenterede vurderinger er de bedst mulige ud fra nuværende data og viden.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 33

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Referencer

Dahl-Jensen, T., Larsen, L. M., Pedersen, S. A. S., Pedersen, J., Jepsen, H. F., Pedersen, G. K., Nielsen, T.,

Pedersen, A. K., Von Platen-Hallermund, F., Weng, W. L., 2004. Landslide and tsunami 21 November 2000 in

Paatuut, West Greenland. Nat. Hazards 31, 277–287.

GEUS Notat om risikoklassificering af ustabile fjeldpartier i Karrat og Kigarsima, Uummannaqs fjordsystem, 4.

oktober 2022a.

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Vaigat, 4. oktober 2022b.

GEUS Notat om analyse af GNSS-data i Karrat 3 2021–2022, 4. oktober 2022c.

GEUS Notat om analyse af seismologiske data i det centrale Vestgrønland 2017–2022, 4. oktober 2022d.

GEUS Report on climate and bedrock permafrost degradation modelling, 4. oktober 2022e.

GEUS Notat om risiko ved en tsunami udløst af et fjeldskred fra Karrat fjorden i Uummannaqs fjordsystem –

opdaterede opskylskurver per august 2022, 4. august 2022.

GEUS Notat om risiko for beboede områder ved en tsunami udløst af et fjeldskred fra lokaliteten Kigarsima i

Uummannaqs fjordsystem, 14. juni 2022.

GEUS Notat om risiko for et alvorligt fjeldskred fra lokaliteten Kigarsima i Uummannaqs fjordsystem, 8. april

2022.

GEUS Notat om vurdering og anbefaling af muligheder for monitering og varsling af tsunami og fjeldskred ved

Karrat 3, 2. juli 2022.

GEUS Notat om mulighederne for varsling af tsunami eller fjeldskred i Grønland, 28. juni 2021.

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Uummannaqs fjordsystem – status for faglig viden

marts 2021, 29. marts 2021.

GEUS Notat om risiko for fjeldskred og tsunamibølger i Karrat Fjorden – status for faglig viden oktober 2020, 9.

oktober 2020.

Hermanns, R. L., Oppikofer, T., Anda, E., Blikra, L. H., Böhme, M., Bunkholt, H., Crosta, G. B., Dahle, H., Devoli,

G., Fischer, L., Jaboyedoff, M., Loew, S., Sätre, S., Molina, F. Y. Recommended hazard and risk classification

system for large unstable rock slopes in Norway, NGU report 2012.09, Geological Survey of Norway,

Trondheim, Norway.

NGI Report 20210737-02-R: Tsunami hazard analysis in Greenland. Tsunami simulations in the Vaigat Sound, 2.

september 2022.

NGI Report no 20210737-01-R: Tsunami hazard analysis in Greenland. Runup modelling of potential tsunamis

from Kigarsima, 13. juni 2022.

NGI Report no 20200823-01-R: Tsunami hazard screening for Uummannaq fjord system – Greenland. Hazard

scenario simulations and 2017 event hindcast, 26. marts 2021.

Oppikofer, T., Hermanns, R. L., Roberts, N. J., Böhme, M., 2018. SPLASH: semi-empirical prediction of landslide-

generated displacement wave run-up heights. Fra: Lintern et al. (eds). Subaqueous Mass Movements.

Geological Society, London, Special Publications, 477, https://doi.org/10.1144/SP477.1.

Porter C., et at., 2018. “ArcticDEM”, https://doi.org/10.7910/DVN/OHHUKH, Harvard Dataverse, V1.

Pedersen, S. A. S., Melchior Larsen, L., Dahl-Jensen, T., Jepsen, H. F., Pedersen, G. K., Nielsen, T., Pedersen, A.

K., von Platen-Hallermund, F., Weng, W., 2002. Tsunami-generating rock fall and landslide on the south coast

of Nuussuaq, central West Greenland. Geology of Greenland Survey Bulletin 191, 73–83.

Svennevig, K., Owen, M., Citterio, M., Nielsen, T., Rosing, S., Harff, J., Endler, R., Morlighem, M., Rignot, E., in

prep., 2022a. Holocene giga-scale rock avalanches in the Vaigat strait, West Greenland.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 34

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Orientering om afslutningen på fjeldskredsprojektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Svennevig, K., Keiding, M., Korsgård, N.J., Lucas, A., Morino, C., Owen, M., Poulsen, M.P., Priebe, J., Sørensen,

E.V., in prep., 2022b. Uncovering a 70-year-old permafrost degradation induced disaster in the Arctic, the 1952

Niiortuut landslide-tsunami in central West Greenland.

Svennevig, K., Hermanns, R. L., Keiding, M., Binder, D., Citterio, M., Dahl-Jensen, T., Mertl, S., Sørensen, E. V.,

Voss, P. H., 2022. A large frozen debris avalanche entraining warming permafrost ground- the June 2021

Assapaat landslide, West Greenland. Landslides. https://doi.org/10.1007/s10346-022-01922-7.

Svennevig, K., Dahl-Jensen, T., Keiding, M., Boncori, J.P.M., Larsen, T., Salehi, S., Solgaard, A.M., Voss, P.H.,

2020. Evolution of events before and after the 17 June 2017 rock avalanche at Karrat Fjord, West Greenland –

a multidisciplinary approach to detecting and locating unstable rock slopes in a remote Arctic area. Earth

Surface Dynamics. 8, 1021–1038. https://doi.org/https://doi.org/10.5194/esurf-8-1021-2020.

Svennevig, K., Keiding, M. 2020. En dansk nomenklatur for landskred. Geologisk Tidsskrift 2020, 19–30.

Svennevig, K., Solgaard, A. M., Salehi, S., Dahl-Jensen, T. Merryman Boncori, J. P., Larsen, T. B., Voss, P. H.,

2019. A multidisciplinary approach to landslide monitoring in the Arctic: Case study of the March 2018 ML 1.9

seismic event near the Karrat 2017 landslide. GEUS Bulletin 43.

Svennevig, K., 2019. Preliminary landslide mapping in Greenland. GEUS Bulletin Vol 43.

https://doi.org/10.34194/GEUSB-201943-02-07.

GEUS, 4. OKTOBER 2022

REVISION 1

SIDE 35