Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2664111_0001.png
ANALYSE AF
BOSÆTNING
OG
DEMOGRAFI
I GRØNLAND
2022
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0002.png
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
1
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
2.11
3
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
5
5.1
5.1.1
5.1.2
5.2
Analysens formål
Demografisk og socioøkonomisk analyse
Koncentration i byerne
Demografi
Diversitet i arbejdsstyrken
Arbejdsstyrken
Indkomst
Uddannelse
Urbanisering
Hidtidig udviklings- og bosætningspolitik
Befolkningsudvikling
Befolkningsudvikling i forhold til indkomst
demografisk udvikling og aldersfordeling
Nøgletal
Erhvervspotentialer i grønlandske bosteder
Grundlaget for den grønlandske økonomi
Fiskeriet
Turisme
Råstofudvinding og minesektoren
Fangsterhvervet
Grundlaget for indtjening
Sårbarheden i forholdet mellem bosætning og
erhvervsgrundlag
Samfundsøkonomiske effekter
Faktorer for det faktiske og ideelle bosætningsmønster
Privatøkonomiske leveomkostninger
Samfundsøkonomiske omkostninger
Samfundsøkonomiske omkostninger
4
5
6
6
6
6
7
8
8
9
10
11
11
12
14
15
15
15
17
17
17
18
18
19
19
19
20
20
2
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
5.3
5.4
6
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
6.8
6.9
7
Incitament til ændret bosætning
Afvejning af effekt ved ændret bosætning
Samfundsøkonomisk effekt af en fortsat
urbanisering
Boligsektoren
Transportinfrastruktur
Persontransport, godstransport og vare forsyning
Elektricitet
Vandforsyning og kloakering
Sundhedsvæsen
Skolevæsen
Telekommunikation og post
Delkonklusion fortsat urbanisering
Samfundsøkonomiske gevinster ved en øget
gradvis flytning fra mindre bosteder til større
bosteder
Scenarier for fremtiden
Forudsætninger for udviklings- og bosætningspolitik
Scenarie 1:
20
21
22
22
22
22
23
23
23
24
24
25
26
27
27
27
27
28
29
31
31
31
31
31
32
33
34
35
3
8
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.5.1
8.5.2
8.5.3
8.5.4
8.6
9
en udviklingspolitik som hidtil
Scenarie 2: koncentration i flere større byer
Scenarie 3: styrkelse af bosteder i forhold til deres
erhvervspotentialer
Vurdering af scenarierne
Delkonklusion for scenarierne
Øvrige betragtninger
Overvejelser ved scenarierne under økonomisk vækst
Overvejelser ved scenarierne om økonomisk
stagnation/tilbagegang
Fremskrivning af arbejdsstyrken
Konklusion og sammenfatning
BILAG 1: Litteraturliste
BILAG 2: Opdeling af bosteder
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0004.png
F
ORORD
I efteråret 2020 blev der fremsat et politisk ønske om, at vi i Grønland, skal kunne
tale om og have en saglig dialog om den grønlandske bosætning. Ønsket mødte
modstand, men taber ikke sin vigtighed af den grund. Nærværende dokument
taler ikke for eller imod en given bosætning, men er et resultat af en analyse
bestilt af Grønlands Erhverv som et bidrag til debatten.
Grønland er mere end hovedstaden, Nuuk. Faktisk bor
2
/
3
af landets befolkning
ikke i hovedstaden. Faktum er dog, at der, i lighed med de fleste andre steder i
verden, sker en urbanisering i Grønland og det medfører en fortsat koncentration
af befolkningen i de større byer og primært Nuuk. Analysen konkluderer at dette
bl.a. er et resultat af den erhvervs-, udviklings- og bosætningspolitik man i årtier
har ført i Grønland.
Vi ved at værdien af bosætningen ikke alene kan gøres op i kroner og ører, men
at velfærd og social bundlinje er vigtige faktorer, når man politisk fører en bosæt-
ningspolitik. Adgang til erhverv og job og den enkeltes mulighed for at forsørge
sig selv og dermed skabe en god tilværelse, er vigtige parametre for vores politi-
kere at navigere efter.
Med vores analyse har vi ønsket at bringe lidt mere dybde ind i debatten og med-
virke til at tilvejebringe viden og input, som kan indgå i dialogen.
Scenarierne for bosætningen i fremtiden vil altid være påvirket af om landets øko-
nomi oplever vækst, stagnation eller tilbagegang. Men vi kan medvirke til at på-
virke forudsætningerne herfor ved at have en bosætningspolitik, der understøtter
erhvervsudviklingen og dermed også den enkeltes muligheder for at ernære sig
og være en del af udviklingen. Livsgrundlaget er en vigtig forudsætning for bo-
sætning, og en forestilling om hvad der er bedst for den enkelte skal også kunne
holdes op på målbare faktorer som velfærd, uddannelsesmuligheder, tidssvarende
boliger, sundhedsydelser og andre af de elementer, der indgår i vurderingen af
livsgrundlaget.
En styrkelse af bosteder med bæredygtige erhvervs- og beskæftigelsespotentialer
og tiltrækning af bosætningen hertil vil give et positivt bidrag til samfundets øko-
nomiske vækst og til en bosætning, der er i bedre balance med livsgrundlaget i
forskellige dele af Grønland.
Med denne analyse har vi forbedret muligheden for at vurdere mulige scenarier
for fremtiden.
God læselyst!
4
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0005.png
1 A
NALYSENS FORMÅL
Nærværende analyse er udarbejdet af Rambøll Management for Grønlands Er-
hverv i 2021-22 for at skabe et oplyst grundlag at diskutere den grønlandske
bosætning og demografiske udvikling på baggrund af. Analysens overordnede for-
mål kan defineres som:
Beskrive udviklingen i bosætningen og urbaniseringen i Grønland.
Vurdere sammenhængen mellem demografi og erhvervsudvikling.
Undersøge og vurdere, hvordan sociale, kulturelle og erhvervsmæssige fak-
torer spiller sammen med bosætningsmønstret, erhvervsudviklingen og
samfundsøkonomien.
Undersøge og illustrere sammenhænge mellem erhvervspotentiale og be-
folkningsudvikling.
Analysen er baseret på indsamling af tilgængelige data og skriftligt materiale (se
bilag 1) samt oplysninger indhentet gennem samtaler og interviews.
Analysen har forholdt sig til forskellige emner relateret til samfundsstrukturen i
Grønland, bl.a.:
Bolig- og forsyningssektoren
Sundhed
Undervisning
Transport og infrastruktur
Analysen forsøger at opstille forskellige scenarier for fremtiden og udviklingen, og
undersøger hvad vi kan som samfund og hvad vi ikke kan under de givne scena-
rier, der bl.a. baserer sig på fremskrivninger.
I analysen opdeles bostederne i tre kategorier:
Højindkomstbosteder
over landsgennemsnittet.
med
gennemsnitlige
indkomster
Mellemindkomstbosteder
med gennemsnitlige indkom-
ster på mellem 67% og 100% af landsgennemsnittet.
Lavindkomstbosteder
med gennemsnitlige indkomster un-
der 67% af landsgennemsnittet.
Bostedernes inddeling kan ses i bilag 2.
5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0006.png
2 D
EMOGRAFISK OG SOCIOØKONOMISK ANALYSE
2.1 K
ONCENTRATION I BYERNE
Grønlands samlede befolkning har over de sidste 30 år ligget stabilt mellem
56.000 og 57.000 indbyggere, men mens befolkningstallet har været nogenlunde
konstant, er der sket en befolkningsmæssig koncentration i Nuuk, hvor indbyg-
gertallet er gået fra at udgøre ca. 20% af landets befolkning i 1990 til at udgøre
over 30% i 2020.
Stort set alle bygder og halvdelen af byerne er mindre i dag end i 1980, og de
allerfleste byer har oplevet tilbagegang siden 1990. Ud over Nuuk er det kun by-
erne Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat, der har oplevet vækst siden 2010. Det betyder
også, at en markant større andel af befolkningen i dag lever i byer med relativt
høje gennemsnitsindkomster og med et højt niveau af velfærdsservice mm.
I højindkomstbosteder har man i forhold til mellem og lavindkomstbosteder, bl.a.
Oplevet større befolkningsvækst.
Større arbejdsstyrke i forhold til befolkningen.
Væsentligt højere uddannelsesniveau.
Lavere ledighedsprocent.
Der er helt tilsvarende forskelle på mellem- og lavindkomstbostederne. Derimod
er væksten i de gennemsnitlige indkomster lavere i højindkomstbyerne, hvilket
vidner om en vis udligning.
2.2 D
EMOGRAFI
Børnenes andel af befolkningen er overalt faldet markant siden 1980, og samtidig
er der sket en forøgelse i andelen af ældre over 65 år. Nettoresultatet er, at an-
delen af befolkningen, der er i de produktive aldersgrupper, har været svagt sti-
gende stort set overalt, men denne andel forventes fremover at falde med de
stigende andele af ældre over 65 år.
Frem mod 2050 forventes et fald i arbejdsstyrken i Grønland, som der evt. delvist
kan kompenseres for, med:
En øget arbejdsmarkedsdeltagelse.
Et øget uddannelsesniveau.
Forøget indvandring (mere tilkaldt arbejdskraft).
2.3 D
IVERSITET I ARBEJDSSTYRKEN
Der ligger et, ganske vist lille, potentiale i en forøgelse af kvinders deltagelse i
arbejdsstyrken i bosteder med relativt lave indkomster. Generelt er kvinders del-
tagelse på arbejdsmarkedet på niveau med mændenes i aldersklasserne over 30
år. Kun i lavindkomstbosteder (bosteder med gennemsnitlige indkomster på under
6
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0007.png
67% af landsgennemsnittet) er der markant færre kvinder på arbejdsmarkedet,
men betydningen heraf begrænses dog af, at befolkningen i lavindkomstbosteder
kun udgør i alt 6% af den samlede befolkning.
2.4 A
RBEJDSSTYRKEN
Arbejdsstyrkens relative størrelse og beskæftigelsen varierer mærkbart mellem
de grønlandske byer og bygder og er generelt væsentligt større i bosteder med
høje gennemsnitlige indkomster.
Der er ikke pt. nogen entydig tendens til, at andelen af ledige er højere eller la-
vere i bygderne end i de byer, de ligger i nærheden af, men i lavindkomstboste-
derne er ledigheden generelt større end i bosteder med højere gennemsnitlige
indkomster.
2010
2020
Mellem
Høj
Lav
2010
2020
2010
2019
0%
10%
20%
Ledige
30%
40%
50%
60%
70%
80%
65+ år
90%
100%
Beskæftigede
18-65-årige uden for arbejdsstyrken
0-17-årige
Figur 1: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed på bosteder fordelt på indkomstniveau (kilde:
Grønlands Statistik [BEDSTC], [INDPI302] og [ARDSTK1])
1
Der er en klar tendens for både kvinder og mænd til højere deltagelse i arbejds-
styrken jo højere indkomstgruppe af bosteder, der ses på. Unge og ældre er ge-
nerelt i større grad udenfor arbejdsstyrken end andre, og især kvinder i lavind-
komstbygder har relativt lav arbejdsmarkedsdeltagelse. Dette antages at hænge
sammen med uddannelsesaktiviteter og knapheden på pasningsmuligheder for
børn.
1
Arbejdsmarkedsstatistikken opgøres for 18-65-årige, mens befolkningsstatistikken opgøres for 17-64-årige
7
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0008.png
2.5 I
NDKOMST
Gennemsnitsindkomsten i højindkomstbosteder (der huser 44% af befolknin-
gen), er dobbelt så høj som i lavindkomstbygderne med 6% af befolkningen. Der
er generelt store forskelle fra bosted til bosted. Der er dog sket en vis udjævning
af gennemsnitsindkomsterne mellem bosteder med de laveste og de højeste ind-
tægter over de seneste år.
2.6 U
DDANNELSE
Andelen af befolkningen med en uddannelse ud over 10. klasse har været stigende
i alle bosteder, men varierer fortsat mellem 18 og 56% i 2019. Især Nuuk skiller
sig som forventeligt ud med markant højere uddannelsesniveau end de øvrige
byer. Det er positivt at udviklingen går i den rigtige retning, og at flere opnår en
form for uddannelse udover folkeskolen. Heri indregnes dog også fx ungdomsud-
dannelser, der primært må anses for kompetencegivende i forhold til videre ud-
dannelse/læring:
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
45%
33%
32%
25%
49%
34% 32%
28%
26%
56%
41%
34% 34%
25%
24%
21%
20% 17%
35%
26%
21%
12%
32%
39%
31%
30%
21%
23%
22%
18%
15% 13% 15%
22%
2010
2019
Figur 2: Andelen af befolkningen med en uddannelse udover 10. klasse (Kilde: Grønlands Statistik-
bank [UDDISCPROG])
8
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0009.png
Der er en sammenhæng mellem gennemsnitligt indkomstniveau og uddannelses-
niveau. Denne sammenhæng går forventeligt begge veje, så et højt uddannel-
sesniveau medfører højere indkomster og omvendt:
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Lav
2010
Mellem
2019
Høj
17%
23%
25%
33%
45%
52%
Figur 3: Uddannelsesniveau efter indkomstniveau 2010-2019 (kilde: Grønlands Statistik UDDI-
SCPROG og INDPI302)
2.7 U
RBANISERING
Den urbanisering, som gør sig gældende i det meste af den vestlige verden, bl.a.
som følge af at industrien og serviceerhvervene har udviklet sig i byerne, obser-
veres også i Grønland. Befolkningen i mange mindre bosteder mindskes, bl.a. i
takt med at fangst og kystfiskeriet har ændret karakter og potentiale, mens hav-
fiskeriet har fået en stigende betydning. Denne udvikling er også blevet under-
støttet af nye job- og uddannelsesmuligheder mm. i de største byer. Nuuk har
især tiltrukket sig en tiltagende andel af landets befolkning.
Der er dog nogle væsentlige forskelle på urbaniseringens karakter og dens betyd-
ning i Grønland og i de nordeuropæiske landbrugslande. Den væsentligste forskel
er, at Grønland består af en række relativt isolerede øsamfund uden daglige for-
bindelser og pendlingsmuligheder mellem bygder og byer. Det gør det vanskeli-
gere for et mindre bosted gradvist at mindskes og samtidigt opretholde sin attrak-
tivitet og sit serviceniveau. Man kan ikke på samme måde blive boende og gradvist
vende sig mod og gøre brug af beskæftigelsesmuligheder i nabobyer.
Der er over lang tid sket en koncentration af bosætningerne i Grønland, hvor byg-
der er blevet mindre og nogle steder har måttet lukke, og hvor der er sket en
gradvis vækst i de større byer, herunder især i Nuuk. Mange små bygder er for-
svundet i løbet af det tyvende århundrede, mens befolkningstallet i byer med over
3000 og 6000 indbyggere er steget støt gennem perioden.
9
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0010.png
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
1938
Under 50
50-199
1956
200-699
1977
700-2999
1997
3000-5999
2017
Over 6000
Figur 4: Befolkningen i Grønland fordelt på bostedstørrelse 1938-2017 (kilde: Landsplanredegørel-
sen 2017)
Denne udvikling kan langt hen ad vejen forklares med den teknologiske udvikling
og udviklingen henimod større enheder fra kajakker til joller med større række-
vidde og fra mindre til gradvist større fiskerbåde, som har gjort fiskerierhvervet
langt mindre afhængigt af nærheden til bosteder. I nogle bygder kan årsagen også
findes i et bortfald af det naturlige ressourcegrundlag i et område og dermed af
det lokale erhvervsgrundlag i det hele taget.
2.8 H
IDTIDIG UDVIKLINGS
-
OG BOSÆTNINGSPOLITIK
Den hidtidige politik må karakteriseres som en pragmatisk tilgang, hvor udviklin-
gen i de små bosteder er blevet beskyttet, måske for at undgå en for voldsom
fraflytning men også for at undgå for store uligheder i livsbetingelserne mellem
større og mindre bosteder. Det er sket gennem
ensprispolitikken
og andre tiltag,
der har haft som mål at udjævne forskellene i livsvilkårene i små og store bosteder
samt at udjævne de forskelle, de varierende afstande til større byer ellers ville
medføre.
Det har på den ene side været en helt generel politik i form af
ensprispolitikken,
men på den anden side er der også løbende blevet taget beslutninger, der har haft
en stor selvstændig betydning for enkeltbyer og -bygder. Det har været tilfældet,
når administrative centre er udlagt eller flyttet, fx i forbindelse med kommunalre-
former. Det har også været tilfældet, dér hvor der er foretaget større offentlige
investeringer i forskellige geografiske dele af landet, hvad end det har været lokal
eller national infrastruktur. I forbindelse hermed kan der være anvendt mange
forskellige kriterier, og herunder sandsynligvis taget hensyn til samfundsøkono-
misk rentabilitet, ligelig fordeling mellem forskellige dele af landet eller helt andre
hensyn.
10
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0011.png
2.9 B
EFOLKNINGSUDVIKLING
Den samlede befolkning i Grønland steg fra 1980 til 1990, men har ligget meget
stabilt herefter. I hele perioden er der sket en yderligere koncentrationen af bo-
sætningen i Nuuk, som har fordoblet sit indbyggertal de seneste 40 år. Bygderne
har oplevet en tilbagegang i befolkningstallet, mens de øvrige byer samlet har
oplevet et stabilt befolkningstal frem til 2010, hvorefter befolkningstallet også
her har været faldende:
1980
1990
2000
2010
2020
1980
1990
2000
2010
2020
1980
1990
2000
2010
2020
1980
1990
2000
2010
2020
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Figur 5: Befolkningsudvikling 1980-2020 (kilde: Grønlands Statistik (BEDSTC))
2.10
Samlet
befolkning
Øvrige byer
Nuuk
Bygder
B
EFOLKNINGSUDVIKLING I FORHOLD TIL INDKOMST
Som omtalt arbejder analysen med høj-, mellem- og lavindkomstbosteder
2
. I høj-
indkomstbosteder indgår kun Nuuk, Sisimiut og bygderne omkring Sisimiut, i lav-
indkomstgruppen indgår kun bygder, og i mellemindkomstgruppen indgår de fle-
ste byer og en række bygder. Se bilag 2.
Antallet af indbyggere i højindkomstbostederne har været markant stigende,
mens antallet af indbyggere i såvel lav som mellemindkomstbostederne har været
gradvist faldende:
2
Indkomstniveauet angiver den gennemsnitlige personlige indkomst før skat for alle fuldt skattepligtige perso-
ner over 15 år ved årets afslutning
11
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0012.png
1980
1990
Lav
2000
2010
2020
5613
5574
5340
4598
3843
1980
Mellem
1990
2000
2010
2020
29015
31331
31019
29740
27560
1980
Høj
1990
2000
2010
2020
0
13960
17780
19262
21723
24601
5000
10000
15000
20000
25000
30000
35000
Figur 6: Befolkningsudviklingen i bosteder fordelt efter indkomstniveau 1980-2020 (kilde: Grøn-
lands Statistik (BEDSTC og INDPI302))
Befolkningstallet har været nogenlunde konstant i 30 år, men der er sket en kon-
centration af befolkningen i Nuuk. Den negative befolkningsudvikling i stort set
alle andre byer og bygder med lavere indkomst udgør en udfordring for den frem-
tidige udvikling og vækst i Grønland.
Udviklingen er lovende i den forstand, at en stigende andel af be-
folkning lever i de områder, hvor de gennemsnitlige indkomster er
højest.
2.11
DEMOGRAFISK UDVIKLING OG ALDERSFORDELING
Børnenes andel af befolkningen er faldet drastisk fra 1980, især i lavindkomst-
bygderne, hvor den var højest i udgangssituationen. Omvendt er andelen af over
65-årige steget overalt (og forventes fortsat at stige), men mindst i højind-
komstbostederne. Det forventes
3
, at andelen af ældre fortsat vil stige, men at
der vil ske en stabilisering i andelen af børn og unge i samfundet som helhed.
Udviklingen i antallet af de 17-64-årige har været mere stabil, men med en sti-
gende tendens. Der ses alene små variationer mellem de forskellige distrikter:
3
Kilde: Grønlands Økonomiske Råd (2021)
12
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0013.png
1980
1990
2000
2010
2020
1980
1990
2000
2010
2020
1980
1990
2000
2010
2020
0%
10%
20%
30%
40%
50%
17-64 år
60%
65+ år
70%
80%
90%
100%
<= 16 år
Figur 7: Aldersfordeling i bostederne efter indkomstniveau 2020 (kilde: Grønlands Statistik
BEDSTC og INDPI302)
Høj
Mellem
Lav
Andelen af befolkningen, der er i de produktive aldersgrupper, har
været svagt stigende stort set overalt siden 1980, men denne andel
forventes fremover at falde med de stigende andele af ældre over
65 år.
13
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0014.png
3 N
ØGLETAL
Højindkomst
bosteder
Over 100%
af landsgennemsnit
Mellemindkomst
bosteder
67-100%
af landsgennemsnit
Lavindkomst
bosteder
Under 67%
af landsgennemsnit
Befolkning (andel af befolkningen)
Befolkningsvækst 2000 – 2010
Befolkningsvækst 2010 – 2020
Beskæftigede i % af befolkningen
Ledighed
Andel med uddannelse udover 10. klasse
Gennemsnitlig indkomst
Vækst i indkomster 2000 – 2020
Vækst i indkomster 2010 - 2020
Tabel 1: Nøgletal for status i de grønlandske bosteder
44,0 %
12,8 %
13,2 %
50,0 %
2,0 %
52,0 %
358.000 DKK
48,0 %
20,0 %
50,0 %
-4,1 %
-7,3 %
43,0 %
3,0 %
33,0 %
220.000 DKK
52,0 %
30,0 %
6,0 %
-13,9 %
-16,4 %
35,0 %
5,0 %
23,0 %
149.000 DKK
54,0 %
36,0 %
14
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0015.png
4 E
RHVERVSPOTENTIALER I GRØNLANDSKE BOSTE-
DER
4.1 G
RUNDLAGET FOR DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI
Grønlands erhvervsudvikling og selvforsyning bygger overvejende på fire søjler:
Fiskeri
Fangst
Turisme
Råstoffer
Hertil kommer lidt landbrug i Sydgrønland og eksempler på få og små eksporte-
rende fremstillings- og servicevirksomheder, ligesom mange har beskæftigelse in-
denfor byggeri og anlæg.
Det er i helt overvejende grad fiskeriet, der udgør grundlaget for den grønlandske
økonomi. Turismen, råstofferne, fangsterhvervet og øvrige erhverv bidrager kun i
meget begrænset omfang, når der kigges på eksportindtægterne.
Erhvervspotentialet i bygder og byer er naturligvis afgørende for en vurdering af
de samfundsøkonomiske konsekvenser af en flytning fra bygd til by.
Ved flytning fra et bosted med et svagt erhvervsgrundlag til et bo-
sted med bedre beskæftigelsesmuligheder, vil det umiddelbare,
samfundsøkonomiske resultat kunne måles som den forventede for-
øgelse af de samlede indkomster i landet.
4.2 F
ISKERIET
Fiskeriet har udviklet sig positivt i en årrække, men den teknologiske udvikling i
fiskerierhvervet har medført en centralisering, så fiskeriet i dag kan ske uaf-
hængigt af de grønlandske bosteder.
Bostederne er blevet afkoblet fra erhvervsgrundlaget, og mange byg-
der står i dag helt uden et naturligt, lokalt indkomstgrundlag.
Med varierende forekomster af de forskellige fiskearter, varierende markedspriser
og samtidigt en regulering af fiskekvoter for forskellige geografiske områder, der
måske også vil variere over tid, kan det være vanskeligt at afgøre, hvilke områder
og hvilke bosteder, der fremover vil have grundlag for et lønsomt fiskeri. Med
fastlæggelsen af kvoter for en årrække vil man imidlertid kunne skabe et godt
grundlag for en vurdering heraf.
15
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0016.png
Indhandlingen i bygderne, som sammen huser ca. 12,5% af befolkningen, udgør
godt 20% af det kystnære fiskeri. Målt i kroner pr. indbygger er indhandlingen af
fisk og skaldyr derfor størst i bygderne.
90.0
80.0
70.0
60.0
50.0
40.0
30.0
20.0
10.0
0.0
8.5
2.8
7.5
22.3
9.2
23.0
26.2
23.1
17.5
3.5
2.5
47.7
58.2
51.5
79.1
4.5
Figur 8: Indhandlingen af fisk og skaldyr pr. indbygger og distrikt (byer + omkringliggende byg-
der) (kilde: Grønlands Statistik FID012))
Det havgående fiskeri tager sit primære udgangspunkt fra byerne, hvorved byg-
dernes adkomst til fiskeriet er det kystnære fiskeri:
40.000 kr.
35.000 kr.
30.000 kr.
25.000 kr.
20.000 kr.
15.000 kr.
10.000 kr.
5.000 kr.
0 kr.
Kystnær
By
2012
2015
2018
2020
Havgående
Kystnær
Bygd
Havgående
Figur 9: Indhandlingens fordeling på kystnært og havgående fiskeri i byer og bygder (kilde: Grøn-
lands Statistik FID013))
16
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
4.3 T
URISME
En bæredygtig turismeudvikling forudsætter, at antallet af bosteder med turisme
som indsatsområde begrænses til nogle ganske få, hvor en indsats kan koncen-
treres om et relevant potentiale. I hvilke områder og bosteder en bæredygtig ud-
vikling af turismen vil kunne ske, afhænger af flere faktorer:
Potentielle attraktioner og oplevelser.
Transportinfrastrukturen.
Overnatningsmulighederne.
Adgang til de nødvendige kompetencer i arbejdsstyrken.
4.4 R
ÅSTOFUDVINDING OG MINESEKTOREN
Råstofindvinding vurderes at have et betydeligt potentiale. Råstofforekomsterne
ligger spredt omkring i landet, og de ligger i mange tilfælde i lang afstand fra
bosteder, hvilket vanskeliggør tiltrækningen af lokal arbejdskraft til de konkrete
projekter.
Udfordringer for industrien, og dermed lokalsamfundenes gevinst heraf, kan bl.a.
opsummeres til:
Miljømæssige hensyn.
Udfordringer med at bemande med lokal arbejdskraft.
Lang afstand til bosteder.
Relativt
kortere årrække med økonomisk aktivitet.
Begrænses af de naturgivne forhold (ligesom fiskeriet).
Alt imens råstofindustrien er et potentiale for det grønlandske samfund, anses det
at have en mindre rolle at spille direkte i forhold til bosætningen. Industrien kan
bidrage til at udvikle kompetencer og opretholde en række af jobs og funktioner i
bosteder uden stedlig tilknytning til en mineaktivitet (fx administrative funktio-
ner), ligesom der kan være en positiv effekt af at dele af arbejdsstyrken kan op-
retholde deres livsgrundlag på et givent bosted uden at deres indtægt er stedligt
bundet til samme, forudsat at man kan agere mobilt.
4.5 F
ANGSTERHVERVET
Der er kun begrænsede forventninger til fangsterhvervet, der ikke udgør noget
reelt eller fuldt livsgrundlag for bygderne. Det må snarere betragtes som en mulig
bi-indkomstmulighed, som kan supplere indtjeningen, hvor det fx ikke er muligt
at opretholde en tilfredsstillende indkomst i fiskeriet (80 % af fiskerne i det inden-
skærs hellefiskeri kan ikke forsørge deres familier alene ved fiskeri). Fangster-
hvervet har oplevet en reel tilbagegang. Fangst opleves dog at have en positiv
effekt for den enkelte, og indgår derfor som en vigtig faktor i vurderingen af po-
tentialet for et bosted.
17
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0018.png
4.6 G
RUNDLAGET FOR INDTJENING
For samfundet som helhed er det vigtigt at have et godt og gerne stabilt grundlag
for indtjening af valuta, men for det enkelte bosted er det antallet af jobs og
indkomsten derfra, der er vigtigt, og det er ikke så afgørende, om der er tale om
jobs i eksporterende eller i mere lokale erhverv. Beskæftigelsen i administratio-
nen, byggeri eller andre lokale og afledte erhverv kan ofte være mere stabile og
derfor attraktive for bostedet.
4.7 S
ÅRBARHEDEN I FORHOLDET MELLEM BOSÆTNING OG ERHVERVS-
GRUNDLAG
Som øsamfund bestående af en række bosteder uden indbyrdes daglige pend-
lingsmuligheder, er man i byer og bygder i Grønland langt mere end i andre sam-
fund afhængige af
de naturgivne forhold
som fx de lokale fiskemuligheder, mulig-
heder for at tiltrække turister, og af
politiske og andre eksterne forhold,
som fx
beslutninger om etablering af havne, indhandlingsmuligheder og infrastruktur
samt placering af offentlige arbejdspladser mm. Det betyder også, at bosteder
med et snævert defineret erhvervsgrundlag, hvor man fx er helt afhængige af
fiskeriet, er meget sårbare overfor ændringer heri.
Det enkelte bosteds placering i forhold til erhvervsmulighederne for fiskeri, fangst,
turisme og råstofudvinding er derfor en afgørende faktor for udviklingen af erhverv
og bosætning i bostedet. Erhvervsmulighederne kan imidlertid ændres over tid,
og sammen med den teknologiske udvikling indenfor de respektive områder kan
der opstå en dynamik i samfundets regionale og geografiske udvikling.
Mange bosteder har et snævert erhvervsgrundlag med stor afhængig-
hed af et enkelt erhverv, som de dermed er sårbare overfor ændrin-
ger i.
18
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0019.png
5
Samfundsøkonomiske effekter
5.1 F
AKTORER FOR DET FAKTISKE OG IDEELLE BOSÆTNINGSMØNSTER
Når en evt. gevinst for samfundet ved en ændret bosætning skal vurderes, skal
både indkomsteffekter og øvrige samfundsøkonomiske påvirkninger tages i be-
tragtning:
Ved ændringer i bosætningsmønsteret forventes forøgelser i indtje-
ningsgrundlaget for den enkelte.
Derudover kan der også være samfundsøkonomiske omkostninger el-
ler besparelser gennem ændrede leveomkostninger ved flytning fra
et mindre bosted til et større bosted.
Flere faktorer spiller altså sammen, når det ideelle bosætningsmønster skal vur-
deres og det er vigtigt at holde for øje, at der både kan være et privatøkonomisk
såvel som et samfundsøkonomisk ideelt bosætningsmønster. Der skelnes mellem
de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske leveomkostninger:
Indkomstmulig-
heder og vel-
færdsydelser
Samfundsøkono-
miske leveom-
kostninger
Privatøkonomiske
leveomkostninger
Det privatøkonomisk,
ideelle bosætnings-
mønster
Samfundsøkonomisk
ideelle bosætnings-
mønster
Figur 10: Faktorer for det faktiske og det ideelle bosætningsmønster
5.1.1 Privatøkonomiske leveomkostninger
De omkostninger, borgerne oplever, påvirker incitamentet til at bosætte sig og er
derfor afgørende for det resulterende bosætningsmønster. Det er de privatøkono-
miske leveomkostninger, sammen med den opfattede værdi af velfærdsydelser i
et bosted og de lokale indtjeningsmuligheder, der er afgørende for et bosteds
tiltrækningskraft i forhold til borgerne og dermed borgernes vurdering af det ide-
elle bosætningsmønster.
19
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
5.1.2 Samfundsøkonomiske omkostninger
Med samfundsøkonomiske omkostninger menes de samlede omkostninger for alle
parter i samfundet, dvs. for såvel Selvstyre, kommuner, Staten, virksomheder
som borgerne, samt eventuelle negative kvalitative effekter. De omfatter dermed
også de lokale indbyggeres leveomkostninger.
Det er de samfundsøkonomiske omkostninger og indtjeningsmuligheder, der sam-
men med værdien af velfærdsydelserne er afgørende for, hvilket bosætningsmøn-
ster, der kan betragtes som samfundsøkonomisk fordelagtigt
5.2 S
AMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER
Leveomkostningerne
i et bosted kan opgøres som de faktiske leveomkostnin-
ger, der bæres af den enkelte borger, eller som samfundsøkonomiske omkostnin-
ger, dvs. de samlede omkostninger for Selvstyre, kommuner, borgere og virksom-
heder ved at opretholde en given bosætning.
Det er de
samfundsøkonomiske omkostninger,
der må indgå i en overordnet,
vurdering af bosætningsmønstret.
Forskellen på samfundsøkonomiske og faktiske, totale leveomkostninger er de
subsidier (offentlige tilskud) og evt. afgifter, der pålægges forbrug af varer og
tjenester. Ensprissystemet er et eksempel herpå, hvor nogle borgere subsidieres
i deres forbrug mens andre pålægges en skat eller en merpris gennem krydssub-
sidiering. Både faktiske og samfundsøkonomiske leveomkostninger skal forstås
bredt som alle kvantitative og kvalitative omkostninger og fordele, som skyldes
den givne bosætning.
5.3 I
NCITAMENT TIL ÆNDRET BOSÆTNING
Mens de faktiske leveomkostninger sammen med indtjeningsmulighederne påvir-
ker borgernes incitament til at bosætte sig og dermed er af betydning for det
faktiske bosætningsmønster, er det de samfundsøkonomiske leveomkostninger og
indtjeningsmuligheder, der er afgørende for, hvilket bosætningsmønster, der er
samfundsøkonomisk, ideelt for samfundet.
Afhængigt af forholdene i de berørte bosteder kan valget af bosted medføre bety-
delige positive eller negative samfundsøkonomiske effekter vedrørende:
Bolig
Transport
Forsyningsvirksomhed
Sundhedsfaciliteter
Undervisningsforhold
Bosteder, der er karakteriseret af høje leveomkostninger og en lav velfærd i
form af skoler og sundhed
må forventes
at have sværere ved at tiltrække og
holde på indbyggerne end bosteder med lavere leveomkostninger og et bedre
udbud af velfærdsydelser.
20
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0021.png
5.4 A
FVEJNING AF EFFEKT VED ÆNDRET BOSÆTNING
De største direkte omkostninger ved en gradvis flytning fra bygderne er tabet af
de værdier, der ligger i boliger og bygninger her.
De direkte økonomiske effekter af en gradvis fraflytning har
derudover
et begræn-
set omfang, både for samfundet og for den enkelte borger. Netto-effekten er, når
der ses bort fra de subjektive velfærdseffekter, klart negativ. De subjektive vel-
færdsgevinster i form af forbedret sundhed, undervisning, vareudbud og trans-
portmuligheder vurderes dog at have en betydelig positiv samfundsøkonomisk
værdi, og sammen med indkomsteffekten kan der således i mange tilfælde for-
ventes en positiv samfundsøkonomisk gevinst ved en mere koncentreret bosæt-
ning i de større byer.
Andelen af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, samt beskæftigelsesraten
og lønniveauet i fraflytningsbostedet og i tilflytningsbostedet er således alle af
betydning for, om indkomsteffekten ved flytninger fra bostedet kan forventes at
være positiv. Det er dog de langsigtede erhvervsmuligheder de to steder der er
afgørende for de forventelige beskæftigelses- og indkomstmuligheder.
Det er lagt til grund at erhvervspotentialet og et bosteds potentielle indkomst-
muligheder forventes at påvirke bosætningen gennem de beskæftigelses- og
indkomstmuligheder, de åbner op for. Gode beskæftigelses- og indkomstmulig-
heder bidrager således til et bosteds attraktivitet, men også andre forhold spiller
ind herpå, fx leveomkostninger. I det omfang dette er korrekt, vil borgerne over
tid fortsat søge mod bosteder med lave leveomkostninger, gode velfærdsydelser,
stærke indkomstmuligheder m.v.
Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er resultatet af en sådan adfærd dog
ikke nødvendigvis ønskelig:
Der kan være forskel på de privatøkonomiske leveomkostninger,
borgerne oplever og de samlede samfundsøkonomiske omkostnin-
ger, fx hvis der er en høj grad af krydssubsidiering eller tilskud.
Hvis de lavere leveomkostninger skyldes offentlige tilskud eller krydssubsidiering
mellem grupper af borgere, kan resultatet af det resulterende bosætningsmønster
være forøgede samfundsøkonomiske omkostninger. Det sker fx hvor energipri-
serne gennem krydssubsidiering holdes på et niveau, der i nogle bosteder er langt
under omkostningerne ved at frembringe energien, mens der andre steder opkræ-
ves priser, der langt overskrider de faktiske omkostninger.
21
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0022.png
6 S
AMFUNDSØKONOMISK EFFEKT AF EN FORTSAT UR-
BANISERING
Med en fortsat urbanisering vil der ske en gradvis fraflytning fra mindre bosteder,
mens større bosteder oplever vækst i antal indbyggere.
I det bosted, der flyttes fra, kan der typisk være sparede variable omkostninger
til fx energiforbrug, hvilket helt eller delvist kan blive modsvaret af øgede omkost-
ninger i tilflytningsbyen. Mange faste kapacitetsomkostninger vil derimod forblive
uændrede i fraflytningsbostedet og vil måske kun på meget langt sigt kunne spa-
res, hvis bostedet evt. helt affolkes. En sådan besparelse står dog overfor de for-
øgede kapacitetsomkostninger, der må afholdes i modtagerbyen, umiddelbart el-
ler på længere sigt, afhængig af den eksisterende kapacitetsudnyttelsesgrad.
6.1 B
OLIGSEKTOREN
De samfundsøkonomiske omkostninger på boligområdet der er forbundet med
flytning fra mindre bosteder til større bosteder, kan opgøres til:
Omkostningerne ved rydning af bygninger
Værdiforringelse af såvel fraflyttede bygninger som nabobygninger, der på-
virkes heraf
Omkostninger til kompenserende nybyggeri i tilflytningsbostedet
De samfundsøkonomiske omkostninger ved flytning fra et mindre bosted til et
større bosted kan derfor som minimum opgøres som udgifterne til opførelse af en
ny bolig pr. familie, der flytter.
6.2 T
RANSPORTINFRASTRUKTUR
En fraflytning fra et bosted medfører ikke umiddelbart omkostninger eller bespa-
relser vedrørende transportinfrastruktur i bostedet (fx havn, mole, helikopterfly-
veplads m.v.), men teoretisk set vil det på sigt medføre et behov for en udvidelse
af den tilsvarende infrastruktur i det bosted, der flyttes til.
Hvis et bosted helt affolkes, vil det imidlertid direkte medføre offentlige udgifter,
nemlig på den ene side til nedlæggelse af havne anlæg og anden overflødiggjort
infrastruktur, men på den anden side vil det også føre til driftsbesparelser.
6.3 P
ERSONTRANSPORT
,
GODSTRANSPORT OG VARE FORSYNING
I store dele af Grønland er gods- og persontransporten subsidieret, dvs. fragt-
kunden/passageren betaler kun en %-del af hvad en transport på skib, fly eller
helikopter rent faktisk koster, mens resten dækkes af tilskud elle krydssubsidie-
ring.
En reduktion af befolkningen i et mindre bosted må antages at reducere omfanget
af transport til og fra bygden, men hvis antallet af afgange med båd, fly eller
22
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
helikopter på trods af den mindre belægning forbliver uændret, vil de samfunds-
økonomiske omkostninger eller CO
2
udledningerne fra transport være begræn-
sede, og måske endda negative, fordi der forsvinder indtægter som følge af min-
dre efterspørgsel. Derudover kan der måske i nogle tilfælde være en modsat effekt
i det bosted, der flyttes til, som følge af øgede subsidier til at opretholde trans-
porten.
Hvis et bosted helt fraflyttes, vil en justering af hele transportmønstret på stedet
ofte kunne medføre besparelser, hvilket dog i sidst ende vil afhænge af hvilke
kapitalomkostninger, der er bundet op på serviceringen af det samlede distrikt (fx
servicerer en båd/helikopter alle bygder i distriktet). Det enkelte bosteds nedluk-
ning vil derfor isoleret set ikke nødvendigvis medføre besparelser.
6.4 E
LEKTRICITET
Ved en reduktion af befolkningen i mindre bosteder spares de variable omkostnin-
ger til elforsyningen, hvilket dog bliver modvejet af øgede variable omkostninger
i tilflytningsbostedet. På kort sigt spares derfor samfundsøkonomiske omkostnin-
ger, når en borger flytter fra et bosted med oliebaseret elektricitetsforsyning til et
bosted med vandkraft baseret el, og samtidigt reduceres CO
2
-udledningerne.
På længere sigt påvirkes de samfundsøkonomiske effekter også af kapacitetsom-
kostningerne. Kapacitetsomkostningerne kan være betydeligt større ved vand-
kraftværker end ved oliebaserede kraftværker, mens der kan være ganske bety-
delige stordriftsfordele ved større værker, hvad end det drejer sig om vandkraft
eller oliebaserede værker.
Kapacitetsomkostningerne kommer typisk i form af investeringer i store spring,
og vil således ikke nødvendigvis straks påvirkes af selv en betydelig til- eller fra-
flytning.
6.5 V
ANDFORSYNING OG KLOAKERING
Ved flytning fra et mindre bosted til et større bosted vil vandforsyningsomkostnin-
gerne således typisk mindskes, men det vil også kunne indebære en flytning fra
en bolig uden indlagt vand til en bolig med vandforsyning. Det vil i givet fald
medføre et større vandforbrug hvilket kan begrænse omkostningsdifferencen en
smule samt en positiv velfærdsgevinst for borgerne.
Da der ikke er nogen rørlagt kloakering i mange bygder, vil der kunne ske en
mindre omkostningsforøgelse for såvel borgeren, der flytter til en by med et bedre
serviceniveau, som for det offentlige i tilflytningsbyen. Samtidigt vil der ske en
serviceforbedring for den familie, der flytter til en større by, hvilket også udgør en
positiv samfundsøkonomisk effekt.
6.6 S
UNDHEDSVÆSEN
Det kan ikke afgøres, om størrelsen af omkostningerne ved sundhedsydelser pr.
indbygger i bygderne er større eller mindre end omkostningerne pr. indbygger i
23
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0024.png
de større byer. Det kan dog konkluderes, at der er en væsentlig velfærdsgevinst
ved en øget befolkningskoncentration, som kan opgøres som værdien af den
øgede service, der opleves af borgere, når de flytter fra lavt til højere serviceni-
veau. Den forøgede service omfatter bl.a. en lettere adgang til sundhedssystemet
og til dettes specialistviden og ekspertise.
6.7 S
KOLEVÆSEN
Serviceniveauet i skolevæsenet antages generelt at være en del lavere i de små
bosteder end andre steder, hvilket skyldes de væsentligt mindre enheder (klas-
sekvotienten i byerne er 14,0, mens den i bygder er 6,4) og problemerne med at
tiltrække uddannede undervisere til de små bosteder.
120
100
80
60
40
20
0
Avannaata
Kujalleq
Qeqertalik
Qeqqata
Sermersooq
Hele landet
Ubesatte lærerstill. pct af norm.
Omk. 1000 kr./elev/år
Andel af skoler med under 30 elever
Figur 11: Folkeskolens omkostninger fordelt pr. kommune (kilde: Departementet for Uddannelse,
Kultur, Idræt og Kirke (2020))
Ved fraflytning af børnefamilier fra mindre bosteder til større bosteder flyttes ele-
ver måske fra skoler med relativt høje omkostninger til en skole, som typisk er
billigere pr. elev. Dette medfører dog ikke nødvendigvis lavere samlede udgifter.
Skolen i fraflytningsbostedet vil normalt fortsætte med lidt færre børn pr. klasse,
hvorved dens omkostninger vil forblive stort set uændrede, mens skolen i tilflyt-
ningsbostedet, i hvert fald i nogle tilfælde, må forøge antallet af klasser som følge
af tilflytningen. Nettoresultatet må derfor forventes at være uændrede eller måske
let forøgede skoleudgifter.
6.8 T
ELEKOMMUNIKATION OG POST
Effekten på telekommunikation og post er kun i begrænset omfang vurderet. I
takt med en fraflytning vil der være et mindre forbrug af telekommunikation og
kun i de tilfælde, hvor kapacitetsomkostninger for et område kan spares, vil der
være en positiv effekt.
24
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0025.png
For den enkelte må det formodes at flytning fra et bosted med lav internetha-
stighed til et bosted med højere hastighed vil være at anse som en positiv ef-
fekt.
6.9 D
ELKONKLUSION FORTSAT URBANISERING
Det er kombinationen af indkomst- og omkostningseffekterne, der er afgørende
for, om det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at øge befolkningskoncentratio-
nen i de større byer.
Det kan konkluderes, at de direkte økonomiske effekter for samfundet og for den
enkelte borger af en øget befolkningskoncentration har et begrænset omfang,
som nok i mange tilfælde er negativt.
De subjektive velfærdsgevinster i form af forbedret sundhed, undervisning, va-
reudbud og transportmuligheder vurderes dog i nogle tilfælde at kunne have en
betydelig positiv samfundsøkonomisk værdi, hvorved den samlede samfundsøko-
nomiske nettoeffekt af en gradvis udflytning fra mindre bosteder kan antages at
være positiv. Dertil kommer, at forbedringer i velfærd og levestandard ved en
flytning til et bosted med bedre muligheder er at anse som positivt for den en-
kelte.
Over de seneste år har bosætnin-
gen, på trods af subsidier og ens-
prispolitik, bevæget sig i retning af
byer med gode beskæftigelses- og
uddannelsesmuligheder
og
med
gode indkøbs-, sundheds- og under-
visningsfaciliteter.
25
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0026.png
7 S
AMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED EN ØGET GRADVIS FLYTNING FRA MIN-
DRE BOSTEDER TIL STØRRE BOSTEDER
Samfundsøkonomiske effekter ved:
Yderligere samfundsøkonomiske effekter ved:
Gradvis fraflytning
Sektorområde
Bolig og bygninger
Transportinfrastruktur
Person og godstransport
Vare forsyning
Elektricitet
Vand og kloak
Telefoni/post
Sundhed
Skolevæsen
Forsyning og of-
fentlig økonomi
Privatøkonomi
Velfærdseffekter
Nedlukning
Forsyning og of-
fentlig økonomi
Privatøkonomi
Velfærdseffekter
Figur 12: Samfundsøkonomiske effekter ved en gradvis fraflytning fra mindre bosteder til større bosteder samt på sigt nedlukning af bosteder
Klare positive effekter
Begrænsede eller ingen effekter
Forskellige effekter
Klare negative effekter
26
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0027.png
8 S
CENARIER FOR FREMTIDEN
8.1 F
ORUDSÆTNINGER FOR UDVIKLINGS
-
OG BOSÆTNINGSPOLITIK
Tre scenarier for fremtidens udvikling og bosætning er beskrevet i analysen:
1. En udviklingspolitik som hidtil (status quo)
2. Koncentration i større byer
3. Styrkelse af bosteder i forhold til deres erhvervspotentialer
De tre scenarier er vurderet under forskellige økonomiske scenarier for Grønland,
som udviklings- og bosætningspolitikkerne skal agere indenfor rammerne af:
A. Fortsat økonomisk fremgang med vækst
B. Lav vækst eller tilbagegang med stagnation
8.2 S
CENARIE
1:
EN UDVIKLINGSPOLITIK SOM HIDTIL
Den eksisterende udviklingspolitik kan i punktform defineres som:
Spredte investeringer efter behov og ligelighed (solidarisk tilgang)
Fortsat økonomisk og befolkningsmæssig koncentration i Nuuk
Uændrede incitamentsstrukturer (subsidier og ensprispolitik)
Ingen geografisk satsning baseret på udvikling i udvalgte byer/regioner
Et resultat vil bl.a. være at en stigende andel af Grønlands befolkning efterhånden
vil bo i Nuuk, og at bosætningen udenfor hovedstaden fortsat vil være afhængig
af økonomiske tilskud i form af bl.a. krydssubsidieringer og tilskud. I Nuuk vil der
være et fortsat behov for investering i renovering og nybyggeri af boligmassen.
A. Fortsat økonomisk fremgang
1. En begrænsning af de økonomiske vækstmulighe-
der til skade for landets økonomi, dvs. med fortsat
moderat vækst.
2. Samfundsøkonomiske tab pga. en ikke-optimal al-
lokering af offentlige investeringer.
3. Arbejdsmarkedets ubalancer vil blive forstærket.
4. Indkomstuligheden i samfundet vil som hidtil have
en aftagende tendens.
5. Bosætningsmønstret må forventes at udvikle sig
som hidtil med en øget koncentration i Nuuk.
6. Mange bygder står i risiko for at blive affolket.
B. Lav vækst og stagnation
1. En væsentlig begrænsning af de økonomiske mu-
ligheder til skade for landets økonomi og vækst.
2. Samfundsøkonomiske tab pga. en ikke-optimal al-
lokering af de begrænsede offentlige investeringer.
3. Arbejdsmarkedets ubalancer vil blive forstærket.
4. Indkomstuligheden i samfundet forøges.
5. Bosætningsmønstret vil udvikle sig som hidtil men
med tendens til fastfrysning.
6. Mange bygder står i risiko for at blive affolket.
Tabel 2: Scenarie 1 - status quo - under henholdsvis økonomisk vækst og lavvækst/stagnation
27
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0028.png
Analysen har fremskrevet
4
befolkningsudviklingen i Grønland ved en uændret
bosætningspolitik, hvor der har manglet en målrettet erhvervspolitik, der har
kunnet skabe arbejdspladser, der hvor man har ønsket bosætning:
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2000
2020
2040
Nuuk
Byer
2060
Bygder
2080
2100
Figur 13: Mulig befolkningsudvikling ved en uændret bosætningspolitik (baseret på Grønlands Sta-
tistik BEDSTC)
Hvis målet er en fastholdelse af den nuværende bosætningsstruktur, vil det
kræve en langt større erhvervspolitisk indsats med den hensigt at skabe jobs i
landets forskellige bosteder, svarende til den befolkning, der allerede bor der.
Det vil være en dyr løsning, da det dels vil være dyrt at tiltrække private inve-
steringer eller etablere offentlige arbejdspladser og dels indebære store sam-
fundsøkonomiske omkostninger at skabe en erhvervsstruktur uafhængigt af bo-
stedernes styrker og svagheder. Hertil kommer, at det sandsynligvis også vil
være nødvendigt at tilbyde et højere serviceniveau vedr. sundhed, uddannelse
og forsyning hvis man vil fastholde den eksisterende befolkningsstruktur.
8.3 S
CENARIE
2:
KONCENTRATION I FLERE STØRRE BYER
I scenarie 2 føres en politik, der forsøger at begrænse koncentrationen af befolk-
ningen i Nuuk og skabe flere stærke byer andre steder i landet. Dette kan frem-
mes igennem en aktiv erhvervspolitik, der arbejder for at øge beskæftigelsen i
de større byer evt. suppleret af økonomiske incitamenter. Udviklingen vil kræve
en mere spredt allokering af offentlige investeringer i boliger og infrastruktur i
en periode med vækst i de større byer, og den vil samtidig lede frem til en situa-
tion, hvor der i højere grad vil kunne høstes stordriftsfordele i mange sektorer
og samfundsfunktioner.
4
Fremskrivningen skal ikke læses som en prognose, men alene som et beregningseksempel
28
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0029.png
Befolkningen er ”fordelt” i landet og indsatsen målrettes byer med over
1.000 indbyggere
Begrænser den primære koncentration i Nuuk
Identificerer lokale offentlige infrastruktur- og boliginvesteringer i de valgte
byer
Aktiv erhvervspolitik
Justering af de nuværende incitamentsstrukturer, så der fortsat er incita-
ment til at bo decentralt, men samtidig sker en delvis udligning af enspris-
systemet.
Udvikling baseret på bostedernes reelle vækstpotentialer
Mulig investering i boliger og infrastruktur i områder, hvor en øget bosæt-
ning ikke giver gunstig samfundsøkonomisk effekt
En satsning på udvikling i de største byer uden hensyntagen til deres reelle vækst-
potentialer og relative styrker i forhold til mindre byer kan være en risikabel of-
fentlig strategi, bl.a. som følge af behovet for offentlige investeringer uden at der
nødvendigvis er en optimal samfundsøkonomisk effekt, ligesom der ikke nødven-
digvis er en naturlig kobling til et erhvervspotentiale (fx naturressourcer) i de
større byer, der indgår i scenariet.
A. Fortsat økonomisk fremgang
1. De gode økonomiske vækstmuligheder vil fremme
den økonomiske vækst.
2. Samfundsøkonomiske gevinster pga. en mere-op-
timal allokering af offentlige investeringer.
3. Arbejdsmarkedets ubalancer kan blive begrænset i
det omfang, det lykkes at få et match i udviklingen
af bosætning og beskæftigelsesmuligheder i de ud-
valgte byer.
4. I givet fald vil også indkomstuligheden i samfundet
mindskes.
5. Bosætningsmønstret påvirkes med et øget befolk-
ningstal i flere af de større byer.
6. Mange bygder står i forøget risiko for at blive affol-
ket.
B. Lav vækst og stagnation
1. De forringede vækstmuligheder vil begrænse den
økonomiske vækst.
2. Med en mere optimal allokering af de begrænsede
offentlige investeringer kan der til gengæld forven-
tes en samfundsøkonomisk gevinst, om end af be-
grænset størrelse.
3. Fortsat ubalancer på arbejdsmarkedet, hvis ikke
der er kræfter til at fremme erhvervsudviklingen
mærkbart i de udvalgte byer.
4. Indkomstuligheden i samfundet må i bedste fald
forventes at være uændrede.
5. Bosætningsmønstret vil have tendens til fastfrys-
ning, men befolkningstallet forøges måske margi-
nalt i flere af de større byer.
6. Mange bygder står i uændret risiko for at blive af-
folket.
Tabel 3: Scenarie 2 - udvikling af flere bosteder med over 1.000 indbyggere
8.4 S
CENARIE
3:
STYRKELSE AF BOSTEDER I FORHOLD TIL DERES ER-
HVERVSPOTENTIALER
Scenarie 3 arbejder for at udvikle bosteder, hvor der er basis for det i form af
bæredygtige erhvervsmuligheder, som kan sikre beskæftigelse og levegrundlag
for en voksende befolkning. Erhvervspotentialet kan ligge inden for fiskeri, tu-
risme, udvinding af råstoffer eller energi. Denne tilgang vil kræve udvikling af og
en bred opbakning til overordnede og koordinerede udviklingsplaner for de enkelte
erhverv, som udpeger vækstmuligheder og samtidigt fastlægger de regulerings-
mæssige og øvrige rammer herfor.
29
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0030.png
Fokus på bosteder med reelt erhvervspotentiale – enten naturgivet eller
etableret igennem planlægning og politiske tiltag.
Identificerer potentialer gennem analyse og planlægning.
Baserer sig på bæredygtighed, særligt social, økonomisk og biologisk.
Knytter sig til en flerstrenget erhvervspolitik; fiskeri, turisme, råstoffer,
energi m.v.
De erhvervsstærke bosteder tiltrækker folk og koncentrerer bosætningen,
men baseret på et erhvervspotentiale.
En tilpasning af incitamentsstrukturen vil være en nødvendighed.
Skaber balance i livsgrundlaget i forskellige dele af landet.
Bidrager positivt til landets økonomiske vækst.
A. Fortsat økonomisk fremgang
1. De gode økonomiske vækstmuligheder og den
målrettede erhvervspolitik vil fremme den økono-
miske vækst.
2. Der opnås samfundsøkonomiske gevinster som
følge af en langt mere-optimal allokering af offent-
lige investeringer.
3. Arbejdsmarkedets ubalancer begrænses.
4. Indkomstuligheden i samfundet mindskes.
5. Bosætningsmønstret påvirkes i retning af flere bo-
siddende i områder, hvor der vurderes at være et
livsgrundlag.
6. Mange bygder står fortsat i risiko for at blive affol-
ket, men bygder kan også udpeges som vækstom-
råder og dermed se frem til en positiv udvikling.
B. Lav vækst og stagnation
1. De forringede vækstmuligheder vil begrænse den
økonomiske vækst, som dog på den anden side
fremmes af satsningen på bosteder med vækstpo-
tentialer.
2. Med en mere optimal allokering af de begrænsede
offentlige investeringer kan der forventes en sam-
fundsøkonomisk gevinst, om end af begrænset
størrelse.
3. Fortsat ubalancer på arbejdsmarkedet, hvis ikke
der er kræfter til at fremme erhvervsudviklingen
mærkbart i de udvalgte byer.
4. Indkomstuligheden i samfundet må forventes at
være uændrede.
5. Bosætningsmønstret påvirkes kun marginalt i ret-
ning af flere bosiddende i områder, hvor der vur-
deres at være et livsgrundlag.
6. Mange bygder står i uændret risiko for at blive af-
folket, mens andre evt. kan få mulighed for at
vækste.
Tabel 4: Scenarie 3 - styrkelse af bosteder med vækstpotentiale indenfor flere industrier
Prioriteringen af udviklingsbostederne skal også inddrage en vurdering af de
samfundsøkonomiske omkostninger vedr. transport og infrastruktur, energifor-
syning og anden forsyningsvirksomhed, hvilket kan have betydning for konkur-
renceevne, leveomkostninger og CO
2
udledningen.
Succes med scenariet vil bl.a. kræve:
Klare rammer for fiskeriet over en årrække baseret på den
eksisterende viden om ressourcegrundlaget.
En bindende planlægning af udbygningssteder indenfor tu-
risme.
En prognose for råstofudvindingen på grundlag af de kendte
muligheder og investorers interesse herfor.
30
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0031.png
8.5 V
URDERING AF SCENARIERNE
8.5.1 Delkonklusion for scenarierne
Analysen har ikke haft til formål at konkludere endeligt på, hvilken politik, der er
bedst for Grønland. Ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er der dog meget,
der taler for at fremme udviklingen i de områder, hvor følgende faktorer gør sig
gældende:
De største erhvervspotentialer identificeres.
Hvor de samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning og transport
m.m. er lavest.
8.5.2 Øvrige betragtninger
Andre betragtninger, end de rent samfundsøkonomiske, bør gøres når det politisk
vurderes, hvilken udviklings- og bosætningspolitik, der skal følges. En optimal ud-
vikling vil
også
afhænge af, hvilket bosætningsmønster, og hvilken grad af befolk-
ningskoncentration, man af andre grunde måtte ønske:
De udefrakommende økonomiske scenarier (høj/lav vækst, stagnation eller
tilbagegang)
Befolkningens adfærd i relation til bosætning
Befolkningens reaktion på beskæftigelses- og bosætningsmulighederne og
på de tilbudte subsidieringer.
8.5.3 Overvejelser ved scenarierne under økonomisk vækst
Under økonomisk vækst scenarierne vil en uændret politik føre til fortsat vækst i
Nuuk, hvilket må antages at kræve store investeringer i infrastruktur og boliger
for at begrænse større struktur ubalancer på arbejdsmarkedet. En satsning på de
største byer kan også blive en dyr løsning, medmindre det lykkes at identificere
tilhørende bæredygtige vækstpotentialer i disse byer.
En styrkelse af bosteder, der vurderes at have de bedste bæredygtige erhvervs-
og beskæftigelsespotentialer, og tiltrækning af bosætningen hertil med attraktive
bolig-, uddannelses- og sundhedsforhold vil i højere grad end de andre politikker
kunne give et betydeligt, positivt bidrag til samfundets økonomiske vækst. Det vil
samtidigt bidrage til en bosætning, der er i bedre balance med livsgrundlaget i
forskellige dele af Grønland. Det vil være i god harmoni med den tradition, der i
tidligere generationer har været, hvor man bosætter sig der, hvor der er fangst-
muligheder. Det forudsætter dog, at man er i stand til at forudse, hvor de lang-
sigtede, bæredygtige erhvervsmuligheder ligger.
8.5.4 Overvejelser ved scenarierne om økonomisk stagnation/tilbage-
gang
Under tilbagegangsscenarierne er forskellene mellem de tre politikker mere be-
grænset, fordi der her ikke vil være et økonomisk råderum til at gøre den nødven-
dige indsats for den valgte udviklingsretning. Ved uændret politik og ved koncen-
tration i større byer forudses en fastlåsning af bosætningsmønstret, da der ikke
31
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0032.png
er jobs at flytte efter og ikke ressourcer til en tilstrækkelig indsats for at fremme
erhvervsudvikling og bosætning.
Situationen vil også her, fra et samfundsøkonomisk perspektiv, være bedre under
den tredje bosætningspolitik, hvor der satses på at bygge på lokale erhvervspo-
tentialer. Dette kræver ikke nødvendigvis store erhvervspolitiske investeringer,
men kan i nogle byer være godt hjulpet på vej af de offentlige investeringer.
8.6 F
REMSKRIVNING AF ARBEJDSSTYRKEN
Frem mod 2050 kan der med en stabilisering af børnenes andel af befolkningen
og en forøget andel af ældre forventes et fald i arbejdsstyrken i Grønland. Ar-
bejdsstyrkens relative størrelse og beskæftigelsen er generelt væsentligt højere i
bosteder med høje gennemsnitlige indkomster. Der ligger bl.a. fortsat et potenti-
ale i en forøgelse af kvinders deltagelse i arbejdsstyrken i lav- og mellemindkomst-
bosteder:
Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken (kilde: Økonomisk Råd (2021))
32
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0033.png
9 K
ONKLUSION OG SAMMENFATNING
44 % af Grønlands befolkning bor i såkaldte højindkomstbosteder, mens 50 %
bor i mellemindkomstbosteder og 6 % bor i lavindkomstbosteder, der alle er
bygder. 12,5 % af landets befolkning bor i bygder. Bygderne har historisk været
afhængige af adgangen til naturressourcer, og jobs har været bundet op på fi-
skeriets stedlige tilknytning til landanlæg. Men den teknologiske udvikling har, i
lighed med udviklingen i resten af verden, gjort landets primære erhverv uaf-
hængigt af bostederne. Dermed er erhvervsgrundlaget i flere grønlandske boste-
der forsvundet.
Som følge af en manglende aktiv erhvervspolitik og af en incitamentsstruktur,
der opretholder mange mindre bosteder (hvilket også delvist er historisk begrun-
det), har der ikke været en målrettet udviklings- og bosætningspolitik. Dette
har, sammen med den øgede effektivitet i fiskeindustrien, medvirket til en tilta-
gende urbanisering, der bl.a. har medført at en tredjedel af landets befolkning i
dag bor i Nuuk. En fremskrivning af den nuværende politik kan medføre at der i
2100 vil bo to tredjedele af landets befolkning i hovedstaden.
Uddannelsesniveauet er generelt højere i højindkomstbostederne, mens ledighe-
den er højest i lavindkomstbosteder og i mellemindkomstbosteder, men der er
ikke overalt nogen entydig tendens til, at
andelen
af ledige er højere eller lavere
i bygder end i de byer, de ligger i nærheden af.
Både privatøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter, såvel som leveforhold
og sociale forhold skal tages i betragtning, når der vælges en bosætningspolitik.
Men, man skal være opmærksom på, at der kan være forskel på de privatøkono-
miske leveomkostninger, borgerne oplever og de samlede samfundsøkonomiske
omkostninger, som følge af en høj grad af krydssubsidiering og tilskud. Dermed
kan en given bosætning for den enkelte fremstå mere attraktiv, men vil i praksis
være mindre økonomisk bæredygtig, fordi den er afhængige af offentlig økono-
misk udligning eller direkte tilskud. Der kan være velfærdsgevinster for den en-
kelte ved at ændre bosætning, og denne kan være svær at kapitalisere, men ef-
fekten af bedre uddannelsesmuligheder, bedre sundhedsydelser, gode jobtilbud
m.v. er faktorer, som vægter for den enkelte. Samme niveau af velfærdsydelser
kan i dag ikke opretholdes på tværs af alle bosteder i landet.
Analysen giver ikke en endelig konklusion på den optimale bosætning, men ar-
gumenterer for vigtigheden af at der føres en politik, der i tiltagende grad arbej-
der med prioritering af samfundets ressourcer og investeringer, baseret på er-
hvervspotentiale, og et fokus på hvor omkostningerne til at opretholde en værdi-
fuld bosætning af lavest, fx omkostningerne til sundhedsvæsen, transport m.v.
33
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0034.png
BILAG 1: L
ITTERATURLISTE
Avannaata Kommunia (2018).
Kommuneplan 2018-30.
Copenhagen Economics (2012) Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst
Departement for Erhverv og Arbejdsmarked: Beskæftigelsesstrategi 2020-23
Departement for Erhverv: Grønlands Nationale Turismestrategi 2021-23
Department for Finanser (2020) Politisk Økonomisk Beretning 2020
Departementet for Sundhed (2015). Katalog over sundhedsfaglige ydelser i
Regionerne.
Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke (2020). Besvarelse af §
37 spørgsmål nr. 059/2020 – vedrørende folkeskolen.
Department for Finanser (2020) Politisk Økonomisk Beretning 2020
Finansdepartementet (2016). Den nødvendige prioritering. Landsplanredegø-
relse 2016. Grønlands Selvstyre, Finansdepartementet, Afdelingen for Lands-
planlægning
Fiskerikommissionen (2021). Fiskerikommissionens Betænkning – Juli 2021.
Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri og Fangst
GA: Diverse undersøgelser af manglen på arbejdskraft
GA: Fiskeriets økonomiske fodaftryk
Grønlands Mineralstrategi 2020-24
Grønlands Økonomiske Råd (2021). Grønlands Økonomi Efterår 2021.
Hendriksen, K. (2013). Grønlands bygder: økonomi og udviklingsdynamik.
Hendriksen, K., & Hoffmann, B. (2018). Bæredygtigt fiskeri og ræklingepro-
duktion i Qeqertat – analyse af investeringer i et helhedsorienteret perspek-
tiv: Sammenfatning og anbefalinger.
Institut for fremtidsforskning (2013) Fremtidsscenarier for Grønland
Kommune Qeqertalik (2017). Planstrategi 2017.
Kommuneqarfik Sermersooq (2018). Planstrategien P18.
Kommune Kujalleq (2017). Kommuneplan 2017-2028.
KNI A/S (2020). Årsrapport KNI A/S 2019-2020.
Miljøministeriet (DK 2002): Det moderne Grønland – bolig, energi og sund-
hed
Mobilitetsstyregruppen (2010): Mobilitet i Grønland
Naalakkersuisut: Grønlands Mineralstrategi 2020-2024
Naalakkersuisut: Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018
Naalakkersuisut, Uddannelse, Kultur og Kirke: Besvarelse af § 37 spørgsmål
nr. 059/2020 – vedrørende folkeskolen
NIRAS (2010): Økonomisk Selvstændighed
Qeqqata Kommunia (2018). Planstrategi 2018-2022.
Rambøll, 2014: Hvor kan udviklingen komme fra? Potentialer og faldgruber i
de grønlandske erhvervssektorer frem mod 2025.
Uddannelsesstrategi, 2018 +2020
Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer
(2014) Til gavn for Grønland
Vive 2019: Evaluering af Majoriaq centrenes arbejdsmarkedsindsats
34
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: ANALYSE AF BOSÆTNING OG DEMOGRAFI I GRØNLAND 2022
2664111_0035.png
BILAG 2: O
PDELING AF BOSTEDER
Høj-indkomst bosteder
(gennemsnitlige indkomster over landsgennemsnittet)
Nuuk
Sisimiut og bygderne heromkring
Mellem-indkomst bosteder
(gennemsnitlige indkomster mellem 67 og 100% af landsgennemsnittet)
Nanortalik
Qaqortoq
Paamiut og bygderne heromkring
Maniitsoq og bygderne heromkring
Kangaatsiaq
Aasiaat og bygderne heromkring
Qasigiannguit og bygderne heromkring
Ilulissat og bygderne heromkring
Qeqertarsuaq og bygderne heromkring
Uummannaq og bygderne heromkring
Upernavik
Qaanaaq
Tasiilaq
Ittoqqortoormiit
Bygderne omkring Narsaq og Nuuk
Lavindkomst bosteder
(gennemsnitlige indkomster under 67% af landsgennemsnittet)
Bygderne omkring Nanortalik
Bygderne omkring Qaqortoq
Bygderne omkring Kangaatsiaq
Bygderne omkring Upernavik
Bygderne omkring Qaanaaq
Bygderne omkring Tasiilaq
35