Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 2. februar 2023
Orientering nr. 02/2023
Grønlands forfatningskommission forventer at afslutte sit arbejde 1.
april 2023
I en pressemeddelelse fredag den 12. januar 2023 meddelte formanden for Forfatningskommissionen,
Ineqi Kielsen (Siumut), at kommissionen, efter mere end tre års arbejde, er i den afsluttende fase og at
man forventer at afslutte arbejdet den 1. april 2023. Herefter vil udkast til forfatning, betænkning og
anbefalinger til det videre arbejde blive overdraget til Inatsisartut.
Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede udtalte den 16. januar 2023 til ugeavisen Sermitsiaq
”Jeg
håber på grund af den brede tilslutning blandt de folkevalgte, at udkastet til en forfatning også bruges fremadrettet. Målet
har jo været et selvstændigt Grønland. Hvornår det skal være, er der, man har været mest uenige…. Grundlaget for at
blive en selvstændig stat er, at et land har en forfatning, og det er derfor, man har oprettet kommissionen.”
I forbindelse med udmeldingen om, at kommissionens arbejde nærmer sig afslutningen, oplyser
Sermitsiaq den 17. januar 2023, at der har været foretaget en revisionsundersøgelse af
Forfatningskommissionen. Baggrunden for denne undersøgelse har bl.a. været mistanke om, at reglerne
for brug af midler er overtrådt. Resultatet af denne undersøgelse foreligger ikke endnu.
Grønlands Økonomiske Råd har holdt seminar
Lørdag den 21. januar 2023 afholdte Grønlands Økonomiske Råd et seminar under overskriften
”Bæredygtighed
–
med særlig fokus på energi og udnyttelse heraf, affaldshåndtering og økonomiske incitamenter”.
Rådet
oplyste på seminaret, at Grønland har klaret sig godt igennem de seneste års kriser. Det ser også ud til at
gælde i 2023, hvor væksten i BNP ventes at blive knap 1 pct., mens inflationen kan stige til over 5 pct.
Den internationale situation gør udsigten for vækst og inflation ekstra usikre. Det gælder særligt for
energipriserne fra udgangen af året, hvor den nuværende forsyningsaftale for Grønland udløber og en ny
kontrakt skal genforhandles. Den væsentligste barriere for yderligere fremgang er fortsat mangel på
kvalificeret arbejdskraft, især i de større byer.
Rådets konklusioner til Naalakkersuisut på klima og energiområdet var at:
•
Bæredygtighed stiller store krav til klima- og miljøpolitikken.
•
Der er et stort behov for at fastlægge klimamål og konkrete initiativer for at mindske udledningen
af drivhusgasser og løse lokale miljøproblemer.
•
Prispolitikken for energi ikke understøtter en udfasning af fossile brændsler og dermed en
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udnyttelse af investeringerne i vandkraftværker.
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01