Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2644731_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. januar 2023
Nordatlantkontoret
Astrid Boesen
2022-490-0337
2459550
Udkast til forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland mv.)
§1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13.
december 2016, som senest ændret ved lov nr. 572 af 10. maj 2022
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 61 e
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Rigsadvokaten kan bemyndige National Enhed for Særlig
Kriminalitet til i et nærmere bestemt omfang at varetage udførelsen af
kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands
Landsret i sager omfattet af § 62 h, stk. 1.«
2.
Efter § 62 g indsættes:
Ȥ 62 h.
National Enhed for Særlig Kriminalitet varetager for Grønland
efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af forbrydelser, hvor
der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt
omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst
samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført
ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig
kvalificeret karakter. Sager efter kriminallovens § 26 anses for omfattet
af 1. pkt., medmindre sagen behandles af Politiets Efterretningstjeneste.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1, og under hvilke betingelser
efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages
af Grønlands Politi.
§ 62 i.
Det operative samarbejde, som er oprettet i medfør af § 110 b,
stk. 1, i den danske retsplejelov, til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.
8, fungerer ligeledes i Grønland.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheder i henhold til lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning samt told- og
skattemyndigheder i Grønland deltager i det operative samarbejde.
National Enhed for Særlig Kriminalitet afgør i tvivlstilfælde, hvilke
myndigheder, jf. 1. pkt., som deltager i det operative samarbejde, jf. stk.
1. National Enhed for Særlig Kriminalitet kan endvidere beslutte, at
andre myndigheder end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og
personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning kan deltage i et operativt samarbejde, jf. stk. 1.
Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland
ved kongelig anordning, kan ikke deltage i et operativt samarbejde.
Stk. 3.
De myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan uanset
tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til
myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt
samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven
med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 4.
Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning kan
uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning og § 26 i anordning om ikrafttræden
for Grønland af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der
deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk.
8.
2
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Stk. 5.
Personer, der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er
under ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 forpligtet til at
hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med
samarbejdet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6.
Tavshedspligten i stk. 5 gælder også videregivelse til den fysiske
eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel
retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i
henhold til anden lovgivning, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke fra den
myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages i den modtagende
myndigheds sagsbehandling. Foreligger der samtykke, finder de regler,
som i almindelighed gælder for den modtagende myndighed, og som i
medfør af stk. 5 og 6 er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller
personer, der i medfør af stk. 2 medvirker i et operativt samarbejde, jf.
stk. 1, kan efter samtykke fra den myndighed, som har afgivet
oplysningerne, inddrage oplysninger omfattet af stk. 5 i deres indsats med
at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 8.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det
operative samarbejde kan behandle sager vedrørende andre
kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansiering, hvis
kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed for Særlig
Kriminalitets område, jf. § 62 h.«
§2
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af 112. august
2019, som ændret ved anordning nr. 956 af 17. maj 2021 og anordning nr.
2627 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk.
4.
Virksomheder og personer skal undlade at gennemføre
transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1, og de har indhentet
godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om,
mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører
hvidvask og er af større eller særlig mistænkelig karakter.
Hvidvasksekretariatet for Grønland foranstalter hurtigst muligt og senest
inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget
underretning beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
3
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en
transaktion anses for omfattet af stk. 4.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
2.
I
§ 26, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »beslutter« til:
»foranstalter«, og efter »underretning« indsættes: »beslutningen om«.
3.
I
§ 37
ændres »§ 26, stk. 3 og 4« til: »§ 26, stk. 3, 4 og 6«.
4.
Efter § 38 indsættes i
kapitel 8:
Ȥ
38 a.
Personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, er under
ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 forpligtet til at hemmeligholde
oplysninger, som hidrører fra en underretning efter § 26.
Stk. 2.
Forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, §
24 om begrundelsespligt og §§ 28 og 31 om videregivelse af oplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning og tilsvarende bestemmelser i landstingslov om sagsbehandling i
den offentlige forvaltning finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.«
5.
I
§ 55, stk. 3, § 62, stk. 3, § 68, stk. 3,
og
§ 78, stk. 1, 2. pkt.,
og
stk.
2,
ændres »§ 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 26, stk. 1 og 3, stk. 4,
1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,«.
§3
Loven træder i kraft den […].
4
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. National Enhed for Særlig Kriminalitet
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Organisatoriske bestemmelser om politi og anklagemyndighed
2.1.1.2. Behandlingen af de mest komplekse straffe- og kriminalsager i
Danmark og Grønland
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Styrkelse af indsatsen mod hvidvask mv.
2.2.1. Operativt samarbejde mellem myndigheder og udvalgte
virksomheder og personer om bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.1.3.1. Myndigheders videregivelse af oplysninger til et operativt
samarbejde
2.2.1.3.2. Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til et
operativt samarbejde
2.2.1.3.3.Tavshedspligt for myndigheder
5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
2.2.1.3.4. Tavshedspligt for virksomheder
2.2.1.3.5. Bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om et
operativt samarbejdes behandling af andre sager end hvidvask og
terrorfinansiering
2.2.2. Fast track-ordning for hvidvaskunderretninger om større og andre
særligt mistænkelige transaktioner
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Tavshedspligt for underretninger efter hvidvasklovens § 26
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
6
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
1. Indledning
Med afsæt i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023 blev National Enhed for Særlig Kriminalitet etableret i Danmark ved
lov nr. 2601 af 28. december 2021 med virkning fra 1. januar 2022. Samtidig
blev der oprettet en ny statsadvokatur, Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet.
National Enhed for Særlig Kriminalitet efterforsker og strafforfølger nogle
af de mest ressourcetunge og komplekse sager, hvor der er grund til at
antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, indebærer
komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er
et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder
eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.
Med loven blev der desuden i medfør af § 110 b, stk. 8, i den danske
retsplejelov oprettet et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder. Samarbejdet er placeret
under National Enhed for Særlig Kriminalitets ledelse og består navnlig af
tilsynsmyndigheder i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme samt told- og skatteforvaltningen.
Herudover er der mulighed for, at visse virksomheder og personer omfattet
af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme kan deltage i samarbejdet.
I forbindelse med oprettelsen af National Enhed for Særlig Kriminalitet i
Danmark og et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering er der opstået et behov for ændringer af retsplejelov for
Grønland, således at National Enhed for Særlig Kriminalitet og et operativt
samarbejde kan fungere i Grønland på tilsvarende måde som i Danmark med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Herved sikres det, at det
grønlandske samfund i forhold til efterforskning og forfølgning af
komplekse forbrydelser betjenes på samme måde som i Danmark.
Lovforslaget gennemfører desuden ændringer i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
herunder at udstrække tavshedspligten vedrørende oplysninger, som
hidrører fra underretninger efter § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, til ansatte ved alle offentlige
myndigheder.
7
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. National Enhed for Særlig Kriminalitet
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Organisatoriske bestemmelser om politi og anklagemyndighed
De centrale bestemmelser om politiet og anklagemyndighedens
organisation og virksomhed findes i retsplejelovens kapitel 3 om politiet
og anklagemyndigheden (§§ 61-62 g).
Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 gennemføres den største reform af
politiets og anklagemyndighedens forhold i Grønland i nyere tid, og i den
forbindelse ligestilles Grønlands Politi med de øvrige politikredse i riget.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2023 med undtagelse af bestemmelserne i
retsplejelovens kapitel 3, som trådte i kraft den 1. januar 2023. Med loven
fik en af de eksisterende regionale statsadvokater ansvaret for de
opgaver, som statsadvokaterne varetager i forhold til de øvrige
politikredse, men som i forhold til Grønlands Politi blev varetaget af
Rigsadvokaten. Dette indebærer, at statsadvokaterne er en del af de
offentlige anklagere i Grønland. Statsadvokaterne er underordnet
Rigsadvokaten og overordnet politidirektøren i Grønland.
Statsadvokaten i København varetager forretningerne vedrørende
Grønlands Politi, jf. bekendtgørelse nr. 1557 af 19. december 2022 for
Grønland om fordeling af forretningerne mellem statsadvokaterne.
Grønlands Politi udgør en politikreds, der ledes af politidirektøren, jf.
retsplejelovens § 62 b.
Det følger af retsplejelovens § 61, at de offentlige anklagere er
Rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren samt de personer, der
er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af
kriminalsager.
Det følger af § 61 h, stk. 1, at politidirektøren og de offentlige anklagere,
der er ansat hos denne, og andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager
udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og
Grønlands Landsret, jf. dog § 61 e, stk. 1, og § 61 g, stk. 2.
Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at udførelsen af en
kriminalsag skal varetages af statsadvokaten.
8
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til retsplejelovens kapitel 3, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 126 som fremsat.
Derudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 62 h og § 62 i) samt
bemærkningerne hertil.
2.1.1.2. Behandlingen af de mest komplekse straffe- og kriminalsager i
Danmark og Grønland
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet varetog
frem til sin nedlæggelse de mest komplekse straffesager om økonomisk
kriminalitet i Danmark.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet havde
ikke kompetence i Grønland, og det var – og er fortsat – Grønlands Politi,
der varetager disse sagstyper i Grønland.
Med aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 i
Danmark blev det besluttet, at der som led i videreudviklingen af politiet og
anklagemyndigheden skulle etableres en ny National Enhed for Særlig
Kriminalitet, hvor de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige
kompetencer i politiet og anklagemyndigheden forenes og samles i én
enhed. National Enhed for Særlig Kriminalitet blev etableret i Danmark med
virkning pr. 1. januar 2022 ved lov nr. 2601 af 28. december 2021. National
Enhed for Særlig Kriminalitet blev ikke i den forbindelse tillagt kompetence
til at fungere i Grønland.
National Enhed for Særlig Kriminalitet efterforsker og strafforfølger nogle
af de mest ressourcetunge og komplekse sager, hvor der er grund til at
antage, at overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, indebærer
komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er
et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder
eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Derudover bistår
enheden politikredsene i kredsenes efterforskninger med specialiserede
kriminaltekniske ydelser og særlige kompetencer mv. Det bemærkes i den
sammenhæng, at National Enhed for Særlig Kriminalitet i dag kan bistå
Grønlands Politi i kredsens efterforskninger.
National Enhed for Særlig Kriminalitet er organisatorisk forankret på niveau
med politikredsene i Danmark, og enheden er organiseret som politikreds
med egen anklagemyndighed med kompetencer til håndtering af den
landsdækkende og komplekse opgaveportefølje.
9
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Med afsæt i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023 blev der endvidere i Danmark oprettet en ny statsadvokatur,
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, som fører tilsyn med National
Enhed for Særlig Kriminalitets komplekse straffesagsbehandling, fører
legalitetskontrol, hjælper med styring og tilskæring af enhedens sager og
fører ankesager for landsretterne, jf. dog § 101, stk. 3, i den danske
retsplejelov.
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har således i et vist omfang
overtaget nogle af de opgaver, der hidtil lå hos Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet.
Henset til de kompetencer, der er samlet i National Enhed for Særlig
Kriminalitet, og for at sikre størst mulig fleksibilitet ved
anklagemyndighedens behandling af komplekse straffesager, har
Rigsadvokaten i Danmark kompetence til at bemyndige National Enhed
for Særlig Kriminalitet til i et nærmere bestemt omfang at varetage
udførelsen af straffesager ved landsretterne i sager omfattet af enhedens
område. Dette indebærer, at enheden har adgang til at føre visse
ankesager i landsretterne i Danmark.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet finder, at National Enhed for Særlig Kriminalitet
overordnet set bør varetage de opgaver i Grønland, som enheden
varetager i Danmark. Formålet hermed er at sikre, at der også i Grønland
sker en effektiv behandling af de helt særlige sager, som hører under
enheden – navnlig på hvidvaskområdet – og at det grønlandske samfund
således betjenes på samme niveau som i Danmark, hvad angår
efterforskning og kriminalretlig forfølgning af de sagstyper, som hører
under National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Justitsministeriet finder endvidere, at der på grund af de grønlandske
forhold bør være adgang til at overføre en konkret sag, der falder ind
under National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence til
behandling hos Grønlands Politi, hvis visse betingelser er opfyldt. Det
gælder særligt i de tilfælde, hvor indsigt i lokale forhold er af særlig
betydning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelov for Grønland ændres således, at National
Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetence til at udføre opgaver i
10
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Grønland. Dette indebærer, at National Enhed for Særlig Kriminalitet for
Grønland varetager efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning
af forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et
særligt betydeligt omfang, er led i organiseret kriminalitet, indebærer
komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder,
eller er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde
er af særlig kvalificeret karakter. Dette gælder både for så vidt angår
efterforskning og varetagelse af kriminalsager ved kredsretterne, Retten
i Grønland og Grønlands Landsret.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af National Enhed for
Særlig Kriminalitets område, og under hvilke betingelser
efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan varetages
af Grønlands Politi. Dette vil navnlig være tilfælde, hvor indsigt i de
lokale forhold er af særlig betydning for en konkret sag, jf. nærmere
bemærkningerne til § 62 h.
2.2. Styrkelse af indsatsen mod hvidvask mv.
2.2.1. Et operativt samarbejde
terrorfinansiering m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
Regeringen oprettede i efteråret 2019 Operativt Myndighedsforum med
det formål at etablere et tættere og fast operationelt samarbejde, der kan
styrke
myndighedernes
indsats
på
hvidvask-
og
terrorfinansieringsområdet.
Med afsæt i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 blev der ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 oprettet et
operativt samarbejde i Danmark, hvor relevante myndigheder og
udvalgte virksomheder og personer kan arbejde tæt sammen om at
bekæmpe og forebygge alvorlig og kompleks hvidvask og
terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den
danske retsplejelovs 110 b, stk. 8. Det operative samarbejde er under
ledelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet. Med loven blev der
tilvejebragt et lovgrundlag, således at udvalgte virksomheder og personer
omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme kan videregive fortrolige oplysninger til og
deltage i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering. Det fremgår af den danske retsplejelovs § 110 b, stk.
11
til
bekæmpelse
af
hvidvask,
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
2, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i henhold til lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt told-
og skatteforvaltningen deltager i et operativt samarbejde.
Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af det eksisterende
Operative Myndighedsforum i Danmark med en selvstændig juridisk
ramme i den danske retsplejelov.
Det operative samarbejde blev ikke tillagt kompetence til at fungere i
Grønland.
Et operativt samarbejde har til formål at tilvejebringe et samarbejde, hvor
myndighederne og de udvalgte virksomheder og personer omfattet af lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme hurtigere vil kunne identificere relevante og nødvendige
oplysninger af betydning for bekæmpelse og forebyggelse af hvidvask
og terrorfinansiering. Derudover kan de udvalgte virksomheder og
personer bibringe politiet et mere målrettet og kvalificeret
efterretningsbillede til brug for efterforskning af hvidvask og terror-
finansiering og underliggende forbrydelser. Efterretningerne kan
endvidere medvirke til, at igangværende kriminelle aktiviteter hurtigere
opdages, standses og forfølges. Herved er der større sandsynlighed for,
at udbyttet fra kriminelle aktiviteter beslaglægges. Efterretningerne kan
yderligere medvirke til optrevling af kriminelle netværk, der f.eks.
benytter sig af komplekse virksomhedskonstruktioner til hvidvask.
Herudover vil samarbejdet særligt kunne styrke de finansielle
virksomheders indsats med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering,
idet virksomhederne i højere grad kan advares mod mistænkelige
forhold. De finansielle virksomheder har dermed mulighed for at tage
deres
forholdsregler,
herunder
eksempelvis
skærpede
kundekendskabsprocedurer og udvidet overvågning af kundens
transaktioner.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 101, stk. 3, og §§ 110 a-
110 b i den danske retsplejelov, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 14 som fremsat.
Ved et operativt samarbejde skal de relevante regler om tavshedspligt og
videregivelse af oplysninger iagttages. De relevante regler om
tavshedspligt og videregivelse af oplysninger findes bl.a. i
forvaltningsloven
og
kriminalloven
samt
de
generelle
databeskyttelsesretlige regler.
12
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Forvaltningsloven gælder for rigsmyndighedernes videregivelse af
oplysninger i Grønland, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret
ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, og som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 1188 af 27. december 1994 om ikrafttræden af
forvaltningsloven i Grønland.
Behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger for
rigsmyndighederne i Grønland og grønlandske myndigheder er i
almindelighed reguleret af reglerne i lov om behandling af
personoplysninger som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1238
af 14. oktober 2016 (persondataloven). Persondatalovens §§ 5-8
fastsætter grundlæggende principper og betingelser for videregivelse og
anden behandling af personoplysninger. Endvidere fastsætter lovens
kapitel 8-10 en række regler om rettigheder for de personer,
oplysningerne vedrører. Det omfatter bl.a. som udgangspunkt en
oplysningspligt (dvs. ret til information om, at der indsamles og
videregives oplysninger om den pågældende), samt en ret til indsigt i
oplysningerne. Det bemærkes, at bl.a. bestemmelserne om
oplysningspligten ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages
af politi eller anklagemyndighed inden for det kriminalretlige område, jf.
herved lovens § 2, stk. 4, 2. pkt.
Rigsmyndighedernes videregivelse af andre oplysninger end
personoplysninger er, når de er af fortrolig karakter, reguleret af
forvaltningslovens § 28, stk. 2. Efter denne bestemmelse må
videregivelse kun ske, når den, oplysningen vedrører, er afskåret fra at
give samtykke, såfremt videregivelsen utvivlsomt sker til varetagelse af
den pågældendes interesser. Derudover kan der efter forvaltningslovens
§ 28 a lovligt ske videregivelse af oplysninger til andre, herunder
grønlandske myndigheder, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det
kriminalitetsforebyggende samarbejde.
For de grønlandske myndigheder er disse spørgsmål bl.a. reguleret i
landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om forvaltning og kriminallov for
Grønland. Der kan i den forbindelse henvises til landstingslovens kapitel
8 og kriminallovens §§ 50-54.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
I forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 2601 af 28. december 2021 finder
Justitsministeriet, at et operativt samarbejde som led i bekæmpelsen af
hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminalitetsområder skal kunne
fungere i Grønland i samme omfang, som det i dag er tilfældet i
13
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Danmark, med de ændringer som de grønlandske forhold tilsiger. Herved
sikres det, at det grønlandske samfund i forhold til efterforskning og
forfølgning af komplekse forbrydelser betjenes på samme måde som i
Danmark.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
På samme måde som i Danmark lægges der op til en fleksibel ordning
for et operativt samarbejde, således at samarbejdet kan fungere på den
mest hensigtsmæssige måde. Det indebærer, at National Enhed for
Særlig Kriminalitet kan beslutte at nedsætte et operativt samarbejde
specifikt i forhold til en konkret sag, et givet geografisk område eller nye
risici og tendenser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller
andre kriminalitetsområder omfattet af samarbejdet i henhold til den
foreslåede § 62 i, stk. 8.
Det forudsættes i den sammenhæng, at grønlandske told- og
skattemyndigheder kan deltage i et operativt samarbejde, når der
behandles sager om grønlandske forhold, ligesom andre grønlandske og
danske myndigheder kan deltage, hvis National Enhed for Særlig
Kriminalitet beslutter dette. På denne måde sikres det, at samtlige
relevante aktører deltager i et operativt samarbejde.
Det foreslås endvidere, at National Enhed for Særlig Kriminalitet som
leder af det operative samarbejde ved tvivlstilfælde bestemmer, hvilke
kompetente myndigheder der deltager heri.
2.2.1.3.1. Myndigheders videregivelse af oplysninger til et operativt
samarbejde
For at sikre klare regler på området foreslås det med den foreslåede § 62
i, stk. 3, at indsætte en bestemmelse om myndighedernes videregivelse
af oplysninger til de øvrige myndigheder, virksomheder og personer, der
deltager i Grønland i et operativt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af
den foreslåede § 62 i, stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at medarbejdere i grønlandske og
danske tilsynsmyndigheder inden for områderne for hvidvask og
terrorfinansiering og told- og skatteforhold uanset tavshedspligt fastsat i
anden lovgivning, herunder Inatsisartutlovgivning, kan videregive
oplysninger til et operativt samarbejde, jf. § 62 i, stk. 1.
14
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
For en nærmere gennemgang af reglerne om videregivelse og behandling
af personoplysninger henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til
databeskyttelseslovgivningen.
2.2.1.3.2. Virksomheders og personers videregivelse af oplysninger til et
operativt samarbejde
For at sikre et optimalt samarbejde mellem myndighederne og de
udvalgte virksomheder og personer tilvejebringes med den foreslåede §
62 i, stk. 4, en lovhjemmel, der sikrer, at virksomheder og personer
omfattet af § 1 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af 12. august 2019, og som
senest ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, kan dele
fortrolige oplysninger som led i samarbejdet.
Endeligt foreslås det, at de personer, som deltager i et operativt
samarbejde, underlægges tavshedspligt efter kriminallovens §§ 50-54,
for så vidt angår de oplysninger, som modtages i forbindelse med
samarbejdet.
Det forudsættes i den forbindelse, at virksomheders og personers
deltagelse i et operativt samarbejde sker således, at det sikres, at de
databeskyttelsesretlige regler overholdes i Grønland såvel som i
Danmark.
For en nærmere gennemgang af reglerne om videregivelse og behandling
af personoplysninger henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til
databeskyttelseslovgivningen.
2.2.1.3.3. Tavshedspligt for myndigheder
Det fremgår endvidere af den forslåede § 62 i, stk. 5, at personer, der
deltager i et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62 i, stk. 1, er
forpligtet til under ansvar efter kriminallovens §§ 50-54 at
hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med
samarbejdet.
Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. sikre, at myndigheder, der
modtager oplysninger som led i et operativt samarbejde, har
tavshedspligt herom. Det gælder bl.a. i forhold til oplysninger, som andre
myndigheder måtte modtage fra National Enhed for Særlig Kriminalitet,
oplysninger fra den grønlandske skattestyrelse, skatteforvaltningen i
15
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Danmark, Spillemyndigheden i Danmark eller grønlandske
myndigheder, som er underlagt en almindelig eller særlig tavshedspligt.
Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 62 i, stk. 6, at
tavshedspligten i § 62 i, stk. 5, også gælder videregivelse til den fysiske
eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel
retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i
henhold til anden lovgivning, jf. dog den foreslåede § 62 i, stk. 7. Dette
drejer sig navnlig om forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige
regler.
Den foreslåede § 62 i, stk. 7, 1. pkt., indeholder en undtagelse til
tavshedspligten i stk. 5 og 6. Bestemmelsen indebærer, at oplysninger
omfattet af tavshedspligten i stk. 5 efter samtykke fra den myndighed,
der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i den modtagende
myndigheds sagsbehandling.
Den foreslåede § 62 i, stk. 7, 2. pkt., medfører, at de pågældende
myndigheder f.eks. vil kunne videregive oplysninger i henhold til § 56,
stk. 3, § 63, stk. 3 og § 69, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i kraft for Grønland
ved kongelig anordning, på baggrund af en konkret vurdering i forhold
til den enkelte modtager, hvis den afgivende myndighed har givet
samtykke hertil.
For en nærmere gennemgang af myndighedernes respektive
tavshedspligter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (§
62 i).
2.2.1.3.4. Tavshedspligt for virksomheder
I medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 2, 2. pkt., vil virksomheder og
personer omfattet af § 1 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af
12. august 2019, og som senest ændret ved anordning nr. 2627 af 28.
december 2021, som nævnt ovenfor dog kunne deltage i et operativt
samarbejde. Tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, omfatter også
de virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning, der deltager i et operativt
samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
16
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Tavshedspligten indebærer, at virksomheder og personer omfattet af § 1
i hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
der modtager oplysninger gennem deltagelse i et operativt samarbejde,
er underlagt en absolut tavshedspligt for så vidt angår den umiddelbare
behandling af oplysningerne. Tavshedspligten vil således omfatte den
helt umiddelbare deling og anvendelse af oplysninger, som finder sted
under og i direkte tilknytning til arbejdet i et operativt samarbejde. Det
indebærer navnlig, at de udvalgte virksomheder og personer ikke
bilateralt må dele oplysninger mellem sig uden for egentlige møder i et
operativt samarbejde. Det indebærer endvidere, at virksomheden og
personen som udgangspunkt ikke kan dele oplysninger inden for
virksomhedens eller personens egen organisation eller koncern, jf. dog
den foreslåede § 62 i, stk. 7, 3. pkt.
Bestemmelsen fastslår desuden, at tavshedspligten også finder
anvendelse over for de personer og virksomheder, som oplysningerne
vedrører. Dette indebærer, at oplysningerne er undtaget fra
oplysningspligten og indsigtsretten efter de databeskyttelsesretlige
regler. Der henvises til pkt. 3.1 og 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Det følger således af den foreslåede § 62 i, stk. 7, 3. pkt., at oplysninger
omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, efter samtykke
fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i
virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i
medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
For en nærmere gennemgang af virksomhedernes respektive
tavshedspligter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (§
62 i).
2.2.1.3.5. Bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om et
operativt samarbejdes behandling af andre sager end hvidvask og
terrorfinansiering
Det fremgår endvidere af den foreslåede § 62 i, stk. 8, at justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at et operativt samarbejde kan behandle
sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og
terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National
Enhed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 62 h.
Bestemmelsen skal sikre, at et operativt samarbejde også kan anvendes i
andre sammenhænge, hvor det måtte vise sig at være relevant for
17
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
forebyggelsen eller bekæmpelsen af kriminalitet, der henhører under
National Enhed for Særlig Kriminalitets område.
Justitsministeriet forventer i den forbindelse at udstede en
bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse,
hvorved der i et operativt samarbejde bliver mulighed for at drøfte og
dele oplysninger om mistænkelige forhold vedrørende fjernovergreb, der
er karakteriseret ved, at internettet bruges til at bestille og livestreame
seksuelle overgreb på børn i udlandet.
Baggrunden for at udvide det operative samarbejde til også at omfatte
sager om fjernovergreb på børn i udlandet er, at denne type kriminalitet
er svær at opdage for politiet, da det oftest vil være afdækningen af
transaktionen mellem bestilleren i Grønland og krænkeren i udlandet, der
er afgørende for, om der iværksættes en efterforskning.
Der lægges der op til en fleksibel ordning for det operative samarbejde,
hvor deltagerkredsen kan variere fra møde til møde afhængig af emnet
for drøftelsen. Det forudsættes således, at en given myndighed eller
privat aktør ikke deltager i det operative samarbejde, hvis det konkrete
område ikke er af umiddelbar relevans for myndigheden eller den private
aktør.
Det bemærkes i den forbindelse, at de private aktørers deltagelse i
samarbejdet forudsætter, at det bærende element i kriminaliteten er
relateret til en given transaktion.
2.2.2. Fast track-ordning for hvidvaskunderretninger om større og andre
særligt mistænkelige transaktioner
2.2.2.1. Gældende ret
Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 812 af
12. august 2019, og som senest ændret ved anordning nr. 2627 af 28.
december 2021, er underlagt en række krav og pligter i henhold til loven.
Det fremgår bl.a. af § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, at virksomheder og personer
omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis
virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet
18
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med
kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en
mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller
aktivitet.
Hvis underretningen omhandler hvidvask, skal virksomheder og
personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket
underretning efter § 26, stk. 1, hvis de har viden om, mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask,
og transaktionen ikke allerede er gennemført, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt. i
hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Hvis underretningen omhandler terrorfinansiering, skal virksomheder og
personer undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket
underretning efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven, som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, og de har indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om, mistanke om
eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering
af terrorisme. Hvidvasksekretariatet for Grønland beslutter i den
forbindelse hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende
bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske
beslaglæggelse, jf. § 26, stk. 4, i hvidvaskloven, som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning.
Som det fremgår af de ovenfor nævnte bestemmelser, er der forskel på,
hvordan virksomheder og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven, som
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, skal reagere, alt efter om
de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at
transaktionen har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Med afsæt i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023 blev der ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 etableret en fast
track-ordning hos Hvidvasksekretariatet for Danmark med henblik på at
styrke indsatsen mod hvidvask mv., herunder ved at sikre at de kriminelle
ikke har mulighed for at gemme de værdier, de har snydt sig til ved deres
kriminalitet.
Fast
track-ordningen
indebærer
således,
at
hvidvaskunderretninger fra banker mv. vedrørende større og andre
særligt mistænkelige transaktioner underkastes en særlig behandling i
Hvidvasksekretariatet i Danmark. Dette kombineres med en pligt for den
19
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
underretningspligtige til at fastfryse transaktionen, indtil der senest ved
udgangen af den efterfølgende bankdag er modtaget en tilbagemelding
fra sekretariatet om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
Justitsministeriet finder, at en sådan fast track-ordning skal kunne
fungere i Grønland i samme omfang, som det er tilfældet i Danmark, med
de ændringer som de grønlandske forhold tilsiger. Herved sikres det, at
større og andre særligt mistænkelige transaktioner underkastes en særlig
behandling i Hvidvasksekretariatet for Grønland, kombineret med en
pligt for den underretningspligtige til at fastfryse transaktionen.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
På samme måde som i Danmark lægges der op til, at forpligtelsen til at
fastfryse en transaktion højst skal gælde indtil udgangen af den
efterfølgende bankdag, og at fast track-ordningen afgrænses til de mere
alvorlige situationer. Det vil særligt være transaktioner vedrørende større
pengebeløb og transaktioner, der med høj sandsynlighed er en del af et
kendt kriminalitetsmønster, hvor der er behov for hurtig indgriben, før
udbyttet går tabt. Dette er af hensyn til de gener, ordningen vil kunne
indebære for de underretningspligtige, deres kunder og kundernes
samarbejdspartnere mv. I lyset af skiftende kriminalitetsmønstre lægges
der op til en fleksibel ordning, hvor justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om transaktionsstørrelsen og øvrige kriterier
for, hvornår transaktioner skal anses for særligt mistænkelige. I første
omgang lægges der op til, at mistænkelige aktiviteter vedrørende
indestående pengebeløb på over 1 mio. kr. skal betragtes som særligt
mistænkelige.
For en nærmere gennemgang af fast track-ordningen henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 (§§ 26, stk. 4 og 5).
2.2.3. Tavshedspligt for underretninger efter hvidvasklovens
§ 26
2.2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som sat i kraft
for Grønland ved anordning nr. 812 af 12. august 2019, og som senest
ændret ved anordning nr. 2627 af 28. december 2021, at virksomheder
og personer omfattet af loven omgående skal underrette
Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis virksomheden eller personen er
vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en
20
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, ledelse og ansatte i disse
virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der
udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen,
har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til
Hvidvasksekretariatet for Grønland, eller at dette overvejes, eller at der
vil blive iværksat en undersøgelse med henblik på at afklare, om der skal
ske underretning, jf. herved § 38, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning.
Oplysningen herom kan dog efter anmodning videregives til de
myndigheder og organisationer, der påser hvidvaskloven som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordnings overholdelse, eller til
retshåndhævelsesformål, jf. § 38, stk. 2, i hvidvaskloven som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning.
Hvidvasksekretariatet for Grønland har til opgave at modtage, analysere
og videreformidle oplysninger om mistænkelige transaktioner, og
videregivelsen sker i praksis til både politiet og en række
særmyndigheder, herunder i særdeleshed skatteforvaltningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at skatteforvaltningen i dag modtager
underretninger fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis sekretariatet
vurderer, at underretningerne ikke omhandler hvidvask af udbytte fra
kriminaliseret forhold eller finansiering af terrorisme, men har en skatte-
og afgiftsmæssig interesse. Formålet med at sende oplysningerne til
skatteforvaltningen er, at oplysningerne vurderes af skatteforvaltningen
med henblik på regulering/ændring af den pågældendes skatte- og
afgiftsmæssige
tilsvar/ansættelse.
Oplysningerne
fra
Hvidvasksekretariatet for Grønland er som udgangspunkt ikke
tilstrækkelige til, at skatteforvaltningen kan træffe afgørelse på baggrund
af oplysningerne. Når skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne
fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, bliver de gennemgået med
henblik på at vurdere, om oplysningerne kan danne grundlag for
opstarten af en egentlig skatte- og/eller momskontrol. Når en oplysning
modtaget fra Hvidvasksekretariatet for Grønland er blevet udvalgt som
grundlag for en sagsbehandling, indhenter skatteforvaltningen de
relevante oplysninger, der skal danne grundlag for en eventuel ændring
af den pågældendes skatteansættelse og/eller afgiftstilsvar. De
21
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
oplysninger,
der
indhentes,
er
eksempelvis
relevante
bankkontooplysninger, kontoudtog for et helt indkomstår, regnskabs- og
bogføringsmateriale mv. Oplysningerne søges indhentet hos personen
eller virksomheden selv. I det omfang personen eller virksomheden ikke
imødekommer skatteforvaltningens anmodning om at indsende de
relevante oplysninger, indhentes kontoudtog direkte fra pengeinstitutter
og andre relevante aktører
I forbindelse med denne videregivelse kan det være problematisk, hvis
en særmyndighed efterfølgende videregiver en kopi af en
hvidvaskunderretning, da dette kan afdække, at eksempelvis en
tilsynssag er indledt på baggrund af en underretning fra f.eks. et
pengeinstitut.
Med de nuværende regler kan oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet
for Grønland være genstand for partsaktindsigt efter reglerne herom i
forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret ved
lov nr. 347 af 6. juni 1991, og som sat i kraft for Grønland ved anordning
nr. 1188 af 27. december 1994 om ikrafttræden af forvaltningsloven i
Grønland, og landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i
den offentlige forvaltning, for de myndigheder, som ikke er underlagt en
særskilt tavshedspligt vedrørende § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, hvis den pågældende person eller
virksomhed anmoder herom.
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet for Grønland, herunder
oplysninger om underretning efter § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning, danner som udgangspunkt alene
grundlag for en eventuel sagsudvælgelse og er ikke i sig selv
tilstrækkelige til, at myndighederne kan træffe en given afgørelse.
Oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet for Grønland vil derfor som
udgangspunkt ikke indgå i det grundlag, der træffes en afgørelse på. Det
vil som udgangspunkt alene være de oplysninger, som myndighederne
efterfølgende indhenter, der danner grundlag for afgørelsen, og som den
registrerede har interesse i at blive gjort bekendt med. Disse oplysninger
vil indgå i det grundlag, der partshøres om efter § 19 i forvaltningsloven
som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning og § 19 i
landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige
forvaltning.
22
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Aktindsigten kan dog efter § 15 i forvaltningsloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning og § 15 i landstingslov nr. 8 af 13. juni
1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning begrænses. Ved en
begrænsning efter reglerne i § 15 vil oplysninger fra
Hvidvasksekretariatet for Grønland kunne undtages fra aktindsigt, og
parten vil kunne få indsigt i dokumenternes øvrige oplysninger gennem
ekstrahering og delvis aktindsigt.
Det vil dog på trods af begrænsningen i størstedelen af tilfældene være
muligt at identificere, hvem der har foretaget underretningen, uanset om
de omhandlede oplysninger om eventuelle navne, adresser mv. på
personer/virksomheder er udeladt ved ekstraheringen. Dette hænger bl.a.
sammen med, at oplysningen i sig selv kun kan stamme et sted fra. Det
vil således være muligt alene på baggrund af oplysningens karakter at
henføre oplysningen til f.eks. vedkommendes pengeinstitut. Når der
gives aktindsigt i oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet for Grønland
efter de nuværende regler, er der således ikke en generel beskyttelse i
forhold til dem, der foretager indberetning til Hvidvasksekretariatet for
Grønland.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne mulige direkte
identifikation af bankrådgiveren kan være problematisk, idet rådgiveren
risikerer at blive konfronteret eller truet af deres kunder i anledning af
underretningen.
Der er derfor behov for en udvidelse af rækkevidden af tavshedspligten
i
forhold
til
modtagere
af
hvidvaskunderretninger
fra
Hvidvasksekretariatet for Grønland.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
På samme måde som i Danmark lægges der op til at udstrække
tavshedspligten vedrørende oplysninger, som hidrører fra underretninger
efter § 26 i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning, til ansatte ved alle offentlige myndigheder i Grønland.
Med lovforslaget skabes et entydigt retsgrundlag med henblik på at
undgå, at der foretages underretning af de pågældende borgere herom,
eller at der meddeles partsaktindsigt i de pågældende oplysninger.
For en nærmere gennemgang af fast track-ordningen henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 38 a).
23
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger for danske myndigheder samt
virksomheder og personer etableret i Danmark er i almindelighed
reguleret
af
reglerne
i
databeskyttelsesforordningen
og
databeskyttelsesloven. Politiets og anklagemyndighedens behandling af
personoplysninger til retshåndhævelsesformål er derimod i
almindelighed reguleret af reglerne i retshåndhævelsesloven.
Behandling af personoplysninger i Grønland er reguleret af reglerne i lov
om behandling af personoplysninger som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016 (persondataloven).
[Det bemærkes, at det forventes, at retshåndhævelsesloven sættes i kraft
ved kongelig anordning for Grønland med virkning fra den 1. juli 2023.]
Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1. er der efter § 110 b, stk. 1, i den
danske retsplejelov under ledelse af National Enhed for Særlig
Kriminalitet oprettet et operativt samarbejde til bekæmpelse af hvidvask
og terrorfinansiering mv.
3.1. Nationale særregler for behandling af personoplysninger i Danmark
Efter § 110 b, stk. 3 og 4, i den danske retsplejelov kan myndigheder,
virksomheder og personer i det operative samarbejde uanset
tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive oplysninger til
myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt
samarbejde, jf. samme bestemmelses stk. 1, hvis oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering mv.
Som det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, er de fastsat som
nationale særregler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og
artikel 10, 1. pkt. For politiets og anklagemyndighedens behandling af
personoplysninger inden for et operativt samarbejde, er bestemmelserne
fastsat inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 9 og § 10, stk.
2. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 14 af 6. december 2021, Folketingstidende 2021-22, tillæg A.
Med den foreslåede bestemmelse i § 62 i i retsplejeloven lægges der op
til en udvidelse af det operative samarbejde om grønlandske forhold og
med deltagere fra Grønland. Med de foreslåede bestemmelser i § 62 i,
24
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
stk. 3 og 4, lægges der således bl.a. op til at udvide den kreds af
myndigheder, virksomheder og personer, som deltagende myndigheder,
virksomheder og personer, der deltager i samarbejdet – uanset
tavshedspligt i anden lovgivning – kan videregive oplysninger til i
forhold til de gældende bestemmelser i § 110 b, stk. 3 og 4, i den danske
retsplejelov.
Bestemmelserne i de foreslåede § 62 i, stk. 3 og 4, vurderes – ligesom §
110 b, stk. 3 og 4, i den danske retsplejelov – at kunne fastsættes som
nationale særregler inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og
artikel 10, 1. pkt. For politiets og anklagemyndighedens behandling af
personoplysninger inden for et operativt samarbejde vurderes
bestemmelserne at kunne fastsættes inden for rammerne af
retshåndhævelseslovens § 9 og § 10, stk. 2.
Når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede
bestemmelser,
skal
de
øvrige
bestemmelser
i
databeskyttelsesforordningen og -loven samt retshåndhævelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 og
retshåndhævelseslovens § 4, iagttages.
Det er forventningen, at der som led i det operative samarbejde inden for
det retshåndhævende område, jf. retshåndhævelseslovens § 1, kan blive
behov for at udveksle personoplysninger mellem Danmark og Grønland.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der på nuværende tidspunkt i
konkrete, enkeltstående tilfælde i nødvendigt omfang vil kunne
videregives personoplysninger fra Danmark til grønlandske deltagere af
et operativt samarbejde med hjemmel i retshåndhævelseslovens § 35, stk.
1, nr. 4. På sigt bør hjemmelsgrundlaget til overførelse af
personoplysninger i det operative samarbejde skulle findes i
retshåndhævelseslovens § 34, stk. 1, nr. 2. I medfør af § 34, stk. 1, nr. 2,
kan der ske overførsel, hvis den dataansvarlige har vurderet alle forhold
i forbindelse med overførslen af personoplysninger og konkluderet, at
der findes de fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger
samt underrettet Datatilsynet herom.
I det omfang behandlingen indebærer overførsel af personoplysninger fra
Danmark til Grønland uden for det retshåndhævende område, jf.
retshåndhævelseslovens § 1, vil dette skulle ske under iagttagelse af
reglerne om tredjelandsoverførsler i databeskyttelsesforordningens
kapitel V.
25
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
3.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder i Danmark
Efter § 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov er personer, der
deltager i et operativt samarbejde, forpligtede til at hemmeligholde
oplysninger, som modtages i forbindelse med samarbejdet også ved
videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne
vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive
oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne, medfører det
bl.a., at oplysningerne er undtaget fra oplysningspligten i
databeskyttelsesforordningens artikel 14 og retshåndhævelseslovens §
13, stk. 2.
Bestemmelserne medfører ligeledes, at oplysningerne er undtaget fra
retten til indsigt i databeskyttelsesforordningens artikel 15 og
retshåndhævelseslovens § 15. Som det endvidere fremgår af
bemærkningerne til § 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov, er
disse begrænsninger i oplysningspligten og indsigtsretten fastsat inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,
og artikel 23, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, samt
retshåndhævelseslovens § 14 og § 16. Der henvises til pkt. 3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 14 af 6. oktober 2021,
Folketingstidende 2020-21, tillæg A.
Med de foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, i retsplejeloven,
lægges der på tilsvarende vis op til, at personer, der deltager i et operativt
samarbejde efter den foreslåede § 62 i, stk. 1, forpligtes til at
hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med
samarbejdet.
Bestemmelserne i den foreslåede § 62 i, stk. 5 og 6, vurderes – ligesom
§ 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov – at kunne fastsættes inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,
og artikel 23, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, samt
retshåndhævelseslovens § 14 og § 16.
3.3. Grønlandske regler om behandling af personoplysninger
Behandling af personoplysninger i Grønland efter de foreslåede
bestemmelser skal ske under iagttagelse af de grundlæggende principper
efter persondataloven.
26
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
De foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 3 og 4, vurderes – ligesom § 110
b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov – at udgøre hjemlerne for de
deltagende myndigheders, virksomheders og personers behandling af
personoplysninger i et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62, i, stk.
1. De deltagende myndigheder, virksomheder og personer i Grønland vil
således i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, kunne
behandle personoplysninger (herunder følsomme personoplysninger,
oplysninger om strafbare forhold og oplysninger om personnummer), uanset
tavshedspligt fastsat i anden lovgivning, når oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 62 i, stk. 8.
Persondatalovens kapitel 8-10 fastsætter en række regler om rettigheder for
de personer, oplysningerne vedrører. Det omfatter bl.a. som udgangspunkt
en oplysningspligt (dvs. ret til information om, at der indsamles og
videregives oplysninger om den pågældende), samt at den registrerede
person har ret til indsigt i personoplysningerne om vedkommende.
De foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, om tavshedspligt for
oplysninger modtaget i forbindelse med et operativt samarbejde, jf. den
foreslåede § 62 i, stk. 1, medfører, at oplysningspligten efter
persondatalovens § 28 og 29 samt indsigtsretten efter persondatalovens § 31
ikke finder anvendelse. De foreslåede bestemmelser udgør således en
fravigelse fra persondatalovens regler om oplysningspligt og indsigtsret for
de oplysninger, der modtages i forbindelse med et operativt samarbejde.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af
delmål 16.4 i FN’s verdensmål om væsentlig reducering af ulovlige penge-
og våbenstrømme inden 2030 og styrkelse af indsatsen for inddrivelse og
tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for
organiseret kriminalitet i Grønland.
5. Økonomiske
konsekvenser
konsekvenser for det offentlige
Under konsolidering.
og
implementerings-
27
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
2644731_0028.png
6. Økonomiske og
erhvervslivet m.v.
administrative
konsekvenser
for
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter ud over det i afsnit 3
anførte.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den dd.mm.åååå til den
dd.mm.åååå været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
12. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Under konsolidering
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Ingen
28
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
2644731_0029.png
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Ingen
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelov for Grønland § 61 h, stk. 1, 1. pkt., at
politidirektøren og de offentlige anklagere, der er ansat hos denne, og andre
ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af kriminalsager ved
kredsretterne, Retten i Grønland og ved Grønlands Landsret. Det fremgår af
§ 61 h, stk. 1, 2. pkt., at statsadvokaten i særlige tilfælde kan bestemme, at
udførelsen af en kriminalsag skal varetages af statsadvokaten.
Rigsadvokaten kan herudover bestemme, at statsadvokaterne inden for et
29
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen af
kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland eller Grønlands
Landsret, jf. § 61 e, stk. 1, ligesom rigsadvokaten beskikker de fornødne
juridiske medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af kriminalsager
ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret, jf. § 61 g, stk.
2.
Det foreslås, at der i § 61 e indsættes et
stk. 3,
hvorefter Rigsadvokaten kan
bemyndige National Enhed for Særlig Kriminalitet til i et nærmere bestemt
omfang at varetage udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i
Grønland og ved Grønlands Landsret i sager omfattet af § 62 h, stk. 1.
Forslaget er begrundet i et hensyn til udnyttelse af de kompetencer, der er
samlet i National Enhed for Særlig Kriminalitet, og for at sikre størst mulig
fleksibilitet ved anklagemyndighedens behandling af komplekse
kriminalsager.
Dette indebærer, at National Enhed for Særlig Kriminalitet vil få adgang til
at føre visse ankesager for Grønlands Landsret. Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet vil i den forbindelse, på samme måde som i Danmark, skulle
være særlig opmærksom på tilsynsforpligtelsen i forhold til de ankesager,
som enheden er bemyndiget til at varetage.
For en nærmere gennemgang af disse sager henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Til § 62 h
Det følger af retsplejelovens § 62 b, stk. 1, 1. pkt., at Grønland udgør én
politikreds. Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine
beføjelser gennem rigspolitichefen og politidirektørerne, jf. retsplejelovens
§ 62, 1. pkt. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i Grønland
og fører tilsyn med politidirektøren, jf. retsplejelovens § 62 a, stk. 1.
Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med
disse, jf. retsplejelovens § 61 c, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 61, at de offentlige anklagere er
rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren samt de personer, der er
antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af kriminalsager.
30
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminalsager ved Højesteret og
virker ved Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens § 61 d, stk. 1.
Politidirektøren og de offentlige anklagere, der er ansat hos denne, og andre
ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af kriminalsager ved
kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret. Rigsadvokaten kan
dog bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset
sagsområde indtil videre skal varetage udførelsen af disse kriminalsager, jf.
§ 61 e, stk. 1.
De nærmere regler om politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse
og organisatoriske struktur findes bl.a. i retsplejelovens kapitel 3.
Det fremgår af den foreslåede
§ 62 h, stk. 1, 1. pkt.,
at National Enhed for
Særlig Kriminalitet, jf. den danske retsplejelovs § 110 a, stk. 1, skal varetage
efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af forbrydelser for
Grønland, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har et særligt
betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer komplekst
samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved
anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret
karakter.
Hermed får National Enhed for Særlig Kriminalitet kompetence til at udføre
opgaver i Grønland, som enheden i dag har kompetence til i Danmark.
I den forbindelse fremgår det af den foreslåede
§ 63 h, stk. 1, 2. pkt.,
at sager
efter kriminallovens § 26 anses for omfattet af 1. pkt., medmindre sagen
behandles af Politiets Efterretningstjeneste. Dermed kommer det til eksplicit
at fremgår af bestemmelsen, at National Enhed for Særlig Kriminalitet er
enekompetent til at behandle denne type sager, medmindre sagen behandles
af Politiets Efterretningstjeneste.
Endelig foreslås det i
§ 62 h, stk. 2,
at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af National
Enhed for Særlig Kriminalitets område i Grønland, og under hvilke
betingelser efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning i stedet kan
varetages af Grønlands Politi.
Der lægges i den forbindelse op til, at National Enhed for Særlig
Kriminalitet også for Grønland bl.a. skal varetage efterforskningen og den
kriminalretlige forfølgning af sager om overtrædelse af kriminallovens §§
104-111, §§ 113-116 eller af lovgivning, der regulerer erhvervslivets eller
de finansielle markeders forhold, når der kan være grund til at antage, at
overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret
31
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden
måde er af særlig kvalificeret karakter.
Det vil endvidere medføre, at enheden også i Grønland vil kunne varetage
sager om overtrædelse af kriminallovens § 26, grove internationale
kriminalsager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i
udlandet, hvor efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning som
følge af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter en særlig
viden om og indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etableres
et samarbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner,
organisationer mv.
National Enhed for Særlig Kriminalitet kommer derfor i et vist omfang til i
Grønland
at
varetage
forretningerne
vedrørende
komplekse
kriminalitetsområder
som
f.eks.
bandekriminalitet,
organiseret
narkotikahandel og -smugling, ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret
skatteunddragelse samt organiseret menneskehandel og menneskesmugling.
Der lægges med den foreslåede § 62 h, stk. 2, op til en fleksibel ordning,
hvor justitsministeren inden for rammerne af § 62 h, stk. 1, kan fastsætte de
kriminalitetsområder, som National Enhed for Særlig Kriminalitet skal
varetage. Det forudsættes i den forbindelse, at justitsministeren kan
bemyndige rigspolitichefen efter drøftelse med rigsadvokaten til at fastsætte
den nærmere fordeling mellem National Enhed for Særlig Kriminalitet og
Grønlands Politi. Opstår der tvivl om, hvorvidt en konkret sag henhører
under enheden, forudsættes det, at spørgsmålet afgøres af Statsadvokaten
for Særlig Kriminalitet.
Dette berører ikke den adgang, som statsadvokaterne i øvrigt har til at
overføre en konkret sag fra politidirektøren i Grønland til en politidirektør
for en dansk politikreds efter retsplejelovens § 61 h, stk. 3, hvis der
eksempelvis er tilfælde af inhabilitet hos enheden eller i bestemte typer af
sager, hvor der af efterforskningsmæssige grunde kan være behov for, at en
politikreds efterforsker kriminelle aktiviteter, der omfatter flere kredse. I
sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at sagerne afsluttes af den
samme politidirektør.
Der lægges endvidere med den foreslåede § 62 h, stk. 2, op til, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at en sag, der falder ind under
National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence, under visse
betingelser kan overføres til Grønlands Politi.
32
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Det vil blandt andet for det første blive fastsat som en betingelse for
tilbageførsel af en konkret sag, der ellers ville være omfattet af National
Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence, at indsigt i de lokale forhold er
af særlig betydning.
For det andet vil det blive fastsat som en betingelse, at behandlingen af den
konkrete sag ved Grønlands Politi ikke kan antages at påvirke de øvrige dele
af rigsfællesskabet i nævneværdig grad, herunder tilfælde omfattet af § 61
h, stk. 3.
For det tredje vil det blive fastsat som betingelse, at der indgås individuel
aftale om tilbageførsel af sagen mellem Grønlands Politi og National Enhed
for Særlig Kriminalitet. Af hensyn til dokumentations- og kontrolkrav vil
denne aftale skulle foreligge på skrift.
Hvis en konkret sag i henhold hertil er tilbageført til Grønlands Politi,
forudsættes det endvidere, at National Enhed for Særlig Kriminalitet efter
de hidtil gældende regler kan bistå Grønlands Politi i kredsens
efterforskninger. Det bemærkes i den sammenhæng, at det forudsættes, at
Grønlands Politi ligeledes kan bistå National Enhed for Særlig Kriminalitet
i de sager, hvor det er National Enhed for Særlig Kriminalitet, der har
kompetencen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 62 i
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det bl.a. at indsætte en ny § 62 i i
retsplejeloven, svarende til § 110 b i den danske retsplejelov med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det fremgår af den foreslåede § 62 i,
stk. 1,
at et operativt samarbejde, jf.
den danske retsplejelovs § 110 b, stk. 1, ligeledes fungerer i Grønland.
Herved sikres det, at efterforskningen og den kriminalretlige forfølgning af
særligt komplekse forbrydelser i Grønland sker på samme måde som i
Danmark med deltagelse af særligt specialiserede myndigheder med høj
faglig ekspertise.
Det fremgår videre af den foreslåede § 62 i,
stk. 2, 1. pkt.,
at
tilsynsmyndighederne i Grønland og i Danmark i henhold til lov nr. 651 af
8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 812 af 12. august 2019, og som senest ændret ved anordning
33
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
nr. 2627 af 28. december 2021, samt told- og skatteforvaltningerne deltager
i et operativt samarbejde.
Endvidere fremgår det af den foreslåede § 62 i, stk. 2,
2. pkt.,
at National
Enhed for Særlig Kriminalitet ved tvivlstilfælde afgør, hvilke myndigheder,
jf. 1. pkt., der deltager i et operativt samarbejde, jf. stk. 1. Denne beføjelse
er begrundet dels i operative hensyn til et smidigt og effektivt samarbejde,
dels i hensynet til at forskåne relevante myndigheder i andre dele af
rigsfællesskabet, hvis deres rolle er af mere begrænset karakter. Det foreslås
således, at National Enhed for Særlig Kriminalitet som formand for et
operativt samarbejde ved tvivlstilfælde bestemmer, hvilke kompetente
myndigheder der deltager heri.
Det fremgår af den foreslåede § 62 i, stk. 2,
3. pkt.,
at National Enhed for
Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder end de, der er nævnt
i 1. pkt., og virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning kan deltage i et operativt samarbejde,
jf. stk. 1.
Det forudsættes i den forbindelse, at myndighedernes, virksomhedens eller
personens deltagelse har betydning for opgaven med at forebygge eller
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder
fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
I overensstemmelse med § 110 b, stk. 2, i den danske retsplejelov lægges
der op til en fleksibel ordning for et operativt samarbejde, hvor National
Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte at nedsætte et operativt
samarbejde specifikt i forhold til en konkret sag, et givent geografisk område
eller nye risici og tendenser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller
andre kriminalitetsområder omfattet af samarbejdet i henhold til den
foreslåede § 62 i, stk. 8. Deltagerkredsen kan derfor variere fra møde til
møde alt efter enhedens skøn. Det er således ikke en forudsætning, at en
given myndighed, virksomhed eller person automatisk deltager i et operativt
samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar relevans for myndigheden,
virksomheden eller personen.
Af hensyn til grundlæggende principper om fortrolighedsforholdet mellem
advokat og klient og klienternes retssikkerhed i øvrigt fremgår det af den
foreslåede
§ 62 i, stk. 2, 4. pkt.,
at advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, ikke kan deltage i et
operativt samarbejde uanset bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.
34
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
For at sikre klare regler på området foreslås det at indsætte en bestemmelse
om myndighedernes videregivelse af oplysninger til de øvrige myndigheder,
virksomheder og personer, der deltager i et operativt samarbejde vedrørende
Grønland om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
Det fremgår derfor af den foreslåede § 62 i,
stk. 3,
at de myndigheder, der
er nævnt i stk. 1 og 2, kan uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning,
videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der
deltager i samarbejdet, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven
med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medarbejdere i
tilsynsmyndigheder inden for områderne for hvidvask og terrorfinansiering
og told og skat (herunder spille- og hasardområdet) uanset tavshedspligten
fastsat i anden lovgivning, herunder Inatsisartutlovgivning, kan videregive
oplysninger til et operativt samarbejde, jf. § 62 i, stk. 1. Udveksling af
oplysninger mellem myndigheder, jf. § 62 i, stk. 3, kan ske på tværs af
samtlige deltagende myndigheder. Der vil således, inden for rammerne af
databeskyttelsesreglerne, kunne ske overførsel af oplysninger fra en
grønlandsk myndighed til en dansk myndighed og omvendt.
I det omfang behandlingen indebærer overførsel af personoplysninger fra
Danmark til Grønland, vil dette endvidere skulle ske under iagttagelse af
reglerne om tredjelandsoverførsler i databeskyttelsesforordningens kapitel
V eller retshåndhævelseslovens afsnit VII. Der henvises til lovforslagets pkt.
3.1.
Videregivelse af oplysninger efter det foreslåede stk. 3 vil f.eks. kunne ske
på møder i et operativt samarbejde. Oplysningerne vil kunne videregives,
selv om de ud fra en konkret vurdering ikke vil være relevante for alle de
myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt
samarbejde.
Med bestemmelsen er det vurderet, at hvis en myndighed er med i
samarbejdet, er den pågældende myndighed allerede af den grund en
relevant og legitim modtager af oplysningen. Spillemyndigheden og told-
og skatteforvaltning vil eksempelvis ikke skulle foretage en konkret
vurdering af, om der vil være hjemmel til at videregive oplysningen af egen
drift til alle de i samarbejdet deltagende myndigheder. Myndighederne vil
således alene skulle vurdere, om oplysningen er omfattet af bestemmelsen i
§ 62 i, stk. 3. Det vil ikke i praksis være en forudsætning for videregivelse
35
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
af oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt, at der foreligger en
konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes
at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der foreligger
andre lovbestemmelser, der giver andre myndigheder hjemmel til at
indhente fortrolige oplysninger.
For at sikre et optimalt samarbejde mellem myndighederne og de udvalgte
virksomheder og personer tilvejebringes en lovhjemmel, der sikrer, at
virksomheder og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, kan dele oplysninger som led i
samarbejdet.
Det foreslås derfor i § 62 i,
stk. 4,
at virksomheder og personer omfattet af
§ 1 i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
uanset § 117, stk. 1, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning og § 26 i lov nr. 302 af 30. april 2003 om
statsautoriserede og registrerede revisorer, som ændret ved lov nr. 245 af 27.
marts 2006 og lov nr. 538 af 8. juni 2006, som sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 623 af 23. juni 2008, kan videregive oplysninger til
myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i et operativt
samarbejde, jf. den foreslåede § 62 i, stk. 1, hvis oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den
foreslåede stk. 8.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder og personer omfattet af § 1 i
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, uanset
tavshedspligt vil kunne videregive oplysninger til myndigheder,
virksomheder og personer, der deltager i samarbejdet. Videregivelsen af
oplysningerne vil dog skulle have betydning for opgaven med at forebygge
eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede stk. 8. Den
foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at revisorer og
revisionsvirksomheder uanset bestemmelsen i § 26 i anordning om
ikrafttræden for Grønland om statsautoriserede registrerede revisorer kan
dele fortrolige oplysninger.
Det fremgår endvidere af den forslåede § 62 i,
stk. 5,
at personer, der deltager
i et operativt samarbejde, jf. stk. 1, er forpligtet til under ansvar efter
kriminallovens §§ 50-54 at hemmeligholde oplysninger, som modtages i
forbindelse med samarbejdet, jf. dog den foreslåede § 62 i, stk. 7.
36
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
For så vidt angår oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige eller
ikke i sig selv er fortrolige, vil det foreslåede indebære, at deltagerne i et
operativt samarbejde vil være forpligtiget til at bevare tavshed om det
forhold, at der er sket en behandling af de pågældende oplysninger som led
i samarbejdet.
Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en særlig tavshedsforskrift i forhold
til oplysninger, der deles i forbindelse med et operativt samarbejde, og
indebærer, at oplysningerne som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog
den foreslåede § 62 i, stk. 7. Dette vil gælde også inden for myndighedens
egen koncern eller organisation.
Det foreslåede vil også medføre, at der som hovedregel ikke kan ske
videregivelse efter § 56, stk. 3, § 63 stk. 3, og § 69 stk. 3, i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Den særlige
tavshedsforskrift vil bl.a. indebære en begrænsning i retten til aktindsigt i
sådanne oplysninger efter § 14 i lov nr. 572 af 19. december 1985 om
offentlighed i forvaltning, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991 og lov
nr. 504 af 30. juni 1993, og som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 1187 af 27. december 1994. Den særlige tavshedsforskrift vil
herudover indebære begrænsninger i adgangen til at anvende og videregive
de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 62 i,
stk. 5, i forhold til oplysninger, der er omfattet af den almindelige
tavshedspligt, jf. § 27 i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december
1985, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991, og som sat i kraft for
Grønland ved anordning nr. 1188 af 27. december 1994 om ikrafttræden af
forvaltningsloven i Grønland.
Tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, vil også omfatte de
virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning, der deltager i et operativt samarbejde
om hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i
medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
Tavshedspligten vil indebære, at virksomheder og personer omfattet af § 1 i
lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, der
modtager oplysninger gennem deltagelse i et operativt samarbejde, er
underlagt en absolut tavshedspligt for så vidt angår den umiddelbare
behandling af oplysningerne. Tavshedspligten vil således omfatte den helt
37
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
umiddelbare deling og anvendelse af oplysninger, som finder sted under og
i direkte tilknytning til arbejdet i et operativt samarbejde. Det indebærer
navnlig, at de udvalgte virksomheder og personer ikke bilateralt må dele
oplysninger mellem sig uden for egentlige møder i et operativt samarbejde.
Det vil endvidere indebære, at virksomheden og personen som
udgangspunkt ikke kan dele oplysninger inden for virksomhedens eller
personens egen organisation eller koncern, jf. dog den foreslåede § 62 i, stk.
7, 3. pkt.
Det følger af den foreslåede § 62 i,
stk. 6,
at tavshedspligten i § 62 i, stk. 5,
også gælder videregivelse til den fysiske eller juridiske person, som
oplysninger vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive
oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog stk.
den foreslåede § 62 i, stk. 7. Dette drejer sig navnlig om forvaltningsretlige
og databeskyttelsesretlige regler.
Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten også vil finde anvendelse
over for de personer og virksomheder, som oplysningerne vedrører. Dette
vil navnlig dreje sig om de forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige
regler. Herved fraviges bl.a. § 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring og
§ 24 om begrundelsespligt i forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland
ved kongelig anordning.
De foreslåede bestemmelser i § 62 i, stk. 5 og 6, om tavshedspligt vil
endvidere medføre, at oplysningspligten i §§ 28 og 29 efter persondataloven
som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, samt indsigtsretten
efter § 31 ikke finder anvendelse. De foreslåede bestemmelser vil således
udgøre en fravigelse fra persondatalovens regler om oplysningspligt og
indsigtsret for de oplysninger, der modtages i forbindelse med et operativt
samarbejde.
De foreslåede bestemmelser om tavshedspligt medfører endvidere, at
oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, ikke
finder anvendelse, jf. forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, for så vidt angår
oplysninger, som de pågældende myndigheder, virksomheder og personer
modtager i forbindelse med deltagelsen i det operative samarbejde. Desuden
kan sådanne oplysninger i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3,
undtages fra indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15,
stk. 1.
Bestemmelserne vil endvidere medføre, at oplysningspligten i
retshåndhævelseslovens § 13 ikke vil finde anvendelse, jf.
retshåndhævelseslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Desuden vil sådanne oplysninger
38
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
i medfør af retshåndhævelseslovens § 16, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, kunne
undtages fra indsigtsretten efter retshåndhævelseslovens § 15. [Det
bemærkes, at det forventes, at retshåndhævelsesloven sættes i kraft ved
kongelig anordning for Grønland den 1. juli 2023.]
Ordningen vil sikre den nødvendige fortrolighed omkring oplysningerne,
der kan være af sensitiv og personhenførbar karakter eller omhandle enkelte
virksomheders eller kunders forhold, og hvor fortrolighed som
udgangspunkt vil være nødvendigt af hensyn til myndighedernes opgave
med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
Den foreslåede § 62 i,
stk. 7, 1. pkt.,
indeholder en undtagelse til
tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5 og 6. Bestemmelsen indebærer,
at oplysninger omfattet af tavshedspligten i stk. 5 efter samtykke fra den
myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i den modtagende
myndigheds sagsbehandling. Herefter vil tavshedspligten efter
bestemmelsens stk. 5 og 6 ikke længere finde anvendelse for de pågældende
oplysninger, og den videre behandling af oplysningerne vil i stedet være
omfattet af de almindelige regler, der gælder for den modtagende
myndighed. Endvidere vil de fravigelser af forvaltningsprocessuelle
rettigheder, som den særlige tavshedsforskrift indebærer, ikke længere
gælde. Eksempelvis vil National Enhed for Særlig Kriminalitets videre
behandling af oplysninger om mistænkelige transaktioner, virksomheder
eller personer mv. modtaget fra tilsynsmyndigheder på spille- og
hasardområdet eller på det finansielle område alene være reguleret af den
lovgivning, politiet er underlagt, herunder navnlig forvaltningsloven som sat
i kraft for Grønland ved kongelig anordning, retsplejeloven og
[retshåndhævelsesloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning].
Tilsvarende vil bl.a. regler om partshøring, partsaktindsigt, begrundelse mv.
efter forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland samt oplysningspligt og
indsigtsret efter databeskyttelsesreglerne finde anvendelse for
myndighedernes videre behandling af oplysningerne
Den foreslåede § 62 i, stk. 7,
2. pkt.,
medfører, at de pågældende
myndigheder f.eks. vil kunne videregive oplysninger i henhold til § 56, stk.
3, § 63, stk. 3 og § 69, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning på baggrund af en konkret vurdering i forhold til den
enkelte modtager, hvis den afgivende myndighed har givet samtykke hertil.
39
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
Den afgivende myndigheds samtykke efter bestemmelsen er ikke underlagt
særlige formkrav. Samtykke vil således bl.a. kunne meddeles mundtligt,
f.eks. på et møde i regi af et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62 i,
stk. 1. De relevante myndigheder vil herefter kunne sikre den fornødne
dokumentation af samtykket og dets omfang ved at gøre notat herom som
led i deres respektive sagsbehandling.
Det følger således af den foreslåede § 62 i, stk. 7,
3. pkt.,
at oplysninger
omfattet af tavshedspligten i den foreslåede § 62 i, stk. 5, efter samtykke fra
den myndighed, der har afgivet oplysningerne, kan inddrages i
virksomhedens eller personens indsats med at forebygge og bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i
medfør af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
De deltagende virksomheder og personer kan herved benytte oplysningerne
til inden for virksomhedens eller personens egen organisation at styrke
indsatsen med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, herunder
eksempelvis ved skærpede kundekendskabsprocedurer og udvidet
overvågning af kundens transaktioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det fremgår endvidere af den foreslåede § 62 i,
stk. 8,
at justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at et operativt samarbejde kan behandle
sager vedrørende andre kriminalitetsområder end hvidvask og
terrorfinansiering, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed
for Særlig Kriminalitets område, jf. § 62 h.
Bestemmelsen skal sikre, at et operativt samarbejde, jf. den foreslåede § 62
i, stk. 1, også kan anvendes i andre sammenhænge, hvor det måtte vise sig
at være relevant for forebyggelsen eller bekæmpelsen af kriminalitet, der
henhører under National Enhed for Særlig Kriminalitets område.
Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen forudsætter endvidere, at det
drøftes med det relevante ressortministerium eller departement, om et
kriminalitetsområde, som ministeriets myndigheder forventes at bidrage
med oplysninger til, skal omfattes af den foreslåede § 62 i, stk. 8.
Der lægges der op til en fleksibel ordning for et operativt samarbejde, hvor
deltagerkredsen kan variere fra møde til møde afhængig af emnet for
drøftelsen. Det forudsættes således, at en given myndighed eller privat aktør
40
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
ikke deltager i et operativt samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar
relevans for myndigheden eller den private aktør.
Det bemærkes i den forbindelse, at de private aktørers deltagelse i
samarbejdet forudsætter, at det bærende element i kriminaliteten er relateret
til en given transaktion.
Til § 2
Til nr. 1
Med henblik på at etablere en fast track-ordning for underretninger
vedrørende hvidvask af større eller særligt mistænkelig karakter foreslås det
i lovforslagets § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt stk. 4 herom i § 26 i
hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Det følger således af den foreslåede
§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
at virksomheder og
personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket
underretning efter § 26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra
Hvidvasksekretariatet for Grønland, hvis de har viden om, mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører hvidvask og er af
større eller særligt mistænkelig karakter.
Det følger videre af den foreslåede
§ 26, stk. 4, 2. pkt.,
at
Hvidvasksekretariatet for Grønland hurtigst muligt og senest inden udløbet
af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning
foranstalter beslutningen om, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.
Med henblik på at sikre en fleksibel ordning foreslås det endvidere, at der
indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i § 26. Det følger derfor af den
foreslåede
§ 26, stk. 5,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvornår en transaktion anses for omfattet af § 26, stk. 4.
Hvidvasklovens § 26, stk. 4-6, som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning, ændres på baggrund af ovenstående til § 26, stk. 6-8.
Overtrædelse af den foreslåede § 26, stk. 4, vil være belagt med
kriminalretligt ansvar, jf. den foreslåede ændring af hvidvasklovens § 78,
stk. 2, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning jf. lovforslagets
§ 2, nr. 5.
Til nr. 2
Det fremgår af § 26, stk. 4, 1. pkt., i hvidvaskloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, at virksomheder og personer skal
41
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter §
26, stk. 1, og de har indhentet godkendelse fra Hvidvasksekretariatet for
Grønland, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at
formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme.
Det fremgår videre af bestemmelsens 2. pkt., at Hvidvasksekretariatet for
Grønland hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende
bankdag efter at have modtaget underretning beslutter, hvorvidt der skal ske
beslaglæggelse.
Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det at ændre i § 26, stk. 4, 2. pkt. i
hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning (der med
lovforslagets § 2, nr. 1, bliver til § 26, stk. 6, 2. pkt.), så det fremgår, at
Hvidvasksekretariatet for Grønland foranstalter beslutningen om
beslaglæggelse.
Ændringen er udelukkende en præcisering af gældende ret, idet det er
politiet eller retten, der kan foretage en beslaglæggelse efter reglerne i
retsplejelovens
kapitel
37
om
beslaglæggelse
og
edition.
Hvidvasksekretariatet for Grønland foranstalter således allerede i dag
beslutningen om beslaglæggelse til politiet, der indbringer sagen for retten,
hvis ikke indgrebet kan foretages på øjemedet.
Til nr. 3
Det fremgår af § 37, stk. 1, 1. pkt. i hvidvaskloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, at de underretninger og oplysninger, som
virksomheder og personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af
§ 26, stk. 1 og 2, og ved standsning af transaktioner i medfør af § 26, stk. 3
og 4, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse
nogen form for ansvar.
Som en konsekvens af etableringen af fast track-ordningen for
hvidvaskunderretninger af større eller særligt mistænkelig karakter, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 3, at der
ændres i § 37, stk. 1, 1. pkt., således at standsning af transaktioner i medfør
af § 26, stk. 3, 4 og 6, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte
eller ledelse nogen form for ansvar.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det at udstrække tavshedspligten
vedrørende oplysninger, som hidrører fra underretninger efter § 26 i
42
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, til
ansatte ved alle offentlige myndigheder i Grønland.
Det fremgår således af den foreslåede
§ 38 a, stk. 1,
at personer, der virker
inden for den offentlige forvaltning, er forpligtet til under ansvar efter
kriminallovens §§ 50-54 at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en
underretning efter § 26.
Det fremgår endvidere af den foreslåede § 38 a, stk. 2, at forvaltningslovens
§ 9 om partsaktindsigt, § 19 om partshøring, § 24 om begrundelsespligt og
§§ 28 og 31 om videregivelse af oplysninger mellem
forvaltningsmyndigheder som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning og tilsvarende bestemmelser i landstingslov om sagsbehandling i
den offentlige forvaltning ikke finder anvendelse på de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
De oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som myndighederne ikke
må videregive, er oplysninger, der er foretaget underretning om efter § 26 i
hvidvaskloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Ved denne særlige tavshedspligt sker der således bl.a. en fravigelse af
partsrettigheder i forvaltningsloven som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning og landstingslov om sagsbehandling i den offentlige
forvaltning, som ellers ville indebære, at oplysningerne skulle udleveres til
de pågældende.
Herudover er den foreslåede § 38 a en særlig tavshedspligtsbestemmelse
omfattet af offentlighedslovens § 14, jf. lov nr. 572 af 19. december 1985,
som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991 og lov nr. 504 af 30. juni 1993,
som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1187 af 27. december 1994,
og § 14 i landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen.
Oplysninger omfattet af § 14 i offentlighedsloven som er sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning og § 14 i landstingslov om offentlighed i
forvaltningen undtaget fra egenacces efter § 4, stk. 2, i offentlighedsloven
som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning og § 4, stk. 2, i
landstingslov om offentlighed i forvaltningen, og undtaget fra retten til
indsigt § 32, stk. 2, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger, som ændret ved lov nr. 1245 af 18. december 2012, som
sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1237 af 14. oktober 2016.
Herved sikres en beskyttelse af de ansatte hos virksomheder i Grønland
omfattet af hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig
43
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
anordning, der er forpligtet til
Hvidvasksekretariatet for Grønland.
at
foretage
underretninger
til
Den foreslåede tavshedspligt er selvsagt ikke til hinder for, at
underretningerne efterfølgende videregives fra en myndighed til politiet i
forbindelse med en anmeldelse.
Til nr. 5
Det fremgår af § 55, stk. 3, § 62, stk. 3, og § 68, stk. 3, i hvidvaskloven som
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, at tilsynsmyndighedernes
reaktioner, der omfatter en fysisk persons navn, i henhold til loven kan
offentliggøres ved gentagne overtrædelser af underretningspligten i § 26,
stk. 1, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt. i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland
ved kongelig anordning.
Det fremgår endvidere af § 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven som sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning, at forsætlig eller grov uagtsom
overtrædelse af underretningspligten i § 26, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., i
hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
foranstaltes med bøde, medmindre anden foranstaltning er forskyldt efter
kriminallov for Grønland. Ved særligt grove eller omfattende forsætlige
overtrædelser af underretningspligten i § 26, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, kan
der idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, jf. § 78, stk.
2, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Det fremgår af § 78, stk. 5, i hvidvaskloven som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning, at kriminallovens regler om påtalefrister finder
anvendelse for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i
medfør af loven.
Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det som en konsekvens af etableringen
af fast track-ordningen for hvidvaskunderretninger af større eller særligt
mistænkelig karakter, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, at der ændres i de nævnte
bestemmelser, således at det fremadrettet er overtrædelser af § 26, stk. 1,
stk. 3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt. i hvidvaskloven som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning, der kan udløse de ovenfor nævnte
retsvirkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den […].
44
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland).
45