Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRA Alm.del Bilag 45
Offentligt
2740282_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Granskningsudvalg
Christiansborg
Brev vedr. CFCS redegørelse om data i sensornetværket
Der blev på et møde i Forsvarsministeriet den 19. juni 2023 bl.a. orien-
teret om CFCS’ opbevaring af data i sensornetværket herunder, at
CFCS var blevet opmærksom på en beklagelig fejl. Fejlen bestod i, at
CFCS for én myndigheds vedkommende har anvendt en forkert slette-
frist for data i sensornetværket. CFCS har for visse andre myndighe-
ders vedkommende ikke udnyttet den forlængede slettefrist, som loven
giver mulighed for.
Den fungerende forsvarsminister oversendte efterfølgende den 19. juni
2023 et brev til Folketingets Forsvarsudvalg, Folketingets Retsudvalg
og Folketingets Granskningsudvalg, hvor den fungerende minister oply-
ste, at han havde anmodet Forsvarets Efterretningstjeneste om at ud-
arbejde en samlet redegørelse vedrørende forløbet i forbindelse med
denne fejl.
CFCS har den 19. juli 2023 sendt Forsvarsministeriet en redegørelse
om data i sensornetværket, som jeg hermed oversender til udvalgenes
orientering.
Forsvarsministeriet ser med alvor på den fejl, som CFCS har begået.
Forsvarsministeriet noterer, at CFCS den 17. juni 2023 har rettet fejlen
og slettet data, som havde været opbevaret for længe. Forsvarsministe-
riet noterer endvidere, at CFCS har orienteret Tilsynet for Efterretnings-
tjenester samt den berørte myndighed om fejlen.
I forhold til den manglende udnyttelse af den forlængede slettefrist, som
loven giver mulighed for, noterer Forsvarsministeriet, at CFCS den 17.
juni 2023 har ændret slettefristen for Statsministeriet og Justitsministe-
riet fra 13 måneder til 3 år. De udvidede slettefrister får fremadrettet
betydning for trafikdata, der opbevares på CFCS’ dataanalyseplatform.
Fsva. sensorerne vil det fortsat være lagerkapaciteten på sensoren, der
udgør den reelle begrænsning. Forsvarsministeriet noterer endvidere, at
CFCS hurtigst muligt vil ændre tilslutningsaftaler, og implementere den
forlængede slettefrist for andre myndigheder, virksomheder og organi-
sationer, som efter CFCS’ opfattelse bør være omfattet heraf.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. august 2023
CCD
2023/005484
579567
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
GRA, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Brev vedr. CFCS redegørelse om data i sensornetværket, fra forsvarsministeren.
CFCS beskriver i redegørelsen en række læringspunkter og konkrete ini-
tiativer, som CFCS vil gennemføre for at undgå lignende fejl. Forsvars-
ministeriet vil i løbet af efteråret 2023 følge op på, om disse er imple-
menteret og har haft den ønskede effekt.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Bilag:
CFCS redegørelse om data i sensornetværket
Sagsnr.: 2023/005484
Dok.nr.: 579567
Side 2 af 2