Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRA Alm.del Bilag 45
Offentligt
Redegørelse om data i sensornetværket
Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE) underrettede på et møde den 16. juni 2023 For-
svarsministeriet om, at CFCS i forbindelse med arbejdet om at
belyse CFCS’ muligheder for at genskabe slettede SMS-beskeder
mv. er blevet opmærksom på, at CFCS i forbindelse med imple-
mentering af en ændring af CFCS-loven i 2019 har begået en be-
klagelig fejl.
Fejlen består i, at CFCS for en myndigheds vedkommende har an-
vendt en forkert slettefrist i forhold til data fra denne myndighed
i sensornetværket.
Omvendt har CFCS for visse andre myndigheders vedkommende
ikke udnyttet den forlængede slettefrist, som den pågældende
lovændring medførte.
Forsvarsministeren bad på det pågældende møde om, at CFCS
skulle udarbejde en samlet redegørelse vedrørende forløbet.
Der redegøres nærmere for forløbet herunder. Pkt. 1 handler om
opbygningen af sensornetværket, i pkt. 2 redegøres der for de
relevante regler i CFCS-loven, pkt. 3 handler om de omfattede
sikkerhedsmyndigheder (og fejlen i den forbindelse), i pkt. 4 om-
tales CFCS’ egenkontrol og det eksterne tilsyn, og CFCS’ lærings-
punkter er beskrevet i pkt. 5.
1. Sensornetværket
1.1.
CFCS har bl.a. til opgave at drive et sensornetværk med hen-
blik på at varsle myndigheder og visse virksomheder, der beskæf-
tiger sig med f.eks. kritisk infrastruktur, om cyberangreb. Formå-
let med sensornetværket er at detektere ondartet trafik og under-
støtte CFCS’ opgaveløsning og ikke i anden forbindelse at logge
aktiviteter på de monitorerede netværk.
Dato: 19. juli 2023
Sagsnr.: 2023/002920
Dok. nr.: 28230
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100 København Ø
Tlf.: 33 32 55 80
www.cfcs.dk
Side 1 af 8