Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Spørgsmål 144
Offentligt
2752480_0001.png
Forsvarsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
20. september 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FOU alm. del
Spørgsmål 144
Det fremgår af DR’s dokumentar »Horisont: Bedraget i Helmand«, at danske soldater
i Helmand-provinsen i Afghanistan har samarbejdet tæt med – og lukket øjnene for –
afghansk politi, der systematisk har begået seksuelle overgreb på mindreårige drenge
og udgjort en mafia, der tjente penge på dyrkning og salg af opium. Ved dokumentarens
afslutning citeres ministeren for, at ministeriet er »i færd med at afdække eventuelle
dokumenter om sagen«, og at ministeren vil »orientere forligskredsen«, når sagen er
yderligere afdækket. Er ministeren enig med spørgeren i, at de fremkomne oplysninger –
bl.a. i lyset af den danske militærintervention i Afghanistan 2002-21 – er relevante for en
bredere offentlighed end blot forligskredsen, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre en
bredere oplysning om de problematiske forhold, som dokumentaren afdækker?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Jarlov
formand
1/1