Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Samrådsspørgsmål D
Offentligt
2720515_0001.png
Forsvarsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
6. juni 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
FOU alm. del
Samrådsspørgsmål D
Som en konsekvens af beslutningen om donationen af 19 artilleripjecer til Ukraine i
januar, blev forsvarsforligskredsen og derefter Finansudvalget bedt om i en hasteproces
at tage stilling til henholdsvis indkøbet af et nyt artillerisystem og til aktstykket herom.
Regeringen gjorde opmærksom på, at bestillingstid og leveringstid hang sammen, samt
at begge parametre var af betydning for opbygningen af den brigade, som er et af
Danmarks NATO-styrkemål. Regeringen gav desuden udtryk for, at indkøbet havde ind-
flydelse på muligheden for at fastholde og rekruttere personel til brigaden, og dermed på
muligheden for at opfylde dette NATO-styrkemål til Danmark. Regeringen understregede
endvidere, at der var blevet indhentet tilbud fra flere forskellige leverandører med fokus
på blandt andet pris, leveringstid og funktionalitet og, at man på den baggrund anbefale-
de indkøbet af artillerisystemet ATMOS fra leverandøren Elbit Systems, der samtidig ville
kunne levere raketkastere af typen PULS. På baggrund af dette bedes ministeren:
– Bekræfte, at leveringstiden var et hovedargument for valget af Elbit Systems som
leverandør i genanskaffelsesprocessen.
– Redegøre for hvilke andre leverandører man i genanskaffelsesprocessen indhentede
tilbud fra og hvordan, herunder præcis hvornår tilbuddene blev indhentet, hvem man
har været i direkte dialog med og tidspunktet for denne dialog samt om de tilbud, som
forligskredsen præsenteredes for i genanskaffelsesprocessen, var udarbejdet af de
pågældende leverandører selv.
– Bekræfte, at andre leverandører end Elbit Systems havde væsentligt længere leve-
ringstid på deres tilbud, samt at denne efter eget udsagn fra de pågældende leveran-
dører var retvisende, da forligskredsen præsenteredes herfor.
– Redegøre for, om der foreligger et sagsanlæg fra Elbit Systems mod FMI i forbindelse
med udbuddet og indkøbet af det oprindelige og herefter donerede artillerisystem,
samt om der blev indgået forlig i denne sag den 16. januar 2023 og indholdet heraf.
– Bekræfte, at et sådant sagsanlæg og forlig ikke har påvirket anbefalingen om at vælge
Elbit Systems som leverandør i genanskaffelsesprocessen.
– Redegøre for, om FMI, Forsvaret og/eller Forsvarsministeriet har besøgt Israel og
ved denne lejlighed været i dialog med Elbit Systems, for hvornår sådanne besøg
har fundet sted, samt for indholdet af dialogen under besøget og dennes karakter,
herunder om der var tale om forhandlinger med henblik på at placere en ordre hos
dem.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF) og Carsten Bach
(LA).
1/2
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Samrådsspørgsmål D: Samrådsspm. om Elbit Systems, til forsvarsministeren
På udvalgets vegne
Rasmus Jarlov
formand