Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2712886_0001.png
POSITIONSPAPIR
Afskaffelse af SU for Hærens sergentelever
Indledning
Hærens grundlæggende sergentuddannelse har været SU-berettiget siden 2014, som den eneste
uddannelse på Hærens sergentskole. Studerende på skolens øvrige uddannelser, korporaluddannelsens
modul II eller officerernes basisuddannelser, får løn under deres ophold på skolen. Herudover suppleres
lønnen med de såkaldte time- og dagpenge.
Beslutningen om at omlægge Hærens grundlæggende sergentuddannelse til en SU-berettiget uddannelse,
blev taget i forbindelse med forsvarsforliget i 2013, hvor det var nødvendigt at spare 2,7 milliarder kroner.
Uddannelsens indhold er den samme som tidligere, og man skal ikke vide ret meget om forsvarets opgaver
og uddannelser for at se, at man som sergentelev på Hærens sergentskole har en helt anden virkelighed
end landets øvrige studerende på SU: Sergenteleverne har mødepligt under hele uddannelsen og indgår
også i vagtordningen på garnisonen ved siden af deres uddannelse. Den ugentlige belastning er
gennemsnitligt ca. 45 timer, hvilket dækker over undervisningsaktiviteter, klargøring forud for og
vedligeholdelse efter undervisning, administration mm
1
.
I forbindelse med øvelser og skydeperioder kan den tidsmæssige belastning være højere.
CS opfordrer til, at sergenteleverne igen får samme lønvilkår som officerskadetter eller korporal elever. CS
mener ikke, at der
foreligger saglige begrundelser for den forskellige ”aflønning” af de beskrevne
uddannelsesforløb, og der er derfor tale om en uretfærdig forskelsbehandling af eleverne på skolen, der
har stor betydning for elevernes motivation samt for sammensætningen af befalingsmandsgruppen.
Om Hærens grundlæggende Sergentuddannelse
Hærens grundlæggende sergentuddannelse er en uddannelse af 7,5 måneders varighed, der foregår ved
Hærens Sergentskole i Varde. Uddannelsen er en erhvervsrettet uddannelse svarende til niveau 4 jf.
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring.
Efter endt uddannelse udnævnes eleven til sergent og forretter tjeneste ved en af Hærens enheder.
Formålet med den grundlæggende sergentuddannelse er at bibringe eleven viden, færdigheder og
kompetencer, herunder den rette militære dannelse som soldat og fører på gruppeniveau, der kvalificerer
eleven til at kunne virke som infanterigruppefører i rammen af infanteridelingen i Hæren eller
Totalforsvaret. Herunder, på garnison såvel som under militære operationer, kunne føre, lede og uddanne
gruppen ud fra foresattes hensigt
2
. Der er med andre ord tale om en erhvervsuddannelse rettet mod den
militære kerneopgave og af samme årsag ligger der både skydeperioder og øvelser i uddannelsen.
1
2
Forsvarsakademiets uddannelsesordning for Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse
Forsvarsakademiets uddannelsesordning for Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712886_0002.png
POSITIONSPAPIR
Beslutningen bag
Hærens Grundlæggende sergentuddannelse blev omlagt til at være SU-berettiget i forbindelse med
forsvarsforliget i 2013 som en del af de nødvendige sparetiltag. I budgetanalysen
3
forud for forliget kan
man læse, at anbefalingerne gik på at lade både officers- og sergentuddannelsen overgå til SU.
”I
analysen vurderes muligheden for at lade sergent- og
officersuddannelserne overgå til SU-systemet. Dette vil indebære, at
aflønningsformerne på forsvarets uddannelser ensrettes med uddannelser i
det civile uddannelsessystem.”
I forliget valgte man dog, at det kun skulle være Hærens Sergentelever, der skulle overgå til SU. Igen brugte
man argumentet, at uddannelsen til sergent var sammenlignelig med en civil uddannelse, og at elevernes
unge alder var med til at retfærdiggøre, at deres uddannelse skulle være SU berettiget
4
.
”Sergentuddannelsen er sammenlignelig med ungdomsuddannelser, der
typisk er omfattet af SU-systemet. Endvidere er optagne på
sergentuddannelsen, som vist i tabel 15.4, ca. 3 år yngre end optagne på de
udvalgte professionsbacheloruddannelser. Det kan i den forbindelses
overvejes at lade studerende på sergentuddannelserne overgå til SU
systemet. Det vurderes, at hele sergentuddannelsen er et samlet
uddannelsesforløb, hvor der ikke indgår praktik/gavntjeneste, men derimod
øves færdigheder, der gør den færdiguddannede sergent i stand til at
fungere som mellemleder, herunder særligt i forsvarets struktur. Det
vurderes på den baggrund, at hele uddannelsen kan overgå til SU-systemet.”
Hvorfor det blev Hærens Sergentelever, der som eneste gruppe skulle overgå til SU, må de daværende
forligspartier kunne forklare, men for CS er der intet i ovenstående argumenter, der ikke kan overføres til
andre af forsvarets uddannelser. F.eks. er uddannelsen til sprogofficer aflønnet, på trods af, at den i indhold
har mere til fælles med en civil uddannelse, end den grundlæggende sergentuddannelse nogensinde får.
Nedenstående tabel viser, hvordan eleverne på Hærens Sergentskole aflønnes under deres ophold på
skolen.
Uddannelser på Hærens Sergentskole:
Uddannelse
Korporaluddannelsen modul II
Grundlæggende sergentuddannelse
Varighed
3+3 uger
7,5 måneder
Aflønning under uddannelse
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)
SU
–
6.397 kr. mdr. før skat (2022 sats)
3
4
Effektiviseringer og bedre økonomistyring i forsvaret, 2012
Effektiviseringer og bedre økonomistyring i forsvaret, 2012
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712886_0003.png
POSITIONSPAPIR
Løjtnant basisuddannelse modul I
Sprogofficersuddannelsen
Officersforberedende uddannelse
6 måneder
4 måneder
10 måneder
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)
I forhold til argumentet vedrørende alder, kan man i samme budgetanalyse læse, at gennemsnitsalderen
for en sergentelev er 22,8 år, mens officerseleverne har en gennemsnitsalder på 23,8 år. Det er CS’
påstand, at der ikke er den store forskel på, hvilke økonomiske forpligtelser man har som hhv. 22- og 23-
årig.
Sergentelevernes oplevelser
Det nuværende optag af sergentelever er umiddelbart ikke påvirket af, at uddannelsen er SU-berettiget.
Hærens sergentskole kan stadig melde om fuldt optag, men spørger man eleverne selv, er de påvirkede af
en hverdag, hvor økonomien ikke rækker. Samtidig med at de kan se deres medstuderende klare sig
gennem deres elevtid med helt andre økonomiske vilkår.
CS har fået indsigt i en nylig panelundersøgelse på baggrund af den psykiske arbejdspladsvurdering blandt
eleverne. Her beretter sergenteleverne om
”en udpræget frustration og oplevelse af at være mindre værd
for forsvaret”. På trods af, at sergentskolen har forsøgt at støtte elevernes økonomi med madpakker, rabat
på maden i cafeteriaet og opsætning af køleskab og mikroovn, så eleverne selv kan medbringe mad, har
eleverne oplevelsen af at være ”en laverestående gruppe medarbejdere, der lever en tiggeragtig tilværelse,
der suppleres med almisser”.
For at få økonomien til at hænge sammen, er eleverne ofte afhængige af forældrenes støtte eller deres
egen opsparing, optagelse af studielån eller opsigelse af deres lejligheder. Andre forsøger at varetage et
studiejob i weekender og ferie, men dette vanskeliggøres af deltagelse i vagttjeneste og rejsetid.
Ved at eleverne må få økonomisk hjælp hjemmefra eller bruge af deres opsparing for at gennemføre
uddannelsen. Sergentuddannelsen får derfor hurtigt karakter af at være en uddannelse for de få: Dem, der
har ressourcestærke forældre eller en fornuftig opsparing. Dette påvirker rekrutteringsgrundlaget og
skævrider tilmed mangfoldigheden for befalingsmandsgruppen i forsvaret, hvilket CS finder problematisk.
SU’ens betydning for rekruttering
I forbindelse med den kommende genopbygning af forsvaret, virker der til at være en bred konsensus om
at øge antallet af værnepligtige. For at gøre dette vil det også være nødvendigt at øge antallet af sergenter,
der kan uddanne dem. Hvor det indtil videre
–
ifølge Forsvaret selv - ikke har været vanskeligt at finde
elever til uddannelsen trods udsigten til SU, kan det godt blive en udfordring, når man skal rekruttere og
uddanne flere på et arbejdsmarked, der i forvejen slås om kandidaterne.
Et eksempel på denne problematik kan findes på SOSU-assistenternes område, hvor man i en række
kommuner (Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Ikast-Brande og Lemvig) har måttet give eleverne elevløn
fra dag ét, fremfor tidligere, hvor eleverne var på SU i 20 uger af uddannelsen og først fik løn under
praktikforløbet.
Dette tiltag blev iværksat for at rekruttere og fastholde SOSU’er i området.
5
5
Artikel i Jyllands-Posten, 30. november 2021
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712886_0004.png
POSITIONSPAPIR
I den tidligere beskrevne panelundersøgelse, som CS har fået indblik i, svarede en del af respondenterne, at
de kendte til eksempler på, at der var kollegaer, der havde valgt sergentuddannelsen fra med den
begrundelse, at den er SU-berettiget.
Blandt de værnepligtige ses lønforholdene på den grundlæggende sergentuddannelse også som en hindring
for, at man søger videre den vej. Det gør uddannelsen mindre attraktiv, at den er på SU, og nogle steder har
man et indtryk af, at der generelt er dårlige forhold på uddannelsen.
”Vi havde en oplevelse af, at GSU blev talt ned grundet SU, og at der i GSU’en skulle være værre
mandskabsbehandling
end værnepligten,”
lyder det blandt andet fra talsmanden fra III. bataljon ved
Gardehusarregimentet ved et landstalsmandsmøde i 2022.
De fleste af hærens talsmænd svarer, at bedre lønforhold på GSU’en vil gøre det mere attraktivt at
fortsætte i Forsvaret.
Konklusion
Ser man på de faktuelle omstændigheder omkring uddannelsen til sergent ved Hærens sergentskole er der
ikke meget, der taler for, at uddannelsen skal være SU berettiget. For det første er sergentuddannelsen den
eneste uddannelse på skolen, hvor eleverne modtager SU fremfor løn, på trods af at samtlige uddannelser
har et sammenligneligt indhold. Der er således ikke tale om, at sergentuddannelsen er mere civilt
orienteret end f.eks. sprogofficersuddannelsen. Tværtimod.
Der er tale om en erhvervsrettet uddannelse, der er direkte knyttet til soldatervirket. Som sergentelev
lærer du at være soldat med alt, hvad det indebærer af fysisk træning, håndtering af skydevåben og
tjeneste. Der er ikke tale om klassisk undervisning, som man kender det fra landets øvrige
uddannelsesinstitutioner. Derimod er det en hård uddannelse, hvor det forventes at eleven leverer langt ud
over en almindelig arbejdsuge. Med de vilkår er det således umuligt for en sergentelev samtidig at have et
studiejob, og man er som sergentelev derfor dybt afhængig af den indkomst, man får under uddannelsen.
Det påvirker det psykiske arbejdsmiljø blandt eleverne, når de ikke modtager samme ydelser som andre på
skolen. Eleverne selv føler sig mindre værd end de øvrige elever på skolen. At man har forsøgt at komme
sergentelevernes økonomi i møde ved at opstille faciliteter, så de selv kan opbevare mad, er selvfølgelig
gjort i bedste mening, men det tydeliggør blot det faktum overfor eleverne, at de ikke er ens. Det sænker
motivationen, når eleverne har en følelse af at være mindre værd for forsvaret, og det kan medføre, at man
ikke har lyst til at fortsætte sin karriere i forsvaret.
Virkeligheden er, at en stor del af eleverne må få økonomisk hjælp hjemmefra eller bruge af deres
opsparing for at gennemføre uddannelsen. Sergentuddannelsen får derfor hurtigt karakter af at være en
uddannelse for de få: Dem, der har ressourcestærke forældre eller en fornuftig opsparing. Dette påvirker
rekrutteringsgrundlaget og skævrider tilmed mangfoldigheden for befalingsmandsgruppen i forsvaret,
hvilket CS finder problematisk.
CS opfordrer på baggrund af dette til, at sergenteleverne igen får samme lønvilkår som officerskadetter
eller korporalelever. Der foreligger ingen saglige begrundelser
for den forskellige ”aflønning” af de
beskrevne uddannelsesforløb, og der er derfor tale om en uretfærdig forskelsbehandling af eleverne på
skolen, der har stor betydning for elevernes motivation samt for sammensætningen af
befalingsmandsgruppen.
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712886_0005.png
POSITIONSPAPIR