Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2712884_0001.png
CS’ forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret
På et møde med fungerende forsvarsminister Troels Lun Poulsen i slutningen af marts 2023 blev CS
sammen med de øvrige personelorganisationer bedt om at komme med en række forslag til, hvad der kan
gøres for at løse de store udfordringer med fastholdelse og rekruttering af soldater.
CS blev opfordret til både at komme med her-og-nu løsninger og mere langsigtede løsninger. På baggrund
af dette har CS lavet en række konkrete forslag, som hver især beskrives på de følgende sider.
•
•
•
•
Lønpulje til forhøjelse af grundlønnen (kortsigtet løsning)
Handlemuligheder inden for rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks (kortsigtet
løsning)
Indførelse af kortere og fleksible kontraktformer indeholdende en civil uddannelsesordning
(langsigtet løsning)
Afskaffelse af SU for elever på Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse (kortsigtet løsning)
Bemandingsstatus i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen
CS har fået oplyst tal for bemanding fra de tre værn af arbejdsgiver. På Beredskabsstyrelsens område er der
tale om en vurdering.
Bemandingsstatus i Søværnet: Pr. 15. marts 2023 er er 197 ledige stillinger på konstabel- og
specialistniveau ud af 1249 strukturelle stillinger. For sergentgruppen er der 70 ledige stillinger ud af 523
strukturelle stillinger. I alt er der 262 ledige ud af 1772 stillinger på konstabel-, specialist og sergentniveau.
Bemandingsstatus i Hæren: Pr. 1. februar 2023 er der 539 ledige stillinger ud af 2345 strukturelle stillinger
indenfor hærens sergentgruppe (M200).
Bemandingsstatus i Flyvevåbnet: Pr 31. marts 2023 er der 280 ledige stillinger ud af 1290 normeringer på
konstabel- og specialistniveauet. For sergentgruppen er der pr. samme dato 172 ledige stillinger ud af 987
normeringer. I alt er der 452 ledige stillinger ud af 2277 normeringer på konstabel- og specialistniveau samt
sergentgruppen.
Bemandingsstatus i Beredskabsstyrelsen: Det vurderes, at der mangler omkring 90 uniformerede (ca. 35 %)
i den operative struktur som direkte konsekvens af aftalen om 24 timers tjeneste. Derudover vurderes der
at mangle omkring 40 medarbejdere på logistikområdet alene for at honorere FMI’s krav til dokumentation
og kvalitet.
1
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712884_0002.png
Oprettelse af lønpulje til forhøjelse af grundlønnen (kortsigtet løsning)
Løn er en afgørende faktor for rekruttering og fastholdelse for forsvarets medarbejdere. På det område
adskiller soldaterne sig ikke fra sygeplejersker, pædagoger, SOSU-assistenter og fængselsbetjente.
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” skriver regeringen, at man vil
invitere arbejdsmarkedets parter
til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia.
kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
Regeringen anerkender i regeringsgrundlaget, at løn og arbejdsvilkår også har betydning for mulighederne
for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Fg. Forsvarsminister Troels Lund
Poulsen udtaler til TV 2 den 27. marts i forbindelse med forsvarets krise, at løn kan være en del af løsningen
på den korte bane.
CS anbefaler, at man opretter en særlig lønpulje i forbindelse med forsvarsforliget, som kan afsættes til
lønforbedringer ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2024.
Her følger en oversigt over de forskellige gruppers aflønning på CS’ aftaleområde.
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712884_0003.png
Handlemuligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks
(Kortsigtet løsning)
Der findes en række umiddelbare handlemuligheder for fastholdelse af soldater indenfor rammerne af det
eksisterende lov- og aftalekompleks.
Harmonisering af militærtillæg (Speciel aftale for CS)
Historisk set har militærtillægget dækket mange af de samme ulemper som det almindelige rådighedstillæg
til fuldmægtige i staten, hvor tillægget ydes med mindst 3.533,57 kr./måned. Militærtillægget anløber til
sammenligning 1.386,41 kr./måned. En harmonisering af militær- beredskabstillægget vil ramme alle
militært ansatte.
Forhøjelse af udetillægslignende tillæg (Lov om forsvarets personel)
CS anbefaler at man ensretter tillægget. For nuværende ydes stampersonel mellem 13.500-14.900
kr./måned, hvorimod oberster og generaler ydes mellem 21.500-25.200 kr./måned uagtet at merudgifterne
er de samme for begge personelgrupper under udsendelsen.
Forhøjelse af FN-tillæg (Tværgående aftale for forsvaret)
Personellet er under udsendelse til rådighed for arbejdsgiver 24 timer i døgnet, men arbejdstidsneutrale på
grund af tillæggets dækningsgrad - en betaling for merarbejde på 230 kr./døgn. Satsen for FN-tillægget er
ikke blevet forhøjet siden 2005.
Forhøjelse af tillæg for døgntjeneste (Speciel aftale for CS)
Tillæggene for døgntjeneste (vagt- og øvelsestillæg) har ikke, ud over procentreguleringen, været forhøjet
de sidste 20 år, og er ikke længere i tråd med de generelle kompensationsregler jf. statens
arbejdstidsaftale.
Forhøjelse af tillæg for sejlads (Speciel aftale for CS)
I lighed med tillæggene for døgntjeneste er heller ikke tillægget for sejlads blevet forhøjet i en længere
årrække, og afviger derfor væsentligt fra en kompensation, der kan sidestilles med de generelle
arbejdstidsregler for staten.
Forhøjelse af tilkaldevagttillæg (Speciel aftale for CS)
Tilkaldevagttillægget har ligesom tillæggene for døgntjeneste og sejlads ikke været forhøjet i en længere
årrække ud over den almindelige procentregulering.
Harmonisering af lærlingeløn (Speciel aftale for CS)
Som en konsekvens af budgetanalysen 2012 ligger de militære lærlinges løn lavere end tilsvarende civile
elever. En løsning kunne være at løfte lønningerne for de militære lærlinge, så de som minimum svarer
overens med civile elever.
Forhøjelse af natpenge og weekendtillæg (Statslig aftale)
Militært ansatte er, set i relation til mange andre ansatte på det statslige område, i langt højere grad belastet
af arbejde på ubekvemme tidspunkter. En generel forhøjelse af natpenge og weekendtillæg vil derfor have
en ikke ubetydelig effekt på de militært ansatte. Natpenge og weekendtillæg anløber sig i dag til henholdsvis
22,44 kr./time og 46,12 kr./time.
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712884_0004.png
Genindførelse af kontraktformer med uddannelsesordning i forsvaret (langsigtet
løsning)
Forsvaret har brug for at kunne lave kontrakter og ordninger, der både motiverer soldater til at blive i
forsvaret i en årrække, samtidig med at soldaterne kan komme gnidningsfrit ud på det civile arbejdsmarked
efter endt tjeneste. I takt med, at forsvarets opgaver ændrer sig, er der ikke længere samme behov for, at
alle bliver i tjenesten helt frem til pensionsalderen, hvorfor det forventes, at flere skal ud og skabe sig en
civil karriere, efter at uniformen er blevet lagt på hylden.
CS foreslår, at man laver korte og fleksible kontraktformer, der indeholder en civil uddannelsesordning
(CU), hvor man økonomisk kan supplere SU eller lærlingeløn i en periode, så man får de bedst mulige
forudsætninger for at komme videre i sin karriere. Med en kontraktform med uddannelsesordning kan en
soldat trygt bruge en årrække i tjenesten, vel vidende at de kan komme videre i deres efterfølgende
uddannelses- og arbejdsliv uden at lide et økonomisk tab. En kontraktform med uddannelsesordning står
ikke i vejen for, at man efterfølgende kan lave langtidskontrakter for de soldater, der kan og vil fortsætte
deres karriere i Forsvaret.
CS anbefaler en kontraktform, hvor man begynder at optjene uddannelse efter et bestemt antal år,
hvorefter perioden stiger i takt med ansættelsens længde. En lignende model anvendes blandt andet i
Tyskland, hvor man begynder at optjene uddannelse efter 4 års tjeneste. 4-5 års tjeneste giver ret til 12
måneders uddannelse og herefter stiger uddannelsesretten med seks måneder pr. år i tjenesten. Således,
at en medarbejder efter tolv års tjeneste i det tyske forsvar har ret til fuld løn i 60 måneder, hvis
vedkommende er i lære eller studerer i perioden.
En lang række lande har en form for bonus- eller uddannelsesordning tilknyttet deres militære kontrakter.
Det kan være svært på forhånd at måle effekten af en uddannelsesordning i et cost-benefit perspektiv, men
der er ingen tvivl om, at ordningerne har en effekt, hvis de benyttes rigtigt. En dansk undersøgelse viser, at
den tidligere CU-ordning tilknyttet K35 kontrakterne fik soldaterne til at blive i Forsvaret i minimum tre år
mere, end det er tilfældet med de nye kontrakter uden ordning. I Tyskland og Norge, hvor man har
uddannelses- og bonusordninger tilknyttet kontrakterne, viser undersøgelser også, at disse har
–
eller kan
have
–
en positiv effekt på, hvor længe soldater bliver i tjenesten.
Som det er nu, bliver der brugt rigtig mange penge på at uddanne soldater og specialister, der aldrig når at
komme til gavn for forsvaret. Forsvaret har tidligere lavet beregninger på netop denne problemstilling, og
det er CS’ påstand, at det på længere sigt
vil være mere rentabelt, hvis man kan lave en ordning, der kan
fastholde soldaterne i en årrække.
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 23/5-23 om forslag til løsninger på personelmæssige udfordringer i Forsvaret, fra Centralforeningen for Stampersonel (CS)
2712884_0005.png
Afskaffelse af SU for elever på Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse
(kortsigtet løsning)
Hærens grundlæggende sergentuddannelse har været SU-berettiget siden 2014, upåagtet at uddannelsen i
meget vidt omfang består af øvelser og vagttjenester fremfor almindelig undervisning, som det ellers er
genkendende for andre SU-berettigede uddannelser. Sergenteleverne er de eneste elever på Hærens
sergentskole, der er på SU. Deres medstuderende på korporaluddannelsens modul II eller officerernes
basisuddannelser, som har et tilsvarende fagligt og praktisk indhold, får løn under deres ophold på skolen.
I en tidligere panelundersøgelse på baggrund af den psykiske arbejdspladsvurdering peger sergenteleverne
på, at aflønningen har en negativ indflydelse på motivationen, når eleverne er under uddannelse. Eleverne
føler
”en udpræget frustration og oplevelse af at være mindre værd for forsvaret”.
På trods af, at
sergentskolen har forsøgt at støtte eleverne, har mange oplevelsen af at
være ”en laverestående gruppe
medarbejdere, der lever en tiggeragtig tilværelse, der suppleres med almisser”.
For at få økonomien til at
hænge sammen, er eleverne ofte afhængige af forældrenes støtte eller deres egen opsparing, optagelse af
studielån eller opsigelse af deres egne lejligheder. Andre forsøger at varetage et studiejob i weekender og
ferie, men dette vanskeliggøres af deltagelse i vagttjeneste og rejsetid.
Aflønningen af sergenteleverne har konsekvens for optaget og gennemførelsen af uddannelsen. Eleverne
angiver økonomi og mulighed for at for bedre aflønning i andre erhverv som en del af begrundelsen for
afgang. Derudover er der flere eksempler på, at elever undgår at søge uddannelsen alene på baggrund af
aflønningen. Det forhindrer et bredt optag på uddannelsen, hvis det kun er elever med en god opsparing
eller ressourcestærke forældre, der kan gennemføre.
CS opfordrer på baggrund af dette til, at sergenteleverne ved indgangen til det nye forlig får samme
lønvilkår som officerskadetter eller korporal elever. Der foreligger ingen saglige begrundelser for den
forskellige ”aflønning” af de beskrevne uddannelsesforløb,
og der er derfor tale om en uretfærdig
forskelsbehandling af eleverne på skolen, der har stor betydning for elevernes motivation samt for
sammensætningen af befalingsmandsgruppen.
Uddannelser på Hærens Sergentskole:
Uddannelse
Korporaluddannelsen modul II
Grundlæggende sergentuddannelse
Løjtnant basisuddannelse modul I
Sprogofficersuddannelsen
Officersforberedende uddannelse
Varighed
3+3 uger
7,5 måneder
6 måneder
4 måneder
10 måneder
Aflønning under uddannelse
Løn
–
22.800 kr. mdr. før skat (2023 sats)
SU
–
6.598 kr. mdr. før skat (2023 sats)
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)
Løn
–
22.200 kr. mdr. før skat (2018 sats)