Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Partikelforurening i Camp Valdemar i Letland
Kære medlemmer af Forsvarsudvalget
Jeg blev sent i går aftes orienteret om, at der er konstateret partikel-
forurening i den lejr
–
Camp Valdemar - som vores styrkebidrag til Let-
land har været indkvarteret i.
Forsvarskommandoen har oplyst, at man har modtaget rapport om test
af luftkvalitet inde i og uden for indkvarterings- og kontortelte i Camp
Valdemar i Letland.
Målingen er gennemført, da NATO Forsvarsplan (NFP) hold 2 oplevede
sorte partiker i deres indkvarteringstelte og der blev indberettet herom.
Partiklerne ses at stamme fra de dieseldrevne varmekanoner (VA-
M40), der opvarmer teltene.
Testen blev gennemført af Forsvarets Center for HR-rådgivning og Ar-
bejdsmiljø. Rapporten konkluderer, at der forekommer partikel-/luftfor-
urening både inde i teltene og uden for teltene, som opvarmes med
VA-M40.
Forsvaret oplyser, at rapporten vurderer, at eksponering for partikel-
og luftforurening anses for at være sundhedsskadelig. De målte mæn-
ger overskrider Arbejdstilsynets grænseværdier, selv om test af luft-
kvaliteten er foretaget på et tidspunkt, hvor vejret var mildt, hvorfor
VA-M40 ikke har kørt maksimalt. Herudover kan der også være for-
skelle i forureningsgraden af de enkelte VA-M40. Der kan med den
baggrund være betydelige mørketal forbundet med testen.
Forsvarskommandoen har rådført sig med Forsvarets Sanitetskom-
mando om eventuelle sundhedsfaglige påvirkning af soldaterne, der
har opholdt sig ved teltene. Forsvarets Sanitetskommando vurderer, at
påvirkningen af op til seks måneders ophold i Camp Valdemar ikke bi-
drager væsentligt i forhold til livstidsrisiko, men dette må vi selvsagt få
undersøgt nærmere. Forsvarets Sanitetskommando anbefaler, at den
fremtidige anvendelse af VA-M40 overvejes nøje.
Forsvarskommandoen oplyser, at der ikke har været henvendelser fra
de udsendte soldater, hvor disse oplever symptomer på luftvejsgener
som følge af forureningen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
16. maj 2023
TNIK
2023/004127
550041
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2