Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2702737_0001.png
Til Forsvarsudvalgets medlemmer
GLEM IKKE HJEMMEVÆRNET, (HJV).
Indlæg i forsvarsdebatten fra en frivillig Stabsofficer ved
Hærhjemmeværns distrikt Sydøstjylland. HDSEJ.
271717 Kaptajn Bent W. Nielsen
Jeg synes man hører og læser alt for lidt til HJV’s styrker, anvendelse og berettigelse i dansk forsvar.
Jeg håber med dette input til Forsvars forligs forhandlinger at bidrage med nogle få ideer, til bedre
anvendelse af
Hjemmeværnet
i fremtiden, og bruge HJV aktivt til at styrke Danmarks forsvar.
Det kræver bare lidt bedre forhold og opmærksomhed for HJV,s kvaliteter.
Investering i HJV er den hurtigste og billigste måde at få styrket Danmarks Regionale lokalforsvar.
HJV er i dag den eneste militære enhed der er dedikeret udelukkende til det regionale forsvar, som støtte
til Forsvaret. Politiet, Beredskabet, Samfundet.
Investering i HJV giver den hurtigste styrkelse af det Regionale Lokalforsvar samt støtte til det øvrige
forsvar.
HJV skal ikke have tilført nyt og dyrt materiel i størrelsesorden, kampvogne, artilleri, luftværnsmissiler, eller
fly og fregatter, som først skal bestilles, produceres, leveres og derefter implementeres, en mangeårig
proces, som i den tid ikke styrker Forsvaret.
Investering i HJV med bl.a. fornyelse og løbende opdatering af materiel, som våben,
kommunikationsudstyr, sikkerheds udrustning og mundering m.v. er i den lave ende af forsvarets
investerings behov i de kommende år til en styrkelse af forsvaret.
Husk også at HJV sammen med frivillige og ansatte også har Totalforsvars enhederne (4 mdr. værnepligtige)
med kadre af Reserve officer og BM som førere til rådighed, en ikke uvæsentlig styrke i det Regionale
lokalforsvar
Bevar derfor 4 måneders værnepligten, som en valgmulighed, sideløbende med længere værnepligtstid.
Kort tjenestetid muliggør at de unge mennesker hurtigt kommer tilbage til arbejdsmarkedet.
Efter endt værnepligt står de med en grundlæggende militær uddannelse som kan anvendes til
Bevogtningsopgaver, evakuering, afspærring m.m. De værnepligtige skal genindkaldes et antal uger om
året, for at vedligeholde uddannelsen, i de 5 år de er mobilisable.
Reserveofficerer og befalingsmænd i TFS-kadrerne vil få en mere indholdsrig og tiltrækkende tjeneste med
at føre, og vedligeholdelses uddanne TFS kompagnierne ude ved Hjemmeværnsdistrikterne.
Endelige men ikke mindst, vil de værnepligtige gennem tjenesten få kendskab og tilknytning til HJV, som
formentlig vil føre til en øget tilgang til HJV frivillige struktur.
Forbedr vilkårene, med bedre lønkompensation for at tage fri fra jobbet til HJV-uddannelse, og indsættelser
Hermed vil kunne opnås større søgning til HJV og øget professionalisering af HJV
Frivillig HJV-personel passer deres arbejde samtidig med HJV-tjenesten, så der bør ændres på
tjenestevilkårene for det frivillige personel, så det bliver mere økonomisk attraktivt at deltage i tjenesten,
frivillig frivillig begrebet bør afskaffes eller kun bruges undtagelsvis, det er ikke motiverende nok, og giver
ikke personel nok til rådighed. Ligeledes skal der arbejdes for at sikre forståelse og respekt fra
arbejdsgiverside for at havde, Hjemmeværnspersonel ansat og afgive arbejdskraften når behov opstår.
Vi opnår aldrig mere forståelse for sagen end netop nu.
Bent W Nielsen
Kaptajn/Stabsofficer
Frivillig i Hjemmeværnet
Hærhjemmevænsdistrikt Sydøstjylland