FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Genopretning af

Forsvarets fundament

Maj 2023

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Indhold

Forord

Et historisk stort forsvarsforlig i en

ny sikkerhedspolitisk virkelighed

Genopretning af Forsvarets fundament

Punkt 1: Håndtering af ophobede udfordringer

i driften af Forsvaret

Punkt 2: Investeringer i ny sikkerhedspolitisk

og økonomisk virkelighed

Punkt 3: Nye krav til en veldrevet og effektiv

organisation i vækst

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Forord

Krigen er tilbage i Europa, og Danmark står i et nyt

trusselsbillede, der stiller nye krav og forventninger

til vores forsvar. Samtidig må vi erkende, at politi-

ske beslutninger gennem flere forligsperioder ikke

har fulgt med den sikkerhedspolitiske udvikling, der

gennem mange år har slidt på Forsvaret. Situatio-

nen i dag har vist sig at være en anden, end den vi

forestillede os, og det stiller nye krav til, hvordan vi

indretter vores forsvar.

Det ønsker regeringen at tage ansvar for at rette op

på, og derfor vil regeringen lave et historisk for-

svarsforlig med markante investeringer i Forsvaret.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte med

Nationalt

kompromis om dansk sikkerhedspolitik,

at vi skal

leve op til NATO’s målsætning om at bruge to

procent af BNP på forsvar og sikkerhed. Regerin-

gens ambition er, at vi allerede i 2030 lever op til

målsætningen.

Vi kan ikke forvente, at vores dygtige og dedikerede

soldater fortsat kan løse deres opgaver for Danmarks

sikkerhed, hvis vi ikke sørger for, at fundamentet

under Forsvaret er solidt. Det er desværre ikke

tilfældet i dag. Derfor er det regeringens holdning, at

vi allerede nu finder de penge, som det kræver at

genoprette fundamentet under det danske forsvar i

den kommende 10-årige periode.

Vi løser ikke alle udfordringer her og nu, men vi

afsætter nu et tocifret milliardbeløb, som er nød-

vendigt for at genoprette fundamentet i den kom-

mende 10-årige forligsperiode. Det tager tid, både

når det kommer til at ansætte flere soldater og til

at sikre indkøb og levering af materiel. Det kræver,

at hele Forsvarsministeriet gradvist vokser til at

kunne løse flere opgaver, så udviklingen i bygning-

er, materiel og IT følger med og samlet set lever

op til de forventninger, vi har til nutidens forsvar.

Afdækningen af udfordringerne på Forsvarsministe-

riets område viser blandt andet, at de tidligere

økonomiske ubalancer fortsætter i 2024 og frem.

De behov, som Forsvaret har, overstiger de økono-

miske rammer, der er afsat i dag.

Jeg håber, at Folketingets partier tager godt imod

Det er ikke muligt at indgå et ambitiøst 10-årigt

forlig og løfte Forsvaret til to procent af BNP, hvis

ikke vi også tager hånd om at bringe Forsvarets

fundament på plads i en ny forligsperiode.

denne afdækning af udfordringerne på Forsvars-

ministeriets område. Det er vigtigt, at vi prioriterer

ressourcer til fundamentet, så Forsvaret har et godt

udgangspunkt for udvikling. Vi har et fælles ansvar

for at sikre, at vi har et forsvar, der hviler på et

solidt fundament, som er attraktivt at være en del

af, og som er rustet til at løse opgaverne i den nye

sikkerhedspolitiske virkelighed. Sådan at vi sam-

men kan tage et medansvar for at sikre freden og

friheden i Danmark, Europa og resten af verden.

Regeringen foreslår også at etablere et ekspert-

udvalg, der kan give det nødvendige vidensgrund-

lag til at sikre et veldrevet forsvar og en fornuftig

opbygning af Forsvaret.

For at få et klart overblik over Forsvarets samlede

økonomi og udfordringer har Forsvarsministeriet

gennemført en opfølgning på det kasseeftersyn, der

blev offentliggjort i september 2022. Baggrunden

for kasseeftersynet var blandt andet, at der i 2021

blev identificeret en ubalance på 500 mio. kr. årligt

i 2022 og 2023 i Forsvarets drift.

Det bliver en stor opgave at styrke dansk forsvar

de næste 10 år. Forsvarsministeriet vil derfor sikre

en strammere økonomistyring og en langt større

gennemsigtighed og tættere opfølgning på de

politiske målsætninger for Forsvaret, så vi politisk

kan tage et fælles ansvar for at understøtte For-

svarets udvikling.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Fungerende forsvarsminister

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Et historisk stort forsvarsforlig i en

ny sikkerhedspolitisk virkelighed

Forsvaret står på tærsklen til et nyt forsvarsforlig,

som tager udgangspunkt i historiske og betydelige

sikkerhedspolitiske forandringer.

Ruslands krig mod Ukraine har rystet det europæi-

ske kontinent og indvarslet en ny og bekymrende

verdensorden, hvor fred, frihed og demokrati er sat

under pres af lande, der ser stort på international

ret og orden. Det sikkerhedspolitiske landskab i

Danmarks nærområde er forandret til det værre,

og der er slået alvorlige skår i den europæiske fred.

Nye trusler blusser op, og spændinger øges både i

Danmarks nærområde og globalt. Den skærpede,

globale, strategiske konkurrence har også betydning

for Arktis og Nordatlanten. Samtidig udgør ustabili-

tet og trusler i form af terrorisme, voldelige konflik-

ter og irregulær migration i Europas nærområder

fortsatte udfordringer for Danmarks sikkerhed.

Det første skridt mod at styrke dansk forsvar og

sikkerhed er taget med aftalen om

Nationalt

kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Når dansk

forsvar og sikkerhed løftes over de næste 10 år,

vil det være en bunden opgave at gøre det med

omhu, så de mange penge bruges rigtigt.

Derfor har Forsvarsministeriet fulgt op på det kasse-

eftersyn, der blev offentliggjort i efteråret 2022, for

at afdække udfordringerne på Forsvarsministeriets

område, og hvad der skal til for at Forsvarets fun-

dament kan genoprettes i den kommende forligs-

periode.

Det betyder, at Danmark står over for et nyt og mere

alvorligt trusselsbillede, som det danske forsvar,

beredskab og samfund skal være rustet til at kunne

imødegå. Det er afgørende, at Danmark er klar til

at håndtere denne nye sikkerhedspolitiske udvikling.

Klimaforandringerne kan forstærke eksisterende

trusler og bidrage til at skabe nye konflikter. Pande-

mier og naturkatastrofer har i de seneste år sat

vores tryghed og sikkerhed under pres. Den frihed

og stabilitet, der har været, kan ikke længere tages

for givet.

Det kan kun lykkes, hvis Forsvarets fundament er

solidt, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag.

Inden der investeres i nye opgaver og kapaciteter,

skal det økonomiske og organisatoriske fundament

i Forsvaret derfor prioriteres. Det er en bunden

opgave i hele den kommende 10-årige periode.

Investeringerne bidrager til et betydeligt løft af For-

svaret, så Danmark i højere grad kan varetage

rigsfælleskabets sikkerhed og løfte vores del af

ansvaret i NATO, EU og FN i et sikkerhedspolitisk

landskab, som hele tiden udvikler sig.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af

Forsvarets

fundament

Afdækningen viser, at der er tre over-

ordnede udfordringer, som skal løses,

for at genoprette fundamentet under

Forsvaret. Genopretningen tager tid, og

der skal arbejdes på løsninger hen over

hele den 10-årige forligsperiode. Det vil

regeringen prioritere at afsætte penge

til som en central prioritet i den nye

forligsperiode.

Punkt 1

Håndtering af ophobede

udfordringer i driften

af Forsvaret

Gennem de sidste 10 år har ophobede udfordringer

skabt ubalancer i driften af Forsvaret. Afdækningen

viser, at Forsvaret ikke har kunnet opretholde kapaci-

teter og indsatser inden for den økonomiske ramme.

Det skyldes blandt andet beslutninger i tidligere

forsvarsforlig, som har villet styrke Forsvarets evne til

at løse opgaver over et bredt spektrum, samtidig med

at der er igangsat effektiviseringer, der i praksis har

været svære at realisere fuldt ud.

Det har gjort, at materielområdet har brug for massive

investeringer, bygninger mangler vedligholdelse og er

generelt nedslidte og utidssvarende. IT-systemer

kræver opgradering, og personel mangler på tværs af

Forsvarsministeriets område.

Samtidig har udviklingen i den sikkerhedspolitiske

situation betydet, at der er truffet en række nødven-

dige beslutninger, som nu skal finansieres. Efter

Ruslands angreb på Ukraine besluttede Folketinget

blandt andet at give et større bidrag til forsvars-

samarbejdet i NATO og EU.

Punkt 2

Investeringer i ny sikkerheds-

politisk og økonomisk

virkelighed

Der skal flere soldater til at løse de opgaver, Forsvaret

har i dag. Den sikkerhedspolitiske situation har skabt

en ny virkelighed, der stiller større krav til Forsvaret.

Det skyldes blandt andet Ruslands angreb på Ukraine,

som har betydet flere indsatser for Forsvaret og øgede

beredskaber, som trækker store veksler på Forsvarets

materiel og personel. Samtidig betyder udviklingen på

verdensmarkedet med stigende priser og begrænsede

forsyninger blandt andet, at det er dyrere at købe det

materiel, soldaterne har brug for.

Afdækningen viser, at det derfor vil være væsentligt

dyrere og mere ressourcetungt at drive det danske

forsvar fremover. Når der kigges ind i en 10-årig

periode, skal der investeres markant i Forsvarets

materiel og personel for at kunne videreføre Forsvaret

på det niveau, det har i dag. Rekrutteringen af flere

soldater sker gradvist henover hele forligsperioden,

herunder af hensyn til Forsvarsministeriets samlede

produktionskapacitet, rekruttering og fastholdelse

med videre.

Punkt 3

Nye krav til en veldrevet og

effektiv organisation i vækst

Forsvarsministeriet skal være en veldrevet og effektiv

organisation for at få det maksimale ud af investering-

erne. Det har desværre ikke altid været tilfældet i den

nuværende forligsperiode, hvilket Rigsrevisionen også

har rettet kritik af i januar 2023.

Udfordringerne på Forsvarsministeriets område skal und-

gås. Afdækningen og erfaringerne fra den nuværende

forligsperiode viser, at det fremover kræver en ny og

styrket forligs- og økonomistyring, så investeringer og

initiativer kommer godt i mål – eller bliver håndteret

effektivt, hvis de møder modstand undervejs.

Det er ikke nogen let øvelse, hverken at genoprette

Forsvarets fundament eller opbygge det danske forsvar

og beredskab hen over den kommende 10-årige forligs-

periode. Det er en prioritet for regeringen, at opbyg-

ningen af Forsvaret sker på en hensigtsmæssig måde.

Der skal blandt andet være en bedre tværgående

styring, planlægning og implementering, som et ekspert-

udvalg skal komme med anbefalinger til.

Regingen vil afsætte ca. 27 mia. kr.

over en 10-årig

periode til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT

og personel for at rette op på de ophobede udfordringer.

Derudover skal beslutninger, der allerede er truffet på

grund af ny sikkerhedspolitisk situation, finansieres

blandt andet i regi af NATO og EU.

Regeringen vil investere ca. 11 mia. kr.

over en 10-

årige periode til nødvendige investeringer på personel-

og materielområdet for at kunne videreføre Forsvarets

enheder og kapaciteter i den nye virkelighed, hvor det

koster flere penge at drive det forsvar, der er i dag.

Regeringen vil sikre en veldrevet og effektiv

organisation ved at:

•

Udarbejde en ny og styrket model for økonomi- og

forligsstyring, der sikrer større gennemsigtighed og

tættere opfølgning med de politiske initiativer, der

bliver besluttet.

Nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med

anbefalinger til en veldrevet og effektiv organisation,

så det danske forsvar får de bedste forudsætninger

for at vokse i den kommende 10-årige forligsperiode.

Afsætte reserver til uforudsete udgifter, så der inden

for den økonomiske ramme er plads til at håndtere

eventuelle nye fordyrelser, forsinkelser eller andre

uforudsete udfordringer undervejs.

•

2013

Reduceret

økonomisk

ramme i forlig

2013-2017

2013-2023

Større internationalt

engagement og

udstationeringer

2016

Kampfly-

aftale

2018

Ambitiøst forsvars-

forlig med stort

løft på samlet

12,8 mia. kr. i

2018-2023

Store kapacitets-

opbygninger og nye

effektiviseringer.

Udfordringer med

implementering

af flere forligs-

projekter

2023

2022

Øgede indsatser

og udgifter pga.

krig i Ukraine

2024

Illustrativ indfasning af løft

til 2 % af BNP i 2030

2033

•

10 ÅRS OPHOBEDE UDFORDRINGER

Genopretning

af Forsvarets

fundament

11 mia. kr. til ny virkelighed

Figur: Udfordringer og genopretning

27 mia. kr. til ophobede udfordringer

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Punkt 1

Med flere midler til materielområdet vil regeringen blandt andet sikre:

Håndtering af ophobede udfordringer i

driften af Forsvaret

Regeringen vil afsætte ca. 27 mia. kr. over 10 år

Ca. 11,5 mia. kr. til materialeområdet efter køb af F-35 kampfly

Ca. 8,5 mia. kr. til efterslæb på Forsvarets område

Ca. 6,8 mia. kr. til finansiering af nødvendige beslutninger

Infanterikampkøretøjer

Det er nødvendigt at opdatere Hærens infanterikampkøretøjer, så Forsvaret fremadrettet

råder over en kapacitet, der lever op til de teknologiske og operative krav.

Opdatering af transportfly og maritime helikoptere

Det er nødvendigt at opdatere henholdsvis Forsvarets C-130J Hercules-transportfly og de

maritime Seahawk-helikoptere for at sikre, at de fremadrettet kan holdes operative og

levere vigtige bidrag til Forsvarets opgaveløsning, herunder på beredskab i NATO.

6,8

8,5

11,5

Hjulkøretøjer

Det er nødvendigt med en større udskiftning af Forsvarets flåde af lastbiler og øvrige

hjulkøretøjer. Udskiftningen betyder, at Forsvaret kan give en større logistisk støtte

til enheder og kapaciteter.

Udfordringer på materielområdet efter køb af F-35 kampfly

Et bredt flertal af Folketingets partier indgik tilbage

i 2016 aftalen om at erstatte F-16 kampfly med nye

F-35 kampfly.

De nye kampfly skulle finansieres inden for Forsvar-

ets økonomiske ramme, uden at gå på kompromis

med materiel til Forsvarets øvrige kapaciteter. Det

blev gjort ved blandt andet at rykke bevilling til

materiel fra 2024-2027 frem til den indeværende

forligsperiode 2018-2023.

Forudsætningen bag kampflyaftalen, om at finan-

siere F-35 kampfly og samtidig opretholde Forsvar-

ets øvrige materiel med en lavere økonomisk

ramme, har dog vist sig ikke at holde.

Det skyldes blandt andet udviklingen i den sikker-

hedspolitiske situation, der har stillet større krav til

Forsvaret og har medført et øget aktivitetsniveau,

som sammen med de seneste årtiers indsættelser

har slidt mere på Forsvarets materiel end forudsat.

Den teknologiske udvikling medvirker desuden til, at

Afdækningen viser, at genopfyldningen af bevillingen

til materielområdet vil være en samlet udgift på

ca. 3,1 mia. kr. i 2024, der falder til ca. 2,2 mia. kr.

i 2027.

en del af Forsvarets kapaciteter har brug for at blive

opdateret tidligere end forudsat for at kunne leve

op til nye sikkerhedsmæssige krav.

Regeringen vil sikre, at Forsvarets enheder i større

grad er rustet med tidssvarende og teknologisk op-

dateret materiel. Der skal blandt andet investeres i

opdateringer, indkøb og genanskaffelser af materiel,

så Forsvaret også fremover kan indgå effektivt i

kamp sammen med vores alliancepartnere.

Regeringen vil derfor tilbagerulle bevillingsreduktion-

erne på materielområdet, så de penge, der er blevet

taget fra bevillingen til øvrigt materiel for at finan-

siere nye kampfly, sættes af til materielområdet

fremover.

Radarer

Forsvarets radarer til overvågning af det danske luftrum nærmer sig deres tekniske

udløbsdato. En udskiftning af radarkapaciteterne vil sikre overvågningen og suveræ-

nitetshåndhævelse af dansk luftrum fremover.

Pansrede bjærgningsvogne og ingeniørkøretøjer

Der er behov for at udskifte pansrede bjærgningsvogne og ingeniørkøretøjer, der ikke

længere lever op til Forsvarets operative behov. Udskiftningen betyder, at de fremover

blandt andet kan levere tidssvarende støtte til enhederne i Hærens 1. Brigade.

Opdatering af kommunikations- og informationsudstyr

Forsvarets radiomateriel og informationsudstyr til Søværnets skibe nærmer sig deres

tekniske udløbsdato. Udskiftningen af udstyret betyder, at Forsvaret også fremover

kan kommunikere sikkert både mellem Forsvarets egne og allieredes enheder.

Tabel: Genopfyldning af bevilling på materielområdet i 2024-2027

Mia. kr., 2023-prisniveau

Genopfyldning af bevilling til materiel

2024

3,1

2025

3,1

2026

3,1

2027

2,2

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Efterslæb på Forsvarets bygnings-, IT- og personelområde

Forsvaret har brug for ordentlige arbejdsforhold og

rammer, som understøtter nutidens forsvar, for at

kunne bidrage til dansk sikkerhed. Det er også en

afgørende forudsætning for, at der kan fastholdes og

rekrutteres personel til Forsvarsministeriets område.

Men over en årrække har udviklingen på Forsvarets

bygnings-, IT- og personelområde haltet efter.

Regeringen vil afsætte samlet set ca. 0,9 mia. kr. i

2024 faldende til ca. 0,8 mia. kr. i 2029 og frem til

investeringer i Forsvarets bygninger, IT og personel.

Det handler om at sikre, at der løbende kan rekrut-

teres det nødvendige personel og anskaffes de

nødvendige kapaciteter samt at sikre eksekverings-

kraft i Forsvaret for at kunne vokse på et solidt

grundlag frem mod 2030.

Fælles for både IT-området og Forsvarets bygninger

er, at der udover de nye investeringer er behov for

at analysere områderne yderligere. Der skal gen-

nemføres en nærmere kortlægning af behov, investe-

ringsniveau, forudsætniger for implementering mv.

Ved at afsætte midler til Forsvarets bygninger vil regeringen blandt andet sikre:

Garageanlæg

Det har været nødvendigt at udskyde byggeri af enkelte garageanlæg til den kommende

forligsperiode. Der skal derfor investeres i at etablere garageanlæg blandt andet i

Aalborg og til den tunge transportkapacitet i Slagelse.

Almegård Kaserne

Det har været nødvendigt at udskyde opbygningen af 3. Opklaringseskadron på Born-

holm, fordi det ikke har været muligt at opføre de nødvendige bygninger, der skal huse

eskadronen, rettidigt. Prioritering af byggeriet er en forudsætning for, at 3. Opklarings-

eskadron kan være fuldt operativ i starten af næste forligsperiode.

Tabel: Efterslæb på Forsvarsministeriets område

Tilstanden af indkvartering, undervisningsfaciliteter og

kontorer til enhederne

2025

0,3

0,2

0,3

0,8

2026

0,4

0,2

0,3

0,9

2027

0,4

0,2

0,3

0,9

2028

0,4

0,2

0,3

0,9

2029

0,4

0,2

0,3

0,8

2030

0,4

0,2

0,3

0,8

2031

0,4

0,2

0,3

0,8

2032

0,4

0,2

0,3

0,8

2033

0,4

0,2

0,3

0,8

Mia. kr., 2023-prisniveau

Personel

Nybyg og bygningsvedligehold

IT-området

Udgifter i alt

2024

0,3

0,9

En del af Forsvarets indkvartering, undervisningsfaciliteter og kontorer til enhederne er

nedslidt og kræver genopretning. Der vil blive igangsat en langvarig genopretningsplan,

hvor de største udfordringer udbedres først. Området vil blive analyseret yderligere og

samtænkt med nye initiativer i den kommende forligsperiode.

Kloak- og ledningsnet

En stor del af Forsvarsministeriets ejendomme er bygget i 1950’erne, og mange kloakker

og øvrige ledningsnet er nedslidte. Udbedring og vedligehold af aldrene kloaknet skal

reducere antallet af kloakskader og de driftsudgifter, der følger med.

Forsvarets bygninger

Det er ambitionen, at Forsvarets bygninger på sigt

skal have den kvalitet, der kan understøtte Forsvar-

et med de nødvendige fysiske faciliteter til både

Forsvarets personel og materiel. Det er ikke tilfæl-

det i dag.

Det står klart, at Forsvarets bygninger har et bety-

deligt efterslæb i forhold til nybyg, drift og vedlige-

hold. Det drejer sig konkret om forsinket nybyg til

Forsvarets enheder samt bygningsvedligeholdelse,

herunder i forhold til bygningssikkerhed, undervis-

ningsfaciliteter og indkvartering, aldrende kloak-

og ledningsnet samt tekniske installationer.

Efterslæbet er opbygget over en længere periode

og kan blandt andet henføres til aldrende bygninger

samtidig med, at der har været for lidt personel til

at sikre tilstrækkelig vedligeholdelse og udbygning

af Forsvarets ejendomme.

Der skal samtidig igangsættes et nærmere analyse-

arbejde, som skal afdække tilstanden af Forsvarets

bygninger, omfanget af efterslæbet, udgifter og

tidshorisonten for at genoprette balancen. Analyse-

arbejdet igangsættes med henblik på at sikre

grundlaget for, at Forsvaret på sigt har de nødven-

dige bygninger med løftet kvalitet til både ansatte

og kapaciteter. Dertil skal styringen af ejendoms-

området styrkes i den kommende forligsperiode.

Regeringen vil afsætte ca. 0,3 mia. kr. i 2024 og

ca. 0,2 mia. kr. årligt i 2025 og frem til kritisk

nybyg på Forsvarets tjenestesteder samt til ved-

ligehold og drift af Forsvarets bygninger.

På grund af efterslæbets størrelse og karakter vil

det kræve et stort arbejde over hele næste forligs-

periode at håndtere de ophobede udfordringer.

Fysisk sikkerhed i Forsvarets bygninger

Der skal investeres i fysisk sikkerhed. Blandt andet elektronisk overvågning, alarmanlæg

og mekanisk sikring, så etablissementerne og bygningerne i højere grad lever op til

gældende sikkerhedskrav.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

IT i Forsvarsministeriets koncern

Forsvaret har brug for ordentlige

arbejdsforhold og rammer, der

understøtter nutidens forsvar, for

at kunne bidrage til dansk sikkerhed.

Det er også en afgørende

forudsætning for, at der kan

fastholdes og rekrutteres personel.

Den grundlæggende drift af IT-området skal løftes,

så fremtidens IT i Forsvaret står på et sikkert

grundlag. Der er behov for at opdatere og udvikle

de kritiske IT-områder blandt andet for i højere

grad at efterleve krav om cyber- og informations-

sikkerhed samt at håndtere større udgifter til IT-

området.

Regeringen vil derfor investere ca. 0,2 mia. kr. år-

ligt i 2024 og frem til at håndtere kritiske IT-

udfordringer på Forsvarsministeriets område.

Regeringen vil også inddække manglende provenu

ved effektivisering af IT-området, hvilket svarer til

ca. 0,1 mia. kr. årligt.

Det er samtidig afgørende, at Forsvaret har et

solidt fundament for en digital transformation,

implementering af ny teknologi og nye systemer i

en ny forligsperiode. Dette vil kræve markante

investeringer. Derfor igangsættes der et større

analysearbejde af, hvordan Forsvarsministeriets

adminstrative IT i fremtiden styres og planlægges

bedst muligt.

De fremadrettede udgifter til drift af IT i Forsvars-

ministeriets koncern skal også konsolideres i den

kommende 10-årige periode.

Ved at dække efterslæbet på IT-området vil regeringen blandt andet sikre:

Teknisk IT-gæld

Den påbegyndte håndtering af opbygget teknisk gæld i koncernens IT-systemer og IT-

udstyr, der er igangsat i 2022, fortsætter. Det betyder blandt andet, at software, servere og

netværksudstyr fremover i højere grad sikkerheds- og driftsmæssigt vil blive vedligeholdt

og moderniseret. Derved fortsættes arbejdet med på sigt at opretholde en effektiv, stabil

og sikker drift og leve op til krav om data-, cyber- og informationssikkerhed.

Konsolidering af IT-området

Det blev i nuværende forsvarsforlig (2018-2023) besluttet at konsolidere IT-området i

Forsvarsministeriets koncern med henblik på at øge den driftsmæssige performance, IT-

sikkerheden og for at opnå effektiviseringer. De forudsatte effektiviseringer på IT-området

er ikke fuldt realiseret, og det foreslås derfor at inddække det manglende provenu.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Mere personel til Forsvaret

Der skal rekrutteres flere soldater blandt andet til

fortsat at kunne levere på de igangværende indsat-

ser i Danmark og i verden. Herudover skal der

sikres finansiering af de opgaver, som Forsvaret

allerede varetager, og hvor soldater i Forsvaret

indtil nu har skullet løbe ekstra stærkt i en længere

periode.

Der skal samtidig ansættes personel til Forsvarsmi-

nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI),

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) og

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), så der

er personel til at anskaffe materiel og indhente

efterslæbet ved Forsvarets bygninger for at genop-

rette fundamentet under Forsvaret. En del af det

personel er allerede ansat for at forberede igang-

sættelsen af et nyt forlig. Forsvaret er derved

Efterslæbet skal håndteres som det første nødven-

dige løft af personel til Forsvaret og skal ses i

sammenhæng med forslag til yderligere investeringer

til at rekruttere soldater til Forsvaret, som beskre-

vet i Punkt 2.

For at håndtere udfordringer på personelområdet

vil regeringen derfor investere ca. 0,3 mia. kr. i

2024 stigende til ca. 0,4 mia. kr. årligt i 2026 og

frem. Det er første del af en større styrkelse af

bygnings-, materiel- og personelområdet frem mod

det historiske løft til to procent af BNP i 2030, som

vil kræve mere personel.

allerede i gang med at styrke fundamentet, hvilket

videreføres og øges i en ny forligsperiode.

Regeringen vil sikre tilstrækkelig personel til blandt andet:

Multinational Division North (MND-N)

Danmark leder det multinationale divisionshovedkvarter i Letland i rammen af NATO’s

styrkestruktur. I forbindelse med beslutningen blev det forudsat, at hovedkvarteret kunne

finansieres inden for Forsvarets eksisterende ramme. Det har efterfølgende vist sig ikke

at være tilfældet, idet soldater reelt har været udstationeret fast i hovedkvarteret, og der

er derfor behov for at tilføre flere soldater.

Frontex

Søværnet har bidraget til den europæiske grænseovervågning i Middelhavet, hvilket er en

opgave, som Søværnet ikke har været dimensioneret til. Søværnet har derfor siden 2019

opstillet besætninger til at bemande patruljebåde i Frontex, der er sammensat af soldater

fra andre af Søværnets enheder, hvilket har medført mangel på personel i de enheder.

FMI, FES og FPS

Der er behov for mere personel til at indhente det betydelige efterslæb i forhold til

Forsvarets bygninger. I lyset af den sikkerhedspolitiske situation er det også afgørende,

at der er mere personel til at foretage indkøb og anskaffelser af materiel i det nødvendige

tempo for at understøtte Forsvarets enheder. Dertil videreføres beslutning om at tilføre

mere personel til at rekruttere soldater.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Finansiering af nødvendige beslutninger

Ruslands angreb på Ukraine har stillet nye krav til

samarbejdet med allierede og partnere i NATO og

EU. På grund af den nye sikkerhedspolitiske situation

har Folketinget allerede truffet nødvendige beslut-

ninger, der skal afsættes penge til fra 2024 og frem.

Konkret har Folketinget besluttet at øge udvalgte

bidrag til NATO og EU og fastholde de danske F-16

kampfly indtil F-35 kampfly er fuldt indfaset.

Derudover har Forsvaret i en årrække haft stigende

udgifter til PTSD-erstatningssager til veteraner,

Dermed er der allerede besluttet en række nye ud-

gifter for det kommende forlig. Samlet vil der være

behov for at prioritere ca. 0,4 mia. kr. årligt i 2024

stigende til ca. 0,8 mia. kr. årligt i 2030 og frem.

hvilket følger af politiske aftaler besluttet af et bredt

flertal i Folketinget. De udgifter skal håndteres, så

finansieringen er sikret fremover.

NATO

Alliancens stats- og regeringsledere har besluttet at øge NATO’s fællesfinansiering, hvilket

medfører merudgifter for Danmark. Det er også besluttet at etablere center for kvante-

teknologi i Danmark (i regi af DIANA

) og give et dansk bidrag til NATO Innovation Fund.

I forlængelse af afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet har et bredt flertal i Folketinget beslut-

tet, at dansk forsvar fremover bidrager til EU’s forsvarssamarbejde, herunder til Den Europæi-

ske Fredsfacilitet (EPF), EU’s Satellitcenter og det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).

F-16 kampfly

Efter Ruslands angreb på Ukraine besluttede forsvarsforligskredsen at opretholde en højere

operativ kapacitet på F-16 kampflyene

. Kampflyene løser operative opgaver, indtil F-35 er

fuldt indfaset.

PTSD-erstatningssager

Forsvarsministeriet har i en årrække haft stigende merudgifter til PTSD-erstatningssager til

danske veteraner. I den kommende forligsperiode korrigeres den økonomiske ramme til

PTSD-erstatningssager, så den afsatte økonomi svarer til seneste prognose for udgifterne

fra 2024 og frem

Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic.

Forsvarsministeriet er i gang med at konsolidere merudgifterne til forlængelsen af F-16 kapaciteten i transitionsperioden til F-35.

Prognosen for merudgifter til PTSD i ny forligsperiode er forbundet med betydelig usikkerhed. PTSD-udgifter vil skulle håndteres

inden for den samlede økonomiske ramme i forliget.

Tabel: Finansiering af prioriterede områder og allerede igangsatte initiativer

Mia. kr., 2023-prisniveau

Prioriterede områder og

igangsatte initiativer

2024

0,4

2025

0,6

2026

0,7

2027

0,7

2028

0,6

2029

0,7

2030

0,8

2031

0,8

2032

0,8

2033

0,8

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Punkt 2

Regeringens ambition med investeringerne er at sikre:

Investeringer i ny sikkerhedspolitisk

og økonomisk virkelighed

Regeringen vil investere ca. 11 mia. kr. over 10 år

Ca. 2 mia. kr. til personel

Ca. 9 mia. kr. til materiel

Flere soldater til styrket bemanding i de operative enheder

Hæren

Bemandingen styrkes i Hærens operative enheder samt underlagte enheder, så personel

i højere grad kan følge egen enhed fremfor at rotere mellem forskellige enheder. De

udsendte enheder bliver dermed bedre, da personellet har trænet mere sammen.

Søværnet

Besætningerne på flere af Søværnets skibe styrkes for fremover at undgå, at personel i

Søværnets enkelte enheder skal udfylde tomme pladser i andre besætninger, der skal

på havet.

Flyvevåbnet

Fly- og helikopterbesætningerne styrkes, hvilket betyder at de eksisterende besæt-

ninger fremover ikke belastes uhensigtsmæssigt med mange vagter og/eller hyppige

udsendelser.

Udviklingen i den sikkerhedspolitiske og økonomi-

ske situation på verdensplan har gjort det væsent-

ligt dyrere og mere ressourcetungt at drive det

nuværende forsvar. Udover håndteringen af de

ophobede udfordringer i Forsvarets fundament er

der behov for at investere yderligere i Forsvarets

drift. Det gælder Forsvarets materiel og personel.

For så vidt angår Forsvarets materiel er den grund-

læggende drift og vedligeholdelse blevet dyrere på

grund af større vedligeholdelsesudgifter, prisstig-

ninger, en hastig teknologisk udvikling samt udvik-

ling af operative behov i lyset af Forsvarets mange-

årige aktive nationale og internationale indsatser.

Derfor er der behov for væsentlige investeringer i

den fortsatte drift og vedligehold af materiel til For-

svaret og til hyppigere genanskaffelser af materiel.

Investeringerne skal sikre, at materielområdet

fremover er i balance og ses i tillæg til genopfyld-

ningen af bevillinger til materielområdet jævnfør

afsnit om udfordringer på materielområdet efter

køb af F-35 kampfly.

For så vidt angår manglen på personel er udfordrin-

gerne, som tidligere er beskrevet, blevet forstærket

af flere indsatser og øget beredskabsniveau som

følge af Ruslands angreb på Ukraine. Opgaveløsning-

en begrænses, da de samme soldater for eksempel

indgår i flere indsættelser og udlånes på tværs af

operative enheder. Dette er særligt udtalt ved

samtidige, gentagne eller langstrakte indsættelser.

Konsekvensen er, at belastningen på den enkelte

soldat og soldaternes familier øges markant, hvilket

også kan have konsekvenser for fastholdelsen.

Derfor skal der over en årrække rekrutteres flere

soldater, så Forsvarets kampkraft kan fastholdes på

højt niveau samtidig med, at belastningen på den

enkelte soldat ikke bliver for stor. Rekrutteringen af

personel sker gradvist for at sikre, at Forsvarsmini-

steriet som organisation kan følge med løftet af

personel. Der skal være gode forudsætninger for

at rekruttere og fastholde mere personel, ligesom

bygnings-, materiel- og IT-området skal udvikles

for at kunne understøtte Forsvarets opgaver over

de næste 10 år.

Regeringen foreslår derfor at afsætte yderligere ca.

11 mia. kr. over en 10-årig periode til at videreføre

Forsvaret på det niveau, det er i dag, i den kom-

mende forligsperiode.

Personel til Forsvarets operative støttestruktur og vedligeholdsstruktur

Eksempelvis styrkes vagt- og bevogtningsopgaver på flyvestationerne og opgaver i

relation til det flyvedligehold, som i dag gennemføres med betragteligt overarbejde på

grund af personelmangler. Ved at tilføre personel til opgaverne vil belastningen på

soldaterne bedre kunne udjævnes, hvilket også forventes at kunne forbedre fasthold-

elsen af personel.

Materiel til Forsvaret

Ammunition

Prisen på ammunition er steget markant siden Ruslands angreb på Ukraine. På enkelte

ammunitionstyper er prisen fordoblet. Forsvaret har dertil i mange år trukket på store

lagerbeholdninger, hvilket ikke længere er muligt. Med investeringen sikres, at Forsvaret

fremover har den nødvendige ammunition.

Drivmidler

Stigende indsættelser og beredskabsniveau med videre medfører et større behov for

indkøb af drivmiddel og brændstof til Forsvarets skibe, fly og køretøjer. Fremover skal

Forsvaret fortsat have tilstrækkelig drivmiddel til at fortsætte det høje aktivitetsniveau

nationalt og internationalt.

Kampuniformer

Forsvaret skal fremadrettet deltage i et program om fælles nordisk kampuniform i ram-

men af Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO). Norge, Sverige, Finland og Danmark

deltager i projektet. Kampuniformerne lever op til nuværende operative krav på den

moderne kampplads, herunder i det arktiske område.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Genopretning af Forsvarets fundament

Maj 2023

Punkt 3

Regeringen foreslår, at ekspertudvalgets arbejde skal organiseres i tre hovedspor:

Nye krav til en veldrevet og effektiv

organisation i vækst

De økonomiske investeringer er et væsentligt skridt

for at sikre fundamentet i Forsvaret. Men det kan

ikke stå alene. Denne afdækning og erfaringer fra

indeværende forsvarsforlig har vist, at der er behov

for at igangsætte en udvikling og styrkelse af den

fremadrettede forligs- og økonomistyring.

Udfordringerne er også rejst i beretningen fra Rigs-

revisionen i januar 2023, hvor Rigsrevisionen retter

kritik af, at Forsvarsministeriet ikke har sikret en

effektiv styring af forligsinitiativet om at opbygge

en brigade, samt at Forsvarsministeriets økonomi-

styring ikke giver gennemsigtighed i anvendelsen

af forligsmidler.

Den historisk store opbygning, som Forsvaret står

overfor, er forbundet med betydelig kompleksitet.

Opbygning af nye kapaciteter tager tid, ligesom nye

initiativer skal hænge sammen med den øvrige drift

af Forsvaret og andre forsvars- og sikkerhedspoliti-

ske initiativer.

For at sikre det bedst mulige grundlag for en hen-

sigtsmæssig og rettidig opbygning af Forsvaret er

det derfor en prioritet for regeringen at udvikle og

styrke økonomistyringen og implementeringsevnen

i Forsvarsministeriets organisation.

Reservernes størrelse og udformning drøftes som en

del af det kommende forsvarsforlig og vil indgå i den

nye model for forligs- og økonomistyring, som også

vil blive drøftet og indgå i det kommende forlig.

Derudover skal der, som en del af et nyt forlig, afsæt-

tes reserver til håndtering af uforudsete udgifter og

hændelser, så der inden for den økonomiske ramme

sikres plads til at håndtere eventuelle fordyrelser,

forsinkelser med videre, som kunne opstå i fremti-

den.

Den nye model vil også indebære, at der, i tillæg til

den nuværende flerårige rammestyring, på sigt vil

blive indført systemunderstøttet flerårsbudgettering,

som er forankret i departementets koncernøkonomi.

Det betyder konkret, at styringen får et længere

sigte, og at der følges tættere op på fremdriften af

tiltag. Det skal øge gennemsigtigheden i styrelser-

nes prioritering og anvendelse af bevillingerne.

blandt andet omfatte en mere systematisk og cen-

tral opfølgning på udgifterne til den operative virk-

somhed og planerne for materiel og bygninger.

Hovedspor I

Stærk tværgående

økonomisk styring

Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres

en stærkere tværgående styring samt mere transparent økonomisk styring,

så der kan foretages tværgående prioriteringer og sikres øget sammenhæng

mellem planlægning og budgetlægning. Som led heri skal ekspertudvalget

forholde sig til implementeringsmodellen for det kommende forlig samt til

et eller flere emnespecifikke styringsområder såsom koncernens administra-

tive IT.

Hovedspor II

Organisering og

ledelsesstruktur

Ekspertudvalget skal belyse fordele og ulemper ved forskellige modeller for

den fremadrettede organisering og ledelsesstruktur i Forsvarsministeriets

koncern med henblik på at understøtte et effektivt og velorganiseret forsvar.

Organiseringen på Forsvarsministeriets område skal understøtte koncernens

evne til at træffe og implementere beslutninger samt muliggøre en transpa-

rent, tværgående styring på ministerområdet.

Hovedspor III

Mest muligt forsvar

for pengene

Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes

løbende mulighed for omprioriteringer og effektiviseringer i forligsperioden

for at få mest muligt forsvar for pengene og for at kunne prioritere ressour-

cer til nye tiltag og udfordringer. Analyserne skal se på mulige ompriorite-

ringer af opgaver, digitalisering, ny teknologi og effektiviseringer.

Regeringen vil snarest muligt efter indgåelse af det

kommende forsvarsforlig nedsætte et ekspert-

udvalg, som frem mod medio 2025 løbende leverer

anbefalinger inden for de tre hovedspor.

Indledningsvist vil ekspertudvalgets hovedfokus

være på

Hovedspor I: Stærk tværgående økono-

misk styring

Hovedspor II: Organisering og

ledelsesstruktur.

De endelige rammer for

ekspertudvalget skal drøftes nærmere med

forligskredsen.

Nedsættelse af ekspertudvalg for

veldrevet forsvar

I forlængelse af en styrket styring på Forsvarsmini-

steriets område vil regeringen nedsætte et ekspert-

udvalg, der skal understøtte et veldrevet forsvar i

den kommende 10-årige forligsperiode.

Ekspertudvalget skal sammen med Forsvarsministe-

riet understøtte, at Forsvaret får de bedst mulige

forudsætninger for at gennemføre den forestående

opbygning på en rettidig og hensigtsmæssig måde.

Styrket styring på Forsvarsministeriets

område

Forsvarsministeriet har allerede igangsat et arbejde

med at implementere en ny model for forligs- og

økonomistyring frem mod et nyt forsvarsforlig.

I den nye model vil der være større krav til opfølg-

ningen på fremdriften i implementeringen af forligs-

initiativer og anvendelsen af bevillingerne. Dette vil

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 75: Orientering om Genopretning af Forsvarets fundament, fra forsvarsministeren

Holmens Kanal 9

1060 København K

DK – Denmark