Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 74
Offentligt
2700013_0001.png
Vurdering af
spionagetruslen
Maj 2023
mod Danmark, Færøerne og Grønland
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0002.png
EFTERRETNINGSTJENESTERNES VURDERINGER AF
TRUSLERNE MOD DANMARK
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN MOD DANMARK,
FÆRØERNE OG GRØNLAND
beskriver fremmede sta-
ters efterretningsvirksomhed mod Rigsfællesskabet,
dvs. især spionage, påvirkning og forsøg på ulovligt at
anskaffe teknologi og viden. De andre vurderinger er:
UDSYN,
hvori Forsvarets Efterretningstjeneste
beskriver de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og
danske interesser.
CYBERTRUSLEN MOD DANMARK,
hvori Center for Cy-
bersikkerhed beskriver og fastsætter de nationale trus-
selsniveauer for cyberspionage, cyberkriminalitet, cy-
beraktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.
VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK,
hvori Center for Terroranalyse fastsætter det nationa-
le terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod
Danmark og danske interesser i udlandet.
2
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0003.png
Indhold
00
Forord
01
Overordnet om trusselsbilledet
02
Aktørerne
03
Hvilke mål går fremmede efterretningstjenester efter i Danmark?
04
Truslen mod Færøerne og Grønland
05
Påvirkningsvirksomhed
06
Ulovlig anskaffelsesvirksomhed
07
Udenlandske direkte investeringer
08
Hvordan spionerer fremmede efterretningstjenester?
09
PET's lovgrundlag vedrørende spionage og påvirkning
05
06
10
22
30
34
36
38
40
43
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
3
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0004.png
FOTO: MIHAI MOISA · UNSPLASH
4
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0005.png
Forord
Formålet med denne publikation er at øge den offentlige
bevidsthed om de trusler fra fremmede stater og deres
efterretningsaktiviteter, som Danmark, Færøerne og
Grønland står over for. Det er nødvendigt at øge denne
bevidsthed, fordi vi i PET kan konstatere, at der er en
række fremmede stater, der løbende udøver efterret-
i udlandet.
men vi kan i nogle tilfælde henvise til konkrete sager, der
er kommet til offentlighedens kendskab, heriblandt sa-
også ser herhjemme. Vi har inddraget vurderinger fra
bersikkerhed (CFCS).
ger fra udlandet, der illustrerer det trusselsbillede, som vi
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cy-
ningsaktiviteter mod Danmark og mod vores interesser
PET's kontraspionageindsats dækker også Færøerne og
Grønland, og vurderingen indeholder derfor et separat
afsnit om truslen mod de to nordlige rigsdele.
Offentlig kommunikation om trusselsbilledet er et vigtigt
element i PET's kontraspionageindsats og i det samlede
værn mod fremmede staters efterretningsvirksomhed.
skal bidrage til at sikre, at et lille, åbent, demokratisk
Værnet mod fremmede staters efterretningsaktiviteter
samfund som vores kan spille en aktiv rolle i en verden
I PET følger vi udviklingen i trusselsbilledet tæt, og vi op-
ger det.
daterer vurderingen, når ændringer i trusselsbilledet tilsi-
med stadigt stigende storstatskonkurrence og samtidig
Vurderingen er baseret på oplysninger og efterretninger,
der er blevet behandlet før den 15. april 2023.
God læselyst!
Anders Henriksen
beskytte den nationale handlefrihed og suverænitet. Det
er eksempelvis kun ved at opstille et effektivt værn mod
fremmede staters efterretningsaktiviteter, at vores be-
sikkerheds- og forsvarspolitiske dispositioner, uden at
deres positioner på forhånd er kendt af andre stater.
Værnet skal også bidrage til, at fremmede stater ikke
slutningstagere kan træffe betydningsfulde udenrigs-,
Afdelingschef for Kontraspionage,
Politiets Efterretningstjeneste
stjæler de ideer og den viden, der er udviklet i Danmark,
og som vores samfund skal leve af i fremtiden. Indsatsen
mod fremmede staters efterretningsvirksomhed er end-
landet, ikke mindst flygtninge og dissidenter, kan udøve
deres frihedsrettigheder uden frygt for repressalier fra
deres hjemlande og fremmede efterretningstjenester.
videre med til at sikre, at personer med tilknytning til ud-
Vurderingen er udarbejdet på baggrund af PET's samle-
de oplysninger om fremmede staters efterretningsaktivi-
teter, herunder oplysninger om konkrete operationer. De
fleste oplysninger i disse operationer er klassificerede,
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
5
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0006.png
01
Overordnet om
trusselsbilledet
Der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel
mark. Truslen udgår først og fremmest fra Rusland og
fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Dan-
Kina. De russiske efterretningstjenester har i mange år
dissidenter, der opholder sig i Danmark. Endelig har Rus-
lands krig i Ukraine medvirket til at sætte fokus på trus-
len fra spionage og sabotage mod europæisk kritisk in-
frastruktur.
udgjort den største trussel mod Danmark, og PET forven-
ter, at det også vil være tilfældet i den umiddelbare frem-
tid. På længere sigt er det imidlertid muligt, at kinesiske
ste trussel mod Danmark. PET kan konstatere, at også
fører efterretningsaktiviteter i Danmark.
efterretningsaktiviteter vil komme til at udgøre den stør-
stater som Iran, Tyrkiet og Saudi-Arabien undertiden ud-
Fremmede staters interesse for at udføre efterretnings-
virksomhed mod Danmark skal ses i tæt sammenhæng
lands krig i Ukraine har skabt en omskiftelig situation,
med forhold og udviklinger på den globale scene.
1
Rus-
hvor der kan ske hastige ændringer i trusselsbilledet. Kri-
gen har øget Ruslands behov for, at de russiske efterret-
til de russiske beslutningstagere om relevante forhold i
ningstjenester løbende er i stand til at levere oplysninger
stater som Danmark, herunder om danske udenrigs- og
De fleste af de stater, der udøver efterretningsvirksom-
tjenesterne har meget vide beføjelser. Truslen fra de
hed i Danmark, er autoritære stater, hvor efterretnings-
fremmede staters efterretningsvirksomhed omfatter
sikkerhedspolitiske overvejelser, danske militære kapaci-
teter, dansk militær støtte til Ukraine, dansk kritisk infra-
i relevante internationale fora, som Danmark indgår i.
struktur, forhold om danske allierede og forhandlingerne
Indførelsen af omfattende sanktioner mod Rusland be-
tyder også, at landet i stigende grad er blevet afskåret
fra at handle og samarbejde med Vesten, og at Rusland
logi på anden og ofte ulovlig vis.
først og fremmest spionage og forsøg på ulovligt eller på
uønsket vis at anskaffe produkter, viden og teknologi
bl.a. for at udvikle de fremmede staters militære kapaci-
tet. Men der udgår også en trussel fra fremmede efter-
retningstjenesters påvirkningsvirksomhed og fra frem-
eller udøver pression mod egne statsborgere, primært
mede stater, der på forskellig vis registrerer, chikanerer
derfor forsøger at tilegne sig udenlandsk viden og tekno-
1)
For mere om den globale udvikling og dens betydning for Danmark, Færøerne og Grønland, se 'UDSYN 2022' udarbejdet af
Forsvarets Efterretningstjeneste, december 2022, og 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' udarbejdet af den
sikkerhedspolitiske analysegruppe, september 2022.
6
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0007.png
Med udvisningen af 15 russiske efterretningsofficer fra
sters kapacitet til at føre menneskelige kilder på dansk
Indenrigspolitiske udviklinger i stater som Iran og Tyrkiet
kan også have en negativ indvirkning på trusselsbilledet
i Danmark. De iranske sikkerhedsmyndigheder har lø-
bende fokus på tilstedeværelsen af modstandere og kri-
ster i flere iranske byer har efter PET's vurdering øget
Danmark i april 2022 er de russiske efterretningstjene-
jord blevet markant svækket. Men Ruslands behov for at
indhente oplysninger i Danmark er efter PET's vurdering
øget, og PET forventer derfor, at Rusland vil forsøge at
anvende andre måder at spionere i Danmark på.
tikere af det iranske styre i Vesten. Uroligheder og prote-
truslen fra denne form for iransk efterretningsvirksom-
hed. PET vurderer også, at den tyrkiske efterretningstje-
neste er involveret i indsamling af oplysninger i Vesten,
anser for at udgøre en trussel.
herunder i Danmark, om personer, som den tyrkiske stat
Kina og det kinesiske kommunistpartis globale ambitio-
ner og vilje til at udfordre Vesten afspejles også i trus-
ner om at blive førende inden for udviklingen af visse
selsbilledet i Danmark. Det gælder særligt Kinas ambitio-
teknologier, hvor også Danmark er langt fremme. Kina
ne strategiske og teknologiske interesser, og PET kan
konstatere, at de kinesiske efterretningstjenester har
Det er PET's vurdering, at der også er en trussel fra rus-
anvender en bred vifte af virkemidler til at understøtte si-
sisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod Færøerne
og Grønland. Truslen retter sig særligt mod danske, fær-
Der kan også være en trussel mod kritisk infrastruktur,
øske og grønlandske myndigheder og beslutningstagere.
virksomheder og forskningsinstitutioner, især hvis disse
har adgang til information om politiske og militære for-
mulige kinesiske investeringer.
hold, om kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til
meget vide beføjelser til at indsamle oplysninger i udlan-
det. Den kinesiske efterretningslovgivning giver de kine-
siske efterretningstjenester mulighed for at pålægge ki-
nesiske statsborgere og virksomheder, herunder kinesi-
ske teknologivirksomheder, at samarbejde med tjene-
sterne, uanset hvor i verden de måtte befinde sig. Herud-
over indebærer det kinesiske kommunistpartis fortsatte
bestræbelser på at befæste sin magt, at den kinesiske
stat søger at styrke sin kontrol med og indflydelse på
grænse potentiel kritik af kommunistpartiet og Kinas
og Xinjiang.
kinesere bosiddende i Danmark, ikke mindst for at be-
politik vedrørende eksempelvis Taiwan, Tibet, Hongkong
De fremmede efterretningstjenester, der er aktive i Dan-
pacitet, og som planlægger og gennemfører aktiviteter
mark, er professionelle modstandere, som har en høj ka-
med en lang tidshorisont. De har mange ressourcer til rå-
dighed og udnytter løbende teknologiske fremskridt og
en kombination af fremgangsmåder til at udøve deres
aktiviteter.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
7
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0008.png
Fremmede efterretningstjenester anvender forskellige
fremgangsmåder for at skaffe sig adgang til oplysninger
og indflydelse. De spionerer ved hjælp af menneskelige
kilder, via cyberspionage og ved aflytning af tele- og da-
re, embedsfolk i centrale ministerier, ansatte i efterret-
fentlige myndigheder, kritisk dansk infrastruktur, virk-
samt mod flygtninge og dissidenter.
i de senere år har rettet deres påvirkningsvirksomhed
og FE vurderer, at det endnu ikke har været tilfældet i
mod konkrete begivenheder såsom valghandlinger. PET
Danmark, og at både folkeafstemningen om afskaffelse
tatrafik. Spionagetruslen retter sig ikke kun mod politike-
ningstjenesterne og Forsvaret, men også mod andre of-
somheder, forskningsinstitutioner, forskere, studerende
af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 og folketingsval-
get den 1. november 2022 foregik uden systematisk på-
retningstjenester.
virkning fra fremmede stater, herunder fra russiske efter-
Ulovlig anskaffelsesvirksomhed udøves af fremmede
Fremmede efterretningstjenester kan også bruge for-
stater, der ønsker at få adgang til produkter og teknologi
for at bruge det i egen våbenproduktion eller i egne mili-
der mod eksportkontrolregler eller sanktionsregimer. De
transitlande samt forskellige former for forskningssam-
arbejde.
tære programmer. Anskaffelserne er ulovlige, når de stri-
ulovlige aktiviteter udøves ofte via frontvirksomheder og
skellige typer af mellemmænd til at skaffe sig adgang til
mænd kan eksempelvis være personer, der arbejder i
de oplysninger, de interesserer sig for. Sådanne mellem-
lobbyfirmaer, og som bliver hyret af aktører, der er til-
knyttet en fremmed efterretningstjeneste. Disse mellem-
mænd er ikke nødvendigvis vidende om, at de oplysnin-
ger, som de fremskaffer til deres kunder, ender hos en
fremmed efterretningstjeneste.
Udenlandske direkte investeringer er som udgangspunkt
et aktiv for dansk økonomi, men i visse tilfælde kan frem-
mede investeringer være forbundet med sikkerhedsrisici.
med stat i kraft af sin investering opnår kontrol med eller
adgang til kritisk dansk infrastruktur eller teknologi.
Det gælder bl.a., hvis en aktør med tilknytning til en frem-
Fremmede stater og deres efterretningstjenester kan ud-
øve ulovlig påvirkningsvirksomhed for at påvirke beslut-
denens syn på Danmark, vestlige organisationer, allian-
ningstagere, den almene meningsdannelse samt omver-
cer eller den fremmede stat selv. Der er fra andre vestlige
lande eksempler på, at de russiske efterretningstjenester
8
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0009.png
FOTO: ADOBE STOCK
9
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0010.png
02
Aktørerne
Truslen fra fremmede staters efterret-
ningsvirksomhed mod Danmark udgår
primært fra Rusland og Kina. Det er
autoritære stater, der giver deres efter-
retningstjenester meget vide beføjelser
og mange ressourcer til at agere hjem-
me men også ude i verden.
10
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0011.png
11
FOTO: ADOBE STOCK
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0012.png
RUSLAND
– en aggressiv stat i vores nærområde
PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester
har en vedvarende interesse for især danske udenrigs-
og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik,
Ruslands behov for oplysninger fra vestlige lande, her-
under fra Danmark, afhænger i høj grad af udviklingen i
terretningstjenester kan derfor ændre sig med kort var-
sel. Rusland har efter PET's vurdering aktuelt især inte-
politik om Arktis, kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaci-
Ruslands krig mod Ukraine, og truslen fra de russiske ef-
teter og konkrete sager med stor betydning for Rusland.
Ruslands invasion af Ukraine og dets fortsatte isolation
resse for oplysninger om danske overvejelser om sank-
ine. Det samme gælder oplysninger om militært udstyr,
der fragtes fra eller via Danmark til Ukraine. Spionage
mod dansk militær støtte og transporten af udstyr til
fra det internationale samfund har efter PET's vurdering
tioner mod Rusland og om dansk militær støtte til Ukra-
skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at
indhente oplysninger, der kan forbedre det russiske sty-
res beslutningsgrundlag på især det udenrigs-, sikker-
lysninger, der kan indhentes i Danmark.
heds- og forsvarspolitiske område. Det gælder også op-
Ukraine bidrager sandsynligvis til Ruslands overvejelser
forsyningskæder.
om mulige modforanstaltninger, f.eks. sabotage af disse
Spændingerne mellem Rusland og Vesten øger det rus-
siske styres forventninger til, at de russiske efterret-
ningstjenester løbende forbereder sig på en eventuel mi-
litær konflikt med NATO, bl.a. ved at opretholde et opda-
forhold, Forsvarets kapaciteter og planer og den kritiske
infrastruktur i Danmark. I forbindelse med en militær
konflikt skal Danmark støtte NATO's fremførsel af for-
teret efterretningsbillede af Danmarks militære alliance-
De russiske efterretningstjenester forsøger herudover til
stadighed at indhente oplysninger om dansk teknologi
forskningsinstitutioner er førende. Det gælder bl.a. op-
lysninger om teknologisk specialiserede produkter og
komponenter, som Rusland ikke selv er i stand til at
og forskning på områder, hvor danske virksomheder og
fremstille. Det gælder også forskning i grønne teknologi-
udenlandsk teknologi for at opretholde og udvikle lan-
stærkninger, hvilket gør Danmark særligt interessant for
er og vedvarende energi. Rusland har samtidig behov for
dets militære kapacitet, og PET kan konstatere, at russi-
rede produkter og teknologi, som kan indgå i Ruslands
Rusland. Ruslands krig i Ukraine har samtidig bevirket, at
energipolitik i endnu højere grad er blevet sikkerhedspo-
fortsat vil være en prioritet for de russiske efterretnings-
tjenester.
litik, og det må derfor også forventes, at energispørgsmål
ske aktører løbende forsøger at anskaffe danskproduce-
militærprogrammer. Den russiske interesse kredser pri-
mært, men ikke udelukkende, om produkter med både ci-
TRUSLEN FRA RUSSISK EFTERRETNINGSVIRKSOMHED
MOD DANMARK RETTER SIG FØRST OG FREMMEST MOD
DANMARKS UDENRIGS-, SIKKERHEDS-, FORSVARS- OG
ENERGIPOLITIK, POLITIK OM ARKTIS, MOD FORSVARETS
KAPACITETER OG PLANER, MOD KRITISK DANSK
INFRASTRUKTUR SAMT MOD DELE AF DANSK
TEKNOLOGI OG FORSKNING.
12
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0013.png
vil og militær anvendelse (dual-use-produkter), som er
sanktioneret og underlagt dansk eksportkontrol. Det
gælder eksempelvis maritim teknologi, sensor- og laser-
visse former for avanceret teknologi, som understøtter
den russiske forsvarsindustri.
udstyr samt visse industrimaskiner, der anvendes af det
de sanktioner mod Rusland betyder, at russiske aktører
også vil forsøge at skaffe andre danske produkter, som
russiske militær. Det er herudover muligt, at de omfatten-
Både Ruslands udenrigsefterretningstjeneste, SVR, den
militære efterretningstjeneste, GRU, og indenrigsefter-
retningstjenesten, FSB, er involveret i russisk efterret-
ningstjenester har tradition for at udnytte de særlige
ikke hidtil har været genstand for eksportkontrol, såsom
ningsvirksomhed uden for Rusland. De russiske efterret-
regler, der gælder for internationalt diplomati, ved at ud-
præsentationer under dække af at være diplomater. De
sende efterretningsofficerer til Ruslands diplomatiske re-
RUSLAND BRUGER VESTLIG TEKNOLOGI
PÅ SLAGMARKEN I UKRAINE
Undersøgelser af russisk militærudstyr i
Ukraine viser, at sanktionsbelagt teknologi
og produkter fra vestlige virksomheder
indgår i bl.a. russiske droner, radio- og sa-
tellitkommunikationsudstyr samt i langt-
rækkende missiler. Navigationsudstyr og
andre komponenter fra virksomheder i en
række vestlige lande er også blevet fundet
i de iranske armerede kamikaze-droner,
som det russiske militær anvender på
slagmarken i Ukraine. De forskellige fund
viser, at både Rusland og Iran igennem en
årrække i en vis udstrækning har været i
stand til at omgå forskellige eksportkon-
trolregimer og udvikle deres militær med
vestlig teknologi gennem ulovlig anskaf-
felsesvirksomhed.
udsendte efterretningsofficer varetager en lang række
funktioner, hvoraf en af de primære er hvervning af men-
neskelige kilder, der kan skaffe efterretningstjenesterne
adgang til de oplysninger, de har brug for. Det diplomati-
strafforfølgelse, såfremt deres ulovlige aktiviteter skulle
blive opdaget.
ske dække sikrer efterretningsofficererne immunitet mod
Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine udviste
flere vestlige lande i foråret 2022 et stort antal russiske
mark 15 russiske efterretningsofficerer, der arbejdede
efterretningsofficerer, og i april 2022 udviste også Dan-
under diplomatisk dække på Ruslands repræsentationer
i Danmark. Rusland udviste som et modsvar en væsent-
gerne af de 15 russiske efterretningsofficerer i Danmark
lig andel af de danske diplomater fra Rusland. Udvisnin-
har efter PET's vurdering betydet, at Ruslands kapacitet
relse er blevet væsentligt reduceret.
til at spionere på dansk grund gennem fysisk tilstedevæ-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
13
FOTO: JENS DRESLING/RITZAU SCANPIX
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0014.png
GRU- OG SVR-RESIDENTURERNE I DANMARK INDEN UDVISNINGERNE I 2022
SVR er Ruslands civile udenrigsefterretningstjeneste og har til opgave at indhente op-
lysninger af strategisk relevans for Ruslands ledelse. Residenturet i Danmark bestod af
efterretningsofficerer under diplomatisk dække med følgende fokusområder:
• SVR-officerer
med fokus på politik og økonomi (Linje PR), f.eks. dansk udenrigs-
og sikkerhedspolitik.
• SVR-officerer
med fokus på videnskab og teknologi (Linje X), f.eks. virksomheder
og forskningsinstitutioner.
• SVR-officerer
med fokus på danske sikkerhedsmyndigheder, kontraterror
og på at følge russere i Danmark (Linje KR).
• SVR-officerer
med fokus på teknisk-operativ understøttelse (Linje OT).
• Personale
til varetagelse af den krypterede kommunikation med hovedkvarteret i Moskva.
GRU er Ruslands militære efterretningstjeneste og har til opgave at indhente oplysnin-
ger af relevans for Ruslands forsvars- og sikkerhedspolitik og Ruslands væbnede styr-
ker. Residenturet i Danmark bestod af efterretningsofficerer under diplomatisk dække
med følgende fokusområder:
• Uniformerede GRU-officerer
med fokus på det militære system, heriblandt det
danske forsvars kapaciteter og installationer.
• Civile GRU-officerer
med fokus på det politiske og diplomatiske miljø omkring
dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
• Civile GRU-officerer
med fokus på det private erhvervsliv, herunder særligt dansk
teknologi og forskning, der både kan anvendes til civile og militære formål.
• Personale
til varetagelse af den krypterede kommunikation med hovedkvarteret i Moskva.
Det er imidlertid også PET's vurdering, at Rusland over
de kommende år vil forsøge at kompensere for udvisnin-
gerne ved at anvende andre metoder til at spionere ved
brug af menneskelige kilder mod Danmark. Det kunne
være ved at udstationere efterretningsofficerer i Dan-
Ifølge Center for Cybersikkerhed råder Rusland over
betydelige kapaciteter til at udføre cyberspionage,
og russiske cyberaktører udgør en konstant trussel
mod danske myndigheder og virksomheder. Rus-
land bruger sine meget store cyberkapaciteter til sy-
stematisk at understøtte sine nationale interesser.
Cyberspionage kan også blive brugt til at forberede
destruktive cyberangreb.
CFCS: CYBERTRUSLEN MOD DANMARK 2022, 20. FEBRUAR 2023
mark uden for de diplomatiske repræsentationer, eksem-
pelvis som journalister eller forretningsfolk, ved brug af
tilrejsende efterretningsofficerer eller ved, at de russiske
le danske kilder i Rusland eller i tredjelande. PET kan
efterretningstjenester i højere grad rekrutterer eventuel-
endvidere konstatere, at de russiske efterretningstjene-
ster også anvender andre metoder end fysisk tilstede-
14
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0015.png
EFTERRETNINGSOFFICERER UNDER FALSK
IDENTITET I NORGE OG NEDERLANDENE
I oktober 2022 anholdt norsk politi en for-
borgerskab på Tromsø Universitet. Perso-
nen havde siden 2021 forsket i Norges
værelse af efterretningsofficerer til at spionere mod Dan-
mark, og at de fortsat vil gøre brug af disse metoder. Det
gælder bl.a. forskellige former for elektronisk indhent-
ning og cyberspionage.
nordlige region og hybride trusler. Perso-
nen opholdt sig imidlertid i Norge under
falsk identitet, og han er mistænkt for at
tjenester.
sker med tilsyneladende brasiliansk stats-
være udsendt af de russiske efterretnings-
Det er ikke kun de russiske efterretningstjenester, der
bedriver efterretningsvirksomhed på vegne af den russi-
ske stat. Den politiske udvikling i Rusland har betydet, at
sikkerhedsapparatet, heriblandt efterretningstjenester-
ne, i stigende grad har fået kontrol over øvrige offentlige
myndigheder og det russiske civilsamfund. PET har bl.a.
kendskab til flere udenlandske sager, hvor private virk-
somheder og NGO'er med mere eller mindre direkte til-
I juni 2022 udtalte den nederlandske ef-
terretningstjeneste, AIVD, at tjenesten
havde forhindret en russisk efterret-
ningsofficer i at blive ansat som praktikant
ved Den Internationale Straffedomstol
nen for den russiske militære efterret-
(ICC) i Haag. Ifølge AIVD arbejdede perso-
ningstjeneste, GRU, men han havde op-
knytning til de russiske efterretningstjenester også er in-
volveret i efterretningsaktiviteter. Det gælder særligt på-
virkningsvirksomhed.
bygget en falsk identitet som brasiliansk
se i Nederlandene fra Brasilien.
studerende. Personen blev nægtet indrej-
Russisk påvirkning er ikke et nyt fænomen, og det ud-
gjorde også et væsentligt element i Sovjetunionens efter-
retningsvirksomhed under Den Kolde Krig. Rusland an-
vender primært påvirkningsvirksomhed for at fremme
sempelvis ved at forsøge at svække sammenholdet i
landets udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, ek-
NATO og EU. Ruslands påvirkningsaktiviteter har aktuelt
primært til formål at forstærke eventuelle uenigheder i
ger og mellem de vestlige lande. Rusland søger bl.a. at
spørgsmålet om støtten til Ukraine i de vestlige befolknin-
fremme historier om, at sanktionerne har negative konse-
kvenser for de vestlige landes økonomi, og at det er Ve-
sten, der bærer skylden for den forværrede sikkerheds-
politiske situation og for risikoen for militær eskalation.
påvirkning kan også foregå i den fysiske verden, hvor så-
kaldte påvirkningsagenter i kraft af deres positioner kan
forsøge at påvirke udfaldet af politiske beslutningspro-
cesser eller at sprede bestemte budskaber til Ruslands
fordel. Påvirkningsagenter kan eksempelvis være eksper-
ter, beslutningstagere eller journalister med sympati for
og/eller personlige forbindelser til Rusland. Danmark er
et demokratisk samfund, hvor det er fuldt ud lovligt at
der fremkomme synspunkter, der i større eller mindre
Metoderne inden for russisk påvirkningsvirksomhed er
mangeartede. Såvel officielle russiske medieplatforme
som sociale medier bliver brugt til at sprede historier og
sympatisere med Rusland. I den frie samfundsdebat kan
grad ligger i tråd med officielle russiske synspunkter. Det
gælder eksempelvis i forhold til krigen i Ukraine eller sy-
net på NATO. Sådanne synspunkter kan dog anses som
bejde med en russisk efterretningstjeneste.
målrette budskaber, og især på de sociale medier kan det
være svært for brugerne at gennemskue, at det måske er
en russisk aktør, der er den egentlige afsender. Russisk
ulovlig påvirkningsvirksomhed, hvis de udbredes i samar-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
15
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0016.png
KINA
– Kinas ageren udfordrer Danmarks sikkerhed og demokratiske værdier
Kina ønsker at øge sin politiske, økonomiske og militære
de og førende. Kinas ambitioner udspringer i høj grad af
indflydelse i verden og at blive teknologisk selvforsynen-
et kinesisk ønske om at kunne modstå eventuelt politisk
TRUSLEN FRA KINESISK EFTERRETNINGSVIRKSOMHED
MOD DANMARK KOMMER FRA EN BRED VIFTE AF
AKTØRER OG RETTER SIG FØRST OG FREMMEST MOD
VISSE TYPER AF DANSK TEKNOLOGI OG FORSKNING OG
MOD KINESERE BOSIDDENDE I DANMARK, SÆRLIGT
KINESISKE DISSIDENTER. DEN KINESISKE EFTERRET-
NINGSLOVGIVNING OG POTENTIELLE KRITISKE
AFHÆNGIGHEDER OG SÅRBARHEDER BEVIRKER
ENDVIDERE, AT DER ER EN SIKKERHEDSRISIKO
FORBUNDET MED BRUGEN AF VISSE FORMER FOR
KINESISK TEKNOLOGI.
og økonomisk pres fra Vesten. Det kinesiske kommunist-
partis seneste femårsplan (2021-2025) understreger be-
øget global indflydelse.
tydningen af innovation og teknologi for Kinas ønske om
Som led i bestræbelserne på at blive teknologisk førende
anlægger Kina en meget offensiv tilgang til internatio-
nalt forsknings- og virksomhedssamarbejde, og der er
bejder mellem kinesiske og vestlige virksomheder og
omfattende forsknings- og virksomhedssamarbejde,
Danmark og Kina. Det er dog PET's vurdering, at den
igennem mange år blevet opbygget et stort antal samar-
forskningsinstitutioner. Kina og Danmark har også et
som med de rette foranstaltninger er til gavn for både
kinesiske stat er villig til at gå meget langt for at forfølge
nologiske område, og at der er en risiko for ulovlig eller
de områder, som Kina prioriterer strategisk.
sine strategiske interesser på det videnskabelige og tek-
uønsket kinesisk overførsel af viden og teknologi på især
16
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOTO: ADOBE STOCK
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0017.png
Det gælder bl.a. kvanteforskning, kunstig intelligens, ro-
rumteknologi samt grøn teknologi.
botteknologi, bio- og medicoteknologi, maritim teknologi,
PET vurderer, at Kina forsøger at importere teknologi
omfattet af eksportkontrol ved at sløre den militære slut-
brug af produkter og teknologi, der bliver anskaffet fra
pelvis prøve på at skjule den militære finansiering, der
danske virksomheder. De kinesiske aktører kan eksem-
ligger til grund for et forsknings- eller udviklingsprojekt,
eller skjule en hensigt om at eksportere produkterne vi-
dere til andre lande, der er underlagt sanktioner.
Ulovlig eller uønsket kinesisk vidensoverførsel kan efter
mer for kinesisk forskningssamarbejde med danske
PET's vurdering bl.a. ske i forbindelse med forskellige for-
forskningsinstitutioner, herunder ph.d.- og talentpro-
grammer samt statslige kinesiske stipendiater og ved
nester kan være involveret i sådanne aktiviteter.
virksomhedssamarbejder. De kinesiske efterretningstje-
Kina har samtidig en national strategi for 'civil-militær' fu-
sion, der sigter mod at styrke forsknings- og udviklings-
samarbejdet mellem civile universiteter, private virksom-
sis, at der kan være stor usikkerhed om, hvilke interesser
kinesiske samarbejdspartnere reelt forfølger, og at dan-
risikerer at bidrage til at overføre viden eller teknologi,
KINESISK PÅVIRKNINGSAGENT
I DET BRITISKE PARLAMENT
I januar 2022 advarede den britiske efterretnings-
tjeneste MI5 offentligt om, at den kinesiske advokat
Christine Lee igennem en årrække havde forsøgt at
udøve indflydelse på medlemmer af det britiske
parlament. Christine Lee var tidligere juridisk rådgi-
ver for den kinesiske ambassade i London, hvori-
gennem hun, ifølge åbne medier, kan være kommet
i kontakt med højtplacerede medlemmer af det ki-
nesiske kommunistparti.
Ifølge MI5 forsøgte Christine Lee gennem personli-
ge venskaber og donationer til britiske parlaments-
medlemmer at opnå indflydelse, som på langt sigt
kunne bruges til at påvirke Storbritanniens politik i
en retning, der gavnede kinesiske interesser. Christi-
ne Lee havde bl.a. forsøgt at sløre donationerne fra
Kinas kommunistparti, så de så ud til at komme fra
britiske donorer.
heder og det kinesiske militær. Strategien betyder i prak-
ske forskningsinstitutioner og virksomheder uforvarende
som bliver anvendt til kapacitetsopbygning af det kinesi-
ske militær eller til udvikling af eksempelvis teknologi til
masseovervågning af den kinesiske befolkning. Risikoen
for denne form for videns- og teknologioverførsel gælder
er til stede i Kina og lande, som Kina samarbejder med.
i høj grad også for danske forskere og virksomheder, som
Det er PET's vurdering, at Kina løbende forsøger at an-
sisk våbenproduktion eller militære programmer. PET
skaffe danske produkter og teknologier til brug for kine-
kan i øvrigt konstatere, at Kina undertiden fungerer som
mellemdestination i sager om ulovlig anskaffelsesvirk-
Nordkorea. Anskaffelsen kan ske via distributører af
vestlige produkter i Kina.
somhed til sanktionsbelagte lande som Rusland, Iran og
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
17
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0018.png
Kina er karakteriseret ved at anvende en whole of society-
tilgang, der indebærer en bredspektret tilgang til både
lovlig tilvejebringelse af viden og teknologi samt til gen-
DEN KINESISKE EFTERRETNINGSLOVGIVNING
Kinas efterretningslovgivning fra 2017 giver de ki-
nesiske efterretningstjenester mulighed for at på-
lægge virksomheder, organisationer og enkeltper-
soner at udlevere information og data, der har be-
tydning for Kinas nationale sikkerhed. Loven giver
også de kinesiske efterretningstjenester beføjelse
til at udføre samme aktiviteter i udlandet som inden
for Kinas grænser.
Efterretningslovens paragraf 7 lyder således: 'En-
hver organisation og borger skal i henhold til loven
støtte, assistere og samarbejde med statens efter-
retningsarbejde samt beskytte alle hemmelige ef-
terretningsoplysninger, de har fået kendskab til.'
nemførelse af efterretningsvirksomhed. De kinesiske ef-
retningslovgivning meget vide beføjelser til at indsamle
oplysninger fra kinesiske selskaber, organisationer og
terretningstjenester har i henhold til den kinesiske efter-
individer, uanset hvor i verden de befinder sig. Det bety-
der i praksis, at alle niveauer i det kinesiske samfund po-
tentielt kan mobiliseres – også i en efterretningsmæssig
kontekst – for at nå Kinas strategiske mål. Derudover er
det kinesiske kommunistparti repræsenteret og udøver
indflydelse i mange dele af det kinesiske samfund, heri-
blandt i offentlige myndigheder, organisationer, virksom-
heder og forskningsinstitutioner. Den kinesiske stat ope-
rerer ikke med klare skillelinjer mellem den statslige og
den private sektor.
PET vurderer, at der også er en interesse fra de kinesiske
efterretningstjenester for bl.a. Danmarks udenrigs- og
sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik og
kritisk infrastruktur. Der er efter PET's vurdering en risiko
18
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOTO: ADOBE STOCK
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0019.png
Ifølge Center for Cybersikkerhed råder Kina over be-
tydelige kapaciteter til at udføre cyberspionage og
udgør en konstant trussel mod danske myndigheder
og virksomheder. Kina udfører omfattende cyberspi-
onage verden over, også mod danske myndigheder,
virksomheder og organisationer. Kinas militær og
efterretningstjenester har meget væsentlige kapaci-
teter og evner til at skaffe sig fuld og vedvarende
adgang til organisationers informationer. Der er tale
om en konstant og langsigtet aktivitet, der gavner
Kinas sikkerheds- og udenrigspolitiske samt økono-
miske og kommercielle interesser.
CFCS: CYBERTRUSLEN MOD DANMARK 2022, 20. FEBRUAR 2023
UNITED FRONT
'United Front' er et centralt begreb i den kinesiske
politik over for kinesere i udlandet. Begrebet har rød-
der i leninismen og henviser til det kinesiske kommu-
nistpartis forsøg på at danne fælles front med perso-
ner, grupper og andre elementer, der ikke er en direk-
te del af partiet. En nøgleaktør er United Front Work
Department (UFWD), der er direkte underlagt kom-
munistpartiets centralkomite, og som skal sikre op-
bakning til partiets politik og også stå for kontakten
til kinesere bosiddende i udlandet. UFWD opererer
både inden for og uden for Kina, herunder i Danmark.
for spionage forbundet med brugen af visse former for
teknologi med kinesiske komponenter. Det hænger først
måde, der kan opfattes som kritisk over for Kina. Det ki-
og fremmest sammen med den kinesiske efterretningslov-
givning, og det drejer sig særligt om teknologi, hvor kinesi-
ske leverandører har adgang til store mængder brugerda-
ta. Udbredelsen af kinesisk teknologi i kritisk infrastruktur
komponenter i tilfælde af en betydelig forværring i det bi-
des som et pressionsmiddel af den kinesiske stat.
nesiske kommunistparti anlægger en bred fortolkning af,
hvad der er Kina-kritisk. Som led i deres udøvelse af kon-
trol over kinesiske studerende i Danmark kan de kinesi-
ske myndigheder også lægge pres på de studerendes
familiemedlemmer i Kina.
betyder også, at eventuel dansk afhængighed af kinesiske
laterale forhold mellem Kina og Danmark vil kunne anven-
TIKTOK
Center for Cybersikkerhed fraråder statslige ansatte
at installere TikTok på tjenstlige enheder. I lighed
med andre sociale medieplatforme indsamler TikTok
en lang række informationer, som knyttes til bruge-
rens identitet. Det gælder bl.a. oplysninger om lokali-
tet, kontakter og browserdata. Flere af de datakilder,
som TikTok har mulighed for at indsamle, kan poten-
tielt anvendes til at udføre spionage mod brugere af
appen. TikTok er ejet af virksomheden ByteDance.
Som kinesisk virksomhed er ByteDance underlagt ki-
nesisk efterretningslovgivning, som giver myndighe-
derne i landet beføjelser til at indsamle oplysninger
fra kinesiske selskaber.
PET vurderer på baggrund af den kinesiske efterret-
ningslovgivning, at det er muligt, at TikTok kan på-
lægges at fremme en Kina-venlig diskurs eller nedto-
ne Kina-kritisk indhold for brugerne af platformen.
Det er endvidere PET's vurdering, at kinesiske myndig-
heder i stor udstrækning forsøger at udøve kontrol over
kinesere i Danmark. Kinas langvarige og omfattende po-
at styrke disse gruppers bånd til det kinesiske kommu-
litik over for kinesere bosiddende i udlandet har til formål
nistparti, men politikken skal også bidrage til at identifi-
cere og imødegå offentlig kritik af det kinesiske kommu-
i Danmark, har som led i Kinas politik på området tæt
kontakt til lokale kinesiske civilsamfund, bl.a. via for-
nistparti. Kinas ambassader, herunder Kinas ambassade
eninger, programmer og økonomiske støtteordninger.
Denne tætte kontakt kan bl.a. benyttes til at registrere,
kontrollere og eventuelt udøve pression mod kinesere i
pelvis PET's vurdering, at visse kinesiske studerende i
ges at underskrive loyalitetserklæringer, hvori de bl.a.
Danmark, herunder kinesiske dissidenter. Det er eksem-
Danmark, der er finansieret af den kinesiske stat, pålæg-
skal garantere de kinesiske myndigheder, at de under
deres ophold i Danmark vil afstå fra at opføre sig på en
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
19
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0020.png
ØVRIGE STATER
Der er en række andre stater, der efter PET's vurdering
også udøver efterretningsvirksomhed i Danmark.
Iran
PET kan konstatere, at de iranske efterretningstjenester
udøver efterretningsaktiviteter mod regimemodstandere
blandt iranere bosiddende i Europa, herunder i Danmark.
for at være involveret i voldelig modstand mod styret,
Det gælder primært personer, som det iranske styre anser
samt visse journalister og toneangivende kritikere. Truslen
mod disse personer udgår ikke kun direkte fra de iranske
efterretningstjenester, men også fra andre aktører, der på
tjenesterne. Sådanne aktører er bl.a. involveret i ulovlig
Det er PET's vurdering, at sådanne protester kan øge trus-
len fra iransk efterretningsvirksomhed mod iranske dissi-
denter uden for Iran, herunder i Danmark.
Iranske efterretningstjenester har siden 2015 stået bag
et antal likvideringer og bortførelser af modstandere af
det iranske styre, der opholdt sig i Europa og Tyrkiet. De
le netværk til at udføre aktiviteterne.
den ene eller anden måde har forbindelse til efterretnings-
indsamling af oplysninger om eksiliranere i Europa, herun-
der i Danmark, og de forsøger også aktivt at påvirke irane-
re bosiddende i Europa til at afstå fra at udøve kritik af og
oppositionsvirksomhed mod det iranske styre. Iran har si-
der og protester, hvor demonstranter bl.a. kræver, at lan-
dets konservative, islamiske magthavere træder tilbage.
iranske efterretningstjenester har bl.a. benyttet kriminel-
Iran er underlagt internationale sanktioner på grund af
landets atom- og missilprogram, menneskerettigheds-
overtrædelser og våbenleverancer til Rusland. PET vurde-
rer, at iranske aktører forsøger at omgå sanktionerne ved
der kan anvendes i Irans våbenproduktion eller militære
programmer, herunder via tredjelande.
at prøve at få adgang til danske produkter og teknologier,
den midten af september 2022 været præget af urolighe-
AFVÆRGEDE IRANSKE LIKVIDERINGSPLANER
I maj 2021 blev en norsk-iransk statsborger idømt
syv års fængsel for på vegne af en iransk efterret-
ningstjeneste at have forsøgt at dræbe et medlem
af den iransk-arabiske nationalistiske oprørsgruppe
ASMLA i Danmark.
I november 2022 udtalte den britiske indenrigsef-
ASMLA, Arab Struggle Movement for the Liberation
of Ahwaz, er en iransk-arabisk nationalistisk oprørs-
gruppe, der kæmper for en selvstændig arabisk stat
i Khuzestan-provinsen i Iran. Iran betegner ASMLA
som en terrorgruppe.
terretningstjeneste, MI5, offentligt, at der i løbet af
2022 havde været mindst ti potentielle bortførel-
ses- og likvideringsforsøg rettet mod iranske dissi-
denter og britiske journalister, der dækker urolighe-
derne i Iran fra Storbritannien.
BRITISKE MI5 ADVARER OM TRUSLEN FRA IRAN
MOD DISSIDENTER OG BRITISKE JOURNALISTER
20
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0021.png
Saudi-Arabien
Der er nylige eksempler på, at saudiarabiske efterret-
ningstjenester har udført efterretningsaktiviteter i
Danmark. De konkrete aktiviteter blev udøvet for at
understøtte eksiliranske proxy-netværk i Danmark,
Arabien og Iran.
som er aktive i den regionale rivalisering mellem Saudi-
Tyrkiet
PET kan konstatere, at der er personer i Danmark med
tyrkisk baggrund, der indsamler og videregiver oplysnin-
stemkritikere i Danmark, herunder personer med påstået
parti PKK (Partiya Karkerên Kurdistanê). PKK er på EU's
ger til de tyrkiske myndigheder om påståede tyrkiske sy-
tilknytning til Gülen-bevægelsen og Kurdistans Arbejder-
terrorliste, og den tyrkiske regering beskylder Gülen-be-
så konstatere, at de tyrkiske myndigheder med mellem-
rum offentliggør rapporter og lister med navngivne per-
vægelsen for at stå bag kupforsøget i 2016. PET kan og-
soner, som ifølge de tyrkiske myndigheder har forbindel-
ser til Gülen-bevægelsen eller til PKK. På disse lister op-
ske statsborgere, der er bosat i Danmark.
træder undertiden også danske statsborgere samt tyrki-
SPIONAGE PÅ VEGNE AF SAUDI-ARABIEN I
DANMARK
I forlængelse af føromtalte sag mod en norsk-
iransk statsborger blev tre herboende medlemmer
af ASMLA i 2022 dømt for bl.a. igennem en årræk-
ke at have indsamlet oplysninger om enkeltperso-
ner og organisationer i Danmark og i udlandet
samt om iranske militære anliggender og for at ha-
ve videregivet disse oplysninger til en saudiarabisk
efterretningstjeneste.
TYRKISK SPIONAGE I DANMARK
I 2022 blev en herboende tyrkisk kvinde dømt for
at have sat de tyrkiske efterretningstjenester i
stand til at virke inden for den danske stat ved i
2016 at sende en mail til en central tyrkisk myndig-
hed med navne på flere herboende personer, som
hun oplyste var tilknyttet Gülen-bevægelsen.
Der har været lignende sager i andre europæiske
lande, bl.a. i Tyskland og Schweiz.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
21
FOTO: ADOBE STOCK
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0022.png
FOTO: ADOBE STOCK
03
22
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0023.png
Hvilke mål
går de fremmede efterretningstjenester
efter i Danmark?
Spionagetruslen retter sig mod en
bred vifte af aktører og mål i Danmark.
Det gælder bl.a. politikere, embedsfolk,
ansatte i sikkerhedsmyndighederne
og Forsvaret, danske virksomheder og
forskningsinstitutioner, kritisk dansk
infrastruktur og dissidenter.
23
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0024.png
Regeringen, Folketinget og
centraladministrationen
Fremmede efterretningstjenester er særligt interesserede
i at indhente oplysninger fra danske politikere og em-
bedsfolk i den danske centraladministration. Det gælder i
særlig grad de politikere og embedsfolk, der beskæftiger
sig med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik eller
med områder og sager, der vedrører energi, råstoffer og
vil generelt også have interesse i informationer om for-
kritisk infrastruktur. De fremmede efterretningstjenester
handlingspositioner, samarbejdsrelationer, nøgleperso-
ner og mødeaktiviteter i flere af de internationale organi-
sationer, som Danmark er medlem af. Det drejer sig sær-
ligt om NATO, EU og FN.
Danske sikkerhedsmyndigheder
NYLIGE SAGER OM RUSSISK SPIONAGE MOD
SVERIGES OG TYSKLANDS EFTERRETNINGSTJENESTER
Den 19. januar 2023 blev to brødre med iransk bag-
grund dømt for grov spionage i Sverige. Brødrene blev
dømt for at have spioneret i en ca. ti-årig periode for
den russiske militære efterretningstjeneste, GRU. Den
ældste bror, der blev idømt fængsel på livstid, var tidli-
gere ansat i Sveriges indenrigsefterretningstjeneste,
SÄPO, hvor han bl.a. arbejdede med kontraspionage, og
i Sveriges militære udenrigsefterretningstjeneste,
MUST. Den yngste bror, der stod for kontakten til GRU,
blev idømt fængsel i ni år og ti måneder. De to brødre
blev anholdt og varetægtsfængslet i efteråret 2021.
Den 21. december 2022 blev en ansat ved Tysklands
udenrigsefterretningstjeneste, BND, anholdt og sigtet
for landsforræderi ved at have videregivet klassificere-
de oplysninger til en russisk efterretningstjeneste. Den
22. januar 2023 blev endnu en person anholdt i sagen.
Fremmede efterretningstjenester er også meget interes-
serede i at indhente oplysninger fra danske sikkerheds-
myndigheder, især de danske efterretningstjenester. Det
gælder bl.a. oplysninger om kilder, arbejdsmetoder, ind-
hentningsprioriteter og oplysninger fra internationale
partnere. Fremmede efterretningstjenester vil også kun-
beredskabsplaner og krisestyring fra det åbne politi og
beredskabsmyndighederne.
ne være interesserede i oplysninger om bl.a. kapaciteter,
24
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0025.png
FOTO: ADOBE STOCK
Forsvaret
EN PERUVIANSK-RUSSISK SMYKKEDESIGNER MED
FORBINDELSER TIL NATO-OFFICERER
I august 2022 blev det offentligt kendt, at en kvinde-
lig russisk efterretningsofficer igennem en årrække
havde forsøgt at etablere kontakt til højtstående of-
ficerer ved NATO's flådehovedkvarter i Napoli, Itali-
en. Den russiske efterretningsofficer havde opbyg-
get en falsk peruviansk identitet og gik under dæk-
navnet Maria Adela Kuhfeldt Rivera. I virkeligheden
hed hun Olga Kolobova. Hun arbejdede som smyk-
kedesigner og var aktiv i en velgørenhedsforening,
hvorigennem hun fik adgang til NATO-officerer, som
hun i flere tilfælde indledte forhold til. I 2018 flygte-
de hun til Rusland, efter at hun i mere end ti år hav-
de været aktiv i Europa.
Forsvaret er et oplagt mål for især fremmede militære ef-
terretningstjenester. Fremmede stater forbereder sig og-
så i fredstid til både krise og krig inden for alle domæner,
for efterretningsaktiviteter rettet mod Forsvaret og civile
strukturer, som samlet set understøtter totalforsvaret af
Rigsfællesskabet og NATO's kollektive forsvar. Danske
og fremmede militære efterretningstjenester udfører der-
virksomheder, der er leverandører til Forsvaret, NATO og
forsvarsindustrien i NATO-alliancen, kan også være mål
for fremmede efterretningstjenester.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
25
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0026.png
Kritisk infrastruktur
PET kan konstatere, at fremmede stater bl.a. gennem ef-
lysninger og i visse tilfælde søgt at påvirke beslutninger
terretningsaktiviteter i flere år har forsøgt at indhente op-
om kritisk infrastruktur i Danmark. Kritisk infrastruktur
forstås her som funktioner og systemer, der er afgørende
for at kunne varetage samfundsvigtige opgaver, såsom
energi- og elforsyning, transport, sundhedsydelser, sik-
kerhed og finansielle tjenester. Truslen mod dansk kritisk
infrastruktur kan også være rettet mod eller udgå fra le-
verandører og underleverandører, der kan være i besid-
SPRÆNGNINGERNE I ØSTERSØEN
I slutningen af september 2022 blev der konstateret
lækager på Nord Stream 1 og 2-gasrørledningerne i
Østersøen, der løber fra Rusland til Tyskland. Lækager-
ne fandt sted uden for dansk territorialfarvand, men to
af dem var i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
De tekniske undersøgelser af gerningsstederne har be-
kræftet, at skaderne på rørledningerne er omfattende
og er blevet forårsaget af kraftige eksplosioner.
delse af vigtige oplysninger om eksempelvis it-systemer,
teknisk udstyr, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Spionage mod kritisk infrastruktur kan bl.a. give adgang
til oplysninger, der kan muliggøre fysiske sabotageaktio-
mindre sandsynligt, at fremmede stater vil udføre fysisk
sabotage mod kritisk infrastruktur, der befinder sig på
dansk territorium, men trusselsbilledet kan ændre sig
ner. Det er efter PET's vurdering på nuværende tidspunkt
med meget kort varsel i tilfælde af en eskalerende kon-
hængig af, ligger uden for dansk territorium. Det drejer
sig bl.a. om undersøiske rørledninger og kabler.
flikt. Dele af den kritiske infrastruktur, som Danmark er af-
26
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOTO: DAVID ARROWSMITH · UNSPLASH
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0027.png
NATO-KVANTECENTER I DANMARK
Danmark er blevet udvalgt til at huse NATO's nye
kvanteforskningscenter, som koordineres af Niels
Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Cente-
ret skal drive forskning inden for kvantesensorer,
kvantekrypteringsenheder og kvantecomputere
samt forberede virksomheders kvanteteknologiske
løsninger til det kommercielle marked. Kvantetek-
nologi og i særdeleshed kvantecomputere vil for-
venteligt byde på store teknologiske fremskridt i
de kommende år, og teknologiens evne til at be-
handle enorme mængder data og udføre beregnin-
ger hurtigere end hidtil muligt kan bl.a. bruges til at
bryde krypteret kommunikation og udvikle militæ-
re radarsystemer. Der er for tiden et internationalt
kapløb om at bruge kvantecomputerens regnekraft
til at gennembryde modstanderens eksisterende
kryptering og kryptere egen kommunikation og da-
ta. Det er PET's vurdering, at der er en trussel fra
fremmede staters efterretningstjenester mod den
kvanteteknologi, der er under udvikling i Danmark.
Forskningsinstitutioner og
teknologivirksomheder
Danmark er på en række forskningsområder blandt de fø-
rende i verden, og det betyder, at danske forskningsinsti-
tutioner og teknologivirksomheder kan være attraktive
mål for fremmede stater, der via bl.a. spionage og ulovlig
anskaffelsesvirksomhed forsøger at få fat i den nyeste vi-
den og teknologi. Det gælder særligt inden for kvantetek-
nologi, energiteknologi, bioteknologi, rumteknologi, ro-
omfattet af eksportkontrol. Det er PET's vurdering, at
botteknologi, forsvarsindustrielle produkter og produkter
fremmede efterretningstjenester bl.a. forsøger at opbyg-
ge kontakter til visse studerende, forskere og virksomhe-
den ønskede teknologi og viden.
der, der vil kunne udlevere produkter og konkret viden om
NYE ANBEFALINGER TIL DANSKE UNIVERSITETER
OG FORSKNINGSINSTITUTIONER
FOTO: HANS RENIERS · UNSPLASH
I maj 2022 offentliggjorde Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets Udvalg om retningslinjer for inter-
nationalt forsknings- og innovationssamarbejde
(URIS) en række anbefalinger, som indeholder en ny
og skærpet tilgang til internationalt forskningssam-
arbejde. URIS anbefaler bl.a. universiteterne at identi-
ficere og beskytte deres forskning og undersøge de-
res internationale samarbejdspartnere samt afgræn-
se, hvilke forskningsområder der samarbejdes på.
PET understøtter sammen med andre myndigheder
danske universiteters og forskningsinstitutioners ar-
bejde med at implementere udvalgets retningslinjer.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
27
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0028.png
Danske interesser i udlandet
Danmarks diplomatiske repræsentationer i udlandet og
tilrejsende delegationer fra Danmark, heriblandt erhvervs-
delegationer, kan være udsatte mål for fremmede staters
tationer kan bl.a. være attraktive mål for lokale efterret-
efterretningsvirksomhed. Danske diplomatiske repræsen-
ningstjenester, fordi de kan blive brugt som en 'indgang' til
at udføre spionage mod andre myndigheder i Danmark.
pression mod familiemedlemmer. Denne type af trussel
kan også være rettet mod lokale medarbejdere i danske
virksomheder i udlandet. Danske diplomater og danskere,
der f.eks. opholder sig i udlandet for at arbejde, forske el-
ler studere, kan endvidere blive udsat for forskellige for-
mer for hvervningsforsøg.
Fremmede efterretningstjenester har tradition for at ope-
rere i de diplomatiske miljøer rundt om i verden, og der er
flere efterretningstjenester, der udstationerer efterret-
ningsofficerer på diplomatiske repræsentationer og i in-
Der er eksempler på, at lokale efterretningstjenester i vis-
se lande udøver forskellige former for chikane mod diplo-
mater og lokalansatte ved udenlandske diplomatiske re-
tage åbenlys fysisk overvågning. Formålet med sådan
præsentationer, f.eks. ved at ransage boliger eller at fore-
chikane er ofte at intimidere det diplomatiske personale
ternationale organisationer, hvor de arbejder under dæk-
ficerer har derfor ofte deres vante gang i de miljøer, som
ke af at være diplomater. De pågældende efterretningsof-
almindelige diplomater færdes i. Danske diplomater i ud-
rer af den grund at blive kontaktet af en udenlandsk
og begrænse den diplomatiske aktivitet. Der er eksempler
tiviteter mod udenlandske diplomater, herunder udført
på, at fremmede efterretningstjenester har øget deres ak-
mere åbenlys chikane, i perioder, hvor der har været en
landet eller ansatte i internationale organisationer risike-
diplomat, som i virkeligheden er efterretningsofficer.
nedkøling af relationerne mellem de involverede stater.
udsat for chikane.
Trods et stort antal udvisninger i Europa af russiske efter-
retningsofficerer under diplomatisk dække i tiden efter
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er der fortsat et rela-
ske diplomatiske miljøer.
PET vurderer, at tilrejsende delegationer også kan blive
tivt højt antal russiske efterretningsofficerer i de europæi-
Danskere, herunder især personer med dobbelt statsbor-
gerskab, der rejser til visse autoritære stater kan blive ud-
mer for chikane fra de lokale sikkerhedsmyndigheder.
terale relationer.
sat for tilbageholdelser og fængsling samt forskellige for-
Truslen er særligt udtalt i perioder med nedkølede bila-
Der er i en række lande en skærpet trussel fra de lokale ef-
terretningstjenester mod dansk diplomatisk tilstedevæ-
for at arbejde, forske eller studere. Det drejer sig først og
fremmest om autoritære stater, hvor de lokale efterret-
relse, og mod andre danskere, der opholder sig i udlandet
ningstjenester har meget vide retlige, politiske og tekniske
muligheder for at gennemføre forskellige indgreb, såsom
fik eller fysiske tilbageholdelser.
ransagning af hotelværelser, aflytning af tele- og datatra-
Det er i nogle lande en udbredt praksis, at de lokale efter-
retningstjenester jævnligt kontakter lokaltansat persona-
le på udenlandske diplomatiske repræsentationer for at
rekruttere dem eller på anden vis bruge dem til at skaffe
adgang til oplysninger fra repræsentationen. Kontakten
til den lokalansatte kan ske direkte eller indirekte, og de
lokalansatte kan enten samarbejde frivilligt med den lo-
former for pression, der undertiden også kan omfatte
kale efterretningstjeneste eller blive udsat for forskellige
28
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0029.png
FOTO: ADOBE STOCK
DANMARKS KANDIDATUR TIL FN'S SIKKERHEDSRÅD
Danmark arbejder for at få en ikke-permanent plads i
FN's Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026. Et evt.
dansk medlemskab af FN's Sikkerhedsråd vil efter
PET's vurdering skærpe fremmede efterretningstje-
nesters interesse for danske diplomater.
Fremmede efterretningstjenester placerer systema-
tisk efterretningsofficerer i diplomatiske og andre stil-
linger i FN. I februar 2022 blev 12 russiske diplomater
ved Ruslands FN-repræsentation i New York udvist
på grund af spionageaktiviteter. I februar 2023 udvi-
ste Østrig to russiske diplomater på Ruslands FN-re-
præsentation i Wien.
Flygtninge og dissidenter
Der er flere fremmede efterretningstjenester, der spione-
rer mod og udfører forskellige former for kontrol over og
pression mod egne statsborgere, der opholder sig i Dan-
mark. Truslen er bl.a. rettet mod flygtninge og dissidenter.
Formålet med aktiviteterne er typisk at identificere og eli-
minere politisk opposition, og aktiviteterne kan eksem-
pelvis bestå i at føre registre over de potentielle dissiden-
ter og deres politiske tilhørsforhold eller at registrere del-
tagere ved regimekritiske demonstrationer i Danmark.
mod familiemedlemmer i hjemlandet.
Truslen mod dissidenter kan også omfatte repressalier
De fremmede efterretningstjenester anvender bl.a. am-
bassadepersonale, forskellige typer af organisationer el-
tiviteter. Der er også eksempler på, at fremmede stater
delere.
ler kriminelle netværk til at udføre deres efterretningsak-
bruger egne statsborgere, der bor i Danmark, som med-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
29
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0030.png
04
Truslen mod
Færøerne og
Grønland
FOTO: MELANIE AROUK · UNSPLASH
30
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0031.png
31
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0032.png
Kina, Rusland, USA og en række europæiske stater har i
løbet af en årrække haft stigende geostrategiske, sikker-
hedspolitiske og økonomiske ambitioner i Arktis og Nord-
strategisk vigtige områder for skibe, ubåde og fly, der
atlanten. Færøerne og Grønland er geografisk placeret på
opererer i Arktis og Nordatlanten, og Grønland er samti-
dig hjemsted for den amerikanske Pituffik Space Base
USA's missilvarslings- og missilforsvarssystem. Hertil
cer, der befinder sig i den grønlandske undergrund.
(tidligere Thulebasen), der udgør et centralt knudepunkt i
kommer, at særligt Kina har en interesse for de ressour-
Det er PET's vurdering, at der er en trussel fra russisk og
og Nordatlanten. Truslen retter sig særligt mod danske,
kinesisk efterretningsvirksomhed mod rigsdelene i Arktis
færøske og grønlandske myndigheder og beslutningsta-
gere, herunder politikere og embedsmænd i Landsstyret
og Lagtinget på Færøerne og i Naalakkersuisut og Inat-
sisartut i Grønland. Der kan efter PET's vurdering også
være en trussel mod kritisk infrastruktur samt virksom-
heder og forskningsinstitutioner, især hvis disse har ad-
kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til mulige
kinesiske investeringer.
De russiske efterretningstjenester har i mange år haft in-
teresse for militære kapaciteter og aktiviteter, som Dan-
lanten. Det samme gælder oplysninger om visse politi-
mark og andre lande, særligt USA, har i Arktis og Nordat-
ske forhold, eksempelvis om Rigsfællesskabets position i
forhandlingerne om afgrænsning af kontinentalsoklen i
Arktis og danske, færøske og grønlandske tilgange til
samarbejdet i Arktisk Råd. Det er PET's vurdering, at
gang til information om politiske og militære forhold, om
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste fastholder
Rusland sin militære styrkeposition i Arktis til trods
for store tab i Ukraine. Rusland vil stadig forsøge at
holde sikkerhedspolitiske spændinger ude af Arktis,
men den skærpede konflikt mellem Rusland og Ve-
sten vil sandsynligvis give et mere ustabilt sikker-
hedspolitisk klima. Det vil også påvirke Kongeriget
Danmark, som kan blive udsat for russiske forsøg på
at skabe splid internt og i forholdet til USA.
FE: UDSYN, 21. DECEMBER 2022
Ruslands krig i Ukraine betyder, at Rusland aktuelt også
interesserer sig for oplysninger om Færøernes og Grøn-
lands holdninger til sanktioner mod Rusland.
32
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0033.png
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer,
at Kina har en begrænset tilstedeværelse i
Arktis, og at landet derfor er afhængigt af
et fortsat samarbejde med de arktiske sta-
ter for at fremme mange af sine interesser.
Kina har et langsigtet ønske om at få ad-
gang til energi, råstoffer og søtransportru-
ter, demonstrere sin position som en global
stormagt og forbedre sin evne til at agere
militært i Arktis. Kina søger bl.a. at gøre sig
selv til en attraktiv partner over for landene
i Arktis ved at tilbyde teknisk viden og fi-
nansiering af både kommercielle projekter
og forskningssamarbejde.
FE: UDSYN, 21. DECEMBER 2022
FOTO: VISIT GREENLAND · UNSPLASH
Truslen fra kinesiske efterretningsaktiviteter er efter
PET's vurdering først og fremmest forbundet med Kinas
interesse for at investere og handle med især Grønland.
Den kinesiske whole of society-tilgang gør, at det er van-
skeligt at lave en klar skelnen mellem private og offentli-
kinesiske aktører kan mobiliseres af den kinesiske stat,
ge kinesiske aktører, og det er PET's vurdering, at private
herunder de kinesiske efterretningstjenester, til geostra-
tegiske eller efterretningsmæssige formål. Det betyder
bl.a., at kinesiske investeringer og samhandel kan have
ningsaktiviteter, såsom eventuelle interne uenigheder i
Rigsfællesskabet samt Færøernes og Grønlands hold-
ninger til militære forhold og sanktioner mod Rusland.
Det er meget sandsynligt, at russiske påvirkningsaktører
brev blev delt på internettet i november 2019. Formålet
delse fra Grønlands daværende landsstyremedlem for
udenrigsanliggender til en amerikansk senator, var at
mark, USA og Grønland.
også tidligere har haft fokus på Grønland, da et forfalsket
med det forfalskede brev, der fremstod som en henven-
geostrategiske eller sikkerhedspolitiske formål, der ræk-
ker ud over de interesser, som kinesiske aktører officielt
fremhæver som årsager til samarbejdet.
skabe forvirring og mulig konflikt i forholdet mellem Dan-
Grønland afholdt valg til Inatsisartut i april 2021, og
Den øgede stormagtskonkurrence i Arktis og Nordatlan-
ten betyder, at Færøerne og Grønland kan blive mål for
for også PET's vurdering, at Rusland og Kina kan have
interesse i oplysninger, som vil kunne bruges i påvirk-
russisk eller kinesisk påvirkningsvirksomhed. Det er der-
Færøerne afholdt valg til Lagtinget i december 2022.
Der blev ydermere afholdt folketingsvalg på Færøerne
og i Grønland i efteråret 2022. Det er PET's og FE's vur-
påvirkning fra fremmede stater.
dering, at disse valg foregik uden forsøg på systematisk
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
33
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0034.png
FOTO: CAMILO-JIMENEZ · UNSPLASH
34
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0035.png
05
Påvirknings-
virksomhed
Fremmede stater og deres efterretningstjenester kan ud-
øve ulovlig påvirkningsvirksomhed for at påvirke beslut-
nens syn på Danmark, vestlige organisationer, alliancer
ningstagere, den almene meningsdannelse og omverde-
eller den fremmede stat selv. Påvirkning adskiller sig fra
ke stjæler oplysninger, men i stedet forsøger at 'plante'
politiske beslutningsproces og den offentlige debat.
en fremmed efterretningstjeneste om at udbrede be-
stemte synspunkter eller holdninger i den politiske
beslutningsproces eller den offentlige debat.
spionage ved, at den fremmede efterretningstjeneste ik-
eller forme oplysninger, narrativer eller holdninger i den
Forsvarets Efterretningstjeneste
beskriver i
UDSYN 2022,
hvordan
lande som Rusland og Kina benyt-
ter sig af mange forskellige former
for påvirkning af andre landes be-
folkninger og ledere både via inter-
nettet og i den fysiske verden.
FE: UDSYN, 21. DECEMBER 2022
Ulovlig påvirkningsvirksomhed sker ofte via sociale me-
dier, men en fremmed efterretningstjeneste kan også
det skjulte samarbejder med den fremmede efterret-
anvende personer – såkaldte påvirkningsagenter – der i
ningstjeneste. I Danmark kan en person kun straffes for
påvirkningsvirksomhed, hvis personen samarbejder med
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
35
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0036.png
06
Ulovlig anskaffelses-
virksomhed
PET kan konstatere, at en række fremmede stater forsø-
ger at anskaffe eller omdirigere produkter fra Danmark i
strid med sanktioner og eksportbegrænsninger, for at
anvende dem i egen våbenproduktion eller i militære
værk med mange aktører på tværs af landegrænser i et
forsøg på at skjule produkternes slutbrugere og derved
af et produkt vil ofte forsøge at skjule sig bag frontvirk-
omgå sanktioner og eksportkontrol. Den reelle modtager
somheder og anvende skiftende salgsagenter og distri-
anvendt til transport af produkter omfattet af eksport-
kontrol.
programmer. Truslen er særligt rettet mod virksomheder
og forskningsinstitutioner, der leverer produkter, viden
eller tjenesteydelser, som de fremmede stater har brug
for til opbygning af deres militære formåen. Fremmede
efterretningstjenester medvirker ofte i den ulovlige an-
butører. Danske logistikvirksomheder kan risikere at blive
skaffelsesvirksomhed, bl.a. ved at bidrage til at identifice-
re relevante danske firmaer og/eller ved, at tjenesterne
via deres kontakter og netværk bidrager med at sende
produkter til landets militær.
Ulovlig anskaffelsesvirksomhed kan også ske ved, at
produkter fra Danmark sendes til mellemdestinationer,
før de havner hos den reelle modtager. PET vurderer, at
hstan samt logistikknudepunkter i Mellemøsten og
lande som Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Kasak-
Asien muligvis bliver anvendt til at omdirigere produkter
til Rusland. Ulovlig anskaffelsesvirksomhed kan end-
videre foregå ved, at forskere i god tro overfører viden
Ulovlig anskaffelsesvirksomhed kan bl.a. ske ved, at dan-
ske virksomheder eksporterer produkter eller leverer tek-
de forkerte lande. Ofte arbejder landene med en meget
vanskelig at opdage. De gør brug af komplicerede net-
nisk bistand, der enten direkte eller via mellemled ender i
langsigtet strategi for ulovlig anskaffelse, som kan være
fra forskningsinstitutioner i Danmark til forskningsmiljø-
er, der bidrager til opbygningen af andre landes våben-
programmer.
36
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0037.png
SÅDAN KAN ET DANSK PRODUKT ENDE HOS RUSLANDS MILITÆR
1. Et dansk produkt bliver købt til et
tilsyneladende legitimt formål,
ofte gennem salgsagenter.
1
Alle trin
koordineres fra
russisk side – i nogle
tilfælde med involve-
ring af de russiske
efterretnings-
tjenester.
2. Et netværk af
mellemmænd slører
produktets endemål
ved brug af f.eks.
frontvirksomheder,
dokumentfalsk og
omdirigeringer.
Rusland
2
3. Produktet
3
4
4. I Rusland modtages produktet af en
virksomhed, der i realiteten samarbejder
med det russiske militær.
indføres til Rusland
via et transitland.
DANSKE MYNDIGHEDERS HÅNDTERING AF EKSPORTKONTROLOMRÅDET
PET arbejder aktivt for at modvirke og bekæmpe ulovlig anskaffelse af produkter, teknologi og viden fra Danmark. PET's
indsats på området er bl.a. reguleret i straffeloven, ved kontrollister og sanktioner fastsat i f.eks. EU-forordninger og ved
særlovgivning.
På eksportkontrolområdet er Rigspolitiet ansvarlig myndighed for udførsler af våben og militært udstyr, mens Erhvervs-
styrelsen er ansvarlig myndighed for udførsler af udstyr, der både kan anvendes civilt og militært (dual-use).
PET indgår sammen med en række andre myndigheder i det nationale arbejde med eksportkontrol og arbejder for at
modvirke, at danske produkter og teknologi utilsigtet havner i fremmede staters militær. PET bidrager med at levere ef-
terretningsoplysninger om bl.a. de virksomheder, myndigheder, personer og produkter, der indgår i handlerne, herunder
om der er mistanke om omdirigering eller urigtige oplysninger om den reelle endelige bruger af produktet.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
37
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0038.png
TYSKLAND OG ITALIEN BLOKERER FOR KINESISKE
OPKØB AF MIKROCHIP-PRODUCENTER
I november 2022 blokerede de tyske myndigheder
for salget af en fabrik fra den tyske virksomhed El-
mos Semiconductor til det kinesisk-ejede selskab Si-
lex Microsystems. Fabrikken fremstiller mikrochips
til brug i bilindustrien. I deres afslag henviste de ty-
ske myndigheder til, at salget var i strid med Tysk-
lands nationale sikkerhedsinteresser.
I april 2021 blokerede Italiens regering for salget af
aktiemajoriteten i en italiensk virksomhed LPE, som
producerer dele til halvledere (mikrochips). Den afvi-
ste køber var den kinesisk-ejede virksomhed Shenz-
hen Invenland Holdings Co. Ltd. Senere i oktober
2021 afviste den italienske regering, at den kinesiske
virksomhed Zhejiang Jingsheng Mechanicals kunne
FOTO: MATTHEW LANCASTER · UNSPLASH
opkøbe den italienske del af den internationale virk-
somhed Applied Materials. Applied Materials frem-
stiller bl.a. udstyr til fremstilling af mikrochips.
38
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0039.png
07
Udenlandske
direkte
investeringer
Udenlandske investeringer er grundlæggende gode for
erhvervslivet og til gavn for det danske samfund. Visse
udenlandske investeringer og andre økonomiske aftaler
mede stater gennem virksomheder kan indhente følsom-
me data om danske statsborgere såsom teleoplysninger,
sundhedsoplysninger eller lignende, som kan ende hos
fremmede staters efterretningstjenester. Risikoen er
kan dog udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed,
til eller kontrol over eksempelvis virksomheder inden for
forsvarssektoren eller andre sektorer, der arbejder med
kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur.
hvis de giver fremmede stater uhensigtsmæssig adgang
særlig stor ved investeringer, der foretages af udenland-
ske personer og virksomheder med relationer til fremme-
de stater og efterretningstjenester, som har interesse i at
få fat i specifik viden.
Nogle udenlandske direkte investeringer kan give frem-
siske lokaliteter, it-systemer eller kritisk infrastruktur,
spionage eller gøre Danmark sårbar over for politisk
mede stater adgang til eller kontrol over oplysninger, fy-
som energi- eller telenettet, der kan bruges til at bedrive
pression og sabotage. Sådanne investeringer og økono-
afhængighedsforhold og udfordringer med manglende
DANSKE MYNDIGHEDERS HÅNDTERING AF
PROBLEMATISKE UDENLANDSKE INVESTERINGER
Danske myndigheder har siden 2021 screenet visse
udenlandske direkte investeringer, der potentielt kan ud-
gøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den of-
fentlige orden. PET er høringspart i screeningsprocessen.
miske aftaler kan også aktuelt eller på sigt skabe kritiske
kontrol over kritiske funktioner og/eller forsyninger. Her-
udover kan visse investeringer øge risikoen for, at frem-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
39
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0040.png
08
Hvordan spionerer fremmede
efterretningstjenester?
I det følgende beskrives nogle af de metoder fremmede
efterretningstjenester anvender i deres spionagevirk-
somhed.
Forløbet frem til at hverve en person som kilde følger som
regel en række trin i det, der kaldes hvervningstrappen.
På første trin etableres den første kontakt til en person af
interesse for efterretningsofficeren. Her handler det for
de relation, hvor der som regel kun stilles 'ufarlige' og
efterretningsofficeren typisk om at etablere en indleden-
konverserende spørgsmål. Her får efterretningsofficeren
bl.a. mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at
fortsætte kontakten. De indledende kontakter vil ofte,
cer enten i Danmark eller i udlandet.
Den menneskelige kilde
Efterretningsofficerer arbejder bl.a. under dække af at
være diplomater, journalister eller forskere. De er træne-
de i at opbygge fortrolige kontakter til personer, som kan
ge informationer eller på anden vis være til gavn for
give dem adgang til klassificerede og beskyttelsesværdi-
dem. Efterretningsofficerer søger bl.a. efter informationer
om personer af interesse på åbne medier, hvor der ofte
ligger mange oplysninger frit tilgængeligt. På sociale
men ikke altid, finde sted ved receptioner eller konferen-
medier kan en efterretningsofficer eksempelvis tit finde
tidsinteresser eller andet, som kan bruges til at skabe
den første kontakt til en person.
Hvis efterretningsofficeren vurderer, at den pågældende
vil efterretningsofficeren på det andet trin indlede en
oplysninger om en persons arbejde, familiesituation, fri-
person måske har potentiale til at blive hvervet som kilde,
nærmere vurdering af personen og bl.a. forsøge at blive
klogere på, om den pågældende har adgang til oplysnin-
TRIN I EN HVERVNINGSPROCES FOR EN MENNESKELIG KILDE
Hvervning
Kultivering
Vurdering af kontakten
Etablering af kontakt og relation
40
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0041.png
PRIMÆRE MOTIVATIONSFAKTORER
ger af interesse for efterretningsofficeren. Her vil kontak-
terne også begynde at foregå mere skjult, og møder vil
ikke længere blive aftalt over telefonen eller foregå ved
FOR AT LADE SIG HVERVE
Penge
– En klassisk motivationsfaktor er
betaling eller tilsvarende modydelser for
at udøve spionage for en fremmed ef-
terretningstjeneste. Der indgår et ele-
ment af finansiel motivation i de fleste
sager, hvor en person er blevet hvervet
af en fremmed efterretningstjeneste.
Ideologi
– Sympati over for den politik
eller ideologi, som den fremmede stat
repræsenterer, kan også være en faktor,
der motiverer en person til at udøve spi-
onage.
Tvang
– En fremmed efterretningstjene-
ste kan true med at dele eller offentlig-
gøre uønskede eller problematiske de-
taljer om en persons privatliv, eksempel-
vis over for den nære familie eller en ar-
bejdsgiver, for at presse vedkommende
til at udføre spionage.
Ego
– En person, der ikke føler sig værd-
sat og anerkendt på sit arbejde, kan mo-
tiveres til at udføre spionage for en
fremmed efterretningstjeneste. Det kan
eksempelvis være ved, at den fremmede
efterretningstjeneste i modsætning til
arbejdspladsen opfylder personens be-
hov for at blive set som vigtig og talent-
fuld. Personer, der føler sig overset og
ikke-værdsat, kan være i besiddelse af
en hævnfølelse over for deres arbejdsgi-
ver, som den fremmede efterretnings-
tjeneste ligeledes kan udnytte til at re-
kruttere vedkommende.
officielle begivenheder. Efterretningsofficeren vil som re-
gel i stedet foreslå at mødes på mere diskrete steder eller
måske invitere kontakten til konference i efterretningsof-
ficerens hjemland eller i venligtsindede lande tæt på.
Det tredje trin er kultiveringsfasen, hvor efterretningsoffi-
til den pågældende person. Personen vil blive udsat for
en charmeoffensiv og få uskyldige opgaver for at teste
ceren forsøger at indlede en form for venskabelig relation
relationen. Det kan eksempelvis være, at personen bliver
rede. I denne fase – der kan strække sig over flere år – vil
personen også blive vænnet til at modtage gaver og an-
dre ting, der bl.a. skal svække personens dømmekraft.
bedt om at overdrage dokumenter, som ikke er klassifice-
Herefter vil personen blive betragtet som den form for kil-
de, der i efterretningssammenhæng kaldes for 'en fortro-
at han/hun taler med en fremmed efterretningstjeneste.
Hvis efterretningsofficeren vurderer, at en egentlig
lig kontakt'. En 'fortrolig kontakt' er ikke altid selv klar over,
hvervning af personen ikke er nødvendig for at få perso-
nen til at levere brugbare oplysninger, eller at et hverv-
ningsforsøg vil være for risikabelt, vil relationen mellem
på dette stadie.
efterretningsofficeren og personen nogle gange forblive
På trappens sidste trin finder den egentlige hvervning
som kilde sted. Her vil efterretningsofficeren bede den
udvalgte person om at udlevere hemmelig eller anden
fortrolig information. Hvervningsfasen er det sværeste
øjeblik i processen, men hvis efterretningsofficeren har
retningstjeneste.
succes, er personen blevet kilde for et andet lands efter-
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
41
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0042.png
DEN ÅRLIGE VURDERING AF
CYBERTRUSLEN MOD DANMARK
Truslen fra cyberangreb er uddybet i
Center for Cybersikkerheds årlige nati-
onale trusselsvurdering 'Cybertruslen
mod Danmark'. Her bliver truslen fra
cyberangreb, der understøtter en bred
vifte af formål, vurderet, og de forskelli-
ge truslers nuancer bliver beskrevet
mere indgående, heriblandt også trus-
len fra cyberspionage og destruktive
cyberangreb.
Cyberspionage
Fremmede efterretningstjenester benytter i betydeligt
omfang cyberangreb til at forsøge at skaffe sig adgang til
oplysninger fra danske myndigheder, uddannelsesinsti-
tutioner, virksomheder og privatpersoner. Efterretnings-
tjenesterne gør bl.a. brug af avancerede hackergrupper,
der har kapacitet til at udføre yderst gennemgribende
kompromitteringer af it-systemer.
Cyberspionage kan også blive brugt til at forberede de-
de af en eskalerende krise eller krig.
struktive cyberangreb, der vil kunne iværksættes i tilfæl-
Cyberspionage er på mange måder en attraktiv frem-
gangsmåde for fremmede efterretningstjenester, da den-
ne form for spionage er forbundet med lav risiko og ofte
kommer, at cyberspionage kan udøves fra hjemlandet
kan udføres uden at efterlade særligt synlige spor. Hertil
uden fysisk tilstedeværelse eller kontakt til en menneske-
lig kilde i det ramte land. Samtidig kan succesfuld cyber-
spionage give adgang til meget store mængder data.
Cyberangreb kan være vanskelige at opdage og modvir-
derne. I yderste konsekvens kan en fremmed efterret-
ke, og det kan være svært efterfølgende at udbedre ska-
ningstjeneste få kontinuerlig adgang til mailkorrespon-
dance og dokumenter hos eksempelvis en myndighed.
Aflytning af tele- og datatrafik
Fremmede efterretningstjenester udvikler løbende deres
kapacitet til at aflytte tele- og datatrafik. Kapaciteterne
omfatter bl.a. overvågning af elektronisk kommunikation,
kommunikation. Den form for aflytning forudsætter ikke
derer, at særligt visse politikere, centralt placerede em-
som eksempelvis mobilsamtaler, sms'er, e-mails og radio-
nødvendigvis fysisk tilstedeværelse i Danmark. PET vur-
bedsfolk og ansatte i sikkerhedsmyndighederne er priori-
terede mål for fremmede efterretningstjenesters aflyt-
ningsaktiviteter.
42
VURDERING AF SPIONAGETRUSLEN 2023
FOTO: ALEXANDRE DEBIEVE · UNSPLASH
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0043.png
09
§
Stk. 2
givninger, der er omfattet af §116.
§109
PET's lovgrundlag
vedrørende spionage og påvirkning
Straffelovens bestemmelser om spionage og påvirkning fremgår af straffelovens §§ 107-109:
§ 107
Den, som i fremmed magts eller organisations tjeneste
eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, ud-
til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes
ler ej, for spionage med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2
forsker eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn
hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig el-
§
Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende mili-
tære anliggender, eller virksomheden finder sted under
krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12
ter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeaf-
år. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden ef-
Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte forhold, eller
handlingen finder sted under krig eller besættelse, kan
straffen stige indtil fængsel på livstid.
§ 108
Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens
hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslut-
ninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i
lige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet,
straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2
Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øv-
rigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstje-
middelbart at virke inden for den danske stats område,
neste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller
herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksom-
hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse, straffes med fængsel
indtil 6 år.
forhold til fremmede stater beror, eller som angår betyde-
Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 3 år.
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
43
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: PET's vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
2700013_0044.png
POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · KLAUSDALSBROVEJ 1 · 2860 SØBORG · +45 45 15 90 07 • [email protected] • WWW.PET.DK
FORSIDEFOTO: MARTEN BJORK · UNSPLASH