Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Bilag 3. Cybersikkerhed i Forsvaret i et uddannelses- og rekrutteringsperspektiv: Ny
kompetencegivende cyberspecialist-uddannelse på KVU-niveau og nytænkning af
cyberværnepligten
Cybertruslen mod Danmark er høj og efter Ruslands invasion af Ukraine står Danmark over for et
forandret sikkerhedspolitisk landskab, hvor fremtiden på flere områder tegner mere usikker end før
ifølge Center for Cybersikkerhed – herunder også på cyberområdet
12
. Cybersikkerhed bør derfor
prioriteres i det nye forsvarsforlig.
Et væsentligt element i forhold til cybersikkerhed er, at sikre de rette kompetencer og de mest optimale
uddannelses-, karriere- og rekrutteringsmuligheder på området. Dette er også påpeget af Forsvaret
selv samt af en professor i cybersikkerhed jf. artikel herom
3
. HK Stat foreslår derfor, at det kommende
forsvarsforlig indtænker relevante uddannelses- og karriereveje i den kommende opbygning af
yderligere kapaciteter indenfor cybersikkerhed.
HK Stat og HK SAMDATA foreslår derfor, at der udvikles og etables en ny, kompetencegivende
cyberspecialist-uddannelse på KVU-niveau (kort videregående uddannelse) i et samarbejde mellem
Forsvaret og øvrige relevante ministerier, HK og HK SAMDATA og et eller flere relevante
erhvervsakademier. Uddannelsen vil være særdeles relevant for Forsvaret men også på andre
områder i staten og på det private arbejdsmarked (se uddybning i punkt 1 nedenfor).
HK Stat og HK SAMDATA foreslår endvidere, at en sådan kompetencegivende uddannelse – udover
en generel anvendelse i Forsvaret og det øvrige arbejdsmarked – også ville kunne samtænkes med
cyberværnepligten med henblik på at understøtte Forsvarets ønske om at sikre relevante
uddannelses- og karriereveje i forhold til cybersikkerhed. Cyberværnepligten vil således kunne
indtænkes som (en del af) den praktik, som en ny cyberspecialist-uddannelse ville fordre (se
uddybning i punkt 2 nedenfor).
Disse forslag uddybes kort i det følgende. HK Stat og HK SAMDATA deltager meget gerne i en videre
dialog om emnet i nærmeste fremtid. HK Stat og HK SAMDATA fremsender endvidere på et senere
tidspunkt et mere uddybende notat om emnet.
Analysechef i HK Stat Thomas Lynge Madsen er kontaktperson i den forbindelse på
1. Ny cyberspecialist-uddannelse på KVU-niveau målrettet cybersikkerhed i Forsvaret (og
andre dele af arbejdsmarkedet)
HK Stat og HK SAMDATA foreslår, at det kommende forsvarsforlig indeholder, at der skal udvikles
målrettede uddannelses- og karrieveje for medarbejdere, der beskæftiger sig med cybersikkerhed i
Forsvaret.
1
2
Cybertruslen mod Danmark (cfcs.dk)
Cybertruslen mod Danmark i lyset af Ruslands invasion af Ukraine (cfcs.dk)
3
Cyber-værnepligtige dropper Forsvaret: Kun én ud af ti fortsætter – Radar (radarmedia.dk)
1