Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2691320_0001.png
Til: De forsvarspolitiske ordførere i Folketinget
(cc. Jesper Thinghuus, udvalgssekretær)
Kopi til:
Forsvarsministeren
Udenrigsministeren
Udviklingsministeren
Den 27. februar 2023
Kære ordførere,
FN-forbundet er, som I ved, en tværpolitisk,
non-profit
NGO, som har til formål at
udbrede viden og fremme debat om FN og organisationens mange aktiviteter.
I forbindelse med de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, vil vi gerne
henlede jeres opmærksomhed på det vigtige arbejde, som FN’s fredsbevarende
operationer gør som bidrag til opretholdelse af international fred og stabilitet.
Vi har derfor udarbejdet det vedhæftede notat, som dels giver en kort opsummering
af dette arbejde, dels fremlægger en række konkrete forslag til, hvordan Danmark
eventuelt kan bidrage yderligere til det i regi af forsvarsforliget.
Vi håber, at notatet vil indgå i jeres overvejelser og står naturligvis til jeres
disposition, hvis I skulle ønske en yderligere uddybning og/eller diskussion.
Med venlig hilsen,
Finn Reske-Nielsen
Næstformand
FN-forbundet
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Henvendelse af 27/2-23 vedrørende forhandlingerne om nyt forsvarsforlig 2023, fra FN-forbundet
FN’s fredsbevarende operationer
Baggrundsnotat udarbejdet af FN-forbundet
Februar 2023
Danmark har siden organisationens oprettelse i 1945 været en stærk fortaler for De Forenede Nationer
(FN) som en central spiller til sikring af opretholdelse af international fred og stabilitet.
Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets hvidbog ’Fælles om fremtiden’ om FN, Danmark og en
verdensorden under pres (august 2022) lægger op til, at ’Danmark kaster sig endnu mere ind i de kampe,
der foregår i FN-regi’ og ’skal kæmpe for vores værdier og interesser og engagere os endnu mere i de svære
beslutninger, der kan gøre forskellen i verdens brændpunkter.’ I september 2022 annoncerede regeringen
formelt Danmarks kandidatur til medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-26. Tidligere
Skatteminister og Udenrigsminister Holger K. Nielsen er udpeget som Særlig Repræsentant placeret i
Udenrigsministeriet, der skal være med til at sikre medlemskabet.
Sikkerhedsrådet har det primære ansvar for opretholdelse af international fred og stabilitet – FN’s
fornemste opgave. En meget vigtig del af denne varetages gennem fredsbevarende missioner, som siden
1948 har været med til at sikre freden i en lang række lande. Disse missioner er baseret på tre centrale
principper: 1) de udsendes kun med de stridende parters accept, 2) de er upartiske og 3) bruger kun
våbenmagt i selvforsvar (eller for at forsvare mandatet, specielt når det drejer sig om beskyttelse af civile).
I øjeblikket er der 12 aktive missioner med i alt godt 87.000
peacekeepers,
fortrinsvis i Afrika og
Mellemøsten. De største missioner er i Den Demokratiske Republik Congo, Mali, Den Centralafrikanske
Republik, Sydsudan og Libanon. Der er mindre missioner bl.a. i Vestsahara og på Cypern. Blandt de store og
meget succesrige missioner gennem årene kan tælles Namibia, Mozambique, Sierra Leone, Liberia og
Østtimor, som alle er blevet lukket efter velgennemført mandatimplementering.
Oprindeligt bestod missionerne udelukkende af militære FN-styrker, leveret af medlemslandene, der typisk
blev sat ind mellem de stridende parters styrker for at overvåge en freds- eller våbenhvileaftale. Over tid er
konflikterne i verden i højere grad blev ’interne’ med deraf følgende behov for bredere mandater som
f.eks. bistand til afholdelse af demokratiske valg, styrkelse af offentlige institutioner, overvågning af
menneskerettighederne, reform af sikkerhedssektoren, m.v. Endelig har Sikkerhedsrådet i de seneste år
tildelt missionerne opgaver i situationer, hvor der ikke er nogen fred at opretholde. Alt dette har resulteret
i væsentligt mere komplekse mandater med deraf følgende større ’bredde’ i behovene for intervention.
Selvom der ikke i de seneste år er oprettet nye større operationer, spiller de eksisterende missioner en
afgørende rolle i deres respektive værtslande, og det er derfor vigtigt, at FN’s medlemsstater fortsat yder
støtte i form af personel og finansiering.
Danmark har gennem årene været en meget stor bidragyder til FN’s fredsbevarende operationer, ikke
mindst i Mellemøsten og på Cypern. Tusindvis af danske soldater har bidraget sammen med et ikke
ubetydeligt antal danske politifolk. Gennem de seneste år har Danmark bidraget til specifikke opgaver, som
for eksempel transport af kemiske våben ud ad Syrien og transportfly i Mali, hvor også MINUSMA’s
i
Force
Commander
var dansk. Men mere systematiske og kontinuerlige bidrag har Danmark ikke ydet i de seneste
årtier. Per 31. december 2022 bidrog Danmark i alt med blot 14 militærfolk og ingen politifolk
ii
.
FN-forbundet har forståelse for de nye udfordringer, som det danske forsvar står overfor som resultat af
den forværrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine i februar 2022. Vi
forestiller os ikke meget store nye danske militære bidrag til FN’s fredsbevarende arbejde.
1
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Henvendelse af 27/2-23 vedrørende forhandlingerne om nyt forsvarsforlig 2023, fra FN-forbundet
2691320_0003.png
Behovene for bidrag til de eksisterende (og eventuelle fremtidige) fredsbevarende operationer er imidlertid
fortsat betydelige. FN’s Generalsekretær står altid over for udfordringer, når det uniformerede og civile
personel skal sammensættes i overensstemmelse med et givet sikkerhedsrådsmandat. Ofte er der tale om
mangel på bidrag inden for mere specialiserede områder, hvor de traditionelle leverandører af personel
måske ikke har den nødvendige kapacitet. Behovene varierer naturligvis i forhold til de individuelle
mandater.
FN-forbundet vil i forbindelse med forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig derfor kraftigt opfordre
Folketinget til at sikre:
1) at Danmark stiller et (begrænset) antal soldater til rådighed med ekspertise inden for udvalgte
’nicheområder’, som FN oftest har mangel på. Et bidrag på 100-150 soldater/politifolk vil være en
fornuftig størrelsesorden, som i FN givetvis også vil blive set som en god byrdefordeling;
2) at beredskabet opbygges i samarbejde med de andre nordiske lande, specielt Finland, Norge og
Sverige, således at det kan få en rimelig styrke bestående af folk med en stor indsigt også i
folkeretlige principper;
3) at der samarbejdes med Rigspolitiet om udsendelse af danske politifolk som del af FN’s
fredsbevarende operationer som et vigtigt supplement til militære bidrag;
4) at der tilføjes yderligere midler til Freds- og Stabiliseringsfonden med fokus på bidrag til FN’s
fredsbevarende operationer i form af militærrådgivere samt uddannelse og træning af personel i
relevante konfliktramte lande.
5) At Danmark desuden tilbyder væsentlige bidrag – både militære og civile – til FN’s såkaldte
’Special
Political Missions’,
som med begrænsede finansielle og personalemæssige ressourcer for
nærværende udfører vigtigt mæglings- og forsoningsarbejde i 24 lande verden over.
Der er en forventning om, at Danmark vil lykkes med at blive valgt til Sikkerhedsrådet for perioden
2025/26. En klar tilkendegivelse af øgede danske bidrag til de fredsbevarende operationer vil være et
vigtigt element til styrkelse af kandidaturets troværdighed.
Dette kan med fordel suppleres med øgede danske bidrag til FN’s arbejde med at forebygge konflikter i regi
af FN’s Fredsopbygningskommission, som Danmark var en af initiativtagerne til i forbindelse med det
danske medlemskab af Sikkerhedsrådet i perioden 2005/06. Danmark er fra januar i år igen medlem af
kommissionen.
Til sidst en påmindelse om sammenhængen mellem forsvarsudgifter og udgifter til udviklingsbistanden.
Sidstnævnte kan i betydelig grad være med til at forebygge kriser og krige.
i
United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali, som Sikkerhedsrådet etablerede i 2013.
Til sammenligning bidrog Finland med 182 soldater og 15 politifolk, Sverige med 153 soldater og 37 politifolk og
Norge med 30 soldater og 13 politifolk.
ii
2