FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 60, UPN Alm.del Bilag 62
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

13. april 2023

Kommissionens og EU’s Udenrigsrepræsentants fælles meddelelse

’EU-rumstrategi

for sikkerhed og forsvar’,

JOIN (2023) 9 final

Nyt notat.

Oversendes tillige til Folketingets Forsvarsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen)

og EU’s Udenrigsrepræsentant of-

fentliggjorde den 10. marts 2023 en

fælles meddelelse ’EU-rumstrategi

for

sikkerhed og forsvar’ (JOIN (2023) 9 final).

Meddelelsen er alene udarbejdet

af Kommissionen og EU’s Udenrigsrepræsentant,

og medlemsstaterne har

således ikke været involveret i udarbejdelsen af rumstrategien.

Rumstrategien er en udløber

af EU’s Strategiske Kompas af marts 2022,

hvoraf det fremgik, at der er et behov for at supplere den nuværende rum-

strategi og styrke Unionens sikkerheds- og forsvarsdimensioner i rummet

med en ny EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar.

Formålet med rumstrategien er at opbygge en fælles forståelse af trusler fra

rummet, udvikle passende modsvar og kapabiliteter med henblik på at kunne

reagere bedre og hurtigere i krisesituationer samt at styrke modstandsdyg-

tigheden af rumaktiver og

–systemer.

Rumstrategien er inddelt i fem kapitler: 1) trusselsbilledet i rummet, 2) styr-

kelse af modstandsdygtigheden og beskyttelsen af rumsystemer og -tjene-

ster i EU, 3) reaktion på trusler fra rummet, 4) øget brug af rummet til sik-

kerhed og forsvar og 5) partnerskaber for ansvarlig adfærd i det ydre rum.

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation har medført en øget opmærk-

somhed om sikkerheds- og forsvarsdimensioner af rummet. Med offentliggø-

relsen af rumstrategien sætter EU for alvor fokus herpå.

Meddelelsen har ikke umiddelbart konsekvenser af økonomisk og lovgiv-

ningsmæssig karakter for Danmark. I det omfang meddelelsens tiltag ud-

Side 1 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

møntes i konkrete forslag, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen er foreløbigt positivt indstillet over for de foreslåede initiativer,

idet der lægges op til en styrkelse af EU’s adgang til sikker brug af rummet

fremover samt øget modstandsdygtighed og beskyttelse af

EU’s rumsyste-

mer og -tjenester. Regeringen ser frem til opfølgende drøftelser om mulig

implementering af de enkelte initiativer i Rådet.

2. Baggrund

Kommissionen og EU’s Udenrigsrepræsentant offentliggjorde den 10. marts

2023 en

fælles meddelelse ’EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar’ (JOIN

(2023) 9 final). Meddelelsen blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion

den 20. marts 2023. Rumstrategien er alene udarbejdet af Kommissionen og

EU’s Udenrigsrepræsentant,

og medlemsstaterne har således ikke været in-

volveret i udarbejdelsen af rumstrategien.

Rumstrategien er en udløber af

EU’s

Strategiske Kompas af marts 2022,

hvoraf det fremgik, at der er et behov for at supplere den nuværende rum-

strategi og styrke Unionens sikkerheds- og forsvarsdimensioner i rummet

med en ny EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar.

Moderne samfund er både på det civile og militære område dybt afhængige

af rumbaserede data, produkter og services, der bl.a. anvendes til at kom-

munikere, navigere og monitorere. Rumbaseret teknologi er ligeledes afgø-

rende for, at det danske Forsvar effektivt kan respondere på krisesituationer

og gennemføre militære operationer.

EU er en global rummagt. EU ejer og driver rumaktiver for positionsbestem-

melse, navigation og tidsbestemmelse (PNT), jordobservation samt sikker

kommunikation (SATCOM),

ligesom flere af EU’s medlemsstater ejer og

dri-

ver nationale rumaktiver, der også tjener sikkerheds- og forsvarsformål. Der-

udover foretager EU’s Satellitcenter (EU SatCen) analyser

af geospatiale ef-

terretninger til støtte for

EU’s og medlemsstaternes

beslutningstagen og til-

tag.

Der opleves i stigende grad strategisk konkurrence i rumdomænet, der kan

få implikationer for sikkerheds- og forsvarsområdet. Vores afhængighed af

rumsystemer og

–tjenester

gør os mere sårbare over for strategiske konkur-

renters adfærd. Nogle rumnationer er i besiddelse af antisatellit-kapabilite-

ter, der kan forstyrre eller ødelægge rumsystemer og

–tjenester.

Et eksem-

pel herpå er Ruslands test af et antisatellit-våben mod en af deres egne sa-

tellitter tilbage i november 2021.

Side 2 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Rummets vitale betydning har således skabt risiko for konflikt, hvorfor rum-

met i stadig større grad bliver sikkerheds- og forsvarspolitisk relevant. Der

er på den baggrund brug for, at EU styrker sin adgang til rummet og opbyg-

ger større robusthed i tilfælde af angreb.

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation har medført en øget opmærk-

somhed om sikkerheds- og forsvarsdimensioner af rummet. Med offentliggø-

relsen af rumstrategien sætter EU for alvor fokus herpå.

3. Formål og indhold

Formålet med rumstrategien er at opbygge en fælles forståelse af trusler fra

rummet, udvikle passende modsvar og kapabiliteter med henblik på at kunne

reagere bedre og hurtigere i krisesituationer samt at styrke modstandsdyg-

tigheden af rumsystemer og

–tjenester.

Rumstrategien er inddelt i fem kapitler, hvis indhold beskrives nærmere ne-

denfor. Hvert kapitler indeholder en række initiativer og tiltag, som afsnit-

tene tager udgangspunkt i.

3.1 Trusselsbilledet i rummet

Definition af rumområdet

Kommissionen definerer i strategien rumområdet til at inkludere alle elemen-

ter, der er relevante for rumsystemers funktion og tilblivelsen af rumbase-

rede tjenester. Dette kan bl.a. være rumfartøjer, jord- og opsendelsesinfra-

struktur, radiofrekvensforbindelser, men også den underliggende rumindu-

stri.

Counterspace og trusler på rumområdet

Strategien skelner på rumområdet mellem trusler og hhv. sikkerhedsrisici

forårsaget af ulykker og naturkatastrofer. Trusler skyldes i modsætning til

sikkerhedsrisici bevidst fjendtlige aktiviteter, der udføres med det formål at

forstyrre, forringe, ødelægge, manipulere, aflytte, opfange data og/eller at

nægte adgang til rumsystemer. Disse aktiviteter kan rettes mod rumaktiver,

relateret jordbaseret infrastruktur eller dataforbindelserne mellem rumakti-

ver eller rumaktiver og jordbaseret infrastruktur. Virkningerne heraf kan

både have reversibel eller irreversibel karakter.

Til at udføre bevidst fjendtlige aktiviteter i rumområdet kan der anvendes en

lang række kapaciteter. Der kan være talte om kinetiske foranstaltninger

såsom antisatellit-våben, rumfartøjer, robotvåben eller såkaldt dirigeret

energi (f.eks. laservåben), der tages i brug mod rumaktiver eller jordbaseret

infrastruktur. Endvidere er ruminfrastrukturen sårbar for angreb i cyberdo-

mænet.

Side 3 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Kommissionen anfører, at der af flere tredjelande udvikles fjendtlige kapaci-

teter og doktriner med det formål at være i stand til at udføre fjendtlige

aktiviteter i det ydre rum, hvad end det er mod rumfartøjer eller jordinfra-

struktur. Dog er det ikke nødvendigvis muligt umiddelbart at observere,

hvorvidt en rumkapacitet anskaffes eller udvikles til brug for fjendtlige akti-

viteter, idet rumteknologi oftest har dobbelt anvendelse. Således nødvendig-

gøres det, at man udover at observere teknologier og kapaciteter inkluderer

adfærd i rummet, på jorden og i cyberdomænet i analyser af trusler på rum-

området.

På vej mod en fælles forståelse af trusler fra rummet

Rumstrategien lægger op til en omfattende analyse af trusler på rumområ-

det. Den fælles efterretningsanalysekapacitet (SIAC) under

EU’s Udenrigsre-

præsentant vil, sammen med medlemsstaternes militære og civile efterret-

ningstjenester, højne den strategiske forståelse af trusler fra rummet. Hertil

kommer, at SIAC årligt vil forberede en klassificeret analyse af trusselsbille-

det i det ydre rum.

3.2 Styrkelse af modstandsdygtigheden og beskyttelsen af rumsy-

stemer og -tjenester i EU

En EU-dækkende sikkerhedsramme for beskyttelse af rumsystemer, infor-

mationsudveksling og samarbejde om sikkerhedshændelser i rummet

Samfundets afhængighed af rumssystemer og

–tjenester

medfører et øget

behov for at sikre rumaktivers modstandsdygtighed og beskyttelse. Med-

lemsstaternes niveau af beskyttelse af deres nationalt ejede rumaktiver va-

rierer. Enkelte medlemsstater har således nationale regler for at regulere

rumoperationer, hvilket risikerer at føre til divergerende regler på tværs af

medlemsstaterne. Det skyldes bl.a., at der ikke er en fælles ramme herfor.

På den baggrund overvejer Kommissionen at foreslå en egentlig EU-rumlov.

Rumloven vil kunne medvirke til at beskytte nationale sikkerhedsinteresser,

udgøre en fælles ramme for at

øge modstandsdygtigheden af EU’s rumssy-

stemer- og tjenester samt sikre koordination mellem medlemsstaterne.

Sammen med hhv. net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS2-direkti-

vet) og direktivet for kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet)

vil en rumlov kunne udgøre den nødvendige regulering for rumsystemer og

–tjenesters

modstandsdygtighed i EU. Kommissionen vil således tage ud-

gangspunktet i lignende regulering inden for ovennævnte områder, herunder

erfaringer med deres anvendelse

–

for eksempel angående krav til medlems-

staterne om identificering af vigtige rumsystemer og

–tjenester.

Derudover vil Kommissionen tilskynde medlemsstaterne til at udveksle op-

lysninger om trusler rettet mod rumaktiver eller deres forsyningskæde til

relevante

sikkerhedsoperationscentre (SOC’er). EU’s Agentur for Rumpro-

grammet (EUSPA) skal sikre en konsekvent sikkerhedsovervågning af alle

Side 4 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

EU’s rumprogrammer

og dermed spille en central rolle som monitorerings-

og operationscenter for rumsikkerhed i EU. EUSPA vil også kunne bistå nati-

onale operatører i medlemsstaterne.

Da rumtjenester leveres af både offentlige og private operatører, forslår

Kommissionen, som supplement til en eventuel EU-rumlov, at etablere et

center for informationsudveksling og -analyser (ISAC), der skal samle kom-

mercielle enheder og relevante offentlige enheder med henblik på at facilitere

erfaringsudveksling om modstandsdygtighed af rumaktiver.

Styrkelse af teknologisk suverænitet i

EU’s rumsektor

Rumstrategien lægger op til, at EU skal styrke sin teknologiske suverænitet

ved at mindske den strategiske afhængighed af tredjelande og øge mod-

standsdygtigheden i kritiske industrielle værdikæder. Projekter under Hori-

zon Europe og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) vil kunne bidrage til dette

arbejde.

Kommissionen, Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Den Europæiske

Rumorganisation (ESA)

skal koordinere og synkronisere aktiviteter vedrø-

rende kritiske rumteknologier gennem genetablering af en fælles task force.

På baggrund af aktiviteterne i den fælles task force vil Kommissionen i sam-

arbejde med medlemsstaterne og industrien vurdere, om der er behov for at

etablere nye industrielle alliancer vedrørende teknologier af relevans for

rummet og forsvar. Inden medio 2024 vil Kommissionen, i tæt koordination

med EDA, komme med forslag til en køreplan for at reducere strategiske

afhængigheder af teknologier, der er kritiske for igangværende og fremtidige

rumprojekter i EU og EU’s rumprogrammer.

Udover øget koordinering og synkronisering af aktiviteter mellem Kommissi-

onen, EDA og ESA, vil Kommissionen ligeledes fremme fælles programmering

gennem øget koordination mellem relevante EU-programmer. Det betyder,

at Kommissionen på mere systematisk vis vil tænke rumområdet ind i initia-

tiver og lovforslag, der kan have bredere indvirkning (råstofområdet, kvan-

teteknologi, kunstig intelligens m.v.).

Håndtering af sikkerhedsrisici i rumsektoren i EU

EU’s sikkerhed afhænger også af beskyttelse af EU’s

forsyningskæder. For

bedre at kunne vurdere risici, der er forbundet med udenlandske direkte in-

vesteringer (FDI) rettet mod kritisk infrastruktur eller kritisk teknologi i rum-

sektoren, vil Kommissionen sikre, at den har adgang til oplysninger om di-

rekte og indirekte leverandører af varer og tjenesteydelser til EU’s rumpro-

grammer.

ESA er en sammenslutning af europæiske lande inden for rumfart og rumforskning bestå-

ende af 22 medlemsstater. Organisationen er således ikke en del af EU, men der er et tæt

samarbejde med EU.

Side 5 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Derudover er der behov for regler for offentlige indkøb, der fuldt ud garan-

terer forsyningssikkerheden. Derfor vil Kommissionen sikre, at EU-konkur-

renceregler og internationale handelsinstrumenter fuldt ud kan anvendes til

at håndtere nye udfordringer, som

EU’s rum-

og forsvarssektor står over for.

Det bør indebære undersøgelse af visse erhvervelser af virksomheder i EU

inden for rum- og forsvarssektoren, som kan være muliggjort af ulovlige til-

skud fra tredjelande.

Udvikling af kapabiliteter for at øge modstandsdygtigheden

Modstandsdygtighed kan f.eks. forbedres gennem selvbeskyttende

infrastruktur, alsidige opsendelsessystemer, tjenester til situationskendskab

i rummet, servicering i kredsløb og dedikerede cloudløsninger til sikring af

rumtjenester.

EU’s adgang til rummet er afgørende for modstandsdygtigheden. Både ved

genopfyldning af konstellationer, udskiftning af individuelle satellitter eller

udrulning af fremtidige konstellationer.

Det er nødvendigt at stimulere udviklingen af opsendelsessystemer i EU,

herunder mikroløfteraketter og genanvendelige løfteraketter, sammen med

agil fremstilling. Kommissionen vil tilskynde til udvikling af standardiserede

grænseflader mellem satellitter og opsendelsessystemer for at sikre

fremtidige satellitters interoperabilitet.

3.3 Reaktion på trusler fra rummet

Grundet en stigning i trusler fra rummet er der behov for at forbedre kapa-

citeten til at opdage, karakterisere og attribuere trusler i rummet med hen-

blik på at kunne reagere hurtigt, proportionelt og sammenhængende både

nationalt og i EU.

Opdagelse og karakterisering af trusler fra rummet

For at EU kan reagere på trusler fra rummet kræves adgang til rettidige og

nøjagtige oplysninger,

som kan danne grundlag for EU’s og medlemsstater-

nes beslutningstagen vedrørende en given trussel. Det kræver indsamling og

analyse af sikkerhedshændelser, der kan påvirke rumaktiver, i tæt på realtid.

På den baggrund foreslås oprettet et informationsudvekslingsnetværk, som

en del af den tidligere omtalte EU-rumlov, der gennem EUSPA skal give en

indledende rapportering om mulige trusler fra rummet.

Derudover er der brug for, at EU og medlemsstaterne udvikler en fælles for-

ståelse for af den generelle situationen i kredsløb. Bevidsthed om rummet

(Space Situational Domain

–

også kaldet SDA) består i at opdage, identificere

og karakterisere rumobjekter i tæt på realtid samt beskrive og forstå deres

Side 6 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

adfærd. SDA er derfor afgørende, når der skal foretages mulige EU-reaktio-

ner som følge af trusler fra rummet. Medlemsstater, der ejer og udvikler

relevante kapabiliteter, bør tilbyde SDA-tjenester til EU.

Tilskrivning af og reaktion på fjendtlig adfærd på rumområdet

Det er en politisk beslutning, om en trussel fra rummet skal tilskrives et

tredjeland, og om der skal foretages en mulig reaktion. Grundet den stigende

mængde af trusler fra rummet

vil EU’s Udenrigsrepræsentant

foreslå at æn-

dre rådsafgørelsen om sikkerheden af systemer og tjenester, der indføres,

drives og anvendes som led i rumprogrammet

, så rådsafgørelsen bliver fun-

damentet for EU-reaktioner på rumområdet. Rådsafgørelsens anvendelses-

område foreslås udvidet til at omfatte alle trusler på rumområdet, der kan

påvirke sikkerheden i EU og medlemsstaterne.

Ændring af rådsafgørelsen vil kunne facilitere muligheden for en dedikeret

værktøjskasse, der kan omfatte følgende relevante EU-værktøjer:

1) På teknisk plan anvendelsen af specifikke operationelle reaktionsme-

toder, der er udviklet som led af rumsystemernes sikkerhedskon-

struktion.

2) På diplomatisk plan drøftelser i multilaterale fora, opsøgende arbejde

og erklæringer fra EU og medlemsstaterne for at forebygge og rea-

gere på uansvarlig adfærd på rumområdet.

3) På økonomisk plan bl.a. brug af sanktioner.

EU’s Militærstab (EUMS) vil

forberede et militært bidrag til EU-reaktioner in-

den for rumområdet.

Oprettelse af en horisontal gruppe under den fælles udenrigs- og sikkerheds-

politik vil derudover kunne støtte Rådet i dets reaktion på trusler fra rummet.

Øvelser i rummet med henblik på beredskab og interoperabilitet

EU’s Udenrigsrepræsentant vil sammen med Kommissionen og medlemssta-

terne afholde regelmæssige øvelser på rumområdet med henblik på at teste

og udvikle EU-reaktioner på trusler fra rummet, afprøve konkrete mekanis-

mer i tilfælde af et angreb fra rummet samt udvikle synergier med partnere

og allierede inden for sikkerhed og forsvar i rummet.

3.4 Øget brug af rummet til sikkerhed og forsvar

EU’s

rumsystemer og

–tjenester

til støtte for sikkerhed og forsvar

Rådsafgørelse 2021/698 af 30. april 2021 om sikkerheden af systemer og tjenester, der ind-

føres, drives og anvendes som led i Unionens rumprogram, og som kan berøre Unionens sikker-

hed.

Side 7 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Under hensyntagen til den civile karakter af EU-rumprogrammerne vil der

fastsættes specifikke og skræddersyede regler for levering af sikkerhedssen-

sitive tjener, applikationer og data for at sikre en passende grad af tillid for

sikkerhed- og forsvarsbrugere. Kommissionen vil indarbejde militære og sik-

kerhedsmæssige brugerkrav ved udformning af nye EU-rumsystemer og op-

gradering af relevante eksisterende EU-rumsystemer. EDA vil spille en cen-

tral rolle i forbindelse med identificering af militære brugerkrav, fastlæggelse

af kapabilitetsprioriteter og fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne,

herunder gennem forummet for forsvar i rummet (Defence in Space Forum),

ligesom at EUSPA vil støtte identificeringen af sikkerhedsrelaterede behov,

akkreditering og udnyttelse af systemer og tjenester med dobbeltanven-

delse. Ved udvikling af fremtidige EU-rumprogrammer vil Kommissionen i

tæt samarbejde med medlemsstaterne overveje langsigtede militære og sik-

kerhedsmæssige brugerkrav.

EUMS vil arbejde videre med den konceptuelle udvikling, der kræves på mi-

litært plan

for at kunne gøre brug af rummet i EU’s operationelle

indsatser.

Positionerings-, navigations- og timingsdata (PNT) er afgørende for militære

operationer. Gennem projekter under Det Permanente Strukturerede Sam-

arbejde (PESCO) på forsvarsområdet vil styrket overvågningskapacitet gøre

det muligt at håndtere situationer, hvor adgangen til PNT er begrænset.

Rumbaseret jordobservation har vist sig at være essentielt for de ukrainske

væbnede styrker i deres modstand mod russiske angreb. Som en del af vi-

dereudviklingen af Copernicustjenester vil Kommissionen arbejde for etable-

ring af en ny statslig EU-jordobservationstjeneste, der skal kunne tilveje-

bringe pålidelig, robust og konstanttilgængelig SDA. Tjenesten vil skulle ud-

nytte komplementariteten mellem EU SatCen og EUSPA.

Adgang til sikker og modstandsdygtig kommunikation er ligeledes essentielt

for militære operationer. Det kommende rumprogram IRIS2

skal levere sik-

rer kommunikationstjenester til EU og medlemsstaterne. Ved definering af

tjenesteporteføljen for IRIS2 vil Kommissionen tage hensyn til militære be-

hov og krav.

SDA er tæt forbundet med overvågning og sporing i rummet (Space Surveil-

lance and Tracking

–

SST). Der er behov for øget nøjagtighed af sensorerne.

EU-budgettet kan støtte medlemsstaterne i udviklingen af SDA-sensorer og

-kapaciteter, forudsat at der sikres komplementaritet med den eksisterende

mekanisme til støtte for SST, og at den nødvendige strøm af SDA-oplysninger

og -tjenester stilles til rådighed til støtte for EU-reaktion på trusler fra rum-

met, herunder for at beskytte EU-satellitter.

IRIS2 står for Infrastructure for Resilience, Interconnectivity and Security by Satellite.

Side 8 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Fremme af innovation og konkurrenceevne

Både offentlige og kommercielle aktører leverer rumtjenester. Medlemsstater

benytter i stigende grad kommercielle tjenester til at komplementere natio-

nale aktiver. Det har skabt muligheder for New Space, der spiller en stadig

større rolle i leveringen af tjenesteydelser i den private rumindustri. Kom-

missionen vil gennem CASSINI-programmet

stimulere en opskalering af

New Space.

Kommissionen vil desuden tilskynde til mere samarbejde om forskning og

udvikling mellem nystartede virksomheder inden for rum-, sikkerheds- og

forsvarsområdet, herunder med henblik på at udvikle forstyrrende tjenester

(disruptive services) inden for sikkerhed og forsvar.

Udvikling af færdigheder, uddannelse og træning

Da både EU og medlemsstaterne mangler ekspertise inden for sikkerhed og

forsvar i rummet, vil EDA kortlægge alle relevante uddannelses- og trænings-

aktiviteter i både EU og i medlemsstaterne.

Kommissionen vil bidrage til opkvalificering og omskoling i rumindustrien

med særligt fokus på sikkerhed og forsvar i rummet. Kommissionen vil sam-

arbejde med relevante interessenter om at udvikle et nyt omfattende part-

nerskab med formålet at øge aktiviteter inden for opkvalificering og omsko-

ling for studerende og fagfolk. Med støtte fra EUSPA vil Kommissionen også

udvikle et EU-rumakademi, der skal skabe rumudviklingsprogrammer vedrø-

rende sikkerhed.

3.5 Partnerskaber for ansvarlig adfærd i det ydre rum

Kommissionen understreger nødvendigheden af at skabe stærke eksterne

partnerskaber for at kunne fremme en fælles vision for fredelig og ansvarlig

adfærd i rummet og være i stand til at reagere på rumtrusler.

Fremme af normer og principper for ansvarlig adfærd i det ydre rum

Normer og principper for ansvarlig adfærd i det ydre rum bør fremmes med

det formål at undgå et våbenkapløb i rummet. Samtidig skal de forhindre, at

rummet udvikler sig til et konfliktområde. Det er vigtigt at værne om den

langsigtede brug af rummiljøet til fredelige formål.

Hjørnestenene i den globale forvaltning af rummet udgøres af traktaten om

det ydre rum

og de principper, der er udviklet inden for rammerne af FN,

herunder de relevante resolutioner, som vedtages ved FN’s årlige General-

forsamling. I tillæg hertil vil et ikke-juridisk bindende gennemsigtigheds- og

CASSINI-programmet er Kommissionens initiativ til at støtte entreprenører, nystartede virk-

Traktat af 27. januar 1967 om principper for staters virksomhed ved udforskning og udnyt-

somheder og små og mellemstore virksomheder inden for rumindustrien.

telse af det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.

Side 9 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

tillidsskabende instrument, såsom Haagadfærdskodekset

være et effektivt

værktøj.

Der bør desuden tages foranstaltninger for at imødegå uansvarlig adfærd i

rummet i supplement til de relevante traditionelle nedrustnings- og våben-

kontrolværktøjer. USA’s moratorium mod direkte antisatellit-missiltest

frem-

hæves som et eksempel herpå.

Samarbejde med FN om rummet og sikkerhed

I FN vil EU gøre brug af sin observatørstatus til at handle side om side med

medlemsstater i drøftelser vedrørende det ydre rum, samt aktivt deltage i

FN’s

Udvalg for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum (COPUOS) og dertilhørende

underorganer, FN’s Generalforsamlings Udvalg for Særlige Politiske Spørgsmål

og Afkolonisering (4. udvalg) samt nedrustningskonferencen og FN’s General-

forsamlings Udvalg om nedrustning og international sikkerhed (1. udvalg).

Strategien tilkendegiver EU og medlemsstaternes støtte til den åbne arbejds-

gruppe om trusler i det ydre rum (OEWG).

Endvidere vil Kommissionen styrke 3SOS-kampagnen (Safety, Security and

Sustainability of Outer Space) for offentligt diplomati for sikkerhed og bære-

dygtighed i det ydre rum.

Partnerskab med USA om sikkerhed og forsvar i rummet

EU’s partnerskab med USA er af høj strategisk betydning. Der har siden 2009

været afholdt drøftelser mellem EU og USA om rumsikkerhed baseret på tæt

samarbejde uden for de civile områder. Disse drøftelser har muliggjort, at par-

ternes GPS-systemer har kunne bevæge sig mod komplementaritet og inter-

operabilitet frem for konkurrence.

Der lægges i strategien op til, at en lignende tilgang kan overvejes for så vidt

angår områder, hvor EU vil kunne flytte sig fra afhængighed af amerikanske

rumtjenester til partnerskab med grundlag i gensidig interesse. Kommissionen

vil således uddybe samarbejdet om rumsikkerhed med USA.

Dialog med tredjelande om rumsikkerhed

Transparent og åben kommunikation mellem forskellige aktører inkl. civile og

militære er udslagsgivende for at undgå konflikter og opbygge tillid.

Et voksende antal tredjelande er ved at gennemgå deres forsvarsorganisationer

–doktriner

mht. rummets betydning for sikkerhed og forsvar. Flere tredje-

lande har også udviklet rumsikkerheds- og forsvarsstrategier. Rumsikkerhed

–forsvar tages i stigende grad op i EU’s politiske drøftelser med tredjelande.

The Hague Code of Conduct against Ballistic Missile Proliferation (HCoC).

Side 10 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Ydermere vil EU’s Udenrigstjeneste samt

relevante tjenestegrene i Kommissi-

onen søge at etablere dialoger på medarbejderniveau med tredjelande såsom

Canada og Norge.

Rumsikkerhedsdialog med tredjelande muliggør samarbejde med partnere og

allierede, men også etableringen af partnerskaber til et udveksle information

og dele bedste praksis. Endvidere kan rum- og sikkerhedsdialoger bidrage til

at fremme EU’s holdninger og tilgange, samt medvirke til at deeskalere spæn-

dinger og håndtere eventuel uansvarlig adfærd på rumområdet.

Partnerskab med NATO om sikkerhed og forsvar i rummet

I EU’s Strategiske Kompas af marts 2022 fastsloges mål for det strategiske

partnerskab mellem EU og NATO om politisk dialog og samarbejde, herunder

også på rumområdet. I en fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og

NATO af

10. januar 2023 genbekræftede EU og NATO’s institutionelle ledere

deres forpligtelse til at udvide og udbygge samarbejdet om rummet. Samar-

bejdet hviler på fælles åbenhed, transparens, reciprocitet og inklusivitet, samt

gensidig respekt for begges beslutningsautonomi.

Kommissionen vil videreudvikle samarbejdet med NATO på rumområdet. EU

og NATO’s reaktion på hændelser og trusler i rumområdet vil være komple-

mentære og gensidigt forstærkende. Organisationerne vil sammen udforske

mulighederne for øget samarbejde på rumområdet gennem udvekslinger, drøf-

telser og briefinger. Dertil kan parallelle og koordinerede øvelser tilrettelagt af

begge organisationers personale fremover omfatte rumområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen

og EU’s Udenrigsrepræsentant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen fra Kommissionen og EU’s Udenrigsrepræsentant har ikke i sig

selv direkte indflydelse på gældende dansk ret. Såfremt der fremsættes kon-

krete forslag, vil disse blive analyseret særskilt i henhold til gældende dansk

ret, når de er fremlagt.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyt-

telsesniveauet. I det omfang meddelelsen udmøntes i konkrete forslag, vil

det skulle vurderes særskilt, om de enkelte forslag vil medføre lovgivnings-

mæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien eller beskyttelsesniveauet.

Side 11 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

8. Høring

Grund- og nærhedsnotatet har været i høring i specialudvalget for civilbe-

skyttelse fra den 24. marts 2023 til den 29. marts 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt positiv modtagelse af rumstrategien blandt øvrige

medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at rumstrategien er med til at sætte fokus på

sikkerheds- og forsvarsaspekter af rummet. Regeringen ser frem til opføl-

gende drøftelser om mulig implementering af de enkelte initiativer i Rådet.

Regeringen er foreløbigt positivt indstillet over for de foreslåede initiativer,

idet der lægges op til en styrkelse af

EU’s adgang til

sikker brug af rummet

fremover samt øget

modstandsdygtighed og beskyttelse af EU’s rumaktiver.

Regeringen er enig i, at EU bør sikre den nødvendige beskyttelse af egne og

medlemsstaternes rumaktiver. Såfremt Kommissionen fremsætter forslag til

en egentlig rumlov, bør der tages behørigt hensyn til eksisterende national

lovgivning på rumområdet. Yderligere kan der med fordel inddrages erfarin-

ger fra eksempelvis cyberområdet.

Endvidere finder regeringen det positivt, at rumstrategien har et fokus på

rumindustrien, herunder særligt hensynet til nystartede virksomheder. Især

pga. den hastige udvikling af den private rumindustri. Danmark huser et ru-

merhverv, der er innovativt, agilt og specialiseret, og som fremadrettet skal

kunne understøtte dansk sikkerhed i og fra rummet. Derfor er det særligt

positivt, at rumstrategien lægger op til koordinering og synkronisering af ak-

tiviteter inden for kritiske rumteknologier blandt Kommissionen, EDA og ESA.

Regeringen er umiddelbart enig i at justere rådsafgørelsen om sikkerheden

af systemer og tjenester, så den udvides til at omfatte alle trusler på rum-

området, der kan påvirke sikkerheden i EU og medlemsstaterne. Derudover

støtter regeringen en undersøgelse af mulighederne for en dedikeret værk-

tøjskasse med værktøjer på teknisk, diplomatisk og økonomisk plan. I den

forbindelse vigtigt at drage erfaringer fra andre EU-værktøjskasser, herunder

særligt den cyberdiplomatiske værktøjskasse.

Derudover finder regeringen det væsentligt, at EU’s rumprogrammer forsat

også udvikles med civil anvendelse for øje, og at der gøres tiltag til at sikre

bedre PNT (positionerings-, navigations- og timingsdata), jordobservation og

sikker kommunikation.

Side 12 af 13

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat om EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar, fra forsvarsministeren

Regeringen stiller sig positiv over for, at EU fortsat vil engagere sig i at

fremme internationale regler, normer og principper for ansvarlig adfærd i det

ydre rum. Rummet bliver i stigende grad genstand for et kapløb om indfly-

delse, som kan udvikles til et våbenkapløb, hvilket skal imødegås i multila-

terale fora.

Ydermere ser regeringen positivt på at videreudvikle samarbejdet om

rumsikkerhed med USA, NATO og gennem et udvidet og udbygget NATO-EU

samarbejde samt mulighederne for at udvikle rumsikkerhedsdialoger med

tredjelande.

Regeringen vil løbende tage stilling til strategiens konkrete initiativer i takt

med, at de fremsættes, herunder på baggrund af en vurdering af initiativer-

nes konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 13 af 13