Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 49
Offentligt
Fredsministerium den 17.3. 2023
Til medlemmerne af Forsvarsudvalget
Rasmus Jarlov, Christoffer Melson, Benny Engelbrecht, Bjarne Laustsen, Christian Rabjerg Madsen, Jesper
Petersen, Kasper Rroug, Mogens Jensen, Rasmus Stoklund, Simon Kollerup, Mads Fuglede, Peter Juel-
Jensen, Hans Schmidt, Peter Have, Mike Fonseca, Aaja Chemnitz, Lise Bech, Soren Espersen, Carsten Bach,
Alexander Ryle, Mette Abildgaard, Peter Christensen, Alex Ahrendtsen, Anne Berthelsen, Karsten Hønge,
Trine Mach, Søren Søndergaard, Sofie Carsten Nielsen og Theresa Scavenius
Fredsministerium ønsker jer hermed til lykke med jeres hverv som medlemmer af Forsvarsudvalget. Vi
benytter også lejligheden til at fortælle hvem vi er.
Fredsministerium er et voksende netværk af fredsgrupper, der siden 2012 har arbejdet sammen i ønsket
om at få oprettet et Fredsministerium i statsligt regi. Indtil det lykkes opererer vi som tænketank.
Målet for Fredsministerium er at få skabt en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitik med visioner, der kan
være med til at udvikle et fredeligt sikkerhedspolitisk alternativ til den militaristiske udenrigspolitik, som
Danmark fører og har ført i alt for mange år.
Vi foreslår til en begyndelse, at Danmark tager angrebet ud af forsvaret og etablerer en fredsaktivistisk
udenrigspolitik, så Danmarks internationale indsats lever op til vores underskrift af FN-pagten og fører en
selvstændig og virkelig aktivistisk indsats på den internationale scene med fokus på ikkemilitære
konfliktløsninger.
Vi henvender os til jer medlemmer af Forsvarsudvalget, fordi den aktuelle situation mere end
nogensinde kalder på refleksion og mod til at træffe de rigtige beslutninger om at gå fredens vej.
Krigen i Ukraine eskalerer, og grænserne for hvilke våben, der anvendes, og krigshandlingernes brutalitet
udvides og øges fra dag til dag. Der er en reel fare for at denne eskalering fører til en atomkrig, som enten
starter ved en bevidst handling fra Ruslands side, hvis krigen trænger landet op i en krog, eller som følge af
fejl og misforståelser i kommunikationen mellem Rusland og NATO.
I Bulletin of the Atomic Scientists
1
rykkede man den 24. januar dommedagsuret fremad, hovedsageligt på
grund af de stigende farer ved krigen i Ukraine, men også på grund af de afledte negative konsekvenser,
1 Bulletin of the Atomic Scientists er et uafhængigt, amerikansk netmedie, som siden 1947 har beregnet hvor tæt menneskeheden er på
dommedag, hvor klokken 24 er et billede på dommedag og tiden, der er tilbage, illustrerer hvad vi har af tid til at undgå katastrofen.
Dommedagsuret indstilles hvert år af Atomic Scientists i samråd med dets bestyrelse, som omfatter 10 nobelpristagere. Uret er blevet en universelt
anerkendt indikator for verdens sårbarhed over for en global katastrofe forårsaget af menneskeskabte teknologier.