FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 44
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

20. februar 2023

Kommissionens henstilling og meddelelse om Unionens mål for ka-

tastrofemodstandsdygtighed, C(2023)400 og KOM(2023)61

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 8. februar 2023 vedtaget en henstilling og en

meddelelse om fem mål for Unionens katastrofemodstandsdygtighed.

Med tiltaget ønsker Kommissionen at sætte en fælles EU-ramme for arbejdet

med styrkelse af katastrofemodstandsdygtigheden i EU og medlemsstaterne,

som følge af et tiltagende antal forskelligartede risici, som illustrerer behovet

for nye indsatser på beredskabs- og civilbeskyttelsesområdet. Kommissionen

har derfor formuleret fem mål, som har til formål at øge Unionens katastrofe-

modstandsdygtighed. Målene omfatter: 1) Foregribelse – bedre risikovurde-

ring, foregribelse og planlægning af katastrofestyring, 2) Beredskab – styrkelse

af befolkningens risikobevidsthed og beredskab, 3) Varsling – styrkelse af tidlig

varsling, 4) Indsats – styrkelse af indsatskapaciteten i EU’s civilbeskyttelses-

mekanisme og 5) Sikring – sikring af et solidt civilbeskyttelsessystem.

Der lægges ligeledes op til tættere samarbejde og koordination med tredje-

lande og globale aktører om arbejdet med katastrofemodstandsdygtighed.

Henstillingen og meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Regeringen hilser henstillingen og meddelelsen vel-

kommen. Et stigende behov for civilbeskyttelsesindsatser inden- og udenfor

EU samt et tiltagende kompleks risikobillede understreger behovet for tæt

samarbejde imellem medlemsstater og EU-institutioner på civilbeskyttelses-

området. Det anses samtidig for vigtigt at betone den nationale kompetence

på området. Regeringen finder det desuden vigtigt, at Kommissionen sikrer

tværgående koordinering imellem katastrofemodstandsdygtighedsmålene og

øvrige EU- og NATO-tiltag.

2. Baggrund

Side 1 af 7

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren

Europa-Kommissionen vedtog den 8. februar 2023 en meddelelse og en hen-

stilling om Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, C(2023)400 og

KOM(2023)61. Meddelelsen blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion

den 9. februar 2023, og henstillingen blev oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 8. februar 2023. Henstillingen er vedtaget med hjemmel i artikel

6, stk. 5 i afgørelse 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme.

Henstillingen og meddelelsen er ikke-bindende. [jura indsætter kort supple-

rende tekst om forholdet mellem en henstilling og en meddelelse]

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse og henstilling er at fastsætte hori-

sontale principper og tilgange til styrkelse af katastrofemodstandsdygtigheden

i medlemsstaterne og på EU-plan, fordi EU står over for et stigende antal al-

vorlige naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Kommissionen har

derfor formuleret fem mål, som har til formål at øge Unionens katastrofemod-

standsdygtighed og forbedre Unionens og medlemsstaternes kapacitet til at

modstå effekten af katastrofer. Målene udgør ifølge Kommissionen et uforplig-

tende fælles udgangspunkt, der kan understøtte forebyggelses- og beredskabs-

tiltag i tilfælde af katastrofer med grænseoverskridende effekt.

Kommissionen opstiller en række principper, som bør understøtte katastrofe-

modstandsdygtigheden på civilbeskyttelsesområdet. Principperne indebærer at

indsatser bør være:



Omfattende ved at dække både forebyggelse, beredskab, indsats og

genopretning.



Foregribende ved at mindske risici og sikre passende beredskab til at re-

agere effektivt på katastrofer.



Tværsektoriel og grænseoverskridende ved at sikre en tilgang, hvor gen-

sidige afhængigheder imellem medlemsstater tænkes ind i planlæg-

ningsindsatser på tværs af sektorer og forvaltningsniveauer.



Vidensbaseret ved bl.a. at støtte forskning, innovation og vidensdeling

samt fremme løbende evaluering og læring.



Inklusiv ved at der tages højde for menneskers specifikke behov og år-

sager til sårbarhed.



Bæredygtig ved bl.a. at tage hensyn til indvirkningen af klimaforandrin-

ger og miljøforringelser af katastroferisici og forebyggelse samt ved at

mindske civilbeskyttelsesoperationers indvirkning på miljøet.

Samtidig lægger Kommissionen op til, at medlemsstaterne og Kommissionen

med afsæt i de ovenstående principper træffer foranstaltninger på fem områ-

der, som samlet udgør Unions mål for katastrofemodstandsdygtighed. Kom-

missionen knytter et flagskibsinitiativ til hvert mål:

1. Foregribelse – bedre risikovurdering, foregribelse og planlægning af ka-

tastrofestyring

Side 2 af 7

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren

Ifølge Kommissionen er en god forståelse for eksisterende og nye risici en for-

udsætning for at forebygge og afbøde de negative konsekvenser af katastrofer.

Derfor opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at forbedre ev-

nen til at identificere risici bl.a. ved at forbedre:



Hele EU’s kapacitet til at opstille scenarier ved at Kommissionen inden

udgangen af 2023, i samarbejde med medlemsstaterne, opstiller centrale

scenarier, der dækker 16 af de væsentligste farer, som Kommissionen

mener, at Unionen står overfor. Scenarierne vil føde ind i endnu en hen-

stilling, som Kommissionen forventer at vedtage i 2024. Dette udgør Kom-

missionens flagskibsinitiativ for mål nummer et.



Vurdering af risici ved at Kommissionen tilvejebringer et bedre overblik over

natur- og menneskeskabte katastroferisici. Medlemsstaterne opfordres

samtidig til at lave en gennemgang af nye risici, grænseoverskridende risici,

effekterne af klimaforandringer og kaskadevirkninger.



Den foregribende kapacitet ved at medlemsstaterne og Kommissionen styr-

ker fremsyns- og risikoforegribelsesaktiviteter for tidligst muligt at identifi-

cere nuværende og nye risici.



Risikostyringsplanlægning ved at Kommissionen sikrer, at der tages en mul-

tirisikotilgang i vurderingen af civilbeskyttelsesmekanismens kapacitetsbe-

hov. Medlemsstater opfordres ligeledes til at følge en multirisikotilgang i ud-

arbejdelsen af nationale risikostyringsplaner. Derudover opfordres med-

lemsstaterne til at videreudvikle risikostyringsplaner for grænseoverskri-

dende risici.



Kapaciteten til at udforme forebyggende foranstaltninger inden for civilbe-

skyttelse ved at medlemsstaternes civilbeskyttelsesmyndigheder opfordres

til at styrke deres forebyggende aktiviteter for at opnå et højt niveau af

beskyttelse imod katastrofer.

2. Beredskab – styrkelse af befolkningens risikobevidsthed og beredskab

Ifølge Kommissionen er en risikobevidst og forberedt befolkning et afgørende

element i modstandsdygtigheden over for katastrofer, hvorfor befolkningens

kendskab til katastroferisici og forebyggende foranstaltninger bør øges bl.a.

ved at:



Etablere et paneuropæisk oplysningsprogram om katastrofemodstands-

dygtighed, under hvilket medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen

opfordres til at indlede en offentlig kommunikationsindsats, der skal øge

bevidstheden om beredskab og katastrofeforebyggelse i EU-borgernes

hverdag. Dette udgør Kommissionens flagskibsprojekt for mål nummer

to.



Øge den generelle risikobevidsthed ved at medlemsstaterne opfordres til

at udvikle strategier og indsatser for at øge risikobevidstheden i befolk-

ningen.



Forbedre offentlighedens adgang til oplysninger om katastroferisici.

Side 3 af 7

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren



Øge befolkningens bevidsthed om risikoforebyggelses- og beredskabsfor-

anstaltninger ved at medlemsstaterne sikrer, at befolkningen bl.a. bliver

bevidste om tiltag de kan træffe i de forbindelse med de mest almindelige

katastrofer.



Forbedring af risikoforebyggelseskulturen i befolkningen ved at medlems-

staterne bl.a. arbejder på at forbedre befolkningens viden om risikofore-

byggelse og tillid til kompetente civilbeskyttelsesmyndigheder og disses

oplysninger om katastroferisici.

3. Varsling – styrkelse af tidlig varsling

Ifølge Kommissionen er effektive systemer for tidlig varsling afgørende for ev-

nen til at kunne foregribe og forberede sig på katastrofer, hvorfor systemerne

bør styrkes bl.a. ved at:



Sammenkoble global tidlig varsling med en lokal indsats i Europa ved at

ERCC udvider sine analyse- og varslingskapaciteter til et program, som

nationale myndigheder kan anvende til tidlig vurdering af hændelser.

Dette udgør Kommissionens flagskibsprojekt for mål nummer tre.



Forbedre mulighederne for forudsigelse, opdagelse og overvågning ved

at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer bedre koordination af

grænseoverskridende risici og interoperabilitet imellem systemer.



Medlemsstaterne opfordres til at forbedre den offentlige varsling.

4. Indsats – styrkelse af indsatskapaciteten i EU’s civilbeskyttelsesme-

kanisme

Anmodninger til EU’s civilbeskyttelsesmekanisme om bistand er stigende sam-

tidig med at typerne af indsatser, som der er behov for, bliver mere forskellig-

artede. Kommissionen opfordrer på den baggrund til, at EU’s civilbeskyttelses-

mekanisme bør tilføres flere ressourcer for bedre at kunne reagere på nye risici

og en sandsynlig stigning i antallet af katastrofer. Kommissionen lægger bl.a.

op til, at civilbeskyttelsesmekanismen bl.a. bør:



Tilføres øgede brandbekæmpelseskapaciteter i form af op til tre helikop-

tere og 12 lette luftfartøjer i 2023. Dette udgør Kommissionens flag-

skibsprojekt for mål nummer fire.



Kunne dække behovet for bekæmpelse af skovbrande fra luften i seks

medlemsstater samtidigt i mindst én dag og højest syv dage, fra jorden i

fire medlemsstater samtidigt i mindst syv og højest 14 dage.



Kunne sætte ind mod oversvømmelser der berører mindst tre medlems-

stater samtidigt.



Udføre eftersøgnings- og redningsoperationer i mindst fire medlemssta-

ter samtidigt i forskellige miljøer.



Kunne imødekomme anmodninger fra tre medlemsstater samtidigt om

behov for dekontaminering i mindst 14 dage i træk for i alt 500 perso-

ner.

Side 4 af 7

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren



Kunne imødekomme anmodninger fra: 1) tre medlemsstater samtidigt

for at dække behov for i mindst to uger at behandle i alt 800 ambulante

patienter per dag, 2) fem medlemsstater samtidigt om medicinsk evaku-

ering af i alt 24 intensivpatienter og 200 ikkeintensivpatienter pr. dag

samt seks personer med meget smitsomme sygdomme pr. dag i højest

24 dage og 3) tre medlemsstater samtidig om mobile laboratorieanalyser

med en samlet kapacitet på 150 prøver om dagen i en periode på højst

14 dage.

5. Sikring – sikring af et solidt civilbeskyttelsessystem

Det er centralt for katastrofemodstandsdygtigheden at civilbeskyttelsesinstan-

ser på både EU- og medlemsstatsniveau sikrer en velfungerende drift og sikrer

tværgående og grænseoverskridende samarbejde. Kommissionen lægger bl.a.

op til at:



Gennemføre paneuropæisk stresstests af katastrofeberedskabet for civil-

beskyttelse i løbet af 2023. Dette udgør Kommissionens flagskibsprojekt

for mål nummer fem.



Forbedre driftskontinuitetsplanlægning ved at EU’s katastrofebered-

skabskoordinationscenter (ERCC) og tilsvarende instanser i medlemssta-

terne regelmæssigt reviderer planer for at gøre disse mere tilpasnings-

dygtige til konsekvenser af nuværende og fremtidige katastrofer.



Forbedre den tværsektorielle og grænseoverskridende koordination og

kommunikation ved at ERCC og tilsvarende instanser i medlemsstaterne

styrker netværk, samarbejde og interoperabilitet.



Forbedre evaluering efter katastrofer ved at ERCC og tilsvarende instan-

ser i medlemsstaterne systematisk evaluerer på erfaringer efter kata-

strofer og sikrer, at erfaringerne implementeres i katastrofehåndterings-

processer.

Kommissionen lægger desuden op til, at EU’s katastrofemodstandsdygtighed

kræver samarbejde med globale beslutningstagere og interessenter, nabo-

lande og andre tredjelande. I den forbindelse fremhæver Kommissionen vig-

tigheden af at sikre modstandsdygtigheden af enheder, der driver kritisk in-

frastruktur, understøtte synergier med NATO’s syv basiskrav for civilt bered-

skab samt evnen til at imødegå hybride trusler og cyberangreb som særligt

centrale for at bevare europæiske kerneværdier.

Slutteligt lægger Kommissionen op til, at medlemsstaterne og Kommissionen

sammen løbende bør revidere og tilpasse målene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Side 5 af 7

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en henstilling

og en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en

henstilling og en meddelelse, som ikke er juridisk bindende.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen og meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser. I det omfang foreslåede tiltag senere udmøntes i konkrete lovgiv-

ningsmæssige initiativer, ville det skulle vurderes, om disse ville medføre

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Henstillingen og meddelesen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang foreslå-

ede tiltag senere udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om

disse vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Henstillingen og meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser

for myndigheder eller erhvervslivet i Danmark. I det omfang foreslåede tiltag

senere udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om disse vil

medføre administrative eller andre konsekvenser.

8. Høring

Henstillingen og meddelesen har været i høring i specialudvalget for civilbe-

skyttelse fra den 9. februar til den 16.februar 2023. Der er modtaget [ét]

høringssvar.

Danske Beredskaber

bakker op om Kommissionens fem mål idet evnen

til at kunne risikovurdere, forberede strategiske, taktiske og operative for-

måen, kunne varsko befolkningen tidligt, kunne stille med et passende re-

spons og sikre videreførelsen af medlemsstaternes civilbeskyttelsespro-

grammer er af vital betydning i en krisesituation. Opfordringen til et fælles

krisekoordinationscenter anses for et bedre og mere effektivt værktøj end

den kendte struktur med en kun statsligt fokuseret National Operativ Stab.

I relation til klimahændelser og større sikkerhedshændelser med behov for

civilbeskyttelse, vil der være behov for at opgradere det danske rednings-

beredskab til det forventelige niveau, både hvad angår materiel og uddan-

nelse.

Side 6 af 7

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, fra forsvarsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til henstillingen og

meddelelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen betragter beredskab og civilbeskyttelse som en høj prioritet og

hilser derfor Kommissionens meddelelse og henstilling om Unionens mål for

katastrofemodstandsdygtighed velkommen. Et mere robust civilsamfund kan

desuden styrke Forsvarets samlede kapabilitet, særligt i tilfælde hvor sam-

fundsvigtige områder, sektorer og funktioner samt kritisk infrastruktur er af-

gørende for Forsvarets opgaveløsning og levering af militære effekter. Et

mere robust civilsamfund kan ligeledes styrke det civile-militære samar-

bejde. Regeringen vurderer, at det stigende behov for civilbeskyttelsesind-

satser inden- og udenfor EU samt et tiltagende kompleks risikobillede under-

streger behovet for tæt samarbejde imellem medlemsstater og EU-instituti-

oner på civilbeskyttelsesområder. Det anses samtidig for vigtigt at betone den

nationale kompetence på området. Meddelesen og henstillingen har ikke i sig

selv bindende virkning i medlemsstaterne og vil således ikke have økonomiske

konsekvenser for medlemsstaterne. Dog bør det i forbindelse med eventuelle

opfølgende eller implementerende tiltag tilstræbes, at der alene indføres pro-

portionelle økonomiske og administrative byrder. Det er derudover vigtigt, at

hver enkelt medlemsstat kan anlægge en fleksibel og risikobaseret tilgang til

de i forslaget fremlagte anbefalinger, så landespecifikke forhold kan adresseres

inden for den nationale lovgivning samt at en balanceret, fleksibel og realistisk

implementering af anbefalingerne tilsikres.

Ydermere finder regeringen det vigtigt, at Kommissionen sikrer tværgående

koordinering imellem katastrofemodstandsdygtighedsmålene og øvrige EU-

og NATO-tiltag, der ligeledes har til formål at styrke modstandsdygtighed

overfor kriser og katastrofer, herunder NATO’s syv basiskrav og Kommissio-

nens afgørelse om nedsættelse af ekspertgruppen vedrørende den europæi-

ske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 7 af 7