Folketingets Forsvarsudvalg
7. februar 2023
JTV/JS/AGK
Overordnet for Forsvarets behov er en væsentlig forøgelse af værnepligt iht
Grundlovens § 81- værnepligt for begge køn.
Al erfaring fra bl.a. Ukraine, Israel og Finland dokumenterer, at et effektivt forsvar
kræver en passende størrelse og en folkelig forankring.
Søværnet og Flyvevåbnet
•
Begge værn er organiseret til opgaver efter en strategi, der er udtjent i den nuværende situation.
Begge værns strategiske opgaver skal redefineres i relation til både danske opgaver, indsættelse
i NATO-sammenhæng og opgaver i resten af Rigsfællesskabet/Arktis.
Hæren og Hjemmeværnet
•
Hæren og Hjemmeværnet er i dag i så ringe størrelse fsva både personel og materiel, at dansk
landterritorum reelt er uden forsvar – og i øvrigt ude af stand til at producere perosnel til mere
end max. 2 udsendelser af en bataljon (700 – 800 mand) i nærområdet
Forsvaret er generelt ude af stand til at løse eksisterende opgaver i fredstid bl.a. fordi der
mangler personel.
Forsvaret er endnu ringere stillet til krise/krig, da det kræver endnu større robusthed
mandskabsmæssigt. Man er kort sagt ude af stand til at håndtere krise og krig efter kl. 16.00 på
hverdage.
Forsvaret er ude af stand til at rekruttere fast personel bl.a. grundet den generelt høje
beskæftigelse og manglende evne til at fremstille arbejdspladserne som attraktive på langt sigt,
herunder den politisk valgte geografiske placering af myndigheder, enheder og installationer.
Forsvaret er ude af stand til at rekruttere PSN-R fra det afgående faste personel (mindre end 5%
af dem der afgår tegner kontrakt)
Forsvaret kan ikke bemande totalforsvarsstyrken med førere.
Løjtnantsuddannelsens kapacitet defineres alene ud fra mængden af VPL. Der mangler
specifikke produktionsmål for PSN-R)
Den nuværende reservestyrke vartes og uddannes fortrinsvist af PSN-R. Forsvaret faste personel
har intet fokus på det.
•
•
•
•
•
•
•