Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Fra:
Sendt:
20. januar 2023 13:25
Emne:
Invitation til lancering af Nationalt Forsvarsteknologisk Center d. 8. februar i Aalborg
Den globale verdensorden er under forandring og den nuværende sikkerhedspolitiske situation i
Europa og for Danmark er ekstraordinær. Derfor er de otte danske universiteter og fem GTS-
institutter enige om et ekstraordinært samarbejde i form af Nationalt Forsvarsteknologisk Center
(NFC).
Vi ønsker at fejre oprettelsen af centeret, og inviterer derfor Forsvarsudvalget til
LANCERING AF NATIONALT FORSVARSTEKNOLOGISK CENTER
Tid: onsdag d. 8. februar 2023, kl. 9:45
–
11:00
Sted: AAU INNOVATE, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst
H.K.H Prins Joachim vil forestå den officielle åbning af centeret. Vi håber, at medlemmer af
udvalget ligeledes vil deltage i den festlige lejlighed.
Der vil være repræsentanter for Forsvaret, industrien og det politiske system tilstede ved
arrangementet. Efter lanceringen vil der være mulighed for transport til Danish Defence Annual
Conference. For spørgsmål til og svar på invitationen og ønske om transport kontakt venligst
sekretær Eva Hansen på tlf 9940 9500 eller
Gennem NFC kan universiteterne og GTS-institutterne bidrage til et kritisk teknologisk løft af
Forsvaret og dansk forsvarsindustri gennem interdisciplinære partnerskaber, der samtænker
teknologisk innovation med civile, militære, politiske og økonomiske hensyn. NFC udnytter
eksisterende forskningsinfrastruktur og har potentiale til at gøre Danmark til en signifikant
international videns-aktør inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. NFC vill udgøre én indgang til
en samlet forsknings- og udviklingssektor samt synliggøre, samle og understøtte konkrete
aktiviteter i samarbejdet med Forsvaret og industrien.