Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 154, UPN Alm.del Bilag 154
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Orientering om udskydelse af fremsættelsen af FE-loven
Ved brev af 3. juli 2023 orienterede jeg Forsvarsudvalget om, at For-
svarsministeriet forventede at fremsætte et lovforslag i februar 2024,
der skulle styrke tilsynet med FE. Jeg oplyste endvidere, at jeg i lyset af
den sikkerhedspolitiske situation også forventede, at der ville blive be-
hov for en mere generel revision og opdatering af FE-loven, og at der
ville blive fremsat et separat lovforslag herom på et senere tidspunkt.
Der er en tæt sammenhæng mellem tilsynet med FE og PET, og dermed
er der også en tæt sammenhæng mellem reguleringen af tilsyn og kon-
trol i henholdsvis FE-loven og PET-loven.
Justitsministeriet har tidligere offentliggjort en rapport om erfaringerne
med PET-loven, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er anledning til
at overveje, om der bør foretages ændringer af de rammer, som PET-
loven sætter for tilsyn og kontrol med PET. Justitsministeriet har oplyst,
at man på nuværende tidspunkt overvejer, hvornår og hvordan rappor-
tens konklusioner skal drøftes med Folketingets partier.
På grund af den tætte sammenhæng mellem FE-loven og PET-loven på
dette område, er det min vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt med
en koordineret fremsættelse af de kommende lovforslag om ændringer
af de to love. Jeg har på den baggrund besluttet at udskyde fremsættel-
sen af lovforslaget om ændring af FE-loven til folketingssamlingen
2024/25.
Dette vil samtidig give mulighed for, at Forsvarsministeriet kan arbejde
videre med den generelle revision og opdatering af FE-loven, således at
der også kan fremsættes et samlet lovforslag vedrørende FE.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, vil Forsvarsudvalget naturligvis blive
inddraget i arbejdet med ændringen af FE-loven, når Forsvarsministeriet
er længere i forberedelserne.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
26. september 2023
TLG
2023/006859
610581
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1