Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2748715_0001.png
Forslag og gode råd til styrkelse
af brandsikkerheden på
plejeinstitutioner
Forsvarsministeriets og Social-, Bolig- og
Ældreministeriets ekspertgruppe 2021/2022
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0002.png
[Klik her for at aktivere feltet, hvis du vil indsætte billede]
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0003.png
Indhold
1.
Sammenfatning
2.
Nyt fokus på brandsikkerheden
a. Initiativer i forhold til brandkrav i
byggelovgivningen
b. De kommunale
redningsberedskabers særlige
aktiviteter
c. V75
3.
Ekspertgruppens arbejde
a. Organisering
b. Arbejdsproces
c. Drøftelser og valg af emner
d. Valg af endelige forslag
4.
Videndeling og data
a. ODIN
b. Rygning – den primære brandårsag
5.
Katalog med forslag til videre inspiration
6.
Andre forslag
7.
Afsluttende bemærkninger
Bilag
1.
Ministerbrev af 23. juni 2021, inkl. bilag
med opdrag
2.
Kommissorium for ekspertgruppens
arbejde
3.
Oversigt over Ekspertgruppens
medlemmer
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0004.png
1. Sammenfatning
I 2021 ønskede den daværende regering at sætte fokus på tryghed og brandsikkerhed på plejehjem
og i plejeboliger. Den daværende forsvarsminister og daværende boligminister lancerede derfor den
21. juni 2021 et fælles udspil om brandsikkerhed på plejeinstitutioner. Samtidig varslede ministrene
nedsættelse af en ekspertgruppe, hvor et bredt udsnit af faglige eksperter skulle komme med
konkrete forslag til forbedringer af brandsikkerheden. Arbejdet forudsattes også at inddrage de gode
erfaringer, som allerede var gjort de seneste år.
Beredskabsstyrelsen blev anmodet om at facilitere, at en bredt funderet ekspertgruppe udarbejdede
enkle, målrettede og implementerbare forslag til, hvordan brandsikkerheden kunne styrkes på
plejeinstitutioner.
Beredskabsstyrelsen fik i opdrag at facilitere arbejdet ud fra de rammer, som blev fastsat af
Forsvarsministeriet og daværende Indenrigs- og Boligministeriet. Forslagene måtte ikke forudsætte
lovændringer, herunder ændringer i bygningsreglementet, og der blev ikke knyttet økonomi til
implementering af forslagene. Eventuelle udgifter ved gennemførelse af forslag forudsættes således
at skulle afholdes lokalt. Det skal bemærkes, at for de forslag, hvor der er udarbejdet et
prisoverslag, er det med udgangspunkt i 2021-prisniveau, hvorfor udgifterne til de enkelte tiltag
grundet den almindelige prisudvikling kan være steget.
Forslagene skulle endvidere i relevant omfang tænkes sammen med drøftelserne i det Permanente
Samarbejdsforum vedr. brandforebyggelse om de fire initiativer til et udvidet brandsyn, som
udsprang af Folketingets beslutning V 75.
Med udgangspunkt i disse overordnede rammer inviterede Beredskabsstyrelsen i september 2021
en række offentlige og private interessenter og aktører på brandområdet til at byde ind med deres
viden og kompetencer. Denne rapport med et katalog af konkrete forslag og gode råd er resultatet
af en række tværgående drøftelser, faglige bidrag og undersøgelser i perioden oktober 2021 – marts
2022. Med afsæt i de givne rammer påbegyndte ekspertgruppen den 4. oktober 2021 arbejdet med
at drøfte og samle en række enkle, målrettede og implementerbare forslag til, hvordan
brandsikkerheden kan styrkes på plejeinstitutioner.
Der er i ekspertgruppen bred enighed om, at også personalet er en vigtig faktor for så vidt angår
den samlede brandsikkerhed. Personalets viden og handlingsparathed indgår i et tæt samspil med
hhv. bygningernes indretning og de brandtekniske installationer. Ekspertgruppen har samtidig
identificeret en række overordnede risikofaktorer og problemstillinger, som udfordrer
brandsikkerheden, herunder rygning og manglende uddannelse og viden om brandsikkerhed hos
personalet.
Ekspertgruppen ønsker imidlertid ikke at foreslå hverken et rygeforbud eller ændringer i
personalenormeringerne, idet disse forhold – og deres indbyggede dilemmaer og hensyn – igennem
årene løbende har været genstand for og er behandlet i politisk regi. Fokus i ekspertgruppens
arbejde har derfor været på at fremsætte realistiske forslag, som kan afhjælpe det faktum, at en
del beboere ryger, og personalet ofte må løbe stærkt på de danske plejeinstitutioner.
04
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0005.png
De 15 forslag og gode råd er tænkt som inspiration til de relevante myndigheder om, hvordan
brandsikkerheden på plejeinstitutioner kan styrkes via en række forskellige virkemidler, som
allerede kendes og anvendes i dag, f.eks. ved instruktion, øvelser, uddannelse, data, digitalisering,
erfaringsudveksling og brandsyn, drift og vedligehold af brandtekniske installationer, andet
materiel, døre og hjælpemidler.
Forslagene spænder også fra forholdsvis lavpraktiske løsninger til større projekter, der kræver
nærmere undersøgelser og involvering af relevante myndigheder. Visse forslag vil også forudsætte,
at man lokalt kan finde den nødvendige finansiering, såfremt man ønsker at arbejde videre med en
implementering. Det vil ud fra de lokale forhold være op til en lokal vurdering og prioritering, hvilke
forslag der evt. skal eller bør realiseres.
De to ministre samt relevante ressortministerier vil efterfølgende vurdere, om der er forslag, der
kan implementeres direkte, samt hvilke forslag, der i øvrigt bør arbejdes videre med eller
undersøges nærmere.
Nedenfor ses en oversigt over forslagene. De enkelte forslag vil nærmere blive gennemgået og
uddybet i kapitel 5, hvor der ligeledes er angivet den/de oprindelige forslagsstillere på det enkelte
forslag.
Forslag til forbedring af brandsikkerheden på plejeinstitutioner
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Brandforebyggende hjemmebesøg med udgangspunkt i Brandsikker Bolig
Forberedelse af personale – instruktion og øvelser
Ophængning af action cards
Reetablering af den interaktive brandskole på Brandparat.dk
Certifikat til grundkursus i brand for sundhedspersonale
Erfaringsudveksling om redningsberedskabernes praksis på brandsynsområ-
det med særligt fokus på brandsynsindberetninger
7.
Temabrandsyn med særlige fokusområder
8.
Undersøge muligheden for automatisk opsamling af adressen i ny ODIN, når
der er sket en brandulykke på et brandsynsobjekt
9.
Opsætning af mobile slukningsanlæg hos særligt udsatte borgere
10.
Brug af transportable ABA-anlæg til opsætning hos særligt udsatte beboere i
de institutioner, hvor der ikke er lovkrav om ABA-anlæg
11.
Deaktivering af tekøkkener o.l. eller installation af komfurvagt
12.
Opdatering af ældre ABA-anlæg
13.
Installation af ABA-anlæg i ældre plejeinstitutioner
14.
Sikre døre mellem flugtvej og boligenhed med ABDL og moderne friløbspum-
per
15.
Forbedret evakuering og redning gennem døre til flugtvejsgange eller døre til
det fri
Blandt de emner, som ikke blev inkluderet i selve forslagskataloget (kapitel 5), er en række idéer
til forslag, som umiddelbart antages at forudsætte/kræve lovændringer inden for
05
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
byggelovgivningen, og som derfor vurderes at falde uden for ekspertgruppens opdrag (samlet i
kapitel 6). Der er tale om forslag fra de kommunale redningsberedskaber, sikkerhedsbranchen og
rådgiverbranchen. En række medlemmer af Ekspertgruppen (særligt fra Sikkerhedsbranchen og
Danske Beredskabers side) har fra starten af fundet, at en sådan begrænsning især i forhold til
bygningsreglementet ville reducere ekspertgruppens mulighed for at fremkomme med effektive
forslag til tiltag.
I løbet af de i ekspertgruppen i alt først afholdte otte møder fra oktober 2021 til marts 2022 samt
igen i løbet af marts 2023 har engagementet og arbejdsindsatsen fra alle medlemmerne været stor,
og drøftelserne har været mange. Møderne er afholdt i workshop format, og forslagene er drøftet
og udviklet gennem sparring i disse workshops. Afhængig af de enkelte medlemmers egne (og
branchers) erfaringer og tilhørsforhold har der i sagens natur været forskellige tilgange og
holdninger til de forskellige emner, men netop de faglige forskelligheder har også været en styrke
i arbejdet. Det overordnede fælles ønske om i muligt omfang at styrke brandsikkerheden på landets
plejeinstitutioner har klart været alles mål.
Det er således en samlet ekspertgruppe, som står bag rapporten.
06
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0007.png
2. Nyt fokus på brandsikkerheden
På Farsøhthus Plejecenter i Allingåbro opstod den 3. august 2018 en brand, hvor tre beboere om-
kom. En efterfølgende undersøgelse af branden viste, at den brandramte del af bygningen ikke
levede op til reglerne for brandsikkerhed.
Branden skærpede opmærksomheden på den manglende brandsikkerhed på landets plejeinstituti-
oner, og der er siden gennemført en række tiltag, der generelt styrker brandsikkerheden.
2.a. Initiativer i forhold til brandkrav i henhold til byggelovgivningen
På opfordring fra den daværende transport-, bygnings- og boligminister blev der som følge af
branden på Farsøhthus Plejecenter iværksat en større undersøgelse i kommunerne af
brandsikkerheden på landets plejeinstitutioner. Undersøgelsen forløb fra oktober 2018 til januar
2020. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort i en rapport udgivet af det rådgivende
ingeniørfirma, NIRAS, den 12. marts 2020.
Undersøgelsen viste, at der i langt de fleste af landets kommuner var en eller flere plejeinstitutioner,
hvor brandsikkerheden ikke var i overensstemmelse med de krav i bygningsreglementet, som var
gældende på det tidspunkt, hvor plejeinstitutionerne var blevet opført eller væsentligt ombygget.
Den manglende brandsikkerhed skyldtes primært enten dispensationer givet af kommunerne eller
manglende overholdelse af gældende regler. Ifølge undersøgelsen gjaldt dette først og fremmest
bygningsreglementets krav om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretagers bygninger.
Undersøgelsen blev i kommunerne fulgt op af en lovliggørelse af de kommunale plejeinstitutioner,
der ikke levede op til de relevante brandkrav og ikke havde fået meddelt dispensation af kommunen.
Undersøgelsen og den efterfølgende lovliggørelsesproces har ad flere omgange været behandlet i
Folketinget i form af samråd, hasteforespørgselsdebat, §20-spørgsmål, boligudvalgsspørgsmål og
ordførermøder. Parallelt med undersøgelsen vedtog Folketinget endvidere den 20. februar 2019
forslag til vedtagelse
V 75 Om brandsikkerhed i pleje- og ældreboliger
(se afsnit 2.c.). Dette
medførte bl.a. en præcisering af kravene i bygningsreglementet omkring dispensationer, så det nu
tydeligt fremgår, at kommunen ikke må meddele dispensation fra funktionskrav, hvor hensynet bag
er sikkerheds- eller sundhedshensyn. Dette gælder bl.a. funktionsbaserede brandkrav.
Fakta om plejeinstitutioner målrettet ældre
Der findes flere boligformer målrettet svækkede ældre: 1) plejehjem efter § 192 i serviceloven (under udfasning),
2) almene plejeboliger og 3) friplejeboliger. I alle boligformerne vil borgerne kunne modtage hjælp og pleje, og der
er ansat personale til at hjælpe beboerne hele døgnet. I daglig tale bliver de tre boligformer ofte omtalt under
samlebetegnelsen ”plejehjem”. Langt de fleste plejehjem i dag er såkaldte plejecentre, hvor beboerne bor i
plejeboliger. Plejeboligerne er indrettet med henblik på at betjene personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Plejeboliger etableres efter almenboligloven, beboerne er lejere, og der skal oprettes en
lejekontrakt. Almene boliger er omfattet af reglerne for balanceleje, hvorefter udgifter skal dækkes af tilsvarende
lejeindtægter. Plejeboligerne er en del af den kommunale boligforsyning, og de kan være drevet af både
kommunen, en selvejende almen ældreboliginstitution, en almen boligorganisation eller en selvejende institution.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
07
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2.b. De kommunale redningsberedskabers særlige aktiviteter
De kommunale redningsberedskaber har både før og siden august 2018 forestået en lang række
særlige tiltag for at se på brandsikkerheden på plejeinstitutioner i deres område – enten alene i
beredskabet eller i samarbejde med ejerkommunerne. Der er tale om frivillige tiltag ud over det
lovpligtige brandsyn, herunder også udnyttelse af muligheden for f.eks. uvarslede besøg,
temabrandsyn mv.
Det er den enkelte kommune, der som bygningsmyndighed er samarbejdspart med beredskabet ift.
brandsikkerheden på plejeinstitutioner beliggende i kommunen, og der kan være forskelle i tiltagene
fra kommune til kommune på grund af forskellig bygningsmasse, forskellige behov og forskellig
ressourceprioritering. Af de mest gennemførte tiltag kan bl.a. nævnes:
-
Temabrandsyn på plejehjem beliggende i kommunen, f.eks. med et særligt fokus på
anvendelse af flugtvejsgange eller korrekt brug af branddøre, men også ekstraordinære
brandsyn - bl.a. gennemført som ”døgnet rundt”-brandsyn for at skærpe opmærksomheden
på, at brand også kan opstå på tidspunkter, hvor ledelsen eller pedellerne ikke er til stede.
Udvidet gennemførelse af kursus i Elementær Brandbekæmpelse på plejeinstitutioner, nogle
steder uddannelse af særligt brandansvarlige for hver plejeinstitution samt oprettelse af net-
værk på tværs af institutionernes brandansvarlige.
Udarbejdelse af generelle vejledninger ud fra lokale behov, med de mest relevante opmærk-
somhedspunkter beskrevet.
Informationsmøder om brandsikkerhed for plejehjemsledere og ledende personale.
Deltagelse i dialogmøder om brandsikkerhed med direktører mv. fra kommunerne,
brandtekniske sagsbehandlere, bygningsmyndighederne, ejendomscentre o.l.
Udvidede brandgennemgange, som har et langt bredere fokus end brandsynet og som evt.
afsluttes med relevante anbefalinger til brandsikkerhedsmæssige forbedringer.
Bistand til bygningsmyndighederne i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaundersøgel-
sen fra NIRAS, hvor beredskabet har gennemgået arkiver, byggetilladelser, politiske refera-
ter, lovgivning samt udarbejdet rapporter om de brandsikkerhedsmæssige forhold.
Inddragelse i valget af de rette løsninger i kommunernes ”lovliggørelsessager”.
-
-
-
-
-
-
-
2.c. V 75
Forsvarsministeriet og daværende Indenrigs- og Boligministeriet har siden Folketingets vedtagelse
af V 75
Om brandsikkerhed i pleje- og ældreboliger
arbejdet med at implementere de politiske
intentioner om at styrke brandsikkerheden.
Det indebærer bl.a., at kravene i byggelovgivningen om dispensation er blevet præciseret og skær-
pet, ligesom der i samarbejde med Beredskabsstyrelsen er udarbejdet en model med forslag til at
styrke brandsikkerheden på plejeinstitutioner inden for rammerne af beredskabslovgivningen. Det
har imidlertid ikke før ekspertgruppens arbejde været muligt at opnå enighed om forslag inden for
rammerne af byggelovgivningen.
08
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0009.png
Modellen omfatter fire initiativer:
a. Øget fokus på og erfaringsudveksling om
de kommunale redningsberedskabers
praksis på området
b. Opfordring til de kommunale
redningsberedskaber om at gennemføre
temabrandsyn med særlige fokusområder
c. Opfordring til de kommunale
redningsberedskaber om at gennemføre
uanmeldte brandsyn (med fokus på
brugen af bygningen)
d. Øget fokus på, at de kommunale
redningsberedskaber indberetter til rette
myndighed, hvis der ved brandsyn
konstateres et forhold, der vurderes at
være i strid med anden lovgivning
V 75 af 20.2.2019
”Folketinget tager
brandsikkerhedsproblemerne i
plejeboliger meget alvorligt, og
regeringen forpligtes til at iværksætte
tiltag til styrkelse af sikringen mod
brand. Dispensationer fra
bygningsreglementets brandkrav skal
tidsbegrænses, og det lovpligtige
brandsyn i plejeboliger udvides. Med
iværksættelsen af
certificeringsordningen sikres det, at
teknisk byggesagsbehandling
vedrørende brandforhold fremover
varetages af godkendte virksomheder.”
Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og KL aftalte i marts 2021, at de
konkrete initiativer skulle drøftes nærmere af de faglige eksperter fra hhv. Beredskabsstyrelsen,
Bolig- og Planstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber i det Permanente Samarbejdsforum
vedr. brandforebyggelse, som var blevet nedsat i regi af Beredskabsstyrelsen i 2020.
Arbejdet med de fire initiativer blev samtidig genstand for en række politiske spørgsmål til
Boligudvalget og Forsvarsudvalget, hvor forsvarsministeren bl.a. blev bedt om at redegøre for
forslaget til model, der fra visse sider - herunder af Danske Beredskaber – var blevet kritiseret for
at være for uambitiøs og for ikke at tage højde for samspillet mellem beredskabslovgivningen og
byggelovgivningen. I forbindelse med det fælles udspil i juni 2021 var det derfor naturligt at lade
de hidtidige drøftelser og tanker vedrørende de fire initiativer i det Permanente Samarbejdsforum
indgå i ekspertgruppens arbejde på en mere tværgående måde.
De fire initiativer i ekspertgruppens arbejde
De fortsatte drøftelser vedrørende fire initiativer foregik efter aftale med ekspertgruppen bilateralt
mellem Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber, hvorefter den øvrige kreds blev orienteret.
Der var overordnet enighed om, at vurderingen af de fire initiativer bør tage afsæt i, at der de
seneste tre år er arbejdet intensivt med brandsynsområdet. Tiden er derfor en anden, end da V 75
blev vedtaget i februar 2019, og også efter at modellen med de fire initiativer blev udarbejdet.
Blandt de mest væsentlige tiltag kan nævnes de kommunale redningsberedskabers frivillige
indsatser, de driftsmæssige forskrifters endelige overgang fra beredskabslovgivningen til
byggelovgivningen pr. 1. januar 2022 samt ikrafttrædelsen samme dag af en ny og revideret
brandsynsbekendtgørelse, som bl.a. afspejler bygningsreglementets terminologi.
Brandsynsbekendtgørelsen blev i løbet af foråret 2022 fulgt op af en ny brandsynsvejledning, der
bl.a. adresserer praksis i lyset af den nye brandsynsbekendtgørelse og også substansen i
initiativerne c og d. I brandsynsvejledningen er også indarbejdet svar på en række af de spørgsmål,
09
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0010.png
som er stillet af landets brandsynsmyndigheder på en række kurser, som Danske Beredskaber har
afholdt ultimo 2021 og primo 2022 for at genopfriske og supplere kompetencer og best practice i
lyset af regelændringerne pr. 1. januar 2022.
Både brandsynsbekendtgørelsen og vejledningen er milepæle i den løbende udvikling og styrkelse
af brandsyn, og er resultatet af et meget tæt samarbejde i en underarbejdsgruppe til det
Permanente Samarbejdsforum vedr. brandforebyggelse.
Samarbejdsforummet er i sig selv også en milepæl inden for erfaringsudveksling om brandsyn. Dets
etablering udgør hovedanbefalingen fra en tidligere arbejdsgruppe i regi af Beredskabsstyrelsen,
som i 2019 formulerede i alt 33 konkrete anbefalinger til videreudvikling af brandsyn som et fortsat
effektivt værktøj i brandforebyggelsen. Størstedelen af anbefalingerne er siden indgået i eller er
blevet implementeret gennem arbejdet med hhv. brandsynsbekendtgørelsen- og vejledningen.
Dele af de fire initiativer indgår nu i forslag nr. 6 og 7 i forslagskataloget.
Det bemærkes, at de fire initiativer ikke er udtryk for en udvidelse af de eksisterende beføjelser
eller opgaver for de kommunale redningsberedskaber i relation til brandsyn.
Fakta om brandsyn
Hvert år gennemfører de kommunale redningsberedskaber ca. 30.000 brandsyn i forskellige bygninger, lokaler og
virksomheder.
Formålet med brandsyn er at forebygge eller formidske faren for brand samt medvirke til, at der sikres forsvarlige
rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
Brandsyn udføres med hjemmel i brandsynsbekendtgørelsen, BEK nr. 2341 af 09/12/2021
Bekendtgørelse om
brandsyn (retsinformation.dk).
Ved brandsyn på plejeinstitutioner føres tilsyn med de driftsmæssige forhold, dvs. brugen af bygningerne. Kontrollen
med de bygningsmæssige forhold, herunder de brandtekniske installationer, udføres af de kommunale
bygningsmyndigheder i henhold til byggelovgivningen.
Beredskabsstyrelsen indhenter årligt redningsberedskabernes opgørelse af bl.a. pligtige brandsynsobjekter, antal
gennemførste brandsyn samt antal forbud og påbud per brandsynskategori. På baggrund af indberetningerne
udarbejdes statistikken ”brandsynstal”, som offentliggøres på
www.brs.dk
.
Brandsynskategori 3 ”Plejeinstitutioner med flere end 10 sovepladser” indeholder: a. Plejeboliger, b. Plejehjem, c.
Sygehuse /kan være opdelt pr. sengeafsnit, d. Ældreboliger, e. Lign. institutioner med soverumsafsnit
Der er i alt i 2020 registreret 2.542 objekter for hele kategori 3 – heraf består kategorierne plejeboliger, plejehjem og
ældreboliger af ca. 2.000 objekter (plejeinstitutioner).
10
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
3. Ekspertgruppens arbejde
Beredskabsstyrelsen sendte den 22. september 2021 en invitation til en lang række offentlige og
private interessenter og aktører på brandområdet, herunder KL og Danske Beredskaber, til at
deltage i ekspertgruppen. Invitationen var vedlagt et kommissorium for ekspertgruppens arbejde.
(se bilag 2)
På baggrund af tilbagemeldingerne kunne ekspertgruppen holde det første rammesættende møde
den 4. oktober 2021.
3.1. Organisering
Formandskabet og sekretariatsfunktionen for ekspertgruppen er blevet varetaget af Beredskabssty-
relsen (kontoret for Brandforebyggelse). Derudover har følgende myndigheder og organisationer
m.fl. været repræsenteret:
De kommunale redningsberedskaber (v. seks forskellige kommunale redningsberedskaber,
udpeget af KL)
Danske Beredskaber
Social- og Boligstyrelsen
DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører, v. COWI og Henry Berthelsen A/S)
SikkerhedsBranchen
Det daværende Social- og Ældreministerium
Beredskabsstyrelsen (fem repræsentanter fra tre forskellige fagkontorer)
På det første og andet møde i ekspertgruppen deltog endvidere en repræsentant for de kommunale
plejeinstitutionsledere udpeget af KL. KL valgte imidlertid efter det andet møde at trække
repræsentanten fra ekspertsgruppen, idet KL ikke kunne se sig selv bidrage med yderligere i lyset
af de udstukne rammer for ekspertgruppens arbejde og de mange frivillige tiltag for at forbedre
brandsikkerheden, som allerede er blevet iværksat i kommunerne.
Formandskabet havde forståelse for synspunkterne, men fandt det også beklageligt ikke at have
plejeinstitutionernes erfaringer og synspunkter direkte repræsenteret. KL har siden fulgt arbejdet
fra sidelinjen, ligesom KL har modtaget det endelige rapportudkast til eventuel kommentering.
3.2. Arbejdsprocessen
I det fælles udspil fra forsvarsministeren og indenrigs- og boligministeren blev der lagt op til
formulering af konkrete forslag inden udgangen af 2021. Afleveringen af et samlet katalog med
forslag til departementerne blev derfor fastsat til senest den 26. november 2021.
Grundet den meget stramme tidsplan blev der oprindeligt fra Beredskabsstyrelsens side planlagt
blot tre møder i ekspertgruppen, hhv. den 4. og 25. oktober samt den 10. november 2021, som på
grund af de generelle samfundsmæssige udfordringer med COVID-19 også måtte foregå on-line
fremfor den mere interaktive fysiske mødeform.
Deltagerne forventedes i stedet at arbejde intensivt mellem møderne, og blev bl.a. bedt om løbende
at fremsende udkast til forslag. For hvert forslag skulle udfyldes en skabelon med følgende
oplysninger:
11
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0012.png
1)
2)
3)
4)
5)
formål (hvorfor),
virkemidler (hvordan),
forventet effekt,
tidshorisont for implementering og
eventuelle økonomiske konsekvenser
Beredsskabsstyrelsen opfordrede samtidig medlemmerne til at samarbejde bilateralt med henblik
på at målrette og formulere mulige forslag. Det blev understreget, at der ikke var krav om
konsensus – det stod alle frit for at fremsætte et forslag.
Den planlagte arbejdsform ændrede
imidlertid hurtigt karakter, da arbejdet
viste sig mere omfattende og komplekst
end
oprindeligt
forventet.
En
mangfoldighed af emner, spørgsmål og
ideér blev født ind i ekspertgruppens
møder og skabte behov for at indhente
yderligere data og tværgående erfaringer
(også de positive eksempler), som kunne
underbygge og målrette forslagene. Til
inspiration indgik også hovedpunkter fra
projekter i sammenlignelige brancher.
Beredskabsstyrelsen anmodede derfor på
ekspertgruppens
vegne
de
to
departementer om en udskydelse af
afleveringsfristen for forslagskataloget,
idet det ikke var realistisk at gennemføre
de
nødvendige
undersøgelser
og
drøftelser mv. inden et endelig produkt
skulle foreligge ultimo november 2021.
Inspiration på ekspertgruppens møder
Hovedkonklusionerne fra rapporten om branden på
Farsøhthus (v. DBI)
Hovedkonklusionerne fra NIRAS rapporten af 12. marts
2020 (v. Bolig- og Planstyrelsen)
Kommunernes og Bolig- og Planstyrelsens indsatser efter
branden på Farsøhthus (v. Bolig- og Planstyrelsen)
Hovedpunkterne fra Rise/DTU/Rambølls
spørgeundersøgelse på dagcentre 2017-2018 (v.
Beredskabsstyrelsen)
De foreløbige erfaringer fra pilotprojektet ”Brandsikkert
Botilbud” (v. Beredskabsstyrelsen)
Relevanter pointer fra Den Nationale Forebyggelsesstrategi
(v. Beredskabsstyrelsen)
De kommunale redningsberedskabers observationer vedr.
brandsyn og indsatser på plejeinstitutioner (v. Danske
Beredskaber)
Data vedr. brandtidspunkter, brandårsager, brandspredning
og blinde ABA-alarmer (v. Beredskabsstyrelsen)
De fire initiativer i V75 (v. Beredskabsstyrelsen)
Detektorleverandørers praksis (v. SikkerhedsBranchen)
Med Forsvarsministeriets og Indenrigs-
og Boligministeriets accept blev fristen
forlænget til den 1. april 2022, og drøftelserne kunne derefter fortsætte på yderligere fem møder
hhv. den 11. januar og 9. februar samt den 7., 9. og 24. marts 2022.
3.c. Ekspertgruppens drøftelser og valg af emner
Processen fra den indledende ”brainstorm” til udvælgelse af de endelige forslag er først og fremmest
blevet defineret af de givne rammer og afgrænsninger i opdraget fra de to ministerier.
I kommissoriet er beskrevet en definition af ”plejeinstitutioner”, som læner sig op ad bygningsreg-
lementet og beredskabslovgivningens definition på et brandsynsobjekt
1
. Dernæst stipulerer kom-
1 ”Bygninger til natophold, hvor personer som udgangspunkt ikke kan bringe sig selv i sikkerhed, og som har soverumsaf-
snit med flere end 10 sovepladser”. Dvs., at selvstændigt beliggende ældreboliger ikke er omfattet. Ældreboliger er indret-
tet specielt til ældre med nedsat funktionsevne, og er uden personale tilknyttet. Beboeren skal derfor være i stand til at
klare sig hjemme uden hjælp døgnet rundt. Ældreboliger ligger dog ofte fysisk i tilknytning til plejeboliger/plejecentre.
12
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0013.png
missoriet, at forslagene ikke må forudsætte lovændringer, herunder forudsætningsvist også æn-
dringer i bygningsreglementet, hvilket i praksis ville betyde en afgrænsning af de forslag, som ek-
spertgruppen potentielt kunne stille. En række medlemmer af Ekspertgruppen (særligt fra Sikker-
hedsbranchens og Danske Beredskabers side) fandt, at en sådan afgrænsning især i forhold til
bygningsreglementet ville reducere ekspertgruppens mulighed for at fremkomme med effektive for-
slag til tiltag.
Der var allerede på første møde bred enighed om, at personalet kan bidrage til brandsikkerheden.
Deres viden og handlingsparathed indgår i et tæt samspil med hhv. bygningernes indretning og de
brandtekniske installationer samt andet materiel til aktiv brandbekæmpelse. Når alle elementer
fungerer og understøtter hinanden, skabes umiddelbart grundlag for en høj brandsikkerhed på den
enkelte plejeinstitution.
Instrukser (action cards)
Uddannelse og træning af
personale
Brandsyn
Menneskelig
faktor
(taktisk
forebyggelse)
Brandsikkerhed
AVA-anlæg
ABA-anlæg
AVS-anlæg
ABDL-anlæg
Slangevinder
Brandsektioner
Aktiv
brandsikring
Passiv
brandsikring
Brandceller
Branddøre
Medlemmer af ekspertgruppen identificerede samtidig en række overordnede risikofaktorer og
problemstillinger, som udfordrer brandsikkerheden:
Rygning, personalenormering- og udskiftning, manglende parathed og uddannelse hos personalet,
åbenstående døre, indretning af flugtveje med møbler samt forældede eller manglende
brandtekniske installationer på især de ældre plejeinstitutioner.
Når ønsket om en generel høj brandsikkerhed møder dagligdagen på et plejehjem, opstår en række
dilemmaer fsva. hensynet til beboernes livskvalitet (f.eks. rygning og indretning af egen bolig og
fællesarealer) samt ressourcerne på den enkelte plejeinstitution, som i forvejen kan være udfordret
af en række ”konkurrerende” hensyn og krav, som også skal efterleves. De enkelte
plejeinstitutioners bygninger er heller ikke konstrueret eller indrettet ens eller på samme tidspunkt,
hvilket også er indgået i ekspertgruppens overvejelser.
13
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0014.png
Fokus i ekspertgruppens arbejde har derfor været på at fremsætte realistiske forslag inden for den
definerede forudsætningsramme, som bl.a. tager højde for de personalemæssige rammer samt det
forhold, at en del beboere ryger i deres private værelser/lejligheder på plejeinstitutioner, samt det
forhold, at der ikke umiddelbart kan fremsættes forslag, der indebærer/medfører ændringer af
byggelovgivningen.
Andre væsentlige problemstillinger som indretning af hyggekroge i flugtvejsgange er blevet drøftet,
men ikke adresseret i et forslag, idet forholdet er blevet påtalt af redningsberedskaberne igennem
mange år, og allerede er reguleret i bygningsreglementet. Her fortsætter redningsberedskaberne
dialogen med de enkelte plejeinstitutioner og med evt. at sanktionere efter de gældende
bestemmelser.
3.d. Valg af de endelige forslag
De mange gode udvekslinger, tanker og input fra ekspertgruppens møder blev sammen med enkelte
skriftlige bidrag fastholdt i et levende arbejdsdokument med en ”bruttoliste” af idéer og mulige
emner til forslag, som derefter alle blev gennemgået såvel i plenum som i arbejdet med workshops.
På møderne blev listen løbende indsnævret og tilpasset til de nuværende 15 emner, som blev fordelt
til relevante tovholdere mhp. formulering af de konkrete forslag. De endelige udkast til forslag blev
efterfølgende drøftet og suppleret på de sidste møder i ekspertgruppen, parallelt med
færdiggørelsen af den øvrige del af rapporten.
De 15 forslag er ikke prioriteret og er tænkt som et inspirationskatalog, der adresserer en
forholdsvis bred palet af faglige emner - f.eks. brandtekniske installationer, døre, hjælpemidler og
materiel, uddannelse, instruktion af personale, digitalisering og brandsyn. Forslagene er også
målrettet forskellige aktører, og spænder fra relativt nemme løsninger til større projekter, som
kræver nærmere undersøgelser og en vis investering af ressourcer. Effekten af de enkelte forslag
og økonomien herved har det dog kun i begrænset omfang været muligt at belyse.
Alle forslagene er i øvrigt tiltag baseret på kendte virkemidler, som erfaringsmæssigt i større eller
mindre grad influerer på brandsikkerheden og i et vist omfang allerede anvendes, bl.a. som følge
af de hidtidige mange frivillige indsatser i kommunerne. De vurderes også alle at kunne anvendes
inden for rammerne af gældende love og bestemmelser, og det vil derfor i sidste ende være op til
den enkelte plejeinstitution, borger eller anden ”slutbruger” af forslaget at vurdere værdien i
forslaget og dets gennemførsel i praksis.
Blandt de emner, der ikke blev inkluderet i forslagskataloget, er en række idéer til forslag, som flere
medlemmer af ekspertgruppen (herunder fra Danske Beredskaber, Sikkerhedsbranchen, FRI m.fl.)
fandt væsentlige, men som faldt uden for ekspertgruppens ramme og kommissorium. Disse er i
stedet gengivet i rapportens kapitel 6.
14
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0015.png
4. Videndeling og data
Det har været væsentligt for ekspertgruppens arbejde, at drøftelserne er foregået på et oplyst
grundlag baseret på evidens og empiri. Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse (VIA) har
derfor spillet en vigtig rolle i afdækningen af, hvilke emner og problematikker, som ekspertgruppen
har valgt at fokusere på og evt. arbejde videre med som konkrete forslag.
VIA har bl.a. præsenteret og fordelt eksisterende viden fra tidligere projekter og rapporter
udarbejdet af Beredskabsstyrelsen, herunder relevant statistisk materiale fra en større
praksisundersøgelse vedr. brandsyn (2018) og de seneste års undersøgelser af dødsbrande, baseret
på data fra ”dødsbrandsdatabasen”
2
.
O
plysninger fra dødsbrandsdatabasen, 2016-2022 (N=339)
-
10% af alle dødsbrande sker på plejehjem
Kilde: Beredskabsstyrelsen og NKC, National Kriminalteknisk Center
Ekspertgruppen er endvidere til inspiration blevet orienteret om hovedpunkterne fra en større
Rise/DTU/Rambøll undersøgelse, hvor plejere fra en række forskellige dagcentre i Danmark blev
stillet en række spørgsmål omkring evakueringsøvelser, roller og oplæring af nyansatte samt
enkelte forsknings- og analyseprojekter i andre brancher med lignende problematikker omkring
brandsikkerhed. Her har de foreløbige erfaringer fra gennemførsel af pilotprojektet ’Brandsikkert
botilbud’ på Fyn (støttet af TrygFonden) især været interessante pga. de mange fælles udfordringer
for især personalet på hhv. botilbud og plejeinstitutioner.
2
Beredskabsstyrelsen driver den danske database over dødsbrande og omkomne i brand. Oplysningerne indsamles i et
samarbejde med Rigspolitiet, udvalgte afsnit på Rigshospitalet og pba. et systematisk indsamling af presseklip.
15
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0016.png
VIA har derudover enten af egen drift eller på anmodning fra ekstpertgruppen nærmere undersøgt
tilgængelige data på en række specifikke områder, som har haft ekspertgruppens interesse.
4.a. Redningsberedskabernes Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem (ODIN)
Indberetningssystemet ODIN indsamler VIA en mængde data om bl.a. brande. Når det kommunale
redningsberedskab rykker ud til en hændelse, udfylder de efterfølgende en rapport med en række
oplysninger om indsatsen i ODIN. ODIN består af
obligatoriske indberetninger fra det kommunale
Registreres i ODIN ved en institutionsbrand
brandvæsen.
ODIN er grundlaget for statistik om redningsbe-
redskabet, og anvendes af flere aktører og i
mange forskellige sammenhænge. ODIN-data
indgår bl.a. i den statistiske årspublikation ”Red-
ningsberedskabet i tal” samt i næsten alle rappor-
ter, som VIA producerer om f.eks. dødsbrande,
brandårsager og blinde alarmer.
Specifikt til brug for ekspertgruppens drøftelser
og overvejelser er der trukket og undersøgt data
om følgende emner:
Blinde ABA alarmer, alarmeringstidspunkter,
formodede brandårsager, brandårsager med
brandspredning samt udfordringer ved tilkald af
brandvæsenet (manglende nøgler, låste døre,
gemte nøglebokse mv.).
Alarmering:
ABA (bosted), Bygn.brand-Institution.
Skadested:
koordinater på adressen, ABA-oplysninger
Indsats:
opgaver (brandslukning, eftersyn, ventila-
tion, evakuering), objekter (bygning, person), døde og
tilskadekomne
Bygningsbrand:
indikation af brandens størrelse ved
ankomst, rum, brandspredning mm.
Brandopl.:
brandforløb ved ankomst, formodede årsa-
ger, slukning, brandspredning, brandteknisk udstyr,
brandsynsobjekt
Redningsopl.:
redningsmetode, evakuerede mm.
Beskrivelse:
beskrivelse af indsatsen
Stationer/Køretøjer/Personer/Materiel:
antal, op-
gaver, responstid, indsatsvarighed mm.
Oplysninger der ikke er registreret i ODIN
Oplysningerne fra personer, som var på skadestedet
f.eks. plejepersonalet.
En oversigt over tidspunkter for, hvornår der senest er
gået brandsyn på det brandobjekt, hvor der nu har
været en brandhændelse.
Det skal bemærkes, at indberetninger i ODIN vedrørende brandårsager, er indsatslederens bedste
bud (formodet årsag) på, hvad der er sket. Baseret på indberetningerne er de fem hyppigste
formodede oplyste brandårsager i plejeinstitutioner med over 10 sovepladser (2016-2022):
Uforsigtighed ved rygning (58,4%), forkert brug af materiale/produkt ifm. madlavning (11,2%), fejl
eller forkert brug af El (10,5%), varmekilde for tæt på brandbart materiale (6,8%) og anden
håndtering/kontrol med åben ild (4,1%).
Derudover indeholder ODIN-rapporter alene hændelser, hvor det har været nødvendigt at tilkalde
brandvæsnet. Det betyder, at der sandsynligvis er et mørketal med ”nærved hændelser”, som der
ikke føres statistik over.
For at få et endnu bedre datagrundlag opfordrer ekspertgruppen i forslag nr. 12 til, at det undersø-
ges, om brandsynsoplysninger kan implementeres på en bedre måde i ODIN, f.eks. ved hjælp af
automatisk overførsel af adressen, når der er brandsynsobjekter på adressen.
16
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0017.png
4.b. Rygning – den primære brandårsag
Tobaksrygning er en væsentlig årsag bag dødsbrande i Danmark, og har ifølge dødsbrands-
databasen ofte udgjort langt over halvdelen af årsagen til dødsbrandene de sidste 10 år (mørkeblå
markering i tabellen).
Kilde: Beredskabsstyrelsen og NKC, National Kriminateknisk Center
Rygning er endvidere den primære årsag til dødsfald som følge af brand på plejeinstitutioner. I 2020
-til 2022 var rygning den formodede årsag til næsten 2/3 af alle brande på plejehjem og den
formodede årsag til samtlige 13 dødsbrande i perioden. Samme tendens ses også for tidligere år.
På alle parametre udgør rygning således en betydelig risikofaktor. Med udgangspunkt i
brandsikkerhen er det derfor ekspertgruppens faglige vurdering, at et forbud mod rygning på
landets plejeinstitutioner med øjeblikkelig virkning vil nedsætte risikoen markant for brandes
opståen og medfølgende personskade.
Det falder imidlertid uden for ekspertgruppens rammer at foreslå et rygeforbud eller evt. anden
form for indskrænkning i muligheden for at ryge på plejeinstitutionerne. For det første vil det kræve
en lovændring. For det andet er det et meget komplekst spørgsmål, hvor ønsket om en effektiv
brandforebyggelse skal balanceres i forhold til andre, tungtvejende hensyn som retten til at ryge i
egen bolig og den enkelte beboers selvbestemmelse og livskvalitet. For det tredje vil et forbud eller
indskrænkning medføre en række praktiske udfordringer for personalet ift. afvænning eller flytning
af beboere til særlige rygeområder.
Argumentationen for og imod rygning hører derfor rettelig hjemme i et mere overordnet og politisk
regi samt i relevante ressortministerier.
Rygning er i stedet indtænkt i ekstpertgruppens overvejelser som en grundlæggende kendsgerning,
hvis ricisi kan adresseres og delvist afhjælpes gennem en række forebyggende og afhjælpende
foranstaltninger
17
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0018.png
5. Katalog med forslag til videre inspiration
Forslag til forbedring af brandsikkerheden på plejeinstitutioner
Den menneskelige faktor (taktisk forebyggelse)
-
Side
instrukser, uddannelse, træning og brandsyn
1.
Brandforebyggende hjemmebesøg med udgangspunkt i Brandsikker Bolig
2.
Forberedelse af personale – instruktion og øvelser
3.
Ophængning af action cards
4.
Reetablering af den interaktive brandskole på Brandparat.dk
5.
Certifikat til grundkursus i brand for sundhedspersonale
17
18
20
22
24
6.
Erfaringsudveksling om redningsberedskabernes praksis på brandsynsområdet 26
(Initiativ a.) med særligt fokus på brandsynsindberetninger
7.
Temabrandsyn med særlige fokusområder (Initiativ b.)
28
8.
Undersøge muligheden for automatisk opsamling af adressen i ny ODIN, når
der er sket en brandulykke på et brandsynsobjekt
29
Aktiv brandsikring
-
brandtekniske installationer, slukningsmateriel og brandhæmmende hjælpemidler
9.
Opsætning af mobile slukningsanlæg hos særligt udsatte borgere
30
10.
Brug af transportable ABA-anlæg til opsætning hos særligt udsatte beboere i 31
de institutioner, hvor der ikke er lovkrav om ABA-anlæg
3
11.
Deaktivering af tekøkkener o.l. eller installation af komfurvagt
32
12.
Opdatering af ældre ABA-anlæg
13.
Installation af ABA-anlæg i ældre plejeinstitutioner
33
34
14.
Sikre døre mellem flugtvej og boligenhed med ABDL
4
og moderne friløbspum- 35
per
15.
Forbedret evakuering og redning gennem døre til flugtvejsgange eller døre til 36
det fri
3
Et automatisk brandalarmanlæg. ABA-anlægget installeres for at sikre tidlig alarmering af redningsberedskabet. ABA-
anlægget er det styrende anlæg ift. aktivering af øvrige brandtekniske installationer som varsling og brandventilation for
sikring af personer.
Et automatisk branddørlukningsanlæg. Skal sikre, at der ikke sker brand- eller røgspredning fra en brandmæssig enhed
til en anden, hvor der af driftsmæssige årsager ønskes at fastholde en dør i åben position. Typisk opsat i gangforløb med
døre til de enkelte boliger.
4
18
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0019.png
Forslag nr. 1 Brandforebyggende hjemmebesøg hos særligt sårbare med
udgangspunkt i Brandsikker Bolig
Forslagsstiller: Danske Beredskaber
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
Risikoen for at komme til skade eller omkomme som følge af brand stiger
med alderen og er særlig stor for de mest udsatte og sårbare borgere,
især rygerne. Brandsikker Bolig er et koncept udviklet af
Beredskabsstyrelsen i samarbejde med TrygFonden, Kommunernes
Landsforening og Danske Beredskaber, som allerede anvendes af flere af
de kommunale redningsberedskaber (se www.brandsikkerbolig.dk.)
Initiativet udspringer af et ønske om at nedbringe antallet af dødsbrande
og skabe et bedre sikkerhedsnet for mennesker, der har svært ved at tage
vare på deres egen brandsikkerhed.
Konceptet vil næsten én til én kunne implementeres på plejeinstitutioner.
2) formål (hvorfor)
Øge brandsikkerheden hos den enkelte og opmærksomheden omkring
forebyggelse af brand. Der kan samtidig sættes særligt fokus på
muligheden for brandforebyggende hjælpemidler.
I forlængelse af det årlige, lovpligtige brandsyn på plejeinstitutionen
kunne det kommunale redningsberedskab tilbyde særligt sårbare beboere
at udføre et brandforebyggende hjemmebesøg i deres bolig.
Ved brug af Brandsikker Boligs allerede udviklede tjekliste til
brandforebyggende hjemmebesøg, vil brandvæsenet kunne rådgive om
brandsikkerheden hos beboeren, og hvordan denne eventuelt kan
forbedres, samt hvilke brandforebyggende hjælpemidler brandvæsenet vil
anbefale til den enkelte borger. Det vil herefter være op til borgeren og
kommunen at beslutte hvilke tiltag, der skal iværksættes for at optimere
brandsikkerheden.
Hjemmebesøgene kan evt. også udføres af andre, særligt uddannede eller
af en virksomhed, som har fået opgaven i udlicitering. I stedet for at blive
udført ifm det årlige brandsyn kan hjemmebesøg f.eks. ske efter behov
eller efter ankomsten af nye beboere.
4) forventet effekt
Øge bevidstheden omkring forebyggelse af brand og kendskabet til
brandforebyggende hjælpemidler.
Inden for 6 måneder.
De økonomiske konsekvenser kan ikke umiddelbart anslås uden nærmere
undersøgelser. Det kommunale redningsberedskab skal afsætte
ressourcer til besøgene, med estimeret 15 – 20 minutter pr. bolig (plus
evt. administration og opfølgning). Såfremt besøgene gennemføres af
andre, skal der ske finansiering af en ekstern udbyder eller evt. andre
medarbejdergrupper, som måtte påtage sig opgaven.
3) virkemidler
(hvordan)
5) tidshorisont for
implementering
6) eventuelle
økonomiske
konsekvenser
19
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0020.png
Forslag nr. 2 Forberedelse af personale – instruktion og øvelser
Forslagsstiller: Danske Beredskaber og Sikkerhedsbranchen og FRI
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
I kap. 7 til BR18´s vejledning til kap. 5 – Brand fremgår, at alt personale
ved ansættelsen og derefter mindst en gang årligt skal instrueres i den
konkrete institutions brandsikkerhed m.v., f.eks:
Brand- og evakueringsinstruksen
Betjening af institutionens ABA-anlæg og øvrige brandsikringsanlæg
(f.eks. automatisk dørlukning)
Repetition af personalets opgaver ifm. en ABA-alarm, inkl. brug af
orienteringsplaner
Elementer i beredskabsplanen
De kommunale redningsberedskaber oplever dog under deres besøg på
plejeinstitutioner, at instruktion og træning af personale samt deres ind-
sigt i og kendskab til bygningens brandsikring ikke altid er optimal. Der
ses også beredskabsplaner med brand- og evakueringsinstrukser, som
ikke er opdaterede, tilpasset forholdene eller tiltrækkeligt kendt af perso-
nalet. Personalet selv giver lejlighedsvist også udtryk for usikkerhed om-
kring roller, procedurer og betjening af de forskellige tekniske installatio-
ner.
2) Formål (hvorfor)
Der bør sættes fokus på at sikre en større viden og handlingsparathed hos
personalet, således at de kan agere sikkert og effektivt ved en hændelse.
De brandmæssige elementer i plejeinstitutionernes beredskabsplaner,
herunder brand- og evakueringsinstruksen, skal være opdaterede,
operative, og gennemgået med personalet 1–2 gange årligt. En opdateret
beredskabsplan/brandinstruks skal også kunne fremvises i forbindelse
med det årlige lovpligtige brandsyn.
Det kan samtidig med det årlige brandsyn aftales med det kommunale
redningsberedskab at gennemføre en faktisk test/brandøvelse samt
afprøvelse af selvlukkende døre og test af betjening af ABA-anlæg (skal
naturligvis kunne ske i respekt for beboernes tryghed).
Der kan sættes yderligere fokus på elementer i beredskabsplanen ved at
afholde temadage om brandsikkerhed for ledere og ansatte i
institutionerne, f.eks. samtidig med en årlig gennemgang institutionens
brandsikkerhed og/eller brandsynet. Evt. kan Brandbevægelsen inviteres
til at give et oplæg.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
Bedre viden og handlingsparathed hos personalet bør fremme en effektiv
indsats ved en hændelse, og derved skabe bedre brandsikkerhed og
tryghed ved både personale og beboere.
20
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0021.png
5) Tidshorisont for
implementering
Inden for et år, men vil i sidste ende naturligvis være afhængig af
ressourcer og planlægning på den enkelte plejeinstitution.
De samlede, økonomiske konsekvenser kan ikke umiddelbart anslås uden
nærmere undersøgelser, men forventes at være relativt begrænsede.
Det kommunale redningsberedskab skal afsætte ressourcer til
test/øvelser. Tidsforbruget pr. institution estimeres til ca. en time, hvortil
kommer evt. administration og opfølgning.
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
21
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0022.png
Forslag nr. 3 Ophængning af actioncards
Forslagsstiller: Beredskabsstyrelsen og FRI
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
En hyppig udskiftning af medarbejdere og brug af vikarer gør det
vanskeligt at opretholde et højt og konstant vidensniveau om
brandsikkerhed, især i en travl hverdag, hvor der ikke er meget tid til
oplæring eller overlevering. Der er behov for nemme og simple løsninger,
hvorved nyt eller midlertidigt personale hurtigt kan få eller finde de mest
nødvendige informationer om hvordan de skal agere i tilfælde af brand.
Informationerne skal være tilpasset den specifikke institution.
De foreløbige tilbagemeldinger fra pilotprojektet ”Brandsikkert Botilbud”
om lignende tanker har været positive (projektets delelementer er pt.
under evaluering).
2) Formål (hvorfor)
Give nyt eller midlertidigt personale hurtig og lettilgængelig viden om
rette procedurer ved en hændelse, således at de også hurtigt kan agere
hensigtsmæssigt i tilfælde af brand.
1) Et 1-sides (evt. plakat) actioncard med de vigtigste oplysninger - f.eks.
guide til ABA-anlæg, evakuering, modtage brandvæsen, kontaktliste og
samlingssted - hænges op synlige steder som f.eks. personalerum og
relevante fællesarealer.
2) Individuelle actioncards ophænges som ”gribekort” i boligen hos
beboere med særlige udfordringer. Teksten tager afsæt i beboerens evner
og evt. fysiske begrænsinger samt indretningen af den enkelte bolig
(f.eks. udstyr og hjælpemidler).
Nye og midlertidige medarbejdere får udpeget kortene af relevant
ressourceperson ved tiltrædelsen.
Kortene udformes i standardskabeloner, som distribueres via relevante
kanaler til plejeinstitutionerne. Plejeinstitutionerne tilpasser derefter
skabelonerne til de lokale forhold og/eller den enkelte beboer.
Kortene bør med jævne mellemrum drøftes og repeteres på
personalemøder, og kunne derfor hensigtsmæssigt blive forankret i den
lokale arbejdsmiljøorganisation.
4) Forventet effekt
Bedre viden bør skabe bedre brandsikkerhed og effektiv indsats ved en
hændelse.
Inden for et år.
3) Virkemidler
(hvordan)
5) Tidshorisont for
implementering
22
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0023.png
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
Begrænset, såfremt en relevant myndighed påtager sig opgaven.
Skabelonerne kan derefter anvendes gratis af alle og genbruges indtil en
generel opdatering viser sig nødvendig.
Supplerende bemærkninger:
Forslaget er relativt enkelt og lavpraktisk, men vurderes at kunne have en god effekt.
Ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af skabelonerne skal afklares nærmere. Umiddelbart
synes opgaven bedst forankret ved de kommunale redningsberedskaber, der både har den
nødvendige faglige indsigt, et centralt netværk til fastlæggelse af indholdet samt den lokale
kontakt til de enkelte plejeinstitutioner.
23
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0024.png
Forslag nr. 4
Brandparat.dk
Forslagsstiller:
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
Reetablering
af
den
interaktive
”brandskole”
på
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen havde frem til udgangen af 2020 en e-læringsportal
– Brandparat.dk. Portalen var en internetbaseret brandskole, som
kommuner m.fl. kunne anvende til instruktion af deres personale vedr.
brand og evakuering samt forebyggelse af brand. Brandskolen havde også
en sluttest, hvor den enkelte medarbejder havde mulighed for at udskrive
et kursusbevis ved bestået test.
Brandparat.dk blev desværre lukket ned, idet systemet blev understøttet
af en platform (Flash), som det ikke længere er muligt at anvende.
Beredskabsstyrelsen modtog efterfølgende over 100 henvendelser fra
tidligere brugere. Det er derfor Beredskabsstyrelsens opfattelse, at der er
et behov og en fortsat efterspørgsel på en opdateret version.
2) Formål (hvorfor)
Forslaget skal sikre, at den enkelte medarbejder er instruereret i
forebyggelse af brand, brand- og evakuering, og hvordan man bør handle
ved en eventuel brand.
Genskabe og videreudvikle brandparat.dk på en ny, internetbaseret
platform. Det bør undersøges, hvorvidt Forsvaret evt. kan hjælpe med
udviklingen eller på anden vis understøtte projektet, f.eks. via
Forsvarsakademiets open source system til e-learning ”Moodle”.
Alternativt kan entreres med et privat firma.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
Øget viden og bevidsthed hos den enkelte medarbejder på en
plejeinstitution om forebyggelse af brand, brand- og evakuering og evnen
til at handle i tilfælde af brand. En bestået sluttest vil også fungere som
dokumentation af den opnåede viden.
Inden for 1-2 år.
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
Kan ikke umiddelbart oplyses, men vil forudsætte en større investering i
form af først en beskrivelse af projektet og dernæst selve udviklingen af
den nye platform.
Omkostninger vil bl.a. afhænge af, om hele løsningen skal købes hos en
privat
leverandør
eller
der
kan
trækkes
på
ressourcer
i
Forsvarsministeriets koncern. I vurderingen af omkostningerne indgår
endvidere, om der skal udvikles en hjemmeside eller en app (eller begge
dele) samt niveauet af interaktive features og design.
24
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0025.png
En investering på 1 til 2 millioner kr. skønnes ikke urealistisk.
Supplerende bemærkninger:
Forslaget er en videreudvikling af et tidligere tilbud fra Beredskabsstyrelsen og imødekommer et
allerede kendt behov. Der er derfor en forholdsvis sikker forventning om en stor effekt, som vil
gavne ikke blot plejeinstitutioner men også andre arbejdspladser.
I forhold til plejeinstitutionernes medarbejdere kan et nyt ”Brandparat” være en relativ hurtig og
tilgængelig måde at sikre et relevant og passende vidensniveau på. Et bevis for gennemførsel af
en afsluttende test vil endvidere kunne fungere som dokumentation for viden om brand hos både
den enkelte medarbejder og for plejeinstitutionen som et hele.
25
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0026.png
Forslag nr. 5 Certifikat
sundhedspersonale
til
grundkursus
i
brandforebyggelse
for
Forslagsstiller: Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
Et grundkursus om brandforebyggelse- og bekæmpelse samt evakuering
målrettet sundhedspersonale i plejesektoren kan være med til at sikre en
grundlæggende basisviden hos både nyansatte på plejeinstitutoner og
evt. vikaransatte. Afhængig af formatet kan det også anvendes som et
genopfriskningstilbud for erfarne medarbejdere. Et kursus bør dog altid
suppleres med uddannelse i de konkrete opgaver og forhold, der er på
den pågældende arbejdsplads.
Inspiration til etablering af et grundkursus kan hentes i de brancher, hvor
medarbejdere eller selvstændige erhvervsdrivende skal gennemføre og
evt. vedligeholde et kompetencegivende kursus eller opnå en særlig
certificerering for at arbejde i et bestemt erhverv eller en funktion.
2) Formål (hvorfor)
Den kan være en udfordring for den enkelte plejeinstitution løbende at
sikre, at alle medarbejdere – især nyansatte/nyuddannede og vikarer -
har en grundlæggende viden om forebyggelse af brand, brand- og
evakuering og hvordan man bør handle ved en eventuel brand på en
plejeinstitution.
Etablering af et halv-dags grundkursus i AMU-regi, hvor de studerende
gives en grundlæggende basisviden om brandforebyggelse målrettet
arbejdet i plejesektoren. Det kan også overvejes at indføre kurset som en
del af undervisningen på SOSU-uddannelsen.
En øget viden og bevidsthed hos den enkelte medarbejder på en
plejeinstitution om forebyggelse af brand, brand- og evakuering og evnen
til at handle i tilfælde af brand på en plejeinstitution.
Et udstedt bevis kan også fungere som dokumentation af den opnåede
viden, bl.a. i en ansættelsessituation. Såfremt certifikatet på sigt
efterspørges generelt af arbejdsgivere, kan det være med til at sikre et
bredt, grundlæggende vidensgrundlag hos sundhedspersonalet på
plejeinstitutioner. Lignende tilgang kan også anlægges af eller i forhold til
vikarbureauer.
Et kursus i AMU-regi kan også anvendes til at genopfriske eller
vedligeholde viden hos erfarne medarbejdere.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont for
implementering
Usikkert. Et forsigtigt skøn vil være ca. 2 år inden et kursus kan enten
udbydes eller evt. integreres i allerede bestående undervisning.
26
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0027.png
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
Kan pt. ikke opgøres.
Supplerende bemærkninger:
Forslaget kan vise sig relativt omfattende og vil afhænge af interesse og positiv medvirken hos
relevante aktører på uddannelsesområdet. En implementering af forslaget vurderes dog samtidig
at kunne få en meget god og bred effekt, som vil højne bevidstheden om brandsikkerhed og ikke
kun på de enkelte plejeinstitutioner.
Plejesektoren oplever mange steder mangel på kvalificeret arbejdskraft og en relativ stor
udskiftning af medarbejdere og/eller brug af vikarer. Det er derfor vigtigt, at det videre arbejde
med forslaget tager afsæt i, at kurset skal være af et omfang og på et niveau, som ikke virker
hindrende for gennemførsel af kurset eller den øvrige sundhedsfaligeuddannelse.
27
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0028.png
Forslag nr. 6 Erfaringsudveksling om redningsberedskabernes praksis
på brandsynsområdet (Initiativ a) med særligt fokus på
brandsynsindberetninger
Forslagsstiller:
Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
Ifølge ekspertgruppens kommissorium skal arbejdet med forslagene i
relevant omfang tænkes sammen med drøftelserne om modellen med de
fire initiativer til styrkelse af brandsikkerheden, som pågik i regi af det
Permanente Samarbejdsforum vedr. brandforebyggelse i 2021.
I
de
fortsatte
drøftelser
mellem
Danske
Beredskaber
og
Beredskabsstyrelsen var der enighed om at inkorporere relevante
elementer af modellen i ekspertgruppens forslagskatalog. Forslag skal
imidlertid tage højde for, at substansen i de fire initiativer allerede findes
i redningsberedskabers værktøjskasse til brandsyn. Forslag skal endvidere
ligge i forlængelse af de mange tiltag på brandsynsområdet siden branden
på Farsøhthus i 2018 og vedtagelsen af V 75 (beskrevet i rapportens kap.
2).
Det foreslås derfor at bygge videre på de seneste års milepæle på
brandsynsområdet via et endnu tættere samarbejde mellem de
kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen i relevante fora,
herunder især i det Permanente Samarbejdsforum, som bl.a. er nedsat
med erfaringsudveksling for øje (Initiativ a, jf. kapitel 2).
Mere konkret foreslås, at det Permanente Samarbejdsforum i 2023 og
2024 prioriterer at undersøge mulighederne for en smidiggørelse og
forenkling af de kommunale redningsberedskabers indberetningerne om
brandsyn, som også er en af de i alt 33 anbefalinger til videreudvikling af
brandsyn, som blev formuleret i 2019.
2) Formål (hvorfor)
En nytænkning af indberetningssystemet kan åbne for nye muligheder for,
at redningsberedskaberne og Beredskabsstyrelsen kan trække og
sammenstille data samt nærmere afdække særlige områder som f.eks.
plejeinstitutioner. Et bredere datagrundlag på udvalgte områder kan også
bidrage til at målrette nye indsatser og kvalificere de fælles drøftelser i
det Permanente Samarbejdsforum. Endelig kan en smidigere og mere
enkel proces spare ressourcer ved både udfyldelse, indtastning og
behandling af brandsynsindberetningerne.
Det kunne være hensigtsmæssigt at udvikle nye, fælles skabeloner.
Derudover bør det i regi af det Permanente Samarbejdsforum undersøges,
om det nuværende system med regneark og manuel efterbehandling
kunne udvikles i retning af en højere grad af digitalisering/automatisering.
Tanker og erfaringer fra de kommunale redningsberedskabers arbejde
med at systematisere deres indberetninger og data kan indgå som
3) Virkemidler
(hvordan)
28
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0029.png
inspiration i arbejdet. Endvidere bør mulighederne for at integrere med
det kommende nye ODIN-system overvejes.
4) Forventet effekt
Bedre mulighed for at dele oplysninger og målrette fælles drøftelser samt
særlige indsatser, hvor erfaringer med plejeinstitutioner underbygges af
dokumentation og empiri. En smidiggørelse eller større automatisering
kan også give en mindre ressourcebesparelse hos alle de involverede
parter.
2-3 år.
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
Ingen umiddelbart, men
ambitionsniveau.
det
afhænger af
projektets
omfang
og
29
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0030.png
Forslag nr. 7
Temabrandsyn med særlige fokusområder (Initiativ b)
Forslagsstiller
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber
Ifølge ekspertgruppens kommissorium skal arbejdet med forslagene i
relevant omfang tænkes sammen med drøftelserne om modellen med de
fire initiativer til styrkelse af brandsikkerheden, som pågik i regi af det
Permanente Samarbejdsforum vedr. brandforebyggelse i 2021.
I
de
fortsatte
drøftelser
mellem
Danske
Beredskaber
og
Beredskabsstyrelsen var der enighed om at inkorporere relevante
elementer af modellen i ekspertgruppens forslagskatalog. Forslag skal
imidlertid tage højde for, at substansen i de fire initiativer allerede findes
i redningsberedskabers værktøjskasse til brandsyn. Forslag skal
endvidere ligge i forlængelse af de mange tiltag på brandsynsområdet
siden branden på Farsøhthus i 2018 og vedtagelsen af V 75 (beskrevet i
rapportens kap. 2).
Det foreslås derfor at bygge videre på de seneste års milepæle på
brandsynsområdet ved at skabe et endnu tættere samarbejde mellem de
kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen i relevante fora,
herunder især i det Permanente Samarbejdsforum.
Mere konkret foreslås, at der i regi af det Permanente Samarbejdsforum
sættes fokus på temabrandsyn og muligheden for at foretage andre typer
temabrandsyn ift plejeinstitutioner (Initiativ b, jf. kapitel 2).
2) Formål (hvorfor)
Formålet med temabrandsyn er at give kommunalbestyrelsen (de
kommunale redningsberedskaber) mulighed for at foretage fleksible
brandsyn, hvor konkrete forhold gennemgås, som man enten centralt eller
lokalt vil rette en speciel indsats imod.
Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber kan i
fællesskab udarbejde forslag til temaer og eventuelle tjeklister til
besøgene. De indhentede erfaringer fra de gennemførte temabrandsyn
kan derefter opsamles og deles.
Der bliver foretaget temabrandsyn målrettet særlige fokusområder. Det
vil forbedre viden og kunne målrette indsatser.
1 år.
Forslaget kan iværksættes umiddelbart efter temaerne er fastlagt. Det
bemærkes, at temabrandsyn ikke er en pligt for redningsberedskaberne,
hvorfor der ikke er nogen specifik termin for deres gennemførsel.
Der vurderes ikke umiddelbart at være merudgifter forbundet med
forslaget, idet temabrandsyn er frivillige.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont for
implementering
6) Evt. økonomiske
konsekvenser
30
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0031.png
Forslag nr. 8 Undersøge mulighed for automatisk opsamling af adressen
i ny ODIN, når der er sket en brandulykke på et brandsynsobjekt
Forslagsstiller:
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
Beredskabsstyrelsen
Redningsberedskaberne indtaster efter en institutionsbrand en række
data manuelt i online dataregistrerings- og indberetningssystemet ODIN.
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt for indberetter at vide, om
brandulykken er sket på en adresse, hvor der foretages brandsyn. Ved at
få adressen på brandsynsobjektet automatisk ind i indberetningssystemet
vil indberetter få lettere ved at afgøre/undersøge dette.
Øge validiteten af dokumentationen på området og spare tid ved den
manuelle indberetning.
I forbindelse med udviklingen af det nye ODIN-system undersøges det,
hvorvidt det er teknisk muligt at inkludere den nye oplysning.
Bedre kvalitet af indberetningsdata af brandulykker på brandsynsobjekter
samt en mindre ressourcebesparelse.
En undersøgelse af de tekniske muligheder forventes at kunne
gennemføres i løbet af 2023. I givet fald kan endelig implementering ske
i forbindelse med lanceringen af det nye ODIN, som forventes færdig i
2025.
Udgifterne vil blive en del af udgifterne til udviklingen af det nye ODIN-
system.
2) Formål (hvorfor)
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont
implementering
for
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
Supplerende bemærkninger:
Forslaget spiller godt ind i det generelle ønske hos Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber og
de kommunale redningsberedskaber om yderligere automatisering og bedre anvendelse af data.
Forslaget kan endvidere implementeres (dvs. undersøges) inden for rammerne af et allerede
eksisterende projekt.
31
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0032.png
Forslag nr. 9 Anvendelse af mobile sprinkleranlæg ved særligt udsatte
borgere
Forslagsstiller: Sikkerhedsbranchen og Danske Beredskaber
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
Visse beboere er særligt udsatte for at komme til skade eller omkomme
ved brand, idet de ikke selv er i stand til at reagere på eller fysisk fjerne
sig fra branden.
Et mobilt sprinkleranlæg er en driftsmæssig foranstaltning, som
detekterer og slukker en brand. Anvendelse af et mobilt sprinkleranlæg er
et godt supplement til sikringen af den enkelte, udsatte beboer, idet det
giver en hurtig alarmering af personalet og en hurtig slukningsindsats.
Den hurtige respons gør anlægget særligt velegnet ved meget immobile
rygere.
2) Formål (hvorfor)
Hindre eller mindske personskade, herunder nedsætte risikoen for
dødsbrande.
Anlægget detekterer og slukker en brand umiddelbart. Det er forsynet
med et begrænset vandforråd, og vil derfor ikke udløse en større
vandskade.
En stor effekt for den enkelte beboer. Mobil sprinkling kan dog kun
anvendes ved personer, der er meget immobile og derfor kan placeres
rigtigt i forhold til anlægget.
Et mobilt sprinkleranlæg kan anskaffes og installeres relativt hurtigt. Det
vil være den enkelte plejeinstitution, der skal overbevises om værdien og
træffe beslutning om investeringen.
Ifølge en adspurgt leverandør koster et standardanlæg omkring kr.
40.000 (eks. moms), men priserne kan variere. En ny type med flere
dyser er på vej, men er endnu ikke prissat.
Det bemærkes, at anlægget kan genanvendes og relativt nemt flyttes ind
til en anden beboer. Omkostningen ved flytning af det mobile
sprinkleranlæg mellem boligenheder er ca. kr. 3.000 til kr. 10.000, alt
efter model.
Supplerende bemærkninger:
Et mobilt sprinkleranlæg er et driftsmæssigt supplement og ikke et alternativ til de stationære
ABA-anlæg og AVS-anlæg (automatisk vand sprinkleranlæg), som skal sikre en tidlig slukning
eller kontrol/begrænsning af branden af hensyn til redningsberedskabets slukningsmuligheder.
AVS-anlæg er normalt installeret i nyere plejeinstitutioner i flere etager.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
32
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0033.png
Forslag nr. 10 Brug af transportable ABA-anlæg til opsætning hos særligt
udsatte beboere i de institutioner, hvor der ikke er lovkrav om ABA-
anlæg
Forslagsstiller: Sikkerhedsbranchen og Danske Beredskaber
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
I NIRAS-rapporten af 12. marts 2020 (udarbejdet på vegne af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen efter branden på Farsøhthus) er det opgjort, at
der i landets kommuner er i alt 50 institutioner, hvor der ikke er
installeret et ABA-anlæg.
Den optimale løsning ville være at installere et ABA-anlæg (se
ekspertgruppens forslag ”Installation af ABA-anlæg i ældre
plejeinstitutioner, hvor dette ikke er installeret”). Dette er imidlertid en
udgiftskrævende opgave. Indtil der er økonomi til dette, kan en
umiddelbar løsning være at placere et transportabelt ABA-anlæg hos
særligt udsatte beboere som f.eks. immobile rygere.
2) Formål (hvorfor)
Sikre en hurtig alarmering af personale og brandvæsen.
3) Virkemidler
(hvordan)
Et transportabelt ABA-anlæg placeres hos beboere, som vurderes at være
særligt udsatte.
En tidlig branddetektering med varsling af personalet giver personalet
mulighed for at påbegynde en evakuering tidligt i brandforløbet og
begrænse brandudbredelsen, samtidig med en tidlig alarmering af
brandvæsenet.
Ukendt, da det vil være den enkelte plejeinstitution, der skal overbevises
om værdien og træffe beslutning om investeringen.
Anskaffelsesprisen for et anlæg er ca. kr. 30.000. I prisen er indeholdt et
centralskab, 3 detektorer og alarmtransmissionsudstyr.
Driftsomkostninger anslås til ca. 6.000 kr. årligt.
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
33
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0034.png
Forslag nr. 11
Deaktivering af tekøkkener eller evt. installation af en komfurvagt
Forslagsstiller: Danske Beredskaber
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
De enkelte boliger fungerer som eget hjem for beboerne. De fleste boliger
har derfor egne tekøkkener el.lign., hvilket også er en forudsætning for,
at beboeren som lejer kan modtage boligstøtte, jf. gældende regler.
Imidlertid er mange beboere ikke i stand til sikkert at betjene tekøkkener
med kogeplader, og fejlbetjening med afledt brandrisiko forekommer. En
del beboere, der kan betjene et tekøkken, bruger det endvidere sjældent,
idet mad og drikke håndteres af personalet.
En løbende, konkret vurdering af beboerens behov contra brandrisiko kan
medføre, at tekøkkenet bør deaktiveres. Alternativt vurderes det hvilke
andre driftsmæssige foranstaltninger, f.eks. en automatisk komfurvagt,
som bør etableres.
2) Formål (hvorfor)
Reducere brandrisiko via fejlbetjening.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
Teknisk omstilling eller etablering/opsætning af en komfurvagt.
Færre brande som følge af fejlbetjening, subsidiært hurtigere indsats ved
fejlbetjening.
Under et år.
En deaktiverering af komfuret kan gøres relativt enkelt.
Installation af en enkelt komfurvagt vil – med udgangspunkt i et nyligt
gennemført pilotprojekt i Tårnby Kommune – koste kr. 3.900 eks. moms
(inkl. montage og efterjustering). Samtidig montering af en serie, f.eks.
10 stk., vil koste i alt kr. 25.000,00, dvs. kr. 2.500 pr. stk.
Det vil endvidere være relevant at afklare, hvorvidt udgifterne kan
afholdes med hjemmel i serviceloven som et hjælpemiddel til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
Supplerende bemærkninger:
BrandBevægelsen har i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og TrygFonden i 2021 gennemført
et projekt i Tårnby Kommune med henblik på at indhente erfaringer med brugen af komfurvagter.
50 private hjem har deltaget, hvoraf flere har rummet særligt udsatte og svækkede borgere. En
erfaringsopsamling fra marts 2022 konkluderer bl.a. at trygheden øges og at den afprøvede model
virker, når den skal. Erfaringerne fra projektet kan med fordel inddrages i det videre arbejde med
forslaget.
34
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0035.png
Forslag nr. 12 Opdatering af ældre ABA-anlæg
Forslagsstiller: Sikkerhedsbranchen, FRI og Danske Beredskaber
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
I en række ældre plejeinstitutioner (opført før 1995) er der installeret ABA-
anlæg, som er projekteret med røgdetektering i flugtveje (gangarealer og
trapper) og termodetektering i alle øvrige rum. Disse ABA-anlæg bør
bringes op til dagens standard ved at termodetektorer udskiftes til nye
optiske røgdetektorer.
Det vil medføre sikkerhed for detektering af en brand på et meget tidligt
tidspunkt.
2) Formål (hvorfor)
Forslaget kan sikre en hurtig alarmering af personale og brandvæsen.
3) Virkemidler
(hvordan)
ABA-anlæggene bringes op til dagens standard ved at termodetektorer
udskiftes til nye optiske røgdetektorer.
En tidlig detektering af et brandforløb giver personalet mulighed for at gøre
en forskel i forhold til personredning og begrænsning af brandudbredelsen,
samtidig med en tidlig alarmering af brandvæsenet. Effekten vil afhænge af
kvaliteten af det eksisterende anlæg.
Ukendt, da der er tale om et frivilligt tiltag. Det vil derfor være den enkelte
plejeinstitution, der skal overbevises om værdien.
Det anslås at udskiftning af termodetektorer til optiske røgdetektorer vil
koste ca. kr. 1.500 pr. stk. (inkl. 10 meter kabling). Udgiften for det enkelte
plejehjem vil afhænge af antallet af kvm. og enkelte boliger. På
fællesarealer vil der typisk være en detektor pr. 20 kvm, i den enkelte bolig
vil der være én detektor pr. rum.
Det er ikke muligt umiddelbart at fremkomme med tal på det samlede antal
anlæg og detektorer.
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
35
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0036.png
Forslag nr. 13
Installation af ABA-anlæg i ældre plejeinstitutioner, hvor dette ikke er
installeret
Forslagsstiller:
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
Sikkerhedsbranchen, FRI og Danske Beredskaber
I NIRAS-rapporten af 12. marts 2020 (udarbejdet på vegne af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen efter branden på Farsøhthus) er det opgjort, at
der i landets kommuner er 126 institutioner, som er opført før 1977 og ikke
væsentligt ombygget siden. Herudover fremgår 82 institutioner, hvor årstal
for opførelse og/eller seneste væsentlige ombygning er ukendt. I rapporten
er det afdækket, at der ikke er installeret ABA-anlæg i 35 ud af de 126
institutioner, der er opført før 1977. I 15 af de 82 institutioner, hvor
opførelsestidspunktet er ukendt, er der ikke installeret ABA-anlæg. Der var
således i 2020 ca. 50 plejeinstitutioner uden et ABA-anlæg (det vides ikke,
hvor mange af disse institutioner, der siden rapportens offentliggørelse har
fået installeret et ABA-anlæg).
Al erfaring viser, at hurtig branddetektering er afgørende for en hurtig
varsling af personalet. Sikkerhedsniveauet i institutioner opført før 1977 må
for omkring en tredjedels vedkommende antages at være markant laverere
end i nyere bygninger, hvor et ABA-anlæg kan give en tidlig alarm til
personale og brandvæsen.
Det foreslås, at ABA-anlæg installeres i de ældre plejeinstitutioner, hvor
dette ikke allerede er installeret.
En tidlig detektering af et brandforløb giver personalet mulighed for at gøre
en forskel i forhold til personredning og begrænsning af brandudbredelsen,
samtidig med en tidlig alarmering af brandvæsenet.
Ukendt, da det er frivilligt for den enkelte bygningsejer at installere et ABA-
anlæg i en ældre bygning, hvor dette ikke var påkrævet på tidspunktet for
opførelse eller en væsentlig ombygning. Det er derfor bygningejeren, som
skal overbevises om værdien ved at installere et ABA-anlæg og træffe
beslutning om investeringen.
Det er ikke muligt at fremkomme med en samlet udgift til etablering af ABA-
anlæg på de ca. 50 plejeinstitutioner. For at kunne beregne omkostningerne
kræves en bygningsspecifik viden, som kun bygningsejeren har adgang til.
Trafik- Bygge- og boligstyrelsen oplyste i et svar til Boligudvalget i 2019, at
de vurderer prisen for et fulddækkende ABA-anlæg inklusive etablering til
ca. 150-180 kr. pr. m
2
. For en større plejeinstitution med mange etagemeter
kan der derfor blive tale om en større, økonomisk investering.
Dertil skal der beregnes årlige driftsudgifter til:
Alarmtransmission
Årligt serviceeftersyn
Årlig akkrediteret inspektion
2) Formål (hvorfor)
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
36
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0037.png
Årlig udgift til opkobling til beredskabets vagtcentral
Evt. udgift til ”blinde alarmer”
Forslag nr. 14 Sikre døre mellem flugtvej og boligenhed med ABDL udført
med friløbspumper
Forslagsstiller
1) Beskrivelse
og/eller baggrund
for forslaget
Sikkerhedsbranchen, FRI og Danske Beredskaber
Det var tidligere i bygningreglementet et krav, at døre til boligenheder
skulle være selvlukkende. I BR95 blev kravet fjernet, og i stedet indførtes
et krav om opdeling af flugtvejsgange med røgtætte døre. Denne opdeling
skal ifølge det gældende bygningsreglement (BR18) ske for hver 30
meter.
2) Formål (hvorfor)
Der kan ske en ikke ubetydelig røg- og brandspredning fra boligenhed til
flugtvej (og videre til andre boligenheder), der således ikke kan anvendes
til sit formål som flugtvej.
Det foreslås at installere automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL-
anlæg) på døre til boligenheder. ABDL-anlægget skal udføres med
friløbspumper, således at døren til boligenheden i dagligdagen fungerer
som en helt almindelig dør, men i en brandsituation lukkes automatisk.
3) Virkemidler
(hvordan)
4) Forventet effekt
Det kan bidrage til at hindre brandspredning fra boligenhed til andre dele
af bygningen – primært til flugtveje.
Ukendt, da det er frivilligt for den enkelte bygningsejer at indtallere ABDL.
Det er derfor bygningejeren, der skal overbevises om værdien ved at
installere et ABDL-anlæg på dørene.
Det er ikke muligt at fastsætte en installationspris, da det er afhængigt
af:
antal døre, der skal omfattes af et ABDL-anlæg
om dørlukning kan sammenkobles med et eksisterende anlæg.
Som priseksempel - et anlæg, der styrer 5 døre fra samme ABDL-
central, anslås udgiften for central, detektorer og holdeudstyr til
de fem døre at være ca. kr. 45.000
Den samlede udgift til implementering af forslaget kan ikke umiddelbart
vurderes, da det afhænger af mange forskellige omstændigheder:
hvor mange døre skal omfattes på den enkelte institution
er det selvstændige ABDL-anlæg
5) Tidshorisont for
implementering
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
37
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0038.png
styres dørlukningen af et ABA-anlæg
hvor mange institutioner har det aktuelle behov
Forslag nr. 15 Forbedret evakuering og redning gennem døre til
flugtvejsgange eller døre til det fri
Forslagsstiller: Danske Beredskaber og FRI
1) Beskrivelse
og/eller baggrund for
forslaget
Evakuering gennem døre til flugtvejsgang
Flere steder etableres sikkerhedslåse til den enkelte beboers bolig via
elektroniske nøgler/brikker. Ved alarm bør sikres ’udkobling’ af dette
låsesystem, således at personalet hurtigt kan få adgang til boligen og evt.
påbegynde en evakuering.
Forholdet er også relevant i forbindelse med redningsberedskabets
efterfølgende mulighed for hurtigt at kunne foretage redning.
Evakuering gennem døre til det fri
Selv om der formelt er dør til det fri, kan det være svært for personalet
at komme ind i boligenheden, da dørene ofte udføres som terrassedøre,
som kun kan åbnes indefra. Ønsket er at finde løsninger, der ikke
kompromitterer beboernes behov for tryghed (ift. uvedkommendes
adgang, som dog oftest handler om øvrige beboeres uønskede adgang).
Hvis evakueringforudsættes at ske via dør til det fri, så skal døren kunne
betjenes let og uhindret udefra. Alternativt skal bygningen udføres med
velkendte flugtvejsprincipper for gange mv.
Forholdet er også relevant i forbindelse med
redningsberedskabetsefterfølgende mulighed for hurtigt at kunne
foretage redning.
2) Formål (hvorfor)
Sikring af uhindret og hurtig adgang i forbindelse med evakuering og
redning.
Udkobling af elektroniske låsesystemer ved brand vil normalt skulle
”styres” af det automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Det skal i den
forbindelse fremgå af ABA-anlæggets funktionsmatrix, således at det er
muligt at kontrollere funktionen i forbindelse med en akkrediteret
inspektion.
I bygningsafsnit hvor et indvendigt flugtvejssystem (flugtvejsgange) er
undladt, og hvor de enkelte boligenheder derfor er udført med dør direkte
til det fri, skal det sikres at disse døre kan betjenes fra begge sider.
Anvendelse af terrasssedøre er således ikke muligt.
4) Forventet effekt
Hurtigere evakuering og efterfølgende redning.
3) Virkemidler
(hvordan)
38
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0039.png
5) Tidshorisont for
implementering
Ukendt, da det er den enkelte bygningejeren, som skal overbevises om
værdien ved at installere et ABA-anlæg og træffe beslutning om
investeringen.
Udskiftning af eksisterende terrassedør til facadedør med låsebesætning
udvendigt (ikke elektronisk) inkl. arbejdsløn og bortskaffelse, men
eksklusiv evt. malerarbejder, bør kunne udføres i intervallet 15.000-
20.000 kr. (eks. moms).
I et nyt, fremtidigt byggeri, hvor der projekteres med facadedøre i
boligenhederne fra starten, vurderes merudgiften at være minimal.
Montering af elektronisk lås anslås at koste ca. kr. 6.500 pr. dør. Hertil
kommer en udgift til styring via ABA-anlæg på ca. kr. 4.500 som en fælles
udgift for de døre, der skal styres af ABA-anlægget.
6) Eventuelle
økonomiske
konsekvenser
39
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0040.png
6. Andre forslag
Ekspertgruppen drøftede flere problemstillinger og udkast til forslag, herunder fra de kommunale
redningsberedskaber og rådgiverbranchen, som relaterer sig til Social- og Boligstyrelsens generelle
arbejde med brandsikkerhed i henhold til byggelovgivningen. Ekspertgruppen konkluderede dog,
at emnerne faldt uden for kommissoriet for arbejdsgruppens arbejde, men er alligevel gengivet i
det følgende af hensyn til at vise de bagvedliggende drøftelser.
Overordnede forslag
Forslagsstiller: Danske Beredskaber, Sikkerhedsbranchen, FRI og DBI.
På baggrund af en undersøgelse bør det vurderes, om de nuværende bestemmelser i BR18
forsat er hensigtsmæssige taget i betragtning af, at beboerne på en plejeinstitution i dag er en
ensartet målgruppe, der må betegnes som lige sårbare i tilfælde af brand. Undersøgelsens
konklusioner kan bidrage til vurderingen af, hvilke brandsikkerhedsmæssige indsatser, som
kan og bør prioriteres. F.eks. hvorvidt installation af selvlukkende døre vil være et effektivt,
men mindre omkostningstungt alternativ til installation af sprinkleranlæg.
Undersøgelsen bør derfor inddrage rammerne for brug af
automatisk sprinkling
selvlukkende døre mellem flugtvejsgange og boliger
adgangsdøre til det fri mv.
bemanding og evakueringsstrategier
Sprinkling mindre plejeinstitutioner
Mindre plejeinstitutioner i én-etagers bygninger er i dag ikke omfattet af krav om sprinkling,
som større plejeinstitutioner. Et automatisk sprinkleranlæg bidrager til at begrænse branden
og dermed også brandudviklingen. Det foreslås at undersøge, hvilken indflydelse på
sikkerhedsniveauet (brandforløbet og risikoen for brandspredning), det vil have, hvis der
fremadrettet stilles krav om installation af sprinkleranlæg uanset antal etager i bygningen. En
del af undersøgelsen bør være indsamling af viden om brandforløbet i eksisterende plejeboliger
med og uden sprinkleranlæg, herunder under hvilke betingelser en brand har spredt sig fra det
rum eller bolig, hvor den er opstået.
Selvlukkende døre mellem flugtvejsgange og boliger
Åbenstående branddøre er en faktor, der erfaringsmæssigt udgør en øget risiko for
brandspredning (bl.a. set ved Farsøhthus-branden). Der mangler i ekspertgruppen imidlertid et
overblik over problemets omfang, og det er derfor foreslået at gennemføre en undersøgelse af
plejeinstitutionernes anvendelse af ikke-selvlukkende døre i praksis (typisk branddøre ind til
den enkelte beboelse). Undersøgelsen skal bl.a. give svar på, hvor ofte og hvorfor,
branddørene står åbne.
40
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
7. Afsluttende bemærkninger
Beredskabsstyrelsen blev i sommeren 2021 anmodet om at facilitere, at en bredt funderet
Ekspertgruppe udarbejdede enkle, målrettede og implementerbare forslag til, hvordan
brandsikkerheden kunne styrkes på plejeinstitutioner.
Det fremgik således af Kommisoriet af 22. september 2021, at:
”Det ønskes, at der ses på brandsikkerheden i et samspil mellem de to ressortområder –
byggelovgivningen og beredskabslovgivningen.”
Det fremgik videre af Kommisoriet, at Ekspertgruppen skulle udarbejde et katalog med konkrete
forslag, som skulle afleveres til de to ministre:
”Ekspertgruppens samlede katalog med konkrete forslag afleveres til forsvarsministeren og
indenrigs- og boligministeren. De to ministre samt relevante ressortministerier vurderer
efterfølgende, om der er forslag, der kan/skal implementeres direkte, samt hvilke forslag der i øvrigt
kan/bør arbejdes videre med, eller som kræver nærmere undersøgelser.”
Ekspertgruppen har på denne baggrund afholdt en række møder, hvor alle medlemmer har deltaget
og budt ind med deres respektive faglige ekspertiser og erfaring inden for brandsikkerhed.
På trods af forskellige tilgange og holdninger til området er der i Ekspertgruppen drøftet og
udarbejdet en række konkrete forslag og gode råd, som kan tjene til inspiration til at styrke
brandsikkerheden på landets plejeinstitutioner.
Det er således en samlet ekspertgruppe, som står bag rapporten.
og Boligministerie. Forslagene måtte ikkeændringer i bygningsreglementet, og r blev ikke knyttet økonomi
til implementering af forslagene. Eventuelle udgifter ved gennemførelse af forslag forudsættes således at
skulle afholdes lokalt. Det skal bemærkes, at for de forslag, hvor der er udarbejdet et prisoverslag er det
med udgangspunkt i 2021-prisniveau, hvorfor udgifterne til de enkelte tiltag grundet den almindelige
41
prisudvikling kan være steget
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 149: Orientering om Ekspertgruppens rapport vedrørende styrkelse af brandsikkerheden på plejeinstitutioner, fra forsvarsministeren
2748715_0042.png
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon: + 45 7285 2000
E-mail: [email protected]
www.brs.dk
EAN: 5798000201705
42
CVR: 52990319