Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 137
Offentligt
2737556_0001.png
Redegørelse for den parlamentariske proces i forbindelse
med erstatningsanskaffelse af ATMOS-artillerisystemer og
nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer
1. Indledning
Denne redegørelse beskriver den parlamentariskes proces i forbindelse
med donation af CAESAR-artillerisystemer samt erstatningsanskaffelse af
ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer.
Hovedgenstanden for redegørelsen er anskaffelse af nyt artilleri til Forsva-
ret i forbindelse med donation af CAESAR-artillerisystemer til Ukraine. Der
er fokus på Folketingets inddragelse i forbindelse med erstatningsanskaf-
felse af ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersy-
stemer, herunder hvad Folketinget er oplyst om indhentning af tilbud og
leveringstider fra leverandører. Der redegøres også for inddragelse af Fol-
ketinget ved donation af CAESAR-artillerisystemerne, da der i forbindelse
med behandling af donationen er indgået oplysninger af relevans for den
efterfølgende anskaffelse.
Redegørelsen er udarbejdet i tillæg til Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelses redegørelse, herunder om baggrund for anskaffelse, mar-
kedsafdækning, tilbud og placering af ordre, leveranceplaner og indgået
forlig med Elbit Systems.
2. Den sikkerhedspolitiske situation
Siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022 har de siddende
regeringer haft en ambition om at levere en markant støtte til den ukrain-
ske forsvarskamp. Regeringen behandler og besvarer anmodninger fra
Ukraine om donationer af militært materiel. Arbejdet har været kendeteg-
net ved at skulle sikre en balance mellem tilstrækkelig tid til de politiske
beslutningsprocesser i regeringen og Folketinget og samtidig sikre, at kri-
tiske leverancer af våben og udstyr til Ukraine kan ske hurtigst muligt med
respekt for Ukraines militære behov på jorden.
Overvejelser om at donere Forsvarets CAESAR-artillerisystemer begyndte i
sensommeren 2022 efter ukrainsk anmodning. Forsvaret var i gang med
at anskaffe systemerne, som led i opbygningen af Hærens 1. Brigade. For-
svaret havde hverken modtaget systemerne eller foretaget den fulde beta-
ling for dem, da der udestod en række tekniske afklaringer og tests. For-
svarskommandoen anbefalede ikke på det tidspunkt at donere artillerisy-
stemerne, da en donation blandt andet ville medføre, at brigaden ikke
kunne opbygges som planlagt, samt at donation ville føre til væsentlige
fastholdelsesmæssige udfordringer for Hæren.
Dato:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. august 2023
2023/004930
599217
25
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
Efter valgudskrivelsen i efteråret 2022 agerede Forsvarsministeriet efter
vanlig praksis som et forretningsministerium. Der skulle derfor udvises til-
bageholdenhed i sager, der indeholder væsentlige politiske beslutninger.
Der blev herefter, ligesom det var gældende for øvrige donationer, ikke
truffet beslutning om donation af Forsvarets CAESAR-artillerisystemer.
Da den nuværende regering tiltrådte, efterspurgte Ukraine fortsat CAESAR-
artillerisystemer fra Danmark. Der var samtidig internationalt pres for, at
Danmark donerede artillerisystemerne. På et topmøde i Joint Expeditionary
Force (JEF) i Riga den 19. december 2022 rettede den ukrainske præsident
Volodymyr Zelenskyj direkte henvendelse til den danske forsvarsminister
med anmodning om, at Danmark donerede CAESAR-artillerisystemer.
Den 4. januar 2023 blev der afholdt møde mellem Forsvarsministeriets de-
partement, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse om muligheden for at donere CAESAR-artillerisystemerne til
Ukraine. På mødet oplyste forsvarschefen og chefen fra Materiel- og Ind-
købsstyrelsen, at det israelske firma Elbit Systems muligvis kunne levere
hurtigt. Oplysningen betød, at donation af den fulde kapacitet på 19 CA-
ESAR-artillerisystemer kunne være en mulighed. Forsvarsministeriet bad
herefter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om at foretage
en nærmere afklaring af muligheden og samtidig en markedsafdækning,
hvilket chefen for Materiel- og Indkøbsstyrelsen vurderede kunne ske hur-
tigt. Udfaldet af denne markedsafdækning er beskrevet i redegørelsen fra
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse af 31. juli 2023.
Forsvarsministeriets departement bad herefter Forsvarskommandoen om
en militærfaglig anbefaling for en eventuel donation af op til 19 CAESAR-
artillerisystemer til Ukraine og den potentielle erstatningsanskaffelse.
Regeringen besluttede på grundlag heraf at søge Folketingets opbakning til
at donere Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine.
På møde med Ukraine-allierede på Ramstein Air Base i Tyskland den 20.
januar 2023 kunne forsvarsministeren orientere kredsen om donation af
alle Danmarks CAESAR-artillerisystemer for at støtte Ukraine i den ventede
kommende offensiv.
Donation af Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer efterlod et kritisk ka-
pacitetshul i Forsvaret, som kunne få konsekvenser for et forligsbestemt
initiativ om opbygning af Hærens 1. Brigade, Danmarks tilmeldinger til
NATO’s operative beredskaber i 2024 og føre til væsentlige udfordringer
med fastholdelse af de soldater, som længe havde forberedt sig på og for-
ventede at skulle modtage CAESAR-artillerisystemerne. Det fremgik af For-
svarskommandoens militærfaglige anbefaling af 9. januar 2023 vedrørende
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 2 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0003.png
donation af CAESAR-artillerisystemer til Ukraine, at
”Det er således For-
svarskommandoens opfattelse, at tilvejebringelse af operative ildstøttesy-
stemer til Forsvaret er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning for kamp-
kraften i den danske hær. Hertil kommer, at det vil være en udfordring at
fastholde specialiserede personalegrupper i en periode, hvis der går for
lang tid med at anskaffe alternative ildstøttesystemer. Det er derfor afgø-
rende for Forsvaret, at Hæren i tilfælde af donation af CAESAR pjecerne
hurtigst muligt får rådighed over andre ildstøttesystemer”
(bilag 1).
3. Den parlamentariske proces
Regeringen rådførte sig med Det Udenrigspolitiske Nævn jf. grundlovens §
19, stk. 3 om donationen. Der blev indhentet bevillingsmæssig hjemmel til
donationen ved tiltrædelse af et aktstykke i Folketingets Finansudvalg.
Den bevillingsmæssige hjemmel til erstatningsanskaffelsen af ATMOS-ar-
tillerisystemer og nyanskaffelsen af PULS-raketkastersystemer blev efter
drøftelser med forsvarsforligskredsen indhentet ved tiltrædelsen af to se-
parate aktstykker i Folketingets Finansudvalg, idet totaludgiften ved både
erstatningsanskaffelsen af ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelsen af
PULS-raketkastersystemer oversteg forelæggelsesgrænsen for materielle
anlægsaktiver på 70 mio. kr., jf. budgetvejledningens pkt. 2.8.5. Det be-
mærkes, at der ved forelæggelse af aktstykker for Folketingets Finansud-
valg ikke skelnes mellem erstatnings- og nyanskaffelser.
Forsvarsministeren havde både i relation til beslutningen om donation af
CAESAR-artillerisystemerne og erstatningsanskaffelserne dialog med par-
tiledere og forsvarsordførere samt forsvarsforligskredsen. Processerne var
tidsmæssigt komprimerede af hensyn til at sikre hurtigst mulig leverance
af kritiske våben og kritisk udstyr til Ukraine og erstatningsanskaffelse af
nye kapaciteter til Forsvaret.
Den 18. januar 2023
Bilateral kontakt til partiledere og forsvarsordførere
Forsvarsministeren tog telefonisk kontakt til udvalgte partiledere og for-
svarsordførere, hvor ministeren oplyste om regeringens beslutning om at
søge Folketingets opbakning til at donere Forsvarets CAESAR-artillerisyste-
mer til Ukraine.
Forsvarsministeren oplyste, at regeringen ønskede at dække kapacitets-
hullet i Forsvaret, som følge af donation af Forsvarets CAESAR-artillerisy-
stemer, med erstatningsanskaffelse af ATMOS-artillerisystemer fra den is-
raelske leverandør Elbit Systems, som kunne levere hurtigere end andre
leverandører. Ministeren oplyste, at regeringen i den forbindelse også ville
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 3 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0004.png
tage stilling til mulig nyanskaffelse af raketkastersystemer, som følge af
donation af CAESAR-artillerisystemerne.
Den 19. januar 2023
Inddragelse af forsvarsforligskredsen
Forsvarsforligskredsen drøftede på et ekstraordinært møde mulig donation
af Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine.
Til stede på mødet var repræsentanter fra Socialdemokratiet, Venstre, Mo-
deraterne, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti for-
uden forsvarsministeren og repræsentanter fra embedsværket. Fra For-
svarskommandoen deltog chefen for forsvarsstaben.
Forsvarsministeren fortalte ordførerne, at regeringen havde truffet beslut-
ning om at donere Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine. Che-
fen for forsvarsstaben anførte, at det var den militærfaglige anbefaling, at
Danmarks donation af CAESAR-artillerisystemer skete i sammenhæng med
en hurtig erstatningsanskaffelse. Der var opbakning til donationen i for-
svarsforligskredsen.
Forsvarsministeren oplyste, at donation af Forsvarets 19 CAESAR-artilleri-
systemer ville efterlade et kritisk kapacitetshul i Forsvaret. En hurtig er-
statningsanskaffelse var en prioritet for at kunne fastholde medarbejdere
med særlige kompetencer, færdiggøre opbygningen af Hærens 1. Brigade
og for evnen til at kunne tilmelde Danmark til NATO’s operative beredska-
ber i 2024. Chefen for forsvarsstaben oplyste, at man undersøgte mulighe-
den for at erstatningsanskaffe ATMOS-artillerisystemer i sammenhæng
med nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer. Behovet for nyanskaf-
felse af raketkastersystemer begrundedes med, at krigen i Ukraine havde
vist, at raketkastersystemer var vigtige på slagmarken. PULS-raketkaste-
systemerne kunne leveres allerede i medio 2023 og ville derfor kunne bi-
drage til at lukke kapacitetshullet hurtigt og samtidig begrænse risikoen for
at miste medarbejdere med særlige kompetencer.
De politiske partier stillede blandt andet spørgsmål til tidshorisonten for
erstatningsanskaffelse. Forsvarsministeren oplyste, at han ville vende til-
bage til forsvarsforligskredsen, når han kunne være mere konkret. For-
svarsministeren oplyste, at både donationen og fremtidige anskaffelser ville
blive behandlet i Folketingets Finansudvalg.
Rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn
På møde i Det Udenrigspolitiske Nævn rådførte regeringen sig med nævnet
om donation af Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine. Rege-
ringen fik nævnets opbakning til at donere Forsvarets 19 CAESAR-artilleri-
systemer til Ukraine.
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 4 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0005.png
Aktstykke til Folketingets Finansudvalg
Forsvarsministeriets departement anmodede ved aktstykke om Folketin-
gets Finansudvalgs tilslutning til at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel
til donation af Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine, som
følge af den sikkerhedspolitiske situation i landet (bilag 2).
Fortroligt aktstykke H ledsaget af ministerbrev blev oversendt til Folketin-
gets Finansudvalg. Det fremgik blandt andet af ministerbrevet, at der an-
modedes om
”hastebehandling af aktstykket med tiltrædelse senest d. 20.
januar kl. 9.00”
(bilag 3).
Det var anført i både aktstykket og ministerbrevet, at
”Aktstykket er af
hastende karakter henset til den hurtigt eskalerende sikkerhedspolitiske
situation i Ukraine, som nødvendiggør hurtig stillingtagen til yderligere
støtteinitiativer”
(bilag 2 og 3).
Orientering af forsvarsforligskredsen
Forsvarsministeriets departement oversendte udkast til fortroligt aktstykke
H vedrørende donation af Forsvarets 19 CAESAR-artillerisystemer til Ukra-
ine til forsvarsforligskredsens orientering med henvisning til de drøftelser,
der havde været på det ekstraordinære møde i forsvarsforligskredsen
samme dag.
Den 20. januar 2023
Tiltrædelse af aktstykke i Folketingets Finansudvalg
Fortroligt aktstykke H vedrørende donation af Forsvarets 19 CAESAR-artil-
lerisystemer til Ukraine blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg.
Orientering af Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsministeriets departement oversendte fortroligt aktstykke H ledsa-
get af ministerbrev vedrørende donation af Forsvarets 19 CAESAR-artille-
risystemer til Ukraine til Folketingets Forsvarsudvalg til orientering.
Den 23. januar 2023
Henvendelse fra Hanwha
Hanwha’s repræsentant i Danmark kontaktede Forsvarsministeriets depar-
tement om artilleriudbuddet (bilag 4) og orienterede blandt andet om, at
man havde rakt ud til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om
eventuel mulighed for lån af K9-artillerisystemer fra Norge. Materiel- og
Indkøbsstyrelsen havde tidligere i en særskilt mail den 9. januar oplyst, at
Norge ikke ville kunne hjælpe Danmark med artillerisystemer. Departe-
mentet noterede sig, at Hanwha’s repræsentant var i kontakt med Materiel-
og Indkøbsstyrelsen og fandt på den baggrund ikke behov for at foretage
yderligere.
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 5 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0006.png
Den 24. januar 2023
Bilateral kontakt til partiledere og forsvarsordførere
Forsvarsministeren tog telefonisk kontakt til udvalgte partiledere og for-
svarsordførere, hvor ministeren oplyste om regeringens ønske om at er-
statningsanskaffe ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffe PULS-raketka-
stersystemer fra den israelske leverandør Elbit Systems for at dække det
kritiske kapacitetshul i Forsvaret, som følge af donation af Forsvarets 19
CAESAR-artillerisystemer til Ukraine.
Den 25. januar 2023
Inddragelse af forsvarsforligskredsen
Forsvarsforligskredsen drøftede på et ekstraordinært møde regeringens øn-
ske om at erstatningsanskaffe 19 ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffe 8
PULS-raketkastersystemer fra leverandøren, Elbit Systems, for at dække
det kritiske kapacitetshul i Forsvaret, som følge af donation af Forsvarets
19 CAESAR-artillerisystemer til Ukraine.
Til stede på mødet var repræsentanter fra Venstre, Moderaterne, Liberal
Alliance, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti for-
uden forsvarsministeren og repræsentanter fra embedsværket. Fra For-
svarskommandoen deltog forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben.
Forsvarsministeren oplyste, at det var vigtigt, at de donerede CAESAR-ar-
tillerisystemer blev erstattet hurtigt. Ministeren orienterede desuden om
økonomien bag anskaffelserne.
Forsvarschefen gav på mødet en præsentation med en tidslinje for levering
af ATMOS-artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer (bilag 5). Det
fremgik af præsentationen, at Danmark ville kunne få leveret de første 12
ATMOS-artillerisystemer primo 2024 og de sidste syv i tredje kvartal 2024.
Dertil fremgik det, at ét enkelt artillerisystem (en såkaldt ”demonstrator”
model) kunne lånes med virkning fra foråret 2023 med henblik på træning.
Danmark ville kunne få leveret de første PULS-raketkastersystemer medio
2023 med løbende leveringer frem til primo 2024. Både ATMOS-artillerisy-
stemer og PULS-raketkastersystemer ville kunne opnå fuld operativ kapa-
citet i første kvartal 2025.
Der blev i præsentationen oplistet en række alternative leverandører med
angivelse af deres forventede leveringstider. Det fremgik, at Hanwha og
Nexter Systems først ville kunne levere artillerisystemer i første kvartal
2025 med fuld operativ kapacitet i første halvår 2026. Det fremgik, at
Hanwha ville kunne levere raketkastersystemer i første kvartal 2025 med
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 6 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0007.png
fuld operativ kapacitet i første halvår 2026. Det fremgik, at Lockheed Mar-
tin ville kunne levere raketkastersystemer medio 2026 med fuld operativ
kapacitet medio 2027.
Forsvarschefen udtrykte bekymring for, at de specialiserede artillerisolda-
ter i Hæren ville forlade Forsvaret. Krigen i Ukraine havde samtidig vist, at
raketkastersystemer var vigtige på slagmarken. Forsvarschefen oplyste, at
det på den baggrund var den militærfaglige anbefaling at anskaffe både
ATMOS-artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer. Dette på grund af
muligheden for hurtig levering og stor tilfredshed i Forsvaret med tidligere
indkøbt materiel fra Elbit Systems.
De politiske partier spurgte blandt andet, hvorvidt Forsvaret havde valgt
artillerisystemerne fra Elbit Systems, hvis det havde været muligt at gen-
anskaffe CAESAR-artillerisystemer inden for samme tidshorisont. Forsvars-
chefen svarede, at Forsvaret foretrak systemerne fra Elbit Systems.
Der var i forsvarsforligskredsen opbakning til, at sagen kunne hastefore-
lægges på møde i Folketingets Finansudvalg dagen efter til godkendelse.
Enkelte politiske partier ønskede af samme grund et udleveringsnotat om
økonomien bag anskaffelserne.
Den 26. januar 2023
Udleveringsnotat til forsvarsforligskredsen
Forsvarsministeriets departement oversendte det efterspurgte udleverings-
notat om økonomien bag anskaffelserne til forsvarsforligskredsen og fi-
nansordførerne.
Udleveringsnotatet blev udarbejdet af Forsvarsministeriets departement på
baggrund af eksisterende oplysninger fra Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse og beskrev finansieringen af anskaffelserne, det pålagte
krav om industrisamarbejde samt afsøgte alternativer i forbindelse med
anskaffelse af artillerisystemer til Forsvaret.
Det fremgik af beskrivelsen af afsøgte alternativer til leverandører i forbin-
delse med anskaffelse af artillerisystemer, at ”i
forbindelse med genanskaf-
felsen af artilleri har Forsvaret desuden haft rettet henvendelse til Franske
Nexter systems og Sydkoreanske Hanwha. Nexter har i denne sammen-
hæng oplyst, at man først kan levere 19 styks CAESAR 8x8 155mm artille-
risystemer om minimum 24 måneder,”
samt at
”Hanwha vil først kunne
levere 19 styks K9 155mm artillerisystemer om 30 måneder”
(bilag 6).
Det beskrives videre i notatet, at ”Forsvaret
har foruden Elbit Systems også
rettet henvendelse til Hanwha i forbindelse med nyanskaffelse af raketka-
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 7 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0008.png
stere. Hanwha vil først kunne levere to batterier CHUNMOO-raketkastersy-
stemer indenfor 30 måneder,”
samt at
”Forsvaret har i de indledende for-
ligsforberedelser haft dialog med Amerikanske Lockheed Martin, som pro-
ducerer HIMARS-raketkastere, men dette system vurderes ikke relevant i
denne sammenhæng af hensyn til et markant højere prisniveau og en le-
veringstid på minimum tre år”
(bilag 6).
Aktstykker til Folketingets Finansudvalg
Forsvarsministeriets departement anmodede via to aktstykker om Folke-
tingets Finansudvalgs tilslutning til erstatningsanskaffelse af ATMOS-artil-
lerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer.
Fortroligt aktstykke J og fortroligt aktstykke K blev oversendt til Folketin-
gets Finansudvalg ledsaget af et ministerbrev med anmodning om behand-
ling af aktstykkerne på udvalgsmøde den 26. januar.
Det fremgik af begge aktstykker, at
”Aktstykket haster, idet kontrakten
med leverandøren skal underskrives snarest muligt og inden udgangen af
januar af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en ha-
stig opbygning af den operative kapacitet”
(bilag 7 og 8).
Det fremgik af ministerbrevet, at
”Aktstykkerne er af hastende karakter,
idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt af hen-
syn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig genopbyg-
ning af den operative kapacitet. Tilbuddet fra leverandøren udløber ved
udgangen af januar”
(bilag 9).
Der redegøres for de to aktstykker i redegørelsens afsnit 4.
Orientering af forsvarsforligskredsen
Forsvarsministeriets departement oversendte de to fortrolige aktstykker J
og K vedrørende erstatningsanskaffelse af ATMOS-artillerisystemer og ny-
anskaffelse af PULS-raketkastersystemer til forsvarsforligskredsen til ori-
entering.
Orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn
Forsvarsministeriets departement oversendte en skriftlig orientering til Det
Udenrigspolitiske Nævn om regeringens beslutning om at indkøbe ATMOS-
artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer fra den israelske leverandør
Elbit Systems, som følge af donation af Forsvarets 19 CAESAR-artillerisy-
stemer til Ukraine (bilag 10).
Udvalgsspørgsmål og besvarelse heraf
Socialistisk Folkeparti stillede fire udvalgsspørgsmål (FIU alm. del spørgs-
mål 73-76) vedrørende de to fortrolige aktstykker J og K om erstatnings-
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 8 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0009.png
anskaffelse af ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketka-
stersystemer. Socialistisk Folkeparti havde tidligere rettet henvendelse di-
rekte til Forsvarsministeriets departementet med lignende spørgsmål (bilag
11, 12 og 13). Forsvarsministeriets departement oversendte svar på de
indledende spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti til Folketingets Finansud-
valg til orientering.
Enhedslisten stillede to udvalgsspørgsmål (FIU alm. del spørgsmål 77-78)
vedrørende de to fortrolige aktstykker J og K om erstatningsanskaffelse af
ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer.
Forsvarsministeriets departement oversendte svar på de fire udvalgs-
spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti (bilag 14-17) og de to udvalgsspørgs-
mål fra Enhedslisten (bilag 18-19) samlet til Folketingets Finansudvalg.
Den 27. januar 2023
Orientering af Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsministeriets departement oversendte de to fortrolige aktstykker J
og K ledsaget af ministerbrev vedrørende erstatningsanskaffelse af ATMOS-
artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer til Folke-
tingets Forsvarsudvalg til orientering.
Den 10. februar 2023
Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti vedrørende Elbit Systems
Socialistisk Folkeparti stillede ét spørgsmål vedrørende Forsvarets indkøb
af artillerisystemer fra Elbit Systems direkte til Forsvarsministeriets depar-
tement (bilag 20).
Den 16. februar 2023
Brev til Folketingets Finansudvalg
Den fungerende forsvarsminister oversendte et brev til Folketingets Finans-
udvalg om håndteringen af de to aktstykker vedrørende erstatningsanskaf-
felse af ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersy-
stemer.
Det fremgik blandt andet af brevet, at
”Jeg har noteret mig, at der har
været en offentlig debat vedr. hastebehandling af aktstykkerne. Og jeg skal
beklage, at der ift. de omtalte to aktstykker var tale om ekstraordinær kort
behandlingstid,”
samt at
”med den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i
Europa er der desværre behov for nogle gange at agere hurtigt. Men jeg
vil bestræbe mig på kun at anmode om hastebehandling, når det er yderst
nødvendigt…”
(bilag 21).
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 9 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0010.png
Den 20. februar 2023
Svar til Socialistisk Folkeparti vedrørende Elbit Systems
Forsvarsministeriets departement oversendte svar på spørgsmål fra Socia-
listisk Folkeparti vedrørende Forsvarets indkøb af artillerisystemer fra Elbit
Systems (bilag 22).
4. Aktstykker
Udarbejdelse af aktstykker for ATMOS og PULS
Forsvarsministeriets departement er ansvarlig for at udarbejde aktstyk-
ker på Forsvarsministeriets område. Aktstykker udarbejdes som regel på
baggrund af et udkast fra den relevante styrelse i Forsvarsministeriets
koncern og i dialog med Finansministeriet, som tilslutter sig aktstyk-
kerne, inden de oversendes til Folketingets Finansudvalg.
Aktstykker med henblik på at tilvejebringe den bevillingsmæssige hjem-
mel til henholdsvis erstatningsanskaffelsen af ATMOS-artillerisystemer
(fortroligt aktstykke K) og nyanskaffelsen af PULS-raketkastersystemer
(fortroligt aktstykke J) er udarbejdet på baggrund af udkast til aktstyk-
kerne modtaget fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Styrelsen sendte udkast til aktstykkerne til Forsvarsministeriets depar-
tement den 24. januar 2023.
Efter modtagelse af udkast til de to aktstykker fra Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse er aktstykkerne behandlet i Forsvarsmini-
steriets departement. De aktstykker, der blev forelagt Folketingets Fi-
nansudvalg, er tilpasset på en række punkter i forhold til de udkast, som
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sendte den 24. januar
2023.
Der er redegjort for tilpasningerne nedenfor med fokus på afsnit i de to
aktstykker og ministerbrevet, som handler om, hvorfor aktstykkerne ha-
stede.
”Udgangen af januar”
Det fremgik af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses udkast
til det fortrolige aktstykke om erstatningsanskaffelsen af ATMOS-artille-
risystemer (fortroligt aktstykke K) af 24. januar 2023, at ”Aktstykket
haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest mu-
ligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en ha-
stig genopbygning af den operative kapacitet.”
Samme tekst indgik ikke
i styrelsens udkast til fortroligt aktstykke J vedrørende nyanskaffelse af
PULS-raketkastersystemer.
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 10 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0011.png
Som led i sagsbehandlingen og den tværministerielle koordination af de
endelige aktstykker J og K, der blev forelagt Folketingets Finansudvalg,
blev det indført, at
”Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren
skal underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar af hensyn
til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig opbygning
af den operative kapacitet”
(understreget her – bilag 7 og 8).
De to aktstykker blev ved oversendelse til Folketingets Finansudvalg led-
saget af et ministerbrev, hvoraf det fremgik, at ”Aktstykkerne
er af ha-
stende karakter, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives
snarest muligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder
og en hastig genopbygning af den operative kapacitet. Tilbuddet fra le-
verandøren udløber ved udgangen af januar”
(understreget her – bilag
9).
Tilpasningerne i aktstykkerne afspejlede de løbende drøftelser og oplys-
ninger fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, herunder
en e-mail af 17. januar 2023 fra styrelsen til departementet, hvor det
blandt andet oplyses, at ”en
hurtig levering af en erstatningskapacitet –
herunder raketkastersystemet PULS – [er] betinget af, at der placeres
en ordre hos leverandøren Elbit Systems i januar i indeværende år”
(bi-
lag 23), samt et notat fra styrelsen til departementet af 9. januar 2023,
hvor det for så vidt angår raketkastersystemer blandt andet oplyses, at
”Hvis ordre lægges i januar, kan Elbit levere to systemer i juni 2023, to
systemer i september 2023, to systemer i december 2023 og to syste-
mer i 1. kvartal 2024”
(bilag 24). De to tilbud for henholdsvis ATMOS-
artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer blev behandlet samlet og
set i sammenhæng. Forsvarsministeriets departements justering af akt-
stykkerne skal derfor også ses i lyset af, at de to aktstykker blev set i
sammenhæng. Det fremgik således af fortroligt aktstykke J om anskaf-
felse af PULS-raketkastersystem, at
”Det er tidligere besluttet at donere
samtlige af Forsvarets artillerisystemer af typen CAESAR (19 stk.) til
Ukraine, jf. FTR akt. H af 20. januar 2023. Forsvaret vurderer i den for-
bindelse, at det er nødvendigt at hasteanskaffe ildstøttesystemer. An-
skaffelsen skal ses i sammenhæng med erstatningsanskaffelse af ATMOS
artillerisystemer, jf. særskilt aktstykke”
(bilag 7).
Det fremgik også af Forsvarskommandoens supplerende svar af 13. ja-
nuar 2023 til den militærfaglige anbefaling af 9. januar 2023 vedrørende
materielerstatning i tilfælde af donation af CAESAR-artillerisystemer til
Ukraine, at
”En kombineret anskaffelse af et raketkastersystemer og
rørartillerisystemer vil med andre ord medføre, at brigaden og kampba-
taljonerne kan have en minimumskapacitet på artilleriområdet senest
primo 2024 og en komplet kapacitet ultimo 2024. Hermed vil det opera-
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 11 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
tive behov tidsmæssigt kunne opfyldes i nær samme takt som med op-
bygningen af CAESAR-systemet, samtidig med at personellet vurderes
at kunne fastholdes,”
samt at
”Samlet set er det FKO klare anbefaling,
at der i lyset af den helt særlige situation, som Forsvaret med en så
markant donation vil stå over for, er behov for at træffe en sammen-
hængende beslutning om at anskaffe både rørartilleri og raketkastere”
(bilag 25).
Tilbuddene fra Elbit Systems var gyldige til juni 2023, men en forudsæt-
ning for den hurtige leverance var, at Danmark inden udgangen af januar
2023 kunne give forhåndstilsagn om indkøbet. Det fremgik af oven-
nævnte supplerende svar fra Forsvarskommandoen af 13. januar 2023,
at der var
”tale om et helt særligt og enestående tilbud fra producenten,
som dog kræver en snarlig beslutning og indgåelse af kontrakten, da
vedståelsesfristen for tilbuddet er juni 2023,”
samt at
”vælges det ikke
at benytte sig af tilbuddet, er der således stor risiko for en meget lang
leveringstid som følge af køen ved producenterne.”
Det fremgik videre,
at
”der [er] opstået en helt unik mulighed for anskaffelse af raketkaster-
systemer, som vil kunne leveres med en usædvanlig kort leveringstid.
Systemet kan leveres fra juni 2023 for det første materiel og primo 2024
for det sidste materiel – i alt otte raketkastere”
(bilag 25).
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse anfører i deres rede-
gørelse, at
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse havde så-
ledes den opfattelse, at en tilbagemelding til Elbit Systems hurtigst mu-
ligt og inden udgangen af januar 2023 kunne sikre Danmark en priorite-
ret plads i leverandørens produktionslinjer… Denne opfattelse bundede i
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses drøftelser under be-
søget ved Elbit systems den 8.-10. januar 2023,”
samt at
”Elbit Systems
efterfølgende den 2. juni 2023 [har] oplyst, at de anførte datoer i tilbud-
denes gyldighed var en formalitet, og at datoerne for tilbuddenes gyl-
dighed reelt var uden betydning, da anskaffelsen hastede, og fokus var
rettet mod hurtigst mulig levering for at dække det operative behov for
ildstøtte til Forsvaret”
(Materiel- og Indkøbsstyrelsens redegørelse, s.
18-19).
”Tilbuddets gyldighed”
Det fremgik af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses udkast
til det fortrolige aktstykke om erstatningsanskaffelsen af ATMOS-artille-
risystemer (fortroligt aktstykke K) af 24. januar 2023, at ”Aktstykket
haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest mu-
ligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en ha-
stig genopbygning af den operative kapacitet.”
Samme tekst indgik ikke
i styrelsens udkast til fortroligt aktstykke J vedrørende nyanskaffelse af
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 12 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
PULS-raketkastersystemer, men da de to sager blev håndteret i sam-
menhæng, blev teksten tilføjet som led i sagsbehandlingen og indgik i
det endelige aktstykke J, der blev forelagt Folketingets Finansudvalg.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse anfører i deres rede-
gørelse, at
”Samlet set bemærkes det, at Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse ikke var præcis i formuleringerne om tilbuddenes gyl-
dighed i de fremsendte oplysninger til Forsvarsministeriets departement
den 9., 17. og 24. januar 2023. Det burde således tydeligere have frem-
gået, at der var tale om gyldigheden af leveranceplanerne og Elbit Sy-
stems muligheder for at opfylde disse – og dermed den hurtigst mulige
levering af de nye ildstøttesystemer – og altså ikke selve tilbuddenes
juridiske gyldighed”
(Materiel- og Indkøbsstyrelsens redegørelse, s. 20).
Sagsnr.: 2023/004930
Dok.nr.: 599217
Side 13 af 13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0014.png
Bilagsoversigt
Bilag 1:
Forsvarskommandoens militærfaglige anbefaling vedrørende donation af CAESAR-
artillerisystemer til Ukraine af 9. januar 2023.
(IKKE VEDLAGT) Fortroligt aktstykke H vedrørende donation af CAESAR-
artillerisystemer til Ukraine til Folketingets Finansudvalg af 19. januar 2023.
Grundet aktstykkets fortrolige karakter offentliggøres aktstykket ikke. Aktstykket
er udleveret til Folketingets Finansudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og
forsvarsforligskredsen.
Ministerbrev ledsaget fortroligt aktstykke H vedrørende donation af CAESAR-
artillerisystemer til Ukraine af 19. januar 2023.
E-mail fra repræsentant fra Hanwha til Forsvarsministeriets departement
vedrørende artillerianskaffelse i Danmark af 23. januar 2023.
Præsentation fra forsvarschefen til forsvarsforligskredsen om leveringstider for
mulige leverandører af 26. januar 2023.
Udleveringsnotat om finansiering og afsøgte alternativer i forbindelse med
anskaffelsen af artilleri til Forsvaret til forsvarsforligskredsen og finansordførere af
26. januar 2023.
(IKKE VEDLAGT) Fortroligt aktstykke J vedrørende anskaffelse af PULS-
raketkastersystemer til Folketingets Finansudvalg af 26. januar 2023. Grundet
aktstykkets fortrolige karakter offentliggøres aktstykket ikke. Aktstykket er
udleveret til Folketingets Finansudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og
forsvarsforligskredsen.
(IKKE VEDLAGT) Fortroligt aktstykke K vedrørende anskaffelse af ATMOS-
artillerisystemer til Folketingets Finansudvalg af 26. januar 2023. Grundet
aktstykkets fortrolige karakter offentliggøres aktstykket ikke. Aktstykket er
udleveret til Folketingets Finansudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og
forsvarsforligskredsen.
Ministerbrev ledsaget fortroligt aktstykke J og K vedrørende anskaffelse af
henholdsvis PULS-raketkastersystemer og ATMOS-artillerisystemer til Folketingets
Finansudvalg af 26. januar 2023.
(IKKE VEDLAGT) Skriftlig orientering om indkøb af ATMOS-artillerisystemer og
PULS-raketkastersystemer til Det Udenrigspolitiske Nævn af 26. januar 2023.
Grundet orienteringens fortrolige karakter offentliggøres den ikke. Orienteringen
er oversendt til medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn.
(IKKE VEDLAGT) Tre spørgsmål vedrørende fortrolige aktstykker J og K om
anskaffelse af henholdsvis ATMOS-artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer
Bilag 2:
Bilag 3:
Bilag 4:
Bilag 5:
Bilag 6:
Bilag 7:
Bilag 8:
Bilag 9:
Bilag 10:
Bilag 11:
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0015.png
fra Socialistisk Folkeparti og svar herpå af 26. januar 2023. Grundet
spørgsmålenes fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålene og besvarelserne
heraf ikke. Besvarelserne er udleveret til Socialistisk Folkeparti.
Bilag 12:
(IKKE VEDLAGT) Ét yderligere spørgsmål vedrørende fortrolige aktstykker J og K
om anskaffelse af henholdsvis ATMOS-artillerisystemer og PULS-
raketkastersystemer fra Socialistisk Folkeparti af 26. januar 2023. Grundet
spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet ikke.
(IKKE VEDLAGT) Svar på det ene spørgsmål vedrørende fortrolige aktstykker J og
K om anskaffelse af henholdsvis ATMOS-artillerisystemer og PULS-
raketkastersystemer fra Socialistisk Folkeparti af 26. januar 2023. Grundet
besvarelsens fortrolige karakter offentliggøres besvarelsen ikke. Besvarelsen er
udleveret til Socialistisk Folkeparti.
(IKKE VEDLAGT) Besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 73 vedrørende fortroligt
aktstykke J om anskaffelse af PULS-raketkastersystemer af 26. januar 2023.
Grundet spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet og
besvarelsen heraf ikke. Besvarelsen er udleveret til Folketingets Finansudvalg.
(IKKE VEDLAGT) Besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 74 vedrørende fortroligt
aktstykke K om anskaffelse af ATMOS-artillerisystemer af 26. januar 2023.
Grundet spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet og
besvarelsen heraf ikke. Besvarelsen er udleveret til Folketingets Finansudvalg.
(IKKE VEDLAGT) Besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 75 vedrørende fortroligt
aktstykke J om anskaffelse af PULS-raketkastersystemer af 26. januar 2023.
Grundet spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet og
besvarelsen heraf ikke. Besvarelsen er udleveret til Folketingets Finansudvalg.
(IKKE VEDLAGT) Besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 76 vedrørende fortroligt
aktstykke K om anskaffelse af PULS-raketkastersystemer af 26. januar 2023.
Grundet spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet og
besvarelsen heraf ikke. Besvarelsen er udleveret til Folketingets Finansudvalg.
(IKKE VEDLAGT) Besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 77 vedrørende fortroligt
aktstykke J om anskaffelse af PULS-raketkastersystemer af 26. januar 2023.
Grundet spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet og
besvarelsen heraf ikke. Besvarelsen er udleveret til Folketingets Finansudvalg.
(IKKE VEDLAGT) Besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 78 vedrørende fortroligt
aktstykke K om anskaffelse af ATMOS-artillerisystemer af 26. januar 2023.
Grundet spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet og
besvarelsen heraf ikke. Besvarelsen er udleveret til Folketingets Finansudvalg.
Bilag 13:
Bilag 14:
Bilag 15:
Bilag 16:
Bilag 17:
Bilag 18:
Bilag 19:
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0016.png
Bilag 20:
(IKKE VEDLAGT) Spørgsmål vedrørende Forsvarets indkøb af artillerisystemer fra
Elbit Systems fra Socialistisk Folkeparti af 10. februar 2023. Grundet
spørgsmålets fortrolige karakter offentliggøres spørgsmålet ikke.
Brev fra fungerende forsvarsminister vedrørende hastebehandling af aktstykker til
Folketingets Finansudvalg af 16. februar 2023.
(IKKE VEDLAGT) Svar på spørgsmål vedrørende Forsvarets indkøb af
artillerisystemer fra Elbit Systems fra Socialistisk Folkeparti af 20. februar 2023.
Grundet besvarelsens fortrolige karakter offentliggøres besvarelsen ikke.
Besvarelsen er udleveret til Socialistisk Folkeparti.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses e-mail om mulig erstatning for
doneret artilleri til Forsvarsministeriets departement af 17. januar 2023.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses notat vedrørende
hasteanskaffelse af raketkaster- og rørartillerisystemer i lyset af eventuel
donation af CAESAR 8x8 til Ukraine af 9. januar 2023.
Forsvarskommandoens supplerende svar af 13. januar 2023 til den militærfaglige
anbefaling af 9. januar 2023 vedrørende materielerstatning i tilfælde af donation
af CAESAR-artillerisystemer til Ukraine.
Bilag 21:
Bilag 22:
Bilag 23:
Bilag 24:
Bilag 25:
Side 3 af 3
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0017.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0018.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0019.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0020.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0021.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0022.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0023.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0024.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0025.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0026.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0027.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0028.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0029.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0030.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0031.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0032.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0033.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0034.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0035.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0036.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0037.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0038.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0039.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0040.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0041.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0042.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0043.png
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 137: Redegørelser om forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer
2737556_0044.png