Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Orientering om partikelforurening fra VA-M40 varmeblæsere -
Camp Valdemar
Kære medlemmer af Forsvarsudvalget
Jeg har nu modtaget redegørelser fra Forsvarskommandoen og Bered-
skabsstyrelsen om problemerne med partikelforurening fra VA-M40
–
varmeblæserne. Udover at være anvendt i Forsvaret, anvendes de på-
gældende varmeblæsere også af Beredskabsstyrelsen.
Forsvarskommandoen oplyser i sin redegørelse, at anvendelsen af VA-
M40 er en del af det eksisterende lejrkoncept, og varmeblæseren har
været anvendt i flere tidligere internationale missioner samt øvelser
nationalt og internationalt. Forsvarets Center for HR-rådgivning og Ar-
bejdsmiljø rapports konklusioner vil forventeligt kunne forbindes til an-
dre internationale indsættelser, hvor der har været anvendt VA-M40 i
en længere periode.
Forsvarskommandoen oplyser derudover følgende:
”Bemyndigelserne
for indsættelse af NFP hold 1 og 2 er tilgået succes-
sivt og har medført korte tidsperspektiver for den danske tilstedevæ-
relse samt begrænset planlægningshorisont for lejretablering.
Under rekognoscering for etableringen af den danske lejr blev det er-
kendt, at der var by-strøm i dele af lejren. El-nettet var dog ikke di-
mensioneret til at levere de nødvendige mængder af strøm til brug for
opvarmning af lejren, og det var ikke muligt at opgradere el-nettet in-
den for den rådige tid.
Med baggrund i den korte forberedelsesperiode og den daværende be-
myndigelse var der ikke grundlag for at påbegynde etableringen af en
mere permanent lejr. Derfor blev en teltløsning med leje gennem Nor-
dic Defence Cooperation (NORDEFCO) og baseret på varmluftanlæg
VA-M40
valgt.”
Forsvarskommandoen oplyser videre, at Camp Valdemar
–
teltlejren i
Letland
–
er nedtaget pr. 23. maj 2023 for at blive erstattet af en præ-
fabrikeret containerløsning, som opvarmes med eldrevne varmepum-
per. Der anvendes ikke VA-M40 i stor skala i Forsvarets øvrige missio-
ner, og der foreligger heller ikke planer herom.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
19. juli 2023
TNIK
2023/005288
576987
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3