Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 129
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Per-
sonalestyrelse
1.
Forsvarsudvalget blev den 22. maj 2023 orienteret om en mulig hjem-
melsproblematik i forhold til undtagelse af værnepligtige mv. fra reglerne
om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (FOU alm. del,
bilag 91).
Udvalget blev samtidig orienteret om, at Forsvarsministeriets Persona-
lestyrelse var blevet anmodet om en nærmere juridisk vurdering af om-
rådet. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har nu fremsendt den juri-
diske vurdering, som vedlægges til Forsvarsudvalgets orientering.
2.
Hovedbudskabet i den juridiske vurdering er, at Forsvarsministeriets
Personalestyrelse vurderer, at den nuværende praksis på området sam-
let set er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Forskelsbehandlingsloven indeholder et generelt forbud mod forskelsbe-
handling på baggrund af handicap. Det indebærer, at arbejdsgivere ikke
må forskelsbehandle på baggrund af handicap, medmindre det er objek-
tivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde formålet
er hensigtsmæssige og nødvendige. Derudover er arbejdsgiveren for-
pligtet til at foretage tilpasninger for at give en person med handicap
adgang til beskæftigelse mv., medmindre arbejdsgiveren derved pålæg-
ges en uforholdsmæssig stor byrde.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse vurderer, at processen i forhold
til vurderingen af værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste i for-
bindelse med Forsvarets Dag lever op til de krav, der fremgår af for-
skelsbehandlingsloven. Forsvarsministeriets Personalestyrelse vurderer
således, at praksis er i overensstemmelse med loven.
Forsvarsministeriet anmodede på baggrund af den mulige hjemmelspro-
blematik den 19. maj 2023 Forsvarsministeriets Personalestyrelse om at
sikre, at der indtil videre ikke sker afvisning af personel inden for områ-
det med henvisning til handicap. På baggrund af den juridiske vurdering
fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse har Forsvarsministeriet nu ori-
enteret styrelsen om, at de kan vende tilbage til den hidtidige praksis.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
6. juli 2023
TLG
2023/005390
578774
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3