Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 121
Offentligt
28. juni 2023
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0002.png
Forligsramme
Der er mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige
indgået følgende aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033.
Regeringen har endvidere inddraget Landsstyret og Naalakkersuisut tæt for så vidt angår de
dele, der vedrører Færøerne, Grønland, Arktis og Nordatlanten.
Med denne aftale er partierne enige om, at forsvarsforliget bygger på aftalen om
Nationalt
kompromis om dansk sikkerhedspolitik 2022,
herunder at Danmark skal efterleve NATO-
målsætningerne om at anvende to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed, samt at 20 pct. af
forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel. Partierne er enige om at anvende
to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed varigt senest i 2030.
Partierne er enige om de overordnede pejlemærker for styrkelsen af dansk forsvar og
sikkerhed og den økonomiske ramme for perioden 2024-2033, herunder en styrkelse af
Forsvarets fundament mv.
1
, som er fastlagt med denne aftale. Den øvrige del af den
økonomiske ramme udmøntes ved delaftaler, som aftales fra efteråret 2023 og frem.
2. Historisk forsvarsforlig i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed
Danmark står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Ruslands invasion
af Ukraine har bragt krig tilbage til Europa. Det har understreget vigtigheden af, at Danmark
står sammen med vores allierede og partnere i NATO og EU.
NATO og det transatlantiske bånd er fortsat hjørnestenen i dansk forsvars– og
sikkerhedspolitik, og Danmark skal løfte sin del af ansvaret i NATO. Samtidig giver
afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet nye muligheder for at tage et større ansvar for fred
og sikkerhed i Europa og resten af verden. Det skal Danmark tage på sig som en aktiv og
troværdig partner i EU-samarbejdet. Det gælder også i forhold til udfordringer og
muligheder i Afrika. Samtidig skal Danmark fortsætte den substantielle støtte til Ukraines
frihedskamp.
Partierne noterer sig, at der med aftalen samlet set lægges op til en reorientering af
Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fra tilstedeværelse i verdens brændpunkter til
fordel for større tyngde i rigsfællesskabets nærområde.
Krigen i Ukraine har vist os, at krig ikke længere er afgrænset til kamppladsen, men
omfatter alt fra energipolitik, beskyttelse af kritisk infrastruktur, informationskrig og
cyberangreb. Det skal Danmark være rustet til at kunne imødegå. Det stiller nye krav til det
danske forsvar, beredskab og samfund. Det gælder også trusler og udfordringer i verdens
brændpunkter. Terrorisme, voldelige konflikter og irregulære migrationsstrømme fra
Europas nærområder forsvinder ikke. Klimaforandringer, pandemier og naturkatastrofer
forstærker truslerne. Fødevare- og energikrisen rammer de fattigste lande hårdest. Det
kalder på et aktivt dansk og europæisk engagement med relevante afrikanske partnere.
Samtidig udfordrer Kinas globale ambitioner fortsat Danmark og vores allierede og partnere,
ikke mindst i forhold til nye teknologier.
1
Der træffes desuden beslutning om godkendte aktstykker i 2024-2025 og merudgifter til Den Europæiske
Fredsfacilitet i 2024-2027.
2
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0003.png
For at Danmark kan imødegå denne mere omfattende og komplekse sikkerhedspolitiske
situation, er det en forudsætning, at Forsvarets fundament er solidt. Det er desværre ikke
tilfældet i dag. Partierne er derfor enige om en økonomisk genopretning af Forsvarets
fundament og en bedre økonomi- og forligsstyring.
Herudover skal det historiske løft af dansk forsvar og sikkerhed komme det danske samfund
bredt til gavn. Danmarks brede samfundssikkerhed skal styrkes, herunder i relevante
myndigheder på tværs af staten. Det skal ligeledes ske gennem øget samfundsrobusthed og
investeringer, der bidrager til dansk industri, forskning og danske arbejdspladser, så det
styrker og udvikler vores hjemlige forsvarsindustri.
Partierne er enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske
med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den overordnede strategiske
retning de næste ti år:
1.
Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
2.
Til gavn for samfundet
3.
Fundamentet på plads
Partierne står bag ambitionerne i den brede politiske aftale
Nationalt kompromis om dansk
sikkerhedspolitik,
herunder at Danmark skal leve op til NATO-målsætningen ved at
Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til to procent af BNP. Det gælder
også NATO-målet om, at 20 procent af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt
materiel. Partierne er enige om, at Danmark varigt skal leve op til to procent-målsætningen
senest fra 2030 og frem.
Det kræver store investeringer i dansk forsvar og sikkerhed. Partierne har derfor besluttet at
investere ca. 143 mia. kr. til initiativer i forsvarsforliget.
Aftalens karakter
Krigen i Ukraine er et tydeligt eksempel på, hvordan trusselsbilledet pludseligt kan udvikle
sig og på måder, vi ikke kan forudse. Den teknologiske udvikling, NATO’s og allieredes
forventninger og krav samt Forsvarets operative og militære behov ændrer sig kontinuerligt.
Danmark skal følge med.
Det kræver en anden tilgang til dansk forsvarspolitik og planlægning. Partierne er enige om
at lave et 10-årigt rammeforlig, hvor der løbende kan tages stilling til nye behov og vilkår
for dansk forsvar og sikkerhed.
Aftalen har karakter af et forlig. Forliget omfatter de konkrete principper i denne aftale:
vedr. værnepligt, EU og finansiering samt den økonomiske ramme, herunder styrkelse af
Forsvarets fundament, som besluttes i indeværende aftale (fundamentet på plads mv.
2
). Et
enkelt parti kan ikke have vetoret og blokere for beslutninger i forligskredsen.
De efterfølgende delaftaler om udmøntning af den resterende økonomiske ramme
forligsbelægges ikke med denne aftale. Partierne bag denne aftale vil blive indkaldt til
forhandlinger om samtlige delaftaler i forligsperioden, hvor konkrete initiativer og
2
Som angivet ovenfor.
3
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
kapaciteter forhandles. Delaftalerne kan indgås, såfremt der er et simpelt flertal af mandater
i Folketinget og et flertal af partier i forligskredsen bag delaftalen.
Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut vil blive tæt inddraget i de aspekter, der
vedrører Nordatlanten og Arktis.
Den samlede opfølgning på delaftalerne og udmøntningen af forsvarsforliget sker i den fulde
kreds af partier, der står bag denne aftale. Forligskredsen vil gøre status løbende i perioden
for at sikre, at den strategiske retning for dansk forsvar og sikkerhed løbende tilpasses den
sikkerhedspolitiske virkelighed med en langsigtet planlægningshorisont.
Implementering og opfølgning
Partierne noterer sig, at NATO’s styrkemål og målsætninger kan ændre sig henover
forligsperioden, og Danmark skal gøre sit for at bidrage til Alliancen. Konsekvenserne og
håndteringen heraf vil i givet fald blive drøftet i forligskredsen. Den økonomiske ramme
ligger som det klare udgangspunkt fast og skal håndtere samtlige direkte og afledte udgifter
forbundet med initiativer i forliget. Såfremt forligskredsen beslutter, at udgifterne skal løftes
yderligere, er partierne enige om at forpligte sig til at træffe beslutninger om ny finansiering,
der forbedrer de offentlige finanser tilsvarende. Der vil frem til og med 2029 i et forventeligt
begrænset omfang kunne prioriteres initiativer, der ikke kan indberettes til NATO som
forsvarsudgifter.
Forligskredsen vil som minimum mødes halvårligt for at gøre status på den samlede
forligsimplementering og anvendelsen af forligsmidler. Forligskredsen vil dertil skulle drøfte
status på fremdriften og risici i implementeringen af de væsentligste forligsinitiativer og
dertilhørende anvendelse af forligsmidler kvartalsvist. Indholdet af de kvartalsvise
rapporteringer vil blive fastlagt sammen med forligskredsen efter aftaleindgåelse. Endelig
orienteres forligskredsen halvårligt om status på den samlede økonomi i Forsvarsministeriet.
Forsvarsministeren vil herudover inddrage forligspartierne løbende ved behov for at foretage
tilpasninger af forligsinitiativer, der ikke kan realiseres i henhold til det politisk aftalte eller
ved behov for omprioriteringer som følge af nye behov. Det gælder bl.a. ved nye prioriteter,
styrkemål, forsinkelser, fordyrelser eller ændrede markedsvilkår, hvor partierne vil drøfte
håndteringen heraf inden for den økonomiske ramme. Forsvarsministeren vil derudover på
baggrund af forudgående analyser mv. inddrage forligskredsen ved beslutninger om
typevalg af operative kapaciteter. De konkrete rammer for denne inddragelse vil blive aftalt
med forligskredsen efter aftaleindgåelse.
Forsvarsforligets første delaftale
Partierne er enige om, at der i efteråret 2023 forhandles om en første delaftale. Her skal
gives mandat til at igangsætte analyser, der skal styrke beslutningsgrundlaget til senere
politisk stillingtagen. Ligeledes kan der træffes beslutning om tids- og kapacitetskritiske
initiativer. Delaftalen skal sikre, at Forsvarsministeriets koncern har forudsætninger for at
opbygge forsvarsområdet jf. partiernes målsætninger om i højere grad at efterleve NATO’s
målsætninger, styrkemål og forventninger.
Partierne er enige om, at rekruttering-, fastholdelses- og uddannelsestiltag er centrale for at
sikre Forsvarets opbygning, og derfor skal indgå i forhandlingerne af en første delaftale.
Partierne er endeligt enige om, at der i efteråret 2023 skal forhandles om en konkret model
for styrkelse af værnepligten.
4
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
Det er afgørende at forudsætningerne for at opbygge Forsvaret er på plads, førend der
træffes beslutning om konkrete nye kapaciteter. Regeringen vil derfor i forlængelse
af beslutning om rekrutterings- fastholdelses- og uddannelsestiltag i efteråret 2023
forelægge en første plan for delaftaler for forligskredsen.
3.1 Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
NATO fortsat hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik
NATO er og bliver garanten for Danmarks sikkerhed. Det understreges af Alliancens
resolutte sammenhold og handlekraft i forbindelse med krigen i Ukraine. Partierne er enige
om, at Danmark i højere grad skal leve op til de krav og forventninger, som NATO og
allierede har til os. Vi skal styrke vores bidrag til NATO’s målsætninger, byrdedeling og
indsatser. Forsvaret skal bygges op til at kunne opstille flere styrker, der skal kunne
indsættes med større udholdenhed og hurtigere reaktionsevne, så Danmark kan bidrage
solidt til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar. Dertil er partierne enige om, at et
centralt pejlemærke i opbygningen af Forsvaret er NATO-styrkemål til Danmark, hvilke
tilstræbes efterlevet i højere grad. Opbygning balanceres med øvrige tiltag.
NATO’s styrkemål og krav til Danmark er ikke statiske, og Danmark skal i højere grad levere
sin del. Partierne vil derfor blive inddraget tidligt og løbende, herunder når Danmark
evalueres af NATO og får tildelt nye styrkemål. Partierne noterer sig i den forbindelse, at
arbejdet med at leve op til styrkemålene til Danmark også vil gå ind i næste forligsperiode
efter 2033. Dette vil også være gældende for den fortsatte opbygning af 1. brigade.
Danmark skal også spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU, der skal
gå hånd i hånd med indsatserne i NATO. Partierne er enige om, at Danmark skal bidrage til
at styrke samarbejdet mellem NATO og EU.
Helhjertet integration i EU’s sikkerheds og forsvarssamarbejde
Den 1. juni 2022 stemte et bredt flertal af danskerne for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
På den baggrund er aftalepartierne enige om, at Danmark helhjertet engagerer sig i Europas
sikkerhed og EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde. I en sikkerhedspolitisk situation med
stadig større ustabilitet er det afgørende, at Forsvaret fortsat bidrager til freds- og
stabiliseringsindsatser i Europas nærområde, herunder gennem EU’s militære missioner og
operationer. Det kan være på Vestbalkan, i Nordafrika og Sahel eller andre af EU’s
nærområder. Dialog og udvikling af ligeværdige partnerskaber med afrikanske lande, Den
Afrikanske Union og de regionale organisationer vil samtidig være vigtig. Partierne er enige
om, at Danmark også skal kunne bidrage til EU’s kommende reaktionskapacitet samt EU’s
kampgrupper.
Danmark skal engagere sig i de mange forskellige samarbejder og fora, som EU-
samarbejdet består af. Det gælder især der, hvor EU-samarbejdet tilfører særligt stor værdi,
blandt andet i forhold til at forfølge danske interesser på områder som forsvarsindustri,
kapabilitetsudvikling, klima og forsvar, maritim sikkerhed samt cyber og hybrid – til gavn for
dansk sikkerhed, dansk erhvervsliv og dansk forskning. Partierne er dertil enige om at
tilvejebringe det lovgivningsmæssige grundlag, der måtte vise sig nødvendigt for at
understøtte fuldt engagement i EU’s forsvarssamarbejde. Det vil sige, at partierne vil støtte
mandater og aktstykker til Europaudvalget og Finansudvalget, der har til hensigt fuldt ud at
engagere Danmark heri. Aftalepartierne noterer sig desuden, at det er Folketinget der afgør,
om danske soldater skal sendes ud på en mission jf. grundlovens paragraf 19.
5
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0006.png
Finlands medlemskab og Sveriges kommende medlemskab af NATO samt dansk afskaffelse
af EU-forsvarsforbeholdet giver samtidig nye muligheder for nordisk sikkerhedspolitisk,
militært og forsvarsindustrielt samarbejde. De muligheder skal Danmark aktivt engagere sig
i.
Fortsat støtte til Ukraine
Ukraines behov for støtte som følge af Ruslands invasion forventes fortsat at være højt over
en længere årrække. Partierne noterer sig, at det er besluttet at fortsætte Danmarks
substantielle militære støtte til Ukraine og fastholde Danmark blandt de største bidragsydere
til Ukraine relativt til størrelse,
jf. særskilt aftale om forøgelse af militær støtte under
Ukrainefonden
af juni 2023.
Tre centrale indsatsområder
Partierne ser tre geografiske indsatsområder for Forsvaret, hvor Danmark skal løfte sit
ansvar. Aftalepartierne vil beslutte initiativer inden for disse områder:
Danmark, Færøerne og Grønland
Aftalekredsen noterer sig følgende vedrørende den danske regerings samarbejde med
Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.
Danmark, Færøerne og Grønland står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk
vendepunkt. Ruslands invasion af Ukraine har bragt krig tilbage til Europa med betydelige
implikationer for europæisk og transatlantisk sikkerhed.
Forsvaret skal bidrage til sikkerheden i Danmark, Færøerne og Grønland i tæt samarbejde
med relevante myndigheder med blik for de forskellige sikkerhedspolitiske vilkår, der er i
de tre lande, herunder også i Østersøregionen. Målet er, at Arktis og Nordatlanten fortsat
skal være et lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis. Med
dette mål for øje skal Danmark, Færøerne og Grønland samarbejde om at forbedre
overvågning og suverænitetshåndhævdelse i regionen samt understøtte nære allieredes
og NATO’s opgaveløsning i regionen.
De konkrete kapaciteter og initiativer vil i tæt samarbejde mellem den danske regering,
Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut løbende blive besluttet fra efteråret
2023 og frem. Samarbejdet og inddragelsen vil blive drøftet på regelmæssige møder. Der
tilstræbes tre årlige møder på ministerniveau til opfølgning og fortsat samarbejde under
det kommende forsvarsforlig. Færøsk og grønlandsk deltagelse i relevante internationale
forsvarspolitiske fora samt i internationale øvelser drøftes nærmere.
Færøerne
Færøerne vil aktivt deltage i opretholdelsen af sikkerhed i regionen. Færøernes landsstyre
og den danske regering er enige om, at prioritere initiativer og tiltag, der understøtter
NATO’s afskrækkelsesprofil og minimerer risikoen for utilsigtet eskalering.
Det er fortsat en prioritet, at Forsvarets opgaveløsning i og omkring Færøerne, hvor det
er muligt, kan kombineres med Færøernes civile beredskab og politiet, i tæt samarbejde
med de færøske myndigheder, herunder omkring data- og informationsdeling.
Når der skal investeres i Forsvarets opgaveløsning i og omkring Færøerne, er det en
prioritet, at investeringerne, så vidt muligt, kommer det færøske samfund til gavn. Det
kan eksempelvis være gennem tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder, industri
og forskningsinstitutioner. Konkrete tiltag og initiativer drøftes nærmere mellem
Færøernes landsstyre og den danske regering med henblik på at opnå en fælles forståelse
6
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0007.png
af prioriteringer og muligheder. Det er samtidig vigtigt med støtte, rådgivning og gensidig
erfaringsudveksling og deling af klassificerede oplysninger i forhold til cyberforsvar og –
sikkerhed samt vedrørende hybride trusler.
Grønland
Når der skal investeres i forhold til Forsvarets opgaveløsning i og omkring Grønland, er
det fortsat en prioritet, at investeringerne kommer det grønlandske samfund til gavn. Det
kan eksempelvis være gennem tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder, industri
og forskningsinstitutioner, samt ved dual use-installationer og -kapaciteter. Konkrete
tiltag og initiativer drøftes nærmere mellem Grønlands Naalakkersuisut og den danske
regering med henblik på at opnå en fælles forståelse af prioriteringer og muligheder.
Det er centralt, at samfundssikkerheden styrkes, og at det civile samfund også er rustet
mod de bredere sikkerhedspolitiske udfordringer. Det indebærer bl.a., at forsvarsområdet
fortsat kan bidrage til politiets, beredskabets og de civile myndigheders opgaveløsning i
og omkring Grønland ved styrket overvågning af territorium og havområder, fokus på
sårbarheder ved kabel- og kommunikationsforhold samt ved udvikling af uddannelser på
forsvars- og beredskabsområdet. Det er samtidig vigtigt med tæt samarbejde i forhold til
cyberforsvar og –sikkerhed samt vedrørende hybride trusler.
Nærområdet i øst
Den største militære opgave i de kommende år gælder Danmarks sikkerhed og
nærområde i øst. I Østersøregionen og Baltikum har Danmark, sammen med vores
nordiske allierede, et særligt ansvar for sikkerheden og væsentlige sikkerhedspolitiske
interesser. Forsvaret skal opbygges til at kunne bidrage mere til NATO’s kollektive
afskrækkelse og forsvar. Det kræver, at flere styrker står til rådighed for NATO med
henblik på hurtigere indsættelse
,
samt at dele af styrkerne er indsat fremskudt i NATO’s
frontlinjestater.
Finlands medlemskab og Sveriges kommende optagelse i NATO vil lede til en ny
sikkerhedspolitisk virkelighed i Østersøregionen, idet Østersøen i alt overvejende grad vil
være omkranset af NATO-lande. Det medfører nye samarbejdsmuligheder med vores
nordiske naboer. Samtidig vil Danmarks geografiske placering som indgang til Østersøen
fortsat have strategisk betydning for NATO, herunder som bagland for allieredes adgang
til Østersøregionen. Forsvaret skal bidrage til at sikre, at allieredes styrker kan opholde
sig og rejse mere sikkert gennem Danmark. Der vil på den baggrund og ift. at styrke den
brede samfundssikkerhed være et øget fokus på beskyttelse af dansk luftrum, vitale
søveje og beskyttelse af undersøisk kritisk infrastruktur.
Indsatser i verdens brændpunkter
Danmarks indsatser i resten af verden er stadig centrale, blandt andet for at bekæmpe
terrorisme og forebygge irregulære migrationsstrømme i Nordafrika og Sahel eller andre
af Europas nærområder. Forsvaret skal fortsat kunne bidrage til at imødegå samt have
styrker, der fleksibelt og hurtigt kan reagere på kritiske trusler i Europas nærområde og
verdens brændpunkter, herunder i rammen af NATO, EU og FN. Det gælder også
stabiliserings- og træningsindsatser i Afrika samt støtte til opbygning af relevante
militære kapaciteter hos afrikanske partnere, herunder ift. maritim sikkerhed.
Nødvendig opbygning af Forsvaret
Forsvaret skal have de rette rammer for at kunne løfte det fælles ansvar og styrke vores
bidrag til de tre indsatsområder. Genopretningen af Forsvarets fundament, som er en
prioriteret opgave i den kommende forligsperiode, viser vejen frem mod et forsvar i balance
7
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0008.png
– men Forsvaret skal bygges yderligere op for at kunne imødegå de nye, mere omfattende
og komplekse opgaver.
Rekruttering, fastholdelse og uddannelse
Det er en afgørende forudsætning, at Forsvaret og Hjemmeværnet kan fastholde og
rekruttere flere medarbejdere. Partierne er derfor enige om, at der skal træffes tidlig
beslutning om tiltag på HR- og uddannelsesområdet for at kunne rekruttere, udvikle og ikke
mindst fastholde kvalificerede militære og civile medarbejdere, herunder styrke indsatsen for
de frivillige i Hjemmeværnet. Det er afgørende, at Forsvaret er en attraktiv og moderne
arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og hvor diversitet og ligestilling mellem kønnene er
en styrke. Partierne er enige om, at der skal være en drøftelse af helbredskriterierne for
mulighed for at aftjene værnepligt samt søge ansættelse i Forsvaret.
Værnepligten
Det forværrede trusselsbillede stiller øgede krav til Danmarks forsvar og sikkerhed. Samtidig
har de senere års kriser og covid-19-pandemien vist nødvendigheden af, at Forsvaret
kontinuerligt i større omfang kan bidrage til samfundssikkerheden og civile myndigheder. På
den baggrund er der behov for, at værnepligten i endnu højere grad kan understøtte
Forsvaret, frigøre soldater til operative opgaver, og at værnepligtige kan stå til rådighed for
civilsamfundet.
Værnepligten skal styrkes gennem flere værnepligtige, mere ligestilling i den danske
værnepligtsmodel, ligesom den periode, hvori de unge aftjener værnepligt, skal forlænges.
Sammen med den generelle styrkelse af HR-indsatsen for fastholdelse og rekruttering, vil en
styrket værnepligt være et centralt rekrutteringsgrundlag for Forsvaret og reserven.
Styrkelsen og forlængelsen sker vel vidende, at det vil betyde større træk på
ungdomsårgangene og potentielt kan mindske frivillighedsgraden i værnepligten.
Kapaciteter
Partierne er enige om, at Forsvaret skal opbygges i rette takt, og Danmark skal indfri
NATO’s forsvarsinvesteringsmålsætning varigt senest i 2030 samt i højere grad efterleve
NATO styrkemål, styrke danske interesser og opfylde øvrige nationale, operative behov. Det
medfører, at det tidligt i forligsperioden er nødvendigt at igangsætte en række investeringer
i tidskritiske kapaciteter. Partierne er enige om, at fokusere på kapaciteter og initiativer, der
sætter Danmark i stand til i højere grad at efterleve NATO styrkemål, balanceret med en
samtidig styrkelse af øvrige nationale behov mv. En del af dette indebærer, at uafsluttede
initiativer fra tidligere forsvarsforlig færdiggøres, herunder i relation til genopretningen af
Forsvarets fundament og Arktis-kapacitetspakke. Der skal i den forbindelse gøres status og
tages stilling til den videre implementering i sammenhæng med det nye forsvarsforlig,
herunder bl.a. den videre udvikling af brigaden.
Fysiske rammer og teknologi
De mere komplekse og omfattende opgaver samt et større antal medarbejdere kræver, at
Forsvarsministeriets område fremtidssikres med tidssvarende faciliteter og bygninger,
fleksibel anvendelse af Forsvarets øvelsesområder samt teknologisk og opdateret materiel
og kapaciteter. I den forbindelse skal blandt andet Forsvarets operative og administrative IT
moderniseres og digitaliseres.
3.2 Til gavn for samfundet
Fremtidens trusselsbillede rummer ikke kun traditionelle militære trusler, men også bredere
sikkerhedspolitiske udfordringer som fx cyber- og hybrid krigsførelse, spionage, afledte
effekter fra klimakrisen, truslen fra terror, pandemier og naturkatastrofer. Det skal både
forsvarsområdet og myndigheder på tværs af det danske samfund bedre kunne imødegå.
8
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0009.png
Partierne er derfor enige om at prioritere en styrkelse af Danmarks brede
samfundssikkerhed, herunder relevante myndigheder på tværs af staten. Vores samfund
skal rustes bedre mod de bredere sikkerhedspolitiske udfordringer. Det indebærer blandt
andet styrket cyberforsvar og cybersikkerhed, samt at forsvarsområdet fortsat bidrager til
opgaveløsningen for politiet og civile myndigheder. Investeringer på området vil skulle
balanceres med den løbende udvikling i NATO’s krav, styrkemål og definitioner.
Når der skal investeres i dansk forsvar og sikkerhed, er det en prioritet for partierne, at
investeringerne kommer Danmark, Færøerne og Grønland til gavn samt bidrager til et
samfund i balance. Det kan eksempelvis være gennem tæt samarbejde med industri og
forskning samt i relevant omfang investeringssektoren, i bi- og multilaterale samarbejdsfora,
ved fortsat at være en ansvarlig arbejdsplads for alle, hvor veteraner fortsat bliver behandlet
værdigt. Dertil skal Forsvarsministeriets område bidrage til den grønne omstilling, herunder
gennem regeringens målsætning om at udfase olie- og gasfyr hurtigst muligt.
Styrket indsats på cyberområdet
Cyberspace bliver en vigtigere del af den moderne kampplads og udgør samtidig en høj
trussel mod det danske samfund, via fx spionage, destruktive angreb og kriminalitet. Derfor
vil partierne prioritere en styrkelse af Danmarks cyberforsvar og cybersikkerhed i relevante
myndigheder på tværs af staten samt øget rådgivning. Dette med henblik på at styrke
cyber- og informationssikkerheden i relevante myndigheder i rigsfællesskabet.
Partierne noterer sig endvidere, at regeringen og KL i ”Aftale om kommunernes økonomi for
2024 af 25. maj 2023” og regeringen og Danske Regioner i ”Aftale om regionernes økonomi
for 2024 af 26. maj 2023” er enige om, at et tidssvarende cybersikkerhedsniveau i
kommunerne og regionerne er nødvendigt for at sikre alle led i den offentlige sektor.
Beskyttelse af kritisk fysisk infrastruktur
Partierne er enige om, at modstandsdygtighed og beskyttelse af kritisk fysisk infrastrukturer
vigtigt i en tid, hvor hybrid krigsførelse og cyberangreb fylder mere. Forsvaret skal bidrage
til at styrke overvågning og sikkerheden omkring Danmarks mest kritiske infrastruktur i
samarbejde med bl.a. infrastrukturejere og private aktører og relevante myndigheder
Partierne er samtidig enige om vigtigheden af internationalt samarbejde, der styrker kritisk
infrastruktur fx i regi af NATO’s Maritime center for sikkerheden af kritisk undersøisk
infrastruktur.
Styrkelse af efterretningsindsatsen
Forsvarets Efterretningstjeneste skal i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste fortsat
være i stand til at varsle om ændringer i trussels- og situationsbilledet, så Forsvaret og
relevante myndigheder kan reagere hurtigt på nye trusler og den sikkerhedspolitiske
udvikling. Det kræver løbende udvikling at følge med trusselsbilledet.
Hjemmeværnet
Hjemmeværnet skal styrkes med henblik på at sikre et mere robust bidrag til det nationale
forsvar og civile beredskab i Danmark. Der skal sikres bedre rammevilkår for
Hjemmeværnets frivillige, herunder bedre udrustning og materiel.
Støtte til politi og civile myndigheder
Forsvaret og Hjemmeværnet skal fortsat bidrage til opgaveløsningen for politi og civile
myndigheder, herunder bl.a. til miljøindsatser, politi-, rednings-, transport- og
bevogtningsopgaver samt med bistand fra Forsvaret til fx anti-terrorberedskabet og
bevogtning af kritisk infrastruktur i ekstraordinære situationer. Kapaciteten til at støtte
politiet og civile myndigheder skal øges i takt med den generelle styrkelse af Forsvaret.
9
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0010.png
Stærkere indsats ift. forskning og industri
Der skal ske en styrkelse af forsvarsrelevant forskning og udvikling, for eksempel inden for
drone- og kvanteteknologi. For at understøtte dette skal samspillet med industrien og
forskningsinstitutioner styrkes gennem støtte og dialog med Forsvaret og øvrige relevante
myndigheder. Dette skal dels sikres ved at opdatere den strategiske ramme for samarbejdet
ved at udvikle en ny strategi for dansk forsvarsindustri og forskning. Tilsvarende skal
samarbejdsfora, som f.eks. regeringens rådgivende gruppe for dansk forsvarsindustri og
forskning, udgøre afsættet for strategiske drøftelser om nye samarbejdsmuligheder,
herunder i forhold til bl.a. EU’s Forsvarsfond, PESCO-samarbejde og Det Europæiske
Forsvarsagentur samt sammenhængen til NATO’s relevante indsatser på området.
Dansk innovations- og konkurrenceevne skal flugte med udviklingen i NATO og EU. Danmark
har i den sammenhæng fået nye muligheder efter afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet.
Den styrkede indsats på området skal understøtte Forsvarets operative behov og komme
hele det danske samfund til gavn, også lokalt, bl.a. ved at undersøge muligheden for lokale
udbud i hele landet. Dette skal ske i samarbejde med industri, gennem bl.a. offentligt-privat
partnerskab og forskning samt bidrage til danske arbejdspladser og den grønne omstilling.
Partierne er enige om, at der fortsat skal prioriteres midler til forsknings- og
folkeoplysningsinstitutioner, som bl.a. har en vigtig funktion i at understøtte den offentlige
debat om forsvarsområdet. Det gælder særligt i den nuværende sikkerhedspolitiske situation
og med det løft af forsvarsområdet, som nu aftales.
En reorientering af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik med tyngde i rigsfællesskabets
nærområde medfører, at nationale sikkerhedsinteresser må opfyldes med udgangspunkt i
langtidsholdbar forsynings- og leverandørsikkerhed.
Dansk forsvarsindustri udgør et centralt lag i denne sikkerhed og kan i tilfælde af kriser og
krig være afgørende for, at danske væbnede styrker kan løse deres operationelle opgaver i
bredeste forstand. På den baggrund er partierne enige om i relevant omfang at anvende
undtagelsesbestemmelser i udbudslovgivningen i overensstemmelse med EU-retten,
herunder art. 346 i Traktat om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Eventuelle
foranstaltninger fastsættes efter en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med
EU-retten. Der skal samtidig tages hensyn til at få mest muligt forsvar for pengene.
Parallelt med, at Danmark fortsat skal øge de bi- og multilaterale
forsvarsindustrisamarbejder gennem gensidige investeringer og tilstedeværelse, hvilket også
vil bidrage til samme formål mhp. forsyningssikkerhed, skal Danmarks væsentlige nationale
sikkerhedsinteresser sikres.
Den eksisterende Strategi for dansk forsvarsindustri (2021) beskriver de hidtidige
fokusområder i samarbejdet med dansk forsvarsindustri. Aftalepartierne er enige om at
videreføre og opdatere strategien således, at den afspejler behovet for national leverandør-
og forsyningssikkerhed på de områder, hvor det vurderes væsentligt at værne om nationens
kritiske eksisterende og fremtidige industrielle kompetencer. Det kunne eksempelvis – men
ikke udelukkende – være inden for det maritime område, det operative IT-område,
ammunitionsforsyning, databehandling, kvante og kryptering, anvendelse af kunstig
intelligens og overvågningskapaciteter. Aftalepartierne vil således drøfte et oplæg til en
revideret strategi med fokus på et forstærket partnerskab mellem Forsvaret og
forsvarsindustrien.
10
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0011.png
Regeringen vil desuden modtage anbefalinger fra det maritime partnerskab i 2024, som vil
blive drøftet med forligskredsen. Dette vil ske med henblik på fremtidige maritime
anskaffelser.
Regeringen vil tilsvarende drøfte anbefalinger fra øvrige partnerskaber med forligskredsen.
Aftaleparterne noterer sig, at der er igangsat et nyt domicilprojekt for Forsvarets
Efterretningstjeneste som offentligt-privat partnerskab. I udviklingen af Forsvaret vil
yderligere offentlige-private-partnerskaber indgå i forligskredsens drøftelser.
En ansvarlig arbejdsplads – fokus på Danmarks veteraner
Danmarks veteraner har ydet en indsats for, at vi kan leve i tryghed og frihed herhjemme.
Forsvaret skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor veteraner anerkendes og behandles
værdigt, når der er brug for støtte. Indsatsen for vores veteraner skal derfor fortsættes og
udvikles, så veteraner får den hjælp og støtte, som de har krav på. Regeringen vil
præsentere forligskredsen for et oplæg.
Reservestyrken
Styrkelsen af Forsvaret og bemandingsområdet forventes også at bidrage til en større
reservestyrke, hvor medarbejdere, som er ansat uden for forsvarsområdet, fortsat står til
rådighed for Forsvaret. Den ændrede sikkerhedspolitiske situation kræver samtidig et
forsvar, der ud over bidraget til NATO’s kollektive forsvar også kan håndtere sikkerhed på
dansk territorium. Reserven kan i samarbejde med Forsvaret og Hjemmeværnet bidrage til
eksempelvis værtsnationsstøtte, bevogtning af kritisk infrastruktur og bevogtning af vitale
militære installationer. Reserven skal som en del af Forsvaret og Hjemmeværnet understøtte
løsningen af de nationale opgaver, herunder som en del af Danmarks mobiliseringsevne. Det
vil også komme samfundet bredt set til gavn, at personer i reserven opnår kompetencer i
andre erhverv, som de kan anvende i Forsvaret – og den anden vej rundt, at de kan bruge
deres kompetencer fra Forsvaret i andre erhverv.
Beredskabsstyrelsen
Beredskabet har en central rolle i at styrke samfundssikkerheden og støtte civile
myndigheder i krisesituationer, som det bl.a. var tilfældet under COVID-19 pandemien og
ift. naturkatastrofer forårsaget af klimaforandringer. Partierne er på den baggrund enige om,
at der skal indgås en aftale i 2024, der styrker det danske beredskab.
3.3 Fundamentet på plads
Genopretning af Forsvarets fundament
fra maj 2023 viste, at der er behov for at genoprette
Forsvarets økonomiske og organisatoriske fundament med det nye forsvarsforlig. Nye
investeringer, opgaver og initiativer skal bygges oven på et solidt fundament. Partierne er
derfor enige om at afsætte ca. 27 mia. kr. over de næste 10 år til at styrke Forsvarets
materiel, bygninger, IT og personel for at rette op på en række ophobede udfordringer i
driften af Forsvaret. Det skal også finansiere en række nødvendige beslutninger om blandt
andet NATO og EU.
Derudover afsættes ca. 11 mia. kr. over en 10-årig periode til yderligere investeringer i
materiel og personel i lyset af den nye sikkerhedspolitiske og økonomiske virkelighed. For
den betyder, at det fremover koster flere penge at drive det Forsvar, der er i dag.
Med tilførslen af midler foretages et nødvendigt løft af de økonomiske rammer for at
videreføre det nuværende forsvar fra 2024 og frem og der investeres i den nye
sikkerhedspolitiske og økonomiske virkelighed. Midlerne skal dække ubalancer og tilføres de
relevante økonomiske delrammer på Forsvarsministeriets område fra 2024. Planen afspejler
11
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
et øjebliksbillede. Der vil ske afvigelser fra det forudsatte i forligsperioden, som vil skulle
håndteres inden for den samlede økonomiske ramme i forliget.
Afvigelser for så vidt angår midler afsat i genopretningsplanen til NATO, EU, PTSD-
erstatninger og F-16 transitionen vil kunne konstateres helt umiddelbart og afrapporteres.
Tilpasningen af rammerne på it-området og ejendomsområdet håndteres, jf.
genopretningsplanen, ved, at der samtidig gennemføres et nærmere analysearbejde. En
eventuel yderligere tilpasning vil blive håndteret i forlængelse af disse analyser. Tilpasningen
af rammerne til personel i de operative enheder og de støttende styrelser udmøntes med det
samme. Personaleudviklingen i de operative enheder følges løbende med henblik på at
undgå nye ubalancer.
På
materielområdet afsættes midlerne i genopretningsplanen bl.a. til:
Opdateringer af Hærens infanterikampkøretøjer
Opdateringer af transportfly og maritime helikoptere
Udskiftninger af Forsvarets lastbiler og øvrige hjulkøretøjer
Udskiftninger af radarkapaciteter
Udskiftninger af bjærgningsvogne og ingeniørkøretøjer
Udskiftninger af radiomateriel og informationsudstyr til Søværnets skibe
Der følges særskilt op på økonomien i større materielinvesteringer, herunder ovennævnte,
idet den generelle tilpasning af rammerne på materielområdet samtidig følges som en
integreret del af den styrkede økonomi- og forligsstyring på materielområdet bl.a. med
styrket flerårsbudgettering. Afvigelser ift. det forudsatte håndteres løbende inden for den
samlede økonomiske ramme i forliget.
Partierne er enige om at igangsætte implementeringen af genopretning af Forsvarets
økonomiske og organisatoriske fundament. Forligskredsen træffer beslutning om en konkret
plan for implementering i efteråret 2023, idet der tages hensyn til eksekvering og hurtig
udmøntning for 2023 og 2024. Forberedelserne igangsættes derfor umiddelbart.
Styrket økonomi- og forligsstyring
De økonomiske investeringer er et væsentligt skridt, men det kan ikke stå alene. For at få
det maksimale ud af investeringerne i et styrket forsvar skal Forsvarsministeriet være en
veldrevet og effektiv organisation.
Derfor skal forligs- og økonomistyringen styrkes i det nye forsvarsforlig, så der er større
gennemsigtighed, stærkere styring og tættere opfølgning på de politiske beslutninger og på
de politiske målsætninger for styrkelsen af Forsvaret mv. og anvendelsen af forligsmidlerne.
Styringen skal understøtte tværgående prioriteringer samt sikre en høj sammenhæng
mellem planlægning og styring af økonomien mhp. eksekvering og implementering af
opbygningen af et styrket Forsvar.
Partierne noterer sig, at Forsvarsministeriet har igangsat et arbejde med at konkretisere en
ny model for forligs- og økonomistyring, som skal sikre en tættere opfølgning på fremdriften
i implementeringen af forligsinitiativer og anvendelsen af forligsmidler i et flerårigt
perspektiv.
Partierne noterer sig samtidig, at Forsvarsministeriets departement vil stille krav til
styrelsernes udarbejdelse af implementerings- og tidsplaner, tværgående synkronisering,
risikostyring samt registrering af og opfølgning på prioriteringen og anvendelsen af
forligsmidler.
12
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
Partierne noterer sig endvidere, at modellen indebærer, at der fremover styres og følges op
mere differentieret, idet forligets initiativer vil blive inddelt i forskellige kategorier alt efter
deres kompleksitet, kritiske karakter, omfang og politiske væsentlighed. Partierne noterer
sig endvidere, at modellen også skal sikre et stærkt tilsyn med fremdriften i
implementeringen og tæt opfølgning på anvendelsen af forligsmidlerne i Forsvarsministeriet.
Arbejdet med implementeringen af en model for forligs- og økonomistyring skal føde ind i
ekspertudvalgets arbejde og afstemmes hermed,
jf. nedenfor.
Partierne noterer derudover, at modellen medfører, at der i tilknytning til den nuværende
flerårige rammestyring på sigt indføres systemunderstøttet flerårsbudgettering af den faglige
styring forankret i økonomifunktionen på ministerområdet.
Partierne er enige om, at eventuelle mer- eller mindreudgifter i forligsperioden som det klare
udgangspunkt håndteres inden for de fastlagte økonomiske rammer. Forsvarsministeriet har
en initiativforpligtelse til at sikre, at de økonomiske rammer efterleves. I den forbindelse
påhviler det Forsvarsministeriet at tage initiativ til at håndtere eventuelle fordyrelser eller
forsinkelser gennem omprioriteringer og/eller periodiseringer inden for forligsøkonomien
eller ved at tilvejebringe ny finansiering. Forsvarsministeriet og dertilhørende myndigheder
er ligesom øvrige statslige institutioner omfattet af generelle tekniske korrektioner og
generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finanslovsprocesser mv.
Der vil også blive afsat reserver til uforudsete udgifter, så der inden for den økonomiske
ramme er plads til at håndtere eventuelle nye fordyrelser, forsinkelser eller andre uforudsete
udfordringer undervejs.
Samtidig skal der nedsættes et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en
veldrevet og effektiv organisation, så det danske forsvar får de bedste forudsætninger for at
vokse i den kommende 10-årige forligsperiode.
Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger inden for tre hovedspor:
Hovedspor I: Stærk tværgående økonomisk styring
Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres en stærkere
tværgående styring samt mere transparent økonomisk styring, så der kan foretages
tværgående prioriteringer og sikres øget sammenhæng mellem planlægning og
budgetlægning for opbygningen af et styrket forsvar. Som led heri skal ekspertudvalget bl.a.
forholde sig til implementeringsmodellen for det kommende forlig samt til et eller flere
emnespecifikke styringsområder såsom koncernens administrative IT.
Hovedspor II: Organisering og ledelsesstruktur
Ekspertudvalget skal belyse fordele og ulemper ved forskellige modeller for den
fremadrettede organisering og ledelsesstruktur i Forsvarsministeriets koncern med henblik
på at understøtte et styrket, effektivt og velorganiseret forsvar. Organiseringen på
Forsvarsministeriets område skal fortsat understøtte koncernens evne til at træffe og
implementere beslutninger for at styrke Forsvaret og den operative opgaveløsning samt
muliggøre en transparent, tværgående styring på ministerområdet.
Hovedspor III: Mest muligt forsvar for pengene:
Ekspertudvalget skal desuden bidrage til at sikre, at Forsvarsministeriets område drives
effektivt, herunder at der løbende kan frigøres ressourcer til at prioritere nye udfordringer.
Der vil skulle gennemføres et analytisk arbejde vedr. effektiviseringer, omprioriteringer mv.
Den analytiske målsætning for ekspertudvalgets arbejde vedr. effektiviseringer,
13
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0014.png
omprioriteringer af opgaver mv. vil være udarbejdelse af et bruttokatalog med mulige
initiativer, der kan tilvejebringe et provenu på 2 pct. årligt indfaset fra 2026. Bruttokataloget
vil efterfølgende skulle forelægges regeringen og forsvarsforligskredsen med henblik på
endelig beslutning om igangsættelse af mulige initiativer. Udgangspunktet for det analytiske
arbejde vil være Forsvarsministeriets samlede rammer, dog således at målsætningen som
udgangspunkt skal søges opnået for hvert enkelt område. Provenuet fastholdes på
forsvarsområdet i lyset af 2 pct.-målsætningen for forsvarsudgifter.
Der vil snarest muligt efter indgåelse af det kommende forsvarsforlig blive nedsat et
ekspertudvalg, som frem mod medio 2025 løbende leverer anbefalinger inden for de tre
hovedspor. De endelige rammer for ekspertudvalget skal drøftes nærmere med
forligskredsen.
Indledningsvist vil ekspertudvalgets hovedfokus være på
Hovedspor I: Stærk tværgående
økonomisk styring
og
Hovedspor II: Organisering og ledelsesstruktur.
4. Økonomisk ramme og finansiering
Partierne er enige om at afsætte en samlet økonomisk ramme på ca. 143 mia. kr. til
initiativer over de næste 10 år for at styrke dansk forsvar og sikkerhed samt opfylde NATO’s
to procentmålsætning varigt senest i 2030 og skabe et tidssvarende forsvar,
jf. også bilag 1.
Den økonomiske ramme omfatter samtlige udgifter forbundet med initiativer i forliget. Der
vil frem til og med 2029 i et forventeligt begrænset omfang kunne prioriteres initiativer, der
ikke kan indberettes til NATO som forsvarsudgifter.
mia. kr.
2023-prisniveau
Økonomisk ramme
2024
6,9
2025
8,1
2026
9,7
2027
12,4
2028
14,2
2029
16,4
2030
18,6
2031
18,8
2032
19,0
2033
19,2
I alt
143,2
Aftalepartierne er enige om, at den økonomiske ramme finansieres med 129,3 mia. kr. fra
det finanspolitiske råderum og investeringsrammen, mens 13,9 mia. kr. dækkes af en
reservation under Forsvarsministeriets eksisterende ramme til nye initiativer i den
kommende forligsperiode. Partierne noterer sig, at provenu fra afskaffelsen af store bededag
bidrager til råderummet og indgår som en del af finansieringen i hele perioden.
Den samlede økonomiske ramme på ca. 143 mia. kr. i det nye forsvarsforlig er således fuldt
finansieret. Den økonomiske ramme finansieret af det finanspolitiske råderum og
investeringsrammen udgør i 2030 ca. 17 mia. kr. og kommer oveni de eksisterende rammer
til forsvarsudgifter mv., således at de samlede forsvarsudgifter efter NATO definitionen i
2030 forventes at udgøre i alt ca. 56 mia. kr., jf. nedenfor.
Den økonomiske ramme vil i udgangspunktet – bortset fra pris- og lønregulering - ikke blive
justeret som følge af evt. ændrede BNP-skøn, idet forligskredsen vil drøfte situationen,
såfremt forudsætningerne bag aftalen ændres væsentligt i opad- eller nedadgående retning.
Partierne er endvidere enige om, at alle forsvarsrelevante udgifter skal indgå i den danske
opgørelse af forsvarsudgifter til NATO som led i opfyldelsen af to procent-målsætningen –
ligesom andre lande. Partierne er samtidig enige om, at arbejdet med at sikre, at alle
forsvarsrelevante udgifter tælles med i den danske indberetning til NATO skal fortsætte
gennem forligsperioden.
14
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0015.png
Partierne noterer sig, at det på nuværende tidspunkt er forventningen, at forsvarsudgifterne
efter NATO-definitionen skal løftes med ca. 20 mia. kr. i 2030 for at indfri NATO
målsætningen. Partierne noterer sig samtidig, at det på baggrund af et analysearbejde af en
række forsvarsrelevante udgifter, som ligger uden for Forsvarsministeriets økonomi, lægges
til grund, at der fremadrettet indberettes yderligere forsvarsrelaterede udgifter i
størrelsesorden 1�½ mia. kr. som led i den danske opgørelse af forsvarsudgifter til NATO.
Partierne noterer sig endvidere, at det er forventningen, at der vil være merudgifter til
refusion af købsmoms til Forsvarsministeriet på ca. 1�½ mia. kr. med et løft på ca. 17 mia.
kr. i 2030.
Bilag 1. Økonomisk ramme og finansiering
Den økonomiske ramme på ca. 143 mia. skal både håndtere de nye forsvars- og
sikkerhedspolitiske initiativer, der skal styrke dansk forsvar og sikkerhed, samt
genopretningen af Forsvarets fundament.
mia. kr.
2023-prisniveau
Økonomisk ramme
2024
6,9
2025
8,1
2026
9,7
2027
12,4
2028
14,2
2029
16,4
2030
18,6
2031
18,8
2032
19,0
2033
19,2
I alt
143,2
1. Ramme til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter
Der afsættes ca. 106 mia. kr. til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter, som vil
styrke dansk forsvar og sikkerhed og være med til at opfylde to procentmålsætningen varigt
senest i 2030. Konkrete initiativer aftales løbende i forligsperioden.
mia. kr.
2023-prisniveau
Nye forsvars- og
sikkerhedspolitiske
initiativer
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
I alt
1,5
1,8
4,0
7,6
11,9
14,0
16,0
16,2
16,3
16,4
105,7
Note: Rammen omfatter udgifter til godkendte aktstykker på 0,6 mia. kr. i 2024 og 0,4 mia. kr. i 2025 og
merudgifter til Den Europæiske Fredsfacilitet i 2024-2027 på ca. 0,2 mia. kr. årligt.
2. Håndtering af ophobede udfordringer i driften af Forsvaret
Der afsættes ca. 27 mia. kr. over en 10-årig periode til at styrke Forsvarets materiel,
bygninger, IT og personel for at rette op på de ophobede udfordringer. Derudover skal
beslutninger, der allerede er truffet på grund af den nye sikkerhedspolitiske situation,
finansieres. Dette gælder blandt andet øgede udgifter i regi af NATO og EU.
mia. kr.
2023-prisniveau
Håndtering af
ophobede udfordringer
2024
4,4
2025
4,6
2026
4,5
2027
3,6
2028
1,4
2029
1,5
2030
1,6
2031
1,6
2032
1,6
2033
1,6
I alt
26,5
3. Nye investeringer til at videreføre Forsvaret på nuværende niveau
Der afsættes ca. 11 mia. kr. over en 10-årig periode til nødvendige investeringer på
personel og materielområdet for at kunne videreføre Forsvarets enheder og kapaciteter i den
nye sikkerhedspolitiske virkelighed, hvor det koster flere penge at drive det Forsvar, der er i
dag.
mia. kr.
2023-prisniveau
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
I alt
15
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0016.png
Nye investeringer til at
videreføre Forsvaret
1,0
1,6
1,1
1,1
0,9
0,9
1,0
1,1
1,1
1,2
10,9
Note: �½ mia. håndteres i 2023.
Finansiering
Den samlede økonomiske ramme på ca. 143 mia. kr. i det nye forsvarsforlig finansieres af
reservationen under Forsvarsministeriets eksisterende ramme til nye initiativer i den
kommende forligsperiode samt under det finanspolitiske råderum og investeringsrammen.
Der hentes ca. 14 mia. kr. fra Forsvarsministeriets nuværende økonomiske ramme, der er
afsat til at finansiere nye politiske prioriteringer i perioden 2024-2033. Disse midler bruges
til at håndtere de ophobede udfordringer i driften af Forsvaret som led i genopretningen af
Forsvarets fundament.
De resterende ca. 129 mia. kr. finansieres under det finanspolitiske råderum og
investeringsrammen. Afskaffelsen af store bededag bidrager til råderummet og indgår som
en del af finansieringen i hele perioden.
mia. kr.
2023-prisniveau
Reservation under
Forsvarsministeriet
Finanspolitisk råderum
og investeringsramme
Finansiering
2024
1,7
5,2
6,9
2025
1,8
6,3
8,1
2026
1,2
8,5
9,7
2027
1,7
10,7
12,4
2028
1,3
12,9
14,2
2029
1,3
15,1
16,4
2030
1,3
17,3
18,6
2031
1,3
17,6
18,8
2032
1,3
17,8
19,0
2033
1,3
18,0
19,2
I alt
13,9
129,3
143,2
Note: Differencer skyldes afrundinger.
16
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
2730676_0017.png
Bilag 2. Forligsmodel og forsvarsforligets første delaftale
Forligsmodel og forsvarsforligets første delaftale – efterår 2023
Rammeforligets nærmere udmøntning drøftes og aftales ved løbende delaftaler.
Forligsmodellen skal ses i lyset af det kommende forsvarsforligs tiårige horisont. Den skal
rumme forligets langsigtede planlægningshorisont og samtidig give fleksibilitet til, at der i
forligsperioden løbende kan tages politisk stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar
og sikkerhed, f.eks. som følge af ændringer i den sikkerhedspolitiske situation. Det kan
også være nødvendigt grundet den teknologiske udvikling, der inden for få år kan ændre
kamppladsens karakter og dermed Forsvarets operative behov. Endelig er NATO’s
forventninger og krav heller ikke statiske, og Danmark skal være i stand til at kunne
omstille sig til nye forventninger fra vores allierede.
Forligsmodellen fordrer løbende analyse af og stillingtagen til udviklingen på det forsvars-
og sikkerhedspolitiske område. Der lægges derfor op til, at der i hver af forsvarsforligets
delaftaler tages stilling til, hvilke elementer der fordrer nærmere analyser, samt hvilke
elementer der skal træffes konkret investeringsbeslutning om her-og-nu. Analyserne skal
tilvejebringe mere fyldestgørende beslutningsgrundlag mhp. evt. investeringsbeslutninger i
senere delaftaler.
Forliget indebærer, at der i efteråret 2023 igangsættes forhandlinger om en første
delaftale, hvor der:
gives mandat til at igangsætte analyser, der skal styrke beslutningsgrundlaget til senere
politisk stillingtagen til investeringer i kapaciteter og initiativer.
kan træffes beslutning om tids- og kapacitetskritiske initiativer for opbygningen af
forsvar mv.
besluttes rekrutterings-, fastholdelses- og uddannelsestiltag, der er centrale for at sikre
Forsvarets opbygning.
Delaftalen skal sikre, at Forsvarsministeriets koncern kommer godt fra start og har
forudsætninger for at opbygge forsvarsområdet jf. partiernes målsætninger om i højere
grad at efterleve NATO’s målsætninger, styrkemål og forventninger.
Forliget indebærer endvidere, at der i efteråret 2023 igangsættes forhandlinger om en
konkret model for styrkelse af værnepligten.
Forliget indebærer samtidig, at et ekspertudvalg vil blive nedsat i efteråret 2023, der skal
komme med anbefalinger til en veldrevet og effektiv organisation, så det danske forsvar
får de bedste forudsætninger for at vokse i den kommende 10-årige forligsperiode.
Forliget indebærer endelig, at implementeringen af genopretning af Forsvarets økonomiske
og organisatoriske fundamentet igangsættes. Heri indgår færdiggørelsen af uafsluttede
initiativer fra tidligere forsvarsforlig. Forligskredsen vil træffe beslutning om en konkret
plan for implementering i efteråret 2023, idet der tages hensyn til eksekvering og hurtig
udmøntning for 2023 og 2024. Forberedelserne igangsættes derfor umiddelbart.
Det er afgørende at forudsætningerne for at opbygge Forsvaret er på plads før der træffes
beslutning om konkrete kapaciteter. Regeringen vil derfor i forlængelse af beslutning om
rekrutterings- fastholdelses- og uddannelsestiltag i efteråret 2023 forelægge en første plan
for delaftaler for forligskredsen.
17
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033
18