Fælles grundlag for forhold vedrørende Arktis
og Nordatlanten i forsvarsforliget
•
Danmark, Færøerne og Grønland står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt.
Ruslands invasion af Ukraine har bragt krig tilbage til Europa med betydelige implikationer for euro-
pæisk og transatlantisk sikkerhed.
Forsvaret skal bidrage til sikkerheden i Danmark, Færøerne og Grønland i tæt samarbejde med rele-
vante myndigheder med blik for de forskellige sikkerhedspolitiske vilkår, der er i de tre lande, herun-
der også i Østersøregionen.
Målet er, at Arktis og Nordatlanten fortsat skal være et lavspændingsområde, hvor potentielle kon-
flikter løses på fredelig vis. Med dette mål for øje skal Danmark, Færøerne og Grønland samarbejde
om at forbedre overvågning og suverænitetshåndhævdelse i regionen samt bidrage til at varetage de
allieredes og NATO’s interesser i regionen.
De konkrete kapaciteter og initiativer vil i tæt samarbejde mellem den danske regering, Færøernes
landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut løbende blive besluttet fra efteråret 2023 og frem
Samarbejdet og inddragelsen vil blive drøftet på regelmæssige møder. Der tilstræbes tre årlige møder
på ministerniveau til opfølgning og fortsat samarbejde under det kommende forsvarsforlig.
Færøsk og grønlandsk deltagelse i relevante internationale forsvarspolitiske fora samt i internationale
øvelser drøftes nærmere.
•
•
•
•
•
Færøerne
•
Færøerne vil aktivt deltage i opretholdelsen af sikkerhed i regionen. Færøernes landsstyre og den
danske regering er enige om, at initiativer og tiltag, der understøtter NATO’s afskrækkelsesprofil og
minimerer risikoen for utilsigtet eskalering, prioriteres.
Det er fortsat en prioritet, at Forsvarets opgaveløsning i og omkring Færøerne, hvor det er muligt, kan
kombineres med Færøernes civile beredskab og politiet, i tæt samarbejde med de færøske myndighe-
der, herunder omkring data- og informationsdeling.
Når der skal investeres i forsvarets opgaveløsning i og omkring Færøerne, er det en prioritet, at inve-
steringerne, så vidt muligt, kommer det færøske samfund til gavn. Det kan eksempelvis være gennem
tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder, industri og forskningsinstitutioner. Konkrete tiltag
og initiativer drøftes nærmere mellem Færøernes landsstyre og den danske regering med henblik på
at opnå en fælles forståelse af prioriteringer og muligheder.
Det er samtidig vigtigt med støtte, rådgivning og gensidig erfaringsudveksling og deling af klassifice-
rede oplysninger i forhold til cyberforsvar og -sikkerhed samt vedrørende hybride trusler.
•
•
•
Grønland
•
Når der skal investeres i forhold til forsvarets opgaveløsning i og omkring Grønland, er det fortsat en
prioritet, at investeringerne kommer det grønlandske samfund til gavn. Det kan eksempelvis være
gennem tæt samarbejde med myndigheder, virksomheder, industri og forskningsinstitutioner, samt
ved dual use-installationer og -kapaciteter.
Konkrete tiltag og initiativer drøftes nærmere mellem Grønlands Naalakkersuisut og den danske rege-
ring med henblik på at opnå en fælles forståelse af prioriteringer og muligheder.
Det er centralt, at samfundssikkerheden styrkes, og at det civile samfund også er rustet mod de
bredere sikkerhedspolitiske udfordringer. Det indebærer bl.a., at forsvarsområdet fortsat kan bidrage
til politiets, beredskabets og de civile myndigheders opgaveløsning i og omkring Grønland ved styrket
overvågning af territorium og havområder, fokus på sårbarheder ved kabel- og kommunikationsfor-
hold samt ved udvikling af uddannelser på forsvars- og beredskabsområdet.
Det er samtidig vigtigt med tæt samarbejde i forhold til cyberforsvar og -sikkerhed samt vedrørende
hybride trusler.
•
•
•