Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2728160_0001.png
Fra:
Christian Christensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. juni 2023 11:51
Emne:
KL's svar på forsvarsministerens kommentar på vores foretræde om cybersikkerhed i kommunerne
Kære Medlemmer af Forsvarsudvalget
Tak for dialog og spørgsmål, da vi havde foretræde d. 25. maj.
KL har i går udsendt et udspil til
et samlet cyberforsvar.
Udspillet er også vedlagt mailen. Budskaberne er
de samme, som vi præsentrerede og drøftede med jer. Hovedessensen er,
at kommunerne, som det ser ud
i dag, ikke er omfattet af de statslige indsatser der gøres for at afværge cybertrusler. Derfor kan
kommunerne desværre være en bagdør ind til hele det offentlige Danmark.
Cybertruslerne stiger, og det er afgørende at der også passes bedre på de dele af samfundet, der hver dag
løser allerfleste opgaver med direkte kontakt og konsekvens for danskerne.
I dag er kommunerne ikke en prioriteret indsats for CFCS. De er først og fremmest til for statslige
myndigheder og de elementer, der tidligere er vurderet som kritisk infrastruktur i Danmark. Den
borgernære velfærd og den digitale understøttelse af den, er ikke hidtil betragtet som kritisk infrastruktur.
Derfor modtager kommunerner ikke varselsinformationer, modtager ikke hjælp til at forebygge konkrete
trusler, og er dermed ikke en del af samarbejdet om at højne den operationelle sikkerhed i Danmark
kommunerne er alene om at vogte den digitale hoveddør.
I vedlagte KL udspil Ӄt
samlet cyberforsvar”
efterlyser vi, at kommunerne får en tydeligt defineret rolle i
det samlede danske cyberforsvar. Vi efterlyser at staten stiller krav til kommunernes tekniske sikkerhed,
og at staten tager det samlede ansvar for Danmarks sikkerhed, og dermed også finansierer de indsatser det
kræver.
Vi håber I vil tage ønskerne om også at beskytte kommunerne med i forhandlingerne om det kommende
forsvarsforlig, NIS2 alene bringer os ikke i mål med det.
Vedhæfter også et par eksperters udtalelser om samme emne som beskrevet i Danske Kommuner.
Med venlig hilsen
Christian Christensen
Programleder
Digitalisering & Teknologi
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3453
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk