Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 112
Offentligt
2725422_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. juni 2023
Orientering vedrørende ressortomlægning af veteraners ar-
bejdsskadesager og proces for det videre arbejde på området
Forsvarsministeren
Holmens Kanal 9
1060 København K
Kære udvalgsmedlemmer
Ved den kongelige resolution af 15. december 2022 er det besluttet at overføre
ressortansvaret for veteraners arbejdsskadesager fra Beskæftigelsesministeriet til
Forsvarsministeriet.
Med ressortoverførslen ønsker regeringen at anerkende, at danske soldater, der
udsendes i statens tjeneste, arbejder under forhold, som adskiller sig væsentligt
fra de forhold, der gør sig gældende på det almindelige danske arbejdsmarked.
De sætter livet på spil og risikerer at komme hjem med ar på krop og sjæl. Som
samfund har vi derfor et særligt ansvar for at tage ekstra godt hånd om veteraner,
der kommer skadede hjem efter en udsendelse.
På den baggrund vil regeringen i rammen af et nyt forsvarsforlig se nærmere på
mulige ændringer på området for veteraners arbejdsskadesager. Med arbejdsska-
deaftalen fra september 2022, besluttede den daværende regering og et bredt
flertal i Folketinget at igangsætte et analysearbejde vedrørende veteraners ar-
bejdsskadesager. Som følge af ressortoverførslen overtager Forsvarsministeriet
ansvaret for dette arbejde, herunder tilrettelæggelse af analysens design og ind-
hold. I analysen vil ligeledes indgå initiativet om at udvide Erhvervssygdomsud-
valget med tilforordnede specialister i forbindelse med behandlingen af konkrete
sager om psykiske sygdomme hos veteraner, som et bredt flertal i Folketinget
opnåede enighed om i marts 2022.
Som følge af ressortomlægningen vil analysearbejdet blive færdiggjort senere
end angivet i arbejdsskadeaftalen i 2022. Forsvarsministeren vil orientere både
Forsvarsudvalget og aftalekredsen for arbejdsskadeaftalen, når analysen forelig-
ger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen (fungerende forsvarsminister)
Ane Halsboe-Jørgensen (beskæftigelsesminister)
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35