FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 107
Offentligt

ISAF15

- 6,5 år efter hjemkomst

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

ISAF15

- 6,5 år efter hjemkomst

Udarbejdet ved Veterancentret

Anni Brit Sternhagen Nielsen, ph.d., cand. scient. pol, sygeplejerske

Søren Bo Andersen, ph.d., cand. psych.

Karen-Inge Karstoft, ph.d., cand. psych.

Samarbejdspartnere

Veterancentrets Militærpsykologiske Afdeling

Veterancentrets Rehabilitering og Rådgivningsafdeling

Ask Elklit, professor, Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk

Universitet

Udgiver

Veterancentret

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Garnisonen 1

4100 Ringsted

veterancentret.dk

Version: 1.0 Udgivet af Veterancentret, september 2022

English title: ISAF15: Mental health of a cohort of Danish soldiers 6.5

years after homecoming from deployment

ISBN: 978-87-998252-7-1

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Forside: Overdragelsesceremoni fra ISAF hold 15 til ISAF hold 16 8.

august 2013. Camp Bastion, Helmandprovinsen.

Foto: Nicholas Lundgard , Forsvarsgalleriet

Foreslået kildeangivelse

Nielsen, A.B.S., Andersen, S.B. & Karstoft, K.I. 2022. ISAF15 - 6,5

år efter hjemkomst. Ringsted: Veterancentret.

Nielsen ABS, Andersen SB, Karstoft KI. ISAF15 - 6,5 år efter hjemkomst.

Ringsted: Veterancentret; 2022

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Indhold

Forord ............................................................................................................................. 2

Resumé af rapportens hovedfund ...................................................................................... 3

English summary.............................................................................................................. 5

Metode ........................................................................................................................... 7

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Måling af PTSD-symptomer, ICD-11 PTSD og kompleks-PTSD ....................................... 7

Måling af depression .................................................................................................. 8

Måling af mulig bodily distress syndrome ..................................................................... 8

Analyser ................................................................................................................... 9

Deltagere.................................................................................................................. 9

Sammenligning af ISAF15 med ISAF7 og ISAF10........................................................ 11

Forekomsten af PTSD- og depressionssymptomer ............................................................. 11

5.1

5.2

5.3

Forekomst af PTSD-symptomer jfr. PTSD Checklist ..................................................... 11

Forekomst af mulig PTSD og kompleks-PTSD jfr. ICD-11 diagnosekriterier ................... 12

Depressionssymptomer ............................................................................................ 13

Sammenfald mellem PTSD- og depressionssymptomer ...................................................... 14

Bodily distress syndrome og PTSD-symptomer.................................................................. 16

Udsendelser og kampeksponering vs. PTSD-symptomer .................................................... 18

8.1

8.2

8.3

8.4

Udsendelser efter ISAF15 ......................................................................................... 18

Oplevede traumatiske begivenheder efter ISAF15 ...................................................... 19

Social støtte 6,5 år efter hjemkomst .......................................................................... 20

Risikofaktorer for moderat og højt PTSD-symptomniveau 6,5 år efter hjemkomst ......... 21

Selvmordstanker og selvmordsplaner inden for det sidste år .............................................. 27

9.1

PTSD-symptomer, selvmordstanker og selvmordsplaner.............................................. 28

Kan viden om PTSD og andre efterreaktioner fra ISAF15 overføres til andre hold?............ 29

Sammenfatning .......................................................................................................... 30

Perspektiver ............................................................................................................... 31

Bilag 1. Beskrivelse af anvendte test og spørgeskemaer ................................................. 33

Bilag 2. Multivariate multinomiale analyse

yderligere beskrivelse .................................. 35

Litteratur.................................................................................................................... 36

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Forord

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Resumé af rapportens hovedfund

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

English summary

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Metode

4.1 Måling af PTSD-symptomer, ICD-11 PTSD og kompleks-PTSD

The International Trauma

Questionnaire (ITQ, (Cloitre et al., 2018)), der vurderer symptomer på

indeholder 20 spørgsmål, der alle spørger ind til problemer inden for den sidste måned. Seks

spørgsmål undersøger de tre PTSD-symptomklynger; genoplevelse, undgåelse og forøget

alarmberedskab og seks spørgsmål undersøger de tre KPTSD-symptomklynger;

Alle spørgsmål scores på

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

en 5-point skala gående fra slet ikke (0) til rigtig meget (4). En mulig PTSD-diagnose ud fra ICD-11

diagnosekriterierne kræver, at mindst ét symptom for hver af de tre PTSD-symptomklynger scores til

minimum 2, samt at PTSD-symptomer har påvirket svarpersonens sociale liv, arbejdsevne eller

forældrerolle/skolearbejde/andre vigtige aktiviteter. En mulig KPTSD-diagnose kræver, at kriterierne

for PTSD er opfyldt samt, at kriterierne for

er opfyldt ved, at

mindst ét symptom for hver af de tre KPTSD-symptomklynger scores til minimum 2, samt at

symptomerne har påvirket svarpersonens sociale liv, arbejdsevne eller

forældrerolle/skolearbejde/andre vigtige aktiviteter. Forskellen i opgørelse af PTSD-sværhedsgrad ud

fra PCL (beskrevet ovenover) og indikation på PTSD og KPTSD vha. ITQ-spørgeskemaet er derfor, at

man via PCL får et udtryk for symptomsværhedsgraden ud fra antallet af symptomer uden, at der er

stillet krav om, hvilke symptomer der har ført til niveauet. Ved indikation af PTSD / KPTSD vha. ITQ

kræves, at kriteriet for genoplevelse, undgåelse, følelse af aktuel trussel er opfyldt, samt at

symptomerne har ført til funktionsnedsættelse.

4.2 Måling af depression

4.3 Måling af mulig bodily distress syndrome

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

4.4 Analyser

4.5 Deltagere

2 personer har ved 6,5 års opfølgningen meldt tilbage, at de aldrig var på ISAF15. Derfor er tallet lavere end i

en tidligere rapport om ISAF15 (Løngaard et al., 2016).

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

4.6 Sammenligning af ISAF15 med ISAF7 og ISAF10

Forekomsten af PTSD- og depressionssymptomer

5.1 Forekomst af PTSD-symptomer jfr. PTSD Checklist

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Lavt symptomniveau

(PCL=17-29)

Moderat symptomniveau

(PCL=30-43)

Højt symptomniveau

(PCL=44-85)

ISAF7

ISAF10

ISAF15

5.2 Forekomst af mulig PTSD og kompleks-PTSD jfr. ICD-11 diagnosekriterier

ICD-11 diagnosekriterierne er vist

nedenfor i tabel 3.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Som tidligere nævnt har spørgsmål om PTSD/KPTSD ikke indgået i

undersøgelsen af ISAF7 og ISAF10 6,5 år efter hjemkomst. Forekomsten blandt de tidligere

ISAF15 udsendte 6,5 år efter hjemkomst kan derfor ikke sammenlignes med andre hold udsendt i

international mission.

5.3 Depressionssymptomer

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Sammenfald mellem PTSD- og

depressionssymptomer

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Højt niveau af PTSD-symptomer

Moderate eller svære/meget svære

depressionssymptomer

Højt niveau af PTSD-symptomer OG

moderate til svære/meget svære

depressionssymptomer

N=9

N=8

N=25

0,52

Formålet med opgørelsen er at estimere sammenfaldet mellem dem, der med en vis sandsynlighed vil opfylde

kriterierne for diagnosen PTSD og dem, der med en vis sandsynlighed opfylder kriterierne for diagnosen

depression. For PTSD er dette gruppen med højt niveau af PTSD-symptomer. For depression er dette

grupperne med moderate og svære depressionssymptomer. Det er derfor disse kategorier, der er

sammenlignet.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Bodily distress syndrome og PTSD-symptomer

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

60%

50%

40%

30%

symptomer

- og lunge

symptomer

- og

tarmsymptomer

20%

symptomer

10%

7-8 mdr. efter (N=50) 2,5 år efter (N=63)

6,5 år efter (N=66)

tværs af min. 2

symptomgrupper

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Udsendelser og kampeksponering vs. PTSD-

symptomer

8.1 Udsendelser efter ISAF15

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

8.2 Oplevede traumatiske begivenheder efter ISAF15

PTSD-symptomniveau

Lavt

Moderat

Højt

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

8.3 Social støtte 6,5 år efter hjemkomst

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

8.4 Risikofaktorer for moderat og højt PTSD-symptomniveau 6,5 år efter

hjemkomst

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Gruppe forskelle

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Selvmordstanker og selvmordsplaner inden for

det sidste år

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

9.1 PTSD-symptomer, selvmordstanker og selvmordsplaner

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

10 Kan viden om PTSD og andre efterreaktioner fra

ISAF15 overføres til andre hold?

Testen er usikker grundet de mange celler med under 5 i tabellen. Derfor er testen ligeledes lavet med en

dikotomiseret udgave af variablen selvmordstanker (0=aldrig; 1=én eller flere gange). Med denne

dikotomiserede udgave er forskellen mellem grupperne ligeledes signifikant (p<0.001).

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

11 Sammenfatning

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

12 Perspektiver

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

13 Bilag 1. Beskrivelse af anvendte test og spørgeskemaer

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

danske version er efterfølgende

og den

valideret

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

14 Bilag 2. Multivariate multinomiale analyse

yderligere beskrivelse

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

15 Litteratur

Adler, L. A., Kunz, M., Chua, H. C., Rotrosen, J., & Resnick, S. G. (2004). Attention-

Deficit/Hyperactivity Disorder in adult patients with Posttraumatic stress disorder (PTSD): Is

ADHD a vulnerability factor?

Journal of Attention Disorders, 8(1),

11 16.

Andersen, S. B., Madsen, T., Karstoft, K.-I., Elklit, A., Nordentoft, M., & Bertelsen, M. (2013).

Efter

Afghanistan rapport over soldaters psykiske velbefindende to et halvt år efter hjemkomst.

Ringsted: Veterancentret. Retrieved from

http://veteran.forsvaret.dk/SiteCollectionDocuments/USPER_Efter_afghanistan.pdf

Beck, A., Steer, R., & Brown, G. (1996).

Manual for the Beck Depression Inventory-II ( BDI-II ).

Blanchard, E. B., Jones-Alexander, J., Buckley, T. C., & Forneris, C. A. (1996). Psychometric properties

of the PTSD checklist (PCL).

Behaviour Research and Therapy, 34(8),

669 673.

https://doi.org/10.1016/0005-7967(96)00033-2

Brewin, C. R., Andrews, B., & Valentine, J. D. (2000). Meta-analysis of risk factors for posttraumatic

stress disorder in trauma-exposed adults.

Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(5),

748 766.

review of current evidence regarding the ICD-11 proposals for diagnosing PTSD and complex

PTSD.

Clinical Psychology Review, 58,

1 15. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2017.09.001

Budtz-Lilly, A., Vestergaard, M., Fink, P., Carlsen, A. H., & Rosendal, M. (2015). Patient

characteristics and frequency of bodily distress syndrome in primary care: a cross-sectional

study.

British Journal of General Practice, 65(638),

e617-23.

https://doi.org/10.3399/bjgp15X686545

Budtz-Lilly, Anna, Fink, P., Ørnbøl, E., Vestergaard, M., Moth, G., Christensen, K. S., & Rosendal, M.

Journal of Psychosomatic Research, 78(6),

536 545.

https://doi.org/10.1016/j.jpsychores.2015.03.006

Carver, C. S., & White, T. L. (1994). Behavioral Inhibition, Behavioral Activation, and Affective

Responses to Impending Reward and Punishment: The BIS/BAS Scales.

Journal of Personality

and Social Psychology, 67(2),

319 333.

Cloitre, M., Garvert, D. W., Brewin, C. R., Bryant, R. A., & Maercker, A. (2013). Evidence for proposed

ICD-11 PTSD and complex PTSD: A latent profile analysis.

European Journal of

Psychotraumatology, 4(SUPPL.).

https://doi.org/10.3402/ejpt.v4i0.20706

The International Trauma Questionnaire: development of a self-report measure of ICD-11 PTSD

and complex PTSD.

Acta Psychiatrica Scandinavica, 138(6),

536 546.

https://doi.org/10.1111/acps.12956

the consequences of deployment to Iraq and Afghanistan on the mental health of the UK armed

forces ? A cohort study.

The Lancet, 375(9728),

1783 1797. https://doi.org/10.1016/XXX

Gillock, K. L., Zayfert, C., Hegel, M. T., & Ferguson, R. J. (2005). Posttraumatic stress disorder in

primary care: prevalence and relationships with physical symptoms and medical utilization.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

General Hospital Psychiatry, 27(6),

392 399. https://doi.org/10.1016/j.genhosppsych.2005.06.004

Gray, J. A., & McNaughton, N. (2003).

The Neuropsychology of anxiety: An enquiry into the functions

of septo-hippocampal System

(2nd ed.). New York: Oxford University Press.

https://doi.org/10.1017/S0140525X00013170

Guay, S., Billette, V., & Marchand, A. (2006). Exploring the links between posttraumatic stress

disorder and social support: Processes and potential research avenues.

Journal of Traumatic

Stress: Official Publication of the International Society for Traumatic Stress Studies, 19(3),

327

338. https://doi.org/10.1002/jts.20124

Hansen, M., Hyland, P., Karstoft, K.-I., Vaegter, H. B.

Andersen,

T. E. (2017). Does size really matter? A multisite study assessing the latent structure of the

proposed ICD-11 and DSM-5 diagnostic criteria for PTSD.

European Journal of

Psychotraumatology, 8(sup7),

1398002. https://doi.org/10.1080/20008198.2017.1398002

Hansen, M., Vægter, H. B., Cloitre, M., & Andersen, T. E. (2021). Validation of the Danish

International Trauma Questionnaire for posttraumatic stress disorder in chronic pain patients

using clinician-rated diagnostic interviews.

European Journal of Psychotraumatology, 12(1).

https://doi.org/10.1080/20008198.2021.1880747

Ishøy, T., Suadicani, P., Guldager, B., Appleyard, M., Hein, H. O., & Gyntelberg, F. (1999). State of

health after deployment in the Persian Gulf. The Danish Gulf War Study.

Danish Medical

Bulletin, 46(5),

416 419. Retrieved from http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10605620

Evidence of distinct profiles of Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) and Complex

Posttraumatic Stress Disorder (CPTSD) based on the new ICD-11 Trauma Questionnaire (ICD-

TQ).

Journal of Affective Disorders, 207,

181 187. https://doi.org/10.1016/j.jad.2016.09.032

Karstoft, K.-I., Nielsen, A. B. S., & Andersen, S. B. (2017).

ISAF7 6,5 år efter hjemkomst.

Ringsted:

Veterancentret. Retrieved from

http://veteran.forsvaret.dk/Omos/publikation/Documents/ISAF7_6,5_ r_efter_hjemkomst.pdf

Kaspersen, M., Matthiesen, S. B., & Gotestam, K. G. (2003). Social network as a moderator in the

relation between trauma exposure and trauma reaction: a survey among UN soldiers and relief

workers.

Scandinavian Journal of Psychology, 44(5),

415 423.

Kerkhof, A., van Egmond, M., Bille-Brahe, U., Platt, S., & Schmidtke, A. (1991).

WHO/EURO

Multicentre Study on Parasuicide. European Parasuicide Interview Schedule (EPSIS): EPSIS II

Version 3.2. Follow-up Interview.

Leiden: Department of Clinical, Health and Personality

Psychology, University of Leiden.

Spencer, T. (2005). The

World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS): a short screening scale for

use in the general population.

Psychological Medicine, 35(2),

245 256.

Kjøller, M., Juel, K., & Kamper-Jørgensen, F. (Eds.). (2008).

Folksundhedsrapporten Danmark 2007.

Statens Institut for folkesundhed.

København: Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Syddansk Universitet. Retrieved from https://www.sdu.dk/sif/-

/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2007/folkesundhedsrapporten_danmark_2007.

pdf

Kubany, E. S., Leisen, M. B., Kaplan, A. S., Watson, S. B., Haynes, S. N., Owens, J. a., & Burns, K.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

(2000). Development and preliminary validation of a brief broad-spectrum measure of trauma

exposure: The Traumatic Life Events Questionnaire.

Psychological Assessment, 12(2),

210 224.

https://doi.org/10.1037//1040-3590.12.2.210

Løngaard, K., Nielsen, A. B. S., Andersen, S. B., & Karstoft, K.-I. (2016).

Veteraners psykiske

velbefindende 7-8 måneder efter hjemkomst. Undersøgelse af udsendte til Afghanistan i perioden

februar-august 2013.

Ringsted: Veterancentret.

Lovibond, P. F., & Lovibond, S. H. (1995). The structure of negative emotional states: Comparison of

the Depression Anxiety Stress Scales (DASS) with the Beck Depression and Anxiety Inventories.

Behaviour Research and Therapy, 33(3),

335 343. https://doi.org/10.1016/0005-7967(94)00075-U

Lund, M., Foy, D., Sipprelle, C., & Strachan, A. (1984). The Combat Exposure Scale: a systematic

assessment of trauma in the Vietnam War.

Journal of Clinical Psychology, 40(6),

1323 1328.

National Institute for Health and Care Excellence. (2019).

NICE Guideline: Post-traumatic stress

disorder.

https://doi.org/10.1007/978-3-319-92919-4_18

Nielsen, A. B. S., Andersen, S. B., & Karstoft, K.-I. (2019).

ISAF10 - 6,5 år efter hjemkomst.

Ringsted:

Veterancentret.

Norris, F. H., & Kaniasty, K. (1996). Received and Perceived Social Support in Times of Stress: A Test

of the Social Support Deterioration Deterrence Model.

Journal of Personality and Social

Psychology, 71(3),

498 511. https://doi.org/http://dx.doi.org/10.1037/0022-3514.71.3.498

Ozer, E. J., Best, S. R., Lipsey, T. L., & Weiss, D. S. (2003). Predictors of posttraumatic stress disorder

and symptoms in adults: a meta-analysis.

Psychological Bulletin, 129(1),

52 73.

Pollmann, J. B. (2022).

The puzzle of social support: How Danish veteran families affected by PTSD

perceive, experience and negotiate social support.

Copenhagen: Campuc Print - University of

Copenhagen.

Pollmann, J. B., Nielsen, A. B. S., Andersen, S. B., & Karstoft, K.-I. (2021). Changes in perceived social

support and PTSD symptomatology among Danish army military personnel.

Social Psychiatry

and Psychiatric Epidemiology,

1 10. https://doi.org/10.1007/s00127-021-02150-5

Jarbøl, D. E. (2014). The Danish Symptom Cohort: Questionnaire and Feasibility in the

Nationwide Study on Symptom Experience and Healthcare-Seeking among 100 000 Individuals.

International Journal of Family Medicine, 2014,

1 10. https://doi.org/10.1155/2014/187280

Rona, R. J., Hooper, R., Jones, M

contribution of prior psychological symptoms and combat exposure to post Iraq deployment

mental health in the UK military.

Journal of Traumatic Stress, 22(1),

11 19.

https://doi.org/10.1002/jts.20383

Schreiber-Gregory, D. N. (2017). Multicollinearity: What Is It, Why Should We Care, and How Can It

Be Controlled? In

Oplæg præsenteret på SAS Global Forum, 2-5. april (session 1404-2017)

(pp. 1

12). Orlando, Florida: SAS Global Forum. https://doi.org/10.1016/j.hrthm.2017.11.018

Shalev, A., Bleich, A., & Ursano, R. J. (1990). Posttraumatic Stress Disorder: Somatic Comorbidity and

Effort Tolerance.

Psychosomatics, 31(2),

197 203. Retrieved from

http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0033318290721950?showall=true

Shea, T. L., Tennant, A., & Pallant, J. F. (2009). Rasch model analysis of the Depression, Anxiety and

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering vedrørende ny rapport om psykiske reaktioner efter udsendelse, fra forsvarsministeren

Stress Scales (DASS).

BMC Psychiatry, 9(21),

21. https://doi.org/10.1186/1471-244X-9-21

Sinclair, S. J., Siefert, C. J., Slavin-Mulford, J. M., Stein, M. B., Renna, M., & Blais, M. A. (2012).

Psychometric Evaluation and Normative Data for the Depression, Anxiety, and Stress Scales-21

(DASS-21) in a Nonclinical Sample of U.S. Adults.

Evaluation & The Health Professions, 35(3),

259 279. https://doi.org/10.1177/0163278711424282

Van Ommeren, M., Sharma, B., Sharma, G. K., Komproe, I., Cardeña, E., & De Jong, J. T. V. M. (2002).

The relationship between somatic and PTSD symptoms among Bhutanese refugee torture

survivors: Examination of comorbidity with anxiety and depression.

Journal of Traumatic Stress,

15(5),

415 421. https://doi.org/10.1023/A:1020141510005

Madsen, T. (2021). Combat Exposure and Risk of Suicide Attempt Among Danish Army Military

Personnel.

Journal of Clinical Psychiatry, 82(6),

20m13251. https://doi.org/10.4088/JCP.20m13251

Weathers, F., Litz, B. T., Herman, D. S., Huska, J. A., & Keane, T. M. (1993). The PTSD Checklist

(PCL): Reliability, validity, and diagnostic utility (Vol. 1993). San Antonio: International Society

for Traumatic Stress Studies.

Wisco, B. E., Marx, B. P., Miller, M. W., Wolf, E. J., Krystal, J. H., Southwick, S. M., & Pietrzak, R. H.

(2017). A comparison of ICD-11 and DSM criteria for posttraumatic stress disorder in two

national samples of U.S. military veterans.

Journal of Affective Disorders, 223(February

2017), 17

19. https://doi.org/10.1016/j.jad.2017.07.006

World Health Organization. (2018). ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics. Retrieved from

https://icd.who.int/browse11/l-m/en

Xue, C., Ge, Y., Tang, B., Liu, Y., Kang, P., Wang, M., & Zhang, L. (2015). A meta-analysis of risk

factors for combat-related PTSD among military personnel and veterans.

PloS One, 10(3),

e0120270. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0120270

Examining moderators of the relationship between social support and self-reported PTSD

symptoms: A meta-analysis.

Psychological Bulletin, 147(1),

33. https://doi.org/10.1037/bul0000316

Zimet, G. D., Dahlem, N. W., Zimet, S. G., & Farley, G. K. (1988). The Multidimensional Scale of

Perceived Social Support.

Journal of Personality Assessment, 52(1),

30 41.

Garnisonen 1

4100 Ringsted

Telefon + 45 7281 9700

E-mail: [email protected]

veteran.forsvaret.dk

EAN: 5798000201507

CVR: 16287180