Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2719746_0001.png
Aktstykke nr.
109
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Afgjort den 1. juni 2023
109
Forsvarsministeriet.
København, den 24. maj 2023.
a.
Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at yde et kapitalindskud i Danmarks
Eksport- og investeringsfond, som investeres i NATO Innovationsfond, og foretage følgende disposi-
tioner i 2023:
– Der ydes et egenkapitalindskud på 27,8 mio. kr. i 2023 til Danmarks Eksport- og Investeringsfond
§ 08.33.12. Kapitalindskud – Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
– Der tilføres 0,5 mio. kr. i 2023 til
§ 08.33.27 Risikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalindskud
fra
§ 12.29.12. Risikopræmie vedr. kapitalindskud i NATO Innovationsfond (ny hovedkonto)
svarende til den statslige risikopræmie forbundet med kapitalindskuddet. Der oppebæres en tilsva-
rende indtægt på 0,5 mio. kr. på
§ 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse med lån og garantier.
Udgiften på i alt 0,5 mio. kr. i 2023 afholdes af den på finansloven for 2023 opførte bevilling under
§ 12.11.02. Generelle puljer og reserver.
For at styrke det teknologiske samarbejde blandt de Allierede i NATO er det besluttet at oprette
NATO�½s Innovationsfond (NIF), som etableres som en selvejende venturekapitalfond på markedsvil-
kår med et samlet indskud på 7,5 mia. kr. Indskuddet tilvejebringes af de 22 deltagende NATO-al-
lierede. Danmark og de øvrige deltagende lande udgør ”Limited Partners” og udøver derigennem
ejerskab over NIF.
I henhold til den forhandlede investeringsstrategi for NIF vil fonden konkret skulle understøtte
udviklingen og beskyttelsen af nye og disruptive teknologier ved både at investere i virksomheder
(start-ups samt små- og mellemstore virksomheder), der arbejder på løsninger, som kan finde både
civil og militær anvendelse (dual-use), og stille sikker, risikovillig kapital til rådighed for virksomhe-
der i alliancen.
Fonden skal foretage minoritetsinvesteringer på lige fod med sammenlignelige private investorer
og med en målsætning om et markedskonformt afkast. De virksomheder, som NIF investerer i, skal
derfor også være i stand til at tilvejebringe privat kapital.
Investeringsstrategien fastlægger ikke konkrete rammer for fordeling af investeringerne på geo-
grafi, da de konkrete investeringer vil fordele sig efter, hvor de bedste investeringscases identifice-
res. Der er dog i investeringsstrategien opsat en række rammer, som bl.a. skal sikre en balanceret
b.
AG001084
Forsvarsmin., j.nr. 2023/004003
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende kapitalindskud i NATO Innovationsfond, fra forsvarsministeren
2719746_0002.png
2
geografisk spredning af investeringerne. Afkastet på fondens investeringer kan enten geninvesteres
gennem fonden eller udbetales til de Allierede, som har indskudt kapital i fonden.
Det økonomiske omfang for det danske kapitalindskud i NIF er i alt ca. 278 mio. kr., som
indskydes over 15 år og fordeles på 27,8 mio. kr. årligt i 2023-2030 og 8,0 mio. kr. årligt i
2031-2037. Kapitalindskuddene vurderes at have karakter af en finansiel transaktion og påvirker
derfor ikke den offentlige saldo. Såfremt kredsen af deltagende NATO-lande udvides på et senere
tidspunkt, vil det danske kapitalindskud i NIF blive reduceret.
Ved tilslutning til fonden vil Danmark og de øvrige deltagende lande få status af ”Limited Partners”
(LP) og derigennem kunne udøve ejerskab over NIF, herunder ansættelse og afskedigelse af det inve-
steringsteam, som skal foretage de konkrete investeringer. Det er besluttet, at Danmarks Eksport- og
Investeringsfond (EIFO) tildeles rollen som LP i NIF på vegne af Danmark. Den danske investering
sker ved et kapitalindskud gennem EIFO, der derefter indskyder kapitalen i NIF.
EIFO’s rolle som LP indebærer, at EIFO skal varetage de danske interesser i fonden og bl.a.
overse og monitorere driften af NIF. Endvidere vil EIFO deltage i årlige møder, føre tilsyn med
omkostninger og compliance i relation til aftalegrundlaget for NIF samt styrke NIF’s adgang til
relevante danske virksomheder og fonde. EIFO’s administrationsomkostninger vil blive dækket af
afkastet fra NIF. Hvis den indskudte kapital går tabt eller hvis afkastet ikke bliver tilstrækkeligt,
bæres umiddelbare tab af EIFO. Overstiger afkastet omkostningerne, vil det overskydende afkast
tilfalde EIFO, og udloddes til staten i henhold til den til en hver tid gældende udbyttepolitik.
Kapitalindskuddet danner basis for en permanent, strategisk indsats på forsvarsområdet. Eventuelt
tilbageløb fra NIF, kan geninvesteres af EIFO i en ny fond under NATO Innovationsfond eller
relevante indsatser i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
De statsfinansielle risici ved kapitalindskuddet i EIFO afdækkes i henhold til
budgetvejledningens
pkt. 2.2.15
ved, at der tilføres 0,5 mio. kr. i 2023 voksende til 4,9 mio. kr. årligt i 2037 og frem til
risikopræmier på
§ 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse med lån og garantier
i takt med, at det fulde
kapitalindskud overføres til EIFO og indskydes i NIF.
Forsvarsministeriet afholder udgiften til risikoafdækningen. Udgiften overføres til
§ 08.33.27. Ri-
sikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalindskud
med henblik på at indgå i Erhvervsministeriets
overblik over risikopræmier vedr. kapitalindskud. Udgifterne til risikopræmien vil blive finansieret
inden for Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske ramme i 2023, mens udgifterne til risikopræ-
mien i 2024 og frem finansieres inden for rammerne af et kommende forsvarsforlig.
Dispositionerne i 2023 på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgifter
(mio. kr.)
§ 08.33.12.
Kapitalindskud – Danmarks Eksport- og
Investeringsfond
11. Kapitalindskud i NATO Innovationsfond
(ny underkonto)
58. Værdipapirer, tilgang
Risikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalind-
skud
75. Risikopræmie vedr. kapitalindskud i
NATO Innovationsfond
(ny underkonto)
33. Interne statslige overførselsindtægter
43. Interne statslige overførselsudgifter
Indtægter
(mio. kr.)
27,8
§ 08.33.27.
0,5
0,5
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende kapitalindskud i NATO Innovationsfond, fra forsvarsministeren
2719746_0003.png
3
§ 12.11.02.
Generelle puljer og reserver
10. Centralt styrede initiativer
22. Andre ordinære driftsomkostninger
Risikopræmie vedr. kapitalindskud i NATO
Innovationsfond
(ny hovedkonto)
10. Risikopræmie vedr. kapitalindskud i NATO
Innovationsfond
43. Interne statslige overførselsudgifter
Kreditrisici i forbindelse med lån og garantier
15. Danmarks Eksport- og Investeringsfond
33. Interne statslige overførselsindtægter
-0,5
§ 12.29.12.
0,5
§ 37.64.01.
0,5
c.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at Forsvarsministeriet hurtigst muligt kan
bemyndige Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) til at underskrive det juridiske grundlag
for deltagelse i NATO Innovationsfond.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Forsvarsministeriet gennemfører
følgende dispositioner mhp. at yde et kapitalindskud i Danmarks Eksport- og investeringsfond, som
investeres i NATO Innovationsfond, således der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2023
opføres følgende:
Udgifter
(mio. kr.)
§ 08.33.12.
§ 08.33.27.
§ 12.11.02.
§ 12.29.12.
§ 37.64.01.
Kapitalindskud – Danmarks Eksport- og
Investeringsfond
Risikopræmie vedr. statsgarantier og kapitalind-
skud
Generelle puljer og reserver
(Driftsbev.)
Risikopræmie vedr. kapitalindskud i NATO Inno-
vationsfond
(Reservationsbev.) (ny hovedkonto)
Kreditrisici i forbindelse med lån og garantier
27,8
0,5
-0,5
0,5
0,5
0,5
Indtægter
(mio. kr.)
e.
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende kapitalindskud i NATO Innovationsfond, fra forsvarsministeren
2719746_0004.png
4
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 24. maj 2023
Troels Lund Poulsen
/ Jonas From Soelberg
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 01-06-2023 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem, der
stemte imod aktstykket)