Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 105
Offentligt
2716570_0001.png
Vilje og evne til at
tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0002.png
Indhold
04
06
08
14
Nye krav til fremtidens forsvar
Historisk forsvarsforlig i en ny sikkerheds-
politisk virkelighed
Regeringens politiske pejlemærker
Økonomisk ramme og finansiering
Omslagsfoto: Lars Skjoldan
Portræt side 5: Steen Brogaard
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0003.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Nye krav til
fremtidens forsvar
Ruslands invasion af Ukraine har fundamentalt for-
andret det trusselsbillede, vi står overfor. Der er
krig i Europa, og fred og frihed kan ikke længere
tages for givet.
Derfor bliver vi nødt til at investere i vores egen
sikkerhed i Danmark og tage et større medansvar
for verden omkring os. Det gælder i rigsfælleska-
bet, i vores europæiske nærområde og globalt i
verdens brændpunkter. Vi reorienterer samtidig
Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik med større
vægt på rigsfællesskabet og vores nærområde.
Det stiller store krav til vores forsvar, som skal
kunne løse mange forskellige opgaver.
Vi skal i højere grad kunne leve op til vores alliere-
des forventninger i NATO og de mål, vi har forplig-
tet os til. Samtidig skal vi være engageret i EU’s
arbejde om forsvar og sikkerhed som en aktiv og
troværdig partner. Begge dele er en forudsætning
for at passe ordentligt på Danmark, rigsfællesska-
bet og bidrage til den kollektive sikkerhed i Europa.
Det er en historisk stor opgave, vi står overfor. For
Danmark skal også være en markant og vedvarende
støtte til Ukraines frihedskamp, hvor vi bidrager med
både militære donationer og træningsindsatser. Det
er en indsats, som vi må forvente vil strække sig over
flere år, og som Danmark vil fortsætte med at støtte.
Regeringen foreslår derfor at afsætte yderligere
21,9 mia. kr. til militær støtte under Ukrainefonden.
Samtidig vil vi styrke Forsvarets organisation og øko-
nomistyring, hvilket er en forudsætning for at gen-
nemføre den historiske styrkelse af dansk forsvar og
sikkerhed de kommende ti år. Vi skal have styr på
at skabe de bedste forudsætninger for at løse den
lægger regeringen op til at afsætte midler til gen-
opretningen af Forsvarets fundament.
Regeringen er parat til at løfte det ansvar og lægger
derfor op til at investere cirka 143 mia. kr. i initiati-
ver i forliget, der skal styrke dansk forsvar og sikker-
hed over de næste ti år. Det kommer i tillæg til
Ukrainefonden. Det er et historisk løft, der indfrier
NATO’s målsætning om at bruge to procent af BNP
på forsvarsudgifter, som aftalt af et bredt flertal i
Folketinget i
Nationalt kompromis om dansk sikker-
hedspolitik.
Regeringens ambition er, at vi senest i
2030 lever op til målsætningen varigt. Den markante
støtte til Ukraine vil betyde, at Danmark i 2023 og
2024 har afsat midler til at leve op til NATO’s to
procent-målsætning.
Derfor håber jeg også, at vi kan lave en bred aftale
i Folketinget, så vi sammen kan tage ansvar for
Danmarks forsvar og sikkerhed.
Det nye forsvarsforlig er en stor opgave, som rege-
ringen går til med ydmyghed i samarbejde med
Folketingets partier. Vi skal opbygge et forsvar, som
kan imødegå de udfordringer, vi står overfor lige nu
– og i fremtiden. Det skal være et forsvar, som i
højere grad lever op til vores allieredes forventnin-
ger til Danmark, og som danskerne kan regne med
er både tidssvarende og en attraktiv arbejdsplads
for vores soldater, som er hjertet i Forsvaret.
Heraf 7,5 mia. kr. i 2023, 10,4 mia. kr. i 2024 og
1,0 mia. kr. årligt i 2025-2028. Dermed vil der i alt
være afsat 32,6 mia. kr. til militær støtte under
Ukrainefonden.
Herhjemme skal samfundsrobustheden styrkes, og
Forsvaret skal fortsat i fællesskab med andre myn-
digheder styrke sikkerheden på tværs af samfundet.
pengene og sikre, at de bliver investeret bedst muligt.
Regeringen lægger op til at lave et ti-årigt ramme-
forlig, som vi løbende implementerer i delaftaler om
konkrete investeringer i nye kapaciteter og initiativer
til styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed. Det giver
fleksibilitet, fordi der kan tages hensyn til nye behov
og ændringer i den sikkerhedspolitiske virkelighed
og den teknologiske udvikling.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Fungerende forsvarsminister
4
5
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Historisk forsvarsforlig i en ny
sikkerhedspolitisk virkelighed
Danmark står ved et historisk forsvars- og sikker-
hedspolitisk vendepunkt. Ruslands invasion af
Ukraine har bragt krig tilbage til Europa. Det har
understreget vigtigheden af, at Danmark står sam-
men med vores allierede og partnere i NATO og EU.
Svaret skal først og fremmest være, at Danmark
skal løfte en større del af ansvaret for den fælles
sikkerhed. Det har Danmark forpligtet sig til i
NATO. Samtidig skal Danmark fortsætte den stærke
støtte til Ukraines frihedskamp.
Krigen i Ukraine har vist, at krig ikke længere er
afgrænset til kamppladsen, men omfatter alt fra
energipolitik, beskyttelse af kritisk infrastruktur,
informationskrig og cyberangreb. Det skal Danmark
være rustet til at kunne imødegå.
Danmark står over for et meget bredt og komplekst
trusselsbillede, som stiller nye krav til det danske
forsvar, beredskab og samfund. Det gælder også
trusler og udfordringer i verdens brændpunkter.
Terrorisme, voldelige konflikter og irregulære migra-
tionsstrømme fra Europas nærområder forsvinder
ikke. Klimaforandringer, pandemier og naturkata-
strofer risikerer at forstærke truslerne. Og Kinas
globale ambitioner vil fortsat udfordre Danmark og
vores allierede, ikke mindst i forhold til nye tekno-
logier.
NATO og det transatlantiske bånd er fortsat hjørne-
sten i dansk forsvars– og sikkerhedspolitik, og det
Som aftalt af et bredt flertal af Folketinget med
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
skal Danmark leve op til NATO-målsætningen ved,
at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes
varigt til to procent af BNP. Det gælder også NATO-
målet om, at 20 procent af forsvarsbudgettet skal
gå til investeringer i nyt materiel. Regeringen har
skruet op for ambitionerne, så Danmark skal leve
op til to procent-målsætningen senest fra 2030 og
frem.
Det kræver store investeringer i dansk forsvar og
sikkerhed. Konkret foreslår regeringen at investere
cirka 143 mia. kr. til initiativer i forsvarsforliget.
De konkrete kapaciteter og initiativer skal derefter
besluttes løbende i delaftaler allerede fra efteråret
2023 og frem. Færøernes Landsstyre og Naalakker-
suisut vil blive tæt inddraget i de aspekter, der
I modsætning til tidligere forsvarsforlig, hvor alle
politiske initiativer har været bestemt for hele
forligsperioden på forhånd, vil rammeforliget være
en aftale om den overordnede strategiske retning
for udviklingen af Danmarks forsvar og sikkerhed
samt den økonomiske ramme.
er regeringens ambition, at Danmark skal løfte sin del
af ansvaret i NATO. Samtidig giver afskaffelsen af EU-
forsvarsforbeholdet nye muligheder for at tage et
større ansvar for fred og sikkerhed i Europa og resten
af verden. Det ansvar skal Danmark tage på sig som
en aktiv og troværdig partner i EU-samarbejdet.
Det betyder, at det i et nyt forsvarsforlig ikke er
muligt at træffe alle beslutninger om fremtidens
forsvar lige nu. Det kræver en anden tilgang til
dansk forsvarspolitik og planlægning. Regeringen
lægger derfor op til at lave et ti-årigt rammeforlig,
som er en ny form for forlig på forsvarsområdet,
hvor der løbende kan tages stilling til nye behov
og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed.
Regeringen vil sammen med forligskredsen gøre
status undervejs i perioden for at sikre, at den
strategiske retning for dansk forsvar og sikkerhed
stadig passer til den sikkerhedspolitiske virkelighed,
for eksempel når Danmark får nye styrkemål fra
NATO.
Danmark skal være i stand til at kunne omstille sig
til nye forventninger fra vores allierede.
Med delaftaler gennem forligsperioden kan der
løbende træffes beslutninger, som vil afspejle den
udvikling, som Danmark står overfor. Løbende del-
aftaler styrker også implementering, styring og op-
følgning på de politiske beslutninger på forsvars-
området, som er en forudsætning for at gennem-
føre det historiske løft af Danmarks forsvar og
sikkerhed.
Hurtigt og solidt fra start
Der er en række områder, som haster, og som er for-
udsætninger for et styrket forsvar. Blandt andet
evnen til at rekruttere og fastholde mere af det
personel, som er afgørende for at opretholde og
styrke Forsvarets indsatser.
Derfor ønsker regeringen, at der i forligskredsen
allerede i efteråret 2023 træffes beslutning om en
delaftale med blandt andet rekrutterings- og fast-
holdelsestiltag, der skal sikre, at Forsvarets perso-
naleopbygning kommer hurtigt og solidt fra start.
Ny tilgang til forsvarsforlig
Krigen i Ukraine er et tydeligt eksempel på, hvordan
trusselsbilledet pludselig kan udvikle sig og på
måder, vi ikke kan forudse. Den teknologiske
udvikling, som buldrer afsted, kan inden for få år
ændre kamppladsens karakter, så Forsvarets
operative og militære behov ændrer sig. NATO’s
forventninger og krav er heller ikke statiske, og
vedrører Nordatlanten og Arktis.
Tilgangen med et rammeforlig giver fleksibilitet til
at håndtere de forandringer, som Danmark vil
skulle navigere i over de kommende ti år, sam-
tidigt med at det skaber langsigtede og stabile
økonomiske rammer.
6
7
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0005.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Regeringens politiske pejlemærker
Det komplekse trusselsbillede stiller store krav til et
tidssvarende forsvar i en foranderlig verden.
Danmark skal have både vilje og en forbedret evne
til at løfte det fælles ansvar, ikke mindst i NATO.
Afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet har samtidigt
åbnet nye muligheder i EU, som Danmark skal gribe.
Herudover er det regeringens klare ambition, at det
historiske løft af dansk forsvar og sikkerhed kom-
mer det danske samfund bredt til gavn. Samfunds-
robustheden skal øges. Og det skal sikres, at de
store investeringer bidrager til dansk industri,
forskning og danske arbejdspladser, så det styrker
og udvikler Danmarks hjemlige forsvarsindustri.
Regeringen ønsker på den baggrund, at den histori-
ske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske
med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker,
der sætter den overordnede strategiske retning de
næste ti år:
Investeringerne i Forsvaret kan kun gennemføres,
hvis Forsvarets fundament er solidt. Det er desværre
ikke tilfældet i dag. Der er derfor behov for en
økonomisk genopretning af Forsvarets fundament
og en bedre økonomi- og forligsstyring.
Fastholdt støtte til Ukraine
Ukraines behov for støtte som følge af Ruslands
invasion forventes fortsat at være højt over en
længere årrække. Regeringen ønsker derfor at
fortsætte Danmarks substantielle militære støtte til
Ukraine og derved fastholde Danmark blandt de
største bidragsydere til Ukraine relativt til størrelse.
Regeringen foreslår derfor at afsætte yderligere
21,9 mia. kr. til militær støtte under Ukrainefonden.
Heraf 7,5 mia. kr. i 2023, 10,4 mia. kr. i 2024 og 1,0
mia. kr. årligt i 2025-2028. Dermed vil der i alt være
afsat 32,6 mia. kr. til militær støtte under Ukraine-
fonden. Den markante forøgelse af støtten vil betyde,
at Danmark i 2023 og 2024 har afsat midler til at
leve op til NATO’s to procent-målsætning.
Tre centrale indsatsområder
Regeringen ser tre geografiske indsatsområder for Forsvaret, hvor Danmark skal løfte sit ansvar:
+
\(17.J
Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
Til gavn for samfundet
Fundamentet på plads
Rigsfællesskabet
Forsvaret skal bidrage til sikkerheden
i hele rigsfællesskabet i tæt samar-
-
+4,
Nærområdet i øst
Den største militære opgave i de kom-
mende år gælder Danmarks sikker-
hed og nærområde i øst. I Østersø-
regionen og Baltikum har Danmark,
sammen med vores nordiske alliere-
de, et særligt ansvar for sikkerheden
og væsentlige sikkerhedspolitiske
interesser. Forsvaret skal derfor op-
bygges til at kunne bidrage mere til
NATO’s kollektive afskrækkelse og
forsvar. Det kræver, at flere styrker
skal stå til rådighed for NATO med
henblik på hurtigere indsættelse,
samt at dele af styrkerne er indsat
fremskudt i NATO’s frontlinjestater.
Danmarks geografiske placering er et
vigtigt bagland for allieredes adgang
til Østersøregionen. Forsvaret skal
bidrage til at sikre, at allieredes styr-
ker kan opholde sig og rejse mere
sikkert gennem Danmark. Derfor
ønsker regeringen et øget fokus på
beskyttelse af dansk luftrum, beskyt-
telse af undersøisk kritisk infrastruk-
tur og vitale søveje.
NÆROMRÅDET
I ØST
INDSATSER I
VERDENS
BRÆNDPUNKTER
Indsatser i verdens
brændpunkter
Danmarks indsatser i resten af verden
er stadig centrale, blandt andet for at
bekæmpe terrorisme og forebygge
irregulære migrationsstrømme.
Regeringen lægger samlet set op til en
reorientering af Danmarks udenrigs-
og sikkerhedspolitik fra tilstedeværel-
se i verdens brændpunkter til fordel
for større tyngde i rigsfællesskabets
nærområde. Forsvaret skal dog fortsat
kunne bidrage til at imødegå samt
have styrker, der fleksibelt og hurtigt
kan reagere på kritiske trusler i Euro-
pas nærområde og verdens brænd-
punkter, herunder i rammen af EU.
Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
Styrkede bidrag til NATO og EU
Danmark skal i højere grad leve op til de krav og
forventninger, som NATO og allierede har til Dan-
mark. Derfor skal vi styrke vores bidrag til NATO’s
målsætninger, byrdedeling og indsatser.
For at leve op til NATO’s forventninger skal Forsvaret
bygges op til at kunne opstille flere styrker, der skal
kunne indsættes med større udholdenhed og hurtig-
ere reaktionsevne. Danmark skal prioritere i højere
grad at efterleve de styrkemål, NATO’s har tildelt
Danmark.
Danmark skal også spille en aktiv rolle i samarbejdet
om forsvar og sikkerhed i EU, der skal gå hånd i hånd
med indsatserne i NATO. Samarbejdet er vigtigt for at
sikre danske interesser. Med afskaffelsen af forsvars-
forbeholdet ønsker regeringen, at Danmark skal løfte
et større ansvar i forhold til Europas sikkerhed.
Finlands medlemskab og Sveriges kommende med-
lemskab af NATO samt dansk afskaffelse af forsvars-
forbeholdet giver samtidig nye muligheder for nordisk
sikkerhedspolitisk og militært samarbejde. Det
nordiske forsvarssamarbejde er i hastig udvikling, og
her skal Danmark også engagere sig.
Forsvaret skal, når det er relevant, bidrage til EU’s
militære missioner og operationer. Det kan være på
Vestbalkan, i Nordafrika og Sahel eller andre af EU’s
nærområder. Danmark skal også engagere sig i de
forskellige dele af EU’s institutionelle forsvarssamar-
bejde med danske styrkepositioner og prioriteter for
øje, blandt andet i forhold til forsvarsindustrien.
bejde med relevante sikkerhedsmyn-
digheder med blik for de forskellige
sikkerhedspolitiske vilkår i henholds-
vis Danmark, Grønland og Færøerne.
Danmark skal selvsagt kunne beskytte
sig selv mod trusler i Østersø-regio-
nen og andre steder.
Det er også målet, at Arktis og Nord-
atlanten fortsat skal være et lavspæn-
dingsområde, hvor potentielle konflik-
ter løses på fredelig vis. Med dette
mål for øje skal Danmark bidrage
endnu mere til at opfylde allieredes
og NATO’s interesser i regionen.
Derfor vil regeringen forbedre over-
vågningen og suverænitetshånd-
hævelsen i regionen under tæt ind-
dragelse af Færøernes Landsstyre og
Naalakkersuisut og i tæt samarbejde
med allierede, særligt USA. Samtidig
skal Forsvarets indsatser så vidt muligt
også komme de færøske og grønland-
ske samfund til gavn i bredere for-
stand, og kapaciteten til at støtte det
civile beredskab på Færøerne og i
Grønland vil blive øget i takt med den
generelle styrkelse af Forsvaret.
RIGSFÆLLES-
SKABET
8
9
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0006.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Nødvendig opbygning af Forsvaret
Forsvaret skal have de rette rammer for at kunne løfte
det fælles ansvar og styrke vores bidrag til de tre ind-
satsområder. Genopretningen af Forsvarets fundament,
som regeringen prioriterer i den kommende forligsperi-
ode, viser vejen frem mod et forsvar i balance – men
Forsvaret skal bygges yderligere op for at kunne imøde-
gå de nye, mere omfattende og komplekse opgaver.
Til gavn for samfundet
Fremtidens trusselsbillede rummer ikke
kun traditionelle militære trusler, men
også bredere sikkerhedspolitiske udfor-
dringer, som for eksempel cyber- og
hybrid krigsførelse, spionage, afledte
effekter fra klimakrisen, truslen fra terror,
pandemier og naturkatastrofer. De har
betydning for både forsvarsområdet og
Cyberspace bliver en vigtigere del af nutidens og fremtidens kampplads og udgør samtidig
en høj trussel mod det danske samfund via for eksempel spionage, aktivisme, destruktive
angreb og kriminalitet. Regeringen vil derfor prioritere at styrke Danmarks cyberforsvar- og
sikkerhed samt øge rådgivning for at styrke cyber- og informationssikkerhed i relevante
myndigheder inden for rigsfællesskabet.
.......
Rekruttering og fastholdelse
Det er en afgørende forudsætning, at Forsvaret kan fast-
holde og rekruttere flere medarbejdere. Regeringen vil
igangsætte tiltag på HR- og uddannelsesområdet tidligt i
forligsperioden for at kunne rekruttere, udvikle og ikke
mindst fastholde de nødvendige kvalificerede militære
og civile medarbejdere. Det er afgørende, at Forsvaret
er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er
plads til alle og hvor mangfoldighed er en styrke.
andre myndigheder på tværs af det
danske samfund.
Derfor er det centralt for regeringen, at
samfundssikkerheden styrkes, og at vores
samfund også er rustet mod de bredere
sikkerhedspolitiske udfordringer. Det
indebærer blandt andet styrket cyberfor-
svar– og sikkerhed samt at forsvarsområ-
det fortsat bidrager til opgaveløsningen
for politiet og civile myndigheder.
Når der skal investeres i dansk forsvar og
sikkerhed, er det en prioritet for regerin-
gen, at investeringerne kommer det
danske samfund til gavn. Det kan eksem-
pelvis være gennem tæt samarbejde med
industri og forskning og ved at være en
ansvarlig arbejdsplads for alle, hvor også
veteraner bliver behandlet værdigt.
a
Forsvarets Efterretningstjeneste skal i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste
fortsat være i stand til at varsle om ændringer i trussels- og situationsbilledet, så Forsvaret
og relevante myndigheder kan reagere hurtigt på nye trusler og sikkerhedspolitiske udvik-
linger. Det kræver løbende udvikling at følge med trusselsbilledet.
Regeringen ønsker at styrke Hjemmeværnet med henblik på at sikre et mere robust bidrag
til det nationale forsvar og civile beredskab i Danmark. Der skal sikres bedre rammevilkår
for frivillighed, herunder bedre udrustning og materiel.
Værnepligt
Det forværrede trusselsbillede stiller øgede krav til For-
svarets opgaveløsning. Samtidig har de senere års
kriser og pandemier vist nødvendigeden af, at Forsvaret
kontinuerligt støtter civile myndigheder. Der er behov
for, at værnepligten i endnu højere grad kan understøtte
Forsvaret, frigøre soldater til operative opgaver, og at
værnepligtige kan stå til rådighed for civilsamfundet.
Regeringen ser behov for at styrke værnepligten og for-
længe den periode, hvori de unge aftjener værnepligt.
En styrket værnepligt vil også kunne udvide Forsvarets
rekrutteringsgrundlag og reserven samt indbefatte mere
ligestilling mellem mænd og kvinder. Styrkelsen skal ske
vel vidende, at det vil betyde større træk på ungdoms-
årgangene og potentielt kan mindske frivillighedsgraden
i værnepligten.
tt
Forsvaret og Hjemmeværnet skal fortsat bidrage til opgaveløsningen for politi og civile
myndigheder, herunder blandt andet til miljøindsatser, politi-, rednings-, transport- og
bevogtningsopgaver samt med bistand fra Forsvaret til for eksempel anti-terrorberedskabet
og bevogtning af kritisk infrastruktur i ekstraordinære situationer. Kapaciteten til at støtte
politiet og civile myndigheder øges i takt med den generelle styrkelse af Forsvaret.
Forsvarsrelevant forskning og udvikling skal styrkes, for eksempel inden for drone- og
kvanteteknologi. For at understøtte dette skal samspillet mellem myndigheder, industrien
og forskningsinstitutioner styrkes, så der sikres fortsat dansk innovations- og konkurrence-
evne i tråd med udviklingen i NATO og EU, herunder med de nye muligheder efter afskaffel-
sen af EU-forsvarsforbeholdet. Indsatsen skal komme hele samfundet til gavn, herunder
Forsvarets egne operative behov og både industri, forskningsverdenen, den grønne omstil-
ling samt bidrage med danske arbejdspladser.
Fysiske rammer
De mere komplekse og omfattende opgaver samt et
større antal medarbejdere kræver styrkede rammer.
Regeringen ser derfor behov for at fremtidssikre For-
svarsministeriets koncern med tidssvarende faciliteter
og bygninger samt teknologisk og opdateret materiel
og kapaciteter. I den forbindelse skal Forsvarets opera-
tive og administrative IT moderniseres og koncernen
blandt andet digitaliseres.
*
tt
Danmarks veteraner har ydet en indsats for, at Danmark kan leve i tryghed og frihed
herhjemme. Forsvaret skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor veteraner anerkendes
og behandles værdigt, når der er brug for støtte. Regeringen vil derfor fortsat udvikle
indsatsen for vores veteraner.
Styrkelsen af Forsvaret og bemandingsområdet forventes samtidig at bidrage til en større
reservestyrke, hvor medarbejdere, som er ansat uden for forsvarsområdet, fortsat står til
rådighed for Forsvaret. Det vil også komme samfundet bredt set til gavn, at personer i
reserven opnår kompetencer i andre erhverv, som de kan anvende i Forsvaret. Samtidigt med
at disse personer har opnået kompetencer i Forsvaret, som kan anvendes i andre erhverv.
10
11
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0007.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Fundamentet på plads
Regeringen ønsker med et nyt forsvarsforlig at
sikre rammerne for den historiske op- og udbyg-
ning, som Forsvaret står over for. Forsvaret skal
være veldrevent og effektivt, når Danmark skal
leve op til NATO’s målsætning om at bruge to
procent af BNP på forsvar og sikkerhed. Her er
det en forudsætning, at fundamentet under For-
svaret er solidt. Det er desværre ikke tilfældet
i dag.
Forsvarsministeren præsenterede den 4. maj 2023
en afdækning af udfordringer på Forsvarsministe-
riets område, som viser, at Forsvarets behov og
opgaver i dag overstiger de økonomiske rammer,
der er afsat til det.
Som det fremgår af lanceringen af regeringens
Genopretning af Forsvarets fundament,
er det
en central prioritet for regeringen at genoprette
Forsvarets økonomiske og organisatoriske funda-
ment med det nye forsvarsforlig. Nye investerin-
ger, opgaver og initiativer skal bygges oven på
et solidt fundament.
Derfor vil regeringen afsætte cirka 27 mia. kr.
over de næste ti år til at styrke Forsvarets
materiel, bygninger, IT og personel for at rette
op på en række ophobede udfordringer i driften
af Forsvaret. Det skal også finansiere en række
nødvendige beslutninger om blandt andet NATO
og EU.
Derudover afsættes cirka 11 mia. kr. over en ti-
årig periode til yderligere investeringer i mate-
riel og personel i lyset af den nye sikkerheds-
politiske og økonomiske virkelighed. For den
betyder, at det fremover koster flere penge at
drive det forsvar, der er i dag.
Regeringen vil igangsætte nødvendige investeringer
for at kunne videreføre Forsvaret i en ny sikkerheds-
politisk og økonomisk virkelighed. Midlerne vil blandt
andet gå til:
Regeringen vil med planen for genopretning af For-
svarets fundament rette op på de ophobede ud-
fordringer i Forsvaret. Ved at afsætte midler vil
regeringen blandt andet sikre:
Styrket økonomi- og forligsstyring
De økonomiske investeringer er et væsentligt
skridt, men det kan ikke stå alene. For at få det
maksimale ud af investeringerne skal Forsvars-
ministeriet være en veldrevet og effektiv orga-
nisation. Derfor vil regeringen styrke forligs- og
økonomistyringen i det nye forsvarsforlig, så der
er større gennemsigtighed og tættere opfølgning
på de politiske beslutninger.
Samtidig skal der nedsættes et ekspertudvalg,
der skal komme med anbefalinger til en vel-
drevet og effektiv organisation, så det danske
forsvar får de bedste forudsætninger for at
vokse i den kommende ti-årige forligsperiode.
Regeringen vil også afsætte reserver til uforud-
sete udgifter, så der inden for den økonomiske
ramme er plads til at håndtere eventuelle nye
fordyrelser, forsinkelser eller andre uforudsete
udfordringer undervejs.
Regeringen vil snarest muligt efter indgåelse af
det kommende forsvarsforlig nedsætte et eks-
pertudvalg, som frem mod medio 2025 løbende
leverer anbefalinger inden for de tre hovedspor.
Indledningsvist vil ekspertudvalgets hovedfokus
være på Hovedspor I: Stærk tværgående økono-
misk styring og Hovedspor II: Organisering og
ledelsesstruktur. De endelige rammer for eks-
pertudvalget skal drøftes nærmere med forligs-
kredsen.
Som det også fremgår af regeringens plan for
Genopretning af Forsvarets fundament
skal
ekspertudvalget komme med anbefalinger
inden for tre hovedspor:
Hovedspor I
Stærk tværgående økonomisk styring
Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger
til, hvordan der kan sikres en stærkere tvær-
gående styring samt mere transparent økono-
misk styring, så der kan foretages tværgående
prioriteringer og sikres øget sammenhæng
mellem planlægning og budgetlægning. Som led
heri skal ekspertudvalget forholde sig til imple-
menteringsmodellen for det kommende forlig
samt til et eller flere emnespecifikke styrings-
områder, såsom koncernens administrative IT.
Tidsvarende og teknologisk
opdateret materiel
Opdatere Hærens infanterikampkøretøjer, så
de lever op til de teknologiske og operative
krav.
1:e-1
Håndtering af efterslæb ved
Forsvarets bygninger
Udbedre Forsvarets indkvartering, undervis-
ningsfaciliteter og kontorer til enhederne,
som er nedslidte og kræver genopretning.
Drift af IT i Forsvarsministeriets
koncern
Fortsætte håndtering af opbygget teknisk
gæld i koncernens IT-systemer og IT-udstyr,
så software, servere og netværksudstyr
sikkerheds- og driftsmæssigt i højere grad vil
blive vedligeholdt og moderniseret fremover.
Hovedspor II
Organisering og ledelsesstruktur
Ekspertudvalget skal belyse fordele og ulemper
ved forskellige modeller for den fremadrettede
organisering og ledelsesstruktur i Forsvarsmi-
nisteriets koncern med henblik på at under-
støtte et effektivt og velorganiseret forsvar.
Organiseringen på Forsvarsministeriets område
skal understøtte koncernens evne til at træffe
og implementere beslutninger samt muliggøre
en transparent, tværgående styring på minister-
området.
Hovedspor III
Mest muligt forsvar for pengene
Ekspertudvalget skal bidrage til at sikre, at For-
svaret drives effektivt. Der vil skulle gennem-
føres et analytisk arbejde vedrørende effekti
-
viseringer, omprioriteringer, ny teknologi med
videre, som efterfølgende drøftes i forligs-
kredsen med henblik på endelig beslutning om
igangsættelse af mulige initiativer. Eventuelt
frigjorte midler fastholdes på forsvarsområdet.
tt
Personel til Forsvaret
Flere soldater til Hærens, Søværnets og
Flyvevåbnets enheder og besætninger.
uu
Materiel til Forsvaret
Ammunition, så Forsvaret fremover har
den nødvendige ammunition – både til
opgaveløsning og lagerbeholdninger.
Drivmiddel og brændstof til Forsvarets
skibe, fly og køretøjer.
12
13
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0008.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Økonomisk ramme og finansiering
Ca. 143 mia. kr.
til at styrke dansk forsvar
og sikkerhed.
Regeringen vil afsætte en samlet økonomisk ramme på cirka 143 mia. kr.
til initiativer over de næste ti år for at styrke dansk forsvar og sikkerhed
samt opfylde NATO’s to procent-målsætning og skabe et tidssvarende
forsvar.
Den økonomiske ramme skal både håndtere de nye forsvars- og sikkerheds-
politiske initiativer, der skal styrke dansk forsvar og sikkerhed samt gen-
opretningen af Forsvarets fundament.
Ca. 11 mia. kr.
Nye investeringer til at
videreføre Forsvaret
på nuværende niveau.
Regeringen vil afsætte cirka 11 mia. kr. over en ti-årig periode til nødven-
dige investeringer på personel- og materielområdet for at kunne videreføre
Forsvarets enheder og kapaciteter i den nye sikkerhedspolitiske virkelig-
hed, hvor det koster flere penge at drive det Forsvar, der er i dag.
Mia. kr.,
2023-prisniveau
2024
1,0
2025
1,6
2026
1,1
2027
1,1
2028
0,9
2029
0,9
2030
1,0
2031
1,1
2032
1,1
2033
1,2
I alt
10,9
Nye investeringer til at
videreføre Forsvaret
Note: �½ mia. håndteres i 2023.
Mia. kr.,
2023-prisniveau
2024
6,9
2025
8,1
2026
9,7
2027
12,4
2028
14,2
2029
16,4
2030
18,6
2031
18,8
2032
19,0
2033
19,2
I alt
143,2
Økonomisk ramme
Fuldt finansieret forsvarsforlig
Den samlede økonomiske ramme på cirka 143 mia.
af Forsvaret som led i genopretningen af Forsvarets
fundament.
De resterende cirka 129 mia. kr. vil regeringen finan-
Der hentes cirka 14 mia. kr. fra Forsvarsministeriets
nuværende økonomiske ramme, der er afsat til at
finansiere nye politiske prioriteringer i perioden
2024-2033. Regeringen vil konkret bruge de midler
Mia. kr.,
2023-prisniveau
Ca. 105 mia. kr.
Ramme til nye forsvars-
og sikkerhedspolitiske
prioriteter.
kr., som regeringen vil afsætte i det nye forsvars-
Regeringen vil afsætte cirka 105 mia. kr. til nye forsvars- og sikkerheds-
politiske prioriteter, som vil styrke dansk forsvar og sikkerhed og være med
til at opfylde to procent-målsætningen varigt senest i 2030. Der lægges op
til et rammeforlig, hvor de konkrete initiativer aftales løbende i forsvars-
forligskredsen.
forlig, er fuldt finansieret.
siere under det finanspolitiske råderum og investe-
ringsrammen. Provenu fra afskaffelsen af store
bededag bidrager til råderummet og indgår som en
del af finansieringen i hele perioden.
til håndtering af de ophobede udfordringer i driften
2024
1,5
2025
1,8
2026
3,8
2027
7,5
2028
11,9
2029
14,0
2030
16,0
2031
16,2
2032
16,3
2033
16,4
I alt
105,4
Mia. kr.,
2023-prisniveau
Nye forsvars- og sikker-
hedspolitiske initiativer
Note:
Rammen omfatter udgifter til anskaffelse af PULS-raketkaster i 2024-2025 og merudgifter til Den Europæiske Fredsfacilitet i 2024-2027,
heraf 0,7 mia. kr. i 2024 og 0,6 mia. kr. i 2025.
Reservation under
Forsvarsministeriet
Finanspolitisk råderum
og investeringsramme
I
2024
1,7
5,2
6,9
I
2025
1,8
6,3
8,1
I
2026
1,2
8,5
9,7
I
2027
1,7
10,7
12,4
I
2028
1,3
12,9
14,2
I
2029
1,3
15,1
16,4
I
2030
1,3
17,3
18,6
I
2031
1,3
17,6
18,8
I
2032
1,3
17,8
19,0
I
2033
1,3
18,0
19,2
I
I alt
13,9
129,3
Ca. 27 mia. kr.
Håndtering af ophobede
udfordringer i driften af
Forsvaret.
Regeringen vil afsætte cirka 27 mia. kr. over en ti-årig periode til at
styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel for at rette op på
de ophobede udfordringer. Derudover skal beslutninger, der allerede er
truffet på grund af den nye sikkerhedspolitiske situation, finansieres,
blandt andet øgede udgifter i regi af NATO og EU.
Finansiering
143,2
Note: Differencer skyldes afrundinger.
Mia. kr.,
2023-prisniveau
2024
4,4
2025
4,6
2026
4,7
2027
3,8
2028
1,4
2029
1,5
2030
1,6
2031
1,6
2032
1,6
2033
1,6
I alt
26,9
Håndtering af ophobede
udfordringer
14
15
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0009.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
For at indfri NATO-målsætningen skal forsvarsudgif-
terne efter NATO-definitionen løftes med cirka 20
mia. kr. i 2030. Til opgørelsen over Danmarks
forsvarsudgifter til NATO indgår refusion af købs-
moms og indberetning af andre forsvarsrelevante
udgifter.
Med et løft af Danmarks forsvar og sikkerhed på
cirka 17 mia. kr. er det forventningen, at Forsvars-
ministeriet vil modtage ekstra refusion af købs-
moms på cirka 1�½ mia. kr. i 2030, som indgår i
opgørelsen af forsvarsudgifter til NATO.
Regeringen ønsker desuden, at alle forsvarsrele-
vante udgifter skal indgå i den danske opgørelse
af forsvarsudgifter til NATO som led i opfyldelsen
af to procent-målsætningen – ligesom andre lande.
På baggrund af et analysearbejde af en række for-
svarsrelevante udgifter, som ligger uden for For-
svarsministeriets økonomi, lægges det til grund,
at der fremadrettet indberettes yderligere forsvars-
relaterede udgifter i størrelsesorden 1�½ mia. kr.
som led i den danske opgørelse af forsvarsudgifter
til NATO. Regeringen ønsker samtidig at fortsætte
arbejdet med at sikre, at alle forsvarsrelevante
udgifter tælles med i den danske indberetning til
NATO, og at forligskredsen senere i forligsperioden
vil tage stilling til eventuelle økonomiske konse-
kvenser.
Regeringen fremlægger dermed et udspil til et fuldt
finansieret forsvarsforlig, der vil indfri NATO’s to
procent-målsætning varigt senest i 2030.
Indfrielse af NATO’s to procent-målsætning
Regeringen fremlægger et udspil til et fuldt finansieret forsvars-
forlig, der vil indfri NATO’s to procent-målsætning varigt senest
i 2030.
Mia. kr.
1�½
STIGENDE FORSVARSUDGIFTER EFTER
NATO'S DEFINITION
Indberetning af
yderligere
forsvarsrelevante
udgifter
Afledt refusion af
købsmoms
1�½
17
Merudgifter til løft af dansk
forsvar og sikkerhed
36
Eksisterende
forsvarsudgifter efter
NATO’s definition
{{6'
16
Total:
56 mia. kr.
17
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0010.png
Vilje og evne til at tage ansvar
Dansk forsvar og sikkerhed 2024–2033
Dansk deltagelse i internationale militære
operationer og missioner
Støtte til Ukraine
· Storbritannien, INTERFLEX. Træning af ukrainske soldater.
· Tyskland. Træning i anvendelse af donation af Leopard 1-kampvogne.
· Danmark, EUMAM Ukraine. Løbende træningsaktiviteter for ukrainske soldater i donationer og forskellige militære
færdigheder.
••
••
••
FN
· Mali, MINUSMA (United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali). FN’s fredsbevarende
mission i Mali.
· Mellemøsten, UNTSO (United Nations Truce Supervision Organization). FN-observatørmission i Mellemøsten.
EU
· Spanien, Italien og Grækenland, FRONTEX (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning).
Koalitioner
· Bahrain, CMF HQ (Combined Maritime Forces). Multinational maritim koalitionsstyrke til bekæmpelse af pirateri og
maritim kriminalitet
· Forenede Arabiske Emirater, AGENOR. Europæiskledet flådeoperation til støtte for fri navigation i Hormuz-strædet.
· Kuwait, Qatar og USA, Operation Inherent Resolve. Bekæmpelse af ISIL i Irak og Syrien.
· Korea, UNC (United Nations Command). Amerikanskledet indsats for vedvarende fred på den koreanske halvø.
NATO
·
·
·
·
·
Kosovo, KFOR (Kosovo Force). NATO-operation til opretholdelse af tryghed og fred i Kosovo.
Estland, eFP (enhanced Forward Presence). NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Polen og de baltiske lande.
Letland, NATO’s forsvarsplaner. NATO’s forsvar af den østlige flanke.
Nordatlanten og Østersøen. NATO’s stående flådestyrke fregatgruppe 1 til NATO’s afskrækkelse og kollektive forsvar.
Irak, NATO Mission Iraq. NATO’s rådgivnings- og kapacitetsopbygningsmission i Irak.
18
19
FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Forsvarsministerens udspil til det kommende forsvarsforlig
2716570_0011.png
+
\.tl,J
-
FORSVARSMINISTERIET
Holmens Kanal 9
1060 København K
DK – Denmark
www.fmn.dk