Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2715453_0001.png
FORSVARSRAPPORTEN
UDGIVET AF FOLK & sikkerhed
OPLÆG TIL DET KOMMENDE FORSVARSFORLIG
MAJ 2023
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0002.png
1 FORORD
København, den 23. maj 2023
FOLK & SIKKERHED
Folk & Sikkerhed er Danmarks største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske
organisation, og arbejder for at Danmark til stadighed har et robust samfund.
Folk & Sikkerhed har derfor en væsentlig forpligtelse til at sørge for, at forholdene omkring
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet, Politiet og dele af den civile sektor af betydning for
samfundets robusthed løbende bliver sat på dagsordenen – både i offentligheden og blandt
politikerne.
Folk & Sikkerhed går tilbage til 1975, og repræsenterer ca. 70.000 medlemmer igennem
såvel individuelle medlemmer som medlemsorganisationer.
GRUNDLAGET FOR DET KOMMENDE FORSVARSFORLIG
Det eneste officielle oplæg til Danmarks fremtidige sikkerheds- og forsvarspolitik er
rapporten fra Den sikkerhedspolitiske analysegruppe under ledelse af ambassadør Michael
Zilmer-Johns fra september 2022 - ”Dansk
sikkerhed og forsvar frem mod 2035”
(”Zilmer-
Johns rapporten”).
Zilmer-Johns rapporten indeholder en række væsentlige overordnede rammesættende
betragtninger og anbefalinger. Rapporten er imidlertid ikke tilstrækkelig som grundlag for et
konkret og fyldestgørende oplæg til de politiske drøftelser om et nyt forsvarsforlig.
Dertil mangler rapporten analyser på en lang række områder, herunder opgaver,
organisation, kapaciteter, herunder personel og materiel. Særligt mangler en grundig
analyse særligt af dansk forsvars faktiske kapaciteter og tilstand samt forventede fremtidige
opgaver, som er – eller bør være – dimensionerende for det fremtidige danske forsvar.
Folk & Sikkerhed anser det civile beredskab og det militære forsvar som to sider af samme
mønt. Derfor indgår det civile beredskab som en integreret del af denne rapport.
Hvis Zilmer-Johns rapporten er det eneste officielle grundlag for det kommende
forsvarsforlig, er der sandsynlighed for, at forliget vil blive til på et grundlag, der ikke er kendt
for offentligheden, og uden tilstrækkelig offentlig debat.
Der er et påtrængende behov for en kvalificeret offentlig debat forud for indgåelse af det
kommende forsvarsforlig. Det er helt afgørende for, at vi får et forsvarligt og forklarligt dansk
forsvar.
1
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0003.png
FORSVARSRAPPORTENS INDHOLD
Forsvarsrapporten er Folk & Sikkerheds bidrag til debatten om det kommende forsvarsforlig.
Rapporten er skrevet, så den både kan anvendes direkte på det politiske niveau og som
grundlag for debat i medier og blandt befolkningen.
I overensstemmelse med Folk & Sikkerheds mission, vision, formål og værdier er
Forsvarsrapporten centreret om de overordnede retningslinjer – ”pejlemærker” – for
Danmarks fremtidige forsvar. Rapporten rummer imidlertid også helt konkrete anbefalinger til
indholdet af det kommende forsvarsforlig. Rapporten kan derfor både anvendes som
grundlag for en generel debat om Danmarks forsvarspolitik og forsvar, og som grundlag for
en meget konkret debat omkring det kommende forsvarsforlig.
Forsvarsrapporten omfatter ikke alle de emner, der bør adresseres i det kommende
forsvarsforlig, men koncentrerer sig om udvalgte områder – den sikkerhedsmæssige
situation, status for Danmarks forsvar, nuværende og forventede fremtidige opgaver,
personel og materiel. Det er de områder, som bør være de væsentligste komponenter i
forsvarsforliget. Herudover indeholder rapporten nogle særlige afsnit som vi ser for de mest
væsentlige i forhold til det kommende forsvarsforlig samt efterfølgende drøftelser om
beredskabet.
Under udarbejdelsen af Forsvarsrapporten har Folk & Sikkerhed inddraget organisationer,
personer m.v. – nuværende og tidligere tjenstgørende i Forsvaret, Hjemmeværnet og
Beredskabet soldaterforeninger, personelorganisationer, forsvars- og sikkerhedspolitiske
teoretikere og flere.
Folk & Sikkerhed er taknemmelig for bidragene, der alle er indgået i Folk & Sikkerheds
overvejelser i forbindelse med Forsvarsrapporten. Rapporten er imidlertid Folk & Sikkerheds,
og det er alene Folk & Sikkerhed, der er ansvarlig for rapportens indhold.
Vi ser frem til, at den interesse, vi har oplevet med udarbejdelsen af Forsvarsrapporten, vil
blive reflekteret i den nødvendige debat om forsvaret og det civile beredskabs fremtid.
OPLÆG TIL FORSVARSDEBAT
Forsvarsrapporten vil blive distribueret til Folketingets Forsvarsudvalg, Forsvarets,
Hjemmeværnets og Beredskabets øverste ledelser, indgå i vores samtaler med samarbejde
med nordiske og andre internationale forsvarsorganisationer og myndigheder samt
forsvarsindustrien. Offentliggørelsen af Forsvarsrapporten vil blive fulgt op med blandt andet
debatmøder, foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg, m.v.
God læselyst og debat!
2
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0004.png
2 INDHOLDSFORTEGNELSE
1
2
3
4
5
FORORD ....................................................................................................................... 1
INDHOLDSFORTEGNELSE .......................................................................................... 3
ANBEFALINGER TIL DET KOMMENDE FORSVARSFORLIG ...................................... 6
DANMARKS SIKKERHEDSMÆSSIGE SITUATION ...................................................... 7
FORSVARETS OPGAVER ............................................................................................ 8
5.1
5.2
Indledning ............................................................................................................... 8
Nationale myndighedsopgaver (overvågning og suverænitetshåndhævelse) .......... 8
Danmark .......................................................................................................... 9
Færøerne......................................................................................................... 9
Grønland........................................................................................................ 10
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
6
Kollektive forsvarsopgaver, herunder nato-styrkemål ............................................ 10
Danmark ............................................................................................................... 12
Færøerne.............................................................................................................. 12
Grønland............................................................................................................... 13
Samlet vurdering af dansk forsvars fremtidige opgaver ......................................... 13
BEMANDING AF FORSVARET ................................................................................... 15
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
Indledning ............................................................................................................. 15
Forsvarets rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer ......................................... 16
Nabolandenes bemandingsløsninger .................................................................... 18
Hvad kan værnepligtige kontra ”professionelle” soldater? ..................................... 19
Opgaver værnepligtige kan løse ........................................................................... 21
Værnepligtens økonomi ........................................................................................ 21
Løsninger på Forsvarets bemandingsmæssige udfordringer ................................. 22
7
STYRKELSE AF HÆREN – FORSLAGSKATALOG .................................................... 23
7.1
Hærens status i dag .............................................................................................. 23
Føringsstrukturen ........................................................................................... 23
Personel ........................................................................................................ 23
Materiel .......................................................................................................... 23
7.1.1
7.1.2
7.1.3
7.2
7.3
7.4
7.5
HÆRENS OPGAVER ........................................................................................... 24
Forslagskatalog – hærens organisering i krise og krig .......................................... 25
Styrkelse af Hærens nuværende enheder ............................................................. 26
Opstilling af enheder til forsvar af dansk territorium............................................... 29
3
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0005.png
7.6
7.7
7.8
7.9
8
Bemanding inkl. Reserve ...................................................................................... 30
Skøn over behovet for værnepligtige samt fastansat personel .............................. 31
Hærens Materiel ................................................................................................... 32
Tværgående materielanskaffelser ......................................................................... 34
STYRKELSE AF SØVÆRNET – FORSLAGSKATALOG ............................................. 35
8.1
Søværnets status .................................................................................................. 35
Føringsstrukturen ........................................................................................... 35
Personel ........................................................................................................ 35
Materiel .......................................................................................................... 35
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
9
Søværnets opgaver .............................................................................................. 36
Forslagskatalog – Søværnet i krise og krig ........................................................... 37
Søværnets fremtidige organisering ....................................................................... 38
Søværnets personel.............................................................................................. 39
Søværnets materiel............................................................................................... 39
Konklusion vedr. Søværnet ................................................................................... 40
STYRKELSE AF FLYVEVÅBNET – FORSLAGSKATALOG ........................................ 43
9.1
Flyvevåbnets status .............................................................................................. 43
Føringsstrukturen ........................................................................................... 43
Flyvevåbnets personel ................................................................................... 43
Flyvevåbnets Materiel .................................................................................... 43
9.1.1
9.1.2
9.1.3
9.2
9.3
Flyvevåbnets opgaver ........................................................................................... 44
Forslagskatalog – Flyvevåbnet i krise og krig ........................................................ 45
9.3.1
Luftrumsovervågning og luftmilitær suverænitetshævdelse af dansk luftrum og
interesseområde .......................................................................................................... 46
9.3.2
9.4
9.5
9.6
9.7
10
10.1
10.2
Deployerbare kapaciteter til NATO’s kollektive forsvar ................................... 46
Flyvevåbnets organisering .................................................................................... 46
Flyvevåbnets personel .......................................................................................... 47
Flyvevåbnets materiel ........................................................................................... 47
Konklusion ............................................................................................................ 49
BEREDSKABET ....................................................................................................... 51
Overblik ................................................................................................................ 51
Beredskabsstyrelsen............................................................................................. 51
Borgeren som aktiv partner i katastrofeberedskabet ...................................... 52
Robusthed og parathed (resiliens) ................................................................. 53
10.2.1
10.2.2
10.3
Beredskab i hele landet, hele rigsfællesskabet og internationalt ........................... 56
4
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0006.png
10.3.1 Fastholdelse og videreudvikling af international indsættelse samt afsættelse af
økonomi hertil .............................................................................................................. 58
10.3.2
Beredskabsuddannelse i Grønland ................................................................ 58
10.4 Samspil i samfundets beredskab herunder koordineret krisestyrings- og
beredskabsplanlægning .................................................................................................. 59
11
AFSLUTNING........................................................................................................... 61
5
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0007.png
3 ANBEFALINGER TIL DET KOMMENDE
FORSVARSFORLIG
1. Soldaternes vilkår
Forsvarets største aktuelle udfordring er fastholdelse af personel. Derfor bør mere attraktive
vilkår for soldaterne, herunder genindførelse af en tidssvarende udgave af ordningen for civil
uddannelse, være den første prioritet i et nyt forsvarsforlig.
2. Værnepligt
Moderne værnepligt er en uundværlig del af et robust forsvar. Moderne værnepligt består af
en grunduddannelse, en funktionsuddannelse samt en periode med træning i samlede
enheders opgaveløsning efterfulgt af en periode i forsvarets reserve med jævnlige
genindkaldelser. Derved skabes personelmæssig robusthed og redundans, samt en reserve
som kan indkaldes efter behov. Derfor bør en udvidelse af værnepligten i længde og
efterhånden i antal, herunder genindførelse af værnepligtige sergenter og reserveofficerer,
være anden prioritet.
3. Udbygning af dansk forsvar
Der bør udarbejdes en langsigtet plan for udvidelsen af dansk forsvar, der bl.a. sikrer
materielmæssig redundans. Alle værn har mangler og kapaciteter (skibe, fly,
våbensystemer, køretøjer mv.), som står over for udskiftning. Samtidigt er der, jf. Zilmer-
Johns rapporten, flere opgaver i udsigt til dansk forsvar; opgaver som kræver skarp
prioritering. Derfor bør en samlet plan for udbygning af dansk forsvar være tredje prioritet.
4. Samfundssikkerhed
Et stærkt samfund afhænger af et stærkt og robust samfundsberedskab. Dette
samfundsberedskab skal kunne håndtere alle sandsynlige naturlige og menneskeskabte
ulykker, katastrofer samt militære og hybride angreb på det danske samfund. Et stærkt
samfundsberedskab kræver stærkt samarbejde mellem en lang række militære og civile
myndigheder samt civilsamfundet. Derfor bør et stærkere samfundsberedskab være fjerde
prioritet.
5. En åben forsvarsdebat
Der er behov for en langt bredere og grundigere debat om dansk forsvar og forsvarspolitik.
Ruslands angreb på Ukraine har øget befolkningens bevidsthed om, at fred og sikkerhed
ikke opretholder sig selv eller er gratis. Danmarks geostrategiske beliggenhed gør, at dansk
område kan trues i mange år fremover – altså en tilbagevenden til den situation, der har
kendetegnet størsteparten af Danmarks historie. Det er en god anledning til at debattere
forsvar og forsvarspolitik offentligt. Derfor bør forsvarsaftalen indeholde mekanismer der
stimulerer en åben forsvarsdebat.
6
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0008.png
4 DANMARKS SIKKERHEDSMÆSSIGE SITUATION
Den nuværende danske forsvar og civile beredskab hviler på en præmis om, at der ikke er
nogen militær trussel imod Danmark og Danmarks nærområde. Denne præmis har været
gældende siden 2003, hvor grundlaget for det forsvar og civile beredskab Danmark råder
over i dag blev lagt.
Dette forsvar, der ikke er indrettet til et egentligt forsvar af Danmark, blev yderligere
reduceret i 2014, hvor en bred politisk beslutning om at reducere forsvarsbudgettet med 15
% blev implementeret paradoksalt nok, samtidigt med Ruslands anneksion af Krim-halvøen.
Selvom dette forsvar har understøttet den aktivistiske danske udenrigs- og sikkerhedspolitik
hensigtsmæssigt frem til nu, så er det indlysende, at dette forsvar ikke er tilstrækkeligt til at
kunne sikre kongeriget Danmarks suverænitet og borgernes sikkerhed.
Med Ruslands angreb på Ukraine er der igen krig i Europa.
Præmissen for dansk forsvar og for det civile beredskab er dermed grundlæggende
forandret. Det betyder, at NATO-traktatens artikel 3, der forudsætter medlemslandenes evne
til at hævde suverænitet og forsvare egne territorier og befolkninger har fået en fornyet
betydning og aktualitet. Det er ud fra de nationale forsvarsmæssige kapaciteter, der skabes
grundlag for NATOs kollektive forsvar, således som det udtrykkes i NATO-traktatens artikel
5 om kollektivt forsvar.
Det betyder også, at det igen er klassiske militære forhold og geografien, der er
rammesættende for Danmarks sikkerhedspolitik. Denne erkendelse gælder både i forhold til
Danmark, Grønland og Færøerne, hvor det dog skal bemærkes, at de forsvarsmæssige
forhold i relation til Grønland skal ses i sammenhæng med den forsvarsaftale Danmark og
Grønland har med USA.
Den forandrede sikkerhedspolitiske situation stiller umiddelbart krav om et robust dansk
forsvar i alle domæner, land, sø, luft og cyber. Udviklingen stiller ligeledes krav om, at
Danmark råder over et robust civilt beredskab
1
, der også er indrettet til at løse opgaver i krig.
Danmark er ikke et baglandsområde, men i kraft af den geostrategiske beliggenhed i både
Østersøen og i Arktis en frontlinjestat, der er eksponeret for militære trusler i alle
dimensioner.
Udvidelsen af NATO med Finland og efterfølgende forventeligt Sverige, vil åbne mulighed
for en forstærket nordisk koordineret opgaveløsning, især i relation til Østersøområdet.
Endvidere har Danmarks ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet en direkte indflydelse på
Danmarks muligheder for at deltage i det militær-industrielle samarbejde. Dette forhold bør
indgå i den nødvendige udvikling af regeringens strategi for Danmarks forsvarsindustri. De
handels- og erhvervspolitiske implikationer af Danmarks EU-medlemskab behandles ikke
yderligere i rapporten.
1
Danske Beredskaber: Vi har ikke musklerne til at håndtere en hybridkrig - Altinget: Forsvar
og
Beredskabschef: Vi er ikke klædt på til det nye trusselsbillede - Altinget: Forsvar
7
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0009.png
5 FORSVARETS OPGAVER
5.1 Indledning
Forsvarets opgaver er fastsat ved Forsvarsloven.
2
Loven afspejler i store træk Atlantpagtens
sondring mellem nationale forsvarsopgaver (Atlantpagtens artikel 3) og kollektive
forsvarsopgaver (Atlantpagtens artikel 5). Forsvarsloven angiver specifikt at "Forsvaret skal
kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage
myndighedsopgaver." (§4) og "Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde
med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af
NATO´s område i overensstemmelse med Alliancens strategi." (§3). I de efterfølgende afsnit
anvendes denne sondring til at udlede krav til forsvarets opgaveløsning i Kongeriget
Danmarks tre rigsdele Danmark, Færøerne og Grønland. Øvrige opgaver jævnfør
Forsvarsloven (§5, 6 og 7) analyseres ikke nærmere i denne rapport, da de findes mindre
relevante i forhold til den sikkerhedspolitiske situation og i forhold til forsvaret og
beredskabets nuværende situation.
Forsvarets opgavekompleks analyseres i forhold til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation
jævnfør analyserapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”
3
udarbejdet af den
sikkerhedspolitiske analysegruppe under ledelse af ambassadør Michael Zilmer-Johns samt
Forsvarets Efterretningstjenestes publikation "Udsyn".
4
Opgavekomplekset analyseres kort
med historiske paralleller, og der peges på umiddelbare udviklingsbehov i forhold til de
fremtidige udfordringer og trusler. Disse udviklingsbehov analyseres nærmere senere i
rapporten i kapitlerne om de enkelte værn.
5.2 Nationale myndighedsopgaver (overvågning og
suverænitetshåndhævelse)
For at forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og
varetage myndighedsopgaver, skal forsvaret råde over overvågningssystemer (radarer
m.v.), operationscentre til ledelse af indsatsen samt indsatsklare enheder (fly og skibe) i det
samlede kongeriges territorium. Disse indsatsklare enheder skal være på det nødvendige
beredskab og understøttes af det nødvendige våben, logistik og ammunitionsbeholdninger.
Her eksisterer der grundlæggende forskelle i de geografiske og sikkerhedspolitiske vilkår i
de tre rigsdele:
2
3
Forsvarsloven (retsinformation.dk)
https://www.fmn.dk/da/
(udgivet 3. okt. 2023)
4
https://www.fe-ddis.dk/da/nyheder/2022/udsyn-2022/
(udgivet 21. dec. 2022).
8
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0010.png
5.2.1 Danmark
De danske stræder udgør adgangsvejene til Østersøen og Danmark ligger nær potentielle
konfliktområder omkring Østersøen. Det betyder at overvågning og suverænitetshævdelse i
freds-, krise- og krigstid af luft- og søterritoriet samt den danske eksklusive økonomiske
zone (som bl.a. indeholder samfundsvigtig energi- og kommunikationsinfrastruktur) er
afgørende for Danmarks sikkerhed. Det betyder, at overvågning og suverænitetshævdelse
hurtigt skal kunne skaleres og tilpasses den sikkerhedspolitiske situation og den
aktuelle/forventede trussel. Forsvaret råder i dag over et ret fintmasket radarnetværk både
fsva. det maritime og luftmilitære område hvor der allerede er taget beslutninger om
opdateringer og nyanskaffelser.
Indsatsledelsen foregår fsva. luftrummet fra Flyvevåbnets operationscenter i Karup fuldt
integreret i NATO luftforsvarssystem. Indsatsledelsen fsva. det maritime område foregår fra
Søværnets maritime operationscenter i Karup i tæt koordination med Danmarks nabostater.
Forsvarets skal også i fremtiden råde over indsatsklare enheder på højt beredskab som
kampfly i luftrummet og overvågningsfartøjer i den østlige del af Nordsøen, de indre danske
farvande og den vestlige Østersø. Her vurderes de nuværende maritime indsatsfartøjers
5
lette bevæbning og lave hastigheder og udholdenhed en begrænsende faktor for
suverænitetshævdelse i freds- og krisetid og uegnede til anvendelse i krigstid.
5.2.2 Færøerne
Beliggenheden i Nordatlanten og placeringen i GIUK-gabet
6
betyder, at luftrumsovervågning
og maritim overvågning er særlig vigtig i krise- og krigstid. I fredstid er der primært fokus på
støtte til det færøske samfund i form af for eksempel fiskeriinspektion og redningstjeneste.
Under Den Kolde Krig var det færøske luftrum underlagt det britiske luftforsvarsområde og
britiske kampfly blev indsat og kontrolleret af radaroperatører på den dansk bemandede
radarstation uden for Torshavn.
I fremtiden er det jævnfør den arktiske kapacitetspakke besluttet at genetablere en
langtrækkende varslingsradar på Færøerne som skal "lukke hullet" i luftrumsovervågningen
mellem Island og Skotland/Norge. Der ses ikke umiddelbart behov for luftbåren
suverænitetshævdelse omkring Færøerne. NATO-lande deployerer periodisk kampfly til
Island og med en radar på Færøerne vil et eventuelt behov for suverænitetshævdelse kunne
varetages af fly fra Island eller eventuelt Skotland.
På det maritime område patruljerer Søværnet konstant omkring Færøerne med mindst et
inspektionsskib med helikopter og støtter den færøske redningsmyndighed og
fiskeriinspektionsmyndighed Vørn.
7
Overvågning af farvandsområder i nærheden af
Færøerne vil umiddelbart bedst kunne øges med satellitbaseret og/eller luftbåren
overvågning eventuelt suppleret med en eller flere maritime overvågningsradarer placeret
ved kysten, hvilket vil øge muligheden for at konstatere krænkelser af Kongerigets
suverænitet. I krigstid vil al dansk forsvarsindsats omkring Færøerne ske tæt koordineret
med NATO myndigheder og enheder i det Nordatlantiske område.
5
6
Diana-klassen:
https://www.forsvaret.dk/da/materiel2/Diana-klassen/
https://www.diis.dk/publikationer/stigende-nato-engagement-arktis-stiller-danmark-strategisk-valg
7
Vørn (vorn.fo)
9
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0011.png
5.2.3 Grønland
Grønlands territorium er en del af det nordamerikanske kontinent og forsvarsaftalen fra
1951
8
fastlægger rammer og vilkår for det dansk-amerikanske samarbejde. Luftrummet over
Grønland har ikke været overvåget siden nedlæggelse af de fire amerikanske DYE-
radarstationer tværs over indlandsisen ved ophøret af Den Kolde Krig.
9
Den maritime overvågning sker ved anvendelse af danske inspektionsskibe og helikoptere,
blandt andet på baggrund af data fra diverse satellitsystemer. I den arktiske kapacitetspakke
fra februar 2021
10
er det besluttet at forøge den maritime overvågning med blandt andet
satellitter og droner samt kystradarer. Der er dog endnu ikke taget beslutninger om
etablering af luftrumsovervågning over eller omkring Grønland.
Overvågning og suverænitetshævdelse over samt omkring Grønland er en særdeles
udfordrende opgave pga. de enorme afstande. Dette forhold er nærmere beskrevet i
Arktisrapporten 2016 som kan læses på Forsvarsministeriets hjemmeside.
11
5.3 Kollektive forsvarsopgaver, herunder nato-styrkemål
NATO’s artikel 5 (det kollektive forsvar) kan reelt udmøntes på to måder: NATO-
forstærkninger til Danmark (som det blev planlagt og trænet under Den Kolde Krig) eller
danske forstærkninger til andre NATO-lande som det blandt andet sker i dag i form af
danske styrkebidrag til for eksempel Enhanced Forward Presence (EFP) og NATO
Readiness Initiative (NRI) i de baltiske lande.
For at de allierede nationalt eller multinationalt kan opstille og prioritere de nødvendige
kapaciteter til NATO, er der behov for en tæt koordination mellem NATO og de allierede om
deres planer for udviklingen og prioriteringer af kapaciteter i de nationale forsvar.
Retningslinjerne for NATO’s forsvarsplanlægning fastlægges på politisk niveau af de
allierede. Derefter konsolideres NATO’s behov for kapaciteter i en liste med NATO’s
minimumsbehov. Med baggrund i minimumsbehovene tildeler NATO de enkelte kapaciteter
som styrkemål til hver af de allierede ud fra en betragtning om, hvad der er fair og rimeligt.
12
I den danske forsvarsplanlægningsproces har NATO’s styrkemål en central position. Disse
NATO-styrkemål omfatter for eksempel ikke de danske militære opgaver på og omkring
Grønland samt Færøerne, så NATO-styrkemål kan ikke stå alene og må suppleres af
nationale styrkemål. Konkrete NATO-styrkemål er klassificerede derfor ikke offentligt
tilgængelige, men på baggrund af tidligere NATO-evalueringer af de danske styrkemål og
diverse offentlige artikler kan følgende overordnede NATO-styrkemål udledes:
13
8
GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 : e49fe12a-d4ca-4e21-8eed-e3cdf27fd740.pdf (ft.dk)
9
https://en.wikipedia.org/wiki/DYE_Stations
10
https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/nationale-opgaver/arktis/
11
https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/nationale-opgaver/arktis/
12
https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/nato/forsvarsplanlagning-i-nato/
13
Nuværende NATO styrkemål
er udarbejdet og aftalt før Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og NATO’s
styrkemål forventes inden for relativ kort tid tilpasset den alvorligt forværrede sikkerhedspolitiske situation i
Europa.
10
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0012.png
I et internt notat fra Forsvarsministeriet beskrives NATO's 17 centrale styrkemål til Danmark,
som skal leveres på forskellige tidspunkter i perioden 2018-2032.
14
Notatet er ikke hemmeligstemplet, men ”til tjenestebrug”. Her fremgår det, at Danmark kun
lever op til tre styrkemål:
1. To langtrækkende droner til Nordatlanten og Arktis på højt beredskab fra 2032 -
købsprocessen er i gang.
2. Tre Hercules transportfly. Her råder Danmark over fire af slagsen.
3. Tre Thetis-ekspeditionsskibe til Nordatlanten og Arktis. Her råder Danmark over fire.
Danmark lever kun delvist eller slet ikke op til de øvrige 14 styrkemål - enten, fordi tidsfristen
er overskredet, eller fordi vi er bagud med investeringer:
4. Tung infanteribrigade på 90 dages beredskab.
5. Kortrækkende luftforsvar til Hæren og til Flyvevåbnet.
6. Radar og missilsystem til bekæmpelse af raketangreb mod Hæren.
7. En fregat udstyret til at bekæmpe ubåde.
8. To fregatter på højt beredskab og en på lavt beredskab bevæbnet med 183 missiler.
9. Maritime helikoptere til de fire fregatter.
10. Langtrækkende luftforsvar for eksempelvis Patriot.
11. Kapacitet til at udlægge 100 søminer.
12. 30 kampfly på op mod 90 dages beredskab.
13. 48 missiler til F-35 kampfly til bekæmpelse af fjendtlige luftforsvarsradarer.
14. Opklarings- og efterretningsenhed til Hærens 1. Brigade.
15. Hovedkvarter til specialstyrke-operation.
16. Logistik og transport til indsættelse af danske og allierede styrker.
17. Fem EH-101 helikoptere til troppetransport.
Udover eksisterende og forventede styrkemål forventes NATO’s forsvarsplanlægning
fremover at kræve en væsentlig forøgelse af lagre af blandt andet ammunition til enheder
14
TV2.dk,
den 26. marts 2023.
11
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0013.png
tilmeldt NATO, såvel som til enheder med nationale opgaver. Efterfølgende analyseres de
kollektive forsvarsopgaver i relation til de tre rigsdele:
5.4 Danmark
Dansk landområde, luftrum og søterritorium har en helt central beliggenhed i forhold til
krisestyring og kollektivt forsvar i Østersøregionen. De danske farvande og de danske
stræder er essentielle for NATO flådestyrkers adgang til og kontrol med Østersøen.
Kontrollen med stræderne, de indre farvande samt den østlige Nordsø og vestlige Østersø
skal derfor kunne fastholdes i freds-, krise og krigstid.
Når Sverige indtræder i NATO, så vil der sammen med Finlands medlemskab af NATO blive
mulighed for et stærkt nordisk luft- og sømilitært samarbejde om at beskytte Baltikum,
Østersøen og Norden.
Dansk landområde vil være velegnet som modtageområde for landstyrker og baseområde
for flystyrker, men kan ikke betegnes som et baglandsområde. Derfor skal forsvaret -
sammen med Hjemmeværnet - kunne beskytte dansk område. Bornholm ligger i kraft af sin
beliggenhed mere udsat for eventuelt angreb og vil kræve en permanent militær
tilstedeværelse samt en reserve, som kan imødegå trusler fra luftbårne og
marineinfanterienheder. Præcis som Sverige ser situationen med Gotland.
Som baseområde og som leverandør af styrker til NATO’s kollektive forsvar af de baltiske
lande, vil dansk område kunne trues af en række våben, hvor den mest sandsynlige trussel
udgøres af missiler eller fly. Her vil både kortrækkende ballistiske missiler som for eksempel
Iskander og Kinzhal samt krydsermissiler som for eksempel Kalibr (affyret fra ubåde, skibe,
fly eller land) udgøre en umiddelbar trussel mod dansk infrastruktur som for eksempel broer,
havne og lufthavne m.v.
Desuden vil den omfattende danske maritime energi- og kommunikationsinfrastruktur kunne
trues i krise- og krigstid, hvorfor dansk forsvar må have midler til at detektere og forhindre
eller afskrække sådanne trusler. De danske farvande og især stræderne samt områder
omkring modtagehavne kan trues af maritime eller luftbårne minelægningsoperationer i en
krisetid ligesom dansk landområde kan trues af irregulære styrker. Derfor må det samlede
forsvar, inklusiv beredskabet, være i stand til at sikre nøglefaciliteter og samfundsvigtig
infrastruktur i alle faser af en krise og konflikt.
5.5 Færøerne
GIUK-gabet er afgørende for Ruslands maritime og/eller luftmilitære projektion af magt mod
NATO styrker og forsyningslinjer over Atlanterhavet. Derfor er NATO overvågning og kontrol
med henholdsvis luftrum og havområdet i GIUK-gabet essentiel. Dansk forsvar bør derfor
kunne bidrage med luftrumsovervågning og maritim overvågning i området over samt
omkring Færøerne. Herunder vil detektion af undervandsaktivitet omkring Færøerne blive et
område med større fokus i fremtiden, især når Nordøstpassagen vil få stigende betydning.
12
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0014.png
5.6 Grønland
Grønlands store geografiske udstrækning betyder, at øen reelt indgår i tre geografiske
forsvarsområder:
Den grønlandske østkyst og Danmarkstrædet udgør den nordvestlige del af GIUK-gabet.
Derfor må der i dette område – ligesom omkring Færøerne (og Island) fokuseres på
overvågning af luftrummet, havoverfladen samt under vandet i tæt samarbejde med NATO-
styrker i Nordatlanten.
Det nordlige Grønland – og især Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base) – er central
for forsvaret af USA. Her er der primært amerikanske forsvarsinteresser på spil, hvor
overvågning af luftrummet har stigende betydning. Forsvarsopgaver i denne del af Grønland
skal koordineres tæt med USA.
Grønlands sydvestlige område udgør den væsentlige del af det beboede område og ligger
umiddelbart som nabo mod det nordvestlige Canada, hvorfor forsvarsopgaver i dette område
hensigtsmæssigt kan/bør koordineres med Canada.
Overvågning af luftrummet over og omkring det grønlandske område samt maritim
overflade- og undervandsovervågning vil få stigende betydning. Den konkrete
forsvarsindsats i det grønlandske område må fra dansk side – på grund af områdets enorme
udstrækning – fokuseres på de kystnære områder omkring Grønland.
5.7 Samlet vurdering af dansk forsvars fremtidige opgaver
Resumeet i Zilmer-Johns rapporten sammenfatter forsvarets fremtidige opgavekompleks:
"Den sikkerhedspolitiske situation indebærer en væsentlig forøgelse af
Forsvarets opgaver frem mod 2035. Danmark skal yde mere til Vestens
forsvar mod den militære trussel fra Rusland og til aflastningen af USA i
Europa. Hovedopgaverne må forventes at blive fremskudt forsvar i
Østersøregionen, herunder flere styrker på kort beredskab samt skærpet
overvågning i Arktis og Nordatlanten. Forsvaret er forpligtet til at leve op til
NATO’s styrkemål. Alene at nå de eksisterende styrkemål vil være meget dyrt
og tidskrævende. De fremtidige styrkemål for Danmark må forventes forøget.
Også fortsat støtte til Ukraine med bl.a. træning og våbenhjælp kan blive en
ressourcekrævende opgave.”
Den danske regering og de øvrige forsvarsforligspartier må derfor prioritere forsvarets
fremtidige opgaveløsning således, at Atlantpagtens artikel 3 og 5 tilgodeses. Her danner
artikel 3 forudsætning for artikel 5. De nationale overvågnings-, suverænitets- og
forsvarsopgaver må derfor løses som grundlag for at kunne muliggøre både sikker
modtagelse af forstærkninger til eller via dansk område og udsendelse af danske
forstærkninger til andre NATO-lande, jf. artikel 5.
13
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0015.png
Den geografiske prioritering bør derfor være som følger:
1. Dansk landområde og søterritorium samt eksklusiv økonomisk zone inklusiv den vestlige
Østersø samt luftrummet herover. Dette område er helt vitalt for Danmarks sikkerhed og
centralt for NATO-styrkers uhindrede adgang til Østersøområdet.
2. Luftrummet over og omkring Færøerne samt territorialfarvand og eksklusiv økonomiske
zone. Dette område er væsentligt for at lukke hullet i NATO’s overvågningskæde.
3. Grønlands østkyst fra nationalparken i nord ned til Kap Farvel inklusiv territorialfarvand
og eksklusiv økonomisk zone samt luftrummet herover. Overvågning og forsvar i dette
område bør koordineres tæt med USA henset til USA’s vitale sikkerhedsinteresser
omkring blandt andet Pituffik Space Base.
14
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0016.png
6 BEMANDING AF FORSVARET
6.1 Indledning
Et forsvar uden tilstrækkelig bemanding er ikke noget forsvar og kan ikke løse sine opgaver.
Tilstrækkelig bemanding omfatter en balance mellem antallet af soldater, deres rang og
levealder. Forsvaret har p.t. ikke nævneværdige problemer med at rekruttere personellet.
Forsvaret har til gengæld massive problemer med at fastholde soldaterne. Dette har bl.a. de
konsekvenser, at enhederne er ”hullede” og dermed ikke sammentømrede og kampduelige,
og at der spildes mange millioner kroner på at uddanne soldater, der ikke bliver så lang tid i
Forsvaret som forudsat.
15
Dette er desværre ikke et nyt problem. Rekrutterings- og fastholdelsesproblemer har gjort
sig gældende i Forsvaret siden nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret og afskedigelsen af
hovedparten af reserven ved Forsvarsforliget 2005-2009.
16
Diverse HR Strategier fra Forsvarets Personalestyrelse gennem årene, senest ”FPS’s
strategi for fastholdelse og rekruttering 2021 – 2025”, har vist sig uden nævneværdig effekt,
hvis nogen overhovedet.
Når en soldat forlader Forsvaret uden at bibeholde nogen form for kontrakt, forsvinder
tusindvis af uddannelsestimer og -kroner sammen med soldaten. Bortset fra den tjeneste,
som soldaten har forrettet, er pengene spildt. Den manglende rekruttering og – i
særdeleshed – fastholdelse koster tilsammen millionvis af spildte uddannelsestimer og -
kroner.
Bemanding af Forsvaret er utvivlsomt Forsvarets største strategiske udfordring. Hvis
udfordringen ikke løses – og den er ikke blevet løst de seneste knap 20 år - vil Forsvaret
fremadrettet ikke kunne løse de opgaver, som Forsvaret allerede har, og de, som det kan
forudses, at Forsvaret skal løse i fremtiden.
15
Juli 2022:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-06-04-soldater-forlader-forsvaret-de-der-er-tilbage-skal-loebe-
hurtigere-siger
16
2021:
https://olfi.dk/2021/12/07/personelflugt-udfordrer-forsvarets-evne-til-at-loese-sin-opgave/
2020:
https://www.altinget.dk/artikel/personaleflugt-udfordrer-forsvarets-mulighed-for-at-opstille-ny-stor-brigade
2018:
https://olfi.dk/2018/02/02/forsvarsforliget-overser-fuldstaendigt-forsvarets-stoerste-strategiske-udfordring/
2015:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/officerer-flygter-fra-forsvaret
2007:
https://www.fmn.dk/da/nyheder/2007/2007/pressemeddelelse-forsvaret-moderniserer-personel--og-
uddannelsesomradet/
2006:
https://jyllands-posten.dk/indland/article4748330.ece
https://nyheder.tv2.dk/2006-07-09-soldater-flygter-fra-forsvaret
15
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0017.png
Dette kapitel vil belyse:
•
•
•
•
•
Årsager til Forsvarets rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer.
Hvad har vores nabolande gjort.
Hvad er en værnepligtig kontra en ”professionel” soldat.
Opgaver for værnepligtige.
Løsninger på Forsvarets bemandingsmæssige udfordringer.
Mht. mulige løsninger er nøgleordene ”Værnepligt” og ”Reserven”.
6.2 Forsvarets rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer
Bortset fra særlige specialiststillinger, eksempel flymekanikere i Flyvevåbnet og
teknikofficerer i Søværnet, har Forsvaret ikke nævneværdige rekrutteringsudfordringer. Der
bliver - stort set - rekrutteret det antal soldater på alle niveauer, der er behov for til den
nuværende struktur.
Forsvarets primære udfordring er at fastholde det personel, der er blevet rekrutteret. De
bliver ganske enkelt ikke længe nok i Forsvaret. Det gælder personel af konstabelgruppen,
befalingsmændene og officererne. Forsvarets personeltal fremgår af Personalestyrelsens
hjemmeside.
17
I 2022 valgte 1287 militært ansatte at forlade forsvaret.
18
Pt. er gennemsnitstjenestetiden for uddannede soldater (konstabler) i Hæren omkring to år.
Forsvaret har for nuværende en ambition om at kunne fastholde de uddannede soldater i ca.
4-6 år.
Problemstillingen for Forsvaret med den korte tjenestetid er toleddet:
1. En soldat, der forlader Forsvaret, kan ikke umiddelbart substitueres. Forsvaret kan ikke
rekruttere soldater fra det civile med tilsvarende uddannelse/kompetencer. Der skal
uddannes en helt ny soldat fra start af. Det tager tid. Det koster penge.
2. Soldater, der forlader Forsvaret, skaber konstant ”huller” i enhederne. Enheder, der ikke
er fuldt bemandede, er ikke effektive enheder – i værste fald ikke kampduelige.
Indledningsvis er der grund til at understrege, at situationen for Forsvaret mht.
personelomsætningen ikke adskiller sig fra det øvrige arbejdsmarked – det civile erhvervsliv
og den øvrige offentlige sektor. Det civile erhvervsliv og det offentlige oplever også massive
udfordringer med fastholdelse af personale.
I perioden marts 2022 – februar 2023 skiftede ca. 1 mio. danskere job svarende ca. 1/3 af
alle danskere, der er i job. Dette er ny rekord.
19
17
18
https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/antal-ansatte/
https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/antal-ansatte/selvvalgt-afsked-og-tul/
19
https://www.berlingske.dk/oekonomi/jobmarkedet-koger-en-million-danskere-har-faaet-nyt-job-det-
seneste-aar
16
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0018.png
Der er dog grund til at antage, at jobskifterotationen er større blandt de yngre medarbejdere i
forhold til de ældre. Formentlig er jobrotationen derfor på 30-40% blandt de yngre svarende
til en gennemsnitsanciennitet på ca. 2,5 – 3,33 år.
Forskellen mellem Forsvaret og det civile erhvervsliv/det offentlige er som anført, at
Forsvaret ikke kan rekruttere fra det civile erhvervsliv/det offentlige. Hvis man er uddannet
bogholder, kan man godt skifte fra én civil arbejdsplads til en anden. Men hvis man ikke er
uddannet soldat, kan man ikke gøre tjeneste i Forsvaret. Man skal først have uddannelsen.
Hovedårsagerne til Forsvarets fastholdelsesproblemer er følgende (i prioriteret orden efter
betydning):
1. Generation Y og Z
Generation Y (1981-1996) og Z (1997-2012), som er den primære målgruppe for
Forsvaret, er kendt for ikke at være loyale mod en bestemt arbejdsplads.
De skifter ofte arbejdsplads, skifter retning i deres arbejdsliv og afviger fra deres
uddannelsesbaggrund. Frihed og fleksibilitet er vigtige for generationerne, der gerne
vil have mulighed for at tilrettelægge deres arbejde, så det passer med deres fritid og
familieliv.
20
Forsvarets ambition om at kunne fastholde yngre mennesker i længere tid står
således i skærende kontrast til forskning på området samt det, der opleves i det civile
erhvervsliv og det offentlige og må anses for at være illusorisk.
2. Manglende mobilitet
Danmarks befolkning udgør pr. d.d. omkring 5,9 mio. mennesker.
Af de 5,9 mio. mennesker bor ca. 2,7 mio. mennesker eller ca., 46% i Østdanmark
(dvs. øst for Fyn), mens resten, 3,2 mio. eller ca. 54%, bor i Vestdanmark.
21.
Hovedparten af Forsvarets etablissementer og enheder er i dag beliggende i Jylland.
Imidlertid falder danskernes pendlerlyst drastisk.
22
At hovedparten af Forsvarets
etablissementer og enheder er beliggende i Vestdanmark har utvivlsomt en
betydning for muligheden for fastholdelse.
3. Meningsfuldt arbejde
Medarbejderes trivsel i arbejdet er uløseligt forbundet med, at der er sammenhæng
og formål med de opgaver, der løses på jobbet. Formålet med et arbejde i Forsvaret
giver sig selv. Imidlertid har Forsvaret kolossale udfordringer med mangel på
udrustning, materiel, køretøjer, ammunition, faciliteter m.m. Når personellet oplever,
at forudsætningen for deres (optimale) opgaveløsning mangler, så er der ikke
20
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/seks-generationer-og-deres-kendetegn
21
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal
22
https://www.berlingske.dk/arbejdsliv/danskernes-pendlerlyst-falder-markant-det-er-en-massiv-
problemstilling
www.//efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.hod.dk/wp-content/uploads/hod-rapport-om-
fastholdelse-2020.pdf
17
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0019.png
sammenhæng mellem det formål, arbejdet har, og de midler, der stilles til rådighed.
Tjenesten giver mindre mening. Det får personellet til at stoppe.
Ovenstående fører til den klare konklusion, at bemandingen af Forsvaret i dag er forkert.
Hvor der i nogen grad kan rettes op på punkt 2, mobilitet, og især på punkt 3, mening i
arbejdet, med tilførsel af tilstrækkelige midler til Forsvaret, kan der intet gøres ved punkt 1.
Særligt punkt 1, hurtig omskiften, er et eksistensvilkår fremadrettet – ikke blot for Forsvaret,
men også for hele det øvrige arbejdsmarked.
At bygge et Forsvar på, at man skulle kunne tiltrække og fastholde et væsentligt antal
unge/yngre mennesker i op til seks år, må på den baggrund og generelt anses som helt
illusorisk. Det svarer til at kæmpe mod en virkelighed, der ikke står til at ændres.
”Mantraet” om, at Forsvaret konkurrerer med det civile om arbejdskraften, er forkert.
Alle – det civile erhvervsliv og den offentlige sektor, inkl. Forsvaret – slås om arbejdskraften,
og alle oplever fastholdelsesudfordringer. Dette er et eksistensvilkår – nu og fremadrettet –
og der er ikke nogen som helst tegn på, at dette vil ændre sig.
Derfor bliver Forsvaret nødsaget til at tænke i helt andre baner. Det har vores nabolande
gjort.
6.3 Nabolandenes bemandingsløsninger
Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen samt Tyskland og Polen har alle erkendt,
at de ikke kan opbygge og fastholde et troværdigt forsvar uden bred og dyb anvendelse af
værnepligtige og reservepersonel.
Land
Norge
Værnepligt
Ja
Længde
6-16
måneder
6-15
måneder
Bemærkninger
Efter indledende uddannelse indgår de værnepligtige
efter få måneder i operativ tjeneste.
Efter at have sat værnepligten i bero fra 2010
genindførte Sverige værnepligten fra 2018 som
konsekvens af, at svensk forsvar ikke var i stand til at
rekruttere tilstrækkelige frivillige.
Værnepligtige og reservister er fundamentet i
Finlands forsvar.
Tilsvarende Finland.
Sverige
Ja
Finland
Ja
6-12
måneder
8-12
måneder
Estland
Ja
Letland
(Ja)
Letland har pga. Truslen fra Rusland fra januar 2023
genindført værnepligten idet et troværdigt forsvar
ikke kunne opstilles alene baseret på fastansatte.
9 måneder
Værnepligten blev genindført i 2015, og
værnepligtige indgår i brigader og øvrige operative
enheder.
Litauen
Ja
18
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0020.png
Tyskland
Ja
7-23
måneder
Tyskland suspenderede værnepligten i 2011, men er
ved at genindføre en værnepligtslignende ordning for
at styrke den operative struktur.
Polen stoppede værnepligten i 2009, og har derfor
alvorlige rekrutteringsproblemer, som man forsøger
at løse dels med frivillige, der gør tjeneste i 12
måneder samt med reservister.
Polen
Nej
(12
måneder)
Sammenfattende omkring vores nabolande er følgende:
•
•
•
Stort set alle lande har værnepligt.
Alle lande, der har værnepligt, har længere værnepligt end Danmark.
Letland, Litauen, Sverige og Tyskland samt Polen, der tidligere har sat værnepligten i
bero, har alle enten genindført denne eller indført en værnepligtslignende ordning i
erkendelse af, at de ikke kan have et sammenhængende forsvar uden, at
værnepligtige indgår som en integreret del heraf.
Det er et vilkår at lande der ikke har værnepligt får alvorlige rekrutteringsudfordringer samt
problemer med at opretholde en militært relevant og økonomisk forsvarlig personelstruktur.
Derfor har Danmarks nabolande, indtil videre undtagen Polen, indset, at de ikke kan
opbygge og vedligeholde et sammenhængende forsvar uden et større antal værnepligtige
med tjeneste på typisk 9-24 måneder.
6.4 Hvad kan værnepligtige kontra ”professionelle” soldater?
Indledningsvis er der grund til at fastslå, at en værnepligtig soldat og en ”professionel” soldat
begge er soldater. Deri er der ingen forskel. Forskellene er primært uddannelsens længde
og ansættelsesvilkårene.
Uddannelsens længde
Den nuværende danske værnepligts længde er fire måneder. Værnepligtens formål er ikke
at uddanne soldater, men at rekruttere soldater til fuldtidsansættelse. De værnepligtige, der
lader sig fastansætte, gives yderligere 8 måneders uddannelse, hvorefter de antages at
være færdiguddannede. (Dette er dog ikke altid fuldt ud tilfældet, idet ansatte soldater har
37-timers arbejdsuge og ret til afspadsering, hvorved de 8 måneders uddannelse reelt er
noget kortere).
Indtil 2005 var værnepligtens længde 9-12 måneder for menige soldater og 18-24 måneder
for værnepligtige sergenter og officerer. Dengang modtog de værnepligtige således en
uddannelse med mindst samme indhold og af samme længde som de nuværende
”professionelle” soldater. De værnepligtige dengang modtog endda væsentlig mere
uddannelse end nutidens ”professionelle” soldater, da værnepligtige ikke er omfattet af en
37-timers arbejdsuge, afspadseringsregler m.v.
19
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0021.png
Omkring halvdelen af de menige soldater, som blev udsendt til Irak og Afghanistan, havde
alene modtaget 12 måneders uddannelse, nogle dog med supplerende
missionsforberedende uddannelse. Der er ikke tvivl om, at de soldater, som blev udsendt,
var færdiguddannede og klar til udsendelse i en skarp mission.
Ansættelsesvilkårene
En værnepligtig er ansat uden højeste tjenestetid. For god ordens skyld bemærkes, at der
ikke er tale om social dumping eller lignende. Der er tale om udmøntning af Grundlovens §
81 i uddannelsen af fuldbefarne soldater til ”…fædrelandets forsvar …” indenfor de
økonomiske rammer, som Finansloven foreskriver.
Modsat er en ”professionel” soldat er ansat på overenskomstlignende vilkår og med en 37-
timers arbejdsuge. Med aftentjeneste, øvelser m.v. betyder det, at en lang række af de
”professionelle” soldater skal anvende en ikke uvæsentlig del af deres tjenestetid på
afspadsering. Hertil kommer, at en ”professionel” soldats løn er markant højere end en
værnepligtigs.
Essensen af ovenstående er følgende:
a) En værnepligtig, der har modtaget en 9-12 måneders uddannelse, er en fuldt
uddannet soldat.
b) Den værnepligtige kan mangle rutinering, men det ændrer ikke ved, at den
værnepligtige er en fuldt uddannet soldat.
c) En ”professionel” soldat, der har modtaget 12 måneders uddannelse, er også en fuldt
uddannet soldat. Den ”professionelle” soldats efterfølgende tjeneste er primært
medvirkende til at rutinere denne, men hvis den pågældende siger op allerede efter
ca. to år, hvad der er tilfældet for de fleste, er rutineringen spildt.
d) En værnepligtig, der har gjort tjeneste i 12 måneder, har utvivlsomt modtaget mere
uddannelse end en ”professionel” soldat, der har gjort tjeneste i 12 måneder på
grund af arbejdstidsreglerne og fordi værnepligtige samtrænes i faste og stabile
enheder i samme tidsrum.
e) En værnepligtig vil – til forskel fra den ”professionelle” soldat – kunne genindkaldes i
de første fem år efter hjemsendelsen.
f)
En værnepligtig soldat er lønmæssigt uden omkostninger for Forsvaret i den periode,
hvor vedkommende er færdiguddannet og hjemsendt. Kun i de få uger
vedkommende er genindkaldt, betales en (traditionelt ikke særligt høj) kompensation.
Konklusionen på ovenstående er, at det – utvivlsomt – er billigere at uddanne en
værnepligtig fuldbefaren soldat end en ”professionel” soldat, og at muligheden for at få
gavntjeneste fra den værnepligtige er adskillige gange større end fra den ”professionelle”
soldat.
20
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0022.png
6.5 Opgaver værnepligtige kan løse
Der er en lang række opgaver, som kan løses lige så godt og professionelt af værnepligtige
som af ”professionelle” soldater. Der er derfor en lang række opgaver, hvor det giver mindre,
og ofte ingen mening, at lade ”professionelle” soldater løse disse. Det gælder især opgaver,
som kun skal løses i en konflikt-, krise- eller krigssituation. Eksempler på sådanne opgaver
er blandt andet:
•
•
Flertallet af kamp- og kampstøtteopgaver.
Opgaver knyttet til Host Nation Support – Observation, Overvågning, Bevogtning,
Logistik.
Opgaver knyttet til bevogtning af nøgleobjekter.
Mange logistikopgaver, herunder kamplogistik.
Bevogtning af Forsvarets installationer.
•
•
•
Kendetegnende for disse opgaver er, (1) at de ikke er akut vigtige at løse i en fredssituation,
(2) at de kræver rigtig mange soldater for at kunne løses, når de bliver aktuelle, og (3) at de
ikke er særligt komplicerede at løse – dvs. kræver ikke helt specielle soldatermæssige
kompetencer.
Med andre ord er der rigtig mange opgaver, som lige så godt kan løses af værnepligtige, og
hvor som ikke giver mening at have ”professionelle” soldater til at løse. Hertil kommer, at de
opgaver der er beskrevet ovenfor i lyset af den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi befinder os
i, er langt mere aktuelle end tidligere. Det peger på, at en vis rutinering af færdiguddannede
og hjemsendte værnepligtige, eksempelvis i form af jævnlige genindkaldelser, skal
genindføres.
Det peger også på, at en vis andel af de værnepligtige – de, som er designeret i de
væsentligste funktioner – bør tilbydes en rådighedskontrakt med Forsvaret, således at der er
mulighed for både frivillig og pligtmæssig tjeneste.
6.6 Værnepligtens økonomi
Værnepligtsbemanding koster i praksis ned til en tiendedel af hvad fastansatte soldater
koster. For at forstå hvorfor, kan et eksempel hjælpe. Dette er baseret på værnepligtige
reserveenheder i Danmark indtil 2005 og den nuværende brug af værnepligtsbemandede
enheder i f.eks. Finland, Norge og Sverige:
•
En værnepligtig uddannes i et år, genindkaldes en måned efter tre år, og står til
rådighed i 4-6 år efter hjemsendelsen. Dette koster udgifterne til uddannelsen samt i
alt 13 måneders værnepligtsløn.
Alternativt fastansættes en konstabel 4-6 år til fuld løn. Det vil sige 48-72
månedslønninger plus tillæg og ydelser, i alt svarende til over 80-120 værnepligts-
21
•
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0023.png
månedslønninger. Desuden er der markant større udgifter til rutinering, personale-
administration og medarbejdergoder for den fastansatte.
Dette er årsagen til, at det er økonomisk nødvendigt for et forsvar at anvende værnepligtige
reserveenheder, hvor funktioner og enhedernes opgaver tillader dette.
6.7 Løsninger på Forsvarets bemandingsmæssige udfordringer
Hvis den politiske ambition er at opbygge et Forsvar, der består af 100 procent - eller tæt på
100 procent - ”professionelle” (forstået som fastansatte) soldater, der vil gøre tjeneste i 3, 4,
5, 6 år eller mere, vil Forsvaret mislykkes. Ikke måske, ikke muligvis, ikke sandsynligvis -
men helt utvivlsomt.
Selv den bedste HR-strategi fra Forsvarets Personalestyrelse kan ikke imødegå de ”trends”,
der i dag er i den yngre generation og på arbejdsmarkedet generelt. Det svarer som anført
tidligere til at slås mod en virkelighed, som ikke lader sig ændre. Al videnskabelig evidens
og virkeligheden i det civile erhvervsliv og den offentlige sektor understøtter dette.
Hvis ambitionen er at bygge et Forsvar, der er sammenhængende og robust (”redundant”),
er opskriften følgende:
1. Ansættelse/fastholdelse af ”professionelle” soldater til specialistfunktioner –
kampvognsbesætninger, electronic warfare, infanterister på kort beredskab, fly- og
elektronikmekanikere samt kampinformationsgaster, m.m.
2. Genindførelse af en tidssvarende udgave af CU (”Civil Uddannelse”) for at fastholde
de ”professionelle” soldater længere.
3. Trinvis indførelse af flere værnepligtige.
4. Værnepligt på lige vilkår for mænd og kvinder.
5. Længere værnepligt - anbefalet 12 måneder for menige og 24 måneder for
befalingsmænd og officerer.
6. Værnepligtsbemanding af operative enheder, som for eksempel i det øvrige
Skandinavien og Baltikum.
7. (Gen-)indførelse af værnepligtige sergenter og reserveofficerer.
8. Hyppig træning af værnepligtige og øvrigt hjemsendt personel med
rådighedskontrakt (10-30 dage pr. år).
9. Jævnlig genindkaldelse af hjemsendte værnepligtige uden rådighedskontrakt.
22
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0024.png
7 STYRKELSE AF HÆREN – FORSLAGSKATALOG
7.1 Hærens status i dag
7.1.1 Føringsstrukturen
Den nationale føringsstruktur er forankret i Hærkommandoen i Karup, og med regionale
hovedkvarterer vest hhv. øst for Storebælt.
Hæren består af to brigader, hvor 1. Brigade primært er opstillet som en stående styrke inkl.
et deployerbart brigadestabskompagni/-stab, mens 2. Brigade er ansvarlig for uddannelse af
Hærens bidrag til nationale og internationale operationer, samt teknisk og taktisk udvikling
inden for opklaring, kampvogne og let infanteri. 2. Brigade råder ikke over et
operationelt/deployerbart brigadestabskompagni. Derudover består Hæren af ni regimenter,
der danner rammen om en lang række specialer, og i praksis forestår uddannelsen af
Hærens kontrakt-/fastansatte soldater og værnepligtige.
Ud over den nationale føringsstruktur leder Danmark (Hæren) Multinational Division North,
der i fredstid har hovedkvarter i Slagelse og Adazi i Letland.
7.1.2 Personel
Hærens personel består af ca. 8.000 kontrakt-/fastansatte soldater af alle grader, ca. 4.000
værnepligtige, hvoraf hovedparten tjenestegør fire måneder, samt et antal konstabelelever,
der gennemfører Hærens reaktionsstyrkeuddannelse.
7.1.3 Materiel
Pansrede køretøjer
•
44 Leopard 2A7 kampvogne (implementeres 2020-2023)
•
44 CV9035 infanterikampkøretøjer (implementeret fra ca. 2007)
•
309 (fra 2023) Piranha V pansrede mandskabsvogne (i forskellige varianter: infanteri,
ingeniør mv.) (implementeres fra 2019-2023)
•
Ca. 120 Piranha III C/H pansrede mandskabsvogne (i forskellige varianter: infanteri
mv.) (implementeret fra 1998ff)
•
93 Eagle V plus ca. 80 Eagle IV pansrede patruljekøretøjer (i forskellige varianter:
opklaring, patrulje, logistik mv.) (implementeret fra 2019 hhv. fra 2007)
•
Pansrede brolægningsvogne (inkl. ny type baseret på Leopard 2 undervogn, der
implementeres fra 2024)
•
Pansret minerydningsudstyr (tre typer, første type implementeret fra ca. 1995)
•
Pansrede bjergningsvogne (implementeret siden 2012)
Ildstøtte
•
19 (fra 2024) selvkørende ATMOS 155 mm artilleripjecer (implementeres fra 2024)
23
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0025.png
•
•
•
15 tung mortér Cardom 10 (i Piranha V) (implementeret fra 2019)
8 PULS raketkastersystemer (implementeres fra medio 2023)
Lette morterer (implementeret fra 2010)
Ingeniør-, logistik-, føringsstøtte mv.
En lang række lastvogne (heraf nogle pansrede) og andre køretøjer af forskellige typer
(implementeret i perioden fra ca. 1995 og i de senere år inkl. et stort antal nye Scania-
lastvogne).
7.2 HÆRENS OPGAVER
Med afsæt i forsvarets opgaver, der udspringer af Forsvarsloven, og med afsæt udviklingen i
den sikkerhedspolitiske situation kan Hærens opgaver defineres som følger:
1. Forsvare dansk/Kongerigets territorium i samarbejde med de to andre værn
(svarende til forpligtelsen i NATO-traktatens artikel 3) mod en ligeværdig
modstander. Herunder forsvare dansk territorium (inkl. Bornholm) mod fjendtlige
angreb på landjorden, mod fjendtlig sabotage af militære installationer (f.eks. flyve-
og flådestationer), samt forsvare vital civil infrastruktur mod sabotage mv. Løsningen
af en række af opgaverne foregår i samarbejde med Hærhjemmeværnet.
2. Bidrage til kollektivt forsvar i regi af NATO (svarende til forpligtelsen i NATO-
traktatens artikel 5) mod en ligeværdig modstander. Herunder med kort varsel kunne
deployere samlede enheder af op til brigadestørrelse til allierede lande i
Østersøområdet, og - sammen med de to øvrige værn og allierede styrker - sikre
forsyningsveje til de deployerede enheder. Enheder på mindre end brigadestørrelse
skal kunne deployeres til allierede lande uden for Østersøområdet.
3. Udsende trænings-, bevogtnings- og øvrige styrkebidrag til freds- og
stabiliseringsskabende opgaver uden for NATO – f.eks. i regi af FN.
Det er ikke udtrykt i Forsvarsloven, men må antages, at Hæren skal kunne udføre de to
førstnævnte opgaver med en tilstrækkelig mængde styrker, der med kort varsel er
indsatsklare enheder, som er i besiddelse af det rette materiel. Enhederne skal være
veløvede ift. de tænkelige opgaver, og de skal være tilstrækkeligt logistisk understøttede
inkl. beholdninger af ammunition, reservedele mv. (med afsæt i NATO’s standarder,
herunder for Combat Days of Supply). Enheder der lever op til disse krav vil også kunne
løse de sidstnævnte opgaver uden for NATO.
Som et nyt element kræver NATO’s nye strategi for øget militær beskyttelse af Østeuropa og
Baltikum en væsentligt større forstærkningsstyrke i krise-/krigstid (300.000 soldater mod
hidtil 40.000), og skærper kravene til hurtig deployering af enheder. Det vil stille væsentligt
større krav til Danmarks landmilitære bidrag, og dermed til Hærens evne til styrkeproduktion,
opbygning af samlede indsatsklare reserveenheder, kontinuerlig deployering af enheder og
udsendelse af endnu større enheder med end et endnu kortere varsel end dag. F.eks. er det
sandsynligt, at Danmark så længe Rusland forbliver en militær trussel i lange perioder skal
kunne deployere en bataljonskampgruppe til Baltikum, og periodisk og måske permanent
supplere denne med divisionstropper såsom artilleri- og ingeniørenheder.
24
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0026.png
Endelig bør der i udviklingen af Hæren skelnes til erfaringerne fra krigen i Ukraine. Blandt
tendenserne på det landmilitære område er at ildstøtte af rette type og i tilstrækkelig
mængde er helt afgørende. Herunder er der behov for langtrækkende raketsystemer,
droner, et effektivt luftværn samt at evnen til effektiv og koordineret føring på alle niveauer.
Infanterienheder i tilstrækkelig mængde og kvalitet er desuden altafgørende uanset om
kampen foregår i åbent eller mere lukket terræn som skov eller by.
Endelig vil kampvogne indsat med infanteri- og ildstøtte også fortsat være en
kampafgørende kapacitet. I lyset af erfaringerne fra Ukraine har en række NATO-lande
f.eks. iværksat yderligere indkøb af ildstøttesystemer (inkl. HIMARS), ligesom en række
lande har udvidet og fremskyndet allerede igangværende kampvognsprojekter. Her kan
nævnes Frankrig og Tysklands udvikling af en ny fælles kampvognstype, Norges indkøb af
nye kampvogne, en kraftigt styrket polsk satsning på kampvognsvåbnet, ligesom USA også
opgraderer og udvikler US Army’s kampvogne i kvalitet og antal.
7.3 Forslagskatalog – hærens organisering i krise og krig
Forslaget til styrkelse af Hæren tager afsæt i de ovenfor anførte opgaver, krav fra NATO,
samt følgende gennemgående principper:
1.
Større dybde/kritisk masse, herunder materielmæssigt redundans. Dvs. langt
flere soldater, særligt i reserven, og større mængde materiel – f.eks. flere
kampvogne – end i dag, så materiellet ikke nedslides for hurtigt, og der opnås en
materielmæssig redundans.
23
2.
Større bredde dvs. (gen-)introduktion af materieltyper, som Hæren ikke pt.
råder over.
3.
Mere effektiv udnyttelse af personelressourcerne. Dvs. en mere effektiv
udnyttelse af fast-/kontraktansat militært personel, og (gen-)skabelse af samlede
indsatsklare reserveenheder via en forlænget værnepligt, genindførelse af
værnepligtige befalingsmænd/ reserveofficerer, større brug af rådighedskontrakter til
tidligere fast- og kontraktansatte, samt til hjemsendt værnepligtigt personel med
tilstrækkelig lang tjenestetid. Som det i stor udstrækning er tilfældet i de øvrige
nordiske lande, bør værnepligtige desuden forrette gavntjeneste allerede mens de
aftjener deres værnepligt.
Forslagene nedenfor tager afsæt i Hærens nuværende struktur og bygger oven på denne
mhp. at skabe en større bredde og dybde og dermed udholdenhed.
24
Forslagene er desuden
inspireret af den styrkelse af hærene i en række af landene i dansk nærområde (inkl. Norge
og Sverige), idet det er tilpasset en dansk kontekst inkl. geografi, mulige militære trusler
23
F.eks. er de 44 danske infanterikampkøretøjer i dag nedslidte, fordi de alle har været brugt konstant siden
de indførtes i Hæren for ca. 15 år siden. Hærene i Finland, Norge og Sverige har i modsætning til Danmark et
langt større antal infanterikampkøretøjer end der bruges i det daglige, hvorfor de kan mindske sliddet og
dermed forlænge levetiden, fordi de kan rotere køretøjer mlm. dagligt brug og mobiliseringsdepoter.
24
Det bemærkes, at række af forslagene vil kræve lovændringer, herunder om forlænget tjenestetid for
værnepligtige, udskrivning af civile køretøjer mv.
25
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0027.png
mv.
25
Forslagene er tænkt som moduler, der kan implementeres uafhængigt af hinanden,
afhængigt af den konkrete indbyrdes vægtning af Hærens opgaver, af Hærens andel af det
samlede forsvarsbudget, samt af NATO’s styrkekrav (Capability Targets) til Danmark.
Enheder fra Hærhjemmeværnet bør desuden i relevant omfang samtænkes med de
hærenheder, der foreslås opstillet til forsvar af dansk territorium.
7.4 Styrkelse af Hærens nuværende enheder
Folk og Sikkerhed anbefaler som den allerhøjest prioriterede opgave, at der sikres
tilstrækkeligt moderne materiel, personel, ammunition og reservedele til Hærens nuværende
enheder inkl. såvel de stående enheder i 1. Brigade, samt til enheder under uddannelse
(inkl. sikre mulighed for ’train as you fight’). Herunder at kunne leve op til de af NATO
opstillede styrkemål om opstilling af en tung brigade og krav til udholdenhed i en
krigssituation (bl.a. Combat Days of Supply). Desuden bør værnepligten i Hæren hurtigst
muligt forlænges til 11-12 måneder, så der kan uddannes samlede og indsatsklare
reserveenheder.
Styrkemålet om opstilling af en tung brigade, der kan kæmpe mod og vinde over en
ligeværdig modstander, kræver anskaffelse af et væsentligt større antal
infanterikampkøretøjer (samt levetidsforlængelse af de eksisterende), flere kampvogne,
styrket logistik, samt ikke mindst implementering af det allerede planlagte luftværn (Very
Short Range og gerne også Short Range), langtrækkende panserværn mv. til 1. Brigade.
Brigaden bør have to opklaringseskadroner for at kunne dække indhentningsområdet i
bevægelig kamp (heraf en samlet og en fordelt med en opklaringsdeling i hver af de fire
kampbataljoner). Der er redegjort yderligere for dette nedenfor.
Desuden bør Hærens nuværende enheder kunne indsættes nationalt eller som led i NATO’s
kollektive forsvar med 96 timers varsel på bataljonsniveau (inkl. ildstøtte, logistik mv.), og
med to ugers varsel (samlet brigade).
Yderligere styrkelse af 1. Brigade
For at NATO’s styrkemål om, at brigaden skal være en tung panserinfanteribrigade kan
opfyldes kan den yderligere styrkes den med følgende tiltag:
a) Opstilling af en ekstra panserinfanteribataljon, hvorved brigaden får fire ens
kampbataljoner, hvilket et nødvendigt for at dække den geografiske udstrækning af
brigadens operationsområde. Dette er desuden nødvendigt for, at Danmark – hvilket
sandsynligvis fremover bliver et krav fra NATO i længerevarende perioder – kan
rotere en bataljonskampgruppe ind i Baltikum/Polen med seks måneders interval.
b) Indkøb af yderligere kampvogne. Disse bruges til at opstille en ekstra
kampvognseskadron bemandet med en aktiv reserve af tidligere fast-
/kontraktansatte, og indgår i den ene af brigadens fire kampbataljoner. Brigaden får
derved et samlet antal kampvogne på 56, hvoraf de 42 bruges i de tre stående
eskadroner, mens 14 (plus yderligere 4-6) ikke anvendes dagligt, men kun tre-fire
25
Forslagene vil
–
skønsmæssigt og samlet set
–
omfatte en krigsstyrke på ca. 24.000 soldater (svarende til ca.
1/3 af Hærens krigsstyrke i 1990), hvoraf 35-40%
er deployerbare til NATO’s kollektive forsvar.
26
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0028.png
uger årligt i reserveeskadronen. For at fordele sliddet ligeligt roteres kampvognene
mellem de stående eskadroner og kampvognene på depot. Derved opnås den
materielmæssige redundans, der er nødvendig for, at den samlede
kampvognskapacitet ikke nedslides før end der – forventeligt – efter ca. år 2035
indkøbes en ny type kampvogne.
c) Indkøb af 80+ yderligere infanterikampkøretøjer (og levetidsforlængelse af de
eksisterende 44). Dette sikrer, at der i alle fire kampbataljoner kan indgå to
panserinfanterikompagnier (hvoraf nogle bemandet med en aktiv reserve bestående
af tidligere fast-/kontraktansat personel). Dette sikrer, sammen med opstillingen af en
fjerde kampvognseskadron, at 1. Brigade lever op til NATO’s krav til en tung
panserinfanteribrigade.
d) Indkøb af seks yderligere ATMOS selvkørende artilleripjecer og 4 yderligere Cardom
10 tung mortér. Disse bruges til opstilling af et ekstra artilleribatteri, så alle fire
kampbataljoner råder over et batteri. Det fjerde batteri bemandes med en aktiv
reserve bestående af tidligere fast-/kontraktansat personel og (frivillige) værnepligtige
med 12 måneders tjenestetid.
e) Styrkelse af brigadens ingeniør- og logistiske kapacitet, og beholdninger af
ammunition mv., der skal leve op til NATO’s krav.
Brigaden vil derefter råde over fire éns panserinfanteribataljoner hver med en
kampvognseskadron, to panserinfanterikompagnier samt et mekaniseret infanterikompagni.
Ca. 2/3 af de panserinfanterikompagnierne/de mekaniserede infanterikompagnier bør være
stående enheder, mens de resterende opstilles med en aktiv reserve bestående af tidligere
fast-/kontraktansat personel samt med hjemsendte (frivillige) værnepligtige med 12
måneders uddannelse.
Opstillingen af reserveenheder betyder samtidig, at ikke alt materiel anvendes dagligt, men
vil kunne roteres mellem stående styrker og depot. Det sikrer materielmæssig redundans,
mindsket slid, og dermed længere levetid for materiellet.
Brigadens nuværende Piranha III (samt Hærens øvrige Piranha III i takt med, at Piranha V er
fuldt indfaset fra 2023) overføres til to mekaniserede/motoriserede infanteribataljoner til
forsvar af dansk territorium (se nedenfor).
Styrkelse af 2. Brigade
a) Brigades stab-/stabskompagni bør være identisk med 1. Brigades. Derved får Danmark
to identiske hovedkvarterer på troppeenhedsniveau, der kan roteres ved indsættelse
over længere tid, og som kan føre danske/allierede enheder i en dansk ledet brigade.
27
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0029.png
b) I fredstid bør 2. Brigade være ansvarlig for uddannelse og opstilling af værnepligtige
enheder med 11-12 måneders tjenestetid til national indsættelse. Nedenfor ses forslag til
enheder, føringsstruktur mv. Til nationalt forsvar.
c) Jf. Ovenfor indgår to af Opklaringsbataljonens eskadroner i 1. Brigade. Den tredje
eskadron indgår under rammen af – et genoprettet – Bornholms Værn i kupforsvaret af
Bornholm (se ligeledes afsnit herom nedenfor).
26
I alle tre eskadroner opstilles en fjerde
deling med en aktiv reserve.
d) Henset til udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation og de sandsynlige opgaver i
bl.a. NATO’s kollektive forsvar omdannes Hærens lette infanteribataljon til en
mekaniseret infanteribataljon med tre mekaniserede kompagnier (med mix af pansrede
mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer, samt en panserjagersektion i hvert
kompagni) og et stabskompagni med tunge morterer, yderligere langtrækkende
panserværnsmissiler mv. Bataljonen opstiller desuden et ekstra mekaniseret
infanterikompagni bemandet med en aktiv reserve af tidligere fast-/kontraktansatte, der
indgår som den fjerde kampunderafdeling.
e) For at skabe en hel brigade kan der på 6-7 års sigt opstilles en yderligere mekaniseret
infanteribataljon, der primært er bemandet med en aktiv reserve bestående af tidligere
fast-/kontraktansatte, samt (frivillige) værnepligtige med 12 måneders tjenestetid.
Samtidig søges en fast aftale med et andet NATO-land (f.eks. UK, som Danmark
allerede arbejder tæt sammen med i JEF og eFP) om at bidrage med en mekaniseret
infanteribataljon, samt delbidrag på logistik-, ingeniør-, og føringsstøtteområderne, der
kan indgå i de enheder Danmark opstiller (jf. Nedenfor). 2. Brigade derved kommer til at
råde over tre kampbataljoner.
f)
Der opstilles en artilleriafdeling af samme typer som i 1. Brigade, samt føringsstøtte-,
ingeniør- og øvrige enheder tilpasset brigadens opgaver og øvrige enheder. Enhederne
bemandes primært med en aktiv reserve bestående af tidligere fast-/kontraktansat
personel samt (frivillige) værnepligtige med 12 måneders tjenestetid.
Styrkelse af Danmarks bidrag på divisions – og korpsniveau
Danmark yder desuden et bidrag til opstillingen af hovedkvarteret for Multinational Division
North (MND) i Letland, samt bidrager til bemandingen af HQ Multinational Corps North East.
Divisionens hovedkvarter bør udstyres med køretøjer og materiel, så det bliver fuld mobilt.
Da divisionen i Letland ikke råder over det afgørende vigtige divisionsartilleri, bør Danmark –
i samarbejde med relevante allierede lande – bidrage til opstillingen af minimum en
artilleriafdeling med selvkørende artilleripjecer og langtrækkende raketartilleri. Det sikrer
26
Bataljonen vil, ud over sine opgaver i krise og krig, i fredstid fungere som kupberedskab på Bornholm
(sammen med det bornholmske Hjemmeværn).
28
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0030.png
både, at der kan skabes tyngde i ildstøtten, og at fjendtlige mål i dybden (f.eks.
forsyningsområder) kan bekæmpes. Danske bidrag kan være yderligere selvkørende
artilleripjecer og/eller yderligere langtrækkende PULS raketartilleri. Efter samme principper
bør lignende overvejes mht. Ingeniør, opklarings- og andre kapaciteter på divisionsniveau.
7.5 Opstilling af enheder til forsvar af dansk territorium
Trusselsbilledet betyder, at der skal (gen-)opstilles reservebaserede mobiliseringsenheder
(inkl. Kadrebemandede stabe) til forsvar af dansk territorium, hvorved Danmark også kan
leve op til NATO-traktatens artikel 3. For det meste af landets vedkommende vil opgaverne
have karakter af bevogtnings- og kampopgaver op til bataljons niveau, samt Host Nation
Support. Enhederne skal være indsatsklare 72-96 timer efter mobilisering.
På Bornholm er der dog – efter russisk opstilling og øvelse af invasionsstyrker i Kaliningrad
samt talrige russiske øvelser i de senere år og invasionen af Ukraine – en egentlig militær
trussel. Hvis Rusland i en krise besætter Bornholm, Gotland, Finnmarken og/eller øen
Saremaa, vil NATO’s muligheder for at forstærke og forsyne de baltiske lande være stærkt
forringede. Estland, Norge og Sverige har derfor allerede kraftigt styrket deres forsvar af tre
af de nævnte lokaliteter, mens de danske styrker på Bornholm – trods deres høje
uddannelsesniveau – hverken har det rette udstyr eller det rette antal (inkl. En indsatsklar
reserve), der kan sikre et forsvar af øen.
Folk og Sikkerhed anser derfor opstilling af indsatsklare reserveenheder til forsvaret af
Bornholm som det højest prioriterede blandt forslagene til opstilling af enheder til forsvar af
dansk territorium. Det inkluderer opstilling af en mekaniseret eller motoriseret
infanteribataljon, der er designeret til forsvaret af Bornholm, jf. Nedenfor.
Kommandostruktur og opgaver
Landsdelskommando Vest og Øst opstilles som hovedkvarterer på brigadeniveau med
ansvar for alle Hærens enheder i de to landsdele, samt for Hjemmeværnets motoriserede
enheder. Bornholms Værn genopstilles som en reduceret brigade (og som regiment med
ansvar for uddannelse af værnepligtige), der desuden får føringsansvaret for det
bornholmske Hærhjemmeværn (inspireret af ’Finnmarken Landforsvar’, ’P18 Gotlands
Regemente’, og af Bornholms Værn som det eksisterede indtil år 2000).
Hæren bidrager sammen med Hjemmeværnet til øvrige bevogtningsopgaver af kritisk civil
infrastruktur mv.
Mobile enheder til kampopgaver op til bataljonsniveau
•
Der opstilles to mekaniserede/motoriserede infanteribataljoner med Piranha III, Eagle
IV og terrængående infanterigruppevogne mv.– med tre mekaniserede/motoriserede
infanterikompagnier, en let opklaringseskadron, et tungt morterbatteri og et
stabskompagni inkl. Føringsstøtte-, forsynings-, ingeniørelementer mv.
•
Den ene bataljon designeres primært til Bornholm og opstilles af Bornholms Værn,
og forstærkes med en panserjager-/langtrækkende panserværnsmissilsektion i hvert
kompagni samt luftværn (et let batteri med f.eks. Stinger). Forstærkningerne sikrer, at
bataljonen kan matche en ligeværdig modstander i form af marineinfanteri og
29
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0031.png
luftbårne styrker, der vil råde over tilsvarende kapaciteter samt fly- og
helikopterstøtte.
•
Den anden bataljon bliver mobil dispositionsenhed for Hærkommandoen til
anvendelse i resten af Danmark.
•
Der opstilles to motoriserede infanteribataljoner – hver med tre motoriserede
infanterikompagnier, en spejdereskadron, et tungt morterkompagni, og et
stabskompagni inkl. Føringsstøtte-, forsynings-, ingeniørelement mv. Hver landsdel
råder over en af disse som mobil dispositionsenhed.
•
På 7-8 års sigt kan opstilles en yderligere mekaniseret/motoriseret infanteribataljon,
så der rådes over en bataljon i hver landsdel ud over den på Bornholm.
Der opstilles derudover delvist mobile/stationære enheder til bevogtnings- og kampopgaver,
samt bidrag til bevogtning ifm. Host Nation Support. Der kan blive tale om 5-7
infanteribataljoner med 3-5 infanterikompagnier, 1-2 motoriserede overvågningsdelinger,
lette morterer og et reduceret stabskompagni. Der tildeles 2-3 bataljoner til hver landsdel,
heraf en som sikringsbataljon i København, samt en til Bornholms Værn. Bataljonerne gives
føringsansvaret for både hærenheder og en række af Hærhjemmeværnets mobile enheder.
Enheder til arktisk krigsførelse
Baseret på yderligere analyse og i tæt samarbejde med Grønland opstilles eksempelvis:
•
Et-to infanterikompagnier.
•
Host Nation Support/logistisk støtte til allierede og danske enheder.
•
En forstærket Host Nation Support bataljon med 5-6 transport-, forsynings-,
militærpoliti-, og forbindelsesenheder af kompagnistørrelse. Er dispositionsenhed for
Hærkommandoen til brug for støtte til opmarch/gennempassage af allierede enheder.
7.6 Bemanding inkl. Reserve
De ovenstående forskellige forslag til styrkelse af Hæren skønnes hver især og tilsammen
kun i begrænset omfang at medføre behov for mere fast-/kontraktansat personel
27
, da
bemandingen primært sker via opbygningen af en indsatsklar reserve. Den består af som
det tidligere var tilfældet i Danmark primært af værnepligtige med omkring 12 måneders
tjenestetid samt værnepligtige befalingsmænd og reserveofficerer med omkring 24
måneders tjenestetid, samt tidligere fast-/kontraktansat personel. Hertil kommer
mobiliseringsdesignering af fast-/kontraktansat personel, der har daglig tjeneste i f.eks.
FMN’s departement, FE, FMI mv.
Reserveenhederne i de to brigader
27
Kontraktansat personel indplaceres i ønskeligt ny struktur med kontrakter på 3-4 år med mulighed for
forlængelse med yderligere 3-4 år (samt fastholdelsesbonus ved kontraktudløb).
30
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0032.png
Da brigaderne skal have et højt beredskab og evne til hurtig deployering, skal de have en
aktiv reserve, hvor alt personel har rådighedskontrakter med pligt til årlig tjeneste på 3-5
uger afhængigt af funktion. Friskningen af enhederne sker fra de stående enheder, samt fra
(frivillige) værnepligtsenheder med 12 måneders tjeneste, og enhederne vil blive frisket hvert
andet til tredje år. I enhederne vil desuden indgå fast-/kontraktansat personel i en kadre,
samt mobiliseringsdesigneret personel, der har daglig tjeneste i f.eks. FE, FMI mv.
Henset til de høje krav til beredskab og årlig tjeneste er en længere friskningstid ikke
ønskelig, da hovedparten af reservepersonellet vil have vanskeligt ved at leve op til det i en
længere årrække pga. Civil beskæftigelse, familiære forhold mv. Når personellet friskes kan
de – som samlede enheder – indgå i Hærens delvist mobile/stationære reservebataljoner
enheder til bevogtnings- og kampopgaver samt bidrag til Host Nation Support.
Reserveenhederne i de mobile enheder til kampopgaver op til bataljonsniveau
Reserveenhederne vil her altovervejende bestå af hjemsendt værnepligtige med 11-12
måneders tjeneste (menige afhængigt af funktion), og hjemsendte værnepligtige
befalingsmænd/reserveofficerer med 21-23 måneders tjenestetid. Enhederne genindkaldes
en gang (nøglepersonel skal dog have rådighedskontrakter mhp. løbende reservetjeneste)
og friskes ca. hvert 3. år, hvorefter personellet overgår som samlede enheder til de delvist
mobile/stationære bataljoner til bevogtnings- og kampopgaver. I reserveenhederne kan
desuden indgå fast-/kontraktansat personel med en mobiliseringsfunktion.
Reserveenhederne i de stationære/ delvist mobile bevogtnings- og kampenheder
Udgøres, jf. afsnittet ovenfor, af personel, der er blevet frisket i de mobile enheder til
kampopgaver.
Reserveenhederne til Host Nation Support
Udgøres primært af hjemsendte værnepligtige med 11-12 måneders tjenestetid, samt
hjemsendte værnepligtige befalingsmænd/reserveofficerer med 21-23 måneders tjenestetid.
I reserveenhederne kan desuden indgå fast-/kontraktansat personel med en
mobiliseringsfunktion.
7.7 Skøn over behovet for værnepligtige samt fastansat personel
Med afsæt i, at Hærens samlede styrke i krise- og krigstid i den foreslåede struktur, vil være
ca. 24.000 soldater, skønnes det årlige behov for færdiguddannede værnepligtige (inklusive
værnepligtige befalingsmænd og reserveofficerer) samt personel, der bliver kontrakt- eller
fastansat i Hæren at være 3.600-3.800. En forlænget og mere krævende værnepligt end den
nuværende vil formentlig også indebære et større frafald end den der ses ved de nuværende
4 måneders tjenestetid. Baseret på erfaringerne fra før 2005, hvor der var en væsentligt
længere værnepligtstid skønnes frafaldet at være på gennemsnitligt 15-20% af de indkaldte
når det indregnes, at en del af de værnepligtige vil ønske fastansættelse som konstabler,
sergenter og officerer i Forsvaret.
Dvs. for at nå det nævnte antal på 3.600-3.800 årligt, skal der indkaldes omkring 4.200-
4.600 værnepligtige om året til Hæren. Dvs. et lidt større antal end hvad der indkaldes til
31
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0033.png
Hæren pt., om end tjenestetiden bliver væsentligt længere.
28
Hvis en/flere af de nævnte
forslag ikke implementeres vil behovet for færdiguddannede værnepligtige være mindre.
Det foreslås samtidig at afskaffe Hærens reaktionsstyrkeuddannelse, så rekrutteringen til
Hærens stående enheder sker fra værnepligtige (inkl. værnepligtige befalingsmænd), som
efter endt tjeneste tegner kontrakt med Forsvaret. Det vil give et énstrenget system, hvor de
stående enheder samtidig vil modtage nye soldater, der allerede har en solid militær
uddannelse bag sig, og de derfor hurtigt – eventuelt med omskoling til anden funktion – kan
gøre gavntjeneste.
7.8 Hærens Materiel
Det ovenfor beskrevne forslag til Hærens organisering i krise og krig medfører på en række
områder et øget behov for materiel – gående over materiel til enkeltmand til køretøjer mv.
Med opstillingen af reserveenheder og anskaffelse af det nødvendige materiel skabes den
materielmæssige redundans, der samtidig løser et centralt problem med stor og for hurtig
nedslidning af Hærens nuværende materiel.
Som nævnt medfører den daglige brug af f.eks. stort set alle de nuværende kampvogne og
infanterikampkøretøjer (men også en lang række andre materieltyper), at materiellet
nedslides, og der derfor lægges en række begrænsninger på dets brug (f.eks. et yderst
begrænset kilometerantal pr. måned/år osv.). Som ligeledes nævnt har hærene i Finland,
Norge og Sverige, i modsætning til Danmark, et langt større antal af centrale materieltyper
end der bruges i det daglige, hvorfor de kan mindske sliddet og dermed forlænge levetiden,
fordi de kan rotere køretøjer mellem dagligt brug og mobiliseringsdepoter. Med andre ord
mindskes de løbende afskrivninger på materiellet markant, når der skabes redundans.
Nedenfor er oplistet nogle af de væsentligste materielinvesteringer, der følger af de
forskellige forslag til Hærens organisering (ud over allerede planlagt materiel):
1. Brigade
•
•
16-18 ekstra Leopard 2A7 kampvogne (gerne brugte vogne der moderniseres).
80+ ekstra CV9035 infanterikampkøretøjer (plus levetidsforlængelse af eksisterende
køretøjer).
Ekstra batteri med selvkørende artilleripjecer og tunge mortérer, så den fjerde
kampbataljon også kan råde over langrækkende ildstøtte.
Yderligere logistikmateriel mv.
Ammunition, reservedele mv., så der leves op til NATO’s krav herom.
•
•
•
2. Brigade
28
Hertil kommer de værnepligtige, der indkaldes til Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabet.
32
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0034.png
•
•
Minimum 6 panserjagere (f.eks. CV90120) til de mekaniserede infanterikompagnier
Yderligere minimum 26 stk. CV3590 til supplement af eksisterende Piranha V
infanterigruppekøretøjer – til den mekaniserede infanteribataljons tre kompagnier og
til et reservekompagni.
Et begrænset antal yderligere Piranha V af øvrige varianter.
Minimum 18 selvkørende artilleripjecer hhv. 12 Piranha V med Cardom 10 tunge
morterer til en artilleriafdeling af samme type som i 1. Brigade.
Materiel til et luftværnsbatteri af samme type som i 1. Brigade.
Ingeniør-, føringsstøtte-/signal og logistikmateriel.
Ammunition, reservedele mv., så der leves op til NATO’s krav herom.
•
•
•
•
•
De to mekaniserede/motoriserede infanteribataljoner samt de to motoriserede
infanteribataljoner til nationale opgaver
•
Der anvendes eksisterende Piranha III og Eagle IV (begge typer med
levetidsforlængelse), samt en del af det materiel til enkeltmand/delings-
/underafdelingsniveau, der allerede anskaffet til Totalforsvarsstyrken i indeværende
forlig.
29
Derudover anskaffes:
•
•
Terrængående infanterigruppevogne mv.
Tunge morterer af en mere simpel type end Cardom 10, samt system til ’shoot and
scoot’ (f.eks. det amerikanske Mortar Stowage System, samt egnede terrængående
køretøjer og ildledelsesudstyr).
Lette morterer til infanterikompagnierne.
Ingeniør-, føringsstøtte-/signal og logistikmateriel.
Ammunition, reservedele mv., så der er tilstrækkeligt til de sandsynlige scenarier.
•
•
•
Til den bataljon, der opstilles af Bornholms Værn, anskaffes:
•
Minimum 14 panserjagere (f.eks. CV90120) eller langtrækkende
panserværnsmissiler til sektioner i de tre mekaniserede infanterikompagnier og til
stabskompagniet, et let luftværnsbatteri, yderligere ingeniørkapaciteter mv.
29
Der er bl.a. anskaffet materiel til enkeltmand, gruppe-, underafdelingsmateriel mv. til 5.000 soldater i
Totalforsvarsstyrken ifm. det indeværende forlig.
33
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0035.png
Til de delvist mobile/stationære infanteribataljoner anskaffes:
•
Der anvendes det resterende materiel til enkeltmand/grupper anskaffet i
indeværende forlig, og suppleres derudover med yderligere materiel.
24-32 tunge morterer af en mere simpel type end Cardom 10, samt system til ’shoot
and scoot’ (f.eks. det amerikanske Mortar Stowage System), samt egnede
terrængående køretøjer og ildledelsesudstyr.
Lette morterer til infanterikompagnierne.
En vis mængde (ikke avanceret) ingeniør-, føringsstøtte-/signal og logistikmateriel.
Ammunition, reservedele mv., så der er tilstrækkeligt til de sandsynlige scenarier.
•
•
•
•
Køretøjer til de mindst mobile/stationære af Hærens reserveenheder forudsættes for en
række typers vedkommende tilvejebragt via udskrivning af civile køretøjer. Der er således
ikke, som for de øvrige enhedstypers vedkommende, behov for pansrede og/eller meget
terrængående køretøjer i fuldt omfang.
Endelig anskaffes særlige kapaciteter, herunder:
•
•
Særligt materiel til en-to kompagnier til arktisk krigsførelse.
Materiel til en forstærket Host Nation Support bataljon til transport-, forsynings-,
militærpolitiopgaver, samt signalmateriel. Noget af transportmateriellet kan eventuelt
være civilt udskrevne køretøjer.
7.9 Tværgående materielanskaffelser
Det bør overvejes i hvilket omfang og til hvilke enheder det er relevant at anskaffe et
yderligere antal eksisterende af allerede eksisterende materieltyper og/eller (nye) typer af
øvrige materiel. Her tænkes først og fremmest på et stort antal droner ud over de
allerede/planlagte anskaffede, idet erfaringerne fra krigen i Ukraine er, at alene Ukraine
forbruger omkring 10.000 droner per måned. Behovet er gående fra små mandbårne droner
(f.eks. Switchblade 300 eller 600) og til større og mere langtrækkende droner.
34
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0036.png
8 STYRKELSE AF SØVÆRNET – FORSLAGSKATALOG
8.1 Søværnets status
8.1.1 Føringsstrukturen
Den nationale føringsstruktur er forankret i Søværnskommandoen i Karup. Søværnet består
af tre eskadrer: 1. Eskadre råder over fire inspektionsskibe, tre inspektionsfartøjer,
Kongeskibet DANNEBROG, samt fire små opmålerskibe og -både. Eskadren løser en række
opgaver – f.eks. fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, bugsering og
bjærgning, samt sejlads med den kongelige familie. 2. Eskadre råder over fem fregatter,
Søværnets minerydningskapacitet, samt Søværnets Dykkertjeneste. Eskadren løser
opgaver i danske farvande og nabolandenes havområder, samt overalt på kloden.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige
operationer. 3. Eskadre råder over patruljefartøjer, skolefartøjer miljøskibe og -fartøjer samt
Kystredningstjenesten med tilhørende materiel og fartøjer. Eskadrens operative opgaver er
koncentreret om sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene omkring Danmark,
herunder overvågning, suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver af permanent
karakter i det danske nærområde.
8.1.2 Personel
Søværnet består i dag af ca. 2.300 medarbejdere, der alle er fastansatte. SVN uddanner ca.
150 værnepligtige årligt (4 måneders værnepligt, dog 9 måneder på Kongeskibet
Dannebrog). De værnepligtige anvendes primært som rekrutteringsbase, men indgår også i
begrænset omfang som supplement til den faste besætning på SVN’s inspektionsskibe.
8.1.3 Materiel
Militære skibe og fartøjer
a) Tre Iver Huitfeldt-klasse fregatter til kampoperationer inden for luftforsvar,
overfladekrigsførelse og anti-ubådskrigsførelse (indgået i aktiv tjeneste fra 2012).
Fregatterne udrustes i de kommende år med langtrækkende missiler (SM-2) til
områdeluftforsvar.
b) To Absalon-klasse anti-ubådsfregatter (ASW), der også kan anvendes til luftforsvar
og overfladekrigsførelse (indgået i aktiv tjeneste fra 2007). Fregatterne udrustes i de
kommende år med nye sonarer, der giver dem forbedret mulighed for at opdage
ubåde. Også skibenes Seahawk-helikoptere udrustes med udstyr til at opdage og
bekæmpe ubåde.
35
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0037.png
c) Fire inspektionsskibe af Thetis-klassen til suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion,
søredningsopgaver mv. ved Færøerne og Grønland (det første indgik i aktiv tjeneste i
1991). Et af skibene anvendes fra 2022 som skoleskib for SVN.
d) Tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen til suverænitetshævdelse,
fiskeriinspektion, søredningsopgaver mv. ved Færøerne og Grønland (det første
indgik i aktiv tjeneste fra 2008).
e) Fem patruljefartøjer af Diana-klassen til opgaver i danske farvande (indgået i aktiv
tjeneste fra 2007).
Hertil kommer følgende skibe/fartøjer med militære opgaver: syv indsatsfartøjer og et
dykkerskib
Øvrige fartøjer
a) Et antal mindre skolefartøjer (motor eller sejl).
b) Kystredningstjenestens fartøjer, og et antal søopmålingsfartøjer.
Kystradarer og andet materiel
Overvågning af de indre danske farvande og stræderne sker ved anvendelse af et større
antal landbaserede ubemandede kystradarer samt et antal bemandede kystudkigsstationer.
Alle data fra denne overvågning samles ved Maritimt Overvågningscenter (MOC) i
Frederikshavn hvor situationsbilledet opbygges og der bl.a. udøves assistance til den meget
intensive civile skibstrafik i de danske farvande. Den maritime suverænitetshævdelse ledes
fra Søværnet Operationscenter i Karup som disponerer Søværnets sejlende enheder i det
danske område og samarbejder med Flyvevåbnet i opgaveløsningen.
8.2 Søværnets opgaver
Med afsæt i de opgaver, der udspringer af Forsvarsloven, og med afsæt udviklingen i den
sikkerhedspolitiske situation kan Søværnets opgaver defineres som følger:
a) Forsvare Kongerigets territorium i samarbejde med de to andre værn (svarende til
forpligtelsen i NATO-traktatens artikel 3) mod en ligeværdig modstander. Herunder at
hævde Danmarks suverænitet og forsvare dansk søterritorium mod fjendtlige angreb,
holde bælterne, øvrige sejlruter, samt havne fri for fjendtlig minering, samt – jf.
NATO’s nyeste kapabilitetskrav til Danmark, kunne udlægge søminer.
b) Bidrage til kollektivt forsvar i regi af NATO (svarende til forpligtelsen i NATO-
traktatens artikel 5) mod en ligeværdig modstander. Herunder med kort varsel kunne
deployere skibe til støtte for allierede lande i Østersøområdet, bidrage til NATO’s
militære operationer i Skagerrak, Nordsøen og Nordatlanten, herunder f.eks. bidrage
til luftforsvar af allierede hangarskibsgrupper, samt bidrage til anti-ubådsopgaver i
GIUK-gap (dvs. havområderne mellem Grønland, Island og UK) og ifm. konvojering
mv.
36
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0038.png
c) Yde Host Nation Support til allierede flådestyrker, der deployerer til Danmark ifm. en
krise/konflikt omkring Østersøen/Baltikum.
d) Udsende trænings-, og øvrige styrkebidrag til freds- og stabiliseringsskabende
opgaver uden for NATO – f.eks. i regi af FN.
e) Løse nationale opgaver i relation til beskyttelse af kritisk infrastruktur i dansk
territorialfarvand og tilstødende eksklusiv økonomisk zone. Med udbygningen af
energiproduktionen på havet er der tale om en ny og yderst vigtig opgave.
Opgaveløsningen kan med fordel ses i sammenhæng med udviklingen af Joint All-
Domain Situational Awareness og ikke mindst Danmarks evne til at opretholde det
historiske stræderegime.
f)
Løsning af ikke planlagte maritime opgaver, som f.eks. bekæmpelse af pirateri og
lignende, hvor den omstændighed, at krigsskibe frit kan bevæge sig indtil 12 sømil
fra andet lands kystlinje kan udnyttes.
Søværnet skal kunne udføre de fire førstnævnte opgaver med kort varsel af indsatsklare
skibe, der er fuldt udrustede med ammunition (missiler mv.) og fuldt bemandede. Skibenes
besætninger skal være veltrænede ift. de tænkelige opgaver, og de skal være tilstrækkeligt
logistisk understøttede inkl. beholdninger af ammunition, reservedele mv., med afsæt i
NATO-standarder for Combat Days of Supply. Skibe der lever op til disse krav, vil også
kunne løse opgaverne i pkt. d.
8.3 Forslagskatalog – Søværnet i krise og krig
Forslagene til styrkelse af Søværnet tager afsæt i de ovenfor anførte opgaver, samt
følgende gennemgående principper:
a) Større dybde/kritisk masse, herunder materielmæssigt redundans. Dvs. mere militært
personel, særligt i reserven, og større mængde materiel – f.eks. flere skibe end i dag, så
materiellet ikke nedslides for hurtigt, og der opnås en materielmæssig redundans.
b) Større bredde (dvs. introduktion af kapaciteter/materiel, som Søværnet ikke pt. råder
over, herunder skibe, der er egnet til at operere i Østersøen, Skagerrak og Nordsøen.
c) Mere effektiv udnyttelse af personelressourcerne. Dvs. en mere effektiv udnyttelse af
fast-/kontraktansat militært personel, og (gen-)skabelse af en indsatsklar reserve (inkl.
supplement til skibsbesætninger, og opstilling af støtteenheder på land), bl.a. via en
forlænget værnepligt hvor værnepligtige udfører gavntjeneste i en del af værnepligten,
genindførelse af værnepligtige befalingsmænd/reserveofficerer, større brug af
rådighedskontrakter til tidligere fast- og kontraktansatte, samt til hjemsendt værnepligtigt
personel ift. til Søværnets behov.
30
30
Det bemærkes at række af forslagene vil kræve lovændringer, herunder om forlænget tjenestetid for
værnepligtige, udskrivning af civile køretøjer mv.
37
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0039.png
d) Forøget fokus på bevogtning af flådestationer, minedepoter mv. (i samarbejde med
Hæren) og ved anvendelse af værnepligtige og reservestyrke samt i samarbejde med
Hjemmeværn og lokalforsvarsregioner. Desuden forberedes og trænes spredning af
Søværnets kampafgørende kapaciteter (skibe), så de kan anløbe og forsynes fra civile
havne.
Forslagene nedenfor tager afsæt i Søværnets nuværende struktur, konsoliderer og bygger
oven på denne mhp. at skabe en større bredde og dybde og dermed udholdenhed.
Forslagene er desuden inspireret af den styrkelse af søværn i en række af landene i dansk
nærområde (især Finland, Norge, Sverige og Tyskland), idet det er tilpasset en dansk
kontekst inkl. geografi, mulige militære trusler mv.
31
Forslagene er tænkt som moduler, der kan implementeres uafhængigt af hinanden,
afhængigt af den konkrete indbyrdes vægtning af Søværnets opgaver, Søværnets andel af
det samlede forsvarsbudget, samt af NATO’s styrkekrav (Capability Targets) til Danmark.
Enheder fra Marinehjemmeværnet bør desuden i relevant omfang samtænkes med de af
Søværnets sejlende og øvrige enheder.
Søværnets deployerbare enheder skal kunne indsættes til kollektivt forsvar med få dages
varsel i NATO-alliancens område. Deployerbare enheder omfatter de fem fregatter inkl. de
ombordværende maritime helikoptere, kystkorvetter (nye foreslås bygget), ubåde (nye
foreslås bygget), inspektionsskibe og –fartøjer.
8.4 Søværnets fremtidige organisering
Søværnskommandoen
Søværnskommandoen har ligesom i dag ansvaret for den samlede nationale træning og
indsættelse af sømilitære kapaciteter i tæt samarbejde med NATO’s Allied Maritime
Command.
Eskadrestruktur
Eskadrestrukturen bør overvejes tilpasses, da den foreslåede styrkelse af Søværnets dels
indebærer flere skibe med primært indsættelsesområde i Østersøen, Skagerrak og
Nordsøen (kystkorvetter), samt nybygning af ubåde, der, ud over de nævnte havområder,
også kan operere i Nordatlanten. Strukturen kan tage afsæt geografi, opgaver og/eller typer
af skibe.
31
Forslaget vil
–
skønsmæssigt og samlet set
–
omfatte en fredsstyrke tilnærmelsesvis som den nuværende på
ca. 2.400 militært ansatte (officerer, befalingsmænd og konstabler). Desuden en værnepligtsstyrke på ca. 600,
hvoraf størsteparten gør gavntjeneste som besætningsmedlemmer på skibe mv. Hertil en reserve på yderligere
ca. 1800 soldater. Søværnets krigsstyrke foreslås derved forøget til ca. 4800 soldater.
38
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0040.png
8.5 Søværnets personel
Værnepligtstiden bør forlænges til 10-12 måneder, så værnepligtige - ligesom i Danmark
indtil 2004 og som det i dag er tilfældet i de øvrige nordiske landes søværn – kan forrette
gavntjeneste i 7-9 måneder som besætningsmedlemmer på Søværnets skibe og på land.
Dette vil typisk være i de teknisk krævende/specialiserede funktioner til søs såvel som på
land, hvor civile kompetencer umiddelbart kan udnyttes.
32
Desuden genindføres
værnepligtige befalingsmænd og reserveofficerer (dual juniorofficerer, navigatører og
maskinmestre). Værnepligtige, reserveofficerer og tidligere fast-/kontraktansatte kan efter
endt tjeneste/ansættelse indgå i Søværnets reserve efter behov.
Det er for søværnet som for de øvrige værn helt afgørende, at den personelmæssige
robusthed genetableres med fokus på de sejlende og operative dele af søværnets struktur.
Det er i den ende af systemet de forbedrede rammebetingelser skal slå igennem først
8.6 Søværnets materiel
Udover allerede besluttede/igangsatte anskaffelser jf. Forsvarsaftalen 2018-23 foreslås
følgende anskaffelser:
a) Der anskaffes det af NATO krævede antal missiler til områdeluftforsvar (183 stk.) – dvs.
et antal ud over de 50 (SM-2), der er besluttet anskaffet. Som led heri og for at tilsikre en
fremtidssikret kapacitet indenfor områdeluftforsvar opgraderes fregatterne med SM-6
missiler med forbedret rækkevidde og kapacitet til at bekæmpe hypersoniske missiler.
Disse anskaffelser vil være et centralt bidrag til NATO kollektive forsvar og afskrækkelse.
b) Der iværksættes anskaffelse af nye sømålsmissiler til afløsning for Harpoonmissilerne.
Det kunne f.eks. være NSM og eller TLAM (Tomahawk).
c) Der sikres i øvrigt tilstrækkelige ammunitionsbeholdninger til Søværnets skibe inkl. anti-
ubådstorpedoer, der opfylder NATO’s mængdekrav.
d) Der bygges 5-6 nye kystkorvetter, der er bevæbnede til bekæmpelse af sø- og luftmål,
samt ubåde, og som har en maksimumsfart på 25 knob+. Skibene bør desuden have en
sekundær minelægningskapacitet. Kystkorvetterne sikrer, at Søværnet igen kommer til
at råde over skibe, der er designet og dermed egnet til at operere i danske farvande,
Østersøen, Skagerrak og Nordsøen. Der kan anskaffes en type af større kystkorvetter,
f.eks. den tyske Braunschweig-klasse, eller en mindre type, f.eks. den kommende
svenske Visby II-klasse. Begge de nævnte typer har også en sekundær
minelægningskapacitet.
e) Der projekteres en ny skibstype til afløsning for inspektionsskibene af Thetis-klassen
som bør erstattes ca. 2030. Disse skibe bør udover de nuværende opgaver (som
primært har karakter af kystvagtopgaver) også kunne bidrage til detektion, sporing og
32
Som eksempel kan nævnes, at de tre øvrige nordiske lande har et betydeligt antal værnepligtige i deres
skibsbesætninger, samt
–
for Norge og Sveriges vedkommende
–
også i ubådsbesætninger.
39
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0041.png
bekæmpelse af u-både (ASW) og udnytte de kapaciteter og systemer som MH-60R
helikopterne besidder.
f)
Evnen til minelægning genopbygges via nye skibstyper (nævnt ovenfor) og vha. af et
tilstrækkeligt antal moderne søminer – NATO’s kapabilitetskrav er minimum 100
søminer. Enten via opgradering af eksisterende oplagte søminer eller nyanskaffelse i
samarbejde med allierede nationer.
g) Der bygges 3-4 ubåde af samme type som Norge og Tyskland har under anskaffelse.
Med genindførelse af ubåde vil Søværnet igen råde over en alsidig kapacitet, der kan
anvendes til overvågnings- og kampopgaver i såvel Østersøen som Skagerrak,
Nordsøen og Nordatlanten. For at minimere driftsomkostningerne indgår Danmark i det
allerede eksisterende norsk tyske samarbejde om logistik- og træningsfaciliteter mv. Da
det igangsatte byggeprogram formentlig først muliggør levering af ubåde til Danmark fra
primo 2030’erne genopbygges Søværnets viden om ubåde via danske
besætningsmedlemmer på norske og tyske ubåde, samt leje af en ubåd fra et andet
NATO-land indtil den første nye ubåd leveres til Danmark.
h) Der planlægges en krigsmæssig spredning af danske og allierede flådefartøjer, så de
også kan operere fra civile havne. Derved sikres det, at flådefartøjer i danske farvande
ikke kun har basefaciliteter på flådestationerne i Korsør og Frederikshavn. Dette
muliggøres bl.a. ved at genopbygge en mobil basekapacitet til logistisk og anden støtte,
samt ved at sikre, at der er bevogtningsenheder i de civile havne, der påtænkes anvendt.
i)
Projektet med erstatningsbyggeri for de 4 udtjente inspektionsskibe af THETIS klassen
iværksættes med det samme. Den ny klasse af 4 inspektionsskibe designes til fortsat at
kunne operere i is og hævde suveræniteten ved Færøerne og Grønland. Herudover
udrustes skibe med droner, et moderne strike missilsystem (NSM),
luftforsvarsmissilsystem, artilleri og kapacitet til detektion og bekæmpelse af ubåde. Den
ny klasse inspektionsskibe indrettes således at skibene periodevis kan løse
internationale opgaver, som f.eks. bekæmpelse af pirateri.
8.7 Konklusion vedr. Søværnet
Søværnet har et godt fundament for en videre udvikling og opbygning af kapaciteter – både
til national overvågning og suverænitetshævdelse og til bidrag til NATO kollektive
afskrækkelse og forsvar. Folk og Sikkerhed anbefaler følgende tiltag i den kommende
forsvarsaftale:
Strakstiltag (2024)
a) Forlængelse af værnepligten i Søværnet samt uddannelse af flere værnepligtige. Dette
tiltag vil bidrage til at løse en række af Søværnets personelproblemer idet værnepligtige
kan anvendes i et antal funktioner på såvel Søværnets skibe som på land.
b) Etableringen af en stærkere reserve som skal udgøres af både tidligere værnepligtige
(inkl. værnepligtige befalingsmænd og reserveofficerer) samt officerer, befalingsmænd
og stampersonel som tegner en rådighedskontrakt efter ophør af fast tjeneste.
40
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0042.png
c) Der iværksættes anskaffelse af tilstrækkelige ammunitionsbeholdninger til Søværnets
skibe inkl. anti-ubådstorpedoer, der opfylder NATO’s mængdekrav.
d) Der iværksættes anskaffelse af det af NATO krævede antal missiler til områdeluftforsvar
(183 stk.) – dvs. et antal ud over de 50 (SM-2), der er besluttet anskaffet. I den
forbindelse opgraderes områdeluftforsvarskapaciteten til SM-6, der med en længere
rækkevidde også er i stand til at imødegå truslen fra hypersoniske missiler. Disse
anskaffelser vil være et centralt bidrag til NATO kollektive forsvar og afskrækkelse.
e) Der iværksættes en anskaffelse af et moderne et moderne sømålsmissil til afløsning for
de eksisterende Harpoonmissilerne. Denne anskaffelse kombineres med anskaffelse af
egentlige strikemissiler f.eks. TLAM (Tomahawk) og eller NSM (NAVAL STRIKE
MISSILE).
f)
Projektet med erstatningsanskaffelse af 4 nye inspektionsskibe til erstatning af den de
udtjente enheder af THETIS klassen iværksættes.
g) Danske besætningsmedlemmer indgår i stigende omfang i norske, tyske eller svenske
ubådsbesætninger, så den konkrete viden om ubådsoperationer genopbygges.
Muligheden for at lease en eller flere eksisterende ubåde afdækkes og iværksættes.
Modellen kan hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i erfaringerne fra leasingen af
ubåden Kronborg fra det svenske forsvar.
h) Der etableres en særlig enhed med kapacitet til udvikling af en model for beskyttelse af
kritisk infrastruktur i de danske farvande og i den danske eksklusive økonomiske zone.
Denne enhed får til ansvar at udvikle og opbygge et koncept for etablering af Joint All-
Domain Situational Awareness med udgangspunkt i den massive udbygning af
energiproduktion til søs. Konceptet, der vil sikre billedopbygning under vandet, på havet
og i luftrummet over havet ved anvendelse af aktive og passive sensorer sker i et
offentligt privat samarbejde med udviklerne af vindenergi, der ligeledes kommer til at
afholde udgifterne til hele eller dele af systemets etablering, ved at kravene om sensor-
pakkerne indgår i de kommende udbud for nye havvindmølleparker, energi-øer og Power
to X projekter.
Efterfølgende tiltag 2025-2027 (levering af de foreslåede kystkorvetter og ubåde vil
ske i den efterfølgende årrække)
a) Der iværksættes et program for bygning af 5-6 nye kystkorvetter af f.eks. samme type
som den tyske Braunschweig-klasse, eller den kommende svenske Visby II-klasse.
b) Evnen til minelægning genopbygges via nye kystkorvetter med sekundær
minelægningskapacitet og vha. af et tilstrækkeligt antal moderne søminer.
c) Planlægning og projektering for afløser af Thetis-klassen.
d) Der iværksættes i samarbejde med Norge og Tyskland et program for bygning af 3-4
ubåde af samme type som Norge og Tyskland har under anskaffelse.
41
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0043.png
e) Der indgås aftale om leje af en ubåd fra et andet NATO-land indtil den første nye ubåd
leveres til Danmark.
Der genopbygges en mobil basekapacitet til logistisk og anden støtte, samt ved at sikre, at
der er bevogtningsenheder i de civile havne, der påtænkes anvendt
42
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0044.png
9 STYRKELSE AF FLYVEVÅBNET – FORSLAGSKATALOG
9.1 Flyvevåbnets status
9.1.1 Føringsstrukturen
Den nationale føringsstruktur er optimeret igennem de seneste 15-20 år således at
føringsenhederne NAOC
33
og ACW er etableret i Karup sammen med de enheder
(SATCOM
34
hub, JDLOC
35
etc.) som understøtter kommunikation internt i Rigsfællesskabet
og eksternt til NATO- og nabolande. FLV består af 6 wings
36
: Fighter Wing (FW) Skrydstrup,
Air Transport Wing (ATW) Aalborg samt 4 wings på Karup: Helicopter Wing (HW), Air
Control Wing (ACW) samt Operations Support Wing (OSW). Desuden er Karup base for
Joint Movement and Transport Organization (JMTO).
9.1.2 Flyvevåbnets personel
Flyvevåbnet består i dag af ca. 3.000 medarbejdere hvor alle er fastansatte. Flyvevåbnet
uddanner ca. 300 værnepligtige årligt (fire måneders værnepligt). De værnepligtige
anvendes primært som rekrutteringsbase.
9.1.3 Flyvevåbnets Materiel
Radarer og overvågningssystemer
FLV råder over fire langtrækkende varslingsradarer Bornholm, Skagen, Skrydstrup og Karup
hvor de to sidstnævnte er deployerbare og har været udsendt i INTOPS flere gange.
Radarerne i Skagen og Bornholm står for snarlig udskiftning ligesom der er der planlagt
etablering af en ny langtrækkende varslingsradar på Færøerne.
37
FLV opererer desuden et mindre antal taktiske mobile ”gapfiller” radarer fra det nedlagte
DeHawk jordbaserede luftforsvarssystem. Disse radarer er meget tæt på end-of-life og
udskiftes i de kommende år med fem mobile radarer af typen Thales Ground Master 200
som både er anvendelige til brug inden for Danmark/ Rigsfællesskabet og som
varslingsradarer til hærens kommende luftforsvarsenheder og/eller et nyt jordbaseret
luftforsvar. Organisatorisk kan der på dette område skeles til det britiske forsvar som har
etableret en fælles Royal Army / Royal Air Force enhed til mobil luftovervågning og kontrol.
FLV luftoperationscenter i Karup anvender fælles NATO udviklet software til
luftrumsovervågning og -kontrol samt et nyt moderne kommunikationssystem til
kommunikation med fly og jordbaserede enheder.
33
34
National Air Operation Centre.
Forsvarets centrale satellitkommunikationsenhed i Karup.
35
Joint Data Link Operations Centre (JDLOC) planlægger og overvåger data link kommunikation for alle
forsvarets enheder.
36
https://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/
37
Etablering af en luftovervågningsradar på Færøerne er en del af den Arktiske Kapacitetspakke vedtaget 11.
feb. 2021.
43
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0045.png
Kampfly
FLV har 30 operative F-16 som er udstyret med moderne præcisionsvåben (frit fald bomber)
og luftforsvarsmissiler. F-16 kapaciteten er på baggrund af Ruslands krig i Ukraine besluttet
opretholdt frem til 2027.
38
Beslutningen om at forlænge anvendelsen af F-16 betyder at den
internationale opgaveløsning (f.eks. forstærket air policing i regi af NATO) kan fortsætte
under transitionsperioden fra F-16 til F-35.
Danmark har pr. maj 2023 fået leveret 7 af de planlagte 27 F-35 som opererer på den fælles
uddannelses- og omskolingsenhed i USA. De første F-35 fly planlægges deployeret til
Skrydstrup i oktober 2023 hvor den operative kapacitet opbygges efterhånden som
yderligere fly leveres og personel omskoles/uddannes. De sidste F-35 fly leveres 2027. 21
fly planlægges permanent anvendt i Danmark og 6 fly planlægges fortsat anvendt til den
fælles uddannelse/omskoling af piloter på Luke AFB i USA. Danmark har endnu ikke
besluttet at anskaffe luft til overflade missiler eller andre moderne våben til F-35.
Transportfly mv.
•
4 C-130 J Hercules (implementeret ca. 2005)
39
•
4 CL-604 Challenger (lette transport og overvågningsfly) – skal formodentligt
erstattes inden for ca. 5 år
40
Helikoptere
•
9 MH-60R Seahawk til SVN 9 fregatter og inspektionsskibe (implementeret 2017).
Der anskaffes i de kommende år U-båds sporings- og bekæmpelsesudstyr til
Seahawk.
41
•
14 EH-101 til Search and Rescue samt Taktisk troppetransport (implementeret fra
2006-10)
•
Ca. 8 lette AS-550 Fennec (fra 1990 – skal formodentligt erstattes inden for ca. 5 år)
9.2 Flyvevåbnets opgaver
Med afsæt i forsvarets opgaver og med afsæt udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation
kan Flyvevåbnets opgaver defineres som følger:
1. Forsvare Kongerigets territorium i samarbejde med de to andre værn (svarende til
forpligtelsen i NATO-traktatens artikel 3) mod en ligeværdig modstander. Herunder
forsvare dansk territorium mod fjendtlige angreb fra luften med særlig vægt på vital
civil og militær infrastruktur og baseområder samt befolkningscentre.
2. Bidrage til kollektivt forsvar i regi af NATO (svarende til forpligtelsen i NATO-
traktatens artikel 5) mod en ligeværdig modstander. Herunder med kort varsel kunne
38
39
https://www.fmn.dk/da/nyheder/2022/f-16-operativ-kapacitet-forlanges/
C-130J flyene planlægges opdateret i de kommende år
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/militaer-
styrelse-koeber-ind-milliarder
40
https://olfi.dk/2022/04/13/regeringen-har-sat-forsvarsministeriet-til-at-anskaffe-to-nye-vip-fly-til-
ministerrejser/
41
https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/forlig-og-okonomi/forsvarsforlig/
44
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0046.png
deployere fly og andre kapaciteter til allierede lande i Østersøområdet, og - sammen
med de to øvrige værn og allierede styrker - sikre luftoverlegenhed i NATO
operationsområde. Fly og jordbaserede enheder skal kunne deployeres indenfor
kongeriget og til allierede lande i og uden for Østersøområdet med kort varsel og
logistisk understøttes i min. 6 mdr.
3. Yde permanent støtte til Hæren og Søværnet med helikopterkapacitet samt yde
støtte med øvrige kapaciteter efter behov.
4. Yde Host Nation Support til allierede flystyrker som deployerer til Danmark ifm. en
krise/konflikt omkring Østersøen/Baltikum.
5. Udsende trænings-, og øvrige styrkebidrag til freds- og stabiliseringsskabende
opgaver uden for NATO – f.eks. i regi af FN.
Flyvevåbnet skal kunne udføre de fire førstnævnte opgaver med kort varsel af indsatsklare
enheder, der er i besiddelse af det rette materiel og personel. Enhederne skal være
veltrænede ift. de tænkelige opgaver, og de skal være tilstrækkeligt logistisk understøttede
inkl. beholdninger af ammunition, reservedele mv., med afsæt i NATO-standarder for bl.a.
Combat Days of Supply. Enheder der lever op til disse krav, vil også kunne løse opgaverne i
pkt. e.
9.3 Forslagskatalog – Flyvevåbnet i krise og krig
Forslaget til styrkelse af Flyvevåbnet tager afsæt i de ovenfor anførte opgaver, samt
følgende gennemgående principper:
a) Større dybde/kritisk masse, herunder materielmæssigt redundans. Dvs. flere soldater,
særligt i reserven, og større mængde materiel – f.eks. flere fly end i dag, så materiellet
ikke nedslides for hurtigt, og der opnås en materielmæssig redundans
42
.
b) Større bredde (dvs. introduktion af kapaciteter/materiel, som Flyvevåbnet ikke pt. råder
over.
c) Mere effektiv udnyttelse af personelressourcerne. Dvs. en mere effektiv udnyttelse af
fast-/kontraktansat militært personel, og (gen-)skabelse af en indsatsklar reserve, bl.a.
via en forlænget værnepligt hvor værnepligtige udfører gavntjeneste i en del af
værnepligten, genindførelse af værnepligtige befalingsmænd/reserveofficerer, større
brug af rådighedskontrakter til tidligere fast- og kontraktansatte, samt til hjemsendt
værnepligtigt personel i f.t. til FLV behov.
43
42
F.eks. blev den politiske aftale om anskaffelsen af de 27 F-35 kampfly i 2016 besluttet med udgangspunkt i
den daværende aftale forsvarsforligsøkonomi (forliget 2014-17). Dette medførte at de danske F-35 kampfly
forudsættes at flyve min 250 timer årligt, hvilket er det højeste blandt de europæiske F-35 nationer. Fx
forudsætter Finland (som anskaffer 65 fly) at deres fly skal flyve 140 timer årligt. Anskaffelse af flere fly vil
således mindske sliddet på det enkelte fly og formindske følsomheden for tekniske nedbrud, tab af fly mv.
43
Det bemærkes at række af forslagene vil kræve lovændringer, herunder om forlænget tjenestetid for
værnepligtige, udskrivning af civile køretøjer mv.
45
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0047.png
d) Forøget fokus på flyvestationsforsvar ved anvendelse af værnepligtige og reservestyrke
samt i samarbejde med Hjemmeværn og lokalforsvarsregioner. Desuden forberedes og
trænes spredning af Flyvevåbnets kampafgørende kapaciteter (kampfly) til andre
Flyvestationer med NATO shelters.
Forslagene nedenfor tager afsæt i Flyvevåbnets nuværende struktur og bygger oven på
denne mhp. at skabe en større bredde og dybde og dermed udholdenhed. Forslaget er
desuden inspireret af den styrkelse af flyvevåben i en række af landene i dansk nærområde
(især Norge, Sverige og Finland), idet det er tilpasset en dansk kontekst inkl. geografi,
mulige militære trusler mv.
44
9.3.1 Luftrumsovervågning og luftmilitær suverænitetshævdelse af dansk luftrum og
interesseområde
Flyvevåbnet skal med landbaserede radarer, luftbåren overvågning, luftovervågningscentre
og kampfly kunne foretage overvågning og suverænitetshævdelse 24/7/365 af det samlede
kongeriges luftrum tæt integreret med andre NATO-landes luftforsvarssystemer. Udvalgte
elementer (radarer), overvågningscentre (eller personel herfra) samt kampfly skal efter
behov kunne deployeres til andre NATO-lande for at bidrage til kollektive luftovervågning og
suverænitetshævdelse.
9.3.2 Deployerbare kapaciteter til NATO’s kollektive forsvar
Flyvevåbnets deployerbare enheder skal kunne indsættes til kollektivt forsvar med få dages
varsel i NATO alliancens område.
9.4 Flyvevåbnets organisering
National Air Operations Centre (NAOC)
NAOC har ligesom i dag ansvaret for den samlede nationale træning og indsættelse af
luftmilitære kapaciteter i tæt samarbejde med NATO luftoperationscentre (CAOC´s). Der må
forventes en reorganisering af NATO luftoperationscentre efter Sverige og Finlands
integration i NATO, en reorganisering som kan betyde etablering af et nyt nordisk
luftoperationscenter hvorved NAOC-opgaver kan blive tilpasset.
Air Control Wing
Air Control Wing skal ligesom i dag have det samlede ansvar for gennemførelse og ledelse
af den luftmilitære overvågning og suverænitetshævdelse i kongerigets territorium. Hertil
kommer opstilling af en ny jordbaseret luftforsvarsenhed ved en kombination af fast- og
rådighedspersonel. Den jordbaserede luftforsvarsenhed skal kunne deployeres til
44
Forslaget vil
–
skønsmæssigt og samlet set
–
omfatte en fredsstyrke tilnærmelsesvis som den nuværende på
3000 militært ansatte (officerer, befalingsmænd og konstabler) desuden en værnepligtsstyrke på ca. 1000
samt en reserve på yderligere ca. 1500. Flyvevåbnets samlede krigsstyrke foreslås derved øges til ca. 4500
soldater.
46
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0048.png
beskyttelse af vital civil og militær infrastruktur. Det vurderes muligt med en fast bemanding i
den jordbaserede luftforsvarsenheds radar(er) og operationscenter suppleret med en fast
samt rådighedsbemanding ved enhedens missilaffyringsenheder. Afhængigt af den
nationale sikkerhedssituation kan elementer af ACW (radarer, jordbaserede
luftforsvarsenhed(er) samt kommando- kontrol og kommunikationselementer udsendes til
gennemførelse af tilsvarende opgaver i andre NATO-lande.
Fighter Wing
Fighter Wing Skrydstrup skal ligesom i dag have ansvaret for al træning og indsættelse af
FLV kampfly i nationale og internationale operationer.
Air Transport Wing
ATW har ligesom i dag ansvaret for al træning og indsættelse af lufttransportkapaciteter
samt bemandede og ubemandede flyvende overvågningskapaciteter
45
i både nationale og
internationale operationer. (FLV HJV)
Helicopter Wing
HW har ligesom i dag ansvaret for al træning og indsættelse af FLV helikoptere i nationale
og internationale operationer, herunder helikopterstøtte til Hæren, Søværnet og
specialoperationsstyrkerne.
9.5 Flyvevåbnets personel
Værnepligtstiden bør forlænges til 9-12 måneder således at værnepligtige - ligesom under
den kolde krig – kan forrette gavntjeneste i 6-9 måneder inden for udvalgte specialer som fx
bevogtning mv. ved de enkelte enheder i Flyvevåbnet –og herefter indgå i Flyvevåbnets
reserve efter behov. Desuden foreslås en del af bemandingen af kommende jordbaserede
luftforsvarsenheder tilvejebragt ved en kombination af fast personel, reservepersonel og
værnepligtige.
9.6 Flyvevåbnets materiel
Udover allerede besluttede anskaffelser jf. Forsvarsaftalen 2018-23 anbefales følgende
anskaffelser:
a) Der anskaffes snarest moderne stand-off våben til F-35 kampfly således at FLV kampfly
– ligesom alle nabolandes moderne kampfly - kan anvendes til angreb af sø- og jordmål
på passende afstand af disse mål. Denne våbenanskaffelse vil være et centralt bidrag til
NATO kollektive forsvar og afskrækkelse.
b) Der anskaffes jordbaseret luftforsvar til beskyttelse mod bl.a. Iskander missiler og andre
moderne missiltyper. Dette vil evt. indledningsvis kunne ske ved at leje/lease fx Patriot
hos USA og senere anskaffelse af samme el. lignende systemer.
45
Det forventes, at de to overvågningsdroner som anskaffes som en del af den arktiske kapacitetspakke skal
operere fra ATW.
47
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0049.png
c) Nye mobile gap-filler radarer (som er under anskaffelse)
46
anvendes både nationalt og
internationalt til at forstærke luftrumsovervågning mod missiler, droner mv. og kan indgå
som længererækkende sensorer brug ved hærens luftværn.
d) Ved erstatning af CL-604 Challenger overvågningsfly – anskaffes SAAB
GlobalEye
(baseret på Bombardier Global 6000/6500). Disse fly kan fleksibelt udføre både maritim
og luftrumsovervågning i hele kongerigets ansvarsområde samt den signalindhentning
(SIGINT) som NATO efterspørger jf. NATO styrkemål (Force Goals). GlobalEye er en
særdeles fleksibel kapacitet som kan anvendes i et bredt udsnit af sikkerhedspolitiske
scenarier både nationalt (i det samlede kongeriges ansvarsområde) og internationalt og
formodentligt vedligeholdes i samarbejde med det svenske flyvevåben som i juni 2022
har bestilt 2 sådanne fly.
47
Desuden kan flyet – såfremt der fx anskaffes 2 GlobalEye og
2 Global 6000/6500 – flyves og vartes af de samme besætninger. Mission Crew til
GlobalEye kan tilvejebringes blandt eksisterende personel ved ATW (fra CL-604), ACW
samt Maritimt overvågningscenter Karup således at det kun kræver en mindre
personelforøgelse ved disse enheder.
48
Global Eye kan anvendes i en række
konfigurationer som remote airborne sensor (uden bemanding) til fuld mission crew med
både ESM, maritime surveillance, air surveillance samt kommando- og kontrol (C2)
funktioner.
49
e) Deltagelse i NATO MRTT-projekt (Fælles drift af 9 stk. A-330 tank-/transportfly) Danmark
kan finansiere et af de to fly som MRTT projektet pt. har optioner på
2102-factsheet-mrtt-
c1.pdf (nato.int).
Denne anskaffelse øger de europæiske NATO landes evne til at
tilvejebringe kritiske ”force multipliers” og aflaster derved US ditto. Danmark kan bl.a.
anvende et antal MRTT- flyvetimer til lufttankning af F-35 ifm. operationer over
Nordatlanten og/eller omkring Grønland.
f)
Der anskaffes flere F-35 (fx 8-12 flere). Dette vil give Danmark 35-39 fly hvoraf ca. 28-32
kan operere permanent i Danmark. Derved reduceres flyvetimebehovet for det enkelte
kampfly og strukturen gøres mere robust. En anskaffelse i denne størrelsesorden
vurderes kun at kræve en mindre udbygning af de nye F-35 faciliteter på FW Skrydstrup
og kun kræve en mindre forøgelse af personelstyrken.
g) Der planlægges for krigsmæssig spredning af F-35 kampfly til de operative
Flyvestationer som stadig har NATO shelters (Aalborg og Karup). Derved minimeres
risikoen for at FLV kampflykapacitet kan gøres ukampdygtig ved et enkelt angreb.
h) Der anskaffes yderligere ca. 3-5 MH-60R Seahawk helikoptere således at der er
tilstrækkelige helikoptere til operationer fra alle fregatter/inspektionsskibe og til de
46
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/forsvaret-koeber-luftvaernsradarer-en-halv-milliard-kroner
47 FMV beställer två GlobalEye till Försvarsmakten
48
Dette koncept anvender det svenske flyvevåben på deres nuværende Erieye overvågningsfly og det
planlægges anvendt ifm. GlobalEye.
49
GlobalEye er en væsentlig mere fleksibel og bredt anvendelig kapacitet end P-8A Poseidon som har været
omtalt i medierne. P-8A Posidon er optimeret mod u-bådsbekæmpelse med diverse våbensystemer (bl.a.
torpedoer og Harpoon-missiler) mens GlobalEye som det fremgår er et all-round overvågnings- og
efterretningsfly som især vil være velegnet til maritim og luftrumsovervågning i det arktiske/nordatlantiske
område, men vil også være velegnet i Nordsøen, Østersøen og internationalt.
48
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0050.png
kommende arktiske fregatter som både bør kunne løse egentlige kampopgaver (især
ASW) samt kystvagtopgaver (SAR etc.). Seahawk helikopterne er også pga. deres
omfattende sensorudrustning velegnede til overvågning af de danske farvande.
i)
Der anskaffes en ny let helikopter til støtte for bl.a. politi og specialstyrker ved udfasning
af Fennec omkring år 2030.
9.7 Konklusion
Flyvevåbnet har et godt fundament for en videre udvikling og opbygning af kapaciteter –
både til national overvågning og suverænitetshævdelse og til bidrag til NATO kollektive
afskrækkelse og forsvar. Folk og Sikkerhed anbefaler følgende tiltag i den kommende
forsvarsaftale:
Strakstiltag
a) Forlængelse af værnepligten i Flyvevåbnet samt uddannelse af flere værnepligtige. Dette
tiltag vil bidrage til at løse en række af Flyvevåbnets personelproblemer idet
færdiguddannede værnepligtige kan anvendes i et antal funktioner på Flyvestationerne.
b) Etableringen af en stærkere reserve som skal udgøres af både tidligere værnepligtige
(incl. værnepligtige befalingsmænd), reserveofficerer samt officerer, befalingsmænd og
stampersonel som tegner en rådighedskontrakt efter ophør af fast tjeneste.
c) Anskaffelse af moderne defensive og offensive våben til F-35 kampfly. Uden moderne
våben kan flyene ikke effektivt indgå i NATO afskrækkelse og kollektive forsvar omkring
Østersøen.
d) Udskiftning af forældede radarer til overvågning af dansk luftrum.
e) Beslutning om deltagelse i NATO MRTT-projekt.
f)
Leje af et (evt. flere) moderne jordbaserede luftforsvarssystemer til opbygning af
kompetence på området og indledende forsvar af centrale nøglepunkter og infrastruktur.
Disse enheder kan for en stor del bemandes af rådighedspersonel.
Beslutninger på kort sigt (ca. 2025)
a) Beslutning om anskaffelse af moderne jordbaserede luftforsvarssystemer til beskyttelse
af vital infrastruktur mv.
b) Beslutning om anskaffelse af yderligere et antal (8-12) F-35 kampfly til levering i
perioden 2028-30.
c) Anskaffelse af yderligere et antal (3-5) MH-60R Seahawk helikoptere til anvendelse i
Søværnets skibe – både i Nordatlanten/Arktis og til overvågning i de danske farvande.
d) Anskaffelse af en ny mindre helikoptertype til afløsning af Fennec.
49
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0051.png
e) Anskaffelse af et antal moderne jordbaserede luftforsvarssystemer til luftforsvar mod
især taktiske ballistiske missiler og andre trusler som f.eks. droner.
f)
Beslutning om anskaffelse af 2 moderne all-round overvågningsfly af typen Global Eye til
fleksibel overvågning af havområdet og luftrummet overalt i Rigsfællesskabet samt
indhentning af elektroniske informationer. Disse fly kan også anvendes til internationale
operationer.
Såfremt ovennævnte beslutninger gennemføres, vil Flyvevåbnet allerede inden for ca. 5 år
have en væsentligt forøget evne til både defensive, offensive og støttende luftoperationer.
50
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0052.png
10 BEREDSKABET
10.1 Overblik
Beredskabsstyrelsen er den centrale myndighed for Danmarks samlede civile
krisestyringskapacitet og i det operative katastrofeberedskab. I forliget bør der gøres tiltag
for at sikre at redningsberedskabet har et stærkt fælles brand og at befolkningens opbakning
til redningsberedskabet sikres gennem muligheder for at bidrage og deltage i
redningsberedskabets arbejde.
Det styrende pejlemærke for Beredskabsstyrelsens arbejde bør være den beredskabsfaglige
kerneopgave: at redde liv og værdier ved ulykker og katastrofer. Beredskabsstyrelsen
betjenes i dag af Forsvarsministeriets koncernfælles styrelser, der har andre pejlemærker,
og en anden ”primær kunde” i form af det militære forsvar. Derfor bør Beredskabsstyrelsen i
fremtiden selv have beslutningsret over dets ressourcer og kapaciteter.
Blandt de foreslåede tiltag nedenfor fremhæves:
•
•
Styrke indsatskapaciteten i hele Rigsfællesskabet, nationalt og internationalt.
Styrke arbejdet med krisestyring og beredskabsplanlægning ved at der i
Beredskabsstyrelsen etableres en egentlig ledelsesmæssig koordinering og styring
heraf på tværs af myndigheder og organisationer
Styrket lokal og national krisestyringskapacitet gennem udvidet øvelsesaktivitet lokalt
og nationalt, både som procedureøvelser og fuldskalaøvelser.
Øget parathed og robusthed (resiliens) gennem etablering af en ny reservestyrke,
der er tænkt sammen med en udvidet frivillig indsatsstyrke og etableringen af en ny
type ”deltidsværnepligt” der er delt mellem et koncentreret fuldtidsforløb og tjeneste
fordelt på operativ indsats, øvelse og uddannelse de efterfølgende fem år.
Tiltag til at engagere og involvere befolkningen i redningsberedskabet, herunder
stærk branding, udvidet frivillighed, og etablering af muligheden for at aftjene
beredskabsfaglig værnepligt på Fyn og i Hovedstadsområdet.
•
•
•
10.2 Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er den centrale myndighed for Danmarks samlede civile
krisestyringskapacitet og redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen er også en central aktør i
det operative katastrofeberedskab, både ift. redningsberedskabets opgaver, og de øvrige
sektoransvarlige myndigheders akutte opgaver. Beredskabsstyrelsens operative beredskab
rykker ud når de borgernære kommunale beredskaber anmoder om det, og kan støtte andre
myndigheder, som det f.eks. er set ift. sundhedsvæsnet under covid-19 (test- og
51
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0053.png
vaccinecentres skalerbarhed), fødevaremyndighederne ift. kontrol med husdyrsygdomme og
politiet ifm. sikring af beviser på gerningssteder.
Danmarks redningsberedskab er et af de mest omkostningseffektive i Europa, og baserer
sig på et borgernært kommunalt redningsberedskab, og et nationalt, mobilt, statsligt
assistanceberedskab i Beredskabsstyrelsen. Samspillet mellem de to, med fælles og
kompatible uddannelser og kurser er afgørende for redningsberedskabets effektivitet.
Værnepligtige uddannes i Beredskabsstyrelsen, og anvendes til assistancer til de
kommunale redningsberedskaber, men værnepligten er også et stærkt rekrutteringsværktøj
til veluddannede lønnede og ulønnede professionelle i redningsberedskabets stående styrke
af frivillige og deltidsansatte. Værnepligtsuddannelsen er 9 måneder, og dermed en af de
længste i Danmark, men alligevel er værnepligtspladserne i en årrække blevet fyldt af
frivillige mænd og kvinder, der ønsker de beredskabsfaglige kompetencer tjenesten giver.
Det aktuelle risikobillede, som beskrevet i Nationalt Risikobillede 2022 og den ændrede
sikkerhedspolitiske situation, hvor vi må forholde os til de beredskabsfaglige udfordringer
ved en langvarig krig og krigsrisiko i Danmarks nærområde fordrer en styrkelse af
Beredskabsstyrelsens kapaciteter og katastrofeberedskabet i bredere forstand. Vi foreslår
en række tiltag under fire overskrifter:
1. Borgeren som aktiv partner i katastrofeberedskabet
2. Fokus på robusthed og parathed
3. Beredskab i balance i hele landet, hele rigsfællesskabet og internationalt
4. Samspil i samfundets beredskab, herunder koordineret krisestyrings- og
beredskabsplanlægning
Tiltagene er forslag til en videreudvikling af vores katastrofeberedskab, og som
udgangspunkt ikke forslag, der erstatter eksisterende strukturer og kapaciteter i
redningsberedskabet. Flere af tiltagene kræver en nærmere faglig og professionel udvikling
af de relevante aktører, herunder gerne bidrag fra relevante forsknings- og
udviklingsinstitutioner. Det bemærkes at der inden for de seneste 10 år er opbygget et
egentligt beredskabsfagligt forskningsmiljø forankret i professionsfaglig uddannelse som kan
bidrage til at kvalificere udviklingen af dansk redningsberedskab.
10.2.1 Borgeren som aktiv partner i katastrofeberedskabet
Katastrofeberedskab kan kun lykkes i bredden, hvis befolkningen er en aktiv partner. Det
gælder ift. de enkelte husstandes robusthed, borgernes evne til at hjælpe hinanden og ”spille
med” i den professionelle indsats ligesom det gælder rekruttering af lønnede og ulønnede
professionelle og opbakning til katastrofeberedskabet gennem frivillig aftjening af værnepligt
for både mænd og kvinder.
Den folkelige deltagelse er også afgørende for forståelsen og accepten af de udgifter,
samfundet har til et katastrofeberedskab, som på mange måder kan sammenlignes med en
forsikringsudgift – det er en udgift, man håber, er overflødig, og derfor skal gøres minimal,
men samtidig ikke ønsker at spare helt væk, da risikoen derved er for stor.
52
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0054.png
Tiltagene bør udvikles sammen med de relevante civilsamfundsorganisationer og i dialog
med de øvrige relevante civile myndigheder, f.eks. på sundhedsområdet. Der bør afsættes
midler til at træne og øve professionelles samspil med borgerne i akutte indsatser.
a. Befolkningen skal engageres, når katastrofen indtræffer.
Befolkningen kan involveres i katastrofeberedskabet i samarbejde med myndigheder og
civilsamfundsaktører som Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber, Beredskabsforbundet
og Dansk Røde Kors, der allerede har programmer, der sigter på at styrke og udvikle
borgernes robusthed og samspillet mellem borgere og professionelle i akutte situationer.
Under COVID-19 indsatserne og Ukraine krisen høstede organisationerne værdifulde
erfaringer med at mobilisere borgere til støtte for myndighedernes indsats, som der kan
bygges videre på.
b. ”Katastrofeberedskabets uge” – en årlig begivenhed
Der kan hentes inspiration fra vores nabolande i forhold til borgerinddragelse i
katastrofeberedskabet, f.eks. de svenske erfaringer med borgerrettede aktiviteter. Man kan
overveje, om vi i Danmark også skal have informationsmateriale i stil med den svenske
brochure ”Om krisen eller kriget kommer”.
En årlig temauge, ”Katastrofeberedskabets uge”, inspireret af den svenske
”Krisberedskabsveckan” kan anvendes til at sætte fokus på forskellige temaer i forhold til
borgernes bidrag til samfundets beredskab. Formålet med ugen skal være bredere end det
nuværende danske ”Uge 40 – Brandforebyggelsesuge”, men sigte på at få borgerne til at
overveje, hvordan, hverdagen kan fungere under kriser, at få borgerne til at forberede sig på
at klare sig gennem kriser. En ”Katastrofeberedsakbets uge” skal også anvendes til at
udvikle lokale og nationale myndigheders borgerrettede kommunikation, ved at de årligt skal
kommunikere til borgerne om deres beredskabsansvar, i anledning af temaugen.
10.2.2 Robusthed og parathed (resiliens)
Vi foreslår en række tiltag, for at styrke robustheden af det nationale og internationale
katastrofeberedskab og samtidig udvikle redningsberedskabet strukturelt, så den skæve
kønsbalance i redningsberedskabets stående styrke rettes op.
a. Indsatser for at rekruttere og fastholde unge i redningsberedskabet kan ændre
redningsberedskabet skæve kønsbalance.
Dansk redningsberedskab har forskellige rekrutteringsudfordringer, og en skæv kønsmæssig
sammensætning i udrykningsstyrkerne. Dette kan udvikles ved at søge at hverve
værnepligtsårgangene til redningsberedskabets stående styrke. Alene fastholdelsen i
redningsberedskabet vil påvirke den skæve kønsbalance markant da der er flere kvinder på
værnepligtsholdene end i den stående styrke i redningsberedskabet.
Et stærkt brand som katastrofeberedskab er nødvendigt for at sikre søgningen til frivillig
værnepligt blandt både mænd og kvinder. Beredskabsstyrelsen og det øvrige
53
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0055.png
redningsberedskab bør brandes som et samlet hele, og der stilles nødvendige økonomiske
midler til rådighed, i lighed med Forsvarets og Hjemmeværnets brandingarbejde. Arbejdet
kan tage udgangspunkt i de eksisterende erfaringer med fælles branding og rekruttering i
f.eks. ”Bliv Brandmand Nu” kampagnen, og det bør også overvejes at oprette en position
som ”kommitteret for redningsberedskabet”, i lighed med den nuværende kommitterede for
Hjemmeværnet, for at styrke den demokratiske opmærksomhed på redningsberedskabets
vilkår, samfundssikkerhed og kriseparathed, både i befolkningen og parlamentarisk.
Herunder medvirke til forståelse af at borgerne er en vigtig del af det samlede
samfundsberedskab.
Mange unges første kontakt med katastrofeberedskabet er i forbindelse med orientering om
værnepligt på ”Forsvarets Dag”. Brandingen af redningsberedskabet skal starte allerede her,
så de unge mennesker møder ”Forsvarets
og Redningsberedskabet dag”,
som det
rettelig er. Dette vil sikre en bredere appel i befolkningen end det nuværende navn.
Et styrket kendskab til redningsberedskabets opgaver, og muligheden for at bidrage til
redningsberedskabet som værnepligtig, frivillig eller lønnet professionel for både mænd og
kvinder vil bidrage til at løse redningsberedskabets rekrutteringsproblemer. Alternativt kan
rekrutteringsproblemet kun forventes at blive større på grund af den demografiske udvikling.
For at fremme fastholdelsen af værnepligtige mænd og kvinder i redningsberedskabet
videreudvikles de tiltag til udstationering af værnepligtige redningsspecialister ved de
kommunale redningsberedskaber der er iværksat i denne forligsperiode på baggrund af de
indhentede erfaringer. Udstationeringsordningen kan måske udvikles til også at være en
øvelse i deployering og opretholdelse af en indsatsstyrke ”i marken” og udvikling af ”host
nation support” (se nedenfor i afsnit 3). Udbygningen skal naturligvis ske i dialog med de
kommunale redningsberedskaber.
Alt erfaring viser, at deltagelse i reelle, operative opgaver er afgørende for fastholdelsen i
redningsberedskabet, hvorfor de ”skarpe” opgaver bør være udgangspunktet for
fastholdelsen. Det kan være opgaver i Danmark, i Rigsfællesskabet eller internationalt,
herunder anbefales det at holde årlige fuldskalaøvelser minimum en gang om året sammen
med øvrige relevante myndigheder m.fl. som et redskab til at sikre indsatsdueligheden i
reelle operative opgaver.
b. Oprettelse af ”deltidsværnepligt” kan sikre robusthed i Beredskabsstyrelsens
assistanceberedskab og et langvarigt engagement i redningsberedskabet.
Vi foreslår oprettelsen af ”deltidsværnepligt” på 1500 værnepligtige som et supplement til
den eksisterende 9-måneders værnepligt. En værnepligt, hvor tjenesten afvikles over fem år,
fordelt på en indledende uddannelse på fuld tid i cirka 4 måneder, hvor de værnepligtige
uddannes til selvstændig brandmand og i emner, der er relevante for Beredskabsstyrelsens
langvarige og mandskabskrævende indsatser, såsom klimahændelser, olieforurening på
kyst og opgaver, som dem, der blev løst under covid-19 indsatserne. De nye værnepligtige
kan indgå i beredskabscentrenes udrykningsvagter som supplement til de nuværende
redningsspecialister (med 9 mdr. tjeneste), og derefter deltidstjeneste de følgende fem år,
hvor man årligt indkaldes til omtrent 1 måneds tjeneste. Tjenesten som genindkaldt er dels
fortsat uddannelse og dels aktiv tjeneste ifm. langvarige indsatser og beredskabsforøgelser
ved varsling af farligt vejr eller andre relevante situationer. Under de 5 års deltidstjeneste
54
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0056.png
motiveres de værnepligtige løbende til efterfølgende at indgå i Beredskabsstyrelsens
reservepulje (reserven), se næste afsnit.
For at opbygge en styrke på 1500 værnepligtige skal der indkaldes yderligere 300
værnepligtige om året, f.eks. fordelt på to hold af 30 værnepligtige på hver af de fem
nuværende værnepligtsuddannede beredskabscentre.
Forslaget om deltidsværnepligt vil bidrage til fastholdelsen i redningsberedskabet, da både
danske og tyske erfaringer med deltids-værnepligt i katastrofeberedskabet viser, at det kan
føre til et længerevarende engagement ud over den pligtige tjenestetid. De genindkaldte
styrker ledes og føres af en ny reservestyrke, og kan forventes at bidrage til robustheden af
Beredskabsstyrelsens frivillige indsatsstyrker.
c. Styrkelse af Beredskabsstyrelsens frivillige indsatsstyrker og opbygning af en
reservestyrke af officerer, befalingsmænd og menige.
Redningsberedskabets robusthed bygger blandt andet på muligheden for at aktivere
ulønnede professionelle (frivillige). Denne del af redningsberedskabet kan udvikles
substantielt, hvis vi sammenligner os med f.eks. Tyskland, hvor katastrofeberedskabet i
langt større omfang bygger på frivillige. Den nye deltidsværnepligt nævnt ovenfor vil efter al
erfaring styrke rekrutteringen til de frivillige indsatsstyrker markant.
En ny reserve kan anvendes operativt til at sikre samarbejdet med andre myndigheder og til
at opstille og lede operative enheder af nye ”deltids-værnepligtige”, når behovet er der.
Reserven rekrutteres både fra værnepligtsuddannelsen og fra de frivillige indsatsstyrker.
En opbygning af en ny reserve i Beredskabsstyrelsen, der er tænkt sammen med de frivillige
indsatsstyrker kan give lederne for de frivillige indsatsstyrker bedre vilkår for deres tjeneste
og har potentiale til at løfte parathed og robusthed (resiliensen) i Beredskabsstyrelsens
assistanceberedskab markant. Det er velkendt fra undersøgelser af deltidsbrandmænds kår,
at det har en vigtig samfundsmæssig signalværdi, at man aflønnes for udført arbejde.
Aflønningen er ikke bærende for engagementet, men afgørende for omverdenens
(pårørende, arbejdsgivere m.fl.) forståelse af engagementet – derfor bør reservestyrken
tænkes sammen med den skalerbarhed de frivillige indsatsstyrker udgør, og kan udvikles til.
Sammen med et styrket brand og bredere appel i befolkningen vil det styrke mulighederne
for at gøre frivillig tjeneste i katastrofeberedskabet.
En anden problemstilling som en ny reserve kan afhjælpe er, at redningsberedskabet under
større hændelser har samarbejdsrelationer til mange myndigheder, hvor en reservestyrke,
der kan anvendes til at frigøre personale til arbejde i lokale beredskabsstabe mv., eller
direkte kan anvendes i stabene, kan bidrage til beredskabets parathed og robusthed
(resiliens) ift. langvarige hændelser.
d. Opgaveløsning med fokus på kerneopgaven
Beredskabsstyrelsens opgaver skal løses med udgangspunkt i redningsberedskabets
kerneopgave: at forebygge, begrænse og afhjælpe ulykker og katastrofer.
55
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0057.png
Beredskabsstyrelsens organisering og relation til andre myndigheder på ministerområdet
skal tilrettelægges med henblik på den kerneopgave.
Ressourcer, så som materiel, køretøjer, ejendomme, øvelsespladser, depoter og udrustning
bør tilhøre Beredskabsstyrelsen, for at sikre, at løsningen af kerneopgaven er
udgangspunktet for den daglige drift. Ministeriets koncernfælles styrelser kan understøtte og
servicere Beredskabsstyrelsen, hvor det nyttigt for løsningen af kerneopgaven, men
Beredskabsstyrelsen skal kunne fravælge de koncernfælles styrelsers ydelser i de tilfælde,
hvor Beredskabsstyrelsen kan opnå en bedre løsning af kerneopgaven ved at samvirke med
andre civile myndigheder eller civile aktører.
10.3 Beredskab i hele landet, hele rigsfællesskabet og internationalt
Dansk redningsberedskab er som nævnt et af de mest omkostningseffektive i Europa. Vi har
et effektivt samarbejde mellem kommunale enheder tæt på borgeren, og statslig assistance,
der kan indsættes i hele landet, afhængig af behov. Men, hvis den synergieffekt vi allerede
kender til i redningsberedskabet, skal udmønte sig fuldt ud skal Beredskabsstyrelsens
assistanceberedskab være til stede i alle landsdele, under alle vejrligsforhold. Danmark har
behov for en markant styrkelse af det civile samfunds robusthed og parathed til at håndtere
både større ulykkeshændelser, pandemier, forsyningskriser, klimaforandringer og
konsekvenserne af krig i Europa, og et behov for at styrke vores civilbeskyttelse markant, på
linje med vores nabolande.
Desuden er evnen til at deployere over lange afstande – i hele Rigsfællesskabet og til
udlandet – og at opretholde en indsatsduelig styrke ”i marken” en kernefaglighed for
Beredskabsstyrelsen. Samtidig arbejdes der i EU-regi med bilateral støtte mellem landene i
krisesituationer, som vi f.eks. så det med de svenske skovbrande i 2018, hvor blandt andet
danske brandstyrker var indsat.
Alle samfund kan blive udsat for overvældende ulykker og katastrofer, som kræver bistand
fra andre. Det gælder naturligvis også Færøerne og Grønland, der potentielt set kan rammes
hårdt da det er relativt små samfund med tilsvarende begrænsede ressourcer. Befolkningen
i Færøerne og Grønland kan rimeligvis forvente at Rigsfællesskabet kan træde til med
assistance, før det bliver nødvendigt at anmode om international assistance. Det kan de
også i dag, men vi forbedrer muligheden for forsvarets opgaveløsning i disse områder
gennem enheder, der er trænet i arktisk miljø. Muligheden for at sikre Færøerne mod en
lufttrussel kan for eksempelvis tilvejebringes ved disponere en af fregatterne med
kompetente luftforsvarsmissiller.
a. Beredskabsstyrelsen opbygger en tilstedeværelse på Fyn og styrker sin tilstedeværelse i
Region Hovedstaden.
Oprettelsen af et nyt udrykningspligtigt beredskabscenter til uddannelse af værnepligtige og
frivillige på Fyn, og oprettelsen af muligheden for at aftjene værnepligt i Beredskabsstyrelsen
i Hovedstadsområdet eller Nordsjælland.
Tilstedeværelsen på Fyn kan udvikles i samarbejde med de kommunale
redningsberedskaber, så der ikke skal anlægges nye øvelsespladser, men kan opnås
56
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0058.png
stordriftsfordele på de eksisterende faciliteter. Tilstedeværelsen på Fyn kan også opbygges
gennem en videreudvikling af den udstationeringsordning ved de kommunale
redningsberedskaber, som kan udvikles til et egentligt detachement. Erfaringer herfra kan
anvendes til lignende ordninger i andre landsdele, hvor Beredskabsstyrelsen har lang
udrykningstid.
I Hovedstadsområdet eller Nordsjælland er der, på grund af det store befolkningsunderlag
behov for en mulighed for at aftjene værnepligt i Beredskabsstyrelsen for at styrke
befolkningens adgang til at bidrage til katastrofeberedskabet. Muligheden vil, sammen med
den foreslåede ”deltidsværnepligt” kunne bidrage substantielt til at styrke den frivillige
indsatsstyrke ved Beredskabsstyrelsens center i Hedehusene, der har mange års erfaring i
at opstille operative enheder med højt specialiserede frivillige til indsats i Danmark og
udlandet. En praktisk mulighed er at anvende Beredskabsstyrelsens center i Hedehusene
som uddannelsessted for de værnepligtige, da disse, pga. den gode infrastruktur i
hovedstadsområdet i vidt omfang vil kunne gøre tjeneste i dagtimerne, uden at have
indkvarteringsbehov. Der er naturligvis brug for at udvide med en passende mængde
materiel og køretøjer, faciliteter og de nødvendige befalingsmænd og officerer ved
beredskabscentret.
b. Styrke Beredskabsstyrelsens muligheder for indsats i Rigsfællesskabet og udlandet.
Hurtig deployeringsevne og specialiserede beredskabsfaglige kapaciteter er afgørende for at
statslig katastrofehjælp er relevant i international sammenhæng. Civilsamfundets
organisationer eller private aktører kan som regel løse opgaver, med stordriftsfordele eller
en længere tidshorisont mere effektivt. Hurtig deployering kræver en stor personelpulje at
mobilisere fra.
Beredskabsstyrelsens indsatsmuligheder styrkes ved at uddanne og anvende den udvidede
frivillige indsatsstyrke og reserve til indsatser i katastrofe- og krisesituationer i udlandet,
foruden de ansatte og den eksisterende internationale personelpulje.
Beredskabsstyrelsens Mobile Nødhospital, der i foråret 2021 blev doneret til Ukraine, har
været indsat på Balkan, i Indien, Afghanistan, Indonesien og Pakistan. Hospitalet er et godt
eksempel på en højt specialiseret beredskabsfaglig kapacitet, som er relevant som statslig
katastrofehjælp. Hospitalet kan deployeres med meget kort varsel og støtte et katastroferamt
lands sundhedsmyndigheder igennem kaos-fasen og den første genopretningsperiode efter
en katastrofe. Hospitalet er tidligere blevet hjemtaget efter indsats, men er nu doneret som
helhed til Ukraine. Hospitalet bør genetableres og udvikles i dialog med relevante partnere i
International Humanitarian Partnership, EU’s civilbeskyttelsesmekanisme og FN’s
katastrofeorganisationer, ligesom de øvrige specialiserede beredskabsfaglige kapaciteter
som Danmark ønsker at bidrage med.
57
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0059.png
10.3.1 Fastholdelse og videreudvikling af international indsættelse samt afsættelse
af økonomi hertil
Danmarks virke ved internationale kriser og katastrofer er alment anerkendt. Parallelt med
den indsats der udføres for at redde liv og lemmer, afbødes og mindskes tab af nød og
værdier. Dette medvirker kraftigt til at bidrage til at bringe orden i kaos og hjælpe personer
og familier ud af total opløsning, sikrer menneskelig værdighed og fremmer demokrati og
menneskerettigheder. En indsats og et virke som kraftigt medvirker til anerkendelse
internationalt. Det er et virkeområde som fremadrettet bør styrkes materiel- og
personelmæssigt.
a. Styrke Beredskabsstyrelsens kapacitet til ”host nation support” og international
beredskabsfaglig kapacitetsopbygning
Host nation support er modtagelse af udenlandske redningsstyrker f.eks. i forbindelse med
omfattende oversvømmelser eller andre kriser i Danmark. Opgavens indhold relaterer til
redningsberedskabets funktionsområder og omfatter modtagelse med forbindelsesofficerer,
indkvartering, forplejning og forsyning af drivmidler mm. – det må altså ikke forveksles med
militær host-nation support for fremmede militære enheder, der omfatter sikring, bevogtning
og nærforsvar mm..
Beredskabsstyrelsen har personale, der er trænet i modtagelse og indsættelse af fremmede
redningsstyrker gennem FN og EU, men det er et emne, der fortsat udvikles i og som der
blandt andet viste sig et behov for at styrke i forbindelse med de omfattende
oversvømmelser i Arhtal i Tyskland i 2021. ”Host nation support” for udenlandske
redningsstyrker er naturligvis kun effektiv, hvis den er udviklet sammen med andre lande,
derfor bør Danmark indgå i videreudviklingen af faglige standarder for ”host nation support”
såvel som international beredskabsfaglig assistance i samarbejde med EU’s
civilbeskyttelsesmekanisme og FN’s katastrofeorganisationer.
Danmark kan, f.eks. i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og det beredskabsfaglige
uddannelses- og forskningsmiljø opbygge et internationalt træningscenter for civil
krisestyring og beredskab der kan bidrage til at opbygge robuste katastrofeberedskaber i
vores nærområde og internationalt, f.eks. EU-ansøgerlande. Opgaverne kan løses både
som en del af Danmarks kapacitetsopbygnings- og udviklingsbidrag, men også for f.eks. EU
eller andre internationale aktører.
10.3.2 Beredskabsuddannelse i Grønland
I aftalen om arktisk kapacitetspakke mellem Naalakersuisut og Forsvarsministeren er der
afsat midler til oprettelse af en beredskabsuddannelse i Grønland. Uddannelsen er endnu
ikke defineret nærmere. Vi foreslår at uddannelsens beredskabsfaglige dele forankres i
Beredskabsstyrelse og at uddannelsen udvikles og oprettes i samarbejde med det relativt
nye danske forsknings- og uddannelsesmiljø indenfor beredskabsprofessionen, der også har
forskningsaktiviteter i Grønland.
58
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0060.png
10.4 Samspil i samfundets beredskab herunder koordineret
krisestyrings- og beredskabsplanlægning
I Danmark arbejder vi med det princip, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave i
hverdagen, også har ansvaret for den i krisesituationer. Derfor er det tværsektorielle og
tværfaglige samarbejde mellem myndighederne og de professionelle fagligheder
altafgørende for at en krise håndteres bedst muligt, og de professionelle
beredskabsmyndigheder og medarbejdere bør uddannes og øves i dette samarbejde.
Gensidigt kendskab og erfaring med at samarbejde mellem sektorer og fagligheder er
afgørende for at krisestyringsarbejdet lykkes. Det er fagligt bredt anerkendt, at øvelser, fra
alarmerings- og aktiveringsøvelser over dilemmaspil til fuldskala indsats- og
samarbejdsøvelser er centrale for at opbygge et velfungerende samfundsberedskab.
Samtidig kalder den forandrede sikkerhedssituation, og erfaringerne fra covid-19 indsatsen
på et gennemgribende eftersyn af samfundsberedskabet, både i forhold til
beredskabsplanlægning og afprøvning og indøvelse af beredskabsplanerne. Der er altså
god grund til at overveje at styrke krisestyringsstabene (NOST og LBS), hvor der er mange
aktører, som, set i lyset af covid-19 erfaringerne med fordel kan øge professionaliseringen af
koordinations- og krisestyringsevnen.
a. Styrket krisestyrings- og beredskabsplanlægningskapacitet
Beredskabspolitik og beredskabsplanlægning er en vigtig del af at opbygge et robust og
resilient samfundsberedskab, der umiddelbart kan aktivere, gå i drift og samarbejde om at
løse samfundskrisen.
Derfor anbefaler vi, at der tages initiativ til at styrke arbejdet med krisestyring og
beredskabsplanlægning ved at der i Beredskabsstyrelsen etableres en egentlig
ledelsesmæssig koordinering og styring heraf på tværs af myndigheder og organisationer.
Udviklingen kan kvalificeres ved at etablere et formelt nordisk netværk for
erfaringsudveksling og udvikling af området, som en forlængelse af det eksisterende
nordiske samarbejde på beredskabsområdet.
En strukturel udfordring for krisestyringen i Danmark er, at de forskellige myndigheder er
organiseret forskelligt geografisk, så der opstår mange dubleringer af koordinationsbehov.
Det vil effektivisere krisestyringen, hvis kommuner, politikredse og de kommunale
redningsberedskabers dækningsområder stemte overens, inden for Regionerne, og
uddannelse, øvelse mv. intensiveres.
b. Regionalt og nationalt øvelsessamarbejde og krisestyringsøvelser
Det regionale arbejde med at udvikle og afholde fælles øvelser i redningsberedskabet der er
iværksat i denne forligsperiode fortsættes og styrkes gennem dedikerede midler til at
arrangere fællesøvelser på tværs af ansvarlige myndigheder.
Krisestyringsøvelser, både som table-top og fuldskalaøvelser, hvor samspillet mellem
myndigheder, både i centraladministrationen og mellem de forskellige niveauer af den
offentlige sektor er i fokus. Øvelserne skal tage udgangspunkt i det nationale risikobillede og
59
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0061.png
i relevante scenarier i vores omverden, eksempelvis længerevarende nedbrud i kontakt- og
kommunikationsmuligheder, der enten kan påvirke Danmark og danske borgere eller give
behov for et dansk bidrag i form af bilateral eller international bistand. Scenarierne fra vores
omverden bør tage højde for den ændrede sikkerhedspolitiske situation.
De sektoransvarlige myndigheder bør også, i forbindelse med en ”Katastrofeberedskabets
uge” (se ovenfor), øve deres borgerrettede kommunikation om deres beredskabsansvar, og
deres vejledninger, opfordringer og forventninger til befolkningen i en samfundskrise.
c. Styrket samarbejde med politiet
Som nævnt i indledningen assisterer Beredskabsstyrelsen i dag politiet ved forskellige
vigtige samfundsopgaver blandt andet i forhold til f.eks. sporbevaring og
specialberedskabernes analysekapacitet. Hvis det er hensigtsmæssigt for politiets arbejde,
kan denne funktion forstærkes og lægges i mere faste uddannelsesmæssige rammer. Det
kan f.eks. gøres ved at anvende en videreudviklet frivillig indsatsstyrke, hvor frivillige kan
opbygge den nødvendige ekspertise i at samarbejde med politiet, som det allerede i dag er
tilfældet med Beredskabsstyrelsen Hovedstadens assistance til politiet.
d. Civilt-militært samarbejde inden for samfundets krisestyringsorganer
Militære ressourcer skal kunne nyttiggøres ved behov i civile kriser, når, og hvis, Forsvaret
kan frigøres fra sin egen kerneopgave. Man kan naturligvis ikke bygge et fast
katastrofeberedskab på kapaciteter, der egentlig har andre kerneopgaver som ikke kan
tilsidesættes, men, I de konkrete tilfælde, hvor der er mulighed for at hjælpe de civile
myndigheder, og, hvor der er behov for hjælpen, bør Forsvarets kapaciteter naturligvis
kunne anvendes.
Som konkret eksempel kan ansvaret for den tekniske indsats ved miljøforureninger til havs
samles i Beredskabsstyrelsen, så der ikke er en administrativ deling af ansvaret som
bestemmes af, hvor langt nede på stranden forureningen er, eller, hvor stort fartøjet, der skal
oprense forureningen er. Beredskabsstyrelsen har i dag ansvaret for den kystnære
oprensning, mens Søværnet har ansvaret på dybere vand. Den tekniske drift af miljøskibe
skal fortsat varetages af Søværnet, der har den nødvendige maritime kompetence.
e. Fælles infrastruktur for økonomisk effektivitet, bred parathed og robusthed (resiliens) i
redningsberedskabet
Beredskabsstyrelsen skal have mulighed for at facilitere fælles rammeaftaler for indkøb af
udrykningskøretøjer mv. for at understøtte hele redningsberedskabets drift og resiliens.
Dette forudsætter, at de beredskabsfaglige ressourcer, som nævnt ovenfor, tilbageføres til
Beredskabsstyrelsens kontrol, med tilstrækkelig økonomi.
60
 FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: Rapporten "Forsvarsrapporten", fra Folk & Sikkerhed
2715453_0062.png
11 AFSLUTNING
Folk & Sikkerhed arbejder for et stærkt og robust dansk samfund. Et stærkt og robust
samfund hviler på en stærk og åben demokratisk kultur, hvor vigtige samfundsspørgsmål
debatteres åbent og fordomsfrit.
Som anført tidligere, anviser Forsvarsrapporten 2023 ikke svar på alle aktuelle forsvars- og
beredskabsmæssige problemer og spørgsmål, men rapporten giver et bidrag til den
kommende forsvarsdebat i perioden både før og efter indgåelse af en ny politisk aftale om
Danmarks forsvar og beredskab.
61