FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 102: Beslutningsforslag nr. B 99 som fremsat, til brug for udvalgets drøftelse 1/6-23

Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 99

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 17. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),

Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om principper for Forsvarets bemanding

Folketinget pålægger regeringen af hensyn til Danmarks sikkerhed, at løse udfordringen med bemanding af Forsvaret ved at

opstille egentlige militære enheder bemandet med værnepligtige, reservister og hjemmeværnsfolk.

AX028433

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 102: Beslutningsforslag nr. B 99 som fremsat, til brug for udvalgets drøftelse 1/6-23

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker en styrket bemanding af Forsvaret

ved at forandre det fra et civilt orienteret ekspeditionsfor-

svar, der er beregnet til at udsende små enheder til fjerne

lande, til et robust territorialforsvar, der passer til Danmarks

og NATO’s behov i den nuværende ustabile sikkerhedspoli-

tiske situation.

Ved på linje med de andre skandinaviske lande at moder-

nisere værnepligten, kan der skabes et folkeligt forankret og

robust forsvar. Det opnås ved at indføre nogle klare princip-

per for rekruttering og sammensætning af militært personel,

så Forsvaret i langt højere grad end i dag gør brug af værne-

pligtige samt personel fra reserven og Hjemmeværnet.

Forsvarets bemanding

Forslaget bygger på syv bemandingsprincipper, som fin-

des i de amerikanske, britiske, norske, svenske, finske og

baltiske forsvar, og som også eksisterede i Danmark indtil

2005. Herunder bemærkes, at man i disse lande konsekvent

og i betydeligt omfang anvender tidligere militært ansatte

og/eller værnepligtige i fuldt operativt parate reserveenheder

på højt beredskabsniveau(? ).

Forsvarets bemanding bør således bestå af en kombination

af fire typer enheder, som har forskellige egenskaber:

– Fastansatte stående enheder, der kan mestre særligt kom-

plicerede militære opgaver og være på et meget højt

beredskabsniveau(? ). Disse enheder oplever typisk stor

udskiftning og er særdeles dyre at opretholde.

– Værnepligtsenheder, som på 9-12 måneder kan samtræ-

nes til robuste enheder, der kan løse vanskelige militære

opgaver, men efter hjemsendelsen reelt er på lavt bered-

skabsniveau(? ). De mister deres kompetencer(? ) på få

år, når de ikke genindkaldes og samtrænes. Målt over

deres levetid er de særdeles prisbillige.

– Reserveenheder, der sammensættes af tidligere militært

fuldt uddannet personel (fastansatte, værnepligtige eller

personel fra Hjemmeværnet), som til daglig studerer el-

ler har et civilt job. Når de er ansat på en forpligtende

kontrakt og samtrænes 20-30 dage årligt, kan enheden

have høj kvalitet og fleksibilitet til relativt lave omkost-

ninger.

– Hjemmeværnsenheder, som, når de er godt øvede, kan

opnå et højt kvalitetsniveau, der kombineret med deres

lokalkendskab, lave omkostninger og et ofte højt lokalt

beredskab kan give stor militær værdi for pengene.

Alle fire enhedstyper har fordele og ulemper. Kun en ba-

lanceret kombination af de forskellige typer sikrer kvalitet,

robusthed og fleksibilitet inden for en realistisk økonomisk

ramme. Derudover sikrer værnepligten, reserven og Hjem-

meværnet, at Forsvaret og samfundet knyttes sammen til

fordel for alle.

Forsvarets bemanding har de seneste 20 år altovervejende

været baseret på fastansatte soldater med det resultat, at der

er for få menige soldater (konstabelgruppen) i forhold til

antallet af sergenter og officerer, og at personellets gennem-

snitsalder er høj og dermed meget dyr i lønomkostninger.

Det nuværende forældede bemandingssystem medfører, at

der stort set ikke opstilles reserveenheder. Det giver et stort

ressourcespild, da militært uddannedes kompetencer kun

sjældent anvendes ved at tilknytte dem reserveenheder, når

de forlader Forsvaret. Mange mister kontakten med Forsva-

ret helt, selv om de stadig har yderst relevante kompetencer

og viljen til at tjene Forsvaret og Danmark.

Forsvaret er lykkedes med at rekruttere unge, men har en

kritisk lav fastholdelsesprocent, (jf. f.eks. ritzau.com den 4.

juni 2022: »Forsvaret kæmper med at fastholde unge solda-

ter«). Forsvaret er desuden i konkurrence med det øvrige

arbejdsmarked og kan kun i begrænset omfang øge antallet

af korttids- eller fastansatte. Også derfor skal Forsvarets

samlede bemanding – forstået som stående enheder og reser-

veenheder – sammensættes af en blanding af de ovenfor

nævnte fire typer enheder.

Syv principper for bemandingen af Forsvaret:

Forslagsstillerne ønsker med dette afsæt at fremhæve syv

principper for bemandingen af Forsvaret

1. Totalstyrkeprincippet.

Forslagsstillerne opfordrer til en robust, bred og økono-

misk forsvarlig sammensætning af personellet. Forsvarets

fastansatte enheder skal derfor suppleres med enheder der

består af værnepligtige, reservister og i nogle tilfælde hjem-

meværnsfolk, jf. det såkaldte »totalstyrkeprincip«. Alle en-

heder skal være fuldt uddannede og klar til indsættelse på et

givet beredskab.

2. Modernisering af værnepligten skal skabe fuldt brugba-

re soldater.

Kun ved at færdiguddanne de værnepligtige får Danmark,

Forsvaret og de værnepligtige det fulde udbytte af denne

måde at bemande militære enheder på. Den nuværende vær-

nepligt på blot 4 måneder er reelt en prøveperiode med

henblik på at rekruttere til fastansættelse(? ). Dette giver

et betydeligt spild. Den danske erfaring fra de udsendte sol-

dater i Afghanistan var, at komplicerede militære specialer

forudsætter omkring et års uddannelse. Efter 11-12 måne-

ders uddannelse(? ) kan infanteri, panserværnsenheder og

kampingeniører m.v. være klar til sikker indsættelse i krise,

konflikt og krig. Også vagttjenesten ved de kongelige slotte

forudsætter et års tjeneste. Visse kampstøtteenheder kan dog

nøjes med 9-10 måneders tjeneste.

3. Kvalitetskontrol af værnepligtsenheder og reserveenhe-

der.

Følgende otte krav stilles til operative enheder, som ud-

dannes og hjemsendes:

a. Enheden har relevante, klart beskrevne operative opga-

ver og målsætninger.

b. Soldaterne bliver fuldt uddannede i brug af enhedens

våben og materiel.

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 102: Beslutningsforslag nr. B 99 som fremsat, til brug for udvalgets drøftelse 1/6-23

Soldaterne er reelt samtrænede ved at have gennemført

krævende øvelser sammen.

Der gennemføres løbende en reel uddannelseskontrol.

Enheden hjemsendes samlet og hovedsagelig med egne

officerer og sergenter.

Enhedens våben, krigsammunition, mundering og ud-

rustning er oplagt på depot.

Personellet er på forpligtende kontraktformer eller mo-

biliseringsvilkår med et klart defineret beredskab.

Reserveenheder gennemfører nogle ugers uddannelse

årligt, og hjemsendte værnepligtsenheder holder et par

ugers øvelse efter to til fire år, indtil de ikke længere

lever op til det krævede beredskabsniveau(? ).

de militære videreuddannelser skal fagfællebedømmes af

kvalificerede internationale militære fagfæller snarere end af

civile akademikere.

Også Forsvarets videregående sergentuddannelser skal re-

tableres som krævende militære etatsuddannelser. Den nu-

værende su-betalte grunduddannelse for sergenter, der reelt

indebærer, at sergentelever betaler for egen uddannelse, skal

igen gøres lønnet for at sikre tilstrækkelig og bred rekrutte-

ring til sergentgruppen.

7. Lønsystemets mange ydelser og tillæg m.v. forsimples

eller afskaffes.

Blandt de skadelige HR-tiltag er en uforståelig labyrint

af forskellige arbejdstider, ydelser, tillæg, midlertidige ud-

nævnelser og resultatløn m.v. Disse incitamenter er en kil-

de til frustration og fjerner fokus fra opgaven og profes-

sionen. Der spildes for meget tid og for mange kræfter i

labyrinten.

Løn- og arbejdstidssystemet skal derfor forenkles, om

muligt til egentlig jobløn. Personellets vilkår, hvad angår

tjeneste og uddannelse på tværs af landet, skal fremmes, så

varieret tjeneste og uddannelse igen kommer i fokus.

Hvad ville effekten være af at indføre de syv principper?

Viser vi det nødvendige mod og gennemfører de syv prin-

cipper, vil Danmark stå med et styrket Forsvar. Principperne

vil flytte betydelige midler fra lønninger til materiel og drift,

samtidig med at der bliver flere og yngre soldater. Dette

vil fremme personellets trivsel og forsvarets kapacitet og

robusthed.

Principperne vil sikre et folkeligt forankret Forsvar, som

almindelige danskere – mænd som kvinder – kan genkende

sig selv i og have lyst til at gøre tjeneste i. Det gælder,

uanset om de er fastansatte, eller om de er tilknyttet en

reserveenhed.

Tiltagene vil give Forsvarets personel bedre uddannelser

med fokus på den militære profession og faglighed. Ved at

højne den militære faglighed styrker vi fastholdelse, kultur

og korpsånd. En gennemsigtig og letforståelig bemandings-

og lønstruktur vil skabe motiverede og dygtige soldater.

Der vil tilmed være attraktive muligheder for bl.a. civil

uddannelse og løn under uddannelse for sergenteleverne.

Helt afgørende er det, at det danske forsvar vil være bedre

i stand til at løse dets to vigtigste opgaver, nemlig at forsva-

re det danske kongeriges territorium, jf. NATO-traktatens

artikel 3, samt at kunne levere langsigtede, stabiliserende

udsendelser til de mest truede NATO-lande, jf. NATO-trak-

tatens artikel 5.

Enheder, der ikke i hovedsagen lever op til disse krav, kan

reelt ikke indsættes. De er udtryk for spild af tid og penge

og i værste fald af personellets liv og førlighed, hvilket ikke

gavner Danmark.

4. Totalforsvarsstyrken nedlægges.

Totalforsvarsstyrken på 12.000 tidligere 4-månedersvær-

nepligtige, der blev udtænkt ved forsvarsforliget i 2018, le-

ver ikke op til ét eneste af de ovenstående otte kvalitetskrav,

hvorfor den nedlægges med det samme. At opretholde den-

ne styrke giver et misvisende indtryk af Forsvarets militære

formåen, hvilket underminerer både Danmarks sikkerhed og

vores NATO-medlemsskab.

5. Fornyet personelstruktur og ret til civil uddannelse med

fuld løn.

Den nuværende struktur er fra 1983 og er trods justeringer

ikke længere tidssvarende, da den indebærer en militært

uhensigtsmæssig alders- og gradsfordeling og meget høje

omkostninger. Nutidens sociale strukturer og arbejdsmarked

har ændret sig siden 1983, og der er behov for udvikling af

tidssvarende ansættelsesformer. Det kunne være 2- eller 5-

årige kontrakter med en fastholdelsesbonus eller eksempel-

vis en 10-årig fastansættelse med mulighed for at få en civil

uddannelse med løn efter endt tjeneste. En moderne struktur

vil stærkt forbedre Forsvarets bemanding og økonomi.

Med andre ord skal det altså være muligt for en 18-årig at

indgå en 5- eller 10-årig kontrakt, gøre tjeneste og derefter

begynde på en civil uddannelse med eksempelvis ret til op

til 5 års løn.

6. Militæret skal tilbage i Forsvaret, og civile HR-tiltag

tilbagerulles.

I de seneste 2 årtier er der gennemført en række HR-tiltag

inspireret af civile værdier og med det formål at få Forsvaret

til at ligne en civil virksomhed med et internt arbejdsmar-

ked. En række af disse tiltag har forvoldt skade på Forsva-

ret som samfundsinstitution og på den militære professions

faglighed. Den militære faglighed skal igen i højsædet, og

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 102: Beslutningsforslag nr. B 99 som fremsat, til brug for udvalgets drøftelse 1/6-23

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved

at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om principper for

Forsvarets bemanding.

(Beslutningsforslag nr. B 99)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.