Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Spørgsmål 280
Offentligt
Finansudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
11. august 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 280
Det fremgår på s. 8 i FMI’s redegørelse af 31. juli 2023, jf. FIU alm. del – bilag 187, at
FMI under Elbits klage- og retssag mod FMI flere gange har ”understreget, at der ikke
kunne blive tale om ”kompensationskøb” af nogen art som led i et forlig”. Vil ministeren
redegøre for, 1) hvornår der eventuelt blev fremsat krav om ”kompensationskøb” fra Elbits
side, og for hvilken konkret størrelsesorden og art disse foreslåede ”kompensationskøb” i
givet fald havde, 2) på hvilket niveau der blev taget stilling til, at der ikke kunne blive tale
om ”kompensationskøb”: I FMI’s ledelse, i Forsvarskommandoen, i Forsvarsministeriets
departement, af den daværende forsvarsminister eller i regeringens økonomi- eller koor-
dinationsudvalg, og 3) om det vil være forkert at opfatte købet af ATMOS- og PULS-sy-
stemer i 2023 som ”kompensationskøb” i lyset af, at der stort set samtidig med aftalerne
om disse køb blev indgået forlig i den udbudsklagesag, som Elbit havde startet i 2017?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 28. august 2023.
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1