Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Spørgsmål 164
Offentligt
Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
18. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 164
Vil ministeren beregne det demografiske- og velstandskorrigerede træk fra 2023 til 2030,
dvs. det nominelle offentlige forbrug, der følger det beregnede demografiske træk og
lønudviklingen? Det skal i den forbindelse bemærkes, at Det Økonomiske Råds formand-
skab foretog en lignende beregning inden for den mellemfristede periode i deres efterårs-
rapport fra 2022.
Ministeren bedes opgøre det demografiske- og velstandskorrigerede træk i mia. kr. med
2023 som basisår og som en årlig vækstrate og sammenligne dette med udviklingen i
det offentlige forbrug korrigeret for ekstraordinære udgifter knyttet til indsatser vedrørende
covid-19 samt udgifter relateret til den russiske invasion af Ukraine herunder tilstrømning
af fordrevne. Udgifter relateret til Ukraine bedes afgrænset som den type udgifter, der
ved bekendtgørelse nr. 709 af 24. maj 2022 (Bekendtgørelse om undtagelse af udgifter
fra udgiftslofterne i 2022 afledt af den russiske invasion) er undtaget udgiftslofterne i
2022. Såfremt ændringen af ferieloven i 2020 har påvirket væksten i det offentlige forbrug
bedes ministeren også korrigere for dette. Udgifter relateret til Covid-19 bedes afgrænset
på samme måde som i analysen af det offentlige forbrug i kapitel 8.4 i Økonomisk
Redegørelse fra marts 2023.
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål
C
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Simon Kollerup
formand
1/1