Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2670565_0001.png
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS
OF DENMARK
MINISTRY OF
FOREIGN AFFAIRS
OF DENMARK
december 2022
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS
OF DENMARK
EVALUERING
RESUMÉ
MINISTRY OF
FOREIGN AFFAIRS
OF DENMARK
Evaluering af Freds- og
Stabiliseringsfonden
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS
OF DENMARK
MINISTRY OF
FOREIGN AFFAIRS
OF DENMARK
Evalueringen af Freds- og Stabiliseringsfonden dækker perioden 2014-2020, hvor de
årlige bevillinger til Fonden steg fra 290 mio. kr. i 2014 til 500 mio. kr. i 2020. Hoved-
parten af bevillingen – 419 mio. kr. i 2020 – blev bevilget af Udenrigsministeriet. Heraf
regnes 408 mio. kr. som udviklingsbistand. Forsvarsministeriet bidrog i 2020 med godt
80 mio. kr. Fonden blev oprettet i 2010 for at dække udgifterne til danske indsatser i
nogle af verdens mest skrøbelige og konfliktfyldte områder som Afrikas Horn, Sahel
og Syrien-Irak. Evalueringen blev foretaget i perioden juli 2021 til april 2022 af et hold
konsulenter fra firmaerne Nordic Consulting Group og Ecorys Netherlands.
OVERORDNEDE KONKLUSIONER
Freds- og Stabiliseringsfonden (Fonden) har vist sin værdi som et instrument, der sætter Danmark i stand til at
engagere sig på en meningsfuld og helhedsorienteret måde i nogle af verdens mest skrøbelige og konfliktramte
områder, både politisk og med konkrete indsatser. Fonden og dens programmer har givet Danmark mulighed for
sammen med andre internationale partnere at engagere sig i langvarige konflikter med henblik på at bidrage til
at skabe stabilitet og sætte ind over for årsagerne til konflikter og støtte fredsinitiativer.
Der er mange positive og konkrete resultater af Fondens indsatser, men den har kun i beskedent omfang bidra-
get til at sikre fred og stabilitet på længere sigt. De fleste af de kriser og konflikter, Danmark har engageret sig i
via Fonden, er forværrede trods Fondens og andre internationale aktørers forsøg på at løse dem. Det illustrerer,
hvor vanskeligt arbejdet med at fremme fred og stabilitet er, og Danmark og dets ligesindede partnere har til
tider haft urealistiske forventninger til de forbedringer i retning af langsigtet fred og stabilisering, deres indsatser
kunne føre til. På den baggrund er det ikke overraskende, at de store ambitioner ikke er indfriet.
På baggrund af mængden og omfanget af komplekse konflikter rundt omkring i verden – kombineret med
Danmarks ønske om netop at engagere sig i skrøbelige og konfliktramte områder – vurderer evalueringen alt i
alt, at Fonden også i fremtiden skal spille en central rolle i Danmarks udenrigspolitiske engagement for fred og
sikkerhed. I den sammenhæng fremhæver evalueringen, at dybdegående strategiske drøftelser blandt aktørerne
omkring Fonden om mål og prioriteter vil være relevante for at styrke fokus og resultatopnåelse. Der bør også
1
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 79: Orientering om dansk resumé af evaluering af Freds- og Stabiliseringsfonden, fra Udenrigsministeriet
2670565_0002.png
EVALUERING RESUNÉ
udvikles mere realistiske forandringsteorier for indsatserne, der gør mere ud af at beskrive de antagelser, der
ligger til grund for indsatserne og tager højde for de mange forskellige risici, der gør sig gældende, når man
arbejder i komplekse og omskiftelige situationer.
GODE HER OG NU-RESULTATER, NEN BEGRÆNSET EFFEKT PÅ LANGSIGTET FRED OG STABILITET
Evalueringen oplister en række positive, umiddelbare resultater, som Fondens programmer har bidraget til: I Irak
har 4,7 mio. internt fordrevne kunnet vende hjem, og indsatserne i Syrien og Irak har bl.a. bidraget til genopbyg-
ning og stabilisering og til styrkede civilsamfund. På Afrikas Horn har Fonden f.eks. bidraget til, at pirateriet ud
for Somalias kyst er mindsket betragteligt, til at styrke den regionale fredsbevarende styrke (East African Standby
Force, EASF) og til at styrke demokratiet på lokalt niveau. Og i Sahel har Fonden været med til at styrke lokal
konfliktløsning og til at forbedre forholdet mellem lokalbefolkningen og forsvars- og sikkerhedsstyrker.
Resultaterne er alle opnået i ekstremt komplicerede kontekster, understreger evalueringen, der til gengæld
konstaterer, at det også betyder, at den langsigtede effekt af Fondens aktiviteter i forhold til at bidrage til fred
og stabilitet er begrænset. De fleste af de konflikter, Fonden har været engageret sig i, er rent faktisk forværret
på trods af Fondens og andre internationale aktørers indsatser. Danmark og Danmarks ligesindede partnere og
allierede har haft høje og til tider urealistiske forventninger, som det har været en udfordring at indfri, hedder
det i evalueringen, der også understreger, at det er en langsom og uforudsigelig proces at sætte ind over for de
grundlæggende årsager til konflikter.
HVAD ER FREDS- OG STABILISERINGSFONDEN
Freds- og Stabiliseringsfonden (Fonden) er en interministeriel fond, der blev oprettet i 2010 for at gøre det
muligt for Danmark at engagere sig i verdens brændpunkter, fra Afghanistan, Afrikas Horn, Mellemøsten,
og Sahel til Østeuropa, og gøre det på en helhedsorienteret måde, der sikrer samtænkning af de danske
freds- og stabiliseringsindsatser i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. Baggrunden var erfaringerne
fra de danske engagementer i Irak og Afghanistan, der førte til et ønske om at forbedre samarbejdet
mellem danske humanitære aktører og det danske forsvar. Denne nye, helhedsorienterede tilgang, den
såkaldte Whole of Government-tilgang, er slået igennem internationalt blandt donorer, der er engagerede
i skrøbelige og konfliktramte områder. Den blev i dansk sammenhæng introduceret i forsvarsforliget for
perioden 2005-2009 og førte altså i 2010 til etablering af Fonden.
Fire ministerier er med i Fonden: Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.
Ideen med fonden er at finansiere indsatser, der kan trække på faglig ekspertise på tværs af centraladministra-
tionen og relevante myndigheder som Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Fonden
styres af Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe (Styregruppen),
hvor Justitsministeriet i evaluerings-
perioden har været repræsenteret
af Rigspolitiet. Styregruppen assisteres af et særligt sekretariat, SAMSEK, med
ansatte fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Siden etableringen er bevillingerne til Fonden øget
betragteligt:
Fra 155 mio. kr. i 2010 til næsten 500 mio. kr. i 2020. Indsatserne finansieres dels af udviklings-
bistand fra
Udenrigsministeriet, dels af midler fra Forsvarsministeriet, der ikke regnes som udviklingsbistand.
FONDEN HAR BANET VEJEN FOR HELHEDSORIENTEREDE INDSATSER
Fonden har gjort det muligt for Danmark at engagere sig meningsfuldt og på en helhedsorienteret måde i
verdens brændpunkter, og den har vist sit værd som et nyt og relevant værktøj for dansk engagement for interna-
tionalt at fremme fred og stabilisering.
Fonden har banet vejen for, at Danmark har en institutionaliseret platform, der kan sikre, at den helhedsori-
enterede, såkaldte Whole of Government-tilgang (WOG) benyttes, når Danmark engagerer sig i skrøbelige og
konfliktramte områder. Den har også været med til at gøre Danmark til en ‘naturlig partner’, f.eks. for Storbritan
-
nien og Frankrig i forbindelse med indsatser for fred og stabilisering. Endelig har Fondens regionale programmer
med deres WOG-tilgang åbnet nye døre: Udsendte danske rådgivere fra militæret og politiet har fået adgang
til strategisk vigtige institutioner, beslutningstagere og myndigheder, som Danmark typisk ikke har adgang til i
traditionelt udviklingssamarbejde.
2
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 79: Orientering om dansk resumé af evaluering af Freds- og Stabiliseringsfonden, fra Udenrigsministeriet
2670565_0003.png
EVALUERING RESUNÉ
De procedurer, Fonden er styret efter, har også tilladt en høj grad af fleksibilitet, der er helt nødvendig i krise- og
konfliktsituationer, hvor udviklingen med kort varsel kan tage en helt ny retning. Det har gjort det muligt for
Fonden løbende at revidere, udvide eller indstille aktiviteter, når nye udfordringer eller muligheder tilsagde det.
FONDEN SENDER ET STÆRKT INTERNATIONALT SIGNAL
Evalueringen konkluderer, at Fonden i høj grad er brugt til at fremme danske strategier. Både de store regionale
programmer og enkeltstående engagementer falder fint i tråd med dansk udviklings-, udenrigs- og sikkerheds-
politik. Samtidig med at Fondens indsatser er planlagt ud fra hensyn til danske interesser, er det sket på en
måde, hvor de var relevante i forhold til landenes egne behov og prioriteringer. Fondens regionale programmer
har hængt godt sammen med andre internationale aktørers indsatser, og der er flere eksempler på, at Fondens
programmer har tilført de samlede internationale indsatser ekstra værdi.
Fonden – og de engagementer den har støttet – sender et stærkt internationalt signal om danske værdier som
demokrati, fredsopbygning og rettigheder for mennesker, der er ramt af konflikter, og om dansk vilje til reelt og
aktivt at engagere sig i at stå på mål for de værdier i verdens mest udfordrende brændpunkter. Den har samtidig
gjort det muligt for Danmark at engagere sig meget hurtigt i pludseligt opståede kriser og at gøre det på en
fleksibel måde, der er tilpasset den konkrete kontekst.
MERE GRUNDIGE ANALYSER EFTERLYSES
Den hurtige, fleksible og meget politisk orienterede måde, Fonden har været brugt på, rummer imidlertid også nogle
dilemmaer og har ført til kritik: Det ofte stærke politiske pres for hurtig handling, når kriser og konflikter
opstår eller
forværres rundt omkring i verden, har nogle gange ført til indsatser, der havde mere fokus på at
vise handlekraft her
og nu end på den langsigtede effekt. Den hurtige måde, Fonden kan bevilge nye indsatser
på, indebærer også en
risiko for, at midlerne bruges lidt tilfældigt og dikteres af, hvad der her og nu er på den politiske dagsorden.
Evalueringen vurderer, at denne brug af Fonden som et beredskab, der hurtigt kan signalere politisk handling,
ikke altid har været ledsaget af tilstrækkeligt grundige analyser af de ofte mange forskellige og komplekse
forhold, der driver konflikter. Evalueringen efterlyser mere grundige, strategiske overvejelser om
langtidseffekten
af indsatserne og mere grundige og realistiske analyser for at styrke den forandringsteori
(Theory of Change), der ligger til grund for de enkelte indsatser. Her peger evalueringen bl.a. på, at der er behov
for at indtænke en bredere vifte af antagelser og risici. I den forbindelse kritiserer evalueringen, at forskeres
arbejde ikke systema-tisk er blevet delt i Styregruppen.
POSITIVT INTERNT SANARBEJDE, DER KUNNE HAVE VÆRET BEDRE
Samarbejdet mellem Udenrigs- og Forsvarsministeriet har på det overordnede plan fungeret godt, og der er også
eksempler på godt samarbejde mellem de danske aktører i felten, men her er indsatserne ifølge evalueringen
som oftest gennemført af de danske parter hver især med det resultat, at potentialet for at udnytte synergien
mellem indsatserne kun i få tilfælde er udnyttet.
Evalueringen kritiserer også Styregruppen for ikke i tilstrækkelig grad at have påtaget sig rollen som den, der
skulle sikre strategisk retning. Styregruppen blev heller ikke i tilstrækkelig grad brugt til løbende at justere
indsatserne og til at revurdere risici i indsatsområderne.
Evalueringen efterlyser ligeledes et mere aktivt engagement i Fonden fra Justitsministeriet,
der i evaluerings-
perioden havde overladt
sin plads i Fondens styregruppe til Rigspolitiet.
Dette
kunne have styrket WOG-tilgangen,
vurderer evalueringen.
Samtidig
understreges
det,
at tilstedeværelsen af politirådgivere i flere af
Fondens
programmer har styrket WOG-tilgangen i felten.
Selv om Fondens programmer har hængt godt sammen med og suppleret andre danske indsatser og
program mer, efterlyser evalueringen, at potentialet for at udnytte synergien mellem de mange forskellige
danske indsatser i de berørte områder udnyttes bedre.
HØJE ANBITIONER, NEN FÅ RESSOURCER
Evalueringen peger på et mismatch imellem Fondens stigende aktivitetsniveau og ambitioner på den ene side, og
de ressourcer den har at arbejde med på den anden: Fonden har engageret sig i adskillige af verdens mest
komplicerede kriser og konflikter, den har siden starten mere end fordoblet sit budget, og den har – udover de fem
meget krævende og langvarige regionale programmer – involveret sig i en stribe enkeltstående og meget
3
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 79: Orientering om dansk resumé af evaluering af Freds- og Stabiliseringsfonden, fra Udenrigsministeriet
2670565_0004.png
EVALUERING RESUNÉ
forskellige indsatser, alt sammen med høje forventninger om at gøre en forskel. I dét lys er den bemanding,
Fonden råder over, utilstrækkelig. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de meget vigtige kontekstanalyser, der ligger
til grund for Fondens indsatser, ofte er for overfladiske og ikke i tilstrækkelig grad inddrager nyere forskning.
Evalueringen efterlyser også en mere aktiv indsats for løbende at opsamle og tage ved lære af de erfaringer, der
gøres i felten, ligesom Fonden burde gøre mere for at fortælle om sine indsatser.
DE 3 CASESTUDIER
Afrikas Horn:
Afrikas Horn har fra starten været et af Fondens fokusområder. Denne indsats startede i
2011 med fase 1 til 215 mio. kr. Den blev fulgt op med fase 2 i 2015 – også til 215 mio. kr., og i 2019 fulgte
fase 3, der løber frem til 2023 med en bevilling på 237 mio. kr. Fondens engagementer har særligt fokus
på at skabe fred og forsoning i Somalia, bl.a. ved at afvæbne Al-Shabaab og andre ekstremistgrupper og
at støtte den regionale fredsbevarende styrke, East African Standby Force (EASF). En særlig indsats har
været rettet imod at bekæmpe det omfattende pirateri ud for Somalias kyst.
Evalueringen konkluderer, at flere af Fondens indsatser faktisk har virket. Især er det lykkedes at
begrænse pirateriet, ligesom den regionale fredsbevarende styrke er blevet forstærket. Evalueringen
roser også styringen af de danske indsatser, der bl.a. er sket fra den danske ambassade i Kenya, der har
et indgående kendskab til de komplekse konflikter på Afrikas Horn. Fondens indsats på Afrikas Horn
illustrerer således styrken i en decentral styring af konfliktindsatser.
Trods de enkeltstående positive resultater må evalueringen dog også konstatere, at sikkerhedssituationen
i Somalia og dets nabolande generelt er forværret i den periode, Fonden har været til stede i regionen.
Al-Shabaab kontrollerer fortsat store landområder, udskriver skatter og skaffer sig yderligere indtægter
gennem illegale aktiviteter. Det er en af grundene til, at Somalia fortsat regnes som det næstmest ustabile
land i verden.
Syrien-Irak:
Evalueringen har kigget på de i alt fem programmer, Fonden gennemførte i Syrien og Irak
i perioden 2014-2021 med en samlet bevilling på mere end en milliard kr. Støtten gennem Fonden sup-
plerer Danmarks samlede – og omfattende – diplomatiske, militære, stabiliserende og humanitære støtte
til regionen. Og støtten gennem Fonden har i hele perioden været tilpasset strategien for Den Globale
Koalition imod Daesh/ISIL, som Danmark har været en del af, siden den blev etableret i september 2014
for at bekæmpe og neutralisere ISIL. Og en del er nået: ISIL kontrollerer ikke længere nogen landområder,
og det betyder, at næsten 8 mio. mennesker er sluppet fri af ISIL-styret. Men ISIL udgør stadig en trussel,
konflikten i Syrien raser fortsat, og der er ikke udsigt til politiske løsninger, ligesom det vurderes, at der er
lang vej ud af konflikten i Irak.
Alligevel kan evalueringen konstatere ’moderat opløftende’ resultater af flere af de aktiviteter, Fonden
har støttet: F.eks. har Fonden bidraget til at styrke civilsamfundet i Syrien og dets kapacitet til at fremme
demokratisk forandring og en inkluderende, politisk proces. Den har også bidraget til at styrke de
såkaldte ’hvide hjelmes’ civile indsats for førstehjælp, genopbygning og sikkerhed i det nordlige Syrien.
Ligeledes har danske indsatser bidraget til at fremme dialog og forsoning i lokalsamfund i Irak, til vel-
lykket minerydning, og til at op imod 4,7 mio. internt fordrevne irakere har kunnet vende hjem.
Sahel:
Fondens regionale indsats i Sahel dækker landene Burkina Faso, Mali og Niger og supplerer det
bilaterale udviklingssamarbejde mellem Danmark og hvert af de tre lande. Fondens første Sahel-program
blev gennemført i perioden 2013-2017 med en bevilling på 125 mio. kr. Fase 2 i perioden 2018-2021 havde en
bevilling på 166 mio. kr. Heraf kom de 45 mio. kr. fra Norge. En fase 3 for perioden 2022-2026 planlægges.
Også for Sahel-indsatsen konkluderer evalueringen, at Fondens aktiviteter har ført til adskillige
umiddelbare resultater. F.eks. har Fonden bidraget til at styrke lokal konfliktløsning i det store Liptako-
Gourma-område, der dækker den østlige del af Burkina Faso, det sydvestlige Niger og en mindre del af
det sydøstlige, centrale Mali. Fonden har også medvirket til at forbedre forholdet mellem lokalbefolkning
og forsvars- og sikkerhedsstyrker. Men der er andre af Fondens aktiviteter, der ikke har ført til de ventede
resultater, og selv de resultater, der er opnået, er skrøbelige. Evalueringen bemærker, at krisen i Sahel
overordnet set er blevet forværret undervejs.
4
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 79: Orientering om dansk resumé af evaluering af Freds- og Stabiliseringsfonden, fra Udenrigsministeriet
2670565_0005.png
EVALUERING RESUNÉ
En tidligere evaluering af Fonden pegede allerede i 2014 på, at Fonden manglede mandskab. Siden er mand-
skabet reduceret yderligere – sekretariatet SAMSEK råder kun over 2-3 fuldtidsansatte, selv om aktiviteterne
er udvidet betragteligt, både i omfang og karakter. Evalueringen understreger på den baggrund, at det bør
overvejes at udvide mandskabet eller at genoverveje Fondens aktivitetsniveau og forventningerne til, hvor mange
komplicerede områder Fonden skal engagere sig i, og hvor store resultater der kan opnås.
ANBEFALINGER
Overordnet anbefaler evalueringen, at Fonden også i fremtiden kommer til at spille en central rolle i Danmarks
udenrigspolitiske engagement for fred og sikkerhed, og den opfordring følges op med en række anbefalinger til,
hvordan Fonden kan leve op til den rolle. Blandt anbefalingerne er:
• Parterne bag Fonden bør indlede en tilbundsgående, strategisk diskussion om Fondens formål, fokus
og prioritetsområder.
• Kvinde-, freds- og sikkerhedsdagsordenen er først inden for de seneste år blevet en prioritet for Fonden,
men det er ikke slået igennem i de aktiviteter, evalueringen har kigget på. Den indsats skal styrkes.
• Der bør udvikles mere realistiske forandringsteorier for indsatserne, der gør mere ud af at beskrive de antagel-
ser, der ligger til grund for indsatserne og tager højde for de mange forskellige risici, de kan løbe ind i.
• Indsatsen for at udbrede kendskabet i offentligheden til Fondens aktiviteter skal styrkes.
• Mandskabet – i Danmark og i felten – bør styrkes for at sikre tid til at orientere sig i, bruge og dele de analyser,
der ligger til grund for indsatserne, til at overvåge indsatserne og til at opsamle og drage læring af erfaringer.
OM EVALUERINGEN
Fonden blev evalueret første gang i 2014. Denne evaluering dækker perioden 2014-2020 og omfatter en
analyse af hele fondens portefølje og tre mere grundige casestudier: 1. Afrikas Horn (Etiopien, Kenya og
Somalia), 2. Syrien og Irak og 3. Sahel (Mali, Burkina Faso og Niger). Hertil kommer mindre omfattende
deskstudier af programmerne i Guineabugten og Ukraine. Evalueringen blev udført i perioden juli 2021 til
april 2022 med feltbesøg i Somalia, Kenya, Irak, Tyrkiet, Mali og Burkina Faso.
5
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 79: Orientering om dansk resumé af evaluering af Freds- og Stabiliseringsfonden, fra Udenrigsministeriet
2670565_0006.png
EVALUERING RESUNÉ
DEN INTERNINISTERIELLE SANTÆNKNINGSSTYREGRUPPES
SVAR PÅ EVALUERINGEN
Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe (Styregruppen) hilser evalueringen og dens konstruktive
anbefalinger velkommen. De vil blive brugt i den igangværende proces med at gentænke Fonden, så den lever
op til sit formål i lyset af de store forandringer, der er sket, siden den blev etableret.
Processen
bliver varetaget
af en tværministeriel arbejdsgruppe, der også vil invitere eksterne aktører til at bidrage. Gentænkningen vil
inddrage anbefalingerne fra evalueringen og vil også se på de overordnede spørgsmål, evalueringen rejser
vedr. Fondens formål, omfang og prioritetsområder.
Styregruppen understreger samtidig, at der allerede er sat flere bestræbelser i gang, der falder i tråd med
evalueringens anbefalinger. F.eks. er Udenrigsministeriet begyndt at udarbejde strategiske rammer for danske
partnerlande. De vil understøtte Fondens programmer og bidrage til de mere grundige kontekstanalyser, evalu-
eringen efterlyser, forud for at programmer sættes i gang, og til at synergien mellem Fondens engagementer og
andre danske indsatser kan udnyttes bedre.
Styregruppen noterer sig også evalueringens konstruktive anbefaling om at styrke fokus på forandringsteori i
forberedelsesfasen og på løbende at revurdere teorien ud fra, hvordan de antagelser, en indsats bygger på, foran-
drer sig, mens indsatsen gennemføres. Herunder vil der blive lagt vægt på at inddrage en bred vifte af antagelser
og mulige risici i forhold til f.eks. menneskerettigheder, partnervalg og de komplekse årsagssammenhænge, der
har betydning, når man arbejder i komplekse og omskiftelige situationer. Kontekstanalyser vil også her være et
vigtigt redskab.
Udenrigsministeriet er i gang med at udarbejde nye retningslinjer for al den danske udviklingsbistand, der retter
sig mod fred og stabilisering. De nye retningslinjer omfatter også – men ikke kun – Fonden og dens engagemen-
ter. Også det forventes at bidrage til bedre kontekstanalyser og synergi mellem danske indsatser.
Styregruppen er helt enig i, at hensynet til kvinder, fred og sikkerhed skal langt mere i fokus. Dét arbejde er
allerede sat i gang. Hensynet vil blive indarbejdet i alle nye programmer og styrket yderligere.
Styregruppen noterer evalueringens anbefaling om at øge mandskabet. Bemandingen af Fonden og brugen af
rådgivere er ved at blive ændret, og Styregruppen vil tage hånd om, at det sker på en måde, hvor ambitionerne
sættes, så de kan indfries, og hvor det bliver muligt at sikre tilstrækkelig opfølgning på indsatserne.
Evalueringsrapporten er udgivet af:
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Den fulde evalueringsrapport kan
downloades fra internettet via
evaluering.um.dk
For yderligere oplysninger,
kontakt venligst tlf. +45 33 92 10 83
eller [email protected]
Foto: NGO management training, Baytna
6
MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK