Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2660487_0001.png
2. februar 2023
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 14. februar
2023
1) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
2)
Revision af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer
KOM(2022) 583
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
3) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten
(RRF) og revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede genopret-
ningsplan
KOM(2020) 408, KOM(2023) 37
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
4) Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 23-24.
februar 2023
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
2
8
22
34
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0002.png
Side 2 af 37
Dagsordenspunkt 1:
Økonomiske og finansielle konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
ECOFIN ventes 14. februar 2023 igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands
invasion af Ukraine.
Fokus for drøftelsen ventes at være på implementeringen af EU’s
markante
sanktioner mod Rusland og implikationerne heraf for Ruslands økonomi samt konsekvenserne af
Ruslands invasion af Ukraine på EU-landenes økonomier og håndteringen heraf.
Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion
af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen arbejder løbende for så hårde og
effektive økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt. Ift. tiltag til håndtering af de høje
energiprisers konsekvenser for husholdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i
EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal
sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi.
Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine
på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.
2. Baggrund
Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-
ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-
serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-
ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og fælles EU-til-
tag
i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine
i 2022 og 2023 samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.
Sagen drøftedes senest på ECOFIN 17. januar 2023, hvor Kommissionen bl.a. ori-
enterede om status for implementeringen af EU’s makrofinansielle assistance til
Ukraine på 18 mia. euro i 2023. Første udbetaling på 3 mia. euro blev gennemført
17. januar 2023 efter indgåelse af en aftale med de ukrainske myndigheder om de
nærmere betingelser for den makrofinansielle assistance.
Sanktioner
EU har vedtaget en lang række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion
af Ukraine. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse af de eksisterende foranstaltnin-
ger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af Krim.
Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om
dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7 for at
koordinere sanktionsarbejdet.
På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. markante
finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-
tralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udeluk-
kelse af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,
Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0003.png
Side 3 af 37
transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført betydelige
restriktioner i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske
kapitalmarkeder. Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige
værdipapirer til Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod
levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import,
køb eller overførsel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derud-
over er der indført sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.
Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-
ske energisektor, individuelle sanktioner mod en lang række personer og virksom-
heder samt sanktioner relateret til det internationale samarbejde, herunder fratagelse
af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for rammerne af WTO
(såkaldt Most Favoured Nation-status). EU har indført et forbud mod import af
russisk olie transporteret via søvejen, og 5. december 2022 indførtes i tæt samar-
bejde med internationale partnere et internationalt prisloft på russisk råolie mv. på
USD 60 pr. tønde.
Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands invasion af Ukraine har EU –
i
lighed med USA og internationale partnere
også vedtaget en række sanktioner
mod Belarus, der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række
EU-sanktioner. EU har således bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og fi-
nansielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske central-
bank og finansielle institutioner i Belarus, samt individuelle sanktioner mod en lang
række belarusiske personer og virksomheder.
Rådet vedtog 27. januar 2023 en forlængelse af EU’s sanktioner mod Rusland med
yderligere seks måneder frem til 31. juli 2023. Der pågår aktuelt drøftelser i EU om
yderligere sanktioner mod Rusland og Belarus.
På Det Europæiske Råds møde 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for
anvendelse af indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraines genopbygning.
Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sik-
kerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i forenelighed
med EU og international ret.
Konsekvenser af sanktionerne for Ruslands økonomi
De internationale sanktioner mod Rusland har til formål at medføre en markant
svækkelse af den russiske økonomi, ikke mindst på længere sigt. Uformelle analyser
fra Kommissionen peger også på, at sanktionerne har påført hårde og konkrete
effekter på tværs af den russiske økonomi, som vil akkumulere sig over tid i takt
med sanktionernes gradvise effekt og de løbende forlængelser og stramninger af
sanktionerne.
Omfattende tiltag fra de russiske myndigheders side, herunder markant øgede pen-
gepolitiske renter og omfattende kapitalrestriktioner mhp. at hindre investorers fra-
salg af russiske aktiver, har bidraget til at holde hånden under den finansielle sektor
i Rusland og afværge en finansiel krise. Samtidig har de høje gas- og energipriser i
2022 bidraget til at opretholde betydelige offentlige indtægter.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0004.png
Side 4 af 37
Den Internationale Valutafond (IMF) skønner i sin seneste prognoseopdatering fra
januar 2023, at russisk økonomi skrumpede i 2022, idet BNP faldt med 2,2 pct.,
sammenlignet med et forventet fald i BNP på 3,4 pct. i 2022 i IMF’s prognose fra
oktober 2022. For 2023 skønner IMF, at BNP vil stige marginalt med 0,3 pct., hvil-
ket er en opjustering på 2,6 pct.-point ift. oktoberprognosen.
IMF lægger bl.a. til grund for skønnene for russisk økonomi, at det nuværende in-
ternationale prisloft på russisk olie på 60 USD pr. tønde ikke forventes at påvirke
Ruslands olieeksport nævneværdigt, og at Ruslands eksport af råolie mv. vil fort-
sætte med at blive omdirigeret fra de lande, som har indført sanktioner, til andre
lande.
IMF’s skøn for BNP-væksten
i Rusland i 2023 er højere end andre nylige internati-
onale konsensusskøn, der peger på negativ BNP-vækst i 2023 på nærmere 3-4 pct.
1
Således peges bl.a. på, at russiske økonomi bremsede op i slutningen af 2022, her-
under drevet af faldende volumen i olieeksporten, som udgør en afgørende sektor
i russisk økonomi.
Samtidig er de offentlige finanser i Rusland under øget pres, ikke mindst foranledi-
get af faldende olie- og gaseksport og stigende offentlige udgifter i lyset af krigen.
Således skønnes opfyldelse af den russiske regerings mål om at begrænse budget-
underskuddet i 2022 til 2 pct. af BNP at bero på betydelige indtægter fra det statslige
gasselskab, herunder i form af udbytter. Der er tale om en svækkelse af de offentlige
finanser ift. 2021, hvor Rusland havde et mindre budgetoverskud på 0,4 pct. af
BNP.
Analyser fra bl.a. Kommissionen og tænketanken Bruegel peger på, at effekterne af
de internationale sanktioner over tid vil have betydelige strukturelle konsekvenser
for russisk økonomi. Teknologisk degradering som følge af afkoblingen fra adgang
til vestlig teknologi samt udflytningen af internationale virksomheder vil svække den
indenlandske produktion, investeringer, produktivitet og dermed Ruslands langsig-
tede vækstpotentiale. Samtidig er det vurderingen, at det internationale prisloft på
russisk olie og
EU’s
forbud mod import af russisk olie transporteret via søvejen vil
reducere de russiske offentlige indtægter og det finanspolitiske råderum, og dermed
yderligere svække udsigterne for russisk økonomi.
Konsekvenserne af krigen i Ukraine for EU-økonomierne
Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,
herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervstillid. Sam-
tidig har krigen øget den internationale usikkerhed og bidraget til øget risikoaver-
sion globalt.
IMF skønner i sin seneste prognoseopdatering, at væksten i EU i 2022 landede på
3,7 pct., hvilket er 0,5 pct.-point højere end skønnet i sidste prognose fra oktober
Finlands centralbank, Institut for vækstøkonomier (BOFIT)
1
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0005.png
Side 5 af 37
2022. For 2023 skønnes BNP-væksten i EU til 0,7 pct., hvilket er uændret i forhold
til sidste prognose. For 2024 ventes væksten at stige til 1,8 pct., hvilket er en nedju-
stering med 0,3 pct.-point i forhold til sidste prognose.
IMF peger på, at væksten i Europa i 2022 viste sig mere robust end tidligere ventet,
hvilket bl.a. skal ses i lyset af finanspolitiske lempelser i EU på skønnet 1,3 pct. af
EU’s BNP til understøttelse af husholdninger og virksomheder. IMF vurderer, at
krigen i Ukraine udgør en betydelige kilde til ustabilitet, særligt for Europa. Mens
prisen på gas i Europa er faldet mere end ventet siden sommeren 2022, og de eu-
ropæiske landes gasbeholdninger skønnes tilstrækkelige til at undgå forsyningsfor-
styrrelser på kort sigt, vurderes genopfyldning af gaslagrene i Europa frem mod
næste vinter, særligt i lyset af den lavere tilgang af russisk gas, at udgøre en konkret
udfordring.
Kommissionen ventes senere i februar at offentliggøre sin vinterprognose. I Kom-
missionens seneste prognose fra november 2022 skønnedes BNP-væksten i EU i
2022 til 3,3 pct., faldende til 0,3 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2023. Inflationen i EU
skønnedes til 9,3 pct. hhv. 7,0 pct. i 2022 og 2023, hvorefter der ventedes et fald i
inflationen til 3,0 pct. i 2024, afspejlende forventninger om faldende efterspørgsel
og en gradvis normalisering af energipriserne. Kommissionen skønnede i november
2022, at ledigheden i EU vil stige fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i 2022 til 6,5 pct. i
2023 for derefter at falde til 6,4 pct. i 2024.
Støttetiltag i EU-landene i lyset af inflationen mv.
Alle EU-lande vedtog i 2022 nationale støttetiltag i lyset af den høje inflation, her-
under særligt stigningerne i energipriserne. Udgifterne til økonomiske støttetiltag i
EU-landene i 2022 ventes ifølge Kommissionens opgørelse af 11. november 2022
samlet set at have udgjort ca. 1,2 pct. af EU’s
BNP
netto
(dvs. udgifter fratrukket
ekstraordinære indtægter, fx beskatning af overnormale profitter).
Der er store variationer mellem landene ift. det samlede omfang af de gennemførte
støttetiltag, hvor særligt lande i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Malta og Spanien)
har vedtaget tiltag, der relativt set har det største omfang, mens de nordiske lande,
herunder Danmark, har vedtaget tiltag med mindst omfang,
jf. figur 1.
I Kommissionens opgørelse fra november 2022 ventes der generelt reduktioner fra
2022 til 2023 i flere landes udgifter til støttetiltag,
jf. figur 1.
Udviklingen afspejler, at
støttetiltagene i mange lande er midlertidige og planmæssigt udfases i primo 2023.
Det ventede omfang af støttetiltag i 2023 er derfor generelt usikkert. Såfremt lan-
denes nuværende støttetiltag fastholdes omtrent uændret i 2023, skønner Kommis-
sionen, at udgifterne på EU-niveau vil udgøre ca. 1,5-2,0 pct. af BNP.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0006.png
Side 6 af 37
Figur 1
Store forskelle i nettoudgifterne til støttetiltag på tværs af EU
Anm.: *For hele EU angiver opgørelsen for 2023 de samlede omkostninger, hvis eksisterende tiltag videreføres for
hele året. Omfanget af støttetiltag i 2023 er dog generelt vanskeligt at opgøre, da en stor andel af tiltag i landene
er midlertidige og foreløbigt udløber i starten af 2023.
Kilde: Kommissionens efterårsprognose (november 2022), opgjort pr. 31. oktober 2022.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 14. februar 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle
aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.
ECOFIN ventes bl.a. at
drøfte konsekvenserne af EU’s sanktioner for russisk øko-
nomi, ligesom der ventes en drøftelse af implikationerne af Ruslands invasion af
Ukraine for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf, herunder på baggrund
af Kommissionens kommende vinterprognose. Det er muligt, at ECOFIN også vil
gøre status på
EU’s markante sanktioner mod Rusland
og implementeringen heraf.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0007.png
Side 7 af 37
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.
EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-
nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-
lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen
arbejder løbende for så hårde og effektive økonomiske sanktioner mod Rusland
som muligt. Ift. tiltag til håndtering af de høje energiprisers konsekvenser for hus-
holdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke
bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal
sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil
russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til øko-
nomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske
og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til
orientering 13. januar 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 17. januar 2023.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0008.png
Side 8 af 37
Dagsordenspunkt 2:
Revision af EU’s finanspolitiske og økonomiske
rammer
KOM(2022) 583
1. Resume
ECOFIN ventes 14. februar 2023 at drøfte udvalgte spørgsmål vedr. en
mulig reform af EU’s
finanspolitiske og økonomiske regler.
På ECOFIN 6. december 2022 præsenterede Kommissionen en overordnet meddelelse (ikke
egentlige lovforslag) med et udspil til en reform af reglerne, der bl.a. sætter rammerne for EU-
landenes nationale finanspolitikker. ECOFIN vil på senere møder komme tilbage til mere grund-
læggende drøftelser af en reform af reglerne, evt. på mødet 14. marts. Kommissionens udspil og
drøftelserne på ECOFIN i foråret ventes at danne grundlag for egentlige lovforslag til en reform i
2023.
Kommissionen fremhæver i sit udspil, at der er behov for, at de eksisterende finanspolitiske regler
reformeres, bl.a. mhp. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for bæredygtig
vækst i alle EU-landene. Reformen skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reg-
lerne, simplificere reglerne, styrke fokus på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse.
Kommissionen foreslår bl.a., at overvågningen af og kravene til EU-landenes finanspolitik foran-
kres i nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. De mellemfristede planer
skal fastsætte årlige udgiftslofter, som sikrer en holdbar gældsudvikling, samt indeholde investerin-
ger og reformer, der i visse tilfælde kan medføre lempeligere krav til landenes finanspolitik og
udskudt gældsreduktion, herunder hvis investeringerne og reformerne styrker den finanspolitiske
holdbarhed. Lande med substantielle eller moderate gældsudfordringer stilles større krav om at
forbedre de offentlige finanser med deres mellemfristede planer, mens lande med lave gældsudfor-
dringer har større spillerum i fastlæggelsen af finanspolitikkerne. Kommissionen skal vurdere og
Rådet skal godkende de mellemfristede planer. Derudover lægger Kommissionen op til at styrke
håndhævelsen af de finanspolitiske regler.
Kommissionen foreslår derudover en reform af samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer, der
via overvågning har til formål at identificere og forebygge potentielle skadelige økonomiske ubalan-
cer, fx ubalancer mht. offentlig og privat gæld, konkurrenceevne og boligmarkedet. Kommissionen
foreslår, at overvågningen gøres mere fremadskuende og integreres i arbejdet med de mellemfristede
planer, idet lande med ubalancer skal integrere reformer og investeringer, der adresserer disse uba-
lancer, i deres mellemfristede planer.
De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare
offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne
bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne, og
der pågår fortsat tekniske drøftelser pba. Kommissionens udspil mhp. at forstå indholdet af ud-
spillet og konsekvenserne for de enkelte lande og EU som helhed.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0009.png
Side 9 af 37
Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-
lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform af reglerne bør understøtte landenes
arbejde med at sikre lavere gæld og en holdbar gældsudvikling på lang sigt, især i lande med høj
gæld, og opbygge råderum mhp. finansiering af politiske prioriteter og håndtering af lavkonjunk-
turer og økonomiske kriser. Det er vigtigt, at den danske budgetlov fortsat kan rummes inden for
evt. ændrede EU-regler. Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens udspil i takt med,
at indholdet af udspillet bliver klarere.
2. Baggrund
De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-
og Vækstpagten (”Stability and Growth
Pact” – SGP) og proceduren for makroøkonomiske ubalancer (”Macroeconomic
Imbalance Procedure” –
MIP) udgør grundelementer i rammen for EU-samarbej-
det på det finanspolitiske og økonomiske område.
EU’s finanspolitiske regler
sætter de overordnede rammer for EU-landenes natio-
nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk
udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,
herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis
reglerne som helhed efterleves på tværs af konjunkturerne, muliggør det, at de så-
kaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke fuldt
ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i økonomisk dårlige tider.
De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen og sam-
mensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud og gælds-
opbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier og EU’s
økonomi som helhed. De finanspolitiske regler består grundlæggende af en
forebyg-
gende del med grænser for EU-landenes udgiftsvækst og struktursaldo,
samt en
korrigerende del
med grænser for faktiske underskud samt gældskvote og -udvikling
i EU-landene,
jf. boks 1.
I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler er Danmarks finanspolitiske regler for-
ankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo
som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP (-0,5 pct. af BNP frem til juni
2022, hvor underskudgrænsen blev ændret som følge af aftalen,
”Nationalt kom-
promis om dansk sikkerhedspolitik”). Budgetloven medfører, at hvis skønnet for
den strukturelle saldo for det kommende år væsentligt overstiger -1 pct. af BNP, er
regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan korrigere uoverensstemmelsen
med målet.
Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU
om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er på et tid-
ligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige økonomiske
ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har
materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem,
jf. bilag 1.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0010.png
Side 10 af 37
Boks 1
Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele
Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del
Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct.
af BNP (”3
pct.-grænsen”),
og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP,
medmindre den nedbringes
tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den
andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).
Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-
port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en
EDP-henstilling,
under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder
særligt økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for struktursaldoen (MTO), den mellem-
fristede gældsudvikling og gennemførelse af strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også
undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes
at være ”lille og midlertidig”
(i praksis højest 3,5 pct. af BNP) og
exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).
Hvis et
euroland,
der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et
pålæg,
som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede krav til finanspolitikken. Hvis et land ikke lever op til en henstil-
ling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-
og investeringsfonde, jf. vilkårene for adgang til disse
fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Der er desuden muligheder for at pålægge
eurolande
gradvise sanktioner
i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.
Betingelsen for at
ophæve en underskudsprocedure
er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal
bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en
varig
korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af
BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et passende
tempo.
Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del
Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens
forebyggende
regler og skal således
sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en of-
fentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s
udgiftsregel),
som er i overensstemmelse med den pågældende tilpasning af
struktursaldoen. Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret
for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod
MTO.
Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som
både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for
væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –
SDP)
og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-
stillinger”)
til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler
(dvs. afvigelse på
mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.
på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge
eurolande,
der
ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.
En
evt. reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer
Kommissionen har i 2020-2022
evalueret EU’s finanspolitiske og økonomiske ram-
mer, hvilket samtidig har igangsat drøftelser om behovet for en eventuel reform af
de fælles finanspolitiske regler og samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen har ifm. sin evaluering peget på potentiale for forbedring af de fi-
nanspolitiske og økonomiske rammer, hvilket har været med til at fremme et ønske
hos Kommissionen og flere EU-lande om en reform af disse, herunder særligt de
fælles finanspolitiske regler.
Som led i en mulig reform af EU’s finanspolitiske
og økonomiske regler har Kom-
missionen 9. november 2022 offentliggjort en meddelelse med et overordnet udspil
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0011.png
Side 11 af 37
til en reform. Meddelelsen danner grundlag for drøftelser mellem landene, som vil
indgå i Kommissionens overvejelser om at fremsætte forslag til en reform, muligvis
i første halvår af 2023,
jf. figur 1.
Nye regler vil eventuelt kunne træde i kraft fra og
med 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul, der siden dens aktivering i marts
2020 har medført stor fleksibilitet i håndhævelsen af de eksisterende regler, ventes
deaktiveret.
Figur 1
Ventet tidslinje ifm. mulig reform af EU’s
finanspolitiske og økonomiske regler
Anm.: Såfremt Kommissionen fremsætter forslag til egentlig EU-lovgivning skal EU-formandsskabet forhandle med
Europa-Parlamentet efter enighed i Rådet om et kompromis.
Kilde: Egen tilvirkning
I meddelelsen af 9. november konkluderer Kommissionen bl.a., at de finanspoliti-
ske og økonomiske regler siden Maastrichttraktaten af 1992 har bidraget til at sikre
økonomisk konvergens mellem landene, værne om sunde offentlige finanser og
adressere makroøkonomiske ubalancer. Mens reglerne siden har udviklet sig, finder
Kommissionen, at deres kompleksitet er blevet øget væsentligt, ligesom nogle in-
strumenter er blevet forældede. Endvidere er de eksisterende regler ikke tilstrække-
ligt differentierede til at håndtere landenes vidt forskellige finanspolitiske udgangs-
punkter samt risici for gældsholdbarhed og andre svagheder.
Kommissionen finder på den baggrund, at der er
behov for en reform af de finanspolitiske
regler,
der bidrager til at styrke EU-landenes ejerskab til reglerne, simplificere reg-
lerne, sikre bedre og mere realistisk gældsreduktion samt i højere grad at fremme
investeringer. Kommissionens meddelelse har til formål at definere en simpel og
integreret ramme for makro-finansiel overvågning mhp. at understøtte holdbar of-
fentlig gæld samt fremme bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionen lægger
derfor op til at etablere en samlet ramme for finanspolitik, investeringer og refor-
mer.
Kommissionen fremhæver desuden, at en eventuel reform bør gennemføres uden
ændringer af de traktatbestemte grænser, der fastsætter, at landenes offentlige brut-
togæld og underskud på den faktiske offentlige saldo ikke må overstige hhv. 60 og
3 pct. af BNP.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0012.png
Side 12 af 37
I meddelelsen fremføres en række konkrete overvejelser og forslag til ændringer af
de finanspolitiske og økonomiske regler.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 14. februar 2023 at drøfte udvalgte spørgsmål vedr. en mulig re-
form
af EU’s finanspolitiske og økonomiske
regler. På ECOFIN 6. december 2022
præsenterede Kommissionen sit overordnede udspil til en reform af reglerne, der
bl.a. sætter rammerne for EU-landenes nationale finanspolitikker. ECOFIN vil på
senere møder komme tilbage til mere grundlæggende drøftelser af en reform af reg-
lerne, evt. på mødet 14. marts.
I det følgende præsenteres et prioriteret uddrag af forslagene i meddelelsen.
1. Simplere finanspolitiske regler med fokus på udgiftslofter og gældsudvikling
Kommissionens udspil lægger op til, at kravene til landenes finanspolitik fastsættes
som årlige udgiftslofter og overordnede, mellemfristede mål for gældsudviklingen:
Landene skal fastsætte udgiftslofter mhp. at nå mål for deres gældsudvikling på
mellemlang sigt baseret på de pågældende landes gældsudfordringer. Udgiftslof-
terne baseres på en EU-definition på nettoudgiftsniveauet, hvor de faktiske of-
fentlige udgifter fratrækkes renteudgifter og konjunkturfølsomme ledighedsud-
gifter og korrigeres for diskretionære indtægtsforøgende eller
–formindskende
tiltag, fx skatteændringer.
Udgiftslofterne skal overordnet set erstatte de gældende forebyggende regler
med fokus på den strukturelle saldo, herunder bestemmelserne om overholdelse
af eller tilpasning mod landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo
(MTO). Der lægges dog op til, at man fortsat kan bruge struktursaldoen ifm.
nationale budgetlove som i fx Danmark.
Overholdelse af gældskriteriet (om at en gæld højst må udgøre 60 pct. af BNP
eller falder tilstrækkeligt hurtigt, dvs. på linje med de nævnte mål for gældsre-
duktion) vurderes ud fra efterlevelse af de årlige udgiftslofter. Gældskriteriet
vurderes således ikke længere ud fra den eksisterende gældsregel om, at lande
med gæld over 60 pct. af BNP skal reducere overskridelsen med 1/20 årligt,
jf.
afsnit 2.
Kommissionen fremhæver, at fokus på udgiftslofter skal gøre reglerne lettere at
forstå, og at en nettoudgiftsindikator i mindre grad end den strukturelle saldo er
baseret på uobserverbare størrelser, herunder estimation af outputgab (forskel mel-
lem faktisk BNP og det potentielle BNP ved fuld kapacitetsudnyttelse) mv.
2. Nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik
Kommissionen foreslår, at overvågningen af og kravene til EU-landenes finanspo-
litik forankres i nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. De
nationale planer skal styrke landenes ejerskab til EU’s finanspolitiske og økonomi-
ske regler og krav, styrke finanspolitikkernes sammenhæng til reformer og investe-
ringer samt sikre mere realistisk målsætning for gældsreduktion i højgældslande.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0013.png
Side 13 af 37
Landene skal i deres planer fastlægge udviklingen i de offentlige finanser. Kommis-
sionen lægger op til følgende:
Planerne vil i udgangspunktet have en varighed på fire år og skal indeholde årlige
udgiftslofter (på basis af EU-definitionen på nettoudgiftsniveauet) samt refor-
mer og investeringer.
De konkrete krav til EU-landene og deres udgiftslofter differentieres og bestem-
mes pba. landenes gældsudfordringer. Gældsudfordringerne er udtryk for, om
det er sandsynligt, at det pågældende land kan vedligeholde sin gæld, og vurderes
pba. analyser af EU-landenes gæld og dennes holdbarhed ved inddragelse af
fremskrivninger af bl.a. demografisk udvikling, pensions- og sundhedsudgifter,
produktivitet mv. (såkaldte gældsholdbarhedsanalyser). Vha. gældsholdbarheds-
analyserne kategoriseres landene som havende
substantielle, moderate
eller
lave
gældsudfordringer.
For lande med
substantielle
eller
moderate
gældsudfordringer skal de mellemfri-
stede planer sikre, at gælden efter planens implementering vil være kontinuerligt
faldende i en årrække, og at underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP ligeledes over-
holdes i en årrække,
jf. boks 2.
For lande med
lave
gældsudfordringer er der ikke specifikke krav til gældsudvik-
lingen, men planen skal sikre, at underskuddet generelt skønnes at holde sig
under 3 pct. af BNP.
Alle lande kan anmode om at lave forlængede planer, så der opnås op til tre år
mere, dvs. op til syv år i alt, til at gennemføre politikker, der efterfølgende sikrer
faldende gæld og styrket holdbarhed. Forlængede planer på syv år vil alt andet
lige medføre lempeligere udgiftslofter i de enkelte år under planens gennemfø-
relse end planer på fire år. Et land kan få tilladelse til at lave en forlænget plan
under betingelser om reformer og investeringer i planen, herunder hvis de for-
bedrer den finanspolitiske holdbarhed.
Planerne og de tilhørende udgiftslofter samt reformer og investeringer skal vur-
deres af Kommissionen og på den baggrund godkendes af Rådet.
Processen for udarbejdelse, godkendelse og overvågning af planerne foregår i fire
trin:
For det første
fastlægger og offentliggør Kommissionen for lande med sub-
stantielle og moderate gældsudfordringer en fireårig referencesti med årlige ud-
giftslofter, der skal fungere som retningslinjer i den videre proces. Kommissio-
nens forslag baseres på vurderingerne af, om landene har substantielle, mode-
rate eller lave gældsudfordringer og de deraf følgende krav til udviklingen i gæld
og underskud,
jf. boks 2.
Kommissionen offentliggør ligeledes den strukturelle
primære saldo, der pba. de årlige udgiftslofter skal opnås ved planens udløb.
For det andet
skal hvert land fremlægge en fireårig mellemfristet national plan
for finans- og strukturpolitik. Planen skal indeholde landenes egne forslag til
årlige udgiftslofter i de fire år, planen løber over,
jf. boks 2.
Derudover skal pla-
nen indeholde reformer og investeringer for perioden. For lande med identifi-
cerede makroubalancer skal planen også indeholde reformer og investeringer,
der adresserer ubalancerne,
jf. afsnit 4.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0014.png
Side 14 af 37
Alle lande kan anmode Kommissionen om mulighed for at fremlægge forlæn-
gede nationale planer, så de løber op til syv år i alt. En længere plan skal sikre,
at det enkelte land har længere tid til at lave nødvendige finanspolitiske tilpas-
ninger, der afspejler behov for reduktioner i gælden og overholdelse af under-
skudsgrænsen. Muligheden for at udarbejde en forlænget plan forudsætter, at
landene gennemfører nationale reformer og investeringer, der bl.a. kan styrke
den finanspolitiske holdbarhed og adresserer alle eller en væsentlig andel af lan-
deanbefalingerne til de pågældende land under det europæiske semester
2
.
For det tredje,
skal Kommissionen vurdere landenes planer, herunder om pla-
nen senest ved udgangen af den fireårige eller syvårige periode bidrager til at
sikre en holdbar gældsudvikling og især for lande med høj gæld konkrete gælds-
reduktioner, og at underskuddet ikke overstiger 3 pct. af BNP på mellemlang
sigt. Pba. vurderingen skal Rådet enten godkende planen eller anbefale, at det
pågældende land udarbejder en justeret plan. Mhp. at sikre tilstrækkelig gennem-
sigtighed skal planerne drøftes i de relevante komitéer i Rådet. Såfremt Rådet
ikke kan godkende den mellemfristede plan for lande med substantielle eller
moderate gældsudfordringer, skal landet i stedet benytte udgiftslofterne i den
referencesti, som Kommissionen indledningsvist offentliggjorde. Det er ikke
specificeret, hvad der sker i tilfælde af, at Rådet ikke kan godkende en plan for
et land med lave gældsudfordringer.
For lande, der allerede har en henstilling om at bringe underskuddet ned under
3 pct. af BNP, vurderer Kommissionen, om landenes mellemfristede plan ef-
terlever henstillingen.
En forlænget plan skal som de almindelige planer tildeles en positiv vurdering
af Kommissionen og godkendes af Rådet for at træde i kraft. For at en forlænget
plan skal kunne vurderes og godkendes, skal det pågældende land præsentere
tilstrækkelige beskrivelser (fx omkostningsskøn og skøn for makroøkonomiske
effekter) af de investeringer og reformer, som forlængelsen begrundes med,
samt en tidslinje for deres gennemførelse. Såfremt landene viser sig ikke at gen-
nemføre aftalte investeringer og reformer, kan landene pålægges strammere ud-
giftslofter, og eurolandene kan i sidste ende pålægges sanktioner,
jf. afsnit 3.
For det fjerde
skal landene hvert år indsende en implementeringsrapport vedr.
efterlevelsen af den mellemfristede plan, herunder den finanspolitiske udvikling
og implementering af investeringer og reformer (de mellemfristede planer ind-
leveres i udgangspunktet hvert fjerde år, hvis der ikke er tale om en forlænget
(syvårig) plan). Under den fireårige periode kan den mellemfristede plan kun
revideres, såfremt visse objektive omstændigheder gør, at den ikke er mulig at
realisere. Den mellemfristede plan ventes også at kunne blive revideret ved til-
trædelse af en ny regering.
De mellemfristede planer og de årlige implementeringsrapporter vil tilsammen
erstatte de nationale reformprogrammer og konvergens- og stabilitetsprogram-
mer, som landene aktuelt udarbejder for hhv. at redegøre for nationale reformer
Det europæiske semester er en ramme for koordination af EU-landenes økonomiske politik, der hvert år
munder ud i økonomisk-politiske landeanbefalinger til hvert enkelt EU-land.
2
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0015.png
Side 15 af 37
og investeringer samt en mellemfristet fremskrivning af landets økonomi, her-
under den finanspolitiske holdbarhed.
Boks 2
Fastsættelse af udgiftslofter og krav til gæld og underskud
Kommissionen foreslår, at den finanspolitiske overvågning baseres på landenes overholdelse af udgiftslofter i form af
lofter over de primære offentlige udgifter korrigeret for diskretionære indtægts- eller udgiftsforøgende tiltag og fratruk-
ket konjunkturafhængige ledighedsudgifter, dvs.:
Faktiske offentlige udgifter
- Renteudgifter
- Diskretionære indtægtsforøgende tiltag
+Diskretionære indtægtsformindskende tiltag
- Konjunkturafhængige ledighedsudgifter
=
Nettoudgiftsniveauet
Alle EU-lande er generelt omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Derudover skal alle lande
som led i de mellemfristede planer foreslå en fireårig udvikling i nettoudgiftsniveauet i form af årlige udgiftslofter, der
skal fastsættes pba. Kommissionens vurdering af landenes gældsudfordringer:
Lande med substantielle gældsudfordringer
skal fastsætte årlige udgiftslofter, der ved uændret finanspolitik
sikrer:
1) efter planens udløb skal gælden være kontinuerligt nedadgående de følgende 10 år, og
2) efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.
Lande med moderate gældsudfordringer
skal fastsætte årlige udgiftslofter, der ved uændret finanspolitik sikrer:
1)
senest tre år
efter planens udløb skal gælden være kontinuerligt nedadgående de følgende 10 år, og
2) efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.
Lande med lave gældsudfordringer
skal fastsætte årlige udgiftslofter, der ved uændret finanspolitik sikrer:
1)
senest tre år
efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.
Kategoriseringen af landenes gældsudfordringer som substantielle, moderate eller lave bestemmes vha. Kommissi-
onens gældsholdbarhedsanalyser, der vurderer EU-landenes gæld og holdbarheden af denne ved inddragelse af
fremskrivninger af bl.a. demografisk udvikling, sundhedsudgifter, produktivitet mv.
For at vurdere, om det er sandsynligt, at gennemførelsen af landenes planer sikrer ovenstående udviklinger i gæld
og underskud, vil Kommissionen benytte såkaldte stresstest og stokastisk analyse, der simulerer udviklingen i de
offentlige finanser under forskellige forudsætninger, fx ved ændringer i renterne, BNP-vækst eller valutakurser. Kom-
missionen vurderer også, om det er sandsynligt, at det faktiske underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP over en 10-
årig periode.
Alle EU-lande kan anmode Kommissionen om at aflevere en forlænget plan, så der opnås op til tre år mere, dvs. syv
år i alt, til at gennemføre konsolideringer samt reformer og investeringer, der tilsammen sikrer, at gæld og underskud
overholder de ovenfornævnte krav for perioderne efter planens gennemførelse. Eventuelle forlængelser vil formentlig
kun give mening for lande med substantielle eller moderate gældsudfordringer. For at få godkendt en forlænget plan
skal det pågældende land inkludere reformer og investeringer i planen, der bl.a. styrker finanspolitisk holdbarhed og
adresserer landeanbefalinger under det europæiske semester.
Kilde: Kommissionens meddelelse af 9. november 2022
3. Håndhævelse af de finanspolitiske regler
Kommissionen lægger op til, at en reform af reglerne skal medføre styrket håndhæ-
velse af reglerne relativt til i dag. Kommissionen lægger i den forbindelse op til
følgende:
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0016.png
Side 16 af 37
EU-landene vil fortsat kunne tildeles EDP-henstillinger (underskudshenstillin-
ger), hvis landenes underskud overstiger 3 pct. af BNP som fastsat i traktaten.
Hvis et lands underskud overstiger 3 pct. af BNP, vil Kommissionen fortsat
vurdere overskridelsen ved inddragelse af relevante faktorer, og hvis overskri-
delsen i lyset heraf vurderes at være uforholdsmæssigt stor, vil Kommissionen
foreslå Rådet at tildele det pågældende land en henstilling.
EU-landene skal ligesom i dag kunne tildeles henstillinger som følge af høj
og/eller uholdbar offentlig gæld (gældshenstillinger). I dag kan et land modtage
en sådan henstilling, hvis det ikke hvert år reducerer eventuel gæld over 60 pct.
af BNP med 1/20. Kommissionen lægger op til, at gældshenstillingerne i stedet
skal tages i brug, hvis lande med moderate eller høje gældsudfordringer over-
skrider de aftalte udgiftslofter i de nationale planer, der er godkendt af Rådet.
Afvigelse fra aftale udgiftslofter i lande med gæld over 60 pct. af BNP og
sub-
stantielle
gældsudfordringer vil som udgangspunkt medføre forslag om en hen-
stilling til det pågældende land. Lande med gæld over 60 pct. at BNP og
moderate
gældsudfordringer vil også komme i betragtning til henstillinger, men tillades at
have mindre afvigelser fra de aftalte udgiftslofter. For at undgå, at mindre årlige
afvigelser akkumuleres, ønsker Kommissionen at introducere en såkaldt kon-
trolkonto, der løbende opgør de samlede afvigelser over flere år og således kan
indikere, om landet samlet set er afveget væsentligt fra den fastlagte plan.
De uafhængige finanspolitiske institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark)
vil få en styrket rolle i overvågningen af landenes efterlevelse af de mellemfri-
stede planer. Institutionerne kan bl.a. få til opgave at give en forudgående vur-
dering af planerne og ansvaret for at lave vurderinger af landenes efterlevelse af
planerne.
Vurderinger af landenes efterlevelse skal baseres på de årlige implementerings-
rapporter samt landenes løbende indberetninger til Kommissionen med finans-
politiske nøgle tal (EDP-indberetninger). For eurolande vil Kommissionen også
vurdere landenes årlige udkast til budgetplaner.
Kommissionen kan udstede anbefalinger eller advarsler, hvis der er høj risiko
for, at landene ikke overholder de fastsatte udgiftslofter.
Sanktionerne over for lande, der ikke efterlever en henstilling, ændres, så even-
tuelle bøder gøres mindre (kan fortsat kun tildeles eurolande), men i højere grad
tages i anvendelse. Derudover kan ministre fra lande, der har modtaget en hen-
stilling, pålægges over for Europa-Parlamentet at præsentere de tiltag, der er
iværksat, mhp. at nedbringe det uforholdsmæssigt store underskud. Den eksi-
sterende konditionalitet i de finanspolitiske regler, der medfører, at struktur- og
genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de
finanspolitiske regler, fastholdes.
Et lands underskudshenstilling frafalder, såfremt det vurderes pålideligt, at lan-
dets underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP. En gældshenstilling frafalder, hvis
det pågældende land efterlever de aftalte udgiftslofter i den mellemfristede plan
i tre år.
En generel undtagelsesklausul i reglerne, skal sikre, at der i tilfælde af store øko-
nomiske stød til EU eller euroområdet som helhed kan afviges fra de fastlagte
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0017.png
Side 17 af 37
udgiftslofter. Derudover skal reglerne indeholde en klausul vedr. usædvanlige
hændelser, der sikrer, at EU-lande kan afvige midlertidigt fra fastsatte krav til
deres finanspolitiker i tilfælde af usædvanlige hændelser, som er uden for rege-
ringens kontrol og har stor negativ påvirkning af det pågældendes lands offent-
lige finanser. Aktiveringen af undtagelsesklausulen og klausulen vedr. usædvan-
lige hændelser vil kræve Rådets samtykke.
4. Ændret samarbejde om makroøkonomiske ubalancer
Kommissionen lægger i sin meddelelse op til en justering af samarbejdet om makro-
økonomiske ubalancer mhp. at sikre en mere fremadskuende og dynamisk tilgang
til håndteringen af ubalancer i EU-landene. Kommissionen lægger op til følgende:
Makroubalanceprocedurens fokus fastholdes på risici og ubalancer af makro-
økonomisk karakter.
Procedurens fokus på aspekter af relevans for hele EU og euroområdet styrkes,
herunder ved at inkludere variable for EU og euroområdet som helhed i proce-
durens scoreboard med indikatorer over makroøkonomiske ubalancer.
Makroubalanceproceduren gøres mere fremadskuende ved at styrke dens fokus
på udviklingen i ubalancer og politikker til at adressere ubalancer frem for uba-
lancernes størrelser. Der vil således være større fokus på, om eksisterende uba-
lancer er i gang med at blive nedbragt eller om nye ubalancer er ved at udvikle
sig frem for fokus på omfanget af de konkrete ubalancer. Med den foreslåede
tilgang lægger Kommissionen op til, at der udarbejdes dybdegående analyser for
flere lande, men at det samtidig bliver nemmere at opnå en vurdering af, at der
ikke er ubalancer, hvis ubalancerne udvikler sig i den rigtige retning.
Håndhævelsen af makroubalanceproceduren styrkes ved at knytte proceduren
til de mellemfristede planer, idet lande med ubalancer vil skulle inkludere inve-
steringer og reformer til adressering af disse ubalancer i deres mellemfristede
planer. I tilfælde af manglende implementering af reformer og investeringer til
adressering af alvorlige ubalancer, vil det pågældende land kunne blive tildelt en
ubalance-henstilling
(”Excessive Imbalance Procedure” –
EIP). I opfølgning
på en ubalance-henstilling skal det pågældende land fremlægge en revideret mel-
lemfristet plan med tiltag til at adressere de pågældende ubalancer, og Rådet skal
løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag
mhp. korrektion af ubalancerne. EU-lande kan i sidste ende få suspenderet EU
samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde af utilstrækkelig efterlevelse af
en ubalance-henstilling. For eurolande er der desuden særlige regler om gradvise
økonomiske sanktioner i form af deponeringer og i sidste ende bøder ved mang-
lende efterlevelse af henstillinger.
Kommissionens løbende dialog med EU-landene om ubalancer og risici styrkes
mhp. at opnå enighed om og ejerskab hos landene til tiltag til adressering af
potentielle makroøkonomiske ubalancer, der kan integreres i de mellemfristede
finanspolitiske planer.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0018.png
Side 18 af 37
Europaparlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-
ster
3
, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske
rolle i samarbejdet under EU’s
økonomiske og finanspolitiske rammer.
Europaparlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen af
de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU
4
. Der henvises til uddybning herom
i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det ventes, at en eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler ikke
vil medføre behov for ændringer af budgetloven. En nærmere vurdering vil dog
afhænge af et konkret forslag fra Kommissionen.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser. De finanspolitiske og økono-
miske rammer på EU-niveau har dog væsentlige indirekte konsekvenser for de of-
fentlige finanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske udvik-
ling i landene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-landene kan
generelt mindske sandsynligheden for gældskriser og for, at der opstår pres for bl.a.
fælles gæld og overførsler mellem landene ifm. økonomisk kriser, såsom Covid-19-
krisen i 2020. Fælles gæld eller overførsler mellem EU-landene ventes at have ne-
gative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have
samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan
landene tilrettelægger deres økonomiske politik, som igen har betydning for den
økonomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i andre lande. Konse-
kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører
en mere sund og holdbar og sund finanspolitik. Omvendt kan en reform have ne-
gative konsekvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til at
reducere gælden i tilfælde, hvor den er meget høj.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
3
4
Resolution P9_TA(2022)0076
Resolution P9_TA(2021)0358
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0019.png
Side 19 af 37
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er fortsat uklart, hvordan EU-landene vil forholde sig til Kommissionens ud-
spil, herunder fordi en række aspekter og konsekvenser af udspillet fortsat er uklare
og skal afklares i den kommende tid i takt med at Kommissionen præciserer sit
udspil.
De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre regler, der i
højere grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herun-
der via øget nationalt ejerskab til reglerne, simplificering og bedre gældsreduktion.
Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst under-
støtter disse mål.
Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen går generelt
konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s
fi-
nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre
reglerne inden for rammerne af EU-traktaten.
Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde
offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. Følgende generelle priori-
teter vurderes på den baggrund centrale for Danmark:
En reform bør ikke medføre lempeligere regler og svagere offentlige finanser i EU-landene
samlet set,
da det vil reducere råderummet til dels investeringer i grøn omstilling
m.v. og dels national stabilisering af konjunkturudsving og derfor øge risikoen
for gældskriser med negative effekter på hele EU m.v. En reform bør derfor
være
balanceret,
så eventuelle lempelser af reglerne, fx øgede muligheder for aktiv
finanspolitik i dårlige tider og hastigheden hvormed høj gæld skal reduceres,
modsvares at styrkelser af reglerne på andre punkter, fx ift. håndhævelsen af
reglerne samt kravene til budgetforbedringer i gode tider.
En reform skal være forenelig med den danske budgetlov,
der anvender den strukturelle
saldo som centralt styringsparameter for de offentlige finanser, ligesom kravene
til de nationale planer mere generelt skal være håndterbare ift. det danske fi-
nanspolitiske set-up.
En reform bør ikke medføre undtagelser af visse udgifter fra reglerne,
da alle udgifter i
sidste ende skal finansieres, og da EU-landene må prioritere mellem forskellige
udgifter til fx velfærd, grøn omstilling og forsvar m.v. inden for en holdbar
ramme.
En reform bør styrke fokus på finanspolitik og reformer, der tilsammen styrker den langsigtede
holdbarhed af de offentlige finanser,
og konkret indebære, at reduktion af uholdbar
høj gæld ikke kan udskydes alene med henvisning til gennemførelse af investe-
ringer eller andre udgifter, der generelt ikke er selvfinansierende, men at udskudt
gældsreduktion betinges af reformer, der sikrer reelle forbedringer af den finans-
politiske holdbarhed på sigt.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0020.png
Side 20 af 37
Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens udspil i takt med, at indhol-
det af udspillet bliver klarere i lyset af præciseringer fra Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om den mulige reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler er lø-
bende blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt
ifm ECOFIN 9. november 2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse
om en evaluering af reglerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen
præsenterede en meddelelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, samt
ifm. ECOFIN 6. december 2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til
en reform af reglerne.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0021.png
Side 21 af 37
Bilag 1
Proceduren for makroøkonomiske ubalancer
Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-
res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-
ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-
lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,
gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.
Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne
i scoreboardet, i varslingsrapporten
(’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten
vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er
i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.
Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-
lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have
ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående
analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-
virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-
sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-
befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-
linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),
afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge
uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet
efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land
om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-
gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det
pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.
Makroubalanceproceduren er omfattet af en såkaldt makroøkonomiske konditio-
nalitet. Konditionaliteten omfatter alle EU-lande. Konditionaliteten indebærer bl.a.,
at EU-lande kan få suspenderet EU samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde
af utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger om korrektion af ubalancer. Dette er
parallelt til de tilsvarende muligheder ved manglende efterlevelse af kravene i Stabi-
litets- og Vækstpagten for både euro- og ikke-eurolande.
For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af
deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af
en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0022.png
Side 22 af 37
Dagsordenspunkt 3:
Økonomisk genopretning i EU: Implementering
af genopretningsfaciliteten (RRF) og revideret
rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede
genopretningsplan
KOM(2020)408, KOM(2023)37
1. Resume
EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021,
og alle EU-lande har offentliggjort deres
genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.
Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-
ninger (rådsbeslutninger) vedr. de enkelte EU-landes genopretningsplaner, der herefter er blevet
godkendt i ECOFIN med kvalificeret flertal.
Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-
missionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår mile-
pæle og mål i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på
baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.
EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan til Kommissionen
og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller ny rådsbeslutning. EU-landene
skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete milepæle
og mål, ikke er opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er
berettiget, herunder om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective
circumstances”). Det
kunne fx handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretningsplanen
ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investering derfor ikke længere
er realiserbar.
ECOFIN ventes at behandle Kommissionens forslag til revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands
opdaterede genopretningsplan, som blev afleveret til Kommissionen 9. december 2022. Der er ifølge
Kommissionen tale om en meget begrænset justering af den oprindelige plan, som ikke påvirker
den positive vurdering af planen.
Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr. Tysklands
opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række prin-
cipper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen
har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, hvor karaktererne opfylder mini-
mumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli
2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0023.png
Side 23 af 37
2. Baggrund
EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument
(”Next
Generation EU”),
der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-
gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,
særligt en genopretningsfacilitet
(”Recovery
and Resilience Facility”)
på 672,5 mia. euro,
heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-
lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-
opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.
Genopretningsplanerne
For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har EU-landene skullet udar-
bejde nationale genopretningsplaner
(”Recovery
and Resilience Plans”),
hvor landene
beskriver de tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra
genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.
Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger
som led i det økonomiske samarbejde i EU (det
europæiske semester),
grøn og digital
omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til
økonomisk, social og territorial samhørighed.
5
Alle 27 EU-lande har afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen, der
herefter har fremlagt juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsbeslutning
vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsbeslutning er herefter ble-
vet godkendt af ECOFIN med kvalificeret flertal.
For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-
faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for
reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-
ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.
Forud for landenes aflevering af deres genopretningsplaner, har der været en grun-
dig dialog mellem de enkelte lande og Kommissionen om landenes planer, herunder
på basis af udkast til planerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft
mulighed for at styrke deres genopretningsplaner og sikre, at planerne lever op til
de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, og at Kommis-
sionen er enig heri.
Kommissionen har i sin vurdering af landenes genopretningsplaner skullet tage
hensyn til 11 forordningsbestemte kriterier
6
, herunder om planen kan forventes ef-
fektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at
Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-
planer:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-
cility_en.
6
Anneks V i
Forordningen om en genopretningsfacilitet,
KOM(2020)408.
5
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0024.png
Side 24 af 37
fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-
drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer
identificeret som led i det europæiske semester,
jf. boks 1 og bilag 1.
Boks 1
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Bidrager til de 6 søjler:
i)
grøn omstilling,
ii)
digital omstilling,
iii)
bæredygtig og inklusiv vækst,
iv)
samhørighed,
v)
Sundhedsmæssig robusthed,
vi)
børn og unge
Adresserer anbefalinger i det europæiske semester
Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.
Alle initiativer efterlever "do no significant harm"
Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.
Genopretningsplanen har varig virkning
Effektive milepæle og mål for gennemførelsen
Rimelige og plausible omkostningsskøn
Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer
Indeholder sammenhængende reformer og investeringer
Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,
se bilag 1.
Kilde: Anneks V i
Forordningen om en genopretningsfacilitet,
KOM(2020)408.
For hvert af de 11 kriterier er der enten givet vurderingen A (høj
grad af opfyldelse),
B
(middel
grad af opfyldelse)
eller C (lav
grad af opfyldelse).
En
samlet positiv
vurdering af en
genopretningsplan er blevet tildelt under flg. betingelser:
kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skulle alle tildeles vurderingen A
7
, og
for de øvrige 5 kriterier
skulle
der tildeles mindst to
A’er og ingen C’er.
Såfremt Kommissionen har haft en samlet positiv vurdering af genopretningspla-
nen, har Kommissionen fremlagt forslag til en rådsbeslutning. For yderligere gene-
rel information om Kommissionens vurdering og indholdet i rådsbeslutningerne
henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.
ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsbeslutninger på baggrund af Kommissionens
forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxem-
bourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig) samt 26.
juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere hhv. 4 lande (Kro-
atien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1 land (Malta) og
3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 vedtog ECOFIN rådsbeslutninger
vedr. fem landes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien og Sve-
rige), ECOFIN 17. juni 2022 (Polen), ECOFIN 4. oktober (Nederlandene) samt i
skriftlig rådsprocedure 15. december efter ECOFIN 6. december (Ungarn). ECO-
FIN vedtog en revideret rådsbeslutning for ét land (Luxembourg) 17. januar 2023.
For information om de vedtagne rådsbeslutninger og tilhørende genopretningspla-
ner henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli
Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om
genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,
KOM(2018)354,
og finansforordningen.
7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0025.png
Side 25 af 37
2021, 6. september 2021, 5. oktober 2021, 28. oktober 2021, 3. maj 2022, 17. juni
2022, 4. oktober 2022, 6. december 2022 og 17. januar 2023.
Kommissionen har gennemført forudbetalinger til en række lande med godkendte
rådsbeslutninger, herunder Danmark,
jf. bilag 2.
Et land har kunnet anmode om
forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investeringer er gennemført),
hvor Kommissionen har kunnet udbetale op til 13 pct. af hhv. det direkte tilskud
og evt. lån, når en rådsbeslutning om det pågældende lands plan har været vedtaget
i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale mel-
lem Kommissionen og det pågældende land har været indgået.
Udbetaling af genopretningsmidler
Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af
Kommissionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at
landene opnår milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i råds-
beslutningerne om deres respektive genopretningsplaner.
8
Kommissionen påbe-
gyndte processen med udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo
2021.
Status for EU-landenes betalingsanmodninger og Kommissionens udbetalinger på
baggrund af opfyldte milepæle og mål fremgår af
bilag 2.
Kommissionens genopretningsscoreboard
9
, der er offentligt tilgængelig, viser den
løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på
baggrund af en række indikatorer.
Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerede beslutninger
EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan
til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller
ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den
oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-
sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder
om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective
circumstances”).
Det kunne fx
handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-
planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-
ring derfor ikke længere er realiserbar.
EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-
plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-
faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og
Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning
8
om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle
Udvalg (EFC). Hvis et eller flere
EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante
milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-
iske Råd.
9
http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/
8
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0026.png
Side 26 af 37
som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt
skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.
Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne følger således en fordelingsnøgle, hvor
70 pct. af den direkte støtte tildeles EU-landene efter deres økonomiske situation
før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. baseres på udviklingen i EU-
landenes BNP i 2020 (15 pct.) og 2021 (15 pct.) mhp. at målrette midler til lande,
der blev økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-
landes genopretningsplaner har derfor været baseret på skøn. I opgørelsen af den
endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert
enkelt EU-land har Kommissionen erstattet skøn fra Kommissionens efterårsprog-
nose i 2020 med faktiske BNP-tal fsva. ændringen i real BNP for 2020 og den sam-
lede ændring i real BNP for 2020-2021.
Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-
planer fortsat tage hensyn til de 11 forordningsbestemte kriterier, jf. ovenfor.
REPowerEU
Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-
ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-
hed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekki-
ske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamen-
tet om en endelig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev
godkendt i Rådet 20. december 2022. Det færdigforhandlede forslag ventes formelt
vedtaget i starten af 2023.
REPowerEU indebærer, at EU-landene kan udvide deres respektive genopretnings-
planer med et nyt kapitel med tiltag, som kan mindske afhængigheden af fossile
brændsler. De udvidede planer understøttes af ubrugte lånemidler i genopretnings-
faciliteten samt ny direkte støtte fra EU på 20 mia. euro.
10
De nye kapitler skal forhandles mellem Kommissionen og de enkelte EU-lande.
Herefter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede
planer med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen forventer, at EU-lan-
dene udarbejder REPowerEU-kapitler i første halvår 2023.
3. Formål og indhold
Den oprindelige rådsbeslutning vedr. Tysklands genopretningsplan blev vedtaget
på ECOFIN 13. juli 2021. For yderligere information herom henvises til samlenotat
af 30. juni 2021 samt
bilag 3.
Den nye direkte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieres ved omprioritering fra Innovationsfonden under
EU’s kvotehandelssystem (ETS) og fremrykning af salg af nationale ETS-kvoter
(frontloading), således at kvoter
tiltænkt salg i 2027-2030 i stedet sælges i 2023-2026.
10
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0027.png
Side 27 af 37
ECOFIN ventes 14. februar 2023 at behandle Kommissionens forslag af 19. januar
2023 til revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede genopretningsplan.
Tyskland fremsendte sin opdaterede plan til Kommissionen 9. december 2022.
Kommissionen fremhæver bl.a. flg. i sin vurdering af Tysklands opdaterede plan:
Der er tale om en meget begrænset justering af den oprindelige plan, som
ikke påvirker den positive vurdering af planen.
Den
opdaterede plan
skal ses i lyset af, at enkelte dele af den oprindelige plan
ikke længere vurderes
opnåelige som følge af såkaldte ”objektive forhold”.
I den
opdaterede plan
ændres enkelte mål og milepæle, herunder ændringer af
tiltag relateret til digitalisering af jernbanerne, hvor ét af syv projekter er
blevet udskudt pga. exceptionelle forsinkelser i byggeprocessen, samt nogle
tekniske ændringer af tiltag relateret til forskning og udvikling ift. covid-19-
vacciner.
I den
opdaterede plan
er de estimerede totale omkostninger opgjort til 26,4
mia. euro, hvilket er marginalt lavere end i den oprindelige plan (26,5 mia.
euro). Finansiering fra genopretningsfaciliteten udgør i alt 26,4 mia. euro i
tilskud (svarende til de totale omkostninger ved den opdaterede plan). Der
er tale om en lidt højere finansiering fra genopretningsfaciliteten, der skal
ses i lyset af Kommissionens endelige beregning af Tysklands maksimale
støtte fra genopretningsfaciliteten, hvor Tyskland har fået tildelt flere gen-
opretningsmidler, end det oprindeligt blev skønnet i lyset af den økonomi-
ske udvikling i Tyskland relativt til EU som helhed. De begrænsede juste-
ringer i den
opdaterede plan
ændrer ikke på Kommissionens tidligere positive
vurdering af den oprindelige plan fsva.
vurderingskriterierne
fastlagt i for-
ordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede om-
kostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at
adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-
mester i 2019 og 2020, opfyldelse af
“do-no-significant-harm”-princippet
samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande, som modtager finansiering
fra genopretningsfaciliteten,
efterlever EU’s fundamentale rettigheder
og retsstats-
princippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,
samhørighed samt en styrket krisehåndtering.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-
delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutning er for de enkelte landes genop-
retningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende
dansk ret.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0028.png
Side 28 af 37
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-
opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som
Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.
Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i
det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk
genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-
fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønnede ifm. godkendelsen af
Danmarks genopretningsplan, at genopretningsinstrumentet
11
(NGEU) samlet set
kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000
personer.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.
Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-
derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-
nomiske konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-
nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete
implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-
somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i
andre EU-lande.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
11
Genopretningsfaciliteten udgør
ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,
Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0029.png
Side 29 af 37
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte den reviderede rådsbeslutning vedr. Tysklands
opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag, der ventes
godkendt med et kvalificeret flertal ifm. ECOFIN 14. februar 2023.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side lægges stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-
retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om
EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation
EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar
2021.
Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af den
reviderede rådsbeslutning vedr.
Tysklands opdaterede genopretningsplan
på baggrund af Kommissionens forslag og på
basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopret-
ningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering
af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg
8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.
Fra dansk side finder man det endvidere generelt vigtigt, at modtagerlandene efter-
lever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper
og lægger stor vægt på,
at Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse
heraf.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger
vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-
ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.
december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,
9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj
2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober
2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen
forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. januar
2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden
oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og
ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge
ECOFIN).
Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,
og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april
og 18. juni 2021.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0030.png
Side 30 af 37
Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-
ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsbeslutning
vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-
valget 25. juni 2020.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0031.png
Side 31 af 37
Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for
EU's genopretningsfacilitet
Bilagboks 1
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet
1.
Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-
ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-
stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-
vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke
SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-
busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den
næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte
EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende
EU-land.
Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret
i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.
Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,
økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for
sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-
ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-
gens.
Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne
må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø
og klimamål (“do-no-harm”-princip).
Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-
ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med
genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-
rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.
Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer
forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet
med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-
ring og udvikling af offentlig administration.
Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.
De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-
opretningsplanen, herunder milepæle og mål.
Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er
rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede
nationale økonomiske og sociale effekt.
De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og
udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-
beltfinansiering fra andre EU-programmer.
Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-
hørighedsfremmende tiltag.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0032.png
Side 32 af 37
Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner
primo februar 2023
Finansiel assistance
(mia. euro)
Land
BE
BG
CY
DK
EE
FI
FR
EL
IE
IT
HR
LV
LT
LU
MT
NL
PL
PT
RO
SK
SI
ES
SE
CZ
DE
HU
AT
Beløb
i alt
Lande
i alt
Plan afleveret
30. april 2021
15. oktober 2021
17. maj 2021
30. april 2021
18. juni 2021
27. maj 2021
29. april 2021
28. april 2021
28. maj 2021
30. april 2021
15. maj 2021
30. april 2021
15. maj 2021
30. april 2021
13. juli 2021
8. juli 2022
3. maj 2021
22. april 2021
31. maj 2021
29. april 2021
30. april 2021
30. april 2021
28. maj 2021
2. juni 2021
28. april 2021
12. maj 2021
30. april 2021
-
27
Beslutningsforslag
1
23. juni 2021
7. april 2022
8. juli 2021
17. juni 2021
5. oktober 2021
4. oktober 2021
23. juni 2021
17. juni 2021
16. juli 2021
22. juni 2021
8. juli 2021
22. juni 2021
2. juli 2021
18. juni 2021
16. september 2021
8. september 2022
1. juni 2022
16. juni 2021
27. september 2021
21. juni 2021
2. juli 2021
16. juni 2021
29. marts 2022
19. juli 2021
22. juni 2021
30. november 2022
21. juni 2021
-
27
-
2
19. januar 2023
9. december 2022
Evt. revideret
beslutningsforslag
2
Direkte
støtte
3
4,5
5,7
0,9
1,4
0,9
1,8
37,5
17,4
0,9
69,0
5,5
1,8
2,1
0,1
0,3
4,7
22,5
15,5
12,1
6,0
1,5
77,2
3,2
7,7
28,0
5,8
3,8
338,0
-
Lån
4
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
12,7
0,0
122,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
11,5
2,7
15,0
0,0
0,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
165,4
8
0,5
36,6
21
-
19,9
4
58,7
11
27,0
4
0,9
2,3
-
-
1,8
1,9
0,8
0,2
9,0
0,4
0
-
0
-
22,0
0,6
1,8
0,4
0,6
0,8
9,0
0,8
0,2
0,3
0,01
0,04
16,0
-
-
-
-
0
20,0
1,4
0,2
22,0
0,1
0,2
6
0,1
0,3
5,1
2,3
0,03
-
-
-
-
1,7
7,4
3,4
3,6
Forudbetalinger
(mia. euro)
Direkte
støtte
0,8
Lån
-
1,4
0,1
Udbetalinger
5
(mia. euro)
Direkte
støtte
Lån
Anm.: Beløb i løbende priser.
1
Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,
er rådsgodkendt.
2
Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,
er rådsgodkendt.
3
Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske
udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-
21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt
https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-
response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.
EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de
respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra
genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved
justeringer af landenes genopretningsplaner.
4
Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som
udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.
5
Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).
6
Knap 1,5
mia. kr. udbetalt 2/9/21.
7
I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.
Kilde:
Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:
http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0033.png
Side 33 af 37
Bilag 3: Kommissionens oprindelige vurdering og forslag vedr. Tysklands
genopretningsplan
Kommissionens vurdering af Tysklands genopretningsplan
Kommissionen har en positiv vurdering af Tysklands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 26,5 mia. euro
1
(heraf 25,6 mia. finansierer RRF i
tilskud
2
).
Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 10,9 og 13,5 mia. euro.
Planen har også fokus på forbedring af uddannelsessystemet.
NGEU
5
skønnes at løfte Tysklands BNP med 0,4-0,7 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 135.000 personer.
Klimatiltag udgør 42 pct.
2
Komponenter med størst klimabidrag
4
:
Nr. 1.1
Vedvarende brint
(3,1 mia. euro). Fx forskning ifm. udvikling af
grøn brint.
Nr. 1.2
Miljøvenlig mobilitet
(4,6 mia. euro). Fx støtte til udskiftning af
husholdningers bestand af forurenende køretøjer
Nr. 1.3
Miljøvenlig renovering og konstruktion
(2,5 mia. euro). Fx ener-
gieffektiviseringer via installation af bedre sorteringsfaciliteter samt fokus på
genanvendelse af plastik.
Digitaliseringstiltag udgør 53 pct.
2
Komponenter med størst digitalt bidrag
4
:
Nr. 2.1
Data som fremtidens råmateriale
(2,7 mia. euro). Fx fremme
af datadreven innovation og støtte til tværeuropæiske it-projekter.
Nr. 2.2
Digitalisering af økonomien
(2,7 mia. euro). Fx støtte til bilin-
dustriens digitale omstilling, herunder støtte til forskning.
Nr. 5.1
Styrkelse af et pandemi-modstandsdygtigt sundhedssy-
stem
(3,7 mia. euro). Fx modernisering af hospitaler.
Nr. 6.1
En moderne offentlig administration
(2,9 mia. euro). Fx ud-
vikling og fremme af leveringen af og adgangen til offentlig serviceydel-
ser.
Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed
Program på nationalt og regionalt niveau vedr. håndtering af investeringsbarrierer.
Oprettelse af 90.000 ekstra børnepasningspladser (500 mio. euro).
Økonomisk støtte til virksomheder, som har beholdt lærlinge i arbejde gennem krisen (725 mio. euro).
Investeringer i modernisering af hospitaler mhp. at forbedre digital infrastruktur, nødberedskabskapacitet, brug af telemedicin, robotteknologi og it- og
cybersikkerhed (3 mia. euro).
Fokus på uddannelsesmæssig støtte til elever fra bl.a. udsatte grupper, herunder ekstra kurser og vejledning mhp. at tage hånd om læringsefterslæb som
følge af COVID-19.
Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten
RRF-forordningens vurderingskriterier
1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii) digi-
tal omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv)
samhørighed, v) sundhedsmæssig robusthed, vi)
børn og unge.
2. Adresserer anbefalinger i det europæiske
semester fra 2019 og 2020.
3. Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed
mv.
4. Alle initiativer efterlever ”do no significant harm”
5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.
7. Genopretningsplanen har varig virkning
8. Effektive mål og milepæle for gennemførelse
9. Rimelige og plausible omkostningsskøn
10. Tilstrækkelige kontrol- og
revisionsmekanismer
11. Indeholder reformer og investeringer
Karakter
A
Kommissionens begrundelse
Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og
digitalisering og håndtering af investeringsbarrierer. Planen indeholder også bl.a. støtte til
udsatte grupper, forbedring af infrastruktur, reformer og investeringer i sundhedssystemet og
tiltag til at styrke børn og unges færdigheder.
Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne. Det gælder særligt grøn og digital omstilling,
sundhedssystemet, modernisering af den offentlige administration og adressering af flaskehalse
for investeringer. Planen adresserer også anbefalinger relateret til uddannelse,
arbejdsmarkedsdeltagelse og sociale politikker. Anbefalinger relateret til konkurrencen indenfor
visse tjenesteydelser og lovregulerede erhverv adresseres kun begrænset.
NGEU
5
skønnes at kunne forøge BNP i Tyskland med 0,4 til 0,7 pct. frem mod 2026 og
potentielt øge beskæftigelsen med 135.000 personer.
Alle tiltag overholder princippet om ”do
no significant harm”.
Klimatiltagene udgør i alt ca. 10,9 mia. euro svarende til 42,4 pct. at det samlede tilskud fra RRF
til planen.
Digitaliseringstiltagene udgør i alt 13,5 mia. euro svarende til ca. 52,6 pct. at det samlede tilskud
fra RRF til planen.
Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige
administration og institutioner. Kommissionen lægger bl.a. vægt på digitalisering af den
offentlige administration og sundhedssystemet, adressering af investeringsbarrierer, herunder i
infrastruktur.
Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.
Omkostningsskøn vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Dog kunne skønnene være
underbygget af flere detaljer.
Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,
korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.
Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter
planens fokus på grøn og digital omstilling.
A
A
A
A
A
A
A
B
A
A
Anm.:
1
Totale udgifter for planen på 27,9 mia. euro fratrukket indtægter for 1,4 mia. euro
2
Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.
3
Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.
4
En fuldkommen liste over de enkelte
tiltags
bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens
staff working document (SWD).
Komponenternes
bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 55-56 og 59-62
5
Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.
Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende
staff working document
og faktaark for Tyskland:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0034.png
Side 34 af 37
Dagsordenspunkt 4:
Forberedelse af G20-møde for finansministre og
centralbankchefer, 23.-24. februar 2023
1. Resume
ECOFIN ventes 14. februar 2023 at skulle fastlægge fælles EU-holdninger (Terms of Reference)
til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 23.-24. februar 2023. Det er det første
G20-møde under det indiske G20-formandskab. EU er på G20-mødet repræsenteret ved det
svenske EU-formandskab og Kommissionen. Den fælles EU-holdning ventes bl.a. at fordømme
den russiske krig i Ukraine, opfordre til påpasselig finanspolitik i lyset af den høje inflation, sikre
fødevaresikkerheden gennem internationalt samarbejde og arbejde for at implementere klimatiltag.
2. Baggrund
Indien overtog 1. december 2022 det roterende formandskab for G20
12
fra Indo-
nesien. Hovedtemaet for det indiske G20-formandskab er
”one
earth
one family
one future”
(”én klode –
én familie
– én fremtid”)
med vægt på global solidaritet og lige
adgang til teknologi, kapital og vacciner. Konkret har G20-formandskabet følgende
hovedprioriteter:
1)
Fremme energiomstilling med fokus på global vidensdeling.
2)
Promovere LiFE (Lifestyle for the Environment), som er et indisk koncept
for, hvordan man kan inkorporere en miljøvenlig adfærd i dagligdagen.
3)
Digital omstilling, der kommer hele verden til gavn.
4)
Øgede ressourcer til klimafinansiering.
5)
Sikre forsyningskæder mhp. at fremme fødevaresikkerhed
6)
Reformer af de internationale finansielle institutioner.
7)
Accelerere opfyldelsen af verdensmålene.
G20-finansministrene og -centralbankcheferne skal drøfte økonomiske og finan-
sielle emner på møderne under det indiske G20-formandskab. Møderne skal bi-
drage til at forberede G20-topmødet for stats- og regeringschefer, der afholdes 9.-
10. september 2023 i New Delhi, Indien.
Senest fastlagde ECOFIN 4. oktober 2022 en fælles EU-holdning (Terms
of Reference)
til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 12.-13. oktober 2022. Den
fælles EU-linje til G20-møderne lagde bl.a. vægt på, at man støttede Ukraine, og at
Ruslands krig i Ukraine havde negative konsekvenser for både den globale økonomi
og de mest udsatte i verden, som også blev ramt af fødevareusikkerhed som følge
af krigen. Den fælles EU-linje støttede drøftelser om klimapolitik, herunder anven-
delsen af skattepolitik og CO2-prissætning til at fremme grøn omstilling, og under-
stregede vigtigheden af hurtigt at implementere effektive klimatiltag. Der henvises
generelt til samlenotat vedr. ECOFIN 4. oktober 2022, der blev oversendt til Eu-
ropaudvalget 22. september 2022.
G20 består af Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien,
Japan, Japan, Republikken Korea, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydafrika, Tyrkiet, Storbritan-
nien. USA og Den Europæiske Union.
12
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0035.png
Side 35 af 37
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 14. februar 2023 at fastlægge fælles EU-holdninger (Terms of Re-
ference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 23.-24. februar
2023. EU-landene er repræsenteret på G20-mødet ved det svenske EU-formand-
skab og Kommissionen.
EU’s fælles holdning til G20-mødet
ventes bl.a. at:
- Fordømme den russiske krig i Ukraine, som fortsat har store humanitære
konsekvenser og negativt påvirker udsigterne for den globale økonomi, her-
under ved at hæmme væksten, øge inflationen gennem især øgede energi-
priser, forstyrre forsyningskæderne, som har været under pres siden begyn-
delsen af COVID-19-krisen, bringe den generelle energi- og fødevaresik-
kerhed i fare globalt samt øge usikkerhed på de finansielle markeder og risici
ift. den finansielle stabilitet. I lyset af det opfordrer EU til at intensivere den
fælles globale indsats for at styrke multilateralismen, modvirke unfair kon-
kurrence og fremme det regelbaserede internationale system.
- Opfordre til påpasselig finanspolitik i lyset af den høje inflation og stram-
mere globale finansieringsvilkår. EU-landene opfordres til at føre en om-
trent neutral finanspolitik, idet finanspolitiske tiltag i højere grad bør være
midlertidige og målrettede mod udsatte husholdninger samt fastholde inci-
tamenter til energibesparelse og den forsatte energiomstilling. Den Euro-
pæiske Centralbank (ECB) vil fortsat stramme pengepolitikken for at få in-
flationen ned på målet om inflation på omkring 2 pct. på mellemlangt sigt.
- Påpege, at fødevaremangel og højere fødevare- og gødningspriser som følge
af Ruslands krig truer den globale fødevaresikkerhed. Der er derfor brug
for øget international koordination for at sikre fødevaresikkerheden og
fremme åben fødevarehandel.
-
EU støtter G20’s opfordring til multilaterale udviklingsbanker om, at de
tilvejebringer yderligere finansiering inden for deres mandat og nuværende
finansiering, herunder via øget optimering af bankernes kapitalgrundlag og
via nye innovative finansieringsmekanismer.
- Opfordre til at intensivere indsatsen for at implementere den fælles G20-
Parisklubs ramme
13
for gældshåndtering på en forudsigelig, rettidig, ordent-
lig og koordineret måde. G20 og Parisklubben opfordres til sammen med
IMF og Verdensbanken at evaluere den fælles ramme, herunder med hen-
blik på at fremme øget forudsigelighed for lande udfordret af gældsproble-
mer.
- Opfordre OECD til, at den endelige juridisk bindende aftale, som er nød-
vendig for at kunne gennemføre spor 1 i den globale aftale om international
selskabsbeskatning, bliver klar til vedtagelse inden udgangen af andet kvartal
i 2023 samt at der er fokus på at sikre gennemførelsen af OECD-aftalens
spor 2. Spor 1 indebærer delvis omfordeling af beskatningsret fra hjemlan-
det til markedslandet for de største og mest profitable globale koncerner.
Den fælles G20-parisklub ramme
(”Common framework”)
for gældshåndtering er et initiativ, der blev god-
kendt af G20 sammen med Parisklubben i november 2020 med henblik på at hjælpe lavindkomstlande
,
som
har uholdbar gæld.
13
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0036.png
Side 36 af 37
-
-
-
Spor 2 indebærer effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multi-
nationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro.
Fremhæve, at politiske beslutninger i retning af CO2-neutralitet og nul
CO2-emission bør omfatte en bred vifte af skatte-, markeds- og regulerings-
mekanismer. Derudover opfordres G20 til at fortsætte sit arbejde med at
vurdere hhv. de makroøkonomiske risici ved klimaændringer, de makro-
økonomiske og fordelingsmæssige virkninger af klimapolitikker samt stra-
tegier for en retfærdig grøn omstilling i verden.
Opfordre G20 til at fremskynde gennemførelsen af G20's køreplan for bæ-
redygtig finansiering, navnlig ved at gennemføre foranstaltningerne vedrø-
rende taksonomier for bæredygtig finansiering, offentliggørelse af oplysnin-
ger om bæredygtighedsforhold og bæredygtighedsrisici. Fokus bør være på
at sikre gensidig konsistens og sammenlignelighed mellem landenes takso-
nomier og standarder for virksomhedsrapportering på tværs af markeder
for at øge den bæredygtige finansiering.
G20 bør støtte arbejdet i Financial Stability Board (FSB) med at overvåge
og håndtere risici for den finansielle stabilitet, der er forbundet med alle
former for kryptoaktiver. Derudover bør FSB forsætte arbejdet med at
fremme modstandsdygtighed over for cyberrisici. G20 bør derudover gå
forrest i kampen mod hvidvask (AML) og finansiering af terrorisme (CFT)
ved at vedtage risikobaserede forebyggende AML/CFT-foranstaltninger i
overensstemmelse med standarderne fra det internationale standardsæt-
tende AML/CFT-organ, FATF. Endvidere bør G20 tage de nødvendige
skridt til at sikre en rettidig gennemførelse af G20-køreplanen om grænse-
overskridende betalinger.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes bredt at støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 23.-24. fe-
bruar 2023 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteter.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.
2660487_0037.png
Side 37 af 37
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte udkastet til fælles EU-holdning til G20-mødet 23.-24. februar
2023, som ligger i forlængelse af hidtidige EU-prioriteter.
Regeringen støtter EU-holdningens stærke fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine,
der udover store humanitære konsekvenser påvirker den globale økonomi negativt.
Regeringen er i lyset af udfordringerne med høj gæld i mange lande og høj inflation
enig i behovet for tilbageholdenhed i finanspolitikken.
Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet for at fremme den
grønne omstilling af verdensøkonomien.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.