Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2660478_0001.png
Samlenotat vedr. ECOFIN-rådsmøde den
14. marts 2023
1. februar 2023
1) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0002.png
Side 2 af 13
Dagsordenspunkt 1:
Revisionsrettens årsberetning om
budgetgennemførelsen i 2021
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af Finansministeriets samlenotat af 24. november 2022. Nye/ændrede afsnit er
markeret med streg i margenen.
1. Resume
Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 6. december 2022 sin årsberetning om EU’s bud-
getgennemførelse for regnskabsåret 2021. På den baggrund forventes ECOFIN den 14. marts
2022 at vedtage sin rådshenstilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2021.
Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som
helhed er 3,0 pct. i 2021. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct. Rege-
ringen finder dette meget utilfredsstillende. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisions-
retten for 15. år i træk har kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. I sin
beretning om EU-budgettets performance peger Retten samtidig
på, at EU’s tværgående politiske
prioriteter er integreret i udgiftsprogrammerne i varierende grad, og at Kommissionens rapportering
af EU-budgettets bidrag til de tværgående prioriteter er unøjagtig. Regeringen finder dette utilfreds-
stillende og finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering fra
Kommissionen.
Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen
skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-
gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.
Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 6. december 2022 sin årsberetning
om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2021. Der skal nu udarbejdes en
rådshenstilling til Europa-Parlamentet. ECOFIN forventes at vedtage en henstilling
den 14. marts 2023.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-
ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-
nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og
hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-
derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen
har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0003.png
Side 3 af 13
anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-
skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.
Revisionsretten udtaler sig på den
baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-
gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og
passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-
nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-
rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-
vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau
1
på 2 pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-
lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte
medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,
at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-
melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-
regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har
fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-
meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne
eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.
I 2021 omfattede årsberetningen for første gang udgifterne under genopretningsfa-
ciliteten. Retten har revideret enkeltbetalingen til Spanien, som var den eneste gen-
nemførte betalingsanmodning i 2021. Grundet genopretningsfacilitetens perfor-
mancebaserede karakter, bestod revisionen i at vurdere, om Kommissionen havde
indsamlet tilstrækkelig dokumentation i sin vurdering af opnåelse af de 52 delmål,
der var omfattet af den spanske betalingsanmodning.
Særskilt rapport om EU-budgettets performance
Foruden årsberetningen og revisorerklæringen har Revisionsretten for tredje år i
træk offentliggjort en rapport vedr. performance for programmerne under EU-bud-
gettet. Rapporten indgår i den samlede rapporteringen vedr. finansåret 2021 og fo-
kuserer på integrationen af fem tværgående politiske prioriteter i EU-program-
merne: 1) Bekæmpelse af klimaforandringer, 2) Beskyttelse af biodiversitet, 3)
Kønsligestilling, 4) FN’s Verdensmål og 5) Digital
omstilling.
Rapporten er baseret på en gennemgang af 11 EU-programmer, som udgør 90% af
betalingerne under EU-budgettet,
ekskl. EU’s genopretningsinstrument (Next
Ge-
neration EU).
Rapporten vurderer, hvorvidt de tværgående prioriteter er inkorpore-
ret i de enkelte programmer samt om Kommissionens rapportering vedr. de tvær-
gående prioriteter er retvisende.
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra
dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug
for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.
1
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0004.png
Side 4 af 13
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give
erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede
regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten
agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s
finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske
forvalt-
ning.
Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.
13. oktober 2022.
Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som
helhed ligger på.
3,0 pct. i 2021.
Det er en stigning i forhold til 2020, hvor den an-
slåede fejlforekomst var
2,7 pct.
Revisionsretten giver for 15. år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnskabernes
rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-
kluderer Retten følgende:
Retten afgiver en
positiv erklæring
vedr. EU's egne indtægter
Retten afgiver en
positiv erklæring
vedr. genopretningsfaciliteten, som er ho-
vedkomponenten i
EU’s genopretningsinstrument (NextGenerationEU).
Det er første år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gives. I
2021 blev der alene gennemført én betalingsanmodning, hvor Retten
fandt, at 1 ud af 52 milepæle ikke var opfyldt tilstrækkeligt. Der vurderes
dog at være tale om en form for teknisk fejl, som ikke har materielle kon-
sekvenser.
Retten afgiver en
negativ
erklæring om udgifterne som helhed. Dette er
tredje år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative er-
klæring forklares med den nævnte fejlrate på 3 pct. Herunder udgør udgif-
ter med høj risiko, særligt refusionsbaserede udgifter, størstedelen af fejlra-
ten med en anslået fejlforekomst på 4,7 pct. (4,0 pct. i 2020). Denne
gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i
2021 (63 pct.) end i 2020 (59 pct.)
Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en
måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne
der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse
med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for
vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om svig indberettes til OLAF,
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterfor-
sker og følger op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2021 sendte 15 sager
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0005.png
Side 5 af 13
til OLAF med mistanke om svig på grundlag af 740 reviderede transaktioner. I 2020
var der ifølge Revisionsretten 6 sådanne sager.
Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som
helhed ligger på 3,0 pct. i 2021. Der er tale om en stigning i fejlraten på 0,3 procent-
point fra 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct., jf. figur 1.
Figur 1
Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2021)
Pct.
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
5,2%
3,9%
4,8%
3,7%
6,9%
4,5%
4,4%
3,8%
3,1%
2,4%
2,6%
2,7%
3,00%
2,7%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
3,3%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Øvre fejlgrænse
Mest sandsynlige fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2021
Niveauet for fejl aftog væsentligt fra 2012 til 2017, men har derefter været svagt
stigende. Set over en længere periode er fejlraten dog generelt blevet reduceret, hvil-
ket bl.a. kan tilskrives overvågnings- og kontrolforanstaltninger og regelforenklin-
ger.
Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper
Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter
afholdes på og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem områ-
der, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og formel
rigtighed. Områder med
høj risiko
er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU
godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en
udgiftsanmeldelse. Områder med
lav risiko
er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor
der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser
er opfyldt.
Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2021 at udgøre 4,7 pct. mod
4,0 pct. i 2020. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 59 pct. i
2020 til 63 pct. i 2021. Figur 2 viser fordelingen af udgifter med høj risiko fordelt
på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0006.png
Side 6 af 13
Figur 2
Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.
euro)
60
50
40
Høj risiko
Lav risiko
30
20
10
0
1 - Det indre
2 - Samhørighed,
3-
4 - Migration og 5 - Sikkerhed og
marked, innovation
resiliens og
Naturressourcer og grænseforvaltning
forsvar
og det digitale
værdier
miljø
område
6 - Naboområder
7 - Europæisk
og verden
offentlig forvaltning
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2021
Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper for udgifter med høj risiko konstateret af
Revisionsretten samt deres andel af den samlede fejlforekomst. Det største bidrag
til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter med høj risiko kommer fra ud-
gifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-
finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-
delser) eller ikke overholder miljøforpligtelserne. Disse udgør 40 pct. af den samlede
anslåede fejlforekomst i 2021 To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kom-
mer fra ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (24 pct.)
og alvorlige fejl i forbindelse med offentligt indkøb (19 pct.).
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0007.png
Side 7 af 13
Figur 3
Fejltypernes andel af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2017-2021
2017
2018
2019
0%
2020
10%
2021
20%
30%
40%
50%
60%
61%
Ikke-støtteberettigede omkostninger og manglende overholdelse af
miljøkrav
32%
29%
34%
39%
40%
45%
40%
Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere
1%
Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb
4%
5%
4%
2%
2%
4%
5%
21%
24%
16%
20%
19%
19%
11%
12%
11%
Betalinger uden dokumentation
Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2021
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2021 har Revisionsretten esti-
meret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven indeholdt en til-
strækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1
– ”Det
indre marked,
innovation og det digitale områder”
estimeres fejlraten til 4,4 pct., for udgiftsom-
råde 2
– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejlraten til 3,6 pct. og for
udgiftsområde 3
– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten til 1,8 pct.
Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område
Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbe-
taler tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-projekt.
Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationsprogrammet
Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række programmer vedr. rum-
met, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfonden InvestEU.
Hovedparten af de konstaterede fejl inden for dette udgiftsområde skyldes ikke-
støtteberettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne
for offentlige udbud samt ikke-støtteberettigede omkostninger. En stor del af fejl-
raten kan henføres til fejl i anmeldelsen af personaleomkostninger i forskningspro-
grammerne, hvor Revisionsretten peger på, at reglerne er komplekse på trods af
bestræbelser på forenkling.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen tilskynder
støttemodtagere til at anvende et it-værktøj til anmeldelse af personaleomkostnin-
ger, 2) at der udarbejdes vejledning om forskellene på støtteberettigelsesregler i de
forskellige programmer, 3) at Kommissionen forbedrer sin forudgående kontrol
med anmeldelse af personaleomkostninger, 4) at Kommissionen forbedrer sin vej-
ledning til støttemodtagernes uafhængige revisorer, samt 5) at Kommissionens for-
bedrer IT-understøttelsen af ansøgningsprocessen.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0008.png
Side 8 af 13
Udgiftsområde 2
Samhørighed, resiliens og værdier
Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-
hedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de fælles
genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgifterne afhol-
des under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslandene.
Revisionsretten fremhæver, at fejlene i denne udgiftsområde særligt skyldes ikke-
støtteberettigede udgifter og overtrædelse af statsstøttereglerne. Revisionsretten pe-
ger derudover på, at den eksisterende kontrol hos revisionsmyndighederne fortsat
ikke er tilstrækkelig til at afbøde den iboende risiko på udgiftsområdet.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen gentager
kravene for godtgørelse af støttemodtagere over for forvaltningsmyndighederne, 2)
at Kommissionen sikrer at nationale ordninger bidrager effektivt til programmålene,
3) at Kommissionen gentager kravene om bekræftelse af NEET-status over for
programmyndighederne i den Europæiske Socialfond, 4) at Kommissionen kon-
trollerer covid19-vaccineproducenternes overholdelse af forhåndsindkøbsaftaler, 5)
at Kommissionen indskærper over for de uafhængige revisorer, at der skal sikres et
revisionsspor, som Kommissionen efterfølgende kan anvende, samt 6) at Kommis-
sionen i sine årlige aktivitetsrapporter fremlægger oplysninger om igangværende sa-
ger under retsstatsmekanismen.
Udgiftsområde 3
Naturressourcer og miljø
Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre program-
mer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som finansieres
fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for udvikling af
landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af medlemsstaterne.
Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og de nationale
betalingsmyndigheder.
Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 1,8 pct., hvilket er under
væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Fejlraten forklares hovedsageligt med ikke-støtte-
berettigede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter samt administrative fejl.
Revisionsretten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret, hvis betalings-
myndighederne havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved tilskudsudmålin-
gen.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen bør lette
udvekslingen af bedste praksis for så vidt angår medlemsstaternes brug af nye tek-
nologier til kontrol af betalinger og 2) at Kommissionen bør udføre revisioner,
overvågning og evaluering for at bekræfte, at finansieringen under den såkaldte for-
anstaltning 21 (til afhjælpning af likviditetsproblemer for landbrugere og små og
mellemstore virksomheder sfa. covid-19) er målrettet de rette modtagere.
Udgiftsområde 4 og 5
Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0009.png
Side 9 af 13
Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en række
fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde samt Fon-
den for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde udmøntes under
delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Derudover omfatter
udgiftsområdet en række decentrale agenturer, herunder Frontex.
Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere
en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl vedr. mang-
lende dokumentation, ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen giver
støttemodtagere yderligere vejledning i reglerne for dokumentation og reglerne for
offentlige udbud, og 2) at Kommissionen bør foretage en mere målrettet kontrol af
udgifternes støtteberettigelse.
Udgiftsområde 6
Naboområder og verden
Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og in-
ternationalt arbejde
et globalt Europa, instrumentet til førtiltrædelsesbistand og
humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktioner og programmer.
Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indirekte forvaltning.
Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at estimere
en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i udgiftsområ-
det. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling af tilskud for
ikkeafholdte udgifter ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumenta-
tion og fejl i forbindelse med offentlige udbud.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen træffer
passende foranstaltninger for at sikre, at ikke-afholdte omkostninger fratrækkes før
betaling eller afregning, 2) at Kommissionen styrker kontrollen med udarbejdelse
af finansieringsaftaler vedr. budgetstøtte, og 3) at Kommissionen specificerer, hvor-
dan den estimerer restfejlfrekvensen.
Udgiftsområde 7
Europæisk offentlig forvaltning
Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øvrige
administrative omkostninger for EU’s institutioner.
Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen på 2,0 pct.
De hyppigst konstaterede fejl vedrører offentlige udbud. Derudover konstaterede
Revisionsretten fejl vedr. EU-delegationernes indkøb og lokale ansættelser.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Europa-Parlamentet re-
viderer sine retningslinjer for politiske gruppers anvendelse af reglerne for offent-
lige udbud, 2) at Den Fælles Udenrigstjeneste træffer foranstaltninger for at sikre
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0010.png
Side 10 af 13
overholdelse af udbudsreglerne og 3), at Den Fælles Udenrigstjeneste forbedrer ud-
dannelser og vejledning vedr. delegationernes ansættelsesprocedurer for lokalt an-
satte.
Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten
Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen af
EU’s budget, idet udbetaling af midler sker efter en vurdering af
opfyldelsen af de
mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretningsplaner. Der
sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte omkostninger
er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte mv., da dette an-
svar påhviler medlemsstaterne.
Revisionen omfattede én betalingsanmodning fra Spanien på 11,5 mia. euro. An-
modningen vedrørte 52 delmål, som Kommissionen vurderede alle var opfyldt. Re-
visionsretten finder dog, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt har vurderet alle ele-
menter af ét delmål i den spanske genopretningsplan. Delmålet vedrører implemen-
tering af ændringer i selskabsskatten, og er en del af en reform, der bl.a. har til
hensigt at sikre en minimumsbeskatning af selskaber på 15 pct. Revisionsretten fin-
der, at der er foretaget en passende vurdering af alle milepæle. Revisionsretten fin-
der dog, at eftersom satsen på 15 pct. indgår i beskrivelsen af reformen, burde den
ligeledes indgå i vurderingen af milepælen. Kommissionen og de spanske myndig-
heder har dog meddelt, at det aldrig var hensigten, at minimumsskattesatsen på 15
pct. skulle indgå i det konkrete delmål, men at satsen er en mellemfristet målsætning,
som andre milepæle ligeledes bidrager til. Fejlen vurderes derfor af Revisionsretten
til ikke at være væsentlig.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen på klarere
vis begrunder, hvis elementer vurderes ikke at være relevante for vurderingen af mål
og delmål, 2) at Kommissionen udvikler en metode til suspension af betalinger og
3), at Kommissionen sikrer bedre dokumentation af vurderingen af mål og mile-
pæle.
Uddybende om Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance
Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance blev offentliggjort d.
14. november 2022.
I performancerapporten konkluderer Retten, at de fem tværgående politiske priori-
teter var blevet integreret i EU-programmerne i varierende grad ved afslutningen af
2021. Klima og biodiversitet var i overvejende grad integreret i de 11 undersøgte
programmer,
mens kønsligestilling i begrænset omfang var integreret. FN’s Ver-
densmål og digital omstilling var delvist integreret.
Retten konkluderer videre, at Kommissionens rapportering vedr. EU-budgettets
bidrag til opfyldelse af de tværgående prioriteter fortsat ikke er nøjagtig. Retten
finder, at Kommissionen overvurderer, hvor mange midler der har været anvendt
på de tværgående prioriteter. Retten henviser bl.a. til at Kommissionens estimater
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0011.png
Side 11 af 13
for EU-budgettet bidrag til klimaområdet var overstimeret med 72 mia. euro i pe-
rioden 2014-2020, og peger på, at der fortsat er svagheder i Kommissionens esti-
mater.
Endelig påpeger Retten, at Kommissionen med sin nuværende metodologi ikke
måler på udgifternes faktiske effekt på de tværgående prioriteter. Ifm. decharge-
proceduren for 2020 opfordrede Rådet til, at Kommissionen skulle sætte større
fokus på resultatbaserede performanceindikatorer. Kommissionen rapporterer, at
den har igangsat et pilotprojekt herom, som Retten dog finder, at der er sket util-
strækkeligt fremskridt i.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår som
en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe
afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2023.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-
onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-
dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Der er et generelt ønske i Rådet om at nedbringe fejlraten, ligesom Rådet generelt
beklager stigningen i fejlraten fra 2020 til 2021, og at fejlraten fortsat er over væ-
sentlighedstærsklen på 2 pct. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvilket bil-
lede, der med Revisionsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af samme grund
er der ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede tone i Rådets hen-
stilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at nedbringe fejlraten.
En større gruppe lande ønsker, at selvom henstillingen skal afspejle, at fejlraten er
over væsentlighedstærsklen, skal det ligeledes anerkendes, at der er sket en stabili-
sering af fejlraten, som er på et lavere niveau end den historisk har været. Samtidig
ønsker denne gruppe afspejlet, at fejlraten under udgiftsområde 3 (naturressourcer
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0012.png
Side 12 af 13
og miljø) er reduceret. Endelig ønsker man afspejlet, at Kommissionen har estime-
ret væsentligt lavere fejlrater end Revisionsretten.
En række lande i Rådet arbejder derimod sammen med Danmark for, at Rådets
henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens afvisende er-
klæring vedrørende betalinger såvel som en fejlrate over væsentlighedsgrænsen dybt
beklagelig. Denne gruppe anser derudover stigningen i den samlede fejlrate som et
tegn på, at der ikke er sket en forbedring af den formelle rigtighed og lovlighed af
EU’s udbetalinger ift. det foregående års revionserklæring.
Enkelte lande forventes
på den baggrund potentielt at stemme imod Rådets henstilling.
Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til
3,0 pct. i 2021, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidigt udgør
en stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stigningen i fejlraten som et
tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring af rigtigheden og lovligheden
af EU’s udbetalinger.
Regeringen finder det derfor vigtigt, at de identificierede pro-
blemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene med henblik
på, at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.
Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 15. år i træk har kun-
net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's
regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-
nansielle stilling.
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-
klæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed, vedrørende egne ind-
tægter
og genopretningsfaciliteten, som er hovedkomponenten i EU’s genopret-
ningsinstrument (NextGenerationEU).
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-
get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en
kompliceret opgave, og det er en central prioritet for regeringen, at der fokuseres
på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enk-
lere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.
Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol skal stå mål med de
administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte med-
lemslande.
Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-
cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det
er væsentligt
for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-
værdi.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023
2660478_0013.png
Side 13 af 13
Regeringen finder det utilfredsstillende, at Kommissionens rapportering vedr. EU-
budgettets bidrag til tværgående politiske prioriteter fortsat er unøjagtig. Regeringen
finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering
frem for opgørelser baseret på udgifternes omfang. Regeringen finder det dog sam-
tidigt vigtigt, at performancevurderingerne skal stå mål med den administrative
byrde forbundet hermed. Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner cen-
tral betydning og finder det væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud
adresseres i dechargeproceduren og implementeres af Kommissionen og medlems-
staterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 2. december.