FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Samlenotat vedr. ECOFIN-rådsmøde den

14. marts 2023

1. februar 2023

1) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 58: Samlenotater for hhv. Revisionsrettens årsberetning om Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet i 2021 (decharge) og Rådets retningslinjer for EU’s 2024-budget, som er på dagsordenen i Folketingets Europaudvalg d. 10. februar 2023

Side 2 af 13

Dagsordenspunkt 1:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af Finansministeriets samlenotat af 24. november 2022. Nye/ændrede afsnit er

markeret med streg i margenen.

1. Resume

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 6. december 2022 sin årsberetning om EU’s bud-

getgennemførelse for regnskabsåret 2021. På den baggrund forventes ECOFIN den 14. marts

2022 at vedtage sin rådshenstilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2021.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 3,0 pct. i 2021. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct. Rege-

ringen finder dette meget utilfredsstillende. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisions-

retten for 15. år i træk har kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. I sin

beretning om EU-budgettets performance peger Retten samtidig

på, at EU’s tværgående politiske

prioriteter er integreret i udgiftsprogrammerne i varierende grad, og at Kommissionens rapportering

af EU-budgettets bidrag til de tværgående prioriteter er unøjagtig. Regeringen finder dette utilfreds-

stillende og finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering fra

Kommissionen.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 6. december 2022 sin årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2021. Der skal nu udarbejdes en

rådshenstilling til Europa-Parlamentet. ECOFIN forventes at vedtage en henstilling

den 14. marts 2023.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

Side 3 af 13

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

I 2021 omfattede årsberetningen for første gang udgifterne under genopretningsfa-

ciliteten. Retten har revideret enkeltbetalingen til Spanien, som var den eneste gen-

nemførte betalingsanmodning i 2021. Grundet genopretningsfacilitetens perfor-

mancebaserede karakter, bestod revisionen i at vurdere, om Kommissionen havde

indsamlet tilstrækkelig dokumentation i sin vurdering af opnåelse af de 52 delmål,

der var omfattet af den spanske betalingsanmodning.

Særskilt rapport om EU-budgettets performance

Foruden årsberetningen og revisorerklæringen har Revisionsretten for tredje år i

træk offentliggjort en rapport vedr. performance for programmerne under EU-bud-

gettet. Rapporten indgår i den samlede rapporteringen vedr. finansåret 2021 og fo-

kuserer på integrationen af fem tværgående politiske prioriteter i EU-program-

merne: 1) Bekæmpelse af klimaforandringer, 2) Beskyttelse af biodiversitet, 3)

Kønsligestilling, 4) FN’s Verdensmål og 5) Digital

omstilling.

Rapporten er baseret på en gennemgang af 11 EU-programmer, som udgør 90% af

betalingerne under EU-budgettet,

ekskl. EU’s genopretningsinstrument (Next

Ge-

neration EU).

Rapporten vurderer, hvorvidt de tværgående prioriteter er inkorpore-

ret i de enkelte programmer samt om Kommissionens rapportering vedr. de tvær-

gående prioriteter er retvisende.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Side 4 af 13

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske

forvalt-

ning.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

13. oktober 2022.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på.

3,0 pct. i 2021.

Det er en stigning i forhold til 2020, hvor den an-

slåede fejlforekomst var

2,7 pct.

Revisionsretten giver for 15. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU's egne indtægter

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. genopretningsfaciliteten, som er ho-

vedkomponenten i

EU’s genopretningsinstrument (NextGenerationEU).

Det er første år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gives. I

2021 blev der alene gennemført én betalingsanmodning, hvor Retten

fandt, at 1 ud af 52 milepæle ikke var opfyldt tilstrækkeligt. Der vurderes

dog at være tale om en form for teknisk fejl, som ikke har materielle kon-

sekvenser.

Retten afgiver en

negativ

erklæring om udgifterne som helhed. Dette er

tredje år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative er-

klæring forklares med den nævnte fejlrate på 3 pct. Herunder udgør udgif-

ter med høj risiko, særligt refusionsbaserede udgifter, størstedelen af fejlra-

ten med en anslået fejlforekomst på 4,7 pct. (4,0 pct. i 2020). Denne

gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i

2021 (63 pct.) end i 2020 (59 pct.)

•

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterfor-

sker og følger op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2021 sendte 15 sager

Side 5 af 13

til OLAF med mistanke om svig på grundlag af 740 reviderede transaktioner. I 2020

var der ifølge Revisionsretten 6 sådanne sager.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 3,0 pct. i 2021. Der er tale om en stigning i fejlraten på 0,3 procent-

point fra 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct., jf. figur 1.

Figur 1

Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2021)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

5,2%

3,9%

4,8%

3,7%

6,9%

4,5%

4,4%

3,8%

3,1%

2,4%

2,6%

2,7%

3,00%

2,7%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

3,3%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2021

Niveauet for fejl aftog væsentligt fra 2012 til 2017, men har derefter været svagt

stigende. Set over en længere periode er fejlraten dog generelt blevet reduceret, hvil-

ket bl.a. kan tilskrives overvågnings- og kontrolforanstaltninger og regelforenklin-

ger.

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter

afholdes på og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem områ-

der, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor

der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser

er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2021 at udgøre 4,7 pct. mod

4,0 pct. i 2020. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 59 pct. i

2020 til 63 pct. i 2021. Figur 2 viser fordelingen af udgifter med høj risiko fordelt

på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme.

Side 6 af 13

Figur 2

Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.

euro)

Høj risiko

Lav risiko

1 - Det indre

2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og

marked, innovation

resiliens og

Naturressourcer og grænseforvaltning

forsvar

og det digitale

værdier

miljø

område

6 - Naboområder

7 - Europæisk

og verden

offentlig forvaltning

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2021

Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper for udgifter med høj risiko konstateret af

Revisionsretten samt deres andel af den samlede fejlforekomst. Det største bidrag

til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter med høj risiko kommer fra ud-

gifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser) eller ikke overholder miljøforpligtelserne. Disse udgør 40 pct. af den samlede

anslåede fejlforekomst i 2021 To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kom-

mer fra ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (24 pct.)

og alvorlige fejl i forbindelse med offentligt indkøb (19 pct.).

Side 7 af 13

Figur 3

Fejltypernes andel af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2017-2021

2017

2018

2019

2020

10%

2021

20%

30%

40%

50%

60%

61%

Ikke-støtteberettigede omkostninger og manglende overholdelse af

miljøkrav

32%

29%

34%

39%

40%

45%

40%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

21%

24%

16%

20%

19%

11%

12%

11%

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2021

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2021 har Revisionsretten esti-

meret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven indeholdt en til-

strækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1

– ”Det

indre marked,

innovation og det digitale områder”

estimeres fejlraten til 4,4 pct., for udgiftsom-

råde 2

– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejlraten til 3,6 pct. og for

udgiftsområde 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten til 1,8 pct.

Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbe-

taler tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-projekt.

Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationsprogrammet

Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række programmer vedr. rum-

met, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfonden InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for dette udgiftsområde skyldes ikke-

støtteberettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne

for offentlige udbud samt ikke-støtteberettigede omkostninger. En stor del af fejl-

raten kan henføres til fejl i anmeldelsen af personaleomkostninger i forskningspro-

grammerne, hvor Revisionsretten peger på, at reglerne er komplekse på trods af

bestræbelser på forenkling.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen tilskynder

støttemodtagere til at anvende et it-værktøj til anmeldelse af personaleomkostnin-

ger, 2) at der udarbejdes vejledning om forskellene på støtteberettigelsesregler i de

forskellige programmer, 3) at Kommissionen forbedrer sin forudgående kontrol

med anmeldelse af personaleomkostninger, 4) at Kommissionen forbedrer sin vej-

ledning til støttemodtagernes uafhængige revisorer, samt 5) at Kommissionens for-

bedrer IT-understøttelsen af ansøgningsprocessen.

Side 8 af 13

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de fælles

genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgifterne afhol-

des under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslandene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene i denne udgiftsområde særligt skyldes ikke-

støtteberettigede udgifter og overtrædelse af statsstøttereglerne. Revisionsretten pe-

ger derudover på, at den eksisterende kontrol hos revisionsmyndighederne fortsat

ikke er tilstrækkelig til at afbøde den iboende risiko på udgiftsområdet.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen gentager

kravene for godtgørelse af støttemodtagere over for forvaltningsmyndighederne, 2)

at Kommissionen sikrer at nationale ordninger bidrager effektivt til programmålene,

3) at Kommissionen gentager kravene om bekræftelse af NEET-status over for

programmyndighederne i den Europæiske Socialfond, 4) at Kommissionen kon-

trollerer covid19-vaccineproducenternes overholdelse af forhåndsindkøbsaftaler, 5)

at Kommissionen indskærper over for de uafhængige revisorer, at der skal sikres et

revisionsspor, som Kommissionen efterfølgende kan anvende, samt 6) at Kommis-

sionen i sine årlige aktivitetsrapporter fremlægger oplysninger om igangværende sa-

ger under retsstatsmekanismen.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre program-

mer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som finansieres

fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for udvikling af

landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af medlemsstaterne.

Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og de nationale

betalingsmyndigheder.

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 1,8 pct., hvilket er under

væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Fejlraten forklares hovedsageligt med ikke-støtte-

berettigede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter samt administrative fejl.

Revisionsretten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret, hvis betalings-

myndighederne havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved tilskudsudmålin-

gen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen bør lette

udvekslingen af bedste praksis for så vidt angår medlemsstaternes brug af nye tek-

nologier til kontrol af betalinger og 2) at Kommissionen bør udføre revisioner,

overvågning og evaluering for at bekræfte, at finansieringen under den såkaldte for-

anstaltning 21 (til afhjælpning af likviditetsproblemer for landbrugere og små og

mellemstore virksomheder sfa. covid-19) er målrettet de rette modtagere.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar

Side 9 af 13

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en række

fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde samt Fon-

den for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde udmøntes under

delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Derudover omfatter

udgiftsområdet en række decentrale agenturer, herunder Frontex.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl vedr. mang-

lende dokumentation, ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen giver

støttemodtagere yderligere vejledning i reglerne for dokumentation og reglerne for

offentlige udbud, og 2) at Kommissionen bør foretage en mere målrettet kontrol af

udgifternes støtteberettigelse.

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og in-

ternationalt arbejde

–

et globalt Europa, instrumentet til førtiltrædelsesbistand og

humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktioner og programmer.

Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indirekte forvaltning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i udgiftsområ-

det. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling af tilskud for

ikkeafholdte udgifter ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumenta-

tion og fejl i forbindelse med offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen træffer

passende foranstaltninger for at sikre, at ikke-afholdte omkostninger fratrækkes før

betaling eller afregning, 2) at Kommissionen styrker kontrollen med udarbejdelse

af finansieringsaftaler vedr. budgetstøtte, og 3) at Kommissionen specificerer, hvor-

dan den estimerer restfejlfrekvensen.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øvrige

administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen på 2,0 pct.

De hyppigst konstaterede fejl vedrører offentlige udbud. Derudover konstaterede

Revisionsretten fejl vedr. EU-delegationernes indkøb og lokale ansættelser.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Europa-Parlamentet re-

viderer sine retningslinjer for politiske gruppers anvendelse af reglerne for offent-

lige udbud, 2) at Den Fælles Udenrigstjeneste træffer foranstaltninger for at sikre

Side 10 af 13

overholdelse af udbudsreglerne og 3), at Den Fælles Udenrigstjeneste forbedrer ud-

dannelser og vejledning vedr. delegationernes ansættelsesprocedurer for lokalt an-

satte.

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen af

EU’s budget, idet udbetaling af midler sker efter en vurdering af

opfyldelsen af de

mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretningsplaner. Der

sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte omkostninger

er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte mv., da dette an-

svar påhviler medlemsstaterne.

Revisionen omfattede én betalingsanmodning fra Spanien på 11,5 mia. euro. An-

modningen vedrørte 52 delmål, som Kommissionen vurderede alle var opfyldt. Re-

visionsretten finder dog, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt har vurderet alle ele-

menter af ét delmål i den spanske genopretningsplan. Delmålet vedrører implemen-

tering af ændringer i selskabsskatten, og er en del af en reform, der bl.a. har til

hensigt at sikre en minimumsbeskatning af selskaber på 15 pct. Revisionsretten fin-

der, at der er foretaget en passende vurdering af alle milepæle. Revisionsretten fin-

der dog, at eftersom satsen på 15 pct. indgår i beskrivelsen af reformen, burde den

ligeledes indgå i vurderingen af milepælen. Kommissionen og de spanske myndig-

heder har dog meddelt, at det aldrig var hensigten, at minimumsskattesatsen på 15

pct. skulle indgå i det konkrete delmål, men at satsen er en mellemfristet målsætning,

som andre milepæle ligeledes bidrager til. Fejlen vurderes derfor af Revisionsretten

til ikke at være væsentlig.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen på klarere

vis begrunder, hvis elementer vurderes ikke at være relevante for vurderingen af mål

og delmål, 2) at Kommissionen udvikler en metode til suspension af betalinger og

3), at Kommissionen sikrer bedre dokumentation af vurderingen af mål og mile-

pæle.

Uddybende om Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance

Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance blev offentliggjort d.

14. november 2022.

I performancerapporten konkluderer Retten, at de fem tværgående politiske priori-

teter var blevet integreret i EU-programmerne i varierende grad ved afslutningen af

2021. Klima og biodiversitet var i overvejende grad integreret i de 11 undersøgte

programmer,

mens kønsligestilling i begrænset omfang var integreret. FN’s Ver-

densmål og digital omstilling var delvist integreret.

Retten konkluderer videre, at Kommissionens rapportering vedr. EU-budgettets

bidrag til opfyldelse af de tværgående prioriteter fortsat ikke er nøjagtig. Retten

finder, at Kommissionen overvurderer, hvor mange midler der har været anvendt

på de tværgående prioriteter. Retten henviser bl.a. til at Kommissionens estimater

Side 11 af 13

for EU-budgettet bidrag til klimaområdet var overstimeret med 72 mia. euro i pe-

rioden 2014-2020, og peger på, at der fortsat er svagheder i Kommissionens esti-

mater.

Endelig påpeger Retten, at Kommissionen med sin nuværende metodologi ikke

måler på udgifternes faktiske effekt på de tværgående prioriteter. Ifm. decharge-

proceduren for 2020 opfordrede Rådet til, at Kommissionen skulle sætte større

fokus på resultatbaserede performanceindikatorer. Kommissionen rapporterer, at

den har igangsat et pilotprojekt herom, som Retten dog finder, at der er sket util-

strækkeligt fremskridt i.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår som

en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe

afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2023.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Der er et generelt ønske i Rådet om at nedbringe fejlraten, ligesom Rådet generelt

beklager stigningen i fejlraten fra 2020 til 2021, og at fejlraten fortsat er over væ-

sentlighedstærsklen på 2 pct. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvilket bil-

lede, der med Revisionsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af samme grund

er der ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede tone i Rådets hen-

stilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at nedbringe fejlraten.

En større gruppe lande ønsker, at selvom henstillingen skal afspejle, at fejlraten er

over væsentlighedstærsklen, skal det ligeledes anerkendes, at der er sket en stabili-

sering af fejlraten, som er på et lavere niveau end den historisk har været. Samtidig

ønsker denne gruppe afspejlet, at fejlraten under udgiftsområde 3 (naturressourcer

Side 12 af 13

og miljø) er reduceret. Endelig ønsker man afspejlet, at Kommissionen har estime-

ret væsentligt lavere fejlrater end Revisionsretten.

En række lande i Rådet arbejder derimod sammen med Danmark for, at Rådets

henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens afvisende er-

klæring vedrørende betalinger såvel som en fejlrate over væsentlighedsgrænsen dybt

beklagelig. Denne gruppe anser derudover stigningen i den samlede fejlrate som et

tegn på, at der ikke er sket en forbedring af den formelle rigtighed og lovlighed af

EU’s udbetalinger ift. det foregående års revionserklæring.

Enkelte lande forventes

på den baggrund potentielt at stemme imod Rådets henstilling.

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til

3,0 pct. i 2021, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidigt udgør

en stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stigningen i fejlraten som et

tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring af rigtigheden og lovligheden

af EU’s udbetalinger.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at de identificierede pro-

blemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene med henblik

på, at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.

Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 15. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-

nansielle stilling.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-

klæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed, vedrørende egne ind-

tægter

og genopretningsfaciliteten, som er hovedkomponenten i EU’s genopret-

ningsinstrument (NextGenerationEU).

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave, og det er en central prioritet for regeringen, at der fokuseres

på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enk-

lere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol skal stå mål med de

administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte med-

lemslande.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-

cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det

er væsentligt

for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-

værdi.

Side 13 af 13

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Kommissionens rapportering vedr. EU-

budgettets bidrag til tværgående politiske prioriteter fortsat er unøjagtig. Regeringen

finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering

frem for opgørelser baseret på udgifternes omfang. Regeringen finder det dog sam-

tidigt vigtigt, at performancevurderingerne skal stå mål med den administrative

byrde forbundet hermed. Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner cen-

tral betydning og finder det væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud

adresseres i dechargeproceduren og implementeres af Kommissionen og medlems-

staterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 2. december.