FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022

Sammenfatning

Efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab præsenteres for Fi-

nansudvalget den 2. februar kl. 13.30. Nedenfor følger et kort referat af de

enkelte kapitler samt 19 forslag til vinkler til spørgsmål til brug for mødet.

Kapitel I og II indeholder bl.a. vismændenes vurderinger af en række tiltag af-

talt i 2022 samt vurderinger af den aktuelle økonomiske situation og udsig-

terne frem mod 2030. Udvalget kunne spørge til følgende:

Vinkel 1: Hvilke konkrete ændringer i ministeriernes regneprincipper foreslår I

i relation til beregninger af effekterne af en ændring af selskabsskatten?

Vinkel 2: Var I ikke for pessimistiske i jeres skøn for udviklingen i beskæftigel-

sen i oktober?

Vinkel 3: Er den strukturelle beskæftigelse i 2022 ikke undervurderet, når der

ikke var et ekstraordinært lønpres i 2022?

Vinkel 4: Hvorfor opjusterer I ikke jeres skøn for den strukturelle arbejds-

styrke og beskæftigelse, når nu I skriver, at usikkerheden trækker i retning af

en undervurdering?

Vinkel 5: Hvor meget stiger det finanspolitiske råderum i 2023 isoleret set,

hvis timelønnen stiger?

Vinkel 6: Er vismændene bekendt med, om Finansministeriet - ligesom vis-

mændene - indregner jobparate ukrainske flygtninge i den strukturelle ar-

bejdsstyrke? Og hvad er effekten på råderummet i 2023?

Vinkel 7: Øger indvandringen af udenlandsk arbejdskraft ikke den strukturelle

beskæftigelse?

Vinkel 8: Er en omtrent neutral finanslov for 2023 (som planlagt af den tidli-

gere S-regering) stadig afstemt med konjunktursituationen?

Vinkel 9: Er der behov for at aktivitetsfinansiere tiltag, når inflationen hoved-

sageligt kommer?

Vinkel 10: Hvis ufinansierede kompensationspakker har en begrænset effekt

på den faktiske inflation på kort sigt, vil effekten af tiltag i fremtiden så ikke

have samme begrænsede effekt?

Vinkel 11: Hvilke tiltag anbefaler vismændene, at udvalget iværksætter for at

forbedre dokumentationen af den strukturelle saldo?

Vinkel 12: Hvilke tiltag anbefaler vismændene, at udvalget iværksætter for at

sikre, at investeringsrammen præciseres?

Vinkel 13: Kan vismændene skitsere, hvilke løsninger, der kan sikre, at der

ikke sker en forvridning i prioritering, så opsparede midler i regioner og kom-

muner bruges på anlæg eller skattelettelser i stedet for driftsudgifter?

1. februar 2023

Birgitte Smith Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

Vinkel 14: Mener vismændene, at Finansministeriets vurdering af budgetlo-

ven var biased?

I kapitel III præsenteres en beregning af den langsigtede finanspolitiske hold-

barhed. Holdbarhedsindikatoren beregnes til 1,0 pct. af BNP, og finanspolitik-

ken vurderes derfor at være holdbar.

Vinkel 15: Hvad er årsagen til den faldende lønkvote?

Vinkel 16: Kan sammenhængen mellem ægtefællers pension ikke skyldes

modregningsreglerne, der nu er ændret?

Vinkel 17: Ser vismændene bort fra et trendmæssigt fald i arbejdstiden?

Endelig indeholder kapitel IV en analyse af lærerbidraget i folkeskolen. For-

mandskabet viser, at de dygtigste lærere kan hæve elevernes resultater ved

folkeskolens afgangsprøve med op til 0,88 karakterpoint og øge deres chan-

cer for at påbegynde og færdiggøre en ungdomsuddannelse.

Vinkel 18: Kan man udskille effekten af en given lærer, når de arbejder i te-

ams, og der ofte er mange lærerskift?

Vinkel 19: Anbefaler I en mere decentral lønforhandling?

Nedenfor uddybes de nævnte vinkler på spørgsmål til vismændene.

Kapitel 1: Aktuel økonomisk politik

Vismændene opstiller i kapitel 1 en række principper for udformning af tiltag,

der sigter mod at afhjælpe konsekvenserne af høj inflation. Med udgangs-

punkt heri vurderer vismændene udvalgte politiske tiltag aftalt i 2022 herun-

der den midlertidige lempelse af elafgiften, huslejeloftet og låneordningen for

høje energiregninger. Kapitlet indeholder også vismændenes kommentarer til

ministeriernes regneprincipper for ændringer i selskabsskatten.

Vinkel 1: Hvilke konkrete ændringer i ministeriernes regneprincipper

foreslår I i relation til beregninger af effekterne af en ændring af

selskabsskatten?

Vismændene kritiserer ministeriernes regneprincipper i relation til ændringer i

selskabsskatten. De skriver, at generelt er det empiriske grundlag for ad-

færdsvirkninger af ændringer i selskabsskatten mangelfuldt, jf. s 32. Det er

imidlertid ikke helt klart, hvilke helt konkrete anbefalinger de kommer med.

Udvalget kunne spørge til dette. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at Finans-

ministeriet tidligere har kritiseret vismændene for ikke at komme med kon-

krete anbefalinger til, hvordan deres input skal omsættes til operationelle æn-

dringer af regneprincipperne, jf. Finansministeriets kommentarer til vismæn-

denes forårsrapport.

Side 2 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

Kapitel 2: Konjunktur og offentlige finanser

I kapitel II præsenteres vismændenes vurdering af den aktuelle konjunktursi-

tuation og udsigterne frem mod 2030. I oktober sidste år vurderede vismæn-

dene, at arbejdsmarkedet vender. Fra en højkonjunktur i 2022 får vi en om-

trent neutralt konjunktursituation i løbet af 2023 efterfulgt af et yderligere fald i

beskæftigelsen i 2024. I lyset af den afdæmpede vækst vurderer vismæn-

dene, at en omtrent neutral finanspolitik i 2023 vil være passende afstemt

med konjunktursituationen i 2023. Derudover bemærker vismændene, at der

er behov for, at budgetloven præciseres på en række områder.

Vinkel 2: Var I ikke for pessimistiske i jeres skøn for udviklingen i

beskæftigelsen i oktober?

I oktober sidste år vurderede vismændene, at beskæftigelsen vil falde med

61.000 personer fra 2022 til 2023 og med yderligere 45.000 personer i 2024.

Finansministeriet har endnu ikke skønnet over vækstudsigterne i 2024, men

de skønnede i august sidste år, at beskæftigelsen alene vil falde med 8.000

personer fra 2022 til 2023. Samtidig slog beskæftigelsen rekord i november

2022, jf.

her.

Vinkel 3: Er den strukturelle beskæftigelse i 2022 ikke undervurderet,

når der ikke var et ekstraordinært lønpres i 2022?

Vismændene skønner, at den faktiske beskæftigelse er 3 pct. større end den

strukturelle i 2022, dvs. at vi har et positivt beskæftigelsesgab på ca. 3 pct. i

2022. Et stramt arbejdsmark betyder i en normal højkonjunktur, at reallønnen

stiger. Høj inflation i 2022 har imidlertid ledt til det omvendte, nemlig at

reallønnen falder. Udvalget kan spørge, om det ikke er en indikation af, at

vismændene undervurderer den strukturelle beskæftigelse i 2022, når der

ikke var et ekstraordinært lønpres i 2022. Det er værd at huske på, at hvis

den strukturelle beskæftigelse er højere end antaget, er den strukturelle

saldo højere og dermed vil det finanspolitiske råderum også være højere alt

andet lige.

Vinkel 4: Hvorfor opjusterer I ikke jeres skøn for den strukturelle

arbejdsstyrke og beskæftigelse, når nu I skriver, at usikkerheden

trækker i retning af en undervurdering?

Vismændene skriver: ”usikkerheden forbundet med vurderingen af de aktu-

elle strukturelle niveauer trækker formentlig i retning af, at det strukturelle ni-

veau for arbejdsstyrken og dermed beskæftigelsen aktuelt kan være under-

vurderet”, jf. s.118.

Side 3 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

Vinkel 5: Hvor meget stiger det finanspolitiske råderum i 2023 isoleret

set, hvis timelønnen stiger?

Vismændene vurderer, at den private timeløn vil stige med 3¾ pct. i 2022 og

5 pct. i 2023, mens Finansministeriet vurderer, at lønnen kun vil stige med

3,6 pct. begge år. Det forbedrer vismændenes vurdering af den strukturelle

saldo relativt til Finansministeriet, da de offentlige skatteindtægter følger den

private løn op, mens de offentlige udgifter vokser langsommere, da overfør-

selsindkomsterne først reguleres med to års forsinkelse, og de offentlige løn-

stigninger reguleres et år efter de private lønstigninger. Vismændene skriver,

at det giver et ganske stort bidrag til den strukturelle saldo i 2023, jf. s 129.

Yderligere er spørgsmålet om, hvor meget det finanspolitiske råderum stiger,

når den private timeløn stiger, relevant i lyset af de kommende overens-

komstforhandlinger.

Vinkel 6: Er vismændene bekendt med, om Finansministeriet – ligesom

vismændene – indregner jobparate ukrainske flygtninge i den

strukturelle arbejdsstyrke? Og hvad er effekten på råderummet i 2023?

Vismændene antager, at den faktiske, såvel som den strukturelle, arbejds-

styrke midlertidigt er øget med ca. 5.000 personer i 2022 og 2023 som følge

af tilstrømningen af ukrainske flygtninge, der indtræder på det danske ar-

bejdsmarked, jf. s. 111. Modsat antager de ikke, at tilgangen af anden uden-

landsk arbejdskraft i 2022 og 2023 er strukturel. Det trækker i retning af, at

niveauet for strukturel arbejdsstyrke kan være undervurderet, vurderer vis-

mændene. Udvalget kan spørge ind til, om de er bekendt med, hvorvidt Fi-

nansministeriet – ligesom vismændene – indregner ukrainske flygtninge, der

indtræder på arbejdsmarkedet, i den strukturelle arbejdsstyrke? Hvor meget

øges råderummet i 2023 som følge af indregningen af ukrainske flygtninge i

den strukturelle arbejdsstyrke? Yderligere kunne udvalget spørge, hvad argu-

menterne er for, at vismændene behandler de jobparate ukrainske flygtninge

anderledes end anden udenlands arbejdskraft i indregningen af den struktu-

relle arbejdsstyrke og dermed den strukturelle beskæftigelse.

Vinkel 7: Øger indvandringen af udenlandsk arbejdskraft ikke den struk-

turelle beskæftigelse?

Udregningen af den strukturelle beskæftigelse sker blandt andet på baggrund

af sammenhængen mellem udviklingen i ledighedsgabet og reallønnen samt

den faktiske beskæftigelse. Denne beregning påvirkes vel af den historiske

indvandring af udenlandsk arbejdskraft.

Vinkel 8: Er en omtrent neutral finanslov for 2023 (som planlagt af den

tidligere S-regering) stadig afstemt med konjunktursituationen?

Vismændene vurderer, at den tidligere S-regerings finanslovsforslag for

2023, inklusiv aftalen om vinterhjælp, har en omtrent neutralt effekt på væk-

sten i BNP i 2023 set i forhold til 2022, når der ses bort fra effekten af udfas-

Side 4 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

ningen af corona-relaterede tiltag. Det vurderede vismændene i oktober sid-

ste år som værende passende afstemt med konjunktursituationen. Udvalget

kunne spørge, om vismændene stadig vurderer dette.

Vinkel 9: Er der behov for at aktivitetsfinansiere tiltag, når inflationen

hovedsageligt kommer?

Vismændene vurderer, at langt hovedparten af den seneste tids prisstignin-

ger reelt er udenfor danske politikeres kontrol, jf. s. 147. Samtidig anbefaler

vismændene, at yderligere tiltag, udover finanslovsforslaget for 2023, finan-

sieres, så aktivitetsvirkningen er omtrent neutralt. Udvalget kan spørge ind til,

hvordan det påvirker behovet for at aktivitetsfinansiere tiltag, at inflationen i

høj grad skyldes eksterne faktorer.

Vinkel 10: Hvis ufinansierede kompensationspakker har en begrænset

effekt på den faktiske inflation på kort sigt, vil effekten af tiltag i

fremtiden så ikke have samme begrænsede effekt?

Vismændene skriver: ”Ufinansierede kompensationspakker vil – afhængig af

omfanget – formentlig kun have begrænset effekt på den faktiske inflation på

kort sigt, men kan medføre forventninger om yderligere kompensationstiltag i

fremtiden, hvilket øger risikoen for, at inflationsforventningerne stiger. Derved

øges risikoen for, at inflationsproblemet forværres.”, jf. s. 147.

Vinkel 11: Hvilke tiltag anbefaler vismændene, at udvalget iværksætter

for at forbedre dokumentationen af den strukturelle saldo?

Vismændene vurderer, at der særligt er behov for at diskutere og dokumen-

tere beregningen af den strukturelle saldo. Udvalget kunne spørge ind til,

hvilke konkrete tiltag udvalget bør iværksætte.

Vinkel 12: Hvilke tiltag anbefaler vismændene, at udvalget iværksætter

for at sikre, at investeringsrammen præciseres?

Vismændene anbefaler, at det bør præciseres, hvad der nærmere forstås

ved den offentlige investeringsramme, jf. s. 146.

Vinkel 13: Kan vismændene skitsere, hvilke løsninger, der kan sikre, at

der ikke sker en forvridning i prioritering, så opsparede midler i

regioner og kommuner bruges på anlæg eller skattelettelser i stedet for

driftsudgifter?

Det etårige perspektiv i sanktionerne betyder, at kommuner og regioner sam-

let set ikke har mulighed for at videreføre et mindreforbrug og bruge midlerne

på driftsudgifter senere. Det har, alt andet lige, ført til en voksende kassebe-

holdning af opsparede midler. Det kan ifølge vismændene potentielt forvride

prioriteringen, da kassebeholdningen i stedet kan bruges på andre områder

uden sanktioner som eksempelvis anlæg eller skattenedsættelser. For anlæg

er der ikke sanktioner ved manglende overholdelse af budgettet, og der er

heller ikke loft over skattelettelser i budgetloven. På den baggrund anbefaler

Side 5 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

vismændene, at der overvejes flerårighed i sanktionerne, hvor et veldefineret

mindreforbrug i et givet år kan overføres til det eller de efterfølgende år. Ud-

valget kunne spørge ind til, om der er andre løsninger til at undgå en poten-

tiel forvridning i prioriteringen.

Vinkel 14: Mener vismændene, at Finansministeriets vurdering af

budgetloven var biased?

Vismændene påpeger, at Finansministeriet i deres evaluering af budgetloven

fra april sidste år i konkluderer, at forbrugsmønstret hen over året i den of-

fentlige sektor ikke har ændret sig væsentligt siden indførelsen af lofter og

sanktioner. Denne konklusion kan ifølge vismændene udfordres, hvis der fo-

kuseres på statslige driftsbevillinger og udgifter til eksempelvis varer og tjene-

steydelser, der i højere grad afspejler diskretionære beslutninger i de enkelte

statslige institutioner, og hvor udgifterne nemmere kan omplaceres tidsmæs-

sigt. Her finder vismændene, at det ses relativt tydeligt, at der er sket et skift i

forbrugsmønsteret i retning af større forbrugsandel i fjerde kvartal. Udvalget

kan spørge ind til, om vismændene mener, at der er behov for en uafhængig

evaluering af virkningen af budgetloven.

Kapitel 3: Finanspolitisk holdbarhed

I kapitlet præsenteres en langsigtet fremskrivning af Danmarks økonomi og

finanspolitik. Finanspolitikken er ifølge vismændene mere end holdbar med

en holdbarhedsindikator på 1 pct. af BNP. Det betyder, at den under de givne

forudsætninger kan lempes permanent med ca. 27 mia. kr. om året, uden at

den offentlige gæld vil vokse ukontrolleret i det lange løb. Til sammenligning

er holdbarhedsindikatoren ifølge Finansministeriet 1,4 pct. af BNP.

Vinkel 15: Hvad er årsagen til den faldende lønkvote?

Vismændene skriver, at der er tegn på, at lønkvoten – dvs. lønmodtagernes

andel af den samlede værditilvækst – falder. Vismændene skriver, at det kan

skyldes 1) At en stigende del af indtjeningen i de danske erhverv ifølge Natio-

nalregnskabet reelt har fundet sted uden for landets grænser i form af forar-

bejdning i udlandet, merchanting eller fabriksløs produktion, 2) Dårligere kon-

kurrence, der leder til ekstraordinært store markupper og overskud i virksom-

hederne, hvormed aflønningen af kapitalapparatet stiger i forhold til aflønnin-

gen af arbejdskraft eller 3) Større automatisering (robotter). Udvalget kunne

bede vismændene vurdere, hvilken af de tre årsager der er dominerende.

Vinkel 16: Kan sammenhængen mellem ægtefællers pension ikke

skyldes modregningsreglerne, der nu er ændret?

Vismændene viser i en analyse, at ændringer i aldersgrænserne for folkepen-

sion mv. påvirker beskæftigelsen hos partnere til de direkte berørte personer.

Ifølge analysen forøger det den skønnede effekt på lønmodtagerbeskæftigel-

sen af velfærds- og tilbagetrækningsaftalerne med 6�½ pct. eller 3.500 perso-

ner i 2021 at inddrage denne afledte effekt på ægtefæller mv.

Side 6 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget kunne spørge vismændene, om ikke sammenhængen er ble-

vet mindre udtalt efter, at modregning i folke-, førtids- og seniorpension, som

følge af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, er blevet afskaffet med

virkning fra 2023, jf.

L170.

Afskaffelsen var en konsekvens af reformaftalen

’Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked’ indgået mellem den davæ-

rende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Vinkel 17: Ser vismændene bort fra et trendmæssigt fald i arbejdstiden?

Vismændene skriver, at den gennemsnitlige arbejdstid er højere i deres prog-

nose end i Finansministeriets prognose. Udvalget kunne vælge at spørge til

dette, ikke mindst fordi Finansministeriets fremskrivning er forholdsvis optimi-

stisk på dette område, idet ministeriet ser bort fra et trendmæssigt fald i ar-

bejdstiden. I Finansministeriets fremskrivninger forudsættes arbejdstiden så-

ledes at være nogenlunde uændret fra 2024 og frem, jf. figur 1.

Figur 1. Finansministeriet forudsætter at faldet i arbejdstiden ophører

Gennemsnitlig årlig arbejdstid (timer)

1550

1500

1450

1400

1350

1300

Kilde: ”2030-planforløb, grundlag for udgiftslofter 2026”, Finansministeriet august

2022

Kapitel 4: Lærerbidrag i folkeskolen

Analysen viser, at en lærer, der er blandt de bedste undervisere, kan for-

bedre elevernes resultater ved afgangsprøven i dansk med op til 0,88 karak-

terpoint sammenlignet med en lærer, der er blandt de dårligste. Det indebæ-

rer, at lærerforskelle er vigtigere for elevernes indlæring og resultater end de

effekter, som danske evalueringer har fundet for en mindre klassestørrelse

eller en øget undervisningstid for eleverne. De succesfulde lærere med et

højt lærerbidrag har i gennemsnit højere karakterer på læreruddannelsen, re-

lativt få fraværsperioder i løbet af skoleåret, og de har opnået en vis under-

visningserfaring.

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

2042

2044

2046

2048

Side 7 | 8

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport 2022, fra de økonomiske konsulenter

Vinkel 18: Kan man udskille effekten af en given lærer, når de arbejder i

teams, og der ofte er mange lærerskift?

Vinkel 19: Anbefaler I en mere decentral lønforhandling?

Formandskabet finder, at dygtige lærere lønmæssigt ligger på niveau med

alle andre lærere, hvilket de problematiserer. Akademikerne skriver i deres

skriftlige indlæg, at det allerede i dag er muligt at aflønne fleksibelt, og at år-

sagen til, at det ikke sker, snarere er præferencer i forhold til aflønningsprak-

sis, end overenskomsten. Udvalget kunne spørge ind til dette.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 8 | 8