FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 5
Offentligt

November 2022

— 3/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Statens it-beredskab

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

3/2022

Beretning om

statens it-beredskab

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Ministrene afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2023.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-777-4

ISBN online 978-87-7434-778-1

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om statens it-beredskab

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om staten har

et tilfredsstillende it-beredskab.

Undersøgelsen viser, at it-beredskabet for 13 udvalgte samfundskritiske

systemer er så utilfredsstillende, at det har været nødvendigt for Rigsre-

visionen at afgive en fortrolig beretning herom til Statsrevisorerne og i

forlængelse heraf denne korte beretning.

Statsrevisorerne kritiserer, at de undersøgte myndigheder ikke har

et tilfredsstillende it-beredskab, der kan sikre, at en række samfunds-

kritiske opgaver uforstyrret og fortsat kan løses, selv om der skulle

ske større it-nedbrud eller datatab.

Statsrevisorerne finder det særdeles nødvendigt, at de undersøgte

myndigheder hurtigst muligt får rettet op på de mangler i it-beredska-

bet, som Rigsrevisionen har påpeget. Det gælder ikke mindst udarbej-

delse af tilfredsstillende reetableringsplaner, der kan sikre, at myn-

dighederne hurtigt kan vende tilbage til normal drift i tilfælde af

større it-nedbrud, hackerangreb, fysiske skader e.l.

Statsrevisorerne forventer, at alle de statslige myndigheder på bag-

grund af denne beretning undersøger og sikrer et effektivt it-bered-

skab. Statsrevisorerne vil desuden følge op med yderligere beretnin-

ger om it-beredskabet for andre samfundskritiske it-systemer.

Selv om ministeriernes svarfrist er lovbestemt til mindst 2 måneder, fin-

der Statsrevisorerne, at de ansvarlige ministre bør komme med deres re-

degørelse hurtigst muligt og helst inden 1 måned, da Rigsrevisionen har

konstateret meget alvorlige sikkerhedsbrister i de 13 samfundskritiske

systemer.

4. november 2022

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

Sophie Løhde

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

........................................................................................................................................................

2. Baggrund og hovedkonklusioner

..........................................................................................................

3. Metode for Rigsrevisionens vurdering af it-beredskabet

..........................................................

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen har i udkast været forelagt de undersøgte ministerier.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Baggrund og hovedkonklusioner.. Indledning

Indledning |

1. Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede i oktober 2021 Rigsrevisionen om at undersøge statens

it-beredskab. Rigsrevisionen har afsluttet undersøgelsen og har afgivet resultaterne i

en fortrolig beretning til Statsrevisorerne, idet beretningen indeholder vurderinger af

sikkerhedsmæssige procedurer i relation til samfundskritiske offentlige it-systemer.

Rigsrevisionen offentliggør i forlængelse heraf denne korte beretning om statens it-

beredskab, der ikke indeholder fortrolige oplysninger.

2. Rigsrevisionen forventer, at den korte beretning kan bidrage til, at både de myndig-

heder, der har været involveret i beretningen, og andre myndigheder får et øget fokus

på it-beredskab.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

| Baggrund og hovedkonklusioner

2. Baggrund og

hovedkonklusioner

3. Offentlige myndigheder er afhængige af it-systemer for at kunne løse deres opga-

ver. Større it-nedbrud og tab af data i myndighedernes samfundskritiske it-systemer

kan have store konsekvenser for både staten, borgere og virksomheder. Det er derfor

afgørende, at myndighederne har et tilstrækkeligt it-beredskab på plads, inden der

sker et større it-nedbrud eller datatab, så myndighederne kan minimere konsekven-

serne af nedbruddet.

4. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om staten har et tilfreds-

stillende it-beredskab for udvalgte samfundskritiske it-systemer, så staten kan opret-

holde samfundskritiske funktioner i tilfælde af større it-hændelser. Derudover har vi

undersøgt Digitaliseringsstyrelsens vejledningsindsats vedrørende it-beredskab. Un-

dersøgelsesperioden er 2019-2021.

5. Staten har ifølge Digitaliseringsstyrelsen ca. 4.200 it-systemer. Rigsrevisionen har

undersøgt 13 samfundskritiske it-systemer, som understøtter vigtige opgaver for sam-

fundet.

Undersøgelsen fokuserer på myndighedernes kortlægning af samfundskritiske it-sy-

stemer og udarbejdelse af risikovurderinger samt på 2 overordnede typer af it-bered-

skabsplaner, som skal håndtere forskellige opgaver inden for it-beredskabet:

reetableringsplaner

for, hvordan it-systemet skal reetableres ved datatab eller

nedbrud på systemet

•

krisestyringsplaner

for myndighedernes interne håndtering af større it-hændel-

ser.

•

Større it-hændelser, hvor

myndighederne har brug

for et it-beredskab

Større it-hændelser kan være

situationer, hvor et it-system

bliver utilgængeligt, fx ved

hackerangreb, fysiske skader

på datacentre eller fejl på ser-

vere.

Større it-hændelser kan også

indebære tab af data i et it-sy-

stem. Datatab kan opstå ved,

at data ikke kan genskabes ud

fra en backup, fx efter et it-

nedbrud eller hackerangreb.

Datatab kan også opstå ved,

at fejlbehæftede data kopie-

res til flere servere eller it-sy-

stemer.

Typer af it-beredskabs-

planer

•

Reetableringsplan: Plan for,

hvordan et it-system rent

teknisk skal reetableres i en

beredskabssituation.

•

Krisestyringsplan: Plan for

myndighedernes interne kri-

sestyring i en beredskabs-

situation med større it-ned-

brud.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Baggrund og hovedkonklusioner.. Baggrund og hovedkonklusioner

Baggrund og hovedkonklusioner |

Undersøgelsens hovedkonklusioner

De undersøgte myndigheder har ikke sikret et tilfredsstillende it-beredskab

for de 13 udvalgte samfundskritiske it-systemer. Særligt er it-beredskabet

utilfredsstillende for én af de undersøgte myndigheder, hvor undersøgelsen

har omfattet flere it-systemer. Konsekvensen af manglerne i it-beredskabet

er, at der er risiko for, at it-nedbrud og datatab medfører, at staten ikke

kan opretholde eller markant får forstyrret samfundskritiske opgaver.

Der er dog forskelle i it-beredskabet inden for de undersøgte myndigheder.

Konklusionen baseres på følgende:

Grundlaget for it-beredskabet

Myndighederne har kortlagt, hvilke samfundskritiske it-systemer de har. Myndigheder-

ne har dog ikke for alle de udvalgte it-systemer et overblik over, hvilke andre it-syste-

mer der er afgørende for, at de udvalgte it-systemer kan fungere. Det er vigtigt, at myn-

dighederne har et overblik over disse afhængigheder, da et nedbrud på støttesystemer,

platforme mv. også kan betyde, at de samfundskritiske it-systemer ikke fungerer.

Myndighederne har udarbejdet risikovurderinger for 10 af de 13 udvalgte it-systemer.

Det er vigtigt, at myndighederne risikovurderer de samfundskritiske it-systemer, så ri-

sikovurderingerne kan operationaliseres og anvendes til at håndtere de identificerede

risici ved tilrettelæggelsen af it-beredskabet.

Reetableringsplaner for it-systemerne

Myndighederne har ikke sikret, at der er udarbejdet tilfredsstillende reetableringspla-

ner for de 13 udvalgte samfundskritiske it-systemer. Reetableringsplanerne skal sikre,

at myndighederne hurtigst muligt kan vende tilbage til normal it-drift, hvis der sker et

nedbrud på ét af it-systemerne. Det kræver, at myndighederne har reetableringsplaner,

der indeholder en række centrale elementer, og at planerne er ajourført og testet.

Nogle af reetableringsplanerne har få mangler, mens størstedelen af planerne har flere

mangler. For ét af de undersøgte it-systemer er der slet ingen reetableringsplan. Figur 1

viser Rigsrevisionens vurdering af reetableringsplanerne for de 13 udvalgte it-systemer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

| Baggrund og hovedkonklusioner

Figur 1

Samlet vurdering af reetableringsplanerne for de 13 it-systemer

100

INGEN PLAN

Point

System

Centrale elementer i reetableringsplanen

Mangler i reetableringsplanen

Elementer, der ikke er relevante for it-systemet

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra de undersøgte myndigheder.

Ingen af reetableringsplanerne for de 13 udvalgte it-systemer er testet tilstrækkeligt, og

5 af systemerne er ikke blevet testet i perioden 2019-2021. Det betyder, at myndighe-

derne for hovedparten af it-systemerne reelt ikke ved, om systemerne kan reetableres

ved et totalt nedbrud, og hvor lang tid det vil tage at reetablere systemerne.

For de it-systemer, der driftes af eksterne leverandører, viser undersøgelsen, at myn-

dighedernes leverandørstyring ikke er tilstrækkelig. Fx er der for under halvdelen af

de eksternt driftede it-systemer stillet krav i kontrakten om, at leverandøren skal teste

reetablering af it-systemet.

Krisestyringsplaner

De undersøgte myndigheders planer for den interne krisestyring er i overvejende grad

tilfredsstillende. Myndighederne skal i deres krisestyringsplan bl.a. have klarlagt rolle-

og ansvarsfordelingen, og hvordan myndigheden skal kommunikere i tilfælde af en

større it-hændelse. Det er vigtigt, at disse forhold er på plads, før en større it-hændelse

opstår, for at minimere eventuelle følgevirkninger af et større it-nedbrud eller datatab.

Størstedelen af myndighedernes krisestyringsplaner indeholder alle centrale elementer,

som bør indgå i en krisestyringsplan. Dog er krisestyringsplanerne for enkelte af de un-

dersøgte myndigheder ikke helt tilfredsstillende.

Alle myndigheder med undtagelse af én myndighed har testet deres krisestyringsplan

i perioden 2019-2021. Det er vigtigt, at krisestyringsplanerne testes med jævne mellem-

rum for at sikre, at planerne er ajourført og understøtter en effektiv intern krisestyring.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Baggrund og hovedkonklusioner |

Digitaliseringsstyrelsens vejledning om it-beredskabet

Digitaliseringsstyrelsen har på tilfredsstillende vis vejledt de statslige myndigheder i

at implementere deres it-beredskab. Rigsrevisionen anbefaler dog, at Digitaliserings-

styrelsen fremadrettet systematisk undersøger myndighedernes behov for vejledning

for bedre at kunne understøtte myndighederne i at implementere et tilfredsstillende

it-beredskab.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Metode for Rigsrevisionens vurdering af it-beredskabet.. Metode for Rigsrevisionens vurdering af it-beredskabet

| Metode for Rigsrevisionens vurdering af it-beredskabet

3. Metode for Rigsrevi-

sionens vurdering af it-

beredskabet

Rigsrevisionens vurderinger af it-beredskabet er baseret på en række undersøgelses-

spørgsmål, som kort præsenteres nedenfor.

Grundlaget for it-beredskabet

Vi har undersøgt følgende:

•

Har myndighederne kortlagt, hvilke af deres it-systemer der er samfundskritiske?

•

Har myndighederne kortlagt, hvilke andre it-systemer, platforme mv. de sam-

fundskritiske it-systemer er afhængige af for at kunne fungere?

Har myndighederne udarbejdet risikovurderinger for de samfundskritiske it-syste-

mer?

•

Har myndighederne nedskrevet en procedure for risikovurderingerne?

•

Indeholder risikovurderingerne en vurdering af trusler, sårbarheder, konse-

kvenser og sandsynligheder?

•

Er risikovurderingerne ajourført årligt?

Har myndighederne taget stilling til, i hvilket omfang og hvordan myndighederne vil

implementere ISO 27001-standardens kontrolmål for it-beredskabet?

•

Reetableringsplaner for de udvalgte samfundskritiske it-systemer

Vi har undersøgt følgende:

•

Har myndighederne sikret, at der er udarbejdet reetableringsplaner for de sam-

fundskritiske it-systemer?

•

Er reetableringsplanerne ajourført årligt?

•

Indeholder reetableringsplanerne 6 centrale elementer, som Rigsrevisionen

vurderer, at en reetableringsplan som minimum bør indeholde?

Se figur 2 på næste side.

Har myndighederne sikret, at reetableringsplanerne er blevet testet?

Vi har både set på, om der årligt er udført delvise tests (restore test), og om der

jævnligt udføres fulde reetableringstests (disaster recovery test).

•

Har myndighederne sikret, at det er testet, om hele it-systemet kan reetableres

på baggrund af den seneste backup på en tom server eller på ny hardware, fx i

et testmiljø?

•

Indgår test af reetableringstiden (Recovery Time Objective) og test af it-syste-

mets funktionalitet som en del af reetableringstesten?

•

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Beretning 3/2022 om statens it-beredskab

Metode for Rigsrevisionens vurdering af it-beredskabet |

•

Har myndighederne sikret en tilfredsstillende leverandørstyring i forhold til reeta-

bleringsplaner?

•

Er der i kontrakterne med leverandørerne stillet krav til reetableringsplaner og

til leverandørernes test af planerne?

•

Er der udarbejdet systemspecifikke revisorerklæringer?

Figur 2

Centrale elementer i en reetableringsplan

Maksimal reetableringstid

(RTO)

Er der krav om, hvor lang tid der

maksimalt må gå, før it-systemet

er reetableret ved it-nedbrud?

Aktivering og deaktivering

af reetableringsplanen

Maksimalt datatab (RPO)

Er der krav til den maksimale

tidsperiode, hvor der må være

tab af data i it-systemet ved

it-nedbrud?

Er der beskrivelser af, hvornår, af

hvem og hvordan it-beredskabet

aktiveres, og hvornår it-systemet

betragtes som reetableret, og

beredskabet derfor kan deakti-

veres?

Aktiviteter til reetablering

af it-systemet

Rolle- og ansvarsfordeling

Er der beskrivelser af rolle- og

ansvarsfordelingen hos myn-

digheden og en eventuel leve-

randør ved it-nedbrud?

Reetableringsplan

Er der beskrivelser af eller hen-

visninger til, hvilke aktiviteter der

er nødvendige for at kunne

reetablere systemet?

Kontaktoplysninger

Er der kontaktoplysninger på

nøglepersoner hos myndigheden

eller en eventuel leverandør?

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af ISO 27001, Digitaliseringsstyrelsens vejledning om it-beredskab og Beredskabsstyrelsens vejledning om helheds-

orienteret beredskabsplanlægning.

Myndighedernes krisestyringsplaner for de udvalgte samfundskritiske

it-systemer

Vi har undersøgt følgende:

•

Har myndighederne udarbejdet krisestyringsplaner for de udvalgte samfundskri-

tiske it-systemer?

•

Er krisestyringsplanerne ajourført årligt?

•

Er krisestyringsplanerne fysisk tilgængelige?

•

Beskrives det, hvordan krisestyringsplanerne aktiveres?

•

Indeholder krisestyringsplanerne kontaktoplysninger på interne og eksterne

nøglepersoner?

•

Indeholder krisestyringsplanerne en beskrivelse af rolle- og ansvarsfordelingen

internt i myndigheden?

•

Beskriver krisestyringsplanerne, hvordan der kommunikeres til interne og eks-

terne aktører ved en større it-hændelse?

Har myndighederne årligt testet krisestyringsplanerne?

•

Fremgår resultaterne af testen?

•

Beskriver testrapporten konkrete forbedringsforslag, og bliver der fulgt op på

disse?

•