Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2647695_0001.png
Januar 2023
— 9/2022
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Forsvarsministeriets
opbygning af en
indsættelsesbar brigade
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
9/2022
Beretning om
Forsvarsministeriets
opbygning af en
indsættelsesbar brigade
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2023
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i maj 2023.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -
ned
i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
finder det meget/særdeles positivt
finder det positivt
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
finder det ikke helt tilfredsstillende
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
påpeger/understreger/henstiller/forventer
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
påtaler/påtaler skarpt
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Kritik under middel
Middel kritik
Skarp kritik
Skarpeste kritik
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Stibo Complete lager og logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 4322 7300
[email protected]
http://www.stibocomplete.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-791-0
ISBN online 978-87-7434-792-7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om Forsvarsministeriets opbygning af
en indsættelsesbar brigade
Det største initiativ i forsvarsforliget 2018-2023 er, at Forsvarsministeriet
skal opbygge en brigade bestående af ca. 4.000 soldater samt kamp-
vogne, droner, luftværn mv. Brigaden skal være kampklar i 2024. For-
svarsministeriet blev tilført ca. 4,4 mia. kr. til opbygningen, der består af
7 initiativer.
Forsvarsministeriet oplyste i et kasseeftersyn fra september 2022, at 6 ud
af de 7 initiativer under brigaden er forsinket, og at ministeriet derfor ik-
ke forventer at kunne råde over en indsættelsesbar brigade i 2024.
Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Forsvarsmini-
steriet ikke har levet op til forsvarsforliget 2018-2023, idet ministeriet
ikke vil råde over en indsættelsesbar brigade i 2024.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har
tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i be-
grænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift. Ministeriet ved
således ikke, hvordan de ca. 4,4 mia. kr. til opbygningen er anvendt,
eller om midlerne rækker til hele projektet.
Det er Statsrevisorernes vurdering, at Forsvarsministeriet bør følge
økonomien i et projekt af brigadens størrelsesorden for at kunne le-
ve op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god
statslig økonomistyring. Det manglende overblik udfordrer Forsvars-
ministeriets og Folketingets muligheder for at styre fremdriften og
foretage prioriteringer på et oplyst grundlag.
16. januar 2023
Mette Abildgaard
Leif Lahn Jensen
Mikkel Irminger Sarbo
Serdal Benli
Lars Christian Lilleholt
Monika Rubin
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0005.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets Forsvarsudvalg og for-
ligskredsen er orienteret om forsinkelser i opbygningen af brigaden,
men at orienteringerne har været for optimistiske i forhold til den re-
elle fremdrift. Statsrevisorerne konstaterer også, at ingen af oriente-
ringerne til forligskredsen har omhandlet, hvilke konsekvenser for-
sinkelserne måtte have for den samlede forligsimplementering og for-
ligsøkonomi.
Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:
At Forsvarsministeriets utilstrækkelige styring af opbygningen af bri-
gaden er et eksempel på, at ministeriet ikke har tilrettelagt en økono-
mistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmid-
lerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål, som er forudsat i
forsvarsforliget, jf. Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr.
10/2022 om Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i pe-
rioden 2018-2023.
At forsvarsministeren har svaret på 25 spørgsmål fra Folketingets For-
svarsudvalg. 15 spørgsmål har vedrørt forsinkelser i opbygningen af
brigaden, og ministeren har 3 gange
senest i november 2021
svaret,
at brigaden vil være kampklar i 2024, men at der vil være udeståender.
At forligskredsen første gang blev orienteret om forsinkelser i opbyg-
ningen af brigaden i februar 2021 og i juni 2022 blev orienteret om for-
sinkelser af yderligere 4 initiativer. I september 2022 oplyste Forsvars-
ministeriet, at 6 ud af de 7 initiativer var forsinket, og at brigaden ikke
ville være kampklar i 2024.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion
.......................................................................................................
1
1.1. Formål og konklusion
.......................................................................................................................
1
1.2. Baggrund
...............................................................................................................................................
5
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
...........................................................................
8
2. Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden
...........................................
10
2.1. Struktur for rapportering
.............................................................................................................
11
2.2. Tidsplaner
..........................................................................................................................................
12
2.3. Opfølgning på opbygningen af brigaden
..............................................................................
13
3. Orientering af Folketinget og forligskredsen
...................................................................
19
3.1. Forsvarsministeriets orienteringer til Folketinget og forligskredsen
......................
20
3.2. Forsvarsministeriets aktstykker til Finansudvalget
........................................................
23
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
.....................................................................................................
25
Bilag 2. Metodisk tilgang
.................................................................................................................................
26
Bilag 3. Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende
brigaden i perioden 2018 - juni 2022
.....................................................................................................
31
Bilag 4. Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen
........................................................
39
Bilag 5. Aktstykker vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
..................................
42
Bilag 6. Ordliste
...................................................................................................................................................
43
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og har
supplerende indarbejdet besvarelsen af en statsrevisoranmodning.
Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til
§ 8, stk. 1, og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af
§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Claus Hjort Frederiksen: november 2016 - juni 2019
Trine Bramsen: juni 2019 - februar 2022
Morten Bødskov: februar 2022 - december 2022
Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis
bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2
|
Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion
|
1.
Introduktion og konklusion |
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
Formål og konklusion
Denne beretning er afgivet til
Statsrevisorerne samtidig med
beretningen om Forsvarsmini-
steriets økonomistyring af for-
ligsmidler i perioden 2018-
2023.
1. brigade
1. Denne beretning handler om Forsvarsministeriets opbygning af en deployerbar bri-
gade, dvs. en brigade, der er indsættelsesbar. Det betyder, at brigaden skal kunne op-
stilles og indsættes nationalt eller internationalt, enten som en samlet brigade eller i
mindre enheder, og i Danmarks tilfælde inden for 180 dage. Brigaden skal opbygges
med udgangspunkt i Forsvarsministeriets eksisterende 1. brigade. Opbygningen be-
står derfor både af anskaffelse af nye kapaciteter, fx panserværnsmissiler, og af op-
retholdelse af eksisterende kapaciteter, fx opgradering af eksisterende kampvogne.
Der skal også uddannes flere soldater og bygges nye bygninger til opbevaring af de
nye kapaciteter.
Beslutningen om at opbygge brigaden følger af
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023,
der blev indgået i januar 2018 (herefter forsvarsforliget). Opbygningen af brigaden er
det største initiativ i forsvarsforliget, og Forsvaret skal ifølge forliget råde over briga-
den i 2024. Opbygningen af brigaden består af 7 initiativer. Med forliget blev der tilført
ca. 4,4 mia. kr. til formålet.
2. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2021. Baggrun-
den herfor er, at Forsvarsministeriet i november 2021 meddelte forsvarsforligskred-
sen og offentligheden, at 2 initiativer i brigaden ville blive udsat til næste forligsperio-
de. Statsrevisorerne anmodede i januar 2022 om, at Rigsrevisionen i undersøgelsen
også besvarer 2 spørgsmål om orienteringen af Folketinget. Spørgsmålene fremgår
af bilag 1.
3. Forsvarsministeriet foretog i september 2022 del 1 af et
”kasseeftersyn”
af minister-
området. Kasseeftersyner viste, at 6 af de 7 initiativer under brigaden er forsinket.
Det betyder, at ministeriet ikke forventer at råde over en deployerbar brigade i 2024,
som det er aftalt i forsvarsforliget. Ministeriet har i den forbindelse konstateret, at der
er behov for at styrke ministeriets koncern og tværgående styring samt planlægning
og implementering. Dette bekræftes af resultaterne i denne undersøgelse.
1. brigade er en militær enhed
under Hæren. Brigaden er be-
mandet af professionelle sol-
dater og skal bestå af ca.
4.000 mand. Opbygningen in-
debærer bl.a. flere operative
kampvogne, droner, luftværn
og panserværn. Brigaden skal
kunne indsættes samlet eller
opdeles og udsendes i mindre
enheder.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2
| Introduktion og konklusion
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har sikret en ef-
fektiv styring af opbygningen af en indsættelsesbar brigade. Vi har også gennemgået
ministeriets svar til Folketinget på udvalgsspørgsmål om brigaden og ministeriets år-
lige orienteringer af forligskredsen. Vi giver hermed Statsrevisorerne det faktuelle
grundlag for at kunne vurdere, om Folketinget har modtaget retvisende, aktuelle og
løbende orienteringer om budgetoverskridelser og/eller forsinkelser, jf. Statsreviso-
rernes anmodning og Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af undersøgelsen.
Vi vurderer, om Finansudvalget har fået de fornødne oplysninger i forbindelse med
udvalgets behandlinger af aktstykker om brigaden. Det gør vi ved at undersøge, om
der er overensstemmelse mellem oplysningerne i aktstykkerne og ministeriets bag-
vedliggende dokumentation.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0010.png
Introduktion og konklusion |
3
Hovedkonklusion
Forsvarsministeriet har ikke sikret en effektiv styring af opbygningen af
en indsættelsesbar brigade. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
Forsvarsministeriet har i begrænset omfang fulgt op på opbygningen af bri-
gaden. Konsekvensen er, at ministeriet ikke ved, hvordan de ca. 4,4 mia. kr.
til opbygningen af brigaden anvendes, eller hvornår brigaden er endeligt
opbygget.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet fra starten har fastlagt en struktur for den
interne rapportering, men at ministeriet ikke har fulgt den i 2021 og 2022. Ministeriet
har ikke en samlet tidsplan for opbygningen af brigaden, og tidsplanerne for de enkel-
te initiativer er ikke robuste.
Det fremgår af forsvarsforliget, at det er et rammeforlig. Det betyder ifølge Forsvarsmi-
nisteriet, at finansieringen af brigaden skal ske inden for ministeriets samlede økono-
miske ramme på finansloven, og at der derfor ikke er krav om, at ministeriet gennem-
fører en særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af de ca. 4,4 mia. kr. til opbyg-
ningen af brigaden. Rigsrevisionen bemærker, at ministeriets manglende opfølgning
på økonomien til brigaden betyder, at ministeriet ikke har viden om, hvordan midler-
ne anvendes, og om, hvorvidt midlerne rækker til hele projektet. Ministeriet har der-
med ikke sikret gennemsigtighed i økonomien, og det udfordrer ministeriets mulighed
for at styre fremdriften i opbygningen og foretage prioriteringer på et oplyst grundlag.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet i et vist omfang har fulgt op på afvigelser
fra planerne i forhold til fremdriften i opbygningen. Ministeriet vurderede i 1. halvår
2021, at det ikke længere var realistisk, at hele brigaden ville være opbygget ved udgan-
gen af 2023. Ministeriets koncernstyringskreds har 4 gange drøftet afvigelser i frem-
driften, men kun for ét af de 7 initiativer. Dette på trods af, at ministeriet i 2018 forven-
tede, at 5 initiativer ville blive forsinket, og at flere af netop disse initiativer i 2021 var
præget af væsentlige udfordringer med fremdriften, hvilket krævede drøftelser i kred-
sen, jf. ministeriets egne retningslinjer.
Forsvarsministeriet har orienteret Folketinget om brigaden gennem forsvarsmini-
sterens svar på udvalgsspørgsmål og orienteret forligskredsen gennem årlige ori-
enteringer mv.
Forsvarsministeren har på baggrund af spørgsmål fra Forsvarsudvalget 25 gange i pe-
rioden 2018 - juni 2022 svaret på spørgsmål, der omhandler brigaden. 15 af spørgsmå-
lene angår forsinkelser, hvor ministeren 3 gange har svaret, at Forsvaret ventes at ha-
ve en kampklar brigade i 2024, men at der vil være udeståender.
Forsvarsministeren har orienteret forligskredsen 5 gange gennem årlige orienteringer
om status på fremdriften i opbygningen af brigaden. Ministeriet har derudover 9 gange
orienteret forligskredsen ad hoc, typisk om status på enkeltstående kapaciteter. Orien-
teringerne har i 5 tilfælde omhandlet forsinkelser.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0011.png
4
| Introduktion og konklusion
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriets aktstykker har indeholdt de fornødne op-
lysninger, idet der er overensstemmelse mellem aktstykkerne og den bagvedliggende
dokumentation. Ministeriet har dog ikke i alle tilfælde forelagt aktstykkerne i overens-
stemmelse med budgetvejledningens tidsfrister. Rigsrevisionen er enig i, at der kan væ-
re behov for en vis sagsbehandlingstid i forhold til at vurdere, om der er tale om en
”væsentlig ændring” efter budgetvejledningen. Rigsrevisionen
vurderer dog, at 5-11 må-
neders sagsbehandlingstid ikke kan vurderes som rimelig, når der er tale om en æn-
dring i pris, som det alt andet lige bør kræve mindre sagsbehandlingstid at konsolidere.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0012.png
2
|
Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden.. Orientering af Folketinget og forligskredsen
|
1.
Introduktion og konklusion |
5
1.2. Baggrund
5. På forsvarsområdet er der tradition for flerårige forsvarsforlig. Forsvarsforlig er po-
litiske aftaler, der anviser mål og økonomiske rammer for udviklingen af Forsvaret i
en afgrænset periode. Med forsvarsforliget 2018-2023 blev ministeriets bevilling hæ-
vet med ca. 12,8 mia. kr. Formålet var bl.a., at Danmark fortsat skulle løfte sit ansvar i
NATO ved at søge i større grad at imødekomme de styrkemål, som NATO har opstil-
let for Danmark. Et af styrkemålene for Danmark er opstillingen af en såkaldt medium
brigade.
Forsvarsministeriets krav til brigadens indhold
NATOs 9 minimumskrav
til en medium brigade
En medium brigade skal have:
et brigadehovedkvarter
et føringsstøttekompagni
3-4 kampbataljoner
en efterretningsbataljon
en artilleriafdeling
et luftværnsbatteri
en panseringeniørbataljon
en logistikbataljon
et militærpolitikompagni
1)
.
1)
6. Forsvarsministeriet har omsat NATOs 9 minimumskrav til en medium brigade til 7
initiativer. Tabel 1 viser de 7 initiativer samt ministeriets status for opbygningen.
Tabel 1
Indgår ikke i denne undersøgel-
se, da opbygningen foregår i et
andet regi end brigaden.
Brigadens 7 initiativer og Forsvarsministeriets status for opbygningen i efteråret 2022
Beskrivelse af initiativ
Føringsstøtte
Skal bl.a. levere it-infrastruktur og
kommunikationssystemer til soldaterne,
så enhederne kan arbejde samordnet.
3 kampbataljoner
3 kampenheder på ca. 800 soldater
hver, der kan løse landmilitære opgaver.
Efterretning og opklaring
Skal indhente, bearbejde og formidle
efterretninger.
Droner
Skal sikre, at brigadens behov for ind-
hentning af informationer bliver dækket.
Ildstøtte
Skal bekæmpe lufttrusler mod brigaden
og sikre ildstøtte.
Ingeniørkapaciteter
Skal sørge for, at soldaterne kan komme
frem i terrænet. Det sker fx ved at bygge
lejre og broer samt fjerne miner og
ammunition.
Logistik
Skal sikre, at brigaden kan komme til
slagmarken, men også videre derfra,
hvis kamppladsen flytter. Er desuden
ansvarlig for løbende tilførsel af resurser
til kampenheder.
Opgaver fra initiativgrundlag
Opbygning af føringsstøttekompagni
samt kommunikations- og informations-
systemer.
De 3 kampbataljoner skal styrkes med
panserværn og flere operative kamp-
vogne.
En ekstra opklaringseskadron, yderlige-
re materiel til elektronisk krigsførelse og
nye sensorer.
Opbygning af dronekapacitet.
Forsvarsministeriets status
Afsluttes først
i næste forligsperiode.
Afsluttes først
i næste forligsperiode.
Afsluttes først
i næste forligsperiode.
Afsluttes inden
forligsperioden udløber.
Styrkelse og udrustning af ildstøtte-
kapacitet, herunder anskaffelse af luft-
værn og yderligere artilleri.
Styrkelse af ingeniørkapacitet, så
brigaden råder over en ingeniørbataljon
med stabskompagni.
Afsluttes først
i næste forligsperiode.
Afsluttes først
i næste forligsperiode.
Styrkelse med bl.a. anskaffelse af last-
biler, påhængsvogne og containere.
Afsluttes først
i næste forligsperiode.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet, herunder ministeriets kasseeftersyn.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
6
| Introduktion og konklusion
Forsvarsministeriet har oplyst, at initiativerne i tabel 1 understøtter hinanden, og der-
for skal alle initiativerne være implementeret, førend brigaden fungerer optimalt. Fx
vil mangel på logistik betyde, at brigaden kan have vanskeligt ved at flytte sig rundt
eller få tilført nødvendigt materiel og resurser under en indsættelse. Det fremgår af
tabel 1, at 6 ud af de 7 initiativer er forsinket og først færdiggøres i næste forligsperio-
de. Dette oplyste ministeriet i forbindelse med kasseeftersynet i september 2022.
Det fremgår desuden af kasseeftersynet, at ministeriet vil nedsætte et ekspertud-
valg, der bl.a. skal komme med anbefalinger til, hvordan ministeriet kan få en stærke-
re implementeringsorganisation og en styrket og mere gennemsigtig tværgående sty-
ring.
7. Forsvarsministeriet har på baggrund af forsvarsforliget udarbejdet 7 initiativgrund-
lag for hvert af de 7 initiativer i tabel 1 samt 1 initiativgrundlag for den samlede briga-
de. Initiativgrundlagene beskriver opbygningen af brigaden, og det er dem, vores un-
dersøgelse tager udgangspunkt i.
8. Forsvarsministeriet har oplyst, at opbygningen af brigaden har været påvirket af en
række rammevilkår, fx lange leverancetider og højere priser som følge af COVID-19 og
krigen i Ukraine.
Ansvar og organisering i forbindelse med forligsimplementeringen
9. Forsvarsministeriets departement har det overordnede ansvar for implementerin-
gen af forsvarsforliget, herunder opbygningen af brigaden. Styringen af forligsimple-
menteringen bygger på 4 principper, der er fastlagt af departementet:
1. Decentralt implementeringsansvar. Implementeringsansvaret placeres i videst
muligt omfang hos styrelserne og håndteres så vidt muligt som et element i den
daglige opgaveløsning.
2. Centralt overblik. Det decentrale implementeringsansvar kobles med et centralt
overblik over den samlede forligsimplementering.
3. Risikostyring. Forligsinitiativerne organiseres, styres og afrapporteres forskelligt
med udgangspunkt i en kategorisering på baggrund af risiko og væsentlighed.
4. Opfølgning. Implementeringen skal sikre et kombineret fokus på faglig og økono-
misk opfølgning på initiativerne.
Forsvarsministeriet har oplyst, at midlerne fra forsvarsforliget tillægges styrelsernes
eksisterende økonomiske rammer, og at ministeriets økonomiske opfølgning på initia-
tiverne efterfølgende sker på rammeniveau i de enkelte styrelser.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0014.png
Introduktion og konklusion |
7
10. Figur 1 viser de væsentligste aktører i opbygningen af brigaden.
Figur 1
Organisering af de væsentligste aktører i opbygningen af brigaden
Koncernstyringskredsen
Departementet
Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarskommandoen
Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
Hæren
1. brigade
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.
Det fremgår af figur 1, at det øverste ledelsesmæssige forum for styring af og opfølg-
ning på forligsimplementeringen er koncernstyringskredsen under departementet.
Forsvarskommandoen har det overordnede ansvar for opbygningen af brigaden og
skal sikre fremdrift i opbygningen, bl.a. ved at inddrage andre relevante styrelser. Da
Forsvarsministeriets styrelser er sideordnede, er det dog alene departementet, der
kan træffe beslutninger, når der skal prioriteres på tværs af styrelserne. Forsvarskom-
mandoen har i praksis uddelegeret opgaven med at opbygge brigaden til Hæren, som
har 1. brigade under sig. Forsvarskommandoens 2 øvrige værn, Søværnet og Flyvevåb-
net, indgår ikke i opbygningen af brigaden.
Hvert af de 7 initiativer består af flere underprojekter, som kan vedrøre flere styrelser.
Opbygningen af brigaden har således afhængigheder på tværs af styrelserne, hvilket
kræver koordinering og samarbejde.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
8
| Introduktion og konklusion
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
11. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har sikret en
effektiv styring af opbygningen af en indsættelsesbar brigade. Vi har også gennem-
gået ministerens svar til Folketinget på udvalgsspørgsmål om brigaden og ministeri-
ets orienteringer af forligskredsen. Vi giver hermed Statsrevisorerne det faktuelle
grundlag for at vurdere, om Folketinget har modtaget retvisende, aktuelle og løbende
orienteringer om budgetoverskridelser og/eller forsinkelser, jf. Statsrevisorernes an-
modning og Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af undersøgelsen. Vi vurderer,
om Finansudvalget har fået de fornødne oplysninger i forbindelse med udvalgets be-
handlinger af aktstykker om brigaden. Det gør vi ved at undersøge, om der er overens-
stemmelse mellem oplysninger i aktstykkerne og ministeriets bagvedliggende doku-
mentation.
12. Undersøgelsens revisionskriterier er uddybet i bilag 2, der beskriver den metodiske
tilgang.
Metode
13. Undersøgelsens metode er baseret på dokumentgennemgang. Vi har gennemgået
dokumenter, der viser Forsvarsministeriets projektgrundlag og løbende styring af op-
bygningen af brigaden i perioden 2018 - juni 2022. Vi har derudover gennemgået mini-
steriets orienteringer af Folketinget og forligskredsen, aktstykker til Finansudvalget
samt ministeriets interne sagsmateriale, der knytter sig til henholdsvis orienteringerne
og aktstykkerne. For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Forsvarsmini-
steriets departement og Forsvarskommandoen om deres styring af opbygningen af
brigaden.
14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 2.
Afgrænsning
15. Vi afgrænser undersøgelsen til Forsvarsministeriets departements og Forsvars-
kommandoens styring af opbygningen af brigaden, fordi de 2 myndigheder ifølge mi-
nisteriets eget styringssetup har ansvaret for opbygningen af brigaden. Vi afgrænser
dermed undersøgelsen fra den styring, der foregår i andre styrelser, fx de konkrete
indkøb af materiel til brigaden i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og
klargøring af bygninger i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet finder denne afgrænsning problematisk.
Det skyldes, at afgrænsningen fra at undersøge styringen og de decentrale processer
i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse medfører, at prioriteringer og den økonomiske opfølgning på henholds-
vis materiel- og etablissementsområdet ikke bliver afdækket i undersøgelsen.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Introduktion og konklusion |
9
Rigsrevisionens afgrænsning skyldes 2 forhold. For det første fremgår det af Forsvars-
ministeriets egne styringsdokumenter, at Forsvarskommandoen er den overordnede
ansvarlige myndighed for opbygningen af brigaden. Det betyder ifølge ministeriets do-
kumenter, at Forsvarskommandoen har ansvaret for initiativets gennemførelse, her-
under koordinering med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse. For det andet er departementet den eneste myn-
dighed, der kan træffe beslutninger på tværs af de involverede styrelser. Det er såle-
des kun departementet, der kan prioritere på tværs i opbygningen af brigaden.
16. Statsrevisorernes spørgsmål fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodi-
ske tilgang beskrevet. Bilag 3 viser Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra For-
svarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022. Bilag 4 er en oversigt
over Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen. Bilag 5 er en oversigt over
aktstykker vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022. Bilag 6 indeholder en ord-
liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0017.png
10
| Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden
2. Forsvarsministeriets
styring af opbygningen af
brigaden
Delkonklusion
Forsvarsministeriet har ikke sikret en effektiv styring af opbygningen af
en indsættelsesbar brigade.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet fra starten har fastlagt en struktur for den
interne rapportering, men at ministeriet ikke har fulgt den i 2021 og 2022. Ministeriet
har ikke en samlet tidsplan for opbygningen af brigaden, og tidsplanerne for de enkel-
te initiativer er ikke robuste. Det skyldes, at tidsplanerne indeholder overordnede mi-
lepæle, der ikke er styringsegnede, og som kun i begrænset omfang tager højde for in-
terne afhængigheder på tværs af initiativer og involverede styrelser.
Det fremgår af forsvarsforliget, at det er et rammeforlig. Det betyder ifølge Forsvarsmi-
nisteriet, at finansieringen af brigaden skal ske inden for ministeriets samlede økono-
miske ramme på finansloven, og at der derfor ikke er krav om, at ministeriet gennem-
fører en særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af de ca. 4,4 mia. kr. til opbyg-
ningen af brigaden. Rigsrevisionen bemærker, at ministeriets manglende opfølgning
på økonomien til brigaden betyder, at ministeriet ikke har viden om, hvordan midler-
ne anvendes, og om, hvorvidt midlerne rækker til hele projektet. Ministeriet har der-
med ikke sikret gennemsigtighed i økonomien, og det udfordrer ministeriets mulighed
for at styre fremdriften i opbygningen og foretage prioriteringer på et oplyst grundlag.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet i et vist omfang har fulgt op på afvigelser
fra planerne i forhold til fremdriften i opbygningen. Ministeriet vurderede i 1. halvår
2021, at det ikke længere var realistisk, at hele brigaden ville være opbygget ved ud-
gangen af 2023. Ministeriets koncernstyringskreds har 4 gange drøftet afvigelser i frem-
driften, men kun for ét af de 7 initiativer. Dette på trods af, at ministeriet i 2018 forven-
tede, at 5 initiativer ville blive forsinket, og at flere af netop disse initiativer i 2021 var
præget af væsentlige udfordringer med fremdriften, hvilket krævede drøftelser i kred-
sen, jf. ministeriets egne retningslinjer.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden |
11
17. Dette kapitel handler om, hvorvidt Forsvarsministeriet har haft en effektiv styring
af opbygningen af brigaden. For det første kræver en effektiv styring en klar struktur
for rapportering internt i ministeriet. For det andet kræver det robuste tidsplaner, der
er nedbrudt i styringsegnede milepæle og tager højde for interne afhængigheder i ini-
tiativerne. For det tredje kræver det, at ministeriet følger op på opbygningen af briga-
den, jf. Økonomistyrelsens vejledning om god adfærd i det offentlige fra 2017.
Vi har derfor undersøgt, om Forsvarsministeriet:
har en klar struktur for rapportering om opbygningen af brigaden
har robuste tidsplaner, der kan understøtte en effektiv styring
har fulgt op på opbygningen af brigaden.
God adfærd i det offent-
lige
God adfærd i det offentlige
er
en vejledning til ansatte og
myndigheder i den offentlige
sektor. Formålet med vejled-
ningen er at formidle en ræk-
ke af de grundlæggende reg-
ler og principper, der gælder i
den offentlige sektor. Vejled-
ningen er udarbejdet i 2017 af
Moderniseringsstyrelsen (det
nuværende Økonomistyrel-
sen), Kommunernes Landsfor-
ening (KL) og Danske Regio-
ner.
2.1. Struktur for rapportering
18. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har fastlagt, hvem der skal rapportere til
hvem og hvor ofte, og om ministeriet har fastlagt, hvad der skal til, før et problem skal
løftes op i hierarkiet. Vores undersøgelse tager udgangspunkt i ministeriets eget sty-
ringssetup for opbygningen af brigaden. Setuppet indebærer, at opbygningen skal ske
med størst mulig brug af ministeriets basisorganisation, både i forhold til ansvarsfor-
deling, jf. figur 1, og i forhold til at tage udgangspunkt i det eksisterende rapporterings-
setup.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet har fastlagt, hvem der skal rapportere til
hvem og hvor ofte. Rapporteringen om opbygningen af brigaden sker gennem For-
svarskommandoens initiativstatusser til departementet og den eksisterende ledelses-
information i ministeriet. Initiativstatusserne angiver, om initiativerne er i planmæssig
fremdrift, eller om der er afvigelser fra planen. Statusserne indeholder information om
alle dele af opbygningen af brigaden, dvs. også de afvigelser, der vedrører bygninger
hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og materielanskaffelser hos Forsvarsmi-
nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Ministeriet har dog ikke fastlagt, hvordan en
afvigelse defineres, dvs. hvad der skal til, før et problem skal løftes op i hierarkiet.
Undersøgelsen viser, at departementet undervejs i forligsperioden har ændret fre-
kvensen for rapporteringen af initiativstatusserne. Det var meningen, at departemen-
tet ville følge initiativer med høj risiko og væsentlighed tæt med kvartalsvis rapporte-
ring. Det drejede sig i 2018 om det samlede brigadeinitiativ og 3 ud af de 7 initiativer.
Frem til 2019 fik departementet løbende rapportering om det samlede brigadeinitia-
tiv og alle de 7 initiativer baseret på departementets vurdering af initiativernes risiko
og væsentlighed.
I 2019 besluttede departementet, at rapporteringerne fra og med 2. halvår 2019 skul-
le være halvårlige opfølgninger, uanset initiativernes risikovurdering. Forsvarskomman-
doen skulle dog udarbejde en ekstraordinær rapportering, hvis et initiativ skiftede til
rød status i perioden mellem 2 rapporteringer. Forsvarskommandoen har kun én gang
i undersøgelsesperioden udarbejdet en ekstraordinær rapportering, selv om flere ini-
tiativer undervejs er skiftet til rød status.
Initiativstatusserne
er For-
svarskommandoens faste
rapportering på forligsinitiati-
ver fra indeværende forlig.
Ledelsesinformationen
er en
del af det eksisterende rap-
porteringssetup og vedrører
den pågældende myndigheds
samlede ansvarsområde og
ikke kun opbygningen af bri-
gaden. Rapporteringen i ledel-
sesinformationen følger hie-
rarkiet i Forsvarsministeriets
organisering.
Farvekoder i Forsvars-
kommandoens rappor-
tering
Grøn status:
Initiativet er i
planmæssig fremdrift.
Gul status:
Initiativet er præ-
get af afvigelser/udfordringer i
forhold til at opfylde målene i
initiativgrundlaget. Afvigelser-
ne/udfordringerne kan hånd-
teres af initiativejer/ansvars-
havende styrelse.
Rød status:
Initiativet er præ-
get af større afvigelser/udfor-
dringer i forhold til at opfylde
mål i initiativgrundlaget. Afvi-
gelserne/udfordringerne kræ-
ver drøftelse i koncernsty-
ringskredsen.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0019.png
12
| Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden
2.2. Tidsplaner
19. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har robuste tidsplaner, dvs. om de er ned-
brudt i milepæle, der understøtter styringen, og om tidsplanerne tager højde for inter-
ne afhængigheder, fx ved at være koordineret på tværs af styrelser og initiativer.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har robuste tidsplaner for opbygnin-
gen af brigaden. Det skyldes, at tidsplanerne består af overordnede milepæle, der ik-
ke er styringsegnede og ikke tager højde for interne afhængigheder, dvs. at tidsplaner-
ne ikke angiver, hvilke dele der skal færdiggøres, før andre kan påbegyndes.
Milepæle
20. Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har udarbejdet en overordnet
tidsplan for den samlede brigade, men har opstillet 12 milepæle for perioden 2018-
2024. For hvert af de 7 initiativer er der i initiativgrundlagene fra 2018 opstillet mellem
3 og 11 milepæle fra 2018 til 2023. Vores gennemgang viser, at milepælene er overord-
net formuleret, hvilket gør dem svære at styre efter. Boks 1 viser et eksempel på de
milepæle, der er opstillet for initiativet om ildstøtte. Hæren styrer opbygningen af ini-
tiativet efter disse milepæle.
Boks 1
Milepæle i initiativ om ildstøtte
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
2. kvartal 2018: Idégrundlag for luftværn er udarbejdet.
2. kvartal 2018: Businesscase for ildstøttekapaciteter er godkendt.
4. kvartal 2018: Businesscase for luftværnskapacitet er godkendt.
2. kvartal 2019: Opbygning af ledelsen til luftværnskapacitet.
1. kvartal 2021: Opbygning af stabsdeling til 1. artilleriafdeling.
2. kvartal 2021: Opbygning af kommandodeling til yderligere et kanonbatteri.
4. kvartal 2022: Opbygning af luftværnsmissilbatteri.
2. kvartal 2023: Opbygning af resterende del af kanonbatteri.
4. kvartal 2023: Kapaciteterne er opbygget og operative.
Kilde:
Forsvarsministeriets initiativgrundlag for ildstøtte.
Kapacitet
En kapacitet består typisk af
både materiel og personale og
skal kunne udføre bestemte
kamp- eller støtteopgaver. Ka-
paciteten er derudover ofte
afhængig af, at der er bygnin-
ger til rådighed.
De første 3 milepæle handler om udarbejdelse og godkendelse af idégrundlag og busi-
nesscases for initiativet. De efterfølgende 6 milepæle angiver, hvornår de forskellige
kapaciteter skal være opbygget og operative. Milepælenes overordnede udformning
gør dem efter Rigsrevisionens opfattelse vanskelige at styre efter, da de ikke er ned-
brudt i konkrete aktiviteter og opgaver. Milepæl 5-8 handler om opbygning af kapaci-
teter, som alle er internt afhængige på tværs af styrelser. Modtagelsen af materiel af-
hænger fx af, hvornår der er rådighed over bygninger, og personale kan først uddan-
nes i anvendelsen af nyt materiel, når det er modtaget. Disse konkrete elementer og
afhængigheder fremgår ikke af de opstillede milepæle, hvilket gør det svært at hånd-
tere, når enkeltdele bliver forsinket. Der er i højere grad tale om slutmål end fremdrifts-
mål.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden |
13
Forsvarsministeriet har oplyst, at milepælene bygger på erfaringer i forhold til, hvor
lang tid det fx tager at anskaffe materiel, og at tidsplanerne løbende opdateres i for-
bindelse med opfølgningen på initiativerne. Vores undersøgelse viser dog, at tidspla-
nerne fra initiativgrundlagene ikke er blevet opdateret undervejs.
Koordinering af interne afhængigheder
21. Vores undersøgelse viser, at Forsvarskommandoen i alt har udarbejdet 11 såkaldte
businesscases. 9 af de 11 businesscases indeholder en aktivitets- og tidsplan med få,
overordnede milepæle, som kun vedrører Hæren. Forsvarsministeriet har oplyst, at
Forsvarskommandoen har koordineret tidsplanerne og dermed de interne afhængig-
heder med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse. Koordineringen skete ifølge ministeriet i forbindelse med, at mini-
steriet i 2018 udarbejdede businesscases for hvert af initiativerne. Vores gennemgang
af businesscasene viser, at de i varierende grad indeholder beskrivelser af afhængig-
heder til andre projekter, men at afhængighederne ikke er afspejlet i milepæle. Mini-
steriet har desuden oplyst, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse benytter deres egne tidsplaner for henholds-
vis nyanskaffelser og bygninger.
Vores gennemgang viser, at 5 af de 11 businesscases alene foreligger i udkast og ikke
er godkendt. Den manglende godkendelse kan have medvirket til forsinkelser, fordi
businesscasene er det primære implementeringsgrundlag for opbygningen af initiati-
verne. Fx er godkendelsen væsentlig for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse, da businesscasen i detaljer beskriver de anskaffelser, som styrelsen skal igang-
sætte til brug for initiativet.
Forsvarsministeriet har oplyst, at businesscasene er dynamiske styringsdokumenter,
som løbende skal opdateres. Undersøgelsen viser dog, at kun 1 af de 11 businesscases
er blevet opdateret siden det år, hvor de hver især blev udarbejdet, og at 8 ikke er op-
dateret siden 2018.
De 11 businesscases
De 11 businesscases udgør det
primære implementerings-
grundlag for opbygningen af
brigaden og beskriver formål
med og indhold af initiativer-
ne. De opgør den tildelte øko-
nomi på forskellige enheder
og materielgenstande og be-
skriver behovet for nye byg-
ninger. Flere af businesscase-
ne indeholder en vurdering af,
om brigaden kommer til at le-
ve op til NATOs minimums-
krav til en medium brigade, og
angiver alternative løsnings-
modeller, hvis den afsatte øko-
nomi ikke rækker til det for-
ventede. Businesscasene ud-
gør grundlaget for løbende op-
følgning og rapportering.
De 2 udvalgte initiativer
2.3. Opfølgning på opbygningen af brigaden
22. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har fulgt op på opbygningen af brigaden.
Vi har for det første undersøgt ministeriets opfølgning på brigadens økonomi. Vi har
for det andet undersøgt, om ministeriet har fulgt op på konstaterede afvigelser fra
fremdriften i opbygningen. Det gør vi ved at se på, om ministeriet løbende har rappor-
teret afvigelser fra planen i forhold til fremdrift i den fastlagte struktur for afrapporte-
ring, og om departementet har håndteret rapporterede afvigelser i overensstemmel-
se med ministeriets egne retningslinjer. Vi har undersøgt opfølgningen på det samle-
de brigadeinitiativ og på de 2 initiativer om henholdsvis føringsstøtte og ildstøtte. De
2 initiativer er udvalgt, da de er økonomisk væsentlige.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet i begrænset omfang har fulgt op på op-
bygningen af brigaden. Det skyldes, at ministeriet ikke centralt følger op på, hvordan
de ca. 4,4 mia. kr. til brigaden er anvendt. Ministeriet har i et vist omfang fulgt op på
konstaterede afvigelser fra fremdriften i opbygningen. Undersøgelsen viser også, at
koncernstyringskredsen kun for ét initiativ har håndteret viden om afvigelser fra pla-
nerne for fremdrift.
Føringsstøtte:
Etableringen
af et føringsstøttekompagni
og kommunikationssystemer
skal sikre, at brigadens enhe-
der kan arbejde sammen. Det
er en ny kapacitet i brigaden.
Forsvarsministeriet afsatte i
initiativgrundlaget ca. 700
mio. kr. til initiativet. Det sva-
rer til ca. 16 % af de samlede
midler til brigaden.
Ildstøtte:
Styrkelsen af ild-
støttekapaciteterne skal sik-
re, at brigaden kan opstille en
selvstændig ildstøtteafdeling
med 3 kanonbatterier og en
luftværnskapacitet. Der ind-
går både nye og eksisterende
kapaciteter i initiativet.
Forsvarsministeriet afsatte i
initiativgrundlaget ca. 1,1 mia.
kr. til initiativet. Det svarer til
ca. 25 % af de samlede midler
til brigaden.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0021.png
14
| Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden
Brigadeopbygningens økonomi
23. Vi har undersøgt, hvordan ministeriet har fulgt op på fordelingen og anvendelsen
af forligsmidlerne på de 7 initiativer. Vi lægger til grund, at departementet bør have vi-
den om, hvordan midlerne bliver anvendt på projektet på tværs af de involverede sty-
relser, idet departementet er den eneste myndighed, der kan prioritere på tværs af sty-
relserne i opbygningen af brigaden.
Fordeling af midlerne
24. Forsvarsministeriet blev i forbindelse med forsvarsforliget tilført ca. 4,4 mia. kr. til
opbygningen af en brigade. Ministeriet fordelte i 2018 midlerne på de 7 initiativer og til
de involverede styrelser.
Figur 2 viser fordelingen af midlerne til styrelserne for hvert initiativ.
Figur 2
Fordeling af midlerne i 2018 for perioden 2018-2023
Føringsstøtte
3 kampbataljoner
Efterretning og opklaring
Droner
Ildstøtte
Ingeniørkapaciteter
Logistik
0
Samlet økonomi
Ca. 594 mio. kr.
(15 %)
Ca. 209 mio. kr.
Ca. 357 mio. kr.
Ca. 167 mio. kr.
Ca. 701 mio. kr.
Ca. 617 mio. kr.
Ca. 878 mio. kr.
Ca. 1.090 mio. kr.
200
400
600
Ca. 2.942 mio. kr.
(73 %)
800
1.000
1.200
Ca. 482 mio. kr.
(12 %)
Forsvarskommandoen
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Note: Summen af midlerne i de 7 initiativer udgør ca. 4 mia. kr. og ikke de ca. 4,4 mia. kr., der blev afsat i forsvarsforliget. Forsvarsministeriet h ar op-
lyst, at differencen skyldes, at nogle underprojekter i de 7 initiativer efter forligets indgåelse blev flyttet til andre forligsinitiativer, og at andre
styrelser blev tildelt en mindre del af midlerne.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets initiativgrundlag.
Det fremgår af figur 2, at Forsvarskommandoen har ansvaret for ca. 594 mio. kr., sva-
rende til 15 % af den samlede økonomi. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse har ansvaret for ca. 2.942 mio. kr., svarende til 73 %, og Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse har ansvaret for ca. 482 mio. kr., svarende til 12 %. Figuren viser og-
så, at det største initiativ er ildstøtte med en planlagt økonomi på ca. 1.090 mio. kr.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0022.png
Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden |
15
25. Vores undersøgelse viser, at den økonomiske fordeling mellem styrelserne i vidt
omfang ikke har ændret sig siden udmøntningen i 2018. Ud over 2 mindre justeringer i
2022 har departementet ikke ændret i fordelingen af midlerne til de enkelte initiativer.
Der er således ikke sket ændringer i fordelingen af midlerne, selv om der er sket æn-
dringer i de 7 initiativer undervejs.
Opfølgning på anvendelsen af midlerne
26. Forsvarsministeriet har oplyst, at midlerne fra forsvarsforliget tillægges styrelser-
nes eksisterende økonomiske rammer. Ministeriets opfølgning sker derfor på de sam-
lede rammer i de enkelte styrelser og ikke særskilt på forligsinitiativerne.
27. Undersøgelsen viser, at Forsvarskommandoen generelt ikke har rapporteret om
økonomiske afvigelser til departementet. Forsvarskommandoen har dog i enkelte til-
fælde rapporteret til departementet om, hvad specifikke mangler i et initiativ kan ha-
ve af konsekvenser for brigadens evne til at løse sine opgaver. Det kan fx være, at
manglen på ingeniørkapaciteter vil betyde, at brigaden ikke vil kunne operere inden
for det fulde spektrum af opgaver.
Boks 2 viser, hvordan Forsvarskommandoen har rapporteret om økonomien i de 2
initiativer i brigaden, vi har gennemgået.
Boks 2
Rapportering om økonomi i forhold til initiativerne om førings-
støtte og ildstøtte
Føringsstøtte
Der er rapporteret overordnet om økonomien i forhold til initiativet om fø-
ringsstøtte 6 gange i perioden 2018-2022. I 2. halvår 2020 orienterede
Forsvarskommandoen departementet om, at anskaffelserne til initiativet
krævede flere resurser, end der var afsat. Initiativet blev i 2021 skaleret i
forhold til udgangspunktet i initiativgrundlaget. Dvs. at en del af initiativet
først ville kunne anskaffes i næste forligsperiode. Udskydelsen er ifølge
Forsvarskommandoen kritisk for brigadens evne til løse sine samlede op-
gaver. Selv om anskaffelser er udskudt til næste forligsperiode, er der på
baggrund heraf ikke sket en justering i økonomien.
Ildstøtte
Der er ikke rapporteret om økonomien i forhold til initiativet om ildstøtte,
hvor der oprindeligt blev afsat ca. 1,1 mia. kr.
Kilde:
Forsvarsministeriets initiativstatusser og ledelsesinformation.
28. Det fremgår af forsvarsforliget, at det er et rammeforlig. Det betyder ifølge For-
svarsministeriet, at finansieringen af brigaden skal ske inden for ministeriets samlede
økonomiske ramme på finansloven, og at der derfor ikke er krav om, at ministeriet gen-
nemfører en særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af de ca. 4,4 mia. kr. til bri-
gaden.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
16
| Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden
Hverken departementet eller Forsvarskommandoen har som initiativejer fulgt op på,
hvor mange midler der er anvendt til at opbygge brigaden. Forsvarsministeriet har så-
ledes hverken undervejs eller nu et centralt overblik over anvendelsen af midlerne til
brigaden.
29. Forsvarsministeriet har oplyst, at der i forsvarsforliget er en iboende accept af
økonomiske forskydninger mellem initiativerne. Styrelserne foretager selv økonomi-
ske prioriteringer mellem forligsrelaterede opgaver og andre opgaver, så længe de
kan holdes inden for styrelsens samlede ramme. Departementet følger derfor alene
op på, om hver styrelse overholder sin samlede økonomiske ramme for styrelsens to-
tale opgaveportefølje, men har ikke indblik i, hvordan styrelserne bruger midlerne in-
den for rammen. Departementet har ad 2 omgange tilført Forsvarskommandoen eks-
tra midler til løn på baggrund af en særskilt anmodning fra styrelsen.
30. Rigsrevisionen bemærker, at Forsvarsministeriets manglende opfølgning på øko-
nomien betyder, at ministeriet ikke har viden om, hvordan midlerne til brigaden an-
vendes, og om midlerne rækker til hele projektet. Det manglende overblik udfordrer
ministeriets mulighed for at styre fremdriften og foretage prioriteringer på et oplyst
grundlag. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet bør følge økonomien i et projekt af
brigadens størrelsesorden for at kunne leve op til grundlæggende og almindeligt ud-
bredte principper for god statslig økonomistyring.
Fremdriften i brigadeopbygningen
31. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet løbende har rapporteret om afvigelser
fra planen i forhold til fremdrift efter den fastlagte struktur for afrapportering, og om
departementet har håndteret rapporterede afvigelser i overensstemmelse med mini-
steriets egne retningslinjer.
Forsvarsministeriets departement har løbende modtaget rapportering om fremdrif-
ten i opbygningen af brigaden fra Forsvarskommandoen. Forsvarskommandoen har i
de løbende rapporteringer til departementet angivet status på, om initiativerne er i
planmæssig fremdrift, eller om de afviger fra planen. Rapporteringerne fra Forsvars-
kommandoen er departementets eneste kilde til særskilt information om opbygnin-
gen af brigaden.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0024.png
Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden |
17
Forsvarskommandoens rapporteringer om fremdriften
32. Tabel 2 viser Forsvarskommandoens rapportering af status på brigaden i perioden
2018 - 1. halvår 2022.
Tabel 2
Status over det samlede brigadeinitiativ og initiativerne under brigaden i perioden 2018-2022
2018
4. kvartal
1 kvartal
2019
2. kvartal
2019
2. halvår
2019
1. halvår
2020
2. halvår
2020
1. halvår
2021
2. halvår
2021
1. halvår
2022
Den samlede brigade
Føringsstøtte
3 Kampbataljoner
Efterretning og opklaring
Droner
Ildstøtte
Ingeniørkapaciteter
Logistik
Note:
angiver, at Forsvarskommandoen ikke har rapporteret i den pågældende periode. Den grå kolonne angiver, at departementet har besluttet,
at Forsvarskommandoen fra 2022 ikke længere skal rapportere om fremdriften.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af initiativstatusser for 2018-2022, Forsvarskommandoen.
Det fremgår af tabel 2, at Forsvarskommandoen i rapporteringen til departementet
vurderede, at det samlede brigadeinitiativ og de 7 initiativer forløb planmæssigt frem
til 2021, bortset fra initiativet om føringsstøtte.
Det fremgår desuden af tabellen, at Forsvarskommandoen i 1. halvår 2021 rapportere-
de, at den samlede brigade havde gul status. Den gule status skyldtes ifølge Forsvars-
kommandoen, at 3 initiativer under brigaden var forsinkede eller skalerede i en sådan
grad, at det var kritisk for brigadens operative evne.
Endelig fremgår det af tabellen, at Forsvarskommandoen ved udgangen af 2021 rap-
porterede til departementet, at den samlede brigade havde rød status. Det skyldtes,
at 4 af brigadens initiativer havde rød status, 2 havde gul status, og et enkelt havde
grøn status. De 6 initiativer, der havde gul status eller rød status, svarer til de initiati-
ver, som Forsvarsministeriet i kasseeftersynet fra september 2022 vurderede ville væ-
re forsinket ind i næste forligsperiode.
33. Forsvarskommandoen udarbejdede i oktober 2018 en businesscase for den sam-
lede brigade, som blev godkendt af departementet. Det fremgik heraf, at Forsvarsmi-
nisteriet forventede, at 5 af de 7 initiativer under brigaden ikke ville være opbygget i
2023. Rigsrevisionen bemærker, at denne viden ikke er afspejlet i rapporteringen.
Departementet besluttede, at Forsvarskommandoen fra 2022 ikke skulle rapportere
om fremdriften, men i stedet skulle opdatere initiativgrundlag for de 7 initiativer. For-
svarsministeriet har oplyst, at disse initiativgrundlag først bliver godkendt i 2023, dvs.
over 1 år efter, at ministeriet igangsatte opdateringen af grundlagene. Selv om der var
flere afvigelser i fremdriften, valgte departementet i 2021 derudover at ændre struktu-
ren for ledelsesinformationen, så der derefter skulle rapporteres 3 gange årligt på op-
gaveløsningen i stedet for hver måned.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0025.png
18
| Forsvarsministeriets styring af opbygningen af brigaden
Boks 3 viser eksempler på, hvordan Forsvarskommandoen har rapporteret om frem-
driften i de 2 initiativer i brigaden, vi har gennemgået.
Boks 3
Rapportering om fremdrift i initiativerne om føringsstøtte og
ildstøtte
Føringsstøtte
Rapporteringerne om initiativet om føringsstøtte omhandlede i flere tilfæl-
de forsinkelser. Projektet blev ad flere omgange sat i bero på grund af
COVID-19, forsinket materiel og begrænset mulighed for at uddanne sol-
daterne. Forsvarskommandoen vurderede i 2. halvår 2021, at initiativet vil-
le blive 4 år forsinket og først ville have fuld kapacitet ultimo 2027.
Ildstøtte
Rapporteringerne om initiativet om ildstøtte omhandlede i 2019 og 2020
udfordringer med bemandingen af artilleriafdelingen. Derudover rapporte-
rede Forsvarskommandoen i 1. halvår 2021 for første og eneste gang om
den største kapacitet i initiativet; anskaffelse af nyt luftværn, da Forsvars-
kommandoen besluttede at gå efter en anden type luftværn end den op-
rindeligt planlagte.
Kilde:
Forsvarsministeriets initiativstatusser og ledelsesinformation.
Følgende udgør faste deltage-
re ved møder i koncernsty-
ringskredsen:
Direktører fra departemen-
tet
Viceforsvarschefen, For-
svaret
Chefen for Hjemmeværnet
Direktøren for Beredskabs-
styrelsen
En afdelingschef fra Forsva-
rets Efterretningstjeneste
Chefen for Forsvarsministe-
riets Materiel- og Indkøbs-
styrelse
Direktøren for Forsvarsmi-
nisteriets Personalestyrelse
Chefen for Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse
Direktøren for Forsvarsmini-
steriets Regnskabsstyrelse.
Departementets håndtering af konstaterede afvigelser i fremdriften
34. Det fremgår af Forsvarsministeriets retningslinjer, at departementets koncern-
styringskreds skal drøfte status på forligsimplementeringen, hvis Forsvarskomman-
doen vurderer fremdriften i et initiativ til at have gul eller rød status. Koncernstyrings-
kredsen er ansvarlig for at løse tværgående udfordringer i forligsimplementeringen.
35. Undersøgelsen viser, at koncernstyringskredsen i undersøgelsesperioden alene
har drøftet initiativet om føringsstøtte. Føringsstøtte er det eneste initiativ, der frem
til 2021 er blevet vurderet til at have gul status. Koncernstyringskredsen drøftede af-
vigelserne i fremdriften i dette initiativ 4 gange.
Det fremgår ikke af dagsordner eller af referater fra møder i koncernstyringskredsen,
at de øvrige 5 initiativer, som havde gul eller rød
status
i 2021, er blevet drøftet. Det
skyldes, at departementet i 2021 besluttede ikke at drøfte fremdriften i initiativerne,
selv om initiativer med gul og rød status ifølge Forsvarsministeriets egne retningslin-
jer krævede drøftelser i kredsen. Der foreligger ikke dokumentation for, om eller hvor-
dan koncernstyringskredsen har håndteret udfordringerne i disse 5 initiativer. Depar-
tementet besluttede desuden, at der på trods af de rapporterede udfordringer i 2022
ikke længere skulle udarbejdes initiativstatusser. Forsvarsministeriet har oplyst, at mi-
nisteriet i stedet for nye initiativstatusser ville opdatere initiativgrundlagene. Rigsrevi-
sionen kan dog som nævnt konstatere, at der endnu ikke er udarbejdet opdaterede
initiativgrundlag.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0026.png
Orientering af Folketinget og forligskredsen |
19
3. Orientering af Folke-
tinget og forligskredsen
Delkonklusion
Forsvarsministeriet har orienteret Folketinget om brigaden gennem for-
svarsministerens svar på udvalgsspørgsmål og orienteret forligskredsen
gennem årlige orienteringer mv.
Forsvarsministeren har på baggrund af spørgsmål fra Forsvarsudvalget 25 gange i pe-
rioden 2018 - juni 2022 svaret på spørgsmål, der omhandler brigaden. 15 af spørgsmå-
lene angår forsinkelser, hvor ministeren 3 gange har svaret, at Forsvaret ventes at ha-
ve en kampklar brigade i 2024, men at der vil være udeståender. Forsvarsudvalget har
ikke spurgt specifikt til budgetoverskridelser i forhold til opbygningen af brigaden. Sva-
rene har ikke omhandlet afledte konsekvenser for den samlede forligsimplementering
eller forligsøkonomi.
Forsvarsministeren har orienteret forligskredsen 5 gange gennem årlige orienteringer
om status på fremdriften i opbygningen af brigaden. Ministeriet har derudover 9 gange
orienteret forligskredsen ad hoc, typisk om status på enkeltstående kapaciteter, lige-
som forligskredsen ca. 3 gange årligt har modtaget status om nye anskaffelser. Orien-
teringerne har i 5 tilfælde omhandlet forsinkelser. Orienteringerne har ikke omhand-
let budgetoverskridelser eller afledte konsekvenser.
Forsvarsministeriet har i perioden 2018 - juni 2022 forelagt 14 aktstykker for Finansud-
valget relateret til brigaden. Aktstykkerne har indeholdt de fornødne oplysninger.
Dvs. at oplysningerne stemmer overens med ministeriets bagvedliggende dokumenta-
tion om økonomien, og at opgørelsesmetoden har været den samme, når der har væ-
ret forelagt flere aktstykker for samme anskaffelse. Ministeriet har ikke i alle tilfælde
forelagt aktstykkerne i overensstemmelse med budgetvejledningens tidsfrister. Rigsre-
visionen er enig i, at der kan være behov for en vis sagsbehandlingstid i forhold til at
vurdere, om der er tale om en ”væsentlig ændring” efter
budgetvejledningen. Rigsre-
visionen vurderer dog, at 5-11 måneders sagsbehandlingstid ikke kan vurderes som ri-
melig, når der er tale om en ændring i pris, som det alt andet lige bør kræve mindre
sagsbehandlingstid at konsolidere.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
20
| Orientering af Folketinget og forligskredsen
36. Statsrevisorerne har anmodet om, at Rigsrevisionen besvarer følgende 2 spørgs-
mål i forbindelse med undersøgelsen af opbygningen af en indsættelsesbar brigade:
Har Folketinget modtaget retvisende, aktuelle og løbende oplysninger om budget-
overskridelser og/eller forsinkelser, herunder oplysninger om eventuelle afledte
konsekvenser for den samlede forligsimplementering og forligsøkonomi?
Har Folketinget modtaget de fornødne oplysninger i forbindelse med Finansudval-
gets behandlinger af aktstykker på Forsvarsministeriets område?
37. Det fremgik af Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af undersøgelsen, at vi
ville give Statsrevisorerne det faktuelle grundlag for at kunne vurdere, om Folketinget
har modtaget retvisende, aktuelle og løbende oplysninger om budgetoverskridelser
og/eller forsinkelser. Det fremgik desuden, at vi ville vurdere, om Folketinget har mod-
taget de fornødne oplysninger i forbindelse med Finansudvalgets behandlinger af akt-
stykker. Statsrevisorernes anmodning fremgår af bilag 1.
3.1. Forsvarsministeriets orienteringer til Folketinget og
forligskredsen
38. Forsvarsministeriet har ikke en særlig forpligtelse til at orientere Folketinget om op-
bygningen af brigaden. Folketinget kan stille spørgsmål til opbygningen gennem For-
svarsudvalget. Det fremgår desuden af forsvarsforliget, at forsvarsministeren årligt
skal orientere forligskredsen om fremdriften i forligsimplementeringen og dermed og-
så om opbygningen af brigaden. Vi har derfor gennemgået både ministerens svar på
spørgsmål fra Forsvarsudvalget og Forsvarsministeriets orienteringer til forligskred-
sen.
Orientering af Folketinget
39. Gennemgangen viser, at Forsvarsudvalget 25 gange har stillet spørgsmål, der om-
handler brigaden (spørgsmål og svar fremgår af bilag 3). Første gang udvalget stille-
de spørgsmål vedrørende brigaden var i september 2020. 15 af de 25 spørgsmål an-
går forsinkelser. Spørgsmålene angår både forsinkelser af enkelte initiativer i briga-
den og brigaden som helhed. På spørgsmålene om forsinkelser af brigaden svarer
forsvarsministeren 3 gange, at Forsvaret ventes at have en kampklar brigade i 2024,
men at der vil være udeståender (spørgsmål nr. 162 fra marts 2021, spørgsmål nr. 204
fra maj 2021 og spørgsmål nr. 38 fra november 2021). Det fremgår dog ikke, hvilke ini-
tiativer ud over luftværn, der udestår, og hvornår de forventes implementeret, og ud-
valget har ikke stillet yderligere spørgsmål herom. Svaret på spørgsmål nr. 38 fra no-
vember 2021 blev givet få uger inden, at Forsvarskommandoen rapporterede til de-
partementet, at den samlede brigade og 4 initiativer blev vurderet til at have rød sta-
tus.
40. Der har ikke været eksempler på, at forsvarsministeren i sine svar har oplyst om
afledte konsekvenser af forsinkelserne.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Orientering af Folketinget og forligskredsen |
21
41. Forsvarsudvalget har ikke spurgt specifikt til budgetoverskridelser i forhold til op-
bygningen af brigaden. 3 gange har udvalget spurgt ind til økonomien i brigaderelate-
rede forhold. Første spørgsmål var i november 2021 (spørgsmål nr. 43), hvor spørgs-
målet angik, hvor mange midler der i indeværende forsvarsforlig ikke ville være afløb
for som følge af forsinkelser i forligsinitiativer. Anden gang var i december 2021
(spørgsmål nr. 78), hvor spørgsmålet handlede om de økonomiske udfordringer i For-
svarsministeriet, der havde været beskrevet i pressen. Forsvarsministeren blev bedt
om at redegøre for, hvad de udgifter, artiklen omhandlede, var gået til. Tredje gang var
i februar 2022 (spørgsmål nr. 153) om anskaffelsen af lastvogne, herunder hvor meget
anskaffelsen var overskredet i både tid og penge.
Forsvarsministeriet har oplyst, at det ikke er meningsfuldt at tale om budgetoverskri-
delser, da ministeriet arbejder med en rammeøkonomi, hvor der ikke udarbejdes bud-
getter for de enkelte forligsinitiativer. Ministeriet har desuden oplyst, at ministeriet i
perioden 2018-2021 har overholdt sin samlede økonomiske ramme på finansloven.
Orientering af forligskredsen
42. Gennemgangen viser, at forsvarsministeren har orienteret forligskredsen om sta-
tus på opbygningen af brigaden i 5 årlige orienteringer i undersøgelsesperioden. Mini-
steren har foretaget årlige orienteringer alle år undtagen i 2020. Forsvarsministeriet
har oplyst, at ministeriet udskød orienteringen fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 for
at kunne give et mere fyldestgørende overblik over de erkendte udfordringer. Ministe-
ren gav derfor 2 orienteringer i 2021.
Forsvarsministeriet har derudover 9 gange orienteret forligskredsen ad hoc. Ad hoc-
orienteringerne har typisk vedrørt status på enkeltstående kapaciteter i brigaden.
Endelig har forligskredsen ca. 3 gange årligt modtaget status på materielanskaffelser
fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
43. Bilag 4 er en oversigt over alle Forsvarsministeriets brigaderelaterede orienterin-
ger af forligskredsen i undersøgelsesperioden, og hvad orienteringerne har handlet om.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0029.png
22
| Orientering af Folketinget og forligskredsen
44. Forligskredsen er blevet orienteret om forsinkelser 5 gange i undersøgelsesperio-
den. Figur 3 viser, hvornår orienteringerne om forsinkelser fandt sted.
Figur 3
Orienteringer om forsinkelser til forligskredsen
Ad hoc-orientering
Forsvarsministeriet orienterer
om, at flere initiativer vil have
behov for mere tid og
Materieldriftsstatus
finansiering. Luftværn under Forsvarsministeriet
initiativet ildstøtte nævnes
vurderer drift af
specifikt, men ellers fremgår
kampkøretøjer i rød
det ikke hvilke.
status.
2018
2019
2020
2021
Årlig status på
forligsimplementeringen
Forsvarsministeriet informerer
om forsinkelser i yderligere
4 initiativer: føringsstøtte,
efterretning og opklaring,
ingeniørkapaciteter samt
logistik.
2022
Ad hoc-orientering
Forsvarsministeriet vurderer, at
ministeriet vil være rigtig langt med
brigaden i 2024, og at der på nogle
områder sandsynligvis vil være initiativer
og materiel, som vil kræve yderligere tid
og finansiering, fx luftværn.
Årlig status på
forligsimplementeringen
Forsvarsministeriet oplyser, at 2
initiativer i brigaden er forsinket:
opbygning af den tredje
kampvognseskadron og
luftværnskapacitet, der hører under
initiativerne om henholdsvis
3 kampbataljoner og ildstøtte.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets orienteringer af forligskredsen.
Det fremgår af figur 3, at forligskredsen blev orienteret om forsinkelser første gang i
februar 2021, hvor Forsvarsministeriet vurderede, at der ville være udfordringer i for-
hold til anskaffelse af materiel. Udfordringerne var ifølge orienteringen affødt af, at en
stor del af de økonomiske midler først faldt sent i forligsperioden. Derfor ville der på
nogle områder sandsynligvis være initiativer og materiel, som krævede yderligere tid
og finansiering. Ministeriet vurderede, at Forsvarskommandoen forventeligt ikke ville
være færdig med den planlagte luftværnskapacitet til brigaden i 2024. I november
2021 orienterede Forsvarsministeriet forligskredsen om forsinkelser i opbygningen af
den tredje kampvognseskadron og luftværnskapacitet. Orienteringen blev givet få uger
inden, at Forsvarskommandoen rapporterede til departementet, at den samlede bri-
gade og 4 initiativer blev vurderet til at have rød status.
Det fremgår desuden af figuren, at forligskredsen i juni 2022 blev orienteret om for-
sinkelser i yderligere 4 initiativer. Det drejede sig om føringsstøtte, efterretning og
opklaring, ingeniørkapaciteter og logistik. Ingen af orienteringerne har indeholdt op-
lysninger om afledte konsekvenser for den samlede forligsimplementering eller for-
ligsøkonomi.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Orientering af Folketinget og forligskredsen |
23
45. Gennemgangen viser, at Forsvarsministeriet ikke har orienteret forligskredsen om
budgetoverskridelser. Som nævnt har ministeriet oplyst, at det ikke er meningsfuldt
at tale om budgetoverskridelser, da ministeriet arbejder med en rammeøkonomi, hvor
der ikke udarbejdes budgetter for de enkelte forligsinitiativer. Ministeriet orienterede
dog i februar 2021 og juni 2022 om generelle økonomiske udfordringer i opbygningen
af brigaden. I ad hoc-orienteringen i februar 2021 beskrev ministeriet, at de politiske
ambitioner for forliget var store henset til den afsatte økonomi, mens ministeriet i den
årlige orientering i juni 2022 orienterede om, at forligsinitiativerne var mere omkost-
ningstunge end først antaget.
3.2. Forsvarsministeriets aktstykker til Finansudvalget
46. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har givet de fornødne oplysninger i for-
bindelse med Finansudvalgets behandling af aktstykker. Det har vi gjort ved at under-
søge:
om økonomien i aktstykkerne stemmer overens med Forsvarsministeriets interne
dokumentation
om opgørelsesmetoden har været den samme, når der har været flere aktstykker
på samme anskaffelse
om Forsvarsministeriet har informeret Finansudvalget rettidigt ved ændringer af
tidligere behandlede aktstykker.
47. Budgetvejledningen fastsætter, hvornår en anskaffelse skal på et aktstykke. Ud-
gangspunktet er, at alle anskaffelser, hvor de samlede udgifter overstiger 70 mio. kr.,
skal forelægges Finansudvalget, der kan tiltræde og dermed godkende aktstykket.
48. Forsvarsministeriet har udarbejdet 14 aktstykker om materiel til brigaden i perio-
den 2018 - juni 2022. De 14 aktstykker vedrører i alt 10 forskellige materielanskaffel-
ser. Prisen for anskaffelserne i aktstykkerne går fra ca. 100 mio. kr. til 2 mia. kr., og
den samlede værdi er på ca. 5,5 mia. kr. Den bevilgede økonomi i aktstykkerne kom-
mer fra ministeriets samlede bevilling, som blev fastsat i forbindelse med indeværen-
de forsvarsforlig. I bilag 5 findes en oversigt over aktstykkerne.
49. Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet har givet de fornødne oplysninger i
forbindelse med Finansudvalgets behandling af aktstykker. Oplysningerne stemmer
overens med ministeriets interne dokumentation om økonomien, og opgørelsesme-
toden har været den samme, når der har været flere aktstykker på samme anskaffel-
se.
50. Undersøgelsen viser også, at Forsvarsministeriet ikke i alle tilfælde har forelagt
aktstykker for Finansudvalget i overensstemmelse med budgetvejledningens punkt
2.8.3.
Det fremgår heraf, at ”ændringer
forelægges for Folketingets Finansudvalg,
hvis ændringen udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift. Forelæggelse skal ske
snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen blev bekendt med, at der vil ske en
væsentlig ændring”.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Statsrevisorernes anmodning
|
1.
24
| Orientering af Folketinget og forligskredsen
51. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er ansvarlig for at anskaffe og
vedligeholde Forsvarsministeriets materiel. 10 gange årligt udarbejder styrelsen en
opfølgning på de materielanskaffelser, som er anskaffet på baggrund af et aktstykke.
I opfølgningen angiver styrelsen en farvekode for status på anskaffelserne. Farveko-
den beskriver, om anskaffelsen forløber planmæssigt. Hvis en anskaffelse får vurde-
ringen rød status, betyder det ifølge styrelsens retningslinjer, at der er
”tale
om en er-
kendt fordyrelse, forsinkelse eller væsentlig ændring ift. bevillingshjemlen”.
I under-
søgelsesperioden har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i 5 tilfælde
givet en brigaderelateret anskaffelse rød status.
Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses
vurdering af status ikke er ensbetydende med, at den væsentlige ændring er endeligt
konsolideret i departementet. Styrelsens vurdering kan derfor ændre sig i den efter-
følgende sagsbehandling i departementet. Ministeriet har desuden oplyst, at ministe-
riet ikke arbejder med et fast tidspunkt for, hvornår der er konstateret en væsentlig
ændring. Det skyldes, at det ifølge ministeriet ikke er klart defineret i budgetvejled-
ningen, hvornår der er tale om en væsentlig ændring. Det betyder, at ministeriet ikke
har en fast praksis for, hvornår ministeriet forelægger et nyt aktstykke for Finansud-
valget efter en erkendt fordyrelse eller forsinkelse.
52. Rigsrevisionen kan konstatere, at de 5 anskaffelser, som Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse i undersøgelsesperioden har givet rød status, alle er fo-
relagt Finansudvalget (aktstykke 1/2018, 48/2018, 189/2021, 257/2021 og 342/2021) i
medfør af budgetvejledningens pkt. 2.8.3. Dvs. at der ifølge styrelsen har været væ-
sentlige ændringer ved alle 5 anskaffelser. I 3 af de 5 tilfælde gik der over 3 måneder
(henholdsvis 5, 7 og 11 måneder) fra styrelsens vurdering af rød status til forelæggel-
sen for Finansudvalget. I alle 3 tilfælde var årsagen til den væsentlige ændring, at an-
skaffelsen blev fordyret med mere end 10 %.
Rigsrevisionen er enig i, at der kan være behov for en vis sagsbehandlingstid i departe-
mentet i forhold til at vurdere og konsolidere, om
der reelt er en ”væsentlig
ændring”
efter budgetvejledningen. Rigsrevisionen vurderer dog, at 5-11 måneder ikke er en ri-
melig sagsbehandlingstid, når der er tale om en ændring i pris, som det alt andet lige
bør kræve mindre sagsbehandlingstid at konsolidere, end hvis der var tale om æn-
dringer i fx kvaliteten.
Rigsrevisionen, den 5. januar 2023
Birgitte Hansen
/Inge Laustsen
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0032.png
2
|
Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang
|
1.
Statsrevisorernes anmodning |
25
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Statsrevisorernes spørgsmål
Har Folketinget modtaget retvisende, aktuelle og løbende oplysninger om budgetoverskridelser
og/eller forsinkelser, herunder oplysninger om eventuelle afledte konsekvenser for den samlede
forligsimplementering og forligsøkonomi?
Har Folketinget modtaget de fornødne oplysninger i forbindelse med Finansudvalgets behand-
linger af aktstykker på Forsvarsministeriets område?
Her besvares spørgsmålet
Kapitel 3, afsnit 3.1.
Kapitel 3, afsnit 3.2.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
26
| Metodisk tilgang
Bilag 2. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har sikret en ef-
fektiv styring af opbygningen af en indsættelsesbar brigade. Vi har også gennemgået
ministeriets svar til Folketinget på udvalgsspørgsmål om brigaden og ministeriets ori-
enteringer af forligskredsen. Vi har vurderet, om Finansudvalget har fået de fornødne
oplysninger i forbindelse med udvalgets behandlinger af aktstykker om brigaden. Det
har vi gjort ved at undersøge, om der er overensstemmelse mellem oplysningerne i akt-
stykkerne og ministeriets bagvedliggende dokumentation.
I undersøgelsen indgår Forsvarsministeriet, herunder departementet, og Forsvarskom-
mandoen, som har ansvaret for opbygningen af brigaden. Vi afgrænser os dermed fra
den styring, der sker i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvars-
ministeriets Ejendomsstyrelse. Afgrænsningen skyldes 2 forhold. For det første frem-
går det af Forsvarsministeriets interne styringsdokumenter, at Forsvarskommando-
en er den overordnet ansvarlige myndighed for opbygningen af brigaden. Det bety-
der ifølge ministeriets dokumenter, at Forsvarskommandoen har ansvaret for initiati-
vets gennemførelse, herunder koordinering og synkronisering med Forsvarsministeri-
ets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. For det
andet er departementet den eneste myndighed, der kan træffe beslutninger på tværs
af de involverede styrelser. Det er således kun departementet, der kan prioritere på
tværs af de involverede styrelser i opbygningen af brigaden.
Undersøgelsen omhandler perioden fra indgåelsen af seneste forsvarsforlig i januar
2018 til juni 2022. Vi afgrænser os fra perioden op til forligets indgåelse, da Forsvars-
ministeriets opgave i forhold til opbygningen af brigaden først stod klar ved indgåel-
sen af aftalen i 2018.
Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter fremsendt af Forsvarsministe-
riet. For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Forsvarsministeriets depar-
tement og Forsvarskommandoen om deres styring af opbygningen af brigaden. Mø-
derne har primært været videndelingsmøder med henblik på at få en forståelse af or-
ganisationsstrukturen, forligsimplementeringen, brigadens kapaciteter og de gene-
relle processer i ministeriet.
Væsentlige dokumenter
Undersøgelsen er baseret på dokumenter, der beskriver Forsvarsministeriets styring
af brigaden. Det er dokumenter, der beskriver ministeriets organisering og generelle
styringsmekanismer og særlige styringstiltag, som ministeriet har iværksat på bag-
grund af forsvarsforliget. De væsentlige dokumenter er:
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Metodisk tilgang |
27
Forsvarsministeriets businesscases for det samlede brigadeinitiativ og de 7 initia-
tiver
Forsvarsministeriets initiativgrundlag og direktiv for det samlede brigadeinitiativ
og hvert af de 7 initiativer
Forsvarsministeriets samlede plan for forligsimplementering
Forsvarskommandoens og Hærens planer for forligsimplementeringen
Ledelsesinformation til henholdsvis Hæren, Forsvarskommandoen og departe-
mentet
Forsvarskommandoens initiativstatus til departementet
Forsvarsministeriets principper for styring af økonomi
Referater fra møder i departementets koncernstyringskreds
Forsvarsministeriets orienteringer af Folketinget, herunder Forsvarsministeriets
besvarelse af spørgsmål fra Forsvarsudvalget, samt materielstatusrapporteringer
og orienteringer af forligskredsen
Forsvarsministeriets aktstykker til Finansudvalget.
Kapitel 2. Effektiv styring
I kapitel 2 undersøger vi, om Forsvarsministeriet har haft en effektiv styring af opbyg-
ningen af brigaden. En effektiv styring kræver, at ministeriet har fastlagt, hvem der
skal rapportere til hvem og hvor ofte, og om ministeriet har fastlagt, hvad der skal til,
før et problem skal løftes op i hierarkiet. Derudover bør ministeriet løbende sikre vi-
den om, hvorvidt fremdriften forløber som planlagt og inden for den afsatte økonomi.
Styringen skal sikre, at ministeriet træffer beslutninger på et oplyst grundlag og efter-
lever de politiske mål i forsvarsforliget.
Vi har bl.a. taget udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning
God adfærd i det of-
fentlige
fra 2017 og grundlæggende og alment udbredte principper for god statslig
økonomistyring. Formålet med vejledningen er at formidle en række af de grundlæg-
gende regler og principper, der gælder i den offentlige sektor. Vejledningen er udar-
bejdet af Moderniseringsstyrelsen (det nuværende Økonomistyrelsen), Kommuner-
nes Landsforening (KL) og Danske Regioner.
Kapitel 2 er delt i 3 afsnit:
Struktur for rapportering
Tidsplaner
Opfølgning på opbygningen af brigaden.
Vi undersøger for det første, om Forsvarsministeriet har en struktur for afrapportering.
Det undersøger vi ved at se på, om ministeriet har fastlagt, hvem der rapporterer til
hvem og hvor ofte. Afrapporteringen skal sikre, at styringsrelevant viden når de an-
svarlige aktører, som dermed har mulighed for at handle aktivt for at sikre fremdrift i
projektet.
Vi undersøger for det andet, om Forsvarsministeriet har robuste tidsplaner, som er
nedbrudt i milepæle, der understøtter styringen og tager højde for interne afhængig-
heder, fx ved at være koordineret på tværs af styrelser eller på tværs af initiativer.
For at kunne sikre en effektiv styring er det væsentligt, at ministeriet har udarbejdet
tidsplaner, som sikrer, at ministeriet løbende har et overblik over fremdriften og kan
reagere, hvis der skulle opstå forsinkelser.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
28
| Metodisk tilgang
Vi undersøger for det tredje, om Forsvarsministeriet har fulgt op på opbygningen af
brigaden. Først undersøger vi ministeriets opfølgning på brigadens økonomi ved at se
på, hvordan ministeriet har fulgt op på fordelingen af forligsmidlerne på de 7 initiativer
under brigaden. Vi lægger til grund, at departementet bør have viden om, hvordan mid-
lerne bliver anvendt på projektet på tværs af de involverede styrelser, idet departe-
mentet er den eneste myndighed, der kan prioritere på tværs af styrelserne i opbyg-
ningen af brigaden. Dernæst undersøger vi, om ministeriet har fulgt op på konstate-
rede afvigelser i fremdriften i opbygningen.
Vi undersøger, om Forsvarsministeriet internt har rapporteret viden om konstatere-
de afvigelser fra planen op i hierarkiet. Ministeriet bør løbende følge op på og rappor-
tere om afvigelser fra planen. Det skyldes, at afvigelser kan få betydning for, om bri-
gaden holder sig inden for den afsatte økonomi, og om opbygningen af brigaden for-
sinkes. Opfølgningen skal desuden sikre, at de myndigheder, der kan træffe beslut-
ninger, orienteres hurtigst muligt om relevante udfordringer, så myndighederne har
det bedste grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Vi gennemgår rapporte-
ringen for det samlede brigadeinitiativ og 2 udvalgte initiativer under brigaden. De 2
initiativer er føringsstøtte og ildstøtte. Initiativerne er valgt ud fra økonomisk væsent-
lighed og risiko i forhold til at nå i mål med brigadeinitiativet som forudsat i forligsaf-
talen og implementeringsgrundlaget. De 2 udvalgte initiativer er blandt de 3 med højst
økonomisk væsentlighed, og økonomien i dem udgør ca. 45 % af de samlede midler
afsat til brigaden.
Vi undersøger desuden, om departementet har handlet på afvigelserne. Ifølge depar-
tementets forligsimplementeringsmodel er ministeriets koncernstyringskreds an-
svarlig for at følge op på implementeringen og tage stilling til tværgående udfordrin-
ger. Departementet er eneste myndighed i ministeriet, der kan træffe beslutninger på
tværs af styrelser. For at have en effektiv styring er det afgørende, at der bliver priori-
teret på tværs af styrelser, så der sikres fremdrift i opbygningen i alle involverede en-
heder, og at man undgår flaskehalse eller afledte konsekvenser af, at udfordringer i
én styrelse påvirker fremdriften i en anden styrelse. Vi fokuserer derfor i undersøgel-
sen på, hvordan koncernstyringskredsen har handlet på den viden, kredsen har fået
om afvigelser.
Kapitel 3. Orientering af Folketinget
I kapitel 3 redegør vi for, om Forsvarsministeriet har orienteret Folketinget om opbyg-
ningen af brigaden. Kapitel 3 er besvarelsen af den anmodning, som Statsrevisorerne
fremsatte til Rigsrevisionen i januar 2022, og som indeholdt følgende 2 spørgsmål:
Har Folketinget modtaget retvisende, aktuelle og løbende oplysninger om budget-
overskridelser og/eller forsinkelser, herunder oplysninger om eventuelle afledte
konsekvenser for den samlede forligsimplementering og forligsøkonomi?
Har Folketinget modtaget de fornødne oplysninger i forbindelse med Finansud-
valgets behandlinger af aktstykker på Forsvarsministeriets område?
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Metodisk tilgang |
29
Som det fremgår af Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af undersøgelsen, gi-
ver Rigsrevisionen Statsrevisorerne det faktuelle grundlag for at kunne vurdere, om
Folketinget har modtaget retvisende, aktuelle og løbende orienteringer om budget-
overskridelser og/eller forsinkelser. Vi foretager en vurdering af, om Finansudvalget
har fået de fornødne oplysninger i forbindelse med udvalgets behandlinger af akt-
stykker om brigaden.
I kapitel 3 giver vi for det første Statsrevisorerne det faktuelle grundlag for at vurdere,
om Forsvarsministeriet har givet retvisende, aktuelle og løbende oplysninger til
Fol-
ketinget
om forsinkelser og budgetoverskridelser, og om oplysningerne har indeholdt
afledte konsekvenser for den samlede forligsimplementering. Da forsvarsministeren
ikke er forpligtet til at orientere Folketinget om fremdriften i opbygningen af brigaden,
orienteres medlemmer af Folketinget som udgangspunkt kun om opbygningen, hvis
medlemmerne selv spørger gennem:
Forsvarsudvalgsspørgsmål
§ 20-spørgsmål
Samrådsspørgsmål.
Der har i undersøgelsesperioden ikke været stillet § 20-spørgsmål eller samråds-
spørgsmål om opbygningen af brigaden.
Vi har på baggrund af udvalgte søgeord identificeret de spørgsmål, som Forsvarsud-
valget har stillet om opbygningen af brigaden. Søgningen er foretaget på Folketingets
hjemmeside. Søgeordene relaterer sig både til brigadens organisering og til de anskaf-
felser, der hører med til opbygningen. Søgeordene er: brigade, NATO, panser, batal-
jon, eskadron, regiment, Hæren, anskaffe, materiel, forsinkelse og udskydelse. Vi har
derudover været i dialog med Forsvarsministeriet for at få bekræftet, at undersøgel-
sen indeholder de rette spørgsmål. Bilag 3 er en oversigt over alle udvalgsspørgsmål,
der vedrører brigaden.
For det andet giver vi Statsrevisorerne det faktuelle grundlag for at vurdere, om For-
svarsministeriet har givet retvisende, aktuelle og løbende oplysninger til
forligskred-
sen
om forsinkelser og budgetoverskridelser, og om oplysningerne har indeholdt af-
ledte konsekvenser for den samlede forligsimplementering. Det fremgår af forsvars-
forliget, at forsvarsministeren årligt skal orientere forligskredsen om fremdriften i for-
ligsimplementeringen. Undersøgelsen omfatter 3 typer af orienteringer:
Årlig orientering om fremdriften i forligsimplementeringen
Ad hoc-orienteringer
Materielstatusrapporteringer.
Bilag 4 er en oversigt over alle orienteringer vedrørende brigaden, der er givet til for-
ligskredsen i perioden.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2
|
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022.. Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
|
1.
30
| Metodisk tilgang
For det tredje undersøger vi, om Forsvarsministeriet har givet de fornødne oplysnin-
ger i forbindelse med Finansudvalgets behandling af aktstykker. Det undersøger vi
ved at vurdere, om oplysningerne i aktstykkerne er retvisende, har en ensartet opgø-
relsesmetode og er forelagt rettidigt for Finansudvalget. Vi undersøger derfor, om
aktstykkerne retvisende gengiver ministeriets overblik over projektets økonomi, dvs.
om økonomien i aktstykkerne stemmer overens med de bagvedliggende sagsdoku-
menter. Vi fokuserer på de økonomiske oplysninger, da det er de væsentligste oplys-
ninger i aktstykkerne, og da det er økonomien, som afgør, hvornår der skal udarbej-
des et aktstykke. Vi undersøger for det andet, om ministeriet har opgjort økonomien
ensartet på tværs af aktstykkerne i de tilfælde, hvor der er flere aktstykker vedrøren-
de samme anskaffelse.
Endelig har vi undersøgt, om Forsvarsministeriet rettidigt har informeret Finansud-
valget ved væsentlige ændringer af tidligere behandlede aktstykker. Det gør vi med
udgangspunkt i budgetvejledningens krav til, hvornår et aktstykke skal forelægges
for Finansudvalget. Vi har gennemgået ministeriets aktstykker systematisk og ud fra
samme principper for at sikre konsistens og replicerbarhed. Bilag 5 er en oversigt over
de aktstykker, vi har gennemgået.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,
som omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-
skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-
sionen med relevante kompetencer.
Standarderne for offentlig revision
53. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-
nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-
læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI
100-999).
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0038.png
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022 |
31
Bilag 3. Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra For-
svarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni
2022
Oversigten indeholder svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget. Vores gengivelse af
forsvarsministerens svar er alle citater. Korte svar er citeret i fuld længde, andre frem-
går kun i uddrag.
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 3/9 2020
144. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren sik-
re, at Forsvaret, ved indkøb af mobile kortrækkende
luftværnssystemer til Hæren, sørger for, at alle rele-
vante systemløsninger på markedet afdækkes, så
processen ved markedsundersøgelse, udbud eller
et direkte køb, ikke på forhånd udelukker potentielt
attraktive systemløsninger så det dermed sikres, at
Hæren får den bedste løsning til prisen?
Forsvarsministerens svar
Svar i fuld længde: ”Forsvaret er, som en hvilken
som helst anden offentlig myndighed, forpligtet til at
anvende de tildelte resurser bedst muligt. Det gæl-
der også ved anskaffelse og indkøb af materiel, hvor-
for det netop vægtes højt at den valgte løsning også
leverer den bedst mulige løsning til prisen.
For så vidt angår anskaffelsen af luftværnssystemer
til Hæren pågår der et analysearbejde, som forven-
tes afsluttet i løbet af 2021. I dette arbejde søger
Forsvaret at identificere en moderne, fleksibel og
fremtidssikret luftværnskapacitet, hvor der som ud-
gangspunkt anvendes eksisterende materiel og mis-
siler – i det omfang det er muligt og relevant”.
Uddrag: ”Det er væsentligt, at Forsvarets kapacite-
ter baseres på effektive og fremtidssikrede løsnin-
ger under hensyntagen til den økonomiske ramme,
ligesom anskaffelsen skal leve op til NATO-standar-
der, der gør det muligt for Danmark at indgå i samar-
bejde med vore allierede.”
”Forsvaret vil som udgangspunkt anvende eksiste-
rende materiel og ammunition i den løbende udvik-
ling af Forsvarets kapaciteter – i det omfang det er
muligt og relevant. Denne tilgang er tidligere anvendt
med succes på vores fregatter, hvor der er genan-
vendt missiltyper fra tidligere skibstyper. Det anser
jeg for at være både naturligt og for at være en an-
svarlig forvaltning af skatteydernes penge.
De nævnte missiltyper, AMRAAM og Stinger, anven-
des af flere andre NATO-lande som en del af deres
luftforsvarssystemer. Missilerne opdateres jævnligt,
således at de kan løse operative opgaver.
En mulig videreførelse af eksisterende missiler i en
ny kapacitet udelukker ikke en senere anskaffelse
af opdaterede missiltyper, fx typer af AMRAAM, der
også anvendes af F-35, eller muligheden for at tilfø-
je andre våbenplatforme til en samlet luftværnska-
pacitet.
Forsvarets analyser har vist, at den nuværende be-
holdning af Stinger-missiler ikke vil blive videreført i
en ny kapacitet, bl.a. grundet utilstrækkelig teknisk
levetid”.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
146. Spørgsmål stillet af Venstre. Hvad er ministe-
rens holdning til at investere i et udviklingsprojekt,
hvor ældre våbensystemer (AMRAAM og Stinger)
skal danne kernen, frem for at indkøbe de nyeste,
velafprøvede systemer, der allerede er implemente-
ret i NATO, og som sikrer relevant kortrækkende
mobil luftsikring af den danske brigade?
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0039.png
32
| Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 13/1 2021
113. Spørgsmål stillet af Liberal Alliance. Ministeren
bedes redegøre for, hvorvidt det er Forsvarsministe-
riets opfattelse, at et luftværnssystem, der er base-
ret på genbrug af ældre luft-til-luft missilsystemer,
kan opdateres, omprogrammeres og udvikles, så
det kan danne kernen i et relevant kortrækkende
mobilt luftforsvarssystem til Hæren med en forven-
tet levetid på 30 år.
116. Spørgsmål stillet af Liberal Alliance. Kan mini-
steren oplyse, i hvilken udstrækning behovet for in-
teroperabilitet med Storbritannien og Frankrig har
indflydelse på valg af fx panserværnsmissilsystem
og kortrækkende luftværn til Hæren?
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”For så vidt angår anskaffelsen af luft-
værnssystemer til Hæren pågår der stadig et analy-
searbejde, som forventes afsluttet i løbet af i år. I
dette arbejde søger Forsvaret at identificere en mo-
derne, fleksibel og fremtidssikret luftværnskapaci-
tet. Der er således endnu ikke truffet beslutning om
de enkelte elementer i anskaffelsen af en luftværns-
kapacitet til Hæren”.
Svar i fuld længde: ”Ved anskaffelser af forsvarsma-
teriel har Danmark klare fordele ved det tættest mu-
lige materiel- og systemsammenfald i forhold til vore
nære allierede, herunder også Storbritannien og
Frankrig. Interoperabilitet er i dag et væsentligt ele-
ment i internationale operationer, hvorfor dette for-
hold ofte indgår i vurderingen af mulige løsninger.
FMI oplyser, at der i.f.m. valg af panserværnsmissil-
system blandt andet lægges vægt på hvilke lande og
antal af lande, som anvender de konkrete systemer i
NATO. Der lægges herunder vægt på at sikre, at
danske soldater får et system, der også anvendes
operativt af Danmarks nærmeste allierede. Foruden
interoperabilitet lægges der ved valg af system vægt
på kvalitet, teknologi, pris, internationale bruger- og
udviklingsgrupper samt muligheden for at dele logi-
stik med andre NATO-lande og partnere.
For så vidt angår anskaffelse af luftværn til Hæren,
så pågår der stadig et analysearbejde, som forven-
tes afsluttet i løbet af i år. Der er således endnu ikke
truffet beslutning om de enkelte elementer i anskaf-
felsen”.
Spørgsmål til forsvarsministeren 10/3 2021
162. Spørgsmål stillet af Venstre. Ministeren bedes
kommentere artiklen ””Hærens
knytnæve” når ikke
at blive kampklar”
bragt i Berlingske den 9. marts
2021 og be- eller afkræfte, at vi har en kampklar
brigade den 1. januar 2024.
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Forsvaret ventes således at have en kamp-
klar brigade i 2024, men der vil være udeståender.
Dette er ikke overraskende, jævnfør forligsteksten,
hvor det fremgår, at indfasningen af initiativerne på
grund af projekternes størrelse og kompleksitet vil
være forbundet med usikkerhed, og indfasningen vil
kunne afvige fra estimaterne”.
Forsvarsministeren henviser til svar på spørgsmål
nr. 162.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
163. Spørgsmål stillet af Venstre. Hvordan vil mini-
steren sikre, at Danmark har en kampklar brigade
den 1. januar 2024, så vi leverer på planerne i det
nuværende forsvarsforlig og lever op til NATOs for-
ventninger til os?
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0040.png
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022 |
33
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 10/3 2021
164. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse om vi fra politisk hold kan gøre noget for at frem-
skynde processen med hensyn til indkøb af jordba-
seret luftværn, og svare på hvorfor indkøbet endnu
ikke er påbegyndt? Mener ministeren selv, at det er
acceptabelt? Hvilke overvejelser giver det anled-
ning til hos ministeren?
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Jeg har tillid til, at Forsvarschefen sikrer, at
vi får den bedst mulige anskaffelse indenfor de ud-
stukne rammer i forliget. Forsvarsforligskredsen er
løbende blevet orienteret, når der har været udfor-
dringer.
I forhold til luftværn har Forsvaret besluttet at mål-
rette analysearbejdet mod anskaffelse af en såkaldt
”Very Short Range”-luftværnskapacitet, der opfyl-
der brigadens behov og lever op til NATO-krav. Der
er tale om en ny kapacitet, der trinvist skal opbyg-
ges fra bunden med mulighed for at udvide over tid
og opbygge et komplet luftværnssystem”.
Svar i fuld længde: ”Forsvarsforligskredsen er tidli-
gere orienteret om, at implementering af forliget er
forbundet med usikkerhed. Forliget fra 2018 er et
rammeforlig. Det er ikke overraskende, at der sker
en forskudt indfasning af anskaffelserne, som det
også har været tilfældet i tidligere forlig, hvor fx an-
skaffelsen af Piranha 5 blev aftalt i forliget 2013-
2017, men først taget operativt i brug i 2019 og
Seahawk-helikopterne, aftalt i forliget 2010-2014,
blev taget operativt i brug i 2017. Den forskudte
indfasning i nærværende forlig gælder bl.a. en anti-
ubådskapacitet til to af fregatterne samt i forhold til
leveringen af SM-2 missiler til de tre fregatter, der er
indrettet til områdeluftforsvar.
En opdateret materielstatusrapportering forventes
oversendt til forligskredsen i maj. Derudover modta-
ger forligskredsen årligt en gennemgang af materiel-
anskaffelsesplanen. Dette er senest sket 16. sep-
tember 2020”.
166. Spørgsmål stillet af Venstre. Sørger ministeren
for at holde de øvrige NATO-lande orienteret om
forsinkelserne?
Svar i fuld længde: ”NATO og de øvrige NATO-lande
holdes løbende orienteret om implementeringen af
Danmarks styrkemål, herunder opbygningen af bri-
gaden. Det afholdes således løbende møder med
NATO om forsvarsplanlægningsprocessen.
NATO har senest evalueret Danmarks indsats af
styrkemål i 2020”.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
165. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren le-
vere en opdateret plan for Forsvarets materielan-
skaffelser og tydeliggøre, om der er andre områder,
hvorpå leverancerne ventes forsinket – og i så fald
redegøre for hvorfor dette er tilfældet?
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0041.png
34
| Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 19/5 2021
204. Spørgsmål stillet af Venstre. Fastholder mini-
steren – som tilkendegivet i svar på FOU alm. del -
spm. 162 –sit udsagn om, at ”Forsvaret ventes såle-
des at have en kampklar brigade i 2024, men der vil
være udeståender”?
Forsvarsministerens svar
Svar i fuld længde: ”Jeg har anmodet Forsvarskom-
mandoen om bidrag til min besvarelse, som jeg kan
henholde mig til.
Forsvarskommandoen har svaret følgende:
”Opbygningen af brigaden er en kompleks opgave,
hvor både eksisterende og nye kapaciteter skal bin-
des sammen. Der er således mange elementer, som
skal synkroniseres for, at man får den bedst mulige
løsning. I forliget er det derfor anført, at indfasningen
af initiativerne, på grund af projekternes størrelse og
kompleksitet, vil være forbundet med usikkerhed,
og at indfasningen derfor vil kunne afvige fra estima-
terne.
Overordnet set er det fortsat vurderingen, at Hæren
i 2024 vil råde over en brigade, der kan indsættes i
rammen af NATO, men at der vil være udeståender.
Brigadens indsættelse vil således ske i tæt samarbej-
de med Danmarks allierede”.
Spørgsmål til forsvarsministeren 24/11 2021
35. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvornår ministeren blev bekendt med forsin-
kelsen af hver enkelt af de fem forsvarsforligsinitia-
tiver?
Forsvarsministerens svar
Svar i fuld længde: ”Forsvarskommandoen oriente-
rede den 4. oktober 2021 Forsvarsministeriet om
udskydelser af forligsinitiativerne, der vedrører 3.
kampvognseskadron, 3. opklaringseskadron og 3.
lette infanterikompagni. Samtidigt orienterede For-
svarskommandoen om, at der kunne være behov for
yderligere synkroniseringstiltag, herunder eksem-
pelvis i tilknytning til forligsinitiativet vedr. styrkelse
af C-130 transportfly. Dette blev bekræftet ud-
skudt af forsvarschefen på forligskredsmødet 17.
november 2021 og ved en efterfølgende oriente-
rende skrivelse af 22. november 2021 fra Forsvars-
kommandoen til Forsvarsministeriet.
Forsvarskommandoen orienterede desuden For-
svarsministeriet om udskydelsen af luftværn den
29. januar 2021, og forsvarschefen orienterede ef-
terfølgende på forligskredsmøde 26. februar 2021”.
36. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvorfor forligskredsen ikke tidligere er blevet
orienteret om forsinkelserne?
37. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvorfor beslutningen om at udskyde forligsiniti-
ativerne ikke er drøftet med forligskredsen, inden
den træffes?
Forsvarsministeren henviser til svar på spørgsmål
nr. 35.
Svar i fuld længde: ”Forsvarskommandoen har op-
lyst, at den forsinkede implementering af de fem for-
ligsinitiativer blandt andet skyldes forsinkede mate-
rielleverancer og manglende mulighed for at etable-
re de nødvendige bygninger og faciliteter.
Forsvarschefen har på forligskredsmødet 17. no-
vember 2021 orienteret forligskredsen om, at der
ikke ses nogle alternativer til at udskyde implemen-
teringen af de fem forligsprojekter”.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0042.png
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022 |
35
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 24/11 2021
38. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren for-
klare, hvordan forsinkelserne stemmer overens med
ministerens citat ”Forsvaret ventes således at have
en kampklar brigade i 2024, men der vil være ude-
ståender. Dette er ikke overraskende, jævnfør for-
ligsteksten, hvor det fremgår, at indfasningen af ini-
tiativerne på grund af projekternes størrelse og
kompleksitet vil være forbundet med usikkerhed, og
indfasningen vil kunne afvige fra estimaterne”, jf.
svar på FOU alm. del – spm. 162 (folketingsåret
2020-21)?
Forsvarsministerens svar
Svar i fuld længde: ”Der forventes fortsat at være en
brigade, der kan bidrage til opgaveløsningen, men
som også anført i citatet, vil der være udeståender.
Konkret refereres der til forsinkelsen i opbygningen
af et luftværn til brigaden. I den forbindelse er det
værd at bemærke, at det ved forligets indgåelse
blev forudsat, at implementeringen af dele af briga-
den vil række ind i en efterfølgende forligsperiode.
Forsvarskommandoen er i gang med en midtvejs-
evaluering og synkronisering af forligsimplemente-
ringen for at sikre, at timingen og ressourcerne for
anskaffelsen og opbygningen passer sammen. Det
finder jeg helt naturligt.
Derudover henviser jeg til min samtidige besvarelse
af FOU-spørgsmål 35”.
39. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvorvidt ministeren har orienteret Danmarks
allierede, herunder NATO, om forsinkelserne – og
hvordan meldingen i bekræftende fald er blevet
modtaget?
Svar i fuld længde: ”NATO har en fast proces for til-
deling af og opfølgning på de allieredes implemente-
ring af styrkemålene. Forsinkelsen af luftværn til bri-
gaden medfører en senere fuld implementering af
NATO’s styrkemål om at opstille en middeltung bri-
gade i 2024. NATO er som led i den nævnte proces
i september måned 2021 orienteret om, at luftværn
til brigaden ikke forventes at blive klar i 2024.
Det er ikke uset, at der er forsinkelser blandt landes
implementering”.
40. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren gøre
rede for, hvorvidt man fra dansk side vil foretage sig
handlinger, der på anden vis kan understøtte NATO
for at kompensere for forsinkelserne og for at sikre
fortsat tillid fra vores allierede?
Uddrag: ”Danmark vil fortsat bidrage substantielt til
den fælles sikkerhed i Alliancen. Det gælder såvel i
forhold til NATO’s afskrækkelse og kollektive for-
svar, f.eks. med vores fremskudte tilstedeværelse i
Baltikum, som ift. NATO’s operationer og missioner,
hvor Danmark f.eks. lige nu leverer substantielt til
NATO’s mission i Irak”.
Forsvarsministeren henviser til svar på spørgsmål
nr. 37.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
41. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvorvidt de fem forsinkelser vil kunne imøde-
gås, hvis vi justerer forliget og/eller tilfører området
flere midler?
42. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvorvidt man vil indkalde til drøftelser om, hvil-
ke andre ønsker og krav fra NATO, vi kan igangsatte
i indeværende forlig, som kompensation for forsin-
kelserne?
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Forsvarsministeren henviser til svar på spørgsmål
nr. 39 og spørgsmål nr. 40.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0043.png
36
| Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 24/11 2021
43. Spørgsmål stillet af Venstre. Vil ministeren op-
lyse, hvor mange midler der i indeværende forsvars-
forlig ikke vil være afløb for som følge af disse for-
sinkelser?
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Jeg kan oplyse, at Forsvarskommandoen
som følge af udskydelserne isoleret set forventer et
udfald på driften på ca. 50 mio. kr. i 2022 og ca. 54
mio. kr. i 2023. De økonomiske konsekvenser er
primært forårsaget af en senere besættelse af en
række stillinger. De frigjorte midler er inden for ram-
merne af forsvarsforliget for 2018-2023 ompriori-
teret til andre formål.
På materielområdet forventes der umiddelbart kun
at ske en væsentlig udgiftsforskydning vedr. opbyg-
ningen af et luftværnsbatteri, hvor anlægsudgifter
på ca. 600 mio. kr. var forudsat afholdt i 2022-2024,
men nu forventes afholdt i 2025-2026.
På etablissementsområdet forventes primært en for-
skydning af anlægsudgifter på ca. 20 mio. kr. i for-
bindelse med styrkelsen af C-130 transportfly til
2024-2026”.
Spørgsmål til forsvarsministeren 9/12 2021
78. Spørgsmål stillet af Nye Borgerlige. Med henvis-
ning til artiklen "Økonomiske
udfordringer i Forsvars-
ministeriet"
på altinget.dk den 8. december 2021
bedes ministeren redegøre for hvad de udgifter ar-
tiklen handler om præcis er gået til.
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Der er tale om konkrete anskaffelser og et
byggeprojekt. Alle beslutninger er tiltrådt af Finans-
udvalget over en længere periode. Konkret kan bl.a.
næves opgraderingen af Leopard-2 kampvogne,
der blev tiltrådt af Finansudvalget i december 2018
(ca. 830 mio. kr.) og i august 2021 (ca. 250 mio. kr.)
og skal ses i sammenhæng med et aktstykke fra no-
vember 2016 om modernisering af 38 kampvogne.
Forsvarsministeriet forventer med udgangen af
2021 at have en anlægsopsparing på i størrelsesor-
denen 4 mia. kr. Der er i indeværende forligsperiode
således ikke udfordringer med manglende anlægs-
midler i Forsvarsministeriet. Der er imidlertid udfor-
dringer med materielleverancer, produktionskapa-
citet mv”.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0044.png
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022 |
37
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 9/2 2022
153. Spørgsmål stillet af Nye Borgerlige. Med hen-
visning til artiklen "Økonomiske
udfordringer i For-
svarsministeriet"
på altinget.dk den 8. december
2021 bedes ministeren redegøre for hvad de udgif-
ter artiklen handler om præcis er gået til.
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Til brug for besvarelsen er indhentet bi-
drag fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse (FMI, der oplyser følgende:
”Der er fra kontraktindgåelse i 2017 og frem til fe-
bruar 2022 leveret ca. 250 lastvogne og transport-
vogne i knapt 25 forskellige udgaver. Herunder
blandt andet brandbiler, kranbiler og tankvogne. An-
tallet af leveringer forventes at stige i de kommende
år, og i 2022 modtages yderligere godt 200 last-
vogne.
Det bemærkes, at de oprindeligt planlagte leveran-
cer af lastvogne er blevet justeret som følge af Co-
rona-pandemien og afledte konsekvenser for Sca-
nia med bl.a. at få leveret dele fra underleverandø-
rer”.
”Kontrakten løber indtil udgangen af maj 2024, hvil-
ket er seneste tidspunkt for bestilling af lastvogne.
FMI undersøger aktuelt mulighederne for en tids-
mæssig forlængelse af kontrakten”.
”Anskaffelsen af lastvogne finansieres i overens-
stemmelse med aktstykke nr. 75 af 18. maj 2017,
der bemyndigede Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse til at anvende op til 1.432 mio. kr.
til anskaffelsen af 934 lastvogne og transportvogne.
En opdateret opgørelse af behovet for lastvogne, her-
under på baggrund af forsvarsaftalen 2018-2023,
har identificeret et samlet behov på ca. 1.050 last-
vogne og transportvogne. I den forbindelse er der
ved supplerende aktstykke 257 af 3. juni 2021 til-
delt 601 mio. kr. som ekstra dispositionsramme.
Det er forventningen, at anskaffelsen kan holdes in-
den for den samlede dispositionsramme på 2.033
mio. kr.”.
154. Spørgsmål med udvalget som afsender. Vil mi-
nisteren i forlængelse af besvarelsen af FOU alm.
Del – spm. 282 (folketingsåret 2020-21) oplyse,
hvor meget modkøb der indgår i lastvognsanskaffel-
sen hos Scania?
Uddrag: ”Den endelige størrelse af industrisamar-
bejdsforpligtelsen på leverancer af taktiske lastvog-
ne fra Scania CV AB kendes ikke endnu, da der er
tale om en rammekontrakt mellem Scania CV AB og
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som uden-
landsk underleverandør af forsvarsmateriel til Sca-
nia A/S ifm. anskaffelsen af taktiske lastvogne, er
Scania CV AB pålagt en forpligtelse til industrisam-
arbejde på 25 pct. af værdien af det endelige ind-
køb”.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0045.png
2
|
Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen.. Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen
|
1.
38
| Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
Forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget vedrørende brigaden
Spørgsmål til forsvarsministeren 2/3 2022
177. Spørgsmål stillet af Nye Borgerlige. Vil ministe-
ren redegøre for, hvor mange af forsvarets materiel-
typer på vedhæftede liste, der p.t. er operative og
klar til umiddelbar indsættelse i en skarp situation,
såfremt en sådan skulle opstå?
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Som udgangspunkt kan alle Forsvarets ka-
paciteter indsættes. En detaljeret opgørelse over
operativ status for Forsvarets materieltyper vil være
klassificeret og kan således ikke deles i rammen af
denne besvarelse”.
”Det vil kunne forekomme, at en materieltype ikke
umiddelbart er til rådighed. Det kan skyldes forhold
såsom behov for reparationer, planlagt vedligehol-
delse, opdateringer, allokering til specifikke bered-
skaber eller lignende”.
Spørgsmål til forsvarsministeren 7/3 2022
185. Spørgsmål stillet af Det Konservative Folke-
parti. Ser ministeren positivt på, at der i den kom-
mende brigade er en kampbataljon, der skal opstil-
les som mobiliseringsbataljon baseret på værneplig-
tige med 8 måneders værnepligt?
Spørgsmål til forsvarsministeren 2/5 2022
237. Spørgsmål stillet af Det Konservative Folke-
parti. Vil ministeren oplyse status for anskaffelse af
nyt materiel til Det Elektroniske Krigsførelseskom-
pagni? Kan ministeren bekræfte, at anskaffelsen af
udstyr er blevet forsinket, og at manglende tidssva-
rende udstyr er årsag til, at kompagniet løbende mi-
ster personale? Kan ministeren oplyse, om det er
besluttet at udfase kompagniets HF-kapacitet, samt
oplyse hvordan dette i givet vil påvirke forsvarets
kommunikationsmæssige robusthed?
Forsvarsministerens svar
Svar i fuld længde: ”Jeg synes, at det er en relevant
overvejelse. Et styrket brug af mobilisering vil indgå i
de kommende forligsdrøftelser med afsæt i den mili-
tærfaglige anbefaling”.
Forsvarsministerens svar
Uddrag: ”Til brug for besvarelsen er der indhentet
bidrag fra Forsvarskommandoen som oplyser føl-
gende:
En detaljeret status for anskaffelsen af nyt materiel
til det Elektroniske Krigsførelseskompagni vil være
klassificeret og kan således ikke deles i rammen af
denne besvarelse. I forbindelse med balancering af
materielkapacitetsplanen i fjerde kvartal 2021, blev
dele af økonomien til anskaffelse af elektronisk krigs-
førelsesmateriel er udskudt til næste forligsperiode”.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Se det fulde
spørgsmål og svar.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af forsvarsministerens svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0046.png
Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen |
39
Bilag 4. Forsvarsministeriets orienteringer til forligs-
kredsen
Oversigten indeholder uddrag fra forligsorienteringer til forligskredsen. Oversigten
tager udgangspunkt i den skriftlige dokumentation for orienteringerne.
Orienteringer til forligskredsen
2018
18. maj – Materielstatusrapportering
13. juni – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om status på forligsimplementering:
Implementeringsplan for brigaden
Oversigt over brigadens opbygning.
11. juli – Ad hoc-orientering
Forsvarets budskaber om implementeringen af forligsinitiativer:
Der ligger nu en plan for implementering af forsvarsforliget 2018-2023. Den beskriver, hvordan Forsvaret organise-
res, enheder opbygges, og nyt materiel forudses indfaset.
Implementeringen skal sikre, at Hæren i 2024 har øget kampkraft mod en ligeværdig modstander, øget robusthed og
reaktionsevne samt evne til at operere med større hærenheder.
29. august – Materielstatusrapportering
13. november – Materielstatusrapportering
21. november – Årlig orientering
Årlig orientering om status på forligsimplementeringen:
Opbygningen af brigaden forløber planmæssigt.
Det foreløbige implementeringsgrundlag i form af businesscase er udarbejdet.
Nyt materiel, it og etablissement er indarbejdet i de eksisterende kapacitetsplaner.
2019
27. februar – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om kommende års planlagte større anskaffelser:
Direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse orienterede forligskredsen om de kommende års
større materielanskaffelser, herunder:
309 pansrede mandskabsvogne
44 kampvogne
Luftværnskapacitet.
20. marts – Materielstatusrapportering
5. juli – Materielstatusrapportering
19. december – Årlig orientering
Årlig orientering om status på forligsimplementering:
Risiko for bemandingsproblem. Opbygningen af brigaden kræver, at der uddannes og rekrutteres flere soldater.
Der er ikke truffet en beslutning om valg af løsning på luftværnskapacitet. Der er usikkerhed omkring forventet an-
skaffelsestidspunkt.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0047.png
40
| Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen
Orienteringer til forligskredsen
2020
16. januar – Materielstatusrapportering
21. januar – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om anskaffelse af luftværnskapacitet:
Der er endnu ikke valgt en løsningsmodel
Der forventes stadig en delvis kapacitet i 2024, som kan udbygges i kommende forsvarsforlig.
13. maj – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om anskaffelse af luftværnskapacitet samt forsinkelser på grund af COVID-19.
11. juni – Materielstatusrapportering
16. september – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om materielanskaffelsesplanen.
30. september – Materielstatusrapportering
14. december – Materielstatusrapportering
2021
8. februar – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om status på forligsimplementeringen:
Justeringer og merudgifter ved 3 initiativer i brigaden: kampvogne, panserbrovogne og lastbiler
Generel bemandingsrisiko i forhold til opbygning af brigadens enheder.
26. februar – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om opbygning af brigaden:
Forsvarsministeriet regner med at komme i mål med hovedparten af forliget.
Nogle af de mere komplekse initiativer vil forventningsvis ikke nå fuldkomment i mål til 2024 .
Forsvarsministeriet har været for optimistisk med den tidsmæssige og økonomiske ramme i forliget, og den økono-
miske ramme er lige til grænsen i forhold til de politiske ambitioner.
17. marts – Årlig orientering
Årlig orientering om status på forligsimplementeringen:
Forsvarschefen udrykker, at man er godt på vej, men også står over for udfordringer.
Forsvarschefen giver en orientering om forligsimplementeringen på Forsvarets område og gennemgår status, over-
vejelser og proces for etableringen af luftværnet til brigaden.
Forsvarschefen gennemgår status på opbygningen af henholdsvis Hærens kapaciteter (kampvogne, pansrede
mandskabsvogne, artilleri, pansrede brovogne og tung morter, CIS, TUAS og 3. spejdereskadron, luftværnskapacitet
og logistik). Luftværn vil efter en justeret plan først være operativt i 2026-2027.
Inden for CIS-området (F 1.1) er der konstateret behov for yderligere finansiering, hvorfor der er igangsat ompriori-
teringer.
7. maj - Materielstatusrapportering
8. september – Materielstatusrapportering
15. september – Ad hoc-orientering
Ad hoc-orientering om flytning af:
Dronekapacitet fra Aalborg til Varde.
17. november – Årlig orientering
Årlig orientering om status på forligsimplementeringen:
5 forligsinitiativer bliver udskudt til næste forligsperiode, herunder
2 initiativer i brigaden: Opbygningen af den 3. kampvognseskadron og luftværnskapaciteten.
Ministeren oplyser, at forsvarsaftalen forudsatte, at dele af brigadeimplementeringen ville række ind i næste forligs -
periode.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0048.png
2
|
Aktstykker vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022.
Forsvarsministeriets orienteringer til forligskredsen |
41
Orienteringer til forligskredsen
2022
23. februar - Materielstatusrapportering
24. juni – Årlig orientering
Forsvarschefen orienterer:
Forligsimplementeringen forløber overordnet planmæssigt, dog kan enkelte initiativer ikke håndteres inden for ram-
merne – allerede udskudte initiativer, rekruttering til reserven samt yderligere detaljer til brigaden.
Forligsinitiativer er mere omkostningstunge end antaget.
Forligsinitiativer er underfinansieret i drift, fx er den fremtidige drift af brigaden stærkt underfinansieret (det kon-
krete beløb er fortsat genstand for udredning).
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Forsvarsministeriets orienteringer af forligskredsen.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0049.png
Ordliste
|
1.
42
| Aktstykker vedrørende brigaden i perioden 2018 - juni 2022
Bilag 5. Aktstykker vedrørende brigaden i perioden 2018
- juni 2022
Aktstykker vedrørende brigaden i perioden 2018-2022
Aktstykke
72/2018
1/2018
189/2021
48/2018
342/2021
279/2018
280/2019
281/2019
26/2020
B/2020
242/2021
246/2021
257/2021
I/2021
Anskaffelse
537 Ringmounts
537 Ringmounts
Yderligere 125 Ringmounts
44 Leopard 2-kampvogne
44 Leopard 2-kampvogne
300 netværks- og kommunikationscontainere samt kontor- og lagercontainere
4 artillerisystemer
48 stabiliserede våbenstationer til Piranha 5-køretøjer
60 pansrede Eagle 5-patruljekøretøjer
1.000 taktiske radioer
100 Piranha 5-køretøjer
Wideband Global Satellite Communication Systems
1.000 lastvogne, 50 transportvogne og optimering af lastvognsplatform
Panserværnsmissilssystemer
Økonomi
127 mio. kr.
147 mio. kr.
178 mio. kr.
1.438 mio. kr.
1.689 mio. kr.
294 mio. kr.
103 mio. kr.
167 mio. kr.
394 mio. kr.
181 mio. kr.
129 mio. kr.
175 mio. kr.
2.018 mio. kr.
160 mio. kr.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af forsvarsministerens aktstykker til Finansudvalget.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
2647695_0050.png
Ordliste |
43
Bilag 6. Ordliste
1. brigade
En militær enhed under Hæren. Brigaden er bemandet af professionelle soldater og skal bestå af
ca. 4.000 mand. Opbygningen indebærer bl.a. flere operative kampvogne, droner, luftværn og
panserværn. Brigaden skal kunne indsættes samlet eller opdeles og udsendes i mindre enheder.
En militærenhed på 450-1.000 mand inddelt i 3-5 kompagnier. I 1. brigade er der 6 bataljoner (3
panserinfanteribataljoner, 1 panseringeniørbataljon, 1 føringsstøttebataljon og 1 logistik bataljon) .
Et af Forsvarsministeriets primære styringsdokumenter i opbygningen af brigaden. Businesscase
-
ne skaber grundlaget for løbende opfølgning og rapportering og udgør det primære implemente-
ringsgrundlag for opbygningen af brigaden. De beskriver formål med og indhold af initiativerne og
er således de dokumenter, der ligger til grund for, hvad der skal anskaffes for at opbygge et initiativ
under brigaden, fx ildstøtte. De opgør den tildelte økonomi på forskellige enheder og materielgen-
stande og beskriver behovet for nye bygningsfaciliteter.
Betyder, at brigaden skal kunne opstilles og indsættes nationalt eller internationalt, enten som en
samlet brigade eller i mindre enheder, og i Danmarks tilfælde inden for 180 dage.
Er en enhed i militæret. I relation til brigaden er der tale om kampvognseskadroner.
Politiske aftale, som anviser mål og rammer for udviklingen af Forsvaret i den periode, som aftalen
dækker. Forsvarsforliget er således med til at styre udviklingen af det danske forsvar i en årrække. I
forliget opstiller forligskredsen både en overordnet retning for Forsvaret og mere konkrete forvent-
ninger til forsvarets udvikling, fx anskaffelse af specifikke kapaciteter.
For hvert forligsinitiativ og eventuelle delinitiativer under forligsinitiativet er der udarbejdet et initia-
tivgrundlag. Grundlaget beskriver formålet med initiativet, mål- og succeskriterier, overordnet pro-
cesplan og økonomien i initiativet. Initiativgrundlagene er et af de mest centrale styringsdokumen-
ter i opbygningen af brigaden.
Forsvarskommandoens faste rapportering på forligsinitiativer fra indeværende forlig.
I september 2022 foretog Forsvarsministeriet et såkaldt kasseeftersyn. Kasseeftersynet er del 1 i
et kritisk eftersyn af Forsvaret for at identificere de største udfordringer på Forsvarsministeriets
område, som skal løses i det kommende forsvarsforlig.
Er en enhed under Hæren, som består af 100-150 soldater. Hver bataljon består af en række
kompagnier.
Som led i NATOs forsvarsplanlægning tildeler NATO hver allierede en rækkestyrkemål, som be-
skriver, hvilke kapaciteter hvert land forventes at kunne bidrage med. De styrkemål, som NATO
tildeler, indeholder både krav til kvantitet og kvalitet. Opstillingen af en indsættelsesbar brigade i
2024 er ét af NATOs styrkemål til Danmark.
Et internt, overordnet budget for en styrelses driftsudgifter eller anlægsudgifter i finansåret. De
samlede økonomiske rammer må ikke være større end den samlede finanslovsbevilling.
Bataljon
Businesscase
Deployerbar/indsættelsesbar
Eskadron
Forsvarsforlig
Initiativgrundlag
Initiativstatus
Kasseeftersyn
Kompagni
Styrkemål
Økonomisk ramme