FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 3
Offentligt

November 2022

— 1/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Skatteministeriets

kontrol af selskabs-

skatten for store

selskaber

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

1/2022

Beretning om

Skatteministeriets

kontrol af selskabs-

skatten for store

selskaber

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i februar 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-772-9

ISBN online 978-87-7434-7744-3

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Skatteministeriets kontrol af

selskabsskatten for store selskaber

Store selskaber står for en stor del af statens indtægter fra selskabsskat-

ten, som i perioden 2017-2020 var 63-67 mia. kr. årligt. Der er ca. 10.000

store selskaber fordelt på 1.000 koncerner i Danmark. Et stort selskab er

karakteriseret ved at have en omsætning på over 500 mio. kr. og ved of-

te at have komplekse skatteforhold, bl.a. som følge af komplekse skatte-

regler og som følge af, at selskaberne opererer internationalt.

Det er væsentligt, at Skattestyrelsens kontrol på selskabsområdet er effek-

tiv, da selv enkelte fejl kan have store konsekvenser i form af indtægtstab

for staten eller tab for selskaberne.

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Skatteministe-

riets kontrol af selskabsskatten for store selskaber ikke i tilstrækkelig

grad har minimeret risikoen for fejl i selskabernes angivelser af sel-

skabsskat.

Skattestyrelsen har således i indkomstårene 2015-2016 ikke gennem-

ført kontrol af selskabsskatten for ca. 6 % af de mest risikofyldte kon-

cerner og har kun i mindre omfang anvendt relevante internationale

skatteoplysninger i kontrollen.

Statsrevisorerne konstaterer, at Skattestyrelsens risikobaserede ud-

vælgelse af selskaber til kontrol er tilfredsstillende, men at der er po-

tentiale for at styrke begrundelserne og kriterierne for udvælgelsen,

gennemførelsen af kontrollen samt mål- og resultatstyringen på sel-

skabsområdet.

4. november 2022

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

Sophie Løhde

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

Skattestyrelsen udvælger store selskaber til kontrol på baggrund af

kvalitative risikovurderinger, der ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt

begrundede og kvalitetssikrede. Risikovurderingerne kan desuden

mere systematisk inddrage økonomisk væsentlighed.

•

Skattestyrelsen gennemfører stort set kontrollen af store selskaber i

overensstemmelse med egne retningslinjer. Omfanget af kontrollen af

koncerner med høj risiko lever imidlertid ikke fuldt ud op til styrelsens

egne retningslinjer, og Rigsrevisionen har fundet eksempler, hvor risi-

koområder ikke er blevet kontrolleret eller er blevet fravalgt, uden at

det er begrundet.

•

Skattestyrelsen har kun i begrænset omfang anvendt internationale

skatteoplysninger (DAC 3- og DAC 4-oplysninger) i kontrollen. Det in-

debærer risiko for, at oplysningerne bliver forældede, og at det ikke

opdages, om pengestrømme flyttes til skattelylande.

•

Skattestyrelsen har ikke overblik over, hvor mange kontrolsager der

ankes, herunder om sagerne vindes eller tabes.

•

Skattestyrelsens mål for og opgørelse af resultaterne af kontrolindsat-

sen har ikke muliggjort en vurdering af, om styrelsen når de ønskede

resultater, eller om kontrolindsatsen skal justeres.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

.............................

2.1. Skattestyrelsens risikovurderinger af store selskaber

....................................................

2.2. Gennemførelse af kontrol af selskabsskat for store selskaber

.................................

2.3. Mål for og opgørelse af resultaterne af kontrolindsatsen

............................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Ordliste

...................................................................................................................................................

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 - februar 2022

Jeppe Bruus: februar 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Store selskaber

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for sto-

re selskaber. I Danmark udgør selskabsskatten 22 % af selskabets overskud, og den

samlede selskabsskat var ca. 67 mia. kr. i 2020. De store selskaber bidrager med en

stor del af provenuet fra selskabsskatten.

Store selskaber har ofte flere og komplekse skatteforhold, og skattereglerne er om-

fattende og komplicerede. Som følge af selskabernes betydelige økonomiske størrel-

se vil enkeltfejl i angivelsen af selskabsskatten i få selskaber eller blot ét stort selskab

kunne medføre væsentlige provenutab for staten eller tab for selskaberne. De kom-

plekse skatteforhold stiller store krav til, at Skattestyrelsens planlægning og udførel-

se af kontrol på selskabsområdet er dækkende i forhold til risikoen for tab af skatte-

provenu.

Store selskaber opererer samtidig på tværs af flere lande, hvilket har betydning for

beskatningen. For at sikre en korrekt selskabsskat for selskaber, som har grænse-

overskridende aktiviteter, er Skatteforvaltningen afhængig af kontroloplysninger fra

andre lande.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets kontrol af sel-

skabsskatten for store selskaber er tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2021.

Store selskaber omfatter

ifølge Skatteministeriet ca.

10.000 selskaber, fordelt på

ca. 1.000 koncerner. Et stort

selskab har en årlig omsæt-

ning på over 500 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber har ikke

været helt tilfredsstillende. Konsekvensen er, at der er risiko for, at Skatte-

styrelsen ikke finder alle fejl i selskabers angivelser med potentiel væsent-

lig økonomisk betydning for staten og selskaberne.

Skattestyrelsen har etableret et tilfredsstillende grundlag for at udvælge store

selskaber til kontrol

Skattestyrelsen har siden 2015 løbende gennemført systematiske risikovurderinger af

alle store koncerner og deres underliggende selskaber. Risikovurderingerne resulterer

i, at alle koncerner indplaceres i risikogruppen høj, mellem eller lav. Alle koncerner

med høj risiko udvælges til kontrol, mens koncerner med mellem risiko udvælges til

kontrol efter en konkret vurdering. Koncerner med lav risiko kontrolleres ikke.

Skattestyrelsens udvælgelse af koncerner med mellem risiko til kontrol er baseret på

en kvalitativ vurdering, der ikke indeholder en systematisk vurdering af den økonomi-

ske væsentlighed af risikoområderne i koncernerne. Konsekvensen er, at der er en ri-

siko for, at koncerner og selskaber ikke altid udvælges til kontrol, selv om den økono-

miske risiko er stor.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen med fordel kan overveje, om og

hvordan den økonomiske væsentlighed på en mere systematisk måde kan supplere ud-

vælgelsen af koncerner med mellem risiko til kontrol.

Undersøgelsen viser desuden, at Skattestyrelsen ikke begrunder og kvalitetssikrer de

risikovurderinger, hvor selskaber vurderes ikke at være risikofyldte og derfor henlæg-

ges. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen bør følge op på, om henlæg-

gelse af enkelte selskaber i koncerner med mellem eller høj risiko sker på et korrekt

grundlag.

Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol af selskabsskat for store selskaber

har ikke været helt tilfredsstillende

Skattestyrelsen skal gennemføre kontrol af de mest risikofyldte koncerner i overens-

stemmelse med styrelsens egne retningslinjer. Undersøgelsen viser dog, at styrelsen

ikke har kontrolleret ca. 6 % af de mest risikofyldte koncerner. Den manglende kon-

trol omfatter også koncerner med høj risiko, som ikke har betalt selskabsskat. Risiko-

vurderingerne for koncernerne, der ikke er kontrolleret, indeholder risikoområder,

hvor koncerner ofte har fejl i angivelserne. På grund af koncernernes størrelse kan det-

te have medført enten væsentlige provenutab for staten eller tab for selskaberne. Rigs-

revisionens sagsgennemgang viser, at Skattestyrelsen i de fleste tilfælde kontrollerer

alle de udpegede risikoområder i overensstemmelse med styrelsens retningslinjer. Rigs-

revisionen har dog fundet eksempler, hvor udpegede risikoområder ikke er kontrolle-

ret, uden at det er begrundet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Introduktion og konklusion |

Skattestyrelsen modtager hvert år en række regnskabsoplysninger og internationale

skatteoplysninger, som styrelsen skal anvende til at sikre, at selskabsskatten er korrekt

for de selskaber, der har grænseoverskridende aktiviteter. Undersøgelsen viser, at sty-

relsen har risikovurderet hovedparten af de oplysninger, som styrelsen har modtaget,

men kun i mindre omfang har brugt relevante oplysninger til kontrollen. Ifølge Skatte-

ministeriet vil Skattestyrelsen generelt overveje, om styrelsen i højere grad kan nyttig-

gøre oplysningerne til skattekontrollen.

En del af Skattestyrelsens afgørelser i kontrolsager ankes. Styrelsen samler dog ikke sy-

stematisk op på, i hvor mange sager og på hvilke områder styrelsen får medhold eller

taber sagen i den videre ankeproces. Det betyder, at styrelsen mangler et overblik over

resultaterne i ankeprocessen, herunder i hvilket omfang styrelsen generelt vinder eller

taber sagerne.

Skattestyrelsens mål for og opgørelse af resultaterne af kontrolindsatsen er ikke

tilfredsstillende

Skattestyrelsen har opstillet styringsrelevante mål for, hvor mange kontroller der skal

gennemføres. Styrelsen har også mål for resultaterne af kontrollen i form af mål for pro-

venuet. Styrelsens opgørelse af nettoprovenuet af kontrolindsatsen har frem til midten

af 2022 været fejlbehæftet på grund af en systemfejl. I nettoprovenuet indgår også re-

sultaterne for sager, som selskaberne beder om at få genoptaget. Derudover påvirkes

provenuet af en række skatteregler og forhold i selskaberne, der gør, at der ikke er en

direkte sammenhæng mellem resultaterne af kontrolindsats og provenuet. Samlet bety-

der det, at Skattestyrelsen ikke har opgørelser for resultaterne af Skattestyrelsens egen

kontrolindsats i opfølgningen, og styrelsen har ikke opstillet styringsrelevante mål for

provenuet. Dermed kan styrelsen via målstyringen reelt ikke vurdere, om styrelsen op-

når de ønskede resultater, eller om der er behov for at justere den samlede indsats.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber.. Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

3. Selskabsskatten udgør en væsentlig indtægtskilde for staten. Selskaberne afregne-

de selskabsskat for 63-67 mia. kr. årligt i perioden 2017-2020. De største selskaber

står for en relativt stor del af provenuet fra selskabsskatten. Figur 1 viser selskabernes

bidrag til provenuet i 2020.

Figur 1

Selskabernes bidrag til provenuet fra selskabsskatten i 2020

23 %

De 10 største betalere

De 11 til 100 største betalere

Resterende betalere

55 %

22 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 1, at de 100 største betalere bidrager med 45 % af provenuet fra

selskabsskatten. Heraf bidrager de 10 største betalere med 23 % af provenuet.

Selskaber vil som udgangspunkt søge at minimere skattebetalingen. Set i sammen-

hæng med komplicerede regler og flere og komplekse skatteforhold i store selskaber

indebærer det en risiko for, at selskaberne ikke betaler den korrekte skat. Boks 1 viser

eksempler på selskabers muligheder for at reducere skattebetalingen og områder,

hvor Skattestyrelsen finder fejl i skatteregnskaber.

Boks 1

Eksempler på selskabers muligheder for at reducere skattebetalingen og eksempler på

fejl i skatteregnskabet

Selskaber kan på forskellig måde reducere skattebetalingen. Fx kan de:

•

Modregne underskud.

Selskaber, som er koncernforbundne, skal efter danske skatteregler sambeskattes. Sambeskat-

ningen medfører, at et selskabs underskud kan modregnes i den skattepligtige indkomst for andre selskaber i koncernen,

og derved vil koncernens samlede skattepligtige indkomst nedsættes. Fejl i beskatningen kan fx opstå, hvis periodeop-

gørelser af et selskabs indkomst, der ind- eller udtræder af en sambeskatningsordning, er opgjort forkert.

•

Fremføre underskud.

Selskaber kan også fremføre underskud fra tidligere år, som de kan modregne i selskabets over-

skud. Herved reducerer de den skattepligtige indkomst. Fejl kan dog fx opstå, hvis selskaberne ikke er opmærksomme

på reglen for begrænsning i fremførsel af underskud i de enkelte indkomstår.

•

Afskrive på anskaffelser.

Selskaber kan også afskrive på fx større anlægsinvesteringer eller mindre driftsmidler. Herved

kan selskaberne reducere den skattepligtige indkomst. Fejl kan dog opstå, hvis selskaberne fx ikke er opmærksomme på

reglerne for straksafskrivning eller på, hvor meget selskaberne maksimalt må afskrive pr. år.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Introduktion og konklusion |

4. Skattestyrelsen har peget på, at en øget globalisering har bidraget til at øge mulig-

hederne for selskaberne til at flytte overskud mellem selskaberne, hvilket gør skatte-

kontrollen af selskaber mere kompleks. Dette gælder særligt de store selskaber og

koncerner, da det især er deres aktiviteter, der er blevet mere globale.

Skattemæssigt har globaliseringen konkret medført, at stadig flere datterselskaber til

udenlandske koncerner beskattes i Danmark, samtidig med at også flere danske kon-

cerner, som opererer i udlandet, beskattes af indkomst fra udlandet. Koncerner, som

opererer på tværs af landegrænser, er typisk omfattet af speciallovgivning og regler

om fx underskudsanvendelse og grundlag for lønsumsafgift, moms og skat i udlandet.

Dertil kommer en række EU-direktiver og dobbeltbeskatningsaftaler, som er imple-

menteret i dansk ret.

Selskaberne skal desuden selv angive en lang række oplysninger, bl.a. om overskud,

gæld, omkostninger og underskudsanvendelse, som sammenholdt med et relativt

kompliceret regelsæt i sig selv øger kompleksiteten i skatteafregningen. Disse forhold

medfører isoleret set en øget risiko for fejl på området.

Samlet set stiller dette store krav til, at Skattestyrelsens planlægning og udførelse af

kontrol på selskabsområdet er dækkende i forhold til risikoen for tab af skatteprovenu.

Dobbeltbeskatningsafta-

ler

Danmark har indgået dobbelt-

beskatningsaftaler med en

række lande, der skal forhin-

dre, at samme indkomst be-

skattes både i det land, hvor

indkomsten kommer fra (kil-

delandet), og i det land, hvor

personen, som modtager ind-

komsten, er skattemæssigt

hjemmehørende (bopælslan-

det). Formålet med aftalen er,

at fordelingen af beskatnings-

retten mellem kildelandet og

bopælslandet er rimelig.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets kontrol af sel-

skabsskatten for store selskaber er tilfredsstillende. Med afsæt i Rigsrevisionens tid-

ligere beretning om effektiv kontrol fra 2017 har vi i undersøgelsen fokus på 3 forhold,

når vi vurderer Skattestyrelsens kontrol af store selskaber. De 3 forhold er:

om Skattestyrelsen har etableret et grundlag for at udvælge selskaber til kontrol i

form af risikovurderinger og segmentering af selskaberne

•

om Skattestyrelsen har gennemført en tilfredsstillende kontrol

•

om Skattestyrelsens mål for og opgørelse af resultaterne af kontrolindsatsen har

været tilfredsstillende.

•

Segmentering

Med segmentering menes, at

Skattestyrelsen ud fra risiko-

vurderinger indplacerer kon-

cerner i risikogrupper, som

kan udgøre grundlaget for ud-

vælgelse og prioritering af

koncerner/selskaber til kon-

trol.

Metode

6. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale og på dataanalyse.

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Skatteministeriet og Skattesty-

relsen. Vi har bl.a. gennemgået lovgivningen på området og Skattestyrelsens planlæg-

ningsmateriale for kontrollen, herunder styrelsens segmentstrategi for store selska-

ber, vejledning om risikovurdering af store selskaber samt projektbeskrivelser, evalu-

eringer og drejebøger for styrelsens kontrolprojekter. Skattestyrelsen har i den under-

søgte periode haft 4 kontrolprojekter vedrørende store koncerner og selskaber. Un-

dersøgelsen bygger desuden på en gennemgang af 49 afsluttede kontrolsager vedrø-

rende store selskaber. Kontrolsagerne er udvalgt tilfældigt inden for henholdsvis grup-

pen med høj, mellem og lav risiko. Sagerne er ikke repræsentative for alle kontrolsa-

ger på området.

Skattestyrelsens kontrol-

projekter

Skattestyrelsen har i undersø-

gelsesperioden haft 4 projek-

ter. 3 af projekterne

– ”Særligt

fokus på de største koncer-

ner”, ”Store

koncerner”

”Databaseret kontrol,

herun-

der kontroloplysninger og

åbenbare fejl mv.” –

blev af-

sluttet med udgangen af 2020

og fra 1. januar 2021 erstattet

et nyt projekt ”Store

kon-

cerner

–

selskabsskat”,

som

fortsat er i gang.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Introduktion og konklusion

7. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

8. Undersøgelsen vedrører Skattestyrelsens indsats over for store selskabers angivel-

se af selskabsskat. Vi afgrænser os dermed fra store selskabers angivelse af moms

og afgifter, da disse områder er behandlet i andre af Rigsrevisionens undersøgelser.

Vi har desuden afgrænset os fra at undersøge Skattestyrelsens generelle indsats på

transfer pricing-området, da Rigsrevisionen har undersøgt dette i en tidligere beret-

ning fra 2014. Transfer pricing indgår dog i det omfang, at området indgår i Skattesty-

relsens generelle risikovurdering, og i det omfang, at området indgår i de oplysninger,

som styrelsen modtager fra udenlandske skattemyndigheder.

Vi undersøger store selskaber, der har en årsomsætning på over 500 mio. kr., dog har

vi afgrænset os fra selskaber, som er reguleret efter særlovgivning, herunder finansi-

elle selskaber og selskaber, som er beskattet efter tonnageskatteloven og kulbrinte-

skatteloven.

Undersøgelsesperioden omhandler perioden 2015-2022.

9. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordli-

ste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

2. Skatteministeriets

kontrol af selskabsskatten

for store selskaber

2.1. Skattestyrelsens risikovurderinger af store selskaber

10. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har etableret et grundlag for at udvælge sel-

skaber til kontrol. Vi har herunder undersøgt, om Skattestyrelsen løbende risikovurde-

rer de store selskaber, om styrelsen har udarbejdet retningslinjer for, hvordan risiko-

vurderingen skal udføres, og om styrelsen lever op til sine egne retningslinjer.

Desuden har vi undersøgt, om Skattestyrelsen begrunder, når styrelsen ud fra en risi-

kovurdering fravælger selskaber til kontrol (henlægger selskaber).

Skattestyrelsens løbende risikovurderinger

11. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen løbende risikovurderer alle store selskaber.

12. Skattestyrelsen har siden indkomståret 2015 haft et mål om at risikovurdere alle

koncerner og de underliggende selskaber inden for en 3-årig periode. Styrelsens risi-

kovurdering af koncernerne følger en fast turnus, hvor 1. turnusperiode forløb fra 2017

til 2019. I den periode risikovurderede Skattestyrelsen koncernerne i ét eller flere af

indkomstårene 2015-2017.

Skattestyrelsen har igangsat 2. turnusperiode, hvor styrelsen risikovurderer koncer-

nerne for anden gang. Perioden løber fra 2020 til 2022, hvor styrelsen gennemgår og

risikovurderer koncernerne og de underliggende selskaber for indkomstårene 2018-

2020.

Vi har gennemgået data fra Skatteministeriet for, hvor mange koncerner Skattesty-

relsen har risikovurderet i 1. turnusperiode. Gennemgangen viser, at styrelsen har risi-

kovurderet de ca. 1.000 koncerner, som styrelsen havde det kontrolmæssige ansvar

for i 1. turnusperiode fra 2015 til 2017. Styrelsen har gennemført ca. 1.200 risikovurde-

ringer af de ca. 1.000 koncerner. Antallet af risikovurderinger overstiger antallet af kon-

cerner, fordi nogle koncerner er blevet risikovurderet flere gange i 1. turnusperiode.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Gennemgangen viser således, at Skattestyrelsen løbende risikovurderer alle koncer-

ner og de underliggende selskaber inden for faste turnusperioder. Styrelsen er p.t. i

gang med at risikovurdere koncernerne for anden gang. Dermed har alle koncerner

og de underliggende selskaber mulighed for at blive udtaget til kontrol. Rigsrevisionen

finder det tilfredsstillende, at Skattestyrelsen løbende risikovurderer koncernerne og

de underliggende selskaber.

Skattestyrelsens retningslinjer for risikovurdering

Skattestyrelsens retnings-

linjer for risikovurdering

Skattestyrelsens retningslin-

jer for risikovurdering omfat-

ter en vurdering af de enkelte

selskaber i en koncern og en

segmentering/indplacering af

koncernen i en risikogruppe.

13. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har udarbejdet retningslinjer for risikovurde-

ring af store selskaber, som er baseret på risiko og økonomisk væsentlighed. Vi har

undersøgt, om det fremgår af retningslinjerne, hvilke risici kontrolmedarbejderen skal

vurdere, og hvordan selskaber skal indplaceres i en risikogruppe. Desuden har vi un-

dersøgt, om retningslinjerne understøtter, at kontrolmedarbejderen finder de økono-

misk set væsentligste fejl i selskabernes angivelser.

14. Skattestyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug for risikovurdering af de sto-

re koncerner. Vejledningen beskriver, hvordan risikovurderingen foretages på kon-

cernniveau. Det fremgår af vejledningen, at risikovurderingen som udgangspunkt be-

står af 2 led:

•

registrering af væsentlige risikoområder for den enkelte koncern

indplacering af koncernen i en risikogruppe (høj, mellem eller lav) ud fra antallet af

risikoområder.

Kontrolmedarbejderen gennemgår de enkelte selskaber, som koncernen består af,

og registrerer koncernens risikoområder. Kontrolmedarbejderen gennemgår selska-

bernes årsrapporter, herunder revisors påtegning, koncernoversigt, oplysninger om

ejerforhold, resultatopgørelse, anvendt regnskabspraksis, afstemning af underskuds-

råder, som medarbejderen finder væsentlig.

Eksempler på risiko-

områder

Eksempler på risikoområder,

hvor selskaber erfaringsmæs-

sigt laver fejl, er fremførsel af

underskud til modregning i se-

nere års overskud og afskriv-

ninger på fx bygninger, drifts-

midler og store infrastruktur-

anlæg.

15. Til støtte for risikovurderingen af selskaberne har Skattestyrelsen udarbejdet et

bilag til vejledningen med 41 risikoområder, som et selskab kan registreres for ved

gennemgangen. Risikoområderne vedrører hovedsageligt de forskellige lovområder,

som store selskaber skattemæssigt er underlagt, fx regler om skattemæssige afskriv-

ninger, fremførsel af underskud og sambeskatning. Herudover omfatter risikoområ-

derne forhold i tilknytning til selskabernes adfærd, fx aggressiv skatteplanlægning og

koncerner, som ikke vil rette ind efter afgørelser, der ikke er påklaget.

Ud over vejledningen om risikovurdering understøttes risikovurderingen også af en

række data, herunder oplysninger fra selskabets skattespecifikationer og tidligere af-

gørelser, som har medført reguleringer for koncernen. Kontrolmedarbejderen kan så-

ledes på baggrund af tidligere afgørelser vurdere, om et område i koncernen, fx af-

skrivninger, der tidligere er blevet reguleret, udgør en risiko for en korrekt skattean-

sættelse, så området fortsat skal registreres som et risikoområde.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

16. Indplaceringen af koncernen i en risikogruppe (segmentering) sker derefter ved

en sammentælling af antallet af risikoområder for de selskaber, som en koncern be-

står af. Derudover har Skattestyrelsen opstillet 4 øvrige kriterier, som selvstændigt

kan begrunde en høj risikovurdering. Alle oplysningerne vurderes på koncernniveau,

så antal risikoområder for de enkelte selskaber tælles sammen, uanset hvilke selska-

ber de vedrører i koncernen. Identiske risikoområder i flere selskaber medregnes dog

kun én gang.

Tabel 1 viser, hvordan koncernerne indplaceres i en risikogruppe ud fra det antal risi-

koområder, en koncern registreres for.

Tabel 1

Kriterier, der kan

begrunde en høj risiko-

vurdering

Skattestyrelsen har opstillet

5 kriterier, som selvstændigt

kan begrunde en høj risikovur-

dering:

•

koncerner, der har 6 eller

•

koncerner med aggressiv

flere risikoområder

Skattestyrelsens indplacering af koncernerne i risikogrupper ud fra

antal af risikoområder og væsentlighed



Lav risiko



Mellem risiko



Høj risiko

0 risikoområder

1-5 risikoområder

6 risikoområder og derover

eller et af Skattestyrelsens

øvrige 4 kriterier

skatteplanlægning

•

koncerner med mange og

væsentlige fejl i skatteregn-

skabet

•

koncerner, som ikke vil ret-

te ind efter afgørelser, der

ikke er påklaget

•

andre forhold af væsentlig

og risikobetonet karakter,

hvor kontrol er fundet nød-

vendig.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det er som udgangspunkt kun koncerner med høj risiko, som ifølge Skattestyrelsens

retningslinjer skal kontrolleres, mens koncerner med lav risiko ikke skal kontrolleres.

Koncerner med mellem risiko prioriteres til kontrol efter en nærmere vurdering. Ifølge

styrelsen er denne vurdering baseret på styrelsens erfaring og konkrete kendskab til

den enkelte koncern. Ved prioriteringen lægges der vægt på væsentlige fejl, som sty-

relsen umiddelbart kan identificere (åbenbare fejl), og hvilke risici der er udsøgt og an-

tallet heraf.

Undersøgelsen viser imidlertid, at Skattestyrelsens risikovurderinger og styrelsens ud-

vælgelse af koncerner til kontrol i gruppen med mellem risiko er baseret på en kvali-

tativ vurdering, hvor en systematisk vurdering af risikoområdernes økonomiske væ-

sentlighed ikke indgår.

Efter Rigsrevisionens vurdering kan der blandt koncerner med mellem risiko være ri-

siko for, at koncerner, der begår økonomisk set væsentlige indberetningsfejl, ikke al-

tid prioriteres til kontrol.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet finder, at det er fordelagtigt at bibeholde

en prioriteringsproces, hvor ledernes og medarbejdernes konkrete kendskab til kon-

cerner med mellem risiko fortsat indgår som et afgørende element. Herudover er det

ministeriets opfattelse, at der kan være metodiske udfordringer med at etablere et sy-

stem, der kan foretage en systematisk vægtning af de forskellige risikoområder, som

kan skabe et mere validt vurderingsgrundlag end den nuværende kvalitative vurdering.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skattestyrelsens videns-

grundlag

Vidensgrundlaget er et ar-

bejdsdokument, der samler og

strukturerer al Skattestyrel-

sens viden og data om store

selskaber. Vidensgrundlaget

vedligeholdes og opdateres

løbende.

Rigsrevisionen anerkender, at lederes og medarbejderes konkrete kendskab til kon-

cernerne kan udgøre en relevant del af risikovurderingen. Samtidig vurderer Rigsre-

visionen, at Skattestyrelsen med fordel kan overveje, om og hvordan den økonomi-

ske væsentlighed af risikoområderne på en mere systematisk måde kan indgå som

supplement ved udvælgelsen af koncerner med mellem risiko til kontrol. Den syste-

matiske tilgang kan fx ske som en videreudvikling af opgørelsen af de konstaterede

fejltyper og den økonomiske væsentlighed heraf, der første gang indgår i Skattesty-

relsens vidensgrundlag for 2022.

Boks 2 viser eksempler på koncerner med mellem risiko, som ikke blev kontrolleret for

perioden 2015-2017.

Boks 2

Eksempler på koncerner med mellem risiko, som ikke blev

kontrolleret for perioden 2015-2017

Rigsrevisionen har undersøgt 10 koncerner, som alle var blevet vurderet med 3-5 risiko-

områder, og som ikke blev kontrolleret. Koncernerne havde en årsomsætning på mellem

822 mio. kr. og ca. 3 mia. kr., mens de 3 største koncerner tilsammen havde en årsom-

sætning på ca. 6,7 mia. kr. 3 af de 10 koncerner havde ikke betalt selskabsskat i perio-

den

–

2 koncerner, fordi de havde opgivet en negativ skattepligtig indkomst, og én kon-

cern, fordi koncernen havde opgivet en skattepligtig indkomst på 0 kr.

De registrerede risikoområder i de 10 koncerner er områder, hvor selskaberne ofte laver

fejl, herunder fejl vedrørende afskrivninger, underskudsregistrering, sambeskatning og

forkert opgørelse af omkostninger ved køb/salg af selskaber.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens efterlevelse af egne retningslinjer

17. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen lever op til sine egne retningslinjer for risiko-

vurdering, som skal sikre, at de mest risikofyldte koncerner udvælges til kontrol. Her-

udover har vi undersøgt, om det er tydeligt begrundet, når selskaber henlægges. Be-

grundelse for henlæggelser er efter Rigsrevisionens vurdering vigtig, fordi selskaber,

som ikke kontrolleres og eventuelt henlægges på et fejlagtigt grundlag, kan medføre

provenutab.

I forhold til koncernerne med høj eller mellem risiko har vi har gennemgået 27 kontrol-

sager, hvor kontrollen er initieret af risikovurderingen. Kontrolsagerne er udvalgt til-

fældigt inden for Skattestyrelsens risikogrupper. Dette har vi gjort for at undersøge

Skattestyrelsens praksis for risikovurdering. Sagsgennemgangen giver efter vores op-

fattelse en indikation på, om Skattestyrelsen følger sine egne retningslinjer for risiko-

vurdering af koncernerne.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

Tabel 2 viser resultaterne af gennemgangen af Skattestyrelsens risikovurderinger af

koncerner med høj eller mellem risiko.

Tabel 2

Resultaterne af gennemgangen af risikovurderinger i de 27 kontrol-

sager

Hele koncernen, dvs. alle selskaber i sambeskatningskredsen er risiko-

vurderet

Det er tydeligt, hvorfor koncernerne indplaceres/segmenteres med høj

eller mellem risiko

Nej

Note: Sagsgennemgangen viser, at de 2 sager, hvor hele koncernen ikke er risikovurderet, er de samme 2 sa-

ger, hvor placering af koncernen i segmentet ikke er tydelig. For disse 2 sager viser sagsgennemgangen,

at selskaberne efterfølgende er udtaget til kontrol.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at der i hovedparten af sagerne (25 sager) er foretaget risiko-

vurdering af alle selskaber i koncernen, og at det tydeligt fremgår af sagen, hvorfor en

koncern er indplaceret/segmenteret med høj eller mellem risiko ud fra antallet af regi-

strerede risikoområder.

Derudover viser vores gennemgang af risikovurderinger for koncerner med lav risiko,

at det er tydeligt, hvorfor koncernerne er indplaceret med lav risiko.

Undersøgelsen viser således, at Skattestyrelsen i hovedparten af sagerne følger sine

egne retningslinjer for risikovurdering og segmentering af koncernerne.

Skattestyrelsens henlæggelse af selskaber

18. Når en koncern gennemgår kontrol, er det oftest kun en del af selskaberne i koncer-

nen, der kontrolleres. Et selskab i en koncern fravælges til kontrol (henlægges), når

selskabet vurderes at være uden risiko. Sagsgennemgangen viser, at en større del af

de risikovurderede selskaber henlægges uden begrundelse, inden Skattestyrelsen

gennemfører kontrol af de øvrige selskaber i koncernerne. Vejledningen om risikovur-

dering stiller ikke krav til, at det skal dokumenteres, hvorfor et selskab henlægges, og

vores gennemgang af sagerne viser også, at der ikke er nogen dokumentation og be-

grundelse for henlæggelsen.

Manglende begrundelse for henlæggelser medfører efter Rigsrevisionens opfattelse,

at det er vanskeligt at vurdere, om henlæggelse sker på et korrekt grundlag. Begrun-

delser vil kunne bidrage til at skabe gennemsigtighed og vished om årsagerne til, at

selskaber henlægges. Begrundelser vil endvidere kunne forbedre grundlaget for even-

tuelt at efterprøve, om de rigtige sager henlægges.

19. Sagsgennemgangen viser desuden, at der ikke sker en kvalitetssikring af risikovur-

deringerne. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er en særlig risiko i de tilfælde,

hvor selskaber henlægges, og der ikke sker kvalitetssikring. Det skyldes, at der ved

henlæggelser på et fejlagtigt grundlag er risiko for tabt provenu.

Henlæggelse af koncer-

ner og selskaber

Skattestyrelsen henlægger i

nogle tilfælde alle selskaber i

en koncern. I disse tilfælde ind-

placeres koncernerne med lav

risiko, og der gennemføres ik-

ke kontrol af koncernen. I an-

dre tilfælde henlægger styrel-

sen nogle selskaber i en kon-

cern, mens andre selskaber i

koncernen kontrolleres. I så-

danne tilfælde indplaceres

disse koncerner med mellem

og høj risiko.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriet har oplyst, at indførelse af udvidede dokumentationskrav og krav om

systematisk kvalitetssikring af gennemførte risikovurderinger vil kræve en væsentlig

omprioritering af de resurser, der i dag anvendes til kontrol af store selskaber. Det vil

således være nødvendigt at anvende flere resurser på risikovurderingsopgaven og fær-

re resurser på den efterfølgende kontrol.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil gennemføre et kvalitetstjek af risikovurde-

ringerne i de tilfælde, hvor alle selskaber i en koncern henlægges, og koncernen der-

for indplaceres med lav risiko. Kvalitetstjekket vil foregå ved en stikprøvevis gennem-

gang af risikovurderingerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen

–

i lighed med styrelsens kvalitets-

tjek af henlæggelser af hele koncerner, som indplaceres med lav risiko

–

bør følge op

på, om henlæggelse af enkelte selskaber i koncerner, som indplaceres med mellem el-

ler høj risiko, sker på et korrekt grundlag. Styrelsen kan fx overveje at foretage en min-

dre stikprøvevis gennemgang af grundlaget for henlæggelse af selskaberne i afslutte-

de kontrolsager, der vil kunne være en indikator for, om henlæggelser sker på et kor-

rekt grundlag.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har etableret et grundlag for udvælgelse af

selskaber til kontrol i form af risikovurderinger og segmentering af selskaberne. Sty-

relsen har således siden indkomståret 2015 løbende risikovurderet alle store koncer-

ner, herunder selskaber, ud fra retningslinjer for risikovurdering og segmentering af

koncernerne. Styrelsens retningslinjer for risikovurdering og prioritering af koncerner

til kontrol er baseret på antallet af registrerede risikoområder og i nogen grad på øko-

nomisk væsentlighed.

Ifølge Skattestyrelsens retningslinjer er det koncerner med høj risiko, der skal kon-

trolleres, mens koncerner med mellem risiko kan prioriteres til kontrol efter en nær-

mere vurdering.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen med fordel kan overveje, om og

hvordan den økonomiske væsentlighed af risikoområderne på en mere systematisk

måde kan indgå som supplement, når koncerner med mellem risiko udvælges til kon-

trol.

Skattestyrelsen følger i langt størstedelen af sagerne sine egne retningslinjer for risi-

kovurdering og segmentering af koncernerne. Det fremgår ikke af retningslinjerne, at

henlæggelser skal begrundes, hvilket heller ikke sker. Manglende begrundelse kan ud-

gøre en særlig risiko, idet henlæggelser på et fejlagtigt grundlag kan medføre provenu-

tab for staten. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen

–

i lighed med sty-

relsens kvalitetstjek af henlæggelser af koncerner, som indplaceres med lav risiko

–

bør følge op på, om henlæggelse af enkelte selskaber i koncerner, som indplaceres

med enten mellem eller høj risiko, sker på et korrekt grundlag.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

2.2. Gennemførelse af kontrol af selskabsskat for store

selskaber

20. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har gennemført en tilfredsstillende kontrol.

Vi har derfor undersøgt:

•

om Skattestyrelsen sikrer, at de mest risikofyldte selskaber fra risikovurderingen

bliver kontrolleret

om alle risikofyldte dele af selskabernes regnskaber bliver gennemgået i kontrol-

len

om fravalg af risikoområder fra risikovurderingen begrundes i kontrolsagerne

om Skattestyrelsen sikrer kvaliteten af kontrollen

om Skattestyrelsen bruger de kontroloplysninger, som er tilvejebragt med de in-

ternationale aftaler inden for EU om udveksling af skatteoplysninger mellem lan-

dene, i kontrollen.

Herudover har vi undersøgt, om Skattestyrelsen har overblik over resultaterne af an-

keprocessen, herunder om styrelsen taber eller vinder ankesagerne.

Kontrol af de mest risikofyldte selskaber

21. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har sikret, at de mest risikofyldte selskaber

fra risikovurderingen bliver kontrolleret. Vi har lagt Skattestyrelsens segmentering i

risikogrupperne til grund for gennemgangen.

Boks 3 viser eksempler på Skattestyrelsens kontrol af store selskaber.

Boks 3

Eksempler på Skattestyrelsens kontrol af store selskaber

Når Skattestyrelsen gennemfører kontrol af store selskaber, kontrollerer styrelsen, om

den skattepligtige indkomst er opgjort korrekt. Styrelsen kigger fx efter, om sambeskat-

ning, fremførsel af underskud og afskrivninger er opgjort korrekt, idet fradrag for disse

forhold kan have betydning for fastsættelsen af koncernens skattepligtige indkomst.

•

Sambeskatning: Det kontrolleres fx, om den skattepligtige indkomst for et selskab,

der er ind- eller udtrådt af en sambeskatningsordning, er opgjort korrekt, idet beskat-

ningen afhænger heraf.

•

Fremførsel af underskud: Det kontrolleres fx, om reglerne om begrænsning af under-

skud er overholdt, idet der kun kan fremføres underskud op til et vist beløb pr. år.

Eventuelle øvrige underskud kan anvendes de følgende år.

•

Afskrivninger: Det kontrolleres fx, om den maksimale afskrivning på 25 % om året

overholdes, eller om betingelserne for straksafskrivninger er overholdt.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

2. turnusperiode (2018-

2020)

I 2. turnusperiode er alle kon-

troller endnu ikke afsluttet, og

der er dermed en række kon-

cerner, hvor kontrollen dels er

igangværende, dels ikke er på-

begyndt. 2. turnusperiode ind-

går derfor ikke i Rigsrevisio-

nens undersøgelse.

Tabel 3 viser antallet af koncerner med høj risiko i indkomstårene 2015-2017. Tabel-

len viser også antallet af koncerner med høj risiko, hvor kontrollen er afsluttet for ind-

komstårene 2015-2017. Vores undersøgelse er baseret på indkomstårene 2015-2017

(1. turnusperiode), hvor vi har lagt til grund, at alle risikovurderinger og kontroller bur-

de være gennemført.

Tabel 3

Antal koncerner med høj risiko samt kontrol i indkomstårene 2015-

2017

1. turnusperiode

2015

Koncerner med høj risiko

- heraf koncerner, hvor kontrollen er afsluttet

- heraf koncerner med igangværende kontroller

- heraf ikke-kontrollerede koncerner

2016

2017

I alt

154

138

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at der i 1. turnusperiode er 10 koncerner, som ikke er blevet kon-

trolleret, svarende til 6 % af koncernerne med høj risiko.

Boks 4 beskriver omsætning og risikoområder for de 10 koncerner, som ikke er kon-

trolleret for indkomstårene 2015-2016.

Boks 4

De 10 koncerner, som ikke er kontrolleret for indkomstårene

2015-2016

De 10 koncerner, som ikke er kontrolleret for indkomstårene 2015-2016, havde en års-

omsætning på mellem 328 mio. kr. og 7,9 mia. kr. De 3 største af disse koncerner havde

tilsammen en årsomsætning på ca. 15 mia. kr.

De 10 koncerner, som var blevet visiteret og vurderet med høj risiko, blev noteret for 4-

24 risikoområder. De 3 koncerner med flest risici blev noteret for henholdsvis 17, 19 og

24 risikoområder. Der er tale om et bredt udvalg af risici, som vedrører forskellige dele

af koncernernes regnskaber. Nogle af de risikoområder, som går igen blandt de 10 kon-

cerner, er fejl vedrørende afskrivninger, underskudsregistrering, sambeskatning og for-

kert opgørelse af omkostninger ved køb/salg af selskaber

–

risikoområder, hvor koncer-

nerne ofte har fejl i angivelserne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

Vores undersøgelse viser dermed, at omfanget af kontrollerede koncerner ikke fuldt

ud har levet op til Skattestyrelsens egne retningslinjer om, at alle koncerner med høj

risiko skal kontrolleres. Risikovurderingerne for disse koncerner indeholder risikoom-

råder, hvor koncernerne ofte har fejl i angivelserne. På grund af koncernernes størrel-

se kan dette have medført enten væsentlige provenutab for staten eller tab for selska-

berne.

Skatteministeriet har oplyst, at der fra og med indkomståret 2017 er indført en forbed-

ret sagsstyring, og at det er ministeriets forventning, at alle koncerner med høj risiko

er blevet eller vil blive kontrolleret.

22. Tabel 4 viser antallet af koncerner med mellem risiko i indkomstårene 2015-2017,

og antallet af koncerner med mellem risiko, hvor kontrollen er afsluttet for indkomst-

årene 2015-2017.

Tabel 4

Antal koncerner med mellem risiko samt kontrol i indkomstårene

2015-2017

1. turnusperiode

2015

Koncerner med mellem risiko

Koncerner, hvor kontrollen er afsluttet

Forskel

252

119

133

2016

220

124

2017

191

101

I alt

663

316

347

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 4, at der i 1. turnusperiode (2015-2017) er blevet kontrolleret 316

koncerner med mellem risiko, hvilket betyder, at ca. 48 % af koncernerne med mellem

risiko blev kontrolleret i perioden. Det fremgår af Skattestyrelsens drejebog for store

koncerner, at koncerner med mellem risiko udvælges til kontrol efter en vurdering af

de udvalgte risici. Vurderingen foretages af styregruppen for selskabsskat. Det eksak-

te antal vil bero på en vurdering af, hvor mange kontroller der kan gennemføres ud fra

de tildelte resurser. Eventuelle øvrige koncerner med mellem risiko lægges i en buffer,

som kan kontrolleres, hvis det viser sig, at der er resurser til at kontrollere flere koncer-

ner end forudsat.

Rigsrevisionen kan konstatere, at ca. halvdelen af koncernerne med mellem risiko ik-

ke blev kontrolleret i perioden 2015-2017. Som nævnt i afsnit 2.1 er en prioritering af

koncerner med mellem risiko til kontrol baseret på en kvalitativ vurdering, hvor en sy-

stematisk vurdering af risikoområdernes økonomiske væsentlighed ikke indgår. Som

en konsekvens af Skattestyrelsens risikovurderingsmodel er der derfor efter Rigsre-

visionens opfattelse risiko for, at der blandt de ca. 350 koncerner med mellem risiko,

hvor der ikke er udført kontrol, kan være økonomisk set væsentlige fejl.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

0-skatteselskaber

0-skatteselskaber er selska-

ber i store koncerner, som ik-

ke har betalt selskabsskat,

fordi den skattepligtige ind-

komst er angivet til nul, eller

fordi koncernen har angivet

en negativ skattepligtig ind-

komst.

23. Vi har desuden undersøgt, om 0-skatteselskaber, der er en del af koncerner med

høj eller mellem risiko, bliver kontrolleret.

Skattestyrelsen har oplyst, at 0-skatteselskaber i koncerner risikovurderes efter sam-

me retningslinjer og principper som øvrige selskaber, og at risikovejledningen ikke in-

deholder et særligt kriterie for 0-skatteselskaber. Det er dermed kun 0-skatteselska-

ber i koncerner med høj risiko, der ifølge Skattestyrelsen skal kontrolleres.

Tabel 5 viser antallet af koncerner med høj risiko og med 0-skatteselskaber samt af-

sluttet kontrol i indkomstårene 2015-2017.

Tabel 5

Antal koncerner med høj risiko og med 0-skatteselskaber samt kontrol i indkomstårene 2015-

2017

2015

Koncerner med høj risiko og med 0-skatteselskaber

Koncerner med høj risiko og med 0-skatteselskaber, hvor kontrollen er afsluttet

Forskel

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

2016

2017

Det fremgår af tabel 5, at der blandt koncernerne med høj risiko var 4 koncerner med

0-skatteselskaber, der ikke er blevet kontrolleret i indkomstårene 2015 og 2016. De 4

koncerner er en del af de selskaber, som ikke blev kontrolleret for indkomstårene

2015-2016 (jf. tabel 2). Som det tidligere er fremgået, er der efter Rigsrevisionens vur-

dering risiko for, at dette kan have medført provenutab for staten eller tab for selska-

berne i indkomstårene 2015-2016. Det hænger sammen med, at koncernerne er regi-

streret for risikoområder, hvor koncernerne ofte laver fejl i angivelserne.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er 65 koncerner med mellem risiko, og som har

ét eller flere 0-skatteselskaber, der ikke er blevet kontrolleret i indkomstårene 2015-

2017. Det betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at der som tidligere nævnt kan væ-

re en risiko for, at der blandt selskaberne kan være fejl i angivelserne med stor økono-

misk væsentlighed.

Gennemgang af alle risikofyldte dele af selskabernes regnskaber

24. Vi har undersøgt, om de risikoområder, der er noteret i risikovurderingen, bliver

gennemgået i kontrollen. Denne del af undersøgelsen er baseret på en gennemgang

af 27 afsluttede kontrolsager på selskabsskatteområdet.

25. Skattestyrelsen har i interne retningslinjer stillet krav om, at kontrollen som ud-

gangspunkt skal omfatte alle risikoområder, der er udsøgt ved risikovurderingen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

Vores gennemgang viser, at Skattestyrelsen i 21 ud af de 27 selskaber (78 %) har gen-

nemgået og kontrolleret de dele af selskabernes regnskaber, som blev vurderet risi-

kofyldte i risikovurderingen. I 5 tilfælde blev ikke alle risikoområder fra risikovurderin-

gen gennemgået i kontrollen. I én sag var det ikke relevant, da styrelsen ikke fandt for-

hold, som skulle kontrolleres yderligere. Vi har i sagsgennemgangen set eksempler

på, at risikoområder, hvor der normalt er mange fejl som fx afskrivninger, omstruktu-

reringer og underskudsbegrænsning, ikke er gennemgået i kontrollen.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i de fleste sager har gennemgået risikoområ-

derne fra risikovurderingen, men der er dog eksempler på risikoområder, der ikke er

gennemgået, hvilket ikke er i overensstemmelse med styrelsens egne retningslinjer.

Fravalg af risikoområder

Har Skattestyrelsen gennem-

gået og kontrolleret de dele af

selskabets regnskab, som er

vurderet risikofyldte?

•

Ja, i 21 ud af 27 sager

•

Nej, i 5 ud af 27 sager

•

Ikke relevant i én sag.

26. Vi har undersøgt, om fravalg af kontrol af risikoområder fra risikovurderingen er

begrundet i sagen. Fravalgte risikoområder består af områder, der ikke er gennem-

gået, og områder, der er gennemgået og herefter fravalgt. Vores gennemgang er ba-

seret på de 27 afsluttede sager på selskabsskatteområdet.

Skattestyrelsen har i interne retningslinjer stillet krav om, at kontrollen som udgangs-

punkt skal omfatte alle risikoområder, der er udsøgt ved risikovurderingen. Hvis der

er risikoområder, der fravælges, skal dette begrundes.

27. Vores gennemgang viser, at risikoområder blev fravalgt i 11 ud af de 27 sager. I 8 af

de 11 sager var fravalgene ikke begrundet.

Skatteministeriet har bemærket, at ministeriet er opmærksom på behovet for at hol-

de fokus på at overholde retningslinjer om dokumentation af fravalg af risikoområ-

der. Ministeriet bemærker dog videre, at et fravalg, som ikke er dokumenteret, ikke

nødvendigvis er ensbetydende med, at forholdet ikke er vurderet, inden fravalget er

sket.

Vores gennemgang viser, at det i hovedparten af de sager, hvor der er fravalgt risiko-

områder, ikke begrundes, når risikoområder fravælges i kontrollen, hvilket ikke er i

overensstemmelse med Skattestyrelsens egne retningslinjer.

Kvaliteten af kontrollen

Har Skattestyrelsen begrun-

det eventuelle fravalg af risi-

koområder (regnskabsområ-

der) i risikovurderingen af et

selskab?

•

Ja, i 3 ud af 11 sager

•

Nej, i 8 ud af 11 sager

•

Ikke relevant i 16 sager.

28. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsens afgørelser i kontrollen er blevet kvalitets-

sikret, inden afgørelsen sendes til selskabet. Kvalitetssikring af afgørelserne er vigtig,

da der ofte er tale om store komplicerede sager med væsentlig økonomisk betydning

for selskaberne. Ifølge Skattestyrelsens egne retningslinjer skal afgørelserne kvalitets-

sikres af en anden medarbejder end sagsbehandleren, hvis reguleringerne ligger over

minimumsgrænserne på 200.000 kr. vedrørende forhøjelser og 50.000 kr. vedrøren-

de nedsættelser. Kvalitetssikringen foregår ved, at en anden medarbejder gennem-

går sagen ud fra et tjekskema (et såkaldt andre øjne-skema).

Skattestyrelsens kvalitets-

sikring af kontrollen

Skattestyrelsens kvalitetssik-

ring foregår ved, at en kollega

gennemgår sagsbehandlingen

og kontrolsagens afgørelse.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Er afgørelsen blevet kvalitets-

sikret af en anden medarbej-

der (andre øjne)?

•

Ja, i 38 ud af 49 sager

•

Nej, i 8 ud af 49 sager

•

Ikke relevant i 3 sager.

Vi har gennemgået 49 kontrolsager med henblik på at vurdere Skattestyrelsens kva-

litetssikring af afgørelserne. Gennemgangen viser, at andre øjne-skemaet er udfyldt i

38 af sagerne, og der er dermed sket en kvalitetssikring af afgørelsen af en anden med-

arbejder. I 8 sager er andre øjne-skemaet ikke blevet udfyldt, eller skemaet fremgår

ikke af sagen. I én af de 8 sager var sagen blevet henlagt, men henlæggelsen var ikke

blevet kvalitetssikret. Herudover var der 3 sager, hvor andre øjne-skemaet ikke var

relevant, fx fordi der ikke havde været kontrol, eller fordi reguleringsbeløbet lå under

minimumsgrænserne for kontrol.

Skatteministeriet har oplyst, at der i alle sager skal ske ledelsesgodkendelse af afgø-

relsen. Ministeriet har dog også oplyst, at ministeriet er opmærksom på behovet for

at holde fokus på at overholde retningslinjerne om dokumentation og kvalitetssikring,

herunder brug af andre øjne-skemaet.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Skattestyrelsens interne retningslinjer om kvalitets-

sikring af afgørelserne ikke følges i alle kontrolsagerne.

Kontroloplysninger

DAC-aftalerne

DAC er en forkortelse for ”Di-

rective for administrative co-

operation” og er udmøntet i

aftaler (DAC-aftaler 1-6) ved-

rørende samarbejde og ud-

veksling af oplysninger mel-

lem EU-landenes skattemyn-

digheder.

29. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen bruger de oplysninger i kontrollen, som sty-

relsen modtager fra andre EU-lande. Det har vi gjort ved at undersøge, om oplysninger-

ne både bruges i risikovurderingen som led i planlægningen af kontrollen og i selve

kontrollen. Manglende brug af kontroloplysninger kan medføre en risiko for, at den

skattepligtige indkomst ikke opgøres korrekt og dermed, at der ikke betales den kor-

rekte selskabsskat.

Der er indgået aftaler om udveksling af skattemæssige oplysninger mellem landene i

–

såkaldte DAC-aftaler. Vi har undersøgt Skattestyrelsens brug af oplysninger i

henhold til DAC 3-aftalen og DAC 4-aftalen, da oplysningerne er særligt relevante for

kontrollen af store selskaber.

DAC 3-oplysninger

30. DAC 3-aftalen vedrører udveksling af oplysninger mellem landene om skattemyn-

dighedernes såkaldte bindende forhåndstilsagn. Skattestyrelsen kan bruge oplysnin-

gerne til at kontrollere, om selskaber uretmæssigt flytter overskud til et andet land for

at undgå beskatning.

Boks 5 viser et eksempel på, hvordan DAC 3-oplysninger kan bruges i skattekontrol-

len til at sikre en korrekt beskatning. I det konkrete eksempel vil manglende brug af

oplysningen medføre, at Skattestyrelsen ikke får rejst en kontrolsag, selv om det må-

ske kunne være relevant.

DAC 3-oplysninger

Udveksling af DAC 3-oplys-

ninger mellem landenes myn-

digheder har været obligato-

risk siden september 2017.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

Boks 5

Eksempel på, hvordan DAC 3-oplysninger kan bruges i skatte-

kontrollen

Et selskab i Luxembourg (selskab A), som er datterselskab til et dansk selskab (selskab

B), får en aftale med skattemyndighederne i Luxembourg (bindende forhåndstilsagn),

der betyder, at selskab A bliver begrænset beskattet i Luxembourg af den indkomst, der

er relateret til selskab A’s immaterielle rettigheder. Det giver koncernen incitament til at

flytte eventuelle immaterielle rettigheder (og den medfølgende indkomst) fra selskab B i

Danmark til selskab A i Luxembourg. Overdragelsen af immaterielle rettigheder skal ske

i henhold til armslængdeprincippet.

Hvis selskab B i Danmark har overdraget de immaterielle rettigheder til selskab A i

Luxembourg, skal selskab B oplyse om denne kontrollerede transaktion i oplysningsske-

maet for det pågældende indkomstår, og overdragelsen skal være beskrevet i selska-

bets transfer pricing-dokumentation til Skattestyrelsen. Oplysninger om køb og salg af

immaterielle rettigheder i oplysningsskemaet bliver årligt udsøgt og visiteret som en del

af transfer pricing-indsatsen. Skattestyrelsen vil derfor blive opmærksom på overdra-

gelsen.

Hvis selskab B i Danmark imidlertid ikke har oplyst om overdragelsen i oplysningsske-

maet for det pågældende indkomstår, kan Skattestyrelsen blive opmærksom på over-

dragelsen via den modtagne oplysning fra skattemyndighederne i Luxembourg og efter-

følgende starte en kontrolsag for at vurdere, om overdragelsen af de immaterielle rettig-

heder er sket i henhold til armslængdeprincippet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

Immaterielle rettigheder

Immaterielle rettigheder er en

persons eller et selskabs ene-

ret til at udnytte en idé eller

opfindelse kommercielt. For

selskaber vil der typisk være

tale om opfindelser eller idéer

af teknisk karakter, fx et com-

puterprogram, et design, en

maskine eller et selskabs logo.

31. Tabel 6 viser, hvor mange DAC 3-oplysninger Skattestyrelsen har modtaget, visi-

teret og kontrolleret for perioden 2019-2021.

Tabel 6

Antal modtagne, visiterede og kontrollerede DAC 3-oplysninger for pe-

rioden 2019-2021

2019

Modtagne DAC 3-oplysninger

- heraf visiterede oplysninger

- heraf ikke-visiterede oplysninger

Kontrolegnede DAC 3-oplysninger

- heraf kontrol igangsat

- heraf kontrol ikke igangsat

237

236

2020

2021

136

I alt

427

374

Skatteministeriet oprettede

med virkning fra 1. november

2020 en særlig enhed for at

styrke indsatsen mod interna-

tional skatteunddragelse. En-

heden, som ligger i Skattesty-

relsen, skal indsamle, analyse-

re og gøre de data, som kom-

mer fra udlandet, tilgængelige

for kontrolenhederne. Dette

omfatter bl.a. DAC 3- og DAC

4-oplysninger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Det fremgår af tabel 6, at hovedparten af de oplysninger, som Skattestyrelsen mod-

tog for perioden 2019-2021, er blevet visiteret. Ved visiteringen tager styrelsen ud fra

risiko og væsentlighed stilling til om de forhold, oplysningen vedrører, udgør en risiko

for tab af skatteprovenu. Det fremgår desuden af tabellen, at en mindre del af oplys-

ningerne er fundet kontrolegnede, og at styrelsen indtil videre har igangsat kontrol af

6 DAC 3-oplysninger, svarende til 20 % af de kontrolegnede oplysninger. Ingen kon-

troller er endnu afsluttet.

DAC 4-oplysninger

32. DAC 4-oplysninger vedrører generelle oplysninger om selskabernes indtægtsfor-

hold og forretningsaktiviteter i de enkelte lande (land-til-land-rapporter). Formålet med

udvekslingen af oplysningerne mellem landene er at skabe indsigt i selskabernes øko-

nomiske aktivitet, herunder indtægtsforhold på tværs af landegrænserne, som skat-

temyndighederne kan bruge som grundlag for at kontrollere, om selskaberne betaler

den korrekte skat.

DAC 4-oplysninger visiteres ikke som DAC 3-oplysninger, idet der er tale om mere ge-

nerelle nøgletal/regnskabsoplysninger i modsætning til DAC 3-oplysningerne, som er

konkrete kontroloplysninger. Oplysningerne kan dog bruges i separate målrettede ud-

søgninger, som kan resultere i selvstændige kontroller.

Skattestyrelsen har indtil nu foretaget flere separate udsøgninger ud fra de DAC 4-

oplysninger, som styrelsen har modtaget for indkomståret 2018. Udsøgningerne om-

fatter alle rapporter, der vedrører Danmark, hvilket for 2018 drejede sig om ca. 1.500

land-til-land-rapporter for danske selskaber. Skattestyrelsen har oplyst, at 747 af dis-

se selskaber har indgået i styrelsens kontrol, mens 763 selskaber stadig mangler at

blive kontrolleret. For de selskaber, som endnu ikke er blevet kontrolleret, har styrel-

sen foretaget udsøgninger, som ligger til grund for den kontrol, som styrelsen har plan-

lagt at gennemføre. I boks 6 er udsøgningerne nærmere beskrevet.

DAC 4-oplysninger

Udveksling af DAC 4-oplys-

ninger har været obligatorisk

siden juni 2018. Oplysningerne

skal indberettes hvert år af

selskaberne selv via Skatte-

styrelsens selvbetjeningsløs-

ning senest ved udgangen af

det efterfølgende år, som op-

lysningerne vedrører. Kun kon-

cerner med en årlig omsæt-

ning på over 5,6 mia. kr. skal

indberette oplysningerne. Iføl-

ge Skatteministeriet indberet-

ter p.t. ca. 75 danske koncer-

ner årligt oplysningerne. Her-

udover modtages i størrelses-

ordenen 1.000 DAC 4-rappor-

ter fra andre landes skatte-

myndigheder.

Boks 6

Eksempler på udsøgninger af DAC 4-oplysninger

Skattestyrelsen har foretaget 2 udsøgninger af DAC 4-oplysninger som grundlag for nærmere kontrol af selskaberne. Beg-

ge udsøgninger har haft fokus på at identificere koncerner i Danmark, der har en høj indtjening i lande uden for Danmark ,

samtidig med at de har minimal aktivitet i landene. Dette kan ifølge Skattestyrelsen være indikation på, at pengestrømme

flyttes til skattelylande uden reel aktivitet for at reducere eller helt undgå skattebetaling i Danmark.

Den første udsøgning omfatter koncerner med mange ansatte i Danmark, som samtidig i 2018 havde den højeste indtjening

før skat i lande uden for Danmark og få ansatte i udlandet. På baggrund af udsøgningen er koncerner med den højeste ind-

tjening blevet manuelt risikovurderet. Gennemgangen omfattede ifølge Skattestyrelsen land-til-land-rapporter, årsrappor-

ter for koncernerne, oplysningsskema, opslag i Money Transfer-registret og SKAT Ligning samt opslag på nettet. Skatte-

styrelsen har p.t. anbefalet, at der gennemføres kontrol i 4 af de risikovurderede koncerner, men ingen kontroller er endnu

gennemført.

Den anden udsøgning omfatter koncerner med et vist antal ansatte i Danmark, og som har et større resultat i 2018. Herefter

er de koncerner med det højeste resultat før skat i udlandet blevet udvalgt til risikovurdering og kontrol. Der er ingen af de

udvalgte koncerner, der endnu har været gennem en risikovurdering og kontrol.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

Ud over oplysningerne for indkomståret 2018 har Skattestyrelsen modtaget 1.617

DAC 4-oplysninger (land-til-land-rapporter) for indkomståret 2019 og 1.598 oplysnin-

ger for indkomståret 2020. Oplysningerne har styrelsen dog foreløbig ikke brugt til at

foretage målrettede udsøgninger som grundlag for kontrol. Styrelsen har oplyst, at sty-

relsen anvender oplysningerne i kontroløjemed, men at det ikke er en del af kontrol-

tilgangen, at der skal foretages en systematisk kontrol af alle indsendte DAC 4-oplys-

ninger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsen med fordel kan bruge DAC 4-op-

lysningerne for 2019 og 2020, da oplysningerne på samme måde som oplysningerne

for 2018 kan indikere, at pengestrømme flyttes til skattelylande, og bruges som grund-

lag for nærmere kontrol. Når oplysningerne ikke bruges, er der risiko for, at der sker

en ophobning af oplysningerne, og at de forældes. Forældelsen sker 6 år efter det ind-

komstår, oplysningerne vedrører, og oplysningerne kan herefter ikke bruges i kontrol-

øjemed.

Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen nu har besluttet, at der skal foretages

yderligere udsøgninger på baggrund af DAC 4-oplysningerne, og at der skal udarbej-

des analyser, hvor styrelsen vil undersøge, hvor relevante oplysningerne er i forhold til

kontrollen.

Overvågning af ankesager

33. Selskaberne anker hvert år et antal kontrolsager, hvor der er truffet afgørelse. I pe-

rioden 2015-2021 påklagede selskaberne ca. 230 sager. Vi har undersøgt, om Skatte-

styrelsen

følger resultaterne af ankeprocessen. Dette kan styrelsen bruge til at få over-

blik over,

i hvor stort et antal sager og på hvilke områder, de får medhold eller taber

sagerne i den videre ankeproces.

Skattestyrelsen har oplyst, at sagsbehandlerne følger sagerne, og at retspraksis ind-

skrives i styrelsens juridiske vejledning, men at det ikke er muligt for styrelsen syste-

matisk at opgøre, hvad der sker i sagerne, efter de er påklaget. Styrelsen har dermed

ikke overblik over, i hvilket omfang og på hvilke områder styrelsen får medhold eller

taber sagen i den videre ankeproces. Styrelsen har derfor svært ved på baggrund af

resultaterne i ankeprocessen at vurdere, i hvilket omfang sagerne er vundet eller tabt,

og hvilke områder sagerne vedrører.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsens kontrolindsats ikke har været helt tilfreds-

stillende, da styrelsen i nogle tilfælde ikke følger sine egne retningslinjer i gennemfø-

relsen af kontrol af selskabsskat for store selskaber.

Skattestyrelsen gennemfører som udgangspunkt kontrol af de mest risikable selska-

ber. Ikke alle selskaber med høj risiko er dog blevet kontrolleret for perioden 2015-

2017, herunder fire 0-skatteselskaber. Dette er ikke i overensstemmelse med Skat-

testyrelsens egne retningslinjer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Prioritering af koncerner med mellem risiko til kontrol er baseret på en kvalitativ vur-

dering, hvor en systematisk vurdering af risikoområdernes økonomiske væsentlighed

ikke indgår. Der er derfor risiko for, at der i den halvdel af koncerner med mellem risi-

ko, der ikke er blevet kontrolleret for perioden 2015-2017, er fejl med stor økonomisk

væsentlighed.

Sagsgennemgangen viser, at Skattestyrelsen generelt kontrollerer de forhold, som sty-

relsen vurderer er risikofyldte, men i flere tilfælde begrunder styrelsen ikke, hvorfor

styrelsen fravælger at kontrollere ét eller flere risikoområder.

Skattestyrelsen har kun igangsat kontrol af 6 ud af de ca. 30 kontrolegnede DAC 3-

oplysninger, som styrelsen har modtaget for perioden 2019-2021, svarende til ca. 20 %

af oplysningerne. Ingen kontroller er endnu afsluttet. Skattestyrelsen har desuden

kun gennemført kontrol på baggrund af ca. halvdelen af de DAC 4-oplysninger, som

selskaberne indberettede for indkomståret 2018. Styrelsen har foreløbig ikke brugt

oplysningerne for indkomstårene 2019 og 2020 på tilsvarende vis.

Det fremgår ikke af alle kontrolsager, at afgørelsen kvalitetssikres, hvilket er i strid med

Skattestyrelsens egne retningslinjer. Styrelsen har derudover ikke overblik over, hvor

mange sager og på hvilke områder styrelsen får medhold eller taber sagen i den vide-

re ankeproces.

Træfprocent

2.3. Mål for og opgørelse af resultaterne af kontrolind-

satsen

34. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsens mål for og opgørelse af resultaterne af kon-

trolindsatsen er tilfredsstillende.

Mål for kontrolindsatsen

Træfprocenten udtrykker an-

delen af selskaber med fejl i

skatteregnskabet set i forhold

til antallet af kontrollerede sel-

skaber. Målet er således ud-

tryk for, hvor ofte Skattesty-

relsen forventer, at et selskabs

skatteregnskab er fejlbehæf-

tet, når der gennemføres kon-

trol.

35. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har opstillet egnede mål for kontrolindsat-

sen af selskabsskatten for store selskaber, så styrelsen kan vurdere, om styrelsen op-

når de ønskede resultater.

36. Skattestyrelsen har i den undersøgte periode (2017-2021) opstillet mål på følgen-

de 4 områder for kontrollen af store selskaber:

mål for det antal kontroller, som styrelsen skal gennemføre på årsbasis (for selska-

ber i koncerner med høj og mellem risiko)

•

mål for træfprocent af kontrolindsatsen

•

mål for nedsættelser af selskabernes skattepligtige indkomst

•

mål for nettoprovenuet.

•

Nettoprovenu

Nettoprovenuet er udtryk for

summen af forhøjelser fra-

trukket nedsættelser af skat-

ten på baggrund af de regule-

ringer af selskabernes skatte-

pligtige indkomst, som Skatte-

styrelsen foretager som led i

kontrollen. Mål for nettopro-

venuet udtrykker dermed,

hvor stort et provenu Skatte-

styrelsen samlet forventer at

opnå, når forhøjelser af skat-

ten er fratrukket nedsættel-

serne.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i perioden 2017-2021 stort set har nået målet

for antallet af gennemførte kontroller ved henholdsvis at ligge lidt over og lidt under

målet i de enkelte år. I forhold til træfprocent har styrelsen typisk ligget lidt under må-

let, men også lidt over målet i et enkelt år.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

For 2020 og 2021 har Skattestyrelsen opstillet mål for nedsættelser af den skatteplig-

tige indkomst for selskaberne, dvs. mål for, hvor meget indkomsten skal nedsættes.

Der har været store udsving i målopfyldelsen for nedsættelser. Dette hænger sammen

med, at målet både omfatter de nedsættelser, som er resultatet af styrelsens egen

kontrolindsats, men også de nedsættelser, som er resultatet af selskabernes anmod-

ninger om genoptagelser af sager, når selskaberne vurderer, at den skattepligtige ind-

komst ikke er sat korrekt. De realiserede nedsættelser af den skattepligtige indkomst

vil derfor afhænge af selskabernes anmodninger om nedsættelser, og målet vil således

ikke måle styrelsens indsats alene.

Undersøgelsen viser desuden, at Skattestyrelsen ikke har opstillet et tilsvarende mål

for forhøjelserne af selskabernes skattepligtige indkomst som resultat af kontrolind-

satsen.

37. Skattestyrelsen har desuden i hele den undersøgte periode opstillet mål for det net-

toprovenu, som styrelsen forventede som følge af kontrollen. Undersøgelsen viser, at

det realiserede nettoprovenu har ligget væsentligt under målet for nettoprovenuet i

hele perioden 2017-2020. Særligt i 2019 og 2020 var der meget stor forskel på forvent-

ningerne/målet og det realiserede nettoprovenu.

Skatteministeriet har oplyst, at der i nogle tilfælde er store afvigelser mellem målet for

og det realiserede nettoprovenu. Det skyldes den måde, som nettoprovenuet bereg-

nes på. Ifølge ministeriet er der ikke en direkte sammenhæng mellem resultatet af kon-

trolindsatsen og det afledte provenu, fordi nettoprovenuet bliver påvirket af en ræk-

ke andre forhold i selskabernes regnskaber, fx når selskaberne angiver et regnskabs-

mæssigt underskud. Det betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at målet for netto-

provenuet ikke kan fastlægges på et sikkert grundlag, og derfor er det vanskeligt at føl-

ge op på og vurdere resultaterne.

Boks 7 viser 2 eksempler på den manglende sammenhæng mellem resultatet af kon-

trolindsatsen og det afledte nettoprovenu.

Boks 7

Eksempler på manglende sammenhæng mellem resultatet af kontrolindsatsen og det af-

ledte nettoprovenu

Genoptagelser

Et selskab anmoder om at få nedsat sin indkomst fra 100 mio. kr. til 50 mio. kr. Skattestyrelsen vurderer på baggrund af

kontrollen af anmodningen, at der kun skal ske nedsættelse med 20 mio. kr., og sætter derfor indkomsten til 80 mio. kr. Sy-

stemmæssigt beregnes nettoprovenuet som skatten (22 %) af nedsættelsen på 20 mio. kr., svarende til et negativt provenu

på 4,4 mio. kr. Skattemyndighedernes kontrol har resulteret i et positivt nettoprovenu på skatten af 30 mio. kr., svarende ti l

6,6 mio. kr., men udløser altså systemmæssigt et negativt nettoprovenu på 4,4 mio. kr.

Underskud

Et selskab har en selvangiven indkomst på ÷50 mio. kr. I forbindelse med kontrollen af selskabet vurderer Skattestyrelsen,

at selskabet burde have selvangivet en indkomst på 10 mio. kr. Systemmæssigt beregnes nettoprovenuet med den del, der

overstiger 0 kr. Den samlede forhøjelse på 60 mio. kr. udløser derfor kun et nettoprovenu på skatten af de 10 mio. kr., sva -

rende til 2,2 mio. kr. Skatten af de resterende 50 mio. kr. eller 11 mio. kr. ligger i en fremførsel af underskud og indgår ikke i

provenuberegningen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Det er på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at Skattestyrelsens mål ikke har

været velegnede til at evaluere indsatsen. Målet for nettoprovenuet er efter Rigsrevi-

sionens vurdering fastsat på et usikkert grundlag, som betyder, at styrelsen ikke me-

ningsfuldt har kunnet følge op på realiseringen af målet.

Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen finder det relevant at følge de opstil-

lede mål for at vurdere de samlede resultater af kontrolindsatsen, selv om styrelsen

kun i et vist omfang har indflydelse på målene. Ministeriet er uenig i, at målet for net-

toprovenu er fastsat på et usikkert grundlag, og at styrelsen ikke meningsfuldt har kun-

net følge op på realiseringen af målet for nettoprovenu.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at målet for nettoprovenuet ikke er velegnet til at

evaluere resultaterne af indsatsen. Det skyldes, at Skattestyrelsen sammenblander

resultaterne af egen indsats og selskabernes anmodninger om genoptagelsessager i

samme mål. Desuden er der ikke en direkte sammenhæng mellem kontrolindsatsen

og det afledte nettoprovenu, jf. boks 7.

Skatteministeriets opgørelse af resultaterne af kontrollen

38. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsens opgørelse af resultaterne af den samlede

kontrolindsats er dækkende, herunder kontrolindsatsens virkning på skatteprovenuet.

39. Undersøgelsen viser, at der var et positivt nettoprovenu i 2017 og 2018, mens der

både i 2019 og 2020 var et negativt nettoprovenu. Skattestyrelsen har oplyst, at der

er en generel udfordring ved sammenhængen mellem resultatet af kontrolindsatsen i

form af skattemæssige reguleringer og opgørelsen af nettoprovenuet. Nettoprovenuet

påvirkes af en lang række andre skattemæssige regler og af det enkelte selskabs kon-

krete skattemæssige forhold. Fx kan retten til fremførsel af underskud og retten til ef-

terfølgende af- og nedskrivninger betyde, at en regulering først påvirker selskabets

skattebetaling for efterfølgende år, og reguleringen kan derfor ikke umiddelbart ind-

regnes i nettoprovenuet.

Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at der i undersøgelsesperioden har været en sy-

stemfejl i rapporteringen af nettoprovenuet som følge af kontrolindsatsen i de tilfæl-

de, hvor selskaber har fået ændret den skattepligtige indkomst for et indkomstår me-

re end én gang. Fejlen har ifølge styrelsen kun haft betydning for rapporteringen af

kontrolindsatsen og ikke for den faktiske skatteberegning for de pågældende selska-

ber. Styrelsen har opgjort, at systemfejl udgjorde knap 40 % af det negative skatte-

provenu for kontroller med størst negativt skatteprovenu i både 2019 og 2020. Styrel-

sen har oplyst, at systemfejlen er blevet rettet medio 2022. Hvis der ses bort fra sy-

stemfejlen, har styrelsen opgjort, at genoptagelsessager på selskabernes initiativ ud-

gør langt den største del af det negative skatteprovenu i 2019 og 2020.

Skatteministeriet har oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at elimineringen af sy-

stemfejlen betyder, at det nu er muligt at opgøre nettoprovenuet korrekt. Desuden

registreres genoptagelsessager separat og er derfor mulige at udskille fra det sam-

lede nettoprovenu. Ifølge ministeriet kan Skattestyrelsen dermed opgøre resultater-

ne af kontrolindsatsen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber |

Trods elimineringen af systemfejlen indeholder opgørelsen af skatteprovenuet både

provenuet for genoptagelsessager og provenuet fra Skattestyrelsens egen kontrolind-

sats. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at opgørelsen af nettoprovenuet fort-

sat ikke giver et fuldt retvisende billede af resultatet af styrelsens egen kontrolindsats,

da opgørelsen indeholder genoptagelsessager på selskabernes initiativ. Det betyder,

at styrelsen i opfølgningen ikke opgør, hvilken virkning den kontrolindsats, der er initi-

eret af styrelsen, har for statens skatteprovenu.

Resultater

Undersøgelsen viser, at mål for og opgørelsen af resultaterne af kontrolindsatsen ikke

er tilfredsstillende.

Skattestyrelsen har kun i mindre grad opstillet egnede mål for kontrolindsatsen. Sty-

relsen har også opstillet mål for resultaterne af indsatsen i form af det forventede net-

toprovenu, men på grund af metodiske udfordringer er det ikke muligt at følge op på

målet, herunder de økonomiske resultater af kontrollen.

Skattestyrelsens opgørelser af resultaterne af egen kontrolindsats i perioden 2017-

2020 har heller ikke været dækkende, idet opgørelsen af nettoprovenuet dels har væ-

ret fejlbehæftet på grund af systemfejl, dels indeholder genoptagelsessager på selska-

bernes initiativ. Det betyder, at styrelsens opfølgning på nettoprovenuet ikke viser,

hvilken virkning den kontrolindsats, der er initieret af styrelsen, har for statens skat-

teprovenu.

Rigsrevisionen, den 13. oktober 2022

Birgitte Hansen

/Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets kontrol af selskabs-

skatten for store selskaber er tilfredsstillende.

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder Skattestyrelsen. Det er Skattemi-

nisteriet, som har det overordnede ansvar for at sikre en korrekt beskatning af selska-

ber. I praksis er det dog Skattestyrelsen, som siden den 1. juli 2018 har varetaget opga-

verne med at planlægge og gennemføre en indsats over for store selskaber, der kan

sikre en korrekt selskabsbeskatning. Før 1. juli 2018 lå opgaverne hos SKAT.

Undersøgelsen omhandler perioden 2015-2022. SKAT har siden 2015 (og Skattesty-

relsen siden juli 2018) risikovurderet og kontrolleret alle store selskaber inden for sty-

relsens båndprojekt. Derfor har vi valgt 2015 som udgangsåret for undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale, dataanalyse og mø-

der med Skatteministeriet, herunder Skattestyrelsen. Vi har gennemgået lovgivnin-

gen på området, Skattestyrelsens planlægningsmateriale for indsatsen, herunder ret-

ningslinjer for risikovurdering og kontrol, samt Skattestyrelsens projektbeskrivelser

og evalueringer og data for kontrolindsatsen.

Vi har desuden holdt møde med Skatteministeriet, herunder Skattestyrelsen, for at få

indsigt i området. Vi har således holdt møder med:

•

Skatteministeriets departement

Skattestyrelsen, afdelingen for store selskaber.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har i undersøgelsen gennemgået en række centrale dokumenter, herunder:

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber (selskabsskatteloven)

lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

lov om skattemæssige afskrivninger mv. (afskrivningsloven)

Skattestyrelsens vidensgrundlag for store selskaber, 2021 og 2022

mål for Skattestyrelsens kontrolindsats over for store selskaber

Skattestyrelsens vejledning for og hjælpeskema til risikovurdering af store selska-

ber

•

Skattestyrelsens risikoregister for beskatning af selskabsområdet

•

Skattestyrelsens arbejdsprogram og aktivitetsoversigter for styrelsens planlægning

af vejledning og kontrol på selskabsområdet

•

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Metodisk tilgang |

•

Skattestyrelsens projektbeskrivelser, drejebøger og evalueringer for diverse ind-

satsprojekter vedrørende store koncerner/selskaber (kontrol- og vejledningspro-

jekter)

DAC 3-aftalen og DAC 4-aftalen

eksempler på DAC 3-oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget (spontanop-

lysninger)

eksempler på DAC 4-oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget (land-til-land-

rapporter)

Skattestyrelsens forretningsgang for behandling af DAC 3-oplysninger

notat om udsøgninger til brug for kontrol på baggrund af modtagne DAC 4-oplys-

ninger

notat om Skattestyrelsens brug af sanktioner over for store selskaber

udvalgte sager for Skattestyrelsens kontrol af store selskaber.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge, om Skatte-

styrelsen har tilrettelagt en styring af selskabsområdet og har etableret procedurer/

arbejdsgange, som kan sikre, at styrelsen kan opkræve den korrekte selskabsskat.

Formålet har desuden været at undersøge, om styrelsen gennemfører en tilstrække-

lig kontrol rettet mod væsentlige fejltyper og manglende regelefterlevelse på selskabs-

skatteområdet, og om styrelsen anvender de internationale kontroloplysninger, som

styrelsen modtager i risikovurderingen og kontrollen.

Interviews

Vi har interviewet Skatteministeriet og Skattestyrelsen

Formålet med interviewene har været at bibringe en forståelse af Skattestyrelsens ar-

bejdsprocesser. Møderne har især handlet om styrelsens strategi og vidensgrundlag

for store selskaber, styrelsens risikovurderinger af selskaber og selve kontrollen.

Cases

Undersøgelsen bygger desuden på en gennemgang af 49 afsluttede kontrolsager ved-

rørende store selskaber. 27 af kontrolsagerne er oprettet af Skattestyrelsen med bag-

grund i en vurdering af risikoen for, at koncernen ikke betaler den korrekte selskabs-

skat. Skattestyrelsen bruger begrebet risikovurdering.

22 af kontrolsagerne er oprettet på baggrund af en opfølgning på tidligere sager ved-

rørende samme selskab eller koncern, genoptagelse af en sag efter anmodning fra

selskabet eller på grund af konsekvensændringer af reguleringer på andre områder,

fx momsreguleringer, som medfører en ændring af selskabets skattepligtige indkomst.

Formålet med at inddrage kontrolsagerne har været at undersøge Skattestyrelsens

praksis ved udførelse af risikovurderinger og kontrol, herunder om styrelsen følger si-

ne egne retningslinjer ved risikovurdering og kontrol af store koncerner. Vi har på bag-

grund af sagsgennemgangen vurderet:

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Metodisk tilgang

•

om alle selskaber i koncernerne risikovurderes, når Skattestyrelsen gennemfører

risikovurderinger

om det er tydeligt, hvorfor koncerner indplaceres i en risikogruppe

om det begrundes, når selskaber henlægges i risikovurderingen

om de dele af regnskaberne, der blev vurderet væsentlige og risikofyldte i risiko-

vurderingen, er gennemgået i kontrollen

om fravalg af risikoområder (regnskabsområder) i kontrollen er begrundet i sagerne

om der sker en kvalitetssikring af afgørelserne i kontrollen.

Det er vores opfattelse, at gennemgangen af alle 49 kontrolsager giver os en indikation

af, i hvilket omfang gennemførelsen af kontrollen er i overensstemmelse med Skatte-

styrelsens retningslinjer for kontrollen. Eksempler på manglende overholdelse af ret-

ningslinjerne i relativt få antal sager vil således efter vores opfattelse være indikation

på, at dette kan ske i større omfang.

Kontrolsagerne er udvalgt tilfældigt inden for de 3 risikogrupper. Sagerne er ikke re-

præsentative for alle kontrolsager for store selskaber, men de 27 sager, som er en del-

mængde af de 49 sager, giver os en indikation af, om der er sammenhæng mellem risi-

kovurderingen og den gennemførte kontrol, herunder om Skattestyrelsen kontroller

de risikoområder, som er udsøgt i risikovurderingen.

Formålet med sagsudvælgelsen har været at opnå et varieret billede af kontrolsager-

ne, som repræsenterer alle risikogrupper.

Registerdata

Undersøgelsen bygger også på analyse af data vedrørende Skattestyrelsens mål for

kontrolindsatsen og målopfyldelsen. Vi har gennemgået styrelsens mål for antal kon-

troller i perioden 2017-2021, træfprocent, nedsættelser af den skattepligtige indkomst

og mål for nettoprovenuet. Formålet har været at undersøge, om styrelsen har opstil-

let mål for aktiviteten og for resultaterne af kontrolindsatsen, som har gjort det muligt

at evaluere, om indsatsen har været tilfredsstillende.

Undersøgelsen bygger desuden på data for Skattestyrelsens kontroller. Dataene er

baseret på afsluttede sager og dækker kontrollerne i indkomstårene 2015-2017. Vi

har undersøgt, om styrelsen har kontrolleret alle de koncerner, som var blevet vurde-

ret for indkomstårene 2015-2017 med høj og mellem risiko. Vi har herunder undersøgt,

om styrelsen har kontrolleret alle 0-skatteselskaber, som styrelsen selv har vurderet

med høj og mellem risiko i perioden.

Undersøgelsen bygger derudover på data for sager, som er påklaget i indkomstårene

2015-2017. Formålet har været at vurdere omfanget af sager, og om Skattestyrelsen

har overblik over sagerne, herunder om styrelsen får medhold eller taber sagen i den

videre ankeproces.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

Ordliste.

Metodisk tilgang |

Undersøgelsen bygger endvidere på data om internationale kontroloplysninger i hen-

hold til 2 EU-aftaler (DAC 3 og DAC 4) om udveksling af oplysninger mellem EU-lan-

dene. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen bruger oplysningerne i risikovurderingen

og kontrollen. For DAC 3 har vi taget afsæt i de oplysninger, som Skattestyrelsen har

modtaget for perioden 2019-2021, mens vi for DAC 4 har taget afsæt i de oplysninger,

som selskaberne skulle indberette for indkomstårene 2018-2020.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Beretning 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

0-skatteselskaber

Selskaber i store koncerner, som ikke har betalt selskabsskat, fordi den skattepligtige indkomst er an-

givet til nul eller er negativ.

DAC er en forkortelse for ”Directive for administrative cooperation” og er udmøntet i 6 aftaler vedrø-

rende samarbejde og udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder. I denne be-

retning vedrører samarbejdet de 2 aftaler, som vedrører udveksling af oplysninger om selskaber i hen-

hold til DAC 3-aftalen og DAC 4-aftalen.

Summen af forhøjelser fratrukket nedsættelser af skatten på baggrund af de reguleringer af selskaber-

nes skattepligtige indkomst, som Skattestyrelsen foretager som led i kontrollen. Målet for nettoprove-

nuet udtrykker dermed, hvor stort et provenu Skattestyrelsen samlet forventer at opnå, når forhøjelser

af skatten er fratrukket nedsættelserne.

En angivelse af muligheden for fejl i afregningen af fx selskabsskat. Risici skal udarbejdes for alle lov-

områder. Risikoen skal scores i forhold til sandsynlighed og konsekvens. De samlede risikovurderinger

for hvert lovområde samles i et risikobillede for området.

Den prisfastsættelse, der sker, når 2 interesseforbundne selskaber handler på tværs af landegrænser.

Ifølge principperne i international beskatning, som er udstukket af bl.a. OECD og EU, skal handlen ske i

overensstemmelse med armslængdeprincippet, dvs. at interesseforbundne parter skal anvende priser

og vilkår, der svarer til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Andelen af selskaber med fejl i skatteregnskabet set i forhold til antallet af kontrollerede selskaber.

Målet er således udtryk for, hvor ofte Skattestyrelsen forventer, at et selskabs skatteregnskab er fejl-

behæftet, når der gennemføres kontrol.

DAC-aftaler

Nettoprovenu

Risiko og risikobillede

Transfer pricing

Træfprocent